Europa-Parlamentet,

—  der henviser til den tolvte partskonference (COP 12) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den anden partskonference i dens egenskab af møde mellem parterne under Kyoto-protokollen (COP/MOP 2), som blev afholdt i Nairobi, Kenya, 6.-17. november 2006,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om klimaændring, især beslutning af 16. november 2005 om at vinde kampen mod den globale klimaændring(1) og beslutning af 26. oktober 2006 om Den Europæiske Unions strategi for Nairobi-konferencen om klimaændringer (COP 12 og COP/MOP 2)(2),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget :"Begrænsning af den globale opvarmning til 2° C - Vejen frem for 2020 og derefter" (KOM(2007)0002),

—  der henviser til den konklusion, der formelt blev vedtaget den 2. februar 2007 på den tiende samling i Arbejdsgruppe I under Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) i Paris som bidrag til IPCC's fjerde evalueringsrapport, og som beskriver den aktuelle viden om menneskeskabte og naturlige årsager til klimaændringer og giver et bud på klimaændringer i fremtiden,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at de seneste ekstreme vejrforhold som den ødelæggende Kyrill-storm har medført en endnu mere intens debat om klimaændringerne,

B.   der henviser til, at et enkelt ekstremt vejrfænomen ikke kan kædes direkte sammen med klimaændring, men at der ikke kan ses bort fra det forhold, at mange videnskabsmænd kæder den stigende hyppighed af ekstreme vejrfænomener sammen med klimaændringerne,

C.   der henviser til, at nylige videnskabelige rapporter giver anledning til bekymring over, at de klimaændringsprocesser, der allerede er i gang, kan accelerere på grund af forskellige former for positiv feedback,

1.   understreger behovet for konkret indsats på globalt plan for at gøre noget ved klimaændringerne såvel som behovet for politisk lederskab til at skabe fremskridt i denne proces;

2.   er i den sammenhæng tilfreds med, at både Kommissionen og formandskabet har sat klimaændringerne i centrum på den politiske dagsorden;

3.   opfordrer indtrængende EU til at opretholde sin førende rolle i forhandlingerne med henblik på en international ramme for klimaændringer for perioden efter 2012 og til at opretholde et højt ambitionsniveau i fremtidige forhandlinger med sine internationale partnere;

4.   opfordrer indtrængende EU til at vise, at det er besluttet på at gøre noget ved klimaændringerne gennem målelige fremskridt i reduktionen af emissionen af drivhusgasser og ved at opfylde sine interne og internationale emissionsreduktionsmål;

5.   erkender, at EU's andel af emissionerne af drivhusgasser, som ifølge Fjerde rapport fra Den Europæiske Union om de nationale meddelelser i henhold til UNFCCC(KOM(2006)0040) udgør 14 %, kan forekomme begrænset; betoner dog, at EU's andel er blandt de højeste i verden, hvis man måler på grundlag af per capita-emissioner; minder Kommissionen og medlemsstaterne om deres forpligtelser efter Kyoto-protokollen og Marrakech-aftalerne til at sikre supplementaritet i deres brug af fleksible mekanismer for at indsnævre disse forskelle;

6.   betoner behovet for en væsentlig fremskyndelse af forhandlingerne om rammen for perioden efter 2012 for at sikre, at der ikke bliver et hul mellem den første og anden forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen, og for at give det internationale samfund tid til at planlægge de nødvendige foranstaltninger; gentager sin opfordring til at nå en aftale inden udgangen af 2008 eller allersenest i 2009;

7.   understreger, at EU bør basere sin strategi på den antagelse, at der opnås enighed på internationalt plan om en ramme vedrørende klimaændringer for perioden efter 2012; mener derfor, at det er for tidligt på nuværende tidspunkt at drøfte en alternativ strategi, hvis der ikke opnås en sådan international aftale;

8.   erindrer om, som anført i de ovennævnte beslutninger af 16. november 2005 og 26. oktober 2006 og delvis anerkendt af Kommissionen i sin meddelelse, at EU's strategi for imødegåelse af klimaændringer bør baseres på følgende nøglemål:

9.   beklager den manglende klarhed i Kommissionens energi- og klimapakke med hensyn til målet for reduktion af drivhusgasemissioner i 2020; understreger, at det er nødvendigt med en samlet reduktion i alle industrialiserede lande på mindst 30 % for at have en rimelig chance for at nå EU's mål om at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning til 2 °C;

10.   kræver, at EU senest i 2020 baserer alle interne politikker og foranstaltninger på et reduktionsmål på 30 % i forhold til 1990-niveauet;

