Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/0030(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0476/2006

Indgivne tekster :

A6-0476/2006

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/02/2007 - 5.3

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0034

Vedtagne tekster
PDF 21kWORD 49k
Onsdag den 14. februar 2007 - Strasbourg
Stærkt vandrende fiskearter *
P6_TA(2007)0034A6-0476/2006

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (KOM(2006)0100 - C6-0106/2006 - 2006/0030(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0100)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0106/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0476/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Betragtning 4 a (ny)
(4a) Ifølge ICCAT's videnskabelige komité er de nuværende fangstmængder for tun ikke bæredygtige på længere sigt med de aktuelle mønstre for udnyttelse af ressourcerne, og Den Europæiske Union bør derfor snarest muligt foreslå ICCAT at iværksætte foranstaltninger til reetablering af bestanden, i givet fald ledsaget af en genoprettelsesplan, samt kontrolforanstaltninger, som bidrager til at løse såvel problemet med overfiskning som problemet med for lavt deklarerede fangster.
Ændring 2
Betragtning 4 b (ny)
(4b) De videnskabelige analyser viser, at der er risiko for et sammenbrud i fiskeriet af tun, hvorfor Den Europæiske Union og dens medlemsstater som anbefalet i de videnskabelige analyser ufortøvet bør iværksætte kontrolforanstaltninger, der bidrager til at løse problemerne i forbindelse med overfiskning, ledsaget af en plan for genopretning af fiskebestanden.
Ændring 3
Betragtning 4 c (ny)
(4c) Der skal være almindelig enighed om sådanne kontrolforanstaltninger, for at de kan være effektive, og det er derfor nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne snarest aktivt forsvarer sådanne foranstaltninger i de internationale fora, især over for de regionale fiskeriorganisationer, som har til opgave at forvalte disse ressourcer, og de lande, der - som Japan - er hovedaftagere af tun.
Ændring 4
Betragtning 4 d (ny)
(4d) Den voksende efterspørgsel efter tun har ført til en forøget fiskeriindsats, både hvad angår fisk til direkte salg, og hvad angår fisk, der leveres til anlæg til opdræt af tunfisk, og det er derfor nødvendigt, at Den Europæiske Union og medlemsstaterne indfører streng kontrol både med fiskeaktiviteterne og med anlæggene, samt forbedrer informationerne herom, hvilket er af afgørende betydning for at kunne foretage en videnskabelig vurdering af situationen for denne fiskeart.
Ændring 5
Betragtning 4 e (ny)
(4e) Den meget store kapacitet på anlæggene til opfedning af tun med henblik på at efterkomme den voksende efterspørgsel har øget presset på denne fiskeart, hvorfor det er nødvendigt, at Unionen og medlemsstaterne fører streng kontrol med anlæggenes aktiviteter og sørger for, at deres informationer bliver mere fyldestgørende, hvilket er af afgørende betydning for at kunne foretage en videnskabelig vurdering af situationen for denne fiskeart.
Ændring 6
Betragtning 6 a (ny)
(6a) I lyset af den faretruende situation, som visse bestande af vandrende fiskearter befinder sig i, bør EU i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, fremme og støtte anvendelsen af mere selektive og miljøvenlige fiskeredskaber.
Ændring 7
Betragtning 13 a (ny)
(13a) Den høje kommercielle værdi, som visse af disse vandrende fiskearter har på verdensmarkedet for fisk, kræver en stringent kontrolpolitik hvad angår ulovlige fiskemetoder, som er skyld i, at en del af disse bestande nu befinder sig i denne udpinte tilstand.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik