Europa-Parlamentet,

—  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til det Europæiske Råds forårsmøde kaldet "fuld fart fremad: det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0030),

—  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om Lissabon-strategien og den tekniske gennemførelse heraf i 2006 (SEK(2006)1379),

—  der henviser til de 25 Lissabon-reformprogrammer for vækst og beskæftigelse, medlemsstaterne har forelagt,

—  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget kaldet "En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union" (KOM(2006)0689),

—  der henviser til Fællesskabets Strategiske retningslinjer om økonomisk, social og territorial samhørighed 2007-2013, Kommissionens retningslinjer for gennemførelse af strukturfondene i overensstemmelse med Lissabon-strategien,

—  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget kaldet det globale Europa - i konkurrencen på verdensmarkedet "et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0567),

—  der henviser til meddelelsen fra Kommissionens formand sammen med Vice-Formand Verheugen og Kommissærer Almunia og Spidla om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse for perioden 2005-2008 (KOM(2005)0141),

—  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, i Stockholm den 23. og 24. marts 2001, i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005 og i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006,

—  der henviser til sin betænkning af 14. december 2006 om grønbogen om en europæisk strategi for bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energi(1),

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget om de makroøkonomiske konsekvenser af priserne på energi (A6-0001/2007),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

—  der henviser til den interinstitutionelle aftale fra 2003 om bedre lovgivning(2),

—  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. novmber 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(3)

—  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

Generelle bemærkninger

1.   bifalder de bestræbelser, som Kommissionen og medlemsstaterne udfolder for at sikre en vellykket gennemførelse af Lissabon-strategien, og konstaterer, at denne strategi er Europas svar på globaliseringens udfordringer; understreger desuden, at en vellykket gennemførelse af Lissabon-strategien kræver vækst og beskæftigelse og et samspil af økonomiske, sociale og miljømæssige reformer for at nå frem til en økonomi og et samfund, der er dynamisk og nyskabende; fraråder, at strategien reduceres til nogle enkelte prioriterede mål, som står i forbindelse med det indre marked og bedre lovgivning; henviser til, at den nye strategi for en bæredygtig udvikling og Lissabon-strategien på mange punkter supplerer hinanden, fordi begge strategier bl.a. har til formål at forbedre konkurrenceevnen, at skabe mere beskæftigelse af bedre kvalitet, at styrke den sociale integration, at beskytte miljøet og at forebygge risici;

2.   hilser med tilfredshed, at der blev bragt fornyet dynamik i Lissabon-strategien på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005, og at det ved samme lejlighed blev præciseret, hvordan kompetencefordelingen er mellem medlemsstaterne og Fællesskabet, når det drejer sig om gennemførelse af særforanstaltninger;

3.   mener, at EU i en verden med begrænsede ressourcer og et skrøbeligt økosystem bør bestræbe sig på at blive den økonomiske region, der på verdensplan kan opvise den mest effektive udnyttelse af ressourcer og energi; henviser til, at det kan blive en bekostelig affære at udvise passivitet eller at udskyde beslutninger på dette område, og understreger, at der er et enormt økonomisk potentiale i energieffektive teknologier og i vedvarende energi på verdensmarkedet, som EU har særdeles gode muligheder for at udnytte;

4.   mener, at innovation er en afgørende forudsætning for, at Europa kan reagere effektivt på verdensøkonomiens udfordringer og muligheder og på andre store udfordringer som f.eks. klimaændringer;

5.   henviser til, at gennemførelsen af Lissabon-strategien kræver, at der på fællesskabsbudgettet afsættes de nødvendige økonomiske ressourcer på en målrettet måde; beklager samtidig, at der mangler økonomiske ressourcer til at konkretisere de ambitioner, som har fundet udtryk i Lissabon-strategien;

6.   erkender, at regionalpolitikken har en enestående merværdi for bestræbelserne på at opfylde Lissabon-målene, hvilket også fremgår af Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013: samhørighedspolitik til støtte for vækst og beskæftigelse; påpeger, at EU-15 i indeværende programmeringsperiode opfordres til at øremærke 60 % af udgifterne til strukturfondenes konvergensmål og 75 % af udgifterne til målet regional konkurrenceevne og beskæftigelse med henblik på at forfølge Lissabon-agendaens mål; opfordrer Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes indsats for at opfylde Lissabon-målene via deres strukturfondsinterventioner;