11.   understreger, at for at nå en aftale på internationalt plan om en reduktion på 30 % i emissionerne af drivhusgasser i alle industrialiserede lande må EU fokusere ikke alene på miljøpolitik, men også på udenrigspolitik og international handelspolitik såvel som på vilje til at ændre efterspørgslen efter energi og andre naturressourcer, og at dette bredere aspekt derfor må indgå i debatten om den strategi, der skal til for at nå ovennævnte mål;

12.   mener, at økonomisk udviklede medlemsstater har eksporteret en stor del af deres energi- og naturressourceforbrugende aktiviteter og teknologier til mindre udviklede lande, hvor samme aktivitet formodentlig bevirker endnu højere drivhusgasemissioner; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en politik, der forhindrer en sådan praksis;

13.   insisterer på udviklede landes specifikke ansvar for at gøre noget ved klimaændringerne på verdensplan; opfordrer derfor UNFCCC's bilag I-parter til at opfylde deres eksisterende forpligtelser og til at opstille ambitiøse mål for en ny forpligtelsesperiode efter 2012; opfordrer desuden de industrialiserede lande, som ikke har ratificeret Kyoto-protokollen, til at tage deres holdning op til fornyet overvejelse, til at træffe målrettede indenlandske foranstaltninger og til at spille en aktiv rolle i fremtidige internationale forhandlinger, med henblik på deres deltagelse i den fremtidige klimaændringsordning;

14.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge muligheden af at vedtage grænsejusteringsforanstaltninger for handel for at neutralisere en eventuel kortsigtet konkurrencefordel, producenter i industrialiserede lande uden kulstofbegrænsninger måtte have;

15.   gentager sit forslag om at revidere ordningen for handel med emissioner for at harmonisere tildelingsmetoden på grundlag af benchmarks og auktion; foreslår, at den gratis tildeling af emissionscertifikater begrænses, og foreslår medlemsstaterne, at de midler, der kommer ind, f.eks. gennem auktioner, bliver givet tilbage til de berørte borgere og virksomheder;

16.   er enig med Kommissionen i, at parter i UNFCCC, der ikke er bilag I-parter, må inddrages yderligere i processen, men understreger, at udviklingslande ikke kan behandles som en blok, og at aktiviteter foretaget af eller i udviklingslande skal differentieres på grundlag af deres specifikke nationale forhold; understreger yderligere, at det ikke skal kræves, at de mindst udviklede lande påtager sig nogen forpligtelser;

17.   opfordrer - for at sikre internationale lige spilleregler - Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at foreslå sektormål for energiintensive eksportindustrier i lande uden bindende forpligtelser til emissionsreduktioner som supplement til bindende emissionsmål for industrialiserede lande;

18.   understreger, at energipolitikken er et afgørende element i EU's globale strategi for klimaændringer, og at spredning af de vedvarende energikilder og skift til de mest energieffektive teknologier åbner store muligheder for emissionsreduktioner, samtidig med at det sikrer mindre energiafhængighed af eksterne ressourcer;

19.   mener, at den nuværende ineffektivitet i mange elektricitetsværker i stor grad bidrager til problemet med global opvarmning, og opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag, der kræver, at medlemsstaterne skal sikre, at energi, der frigøres som et biprodukt ved elektricitetsproduktion udnyttes i kombineret kraft-varmeteknologi;

20.   mener, at der er store muligheder for emissionsreduktioner i forbindelse med energieffektivitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage ambitiøse foranstaltninger og mål på dette område og til at undersøge muligheden for at gå længere end målet om 20 % reduktion som foreslået af Kommissionen;

21.   mener, at energieffektiviteten kan forbedres i medlemsstaterne, og unødvendigt energiforbrug undgås med velafbalancerede nationale skatte- og afgiftssystemer;

22.   opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at undersøge mulighederne for at skabe et skattesystem for hele EU, der sigter mod at fremme en kulstoffattig økonomi, incitamenter til anvendelse af de bedste disponible teknologier og produktionsmetoder og mere bæredygtige forbrugsmønstre;

23.   opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser ved at træffe de nødvendige foranstaltninger til straks at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne(3), der trådte i kraft den 4. januar 2003, og hvis omkostningseffektive besparelser i bygningssektoren anslås til omkring 22 %; opfordrer derfor Kommissionen til at rejse sag mod de medlemsstater, der endnu ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger, som krævet, til at gennemføre direktiv 2002/91/EF;