Optimering af Lissabon-tiltagene for bedre lovgivning
Bedre lovgivning

7.   støtter alle bestræbelser fra alle institutioner med henblik på at øge indsatsen for bedre lovgivning; mener, at Parlamentet stadig bør gå forrest, hvad angår fremme af bedre lovgivning, ved at sikre et grundlag for fælles procedurer med andre institutioner med henblik på en uafhængig vurdering af virkningerne af foreslået lovgivning, for større åbenhed i Rådets beslutningsproces og for bedre demokratisk kontrol med Kommissionens vedtagelse af administrative retsforskrifter; minder om, at bedre lovgivning ikke betyder deregulering eller minimumsregulering;

8.   kræver fuld anerkendelse af Parlamentets rolle på komitologiområdet, hvilket ville bidrage til at forenkle lovgivningen gennem fjernelse af gennemførelsesforanstaltninger og samtidig sikre fuld respekt for Parlamentets lovgivningsmæssige beføjelser; noterer sig, at hindringer for demokratiet og omkostningsintensive forpligtelser ikke alene stammer fra lovgivning, men først og fremmest også fra komitologiafgørelser; kræver derfor, at der også i forbindelse med komitologiafgørelser skal ske en grundig uafhængig vurdering af virkningerne;

9.   glæder sig over Kommissionens initiativ til reduktion af de administrative byrder og omkostninger for erhvervslivet; anmoder om i højere grad at blive inddraget i gennemførelsen af velfunderede cost-benefit-analyser, der kan danne grundlag for kvalificerede beslutninger, og opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en metodologi for uafhængige forudgående evalueringer af administrationsudgifter; henstiller til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne at forpligte sig på et fælles mål for omkostningsreduktion på det kommende EU-forårstopmøde i 2007; opfordrer Kommissionen til hele tiden i alle politikinstrumenter, lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige, at arbejde på at nå de ønskede målsætninger; kræver, at alle forenklingsinitiativer overholder samtlige principper og betingelser i Parlamentets beslutning af 16. maj 2006 om en strategi for forenkling af de lovgivningsmæssige rammer(4);

10.   mener, at en reduktion af de administrative byrder i medlemsstaterne på 25 %, ville medføre en stigning i den reelle BNI på 1 til 1,4 %; henstiller til alle medlemsstater at fastsætte kvantitative og kvalitative mål på dette område og bidrage inden for rammerne af en bedre gennemførelse, navnlig til en forenkling af de eksisterende bestemmelser og indførelse af konsekvensevalueringsprocedurer, idet der etableres hørings- og ankeprocedurer i forhold til de relevante aktører; understreger betydningen af nationale parlamenter og behovet for samarbejdsstrukturer i denne forbindelse;

Tidlig og bedre gennemførelse

11.   kræver, at der af hensyn til øget gennemsigtighed og bedre forståelse for Lissabon-strategien og gennemførelsen heraf udvikles fælles og sammenhørende strukturer for nationale reformprogrammer, der giver en bedre komparativ analyse af konsekvenserne af de foranstaltninger, der foreslås på medlemsstatsniveau, samt en åben og konstruktiv dialog om de opnåede fremskridt på europæisk plan; støtter i så henseende tanken om at udarbejde landespecifikke anbefalinger og bedste praksis vedrørende reformdagsordener inden for de forskellige politikområder; opfordrer alle nationale regeringer til at offentliggøre og meddele Kommissionen ordlyden af bestemmelserne, når de gennemfører EU-direktiver i deres lovgivning, dvs. de såkaldte korrelationstabeller;

12.   kræver en omfattende inddragelse af civilsamfundet med det formål at få gennemført ændringer, der kan øge væksten og beskæftigelsen; minder om, at effektive reformer er afhængige af hele samfundets inddragelse og ejerskab; foreslår derfor, at der etableres en meningsudveksling om bedste praksis for så vidt angår civilsamfundsrepræsentanters deltagelse i denne reformproces;

Forbedring af Lissabon-styringen og nationalt ejerskab

13.   understreger, at de specifikke anbefalinger for medlemsstaterne skal drøftes og vedtages i Rådet med henblik på at udvikle en egentlig europæisk ramme, styrke arbejdet omkring koordineringen af økonomien og beskæftigelsen og fremme større nationalt ejerskab;

14.   gentager, at EU ikke kan overvinde sin økonomiske og beskæftigelsesmæssige vanskeligheder uden parlamenternes aktive engagement, både på nationalt og på europæisk plan; støtter Kommissionens krav om, at medlemsstaterne fremmer en bredere drøftelse af deres nationale reformprogrammer og gennemførelsesrapporter, herunder nationale henstillinger, med deres nationale parlamenter og etablerer tættere forbindelser mellem de nationale reformprogrammer og nationale budgetforhandlinger;

15.   tilskynder Kommissionen til at indføre en form for benchmarking-overvågning under anvendelse af strukturpolitiske indikatorer med en klart defineret tilknytning til de økonomiske og beskæftigelsesmæssige resultater samt indikatorer, der støtter den strukturmæssige overvågning under hensyntagen til politikker, der stimulerer innovationen og jobskabelsen;

16.   understreger behovet for, at medlemsstaternes repræsentanter med ansvar for gennemførelse af Lissabonstrategien spiller en større rolle i alle medlemsstaterne på højeste politiske niveau for at overbevise de nationale beslutningstagere om, at de skal forbedre denne reformstrategis policy-mix-tilgang på både nationalt og europæisk plan;

17.   påpeger, at det er EU-forårstopmødets i 2007 opgave at fastlægge en reformdagsorden for vækst og beskæftigelse for den Europæiske Union; opfordrer Det Europæiske Råde til at sikre, at alle de forskellige former for Råd inddrages på lige fod; understreger sin egen rolle i forbindelse med overvågningen af Lissabon-strategiens gennemførelse som helhed;

Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne
Øget beskæftigelse og flere beskæftigelsesmuligheder

18.   mener, at arbejdsmarkedsreformen må tage sigte på at forene industriens krav om større fleksibilitet med arbejdstagernes krav om større sikkerhed, f.eks. ved at skabe nye beskæftigelsesmuligheder og nye former for sikkerhed; er overbevist om, at denne kombination af fleksibilitet og social sikring gør det lettere for de ansatte, virksomhederne og små og mellemstore virksomheder (SMV'erne) at tilpasse sig udfordringerne i en dynamisk økonomi og et samfund under forandring; opfordrer derfor Det Europæiske Råd og medlemsstaterne til at fastlægge klare og objektive principper og til at indføre en intensiveret benchmarkanalyse og udveksling af bedste praksis for udvikling og gennemførelse af flexicurity;

19.   slår til lyd for, at der satses på større investeringer og bedre uddannede og mere velkvalificerede arbejdstagere for at øge produktiviteten og beskæftigelsen og for at opfylde målene i Lissabon-strategien, hvilket bør gøre det muligt for EU at imødegå den globale konkurrence; henviser til, at det er et uomgængeligt politisk krav, at der sker en modernisering af arbejdsformidlings- og socialsikringssystemerne i alle medlemsstater, hvor man fremmer dynamiske arbejdsmarkedsforanstaltninger (jf. den danske model), og henviser endvidere til, at velstand og solidaritet er indbyrdes forbundne målsætninger ifølge Lissabon-strategien;

20.   henviser til, at arbejdsløsheden først og fremmest er koncentreret i sårbare grupper, særlig blandt arbejdstagere med et lavt kvalifikationsniveau og til, at der derfor bør gøres en særlig indsats for at fremme en aktiv jobtræningspolitik for arbejdsløse arbejdstagere, som muligvis har dårligere kvalifikationer, og for at forbedre uddannelsessystemet for at formindske antallet af elever, der forlader skolen uden kvalifikationer;

21.   mener, at faktorer, der modvirker jobskabelse, f.eks. ved at afskrække arbejdstagere fra at indgå i ansættelsesforhold med beskeden aflønning, skal elimineres; anerkender, at det er de arbejdsløses ansvar at reagere på jobtilbud; erkender, at arbejdstidsordninger skal være tilstrækkeligt fleksible til at dække arbejdsgivernes behov og give arbejdstagerne mulighed for at afstemme arbejds- og familieliv;