24.   understreger, at energiforbruget stiger mest i transportsektoren, og at vejtransport står for omkring 25 % af Fællesskabets CO2 emissioner; opfordrer derfor til, at der arbejdes for mere sammenhængende og miljøvenlig offentlig transport, der tager hensyn til miljøet og naturressourcerne og til at gennemføre bindende foranstaltninger for transportsektoren, inklusive luftfarten, for at sikre emissionsreduktioner, der svarer til reduktionerne i andre sektorer i 2020;

25.   understreger det påtrængende behov for at nedbringe CO2-emissioner fra biler og fastholder derfor, at Kommissionen inden 2012 bør fastlægge en bindende grænse på 120 gram pr. kilometer for nye biler, der markedsføres i EU;

26.   gentager sit krav om indføjelse af fly- og skibsemissioner i de internationale forpligtelser til nedskæring af udledningen af drivhusgasser i perioden efter 2012, og kræver nye aktiviteter med henblik på indførelse af en afgift på brændstof af petroleumstype i EU og resten af verden;

27.   noterer sig derfor forslaget om et bindende mål, der skal øge den vedvarende energis andel af EU's energimix til 20 % senest i 2020, idet dette er en god begyndelse, men mener, at dette mål bør hæves til 25 % af EU's energimix;

28.   konstaterer mangelen på sektorbaserede bindende mål for vedvarende energi; understreger, at disse vil kunne skabe en egentlig forbedring i forbindelse med udledningen af drivhusgasser, der kan gøre noget ved klimaændringerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til ud over det generelle mål at foreslå, at medlemsstaterne skal forelægge sektorspecifikke mål for vedvarende energi, navnlig for elproduktion, opvarmning og afkøling, der tager hensyn til deres respektive forskellige situationer, som foreslået i konsekvensanalysen i køreplanen for vedvarende energi (KOM(2006)0848);

29.   gentager, at opvarmning og afkøling med vedvarende energi giver overordentlig store muligheder for omkostningseffektiv reduktion af CO2 og af afhængigheden af fossile brændstoffer; beklager, at Kommissionen ikke har forelagt et forslag til direktiv om støtte til opvarmning og afkøling med vedvarende energi som lovet Europa-Parlamentet, men bemærker, at Kommissionen stadig planlægger lovgivningsinitiativer på dette område;

30.   fastholder sin henstilling om et forslag om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder indeholdt i beslutningen af 14. februar 2006(4),

31.   noterer sig Kommissionens forslag om et bindende mindstemål for biobrændsel på 10 % af brændstoffer til køretøjer senest i 2020; mener, at et mål på 12,5 % også vil være realistisk og ønskværdigt; understreger betydningen af en bæredygtig fremstilling af biobrændsel; opfordrer Kommissionen til at indføre certifikationssystemer og -standarder (f.eks. teknisk lovgivning), der muliggør bæredygtig produktion af biobrændsel, og som finder anvendelse på biobrændsel både produceret i og importeret til Den Europæiske Union;

32.   konstaterer, at Kommissionen anerkender den vigtige rolle, fossile brændstoffer spiller på mellemlang sigt og muligheden for at foretage yderligere undersøgelser med henblik på at reducere kulstofintensiteten, i overensstemmelse med 2°C-grader målet for reduktionen af CO2 -udledningen; mener, at dette bør omfatte løbende modernisering og forbedring af effektiviteten, udvikling af en ny generation af anlæg, fortsat udvikling af en effektiv og økonomisk metode til kulstofopsamling og -lagring af i forbindelse med kul, gas og olie, i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet af European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plant, og fjernelse af de hindringer, der skyldes EU-lovgivning; anerkender betydningen af teknologier til kulstofopsamling og -lagring for reduktion af udledningen af drivhusgasser;

33.   støtter det foreslåede energipartnerskab med Afrika; anbefaler imidlertid med styrke, at der også etableres et lignende samarbejde med Kina og Indien på baggrund af den meget hurtige stigning i drivhusgasemissionerne i disse lande og det påtrængende behov for at bistå dem med kapacitetsopbygning og investeringer i energieffektive teknologier baseret på energikilder uden kulstof eller med et lavt indhold af kulstof (med særligt henblik på vedvarende energikilder), og idet det fastholdes, at EU skal samarbejde med de relevante regioner med henblik på at standse rydningen af tropiske skove og i stedet fremme plantning og genplantning af skove; foreslår endvidere, at energisamarbejdet med Rusland, Ukraine, Nordafrika og landene omkring Det Kaspiske Hav styrkes;