22.   beklager, at kvinders andel af arbejdsstyrken stadig ligger langt under målene for Lissabonstrategien; mener, at ældre arbejdstagere skal kunne forblive på arbejdsmarkedet på frivilligt grundlag, og at de bør støttes med den nødvendige efteruddannelse og sundhedspleje på arbejdspladsen; mener endvidere, at førtidspensionering bør modvirkes, og at arbejdstagerne bør have ret til bevilliget at arbejde ud over den lovpligtige pensionsalder, hvis de og deres arbejdsgiver er enige herom; fastholder, at disse foranstaltninger er nødvendige for at stimulere den økonomiske vækst og styrke de offentlige finansers bæredygtighed;

23.   understreger, at de ældre arbejdstagere tegner sig for en voksende andel af arbejdsstyrken og den økonomiske produktionsevne i EU; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en forstærket indsats for at ændre beskatnings- og socialsikringssystemerne for at fremme et længere arbejdsliv og kræver en effektiv gennemførelse af lovgivning om bekæmpelse af aldersdiskriminering;

24.   bemærker, at der er mangel på faglært arbejdskraft i EU, og at livslang læring er nøglen til at nå målene for Lissabonstrategien, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at intensivere bestræbelserne for at skabe beskæftigelse og øge erhvervsfrekvensen navnlig for unge, kvindelige og ældre arbejdstagere ved:

25.   går ind for en politik, der gør det muligt at finansiere universiteternes virksomhed med private midler, og opfordrer den private sektor til at udtale sig om, hvilke former for uddannelse og erhvervsuddannelse markedet har brug for;

26.   konstaterer, at de demografiske ændringer har vidtrækkende sundhedsmæssige konsekvenser, og understreger, at jo længere borgerne har et godt helbred, jo længere kan og vil de forblive økonomisk aktive og undgå at få sundhedsudgifterne til at eskalere; er overbevist om, at det i særdeleshed er vigtigt at investere i foranstaltninger, som beskytter borgerne mod de faktorer, der kan forårsage kroniske og langvarige sygdomsforløb; samtidig bør der gøres en indsats for at sikre, at personer, der lider af disse sygdomme, ikke diskrimineres på arbejdspladsen;

27.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage ineffektive samfundsmodeller op til fornyet overvejelse i lyset af deres økonomiske bæredygtighed, den ændrede globale dynamik og de demografiske udviklingstendenser, således at disse modeller kan blive mere bæredygtige;

Vedvarende mangler ved det indre marked

28.   understreger, at der også er behov for et dynamisk indre marked, såfremt den europæiske økonomi skal være konkurrencedygtig på globalt plan; anbefaler, at markedsadgangen lettes, og at innovationsvenlige politikker, der tilgodeser almennyttige hensyn og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, fremmes for at sætte borgerne i stand til at udnytte det indre marked fuldt ud; bifalder Kommissionens initiativ, der går ud på at revidere det indre markeds funktion, og støtter helhjertet Kommissionens målsætning om endelig at færdiggøre dette projekt; opfordrer medlemsstaterne til at overtage ejendomsretten til det indre marked og til at skabe en fælles samarbejdskultur, hvor de overvåger og fremmer erhvervslivets deltagelse i aktiviteter på EU-plan; henviser navnlig til, at det er vigtigt at sikre en fyldestgørende implementering og håndhævelse af EU-retten, og understreger, at veluddannede nationale dommere spiller en vigtig rolle i denne forbindelse;

29.   fastslår, at det er en central opgave at sikre en langsigtet styrkelse af det indre marked både for at nå målene i Lissabonstrategien og i særdeles også for at sikre EU's bæredygtige konkurrenceevne i en globaliseret økonomi; henviser til, at alle EU's institutioner og medlemsstaterne fortsat skal bestræbe sig på at styrke dette nøgleaspekt i integrationsprocessen;

30.   understreger, at frie varebevægelser er en hjørnesten i det indre marked; minder om, at for produkter, der ikke er underlagt en EU-harmonisering, forbyder EF-traktatens artikel 28-30, at medlemsstaterne opretholder eller indfører hindringer for handelen med varer mellem medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til definitivt at fjerne alle hindringer for frie varebevægelser inden for EU;

31.   fastslår, at der med hensyn til gensidig anerkendelse af ikke-harmoniserede produkter fortsat er væsentlige hindringer for varernes frie bevægelighed; støtter derfor Kommissionens planer om ved hjælp af en retsakt at gøre EF-Domstolens relevante praksis bindende i alle medlemsstater;

32.   understreger efter den endelige vedtagelse af direktivet om tjenesteydelser i det indre marked, at Kommissionen er forpligtet til at vejlede medlemsstaterne og overvåge, hvilke fremskridt de gør; henstiller indtrængende, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samarbejder om at sikre en konsekvent implementering overalt i EU; understreger, at dette er af afgørende betydning for den europæiske økonomi for at leve op til traktatens bestemmelser og fuldstændiggøre det indre marked;

33.   understreger, at frie varebevægelser er en hjørnesten i det indre marked; påpeger, at servicesektoren tegner sig for ikke mindre end 70 % af BNP og arbejdsmarkedet; opfordrer til et forbedret samarbejde mellem sundhedsvæsenerne, navnlig hvad angår patientmobilitet;

34.   understreger, at håndhævelsen og beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret (IPR) stadig er relativt kostbar og tidskrævende i Europa, hvilket gør det vanskeligere at fremme konkurrenceevnen gennem innovation; henviser til, at standardiseringsspørgsmålet ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed, hverken på europæisk eller nationalt plan; gentager opfordringen til at forbedre rammebetingelserne for en bedre politik omkring intellektuel ejendomsret og patenter gennem EU-standarder, forbedret samarbejde mellem nationale standardiseringsorganer og forenklede procedurer; gentager, at det er påkrævet at imødegå forfalskning, f.eks. af lægemidler, på en effektiv måde af hensyn til patienternes sikkerhed;

35.   beklager dybt, at det hidtil ikke er lykkedes at gøre fremskridt med den europæiske patentpolitik, og anser det ikke for acceptabelt, at det ikke er lykkedes at udvikle en ensartet europæisk patentstrategi; henviser til udfaldet af Parlamentets førstebehandling af den europæiske patentforordning, som lægger op til en løsning på de problemer, som der endnu ikke er opnået enighed om i Rådet; opfordrer Kommissionen til omgående at forelægge konkrete forslag til en ny patentstrategi, således at der straks kan etableres et nyt forhandlingsgrundlag for drøftelserne i Rådet; opfordrer medlemsstaterne til at indføre en effektiv patentordning på grundlag af de tidligere høringer og i denne forbindelse overveje at deltage i aftalen om retstvister i forbindelse med europæiske patenter (European Patent Litigation Agreement, EPLA), for at sikre fremskridt og retssikkerhed hurtigst muligt;

36.   understreger, at en effektiv, nyskabende og velfungerende ordning for offentlige indkøb er en central forudsætning for at skabe et konkurrencedygtigt indre marked; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin reform af ordningen for offentlige indkøb, at øge deltagelsen mest muligt og minimere bureukratiet samt at undersøge, hvordan man bedst muligt sikrer, at SMV'er får adgang til offentlige indkøbskontrakter på rimelige vilkår;

37.   glæder sig over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af den første handlingsplan for finansielle tjenesteydelser, og understreger, at et velfungerende finansielt marked er af afgørende betydning for vækstpotentialet i den europæiske økonomi; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre sig, at den europæiske lovgivning om finansielle tjenesteydelser implementeres korrekt i alle medlemsstater og overholdes til fulde af vore internationale partnere;

38.   understreger, at velfungerende finansielle markeder er af afgørende betydning for det indre markeds funktion; mener, at det vil bidrage til et innovativt erhvervsklima i Europa, hvis der udvikles finansielle produkter af høj kvalitet på tværs af grænserne; mener, at hurtig innovation og vækst inden for internationale finansielle transaktioner skaber nye udfordringer for erhvervslivet og det internationale finanssystem, og opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden og definere en mere effektiv regulering for at fremme finansiel stabilitet, passende forbrugerbeskyttelse og markedsintegritet; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at undersøge behovet for mere effektive regler for tilsyn med private investeringsfonde og hedgefonde;