34.   mener, at en betydelig indsats for at reducere emissioner er forenelig med økonomisk udvikling og endda er en forudsætning for en bæredygtig økonomisk udvikling i de kommende årtier; gentager, at miljøvenlige teknologier kan give EU en konkurrencemæssig fordel, samtidig med at de i høj grad kan bidrage til emissionsbegrænsning; bemærker, at miljøvenlige teknologier derfor er et centralt element for en bæredygtig udviklingsstrategi, der er forenelig med EU's Kyoto-forpligtelser og Lissabon-strategien;

35.   fremhæver de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige omkostninger ved manglende handling, som bl.a. er blevet påvist i Stern-rapporten om de økonomiske konsekvenser af klimaændringerne; minder om, at manglende handling kan forvolde skader svarende til 5-20 % af det globale BNP pr. år, mens omkostningerne i forbindelse med en fornuftig klimapolitik og investering i rene teknologier skønnes at ligge mellem 0,5 % og 1 % af det globale årlige BNP indtil 2050, uden at de miljømæssige og sundhedsmæssige positive bivirkninger er taget i betragtning; erkender, at man ved at vente med at handle vil øge risikoen for negative miljøkonsekvenser og omkostningerne til afbødende foranstaltninger;

36.   erkender, at klimaændringer giver alvorlige miljøproblemer, der kræver øjeblikkelig handling på EU-plan og internationalt; mener, at langt størstedelen af EU's energibehov i 2050 skal komme fra kulstoffri kilder eller produceres med teknologier, der tilbageholder emissionerne af drivhusgasser, med hovedvægten på energibesparelse, effektivitet og vedvarende energikilder, og at der derfor er behov for at udforme en klar køreplan for at nå dette mål; opfordrer Kommissionen til at fastlægge ambitiøse, men realistiske mål om, at energiteknologier med ultralav udledning eller nul-udledning af CO2 og CO2-neutrale teknologier i 2020 skal levere to 60% af EU's elektricitetsbehov, med henblik på at opfylde målsætningerne for Europas klima og for forsyningssikkerheden;

37.   mener, at forskning på dette område bør fremmes, og at der bør fastsættes tydelige miljømæssige mål med henblik på at fremme udviklingen og anvendelsen af bedre og mere miljøvenlige teknologier;

38.   fastholder, at reduktionen af de globale emissioner ikke må føre til andre trusler som f.eks. nuklear spredning eller terrorisme; mener derfor, at nukleare aktiviteter fortsat skal være udelukket fra mekanismen for bæredygtig udvikling og den fælles gennemførelse eller andre ordninger, der har til formål at belønne emissionsreduktioner i udviklingslandene;

39.   opfordrer til en langt større direkte inddragelse af de europæiske borgere i bestræbelserne for at mindske emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere sine oplysningskampagner om situationens alvor med henblik på at oplyse borgerne om deres rolle i at begrænse klimaændringerne;

40.   opfordrer endnu en gang EU og medlemsstaterne til at vedtage en ambitiøs politik for teknologipartnerskaber med og overførsel af ren teknologi til udviklingslandene, hvilket vil sætte dem i stand til at udvikle deres økonomi og øge velfærden på en mere bæredygtig måde;

41.   opfordrer Kommissionen til at evaluere klimaændringernes indvirkning på stigningen i jordens temperatur, den mindre regn og grundvandets tilstand; finder det navnlig vigtigt at undersøge virkningerne af reduktionen af arealer af jord, der kan opdyrkes, som kilde til biomasse og som kulstofpulje; understreger betydningen af visse dyrkningsmetoder i landbruget;

42.   opfordrer samtlige relevante udvalg og delegationer til at arbejde snævert sammen omkring klimaændringsspørgsmål, således at industripolitikken, energipolitikken, transport, landbrug, forskning og udvikling og andre initiativer koordineres bedre med klimaændringsmålene, og således at klimaændringsspørgsmål regelmæssigt tages op i de interparlamentariske delegationer og i forbindelse med den transatlantiske lovgivningsdialog;

43.   opfordrer de tre formandskaber (Tyskland, Portugal og Slovenien) til at sikre, at momentum på området for klimaændringer forstærkes, mens forpligtelsesniveauet på det politiske plan og antallet af internationale partnere i processen på internationalt plan forøges;

44.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og sekretariatet for FN's rammekonvention om klimaændringer med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle kontraherende parter uden for EU.

(1) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 120. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0460. (3) EUT L 1 af 4.1.2003, s. 65. (4) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 115.