39.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre den frie bevægelighed for kapital til en realitet; beklager de seneste eksempler på, at nationale regeringer søger at hindre virksomhedsfusioner på tværs af grænserne inden for EU; bifalder Kommissionens utvetydige forsvar for EF-traktaten i denne sammenhæng; opfordrer derfor Kommissionen til også på det selskabsretlige område snarest muligt at forelægge nye lovgivningsforslag, som kan fremme bevægeligheden for virksomheder og kapital i EU; henviser i særdeleshed til det 14. direktiv om flytning af registreringssted og til det europæiske private selskab;

40.   kræver, at andre ledsagepolitikker, som vil få det indre marked til at fungere bedre, gives mere opmærksomhed; finder, at man navnlig bør prioritere transport og påvisning af potentiellet ved bedre logistik og hurtigere udbygning af de transeuropæiske net; støtter det tyske EU-formandskabs initiativ på dette område;

Styrkelse af EU's eksterne konkurrenceevne

41.   påpeger, at fri og retfærdig handel fremmer velfærden i Europa og verden generelt; bemærker, at virksomheder inden for det indre marked opererer i et globalt miljø med indbyrdes afhængige markeder og globale spillere; opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra enhver form for protektionisme; mener, at en yderligere global økonomisk integration kan øge konkurrenceevnen, væksten og jobskabelsen i EU; understreger betydningen af et internationalt lovgivningssamarbejde, navnlig for så vidt angår overvågning, reform og forenkling af lovgivningen; noterer sig dog, at den internationale handel også kan have negative konsekvenser for de mest udsatte og mindst kvalificerede arbejdstagere i visse sektorer;

42.   mener, at markedsadgang, en mere afbalanceret regional tilgang og fremme af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende arbejdsnormer og anstændigt arbejde verden over er afgørende for en styrkelse af EU's eksterne konkurrenceevne, og at det er et afgørende element i fair konkurrence at undgå miljødumping; erklærer sig rede til at overveje passende handelsforanstaltninger over for lande, der "går enegang", dvs. ikke påtager sig en rimelig andel af bekæmpelsen af klimaændringer, under hensyntagen til de forskellige sociale og økonomiske udviklingsstader, vore handelspartnere befinder sig på;

43.   påpeger, at virksomhedernes sociale ansvar ikke bør fortolkes som et ensidigt krav fra statens side, som indebærer nye bindende forpligtelser for virksomhederne, der forringer deres konkurrenceevne og jobskabelseskapacitet; mener, at dette ansvar i stedet bør udøves på initiativ af virksomhederne selv, f.eks. gennem fiskale foranstaltninger, således at virksomheden frivilligt påtager sig sociale opgaver;

44.   understreger behovet for at sikre SMV'erne, der spiller en central rolle for EU's konkurrenceevne, bedre finansielle, beskæftigelsesmæssige og fiskale vilkår, hvilket vil hjælpe med til at skabe en konstant produktinnovation; mener, at det er tvingende nødvendigt at iværksætte effektive politikker for at tage globaliseringens udfordringer op;

45.   understreger betydningen af et internationalt lovgivningssamarbejde, navnlig inden for området reform og forenkling af lovgivningen; mener, at samarbejde på basis af multilateralisme og demokratisk ansvarlighed bør styrkes for på et afbalanceret grundlag at åbne udenlandske markeder for europæiske selskabers produkter og tjenester; understreger i denne forbindelse behovet for at genoprette ligevægten i Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om offentlige udbud ved at sørge for, at undtagelserne til fordel for SMV'er, der er bevaret i visse signatarers forpligtelser, i de europæiske forpligtelser opvejes ved en tilsvarende undtagelse eller en klausul, der giver signatarerne ret til at indføre en præferentiel ordning for SMV'er på betingelse af, at en sådan præferentiel ordning uden forskelsbehandling udvides til at omfatte de øvrige signatarers SMV'er;

46.   mener, at bistand fra EU til tredjelandes regeringer til gennemførelse af sociale og miljømæssige bestemmelser i overensstemmelse med internationale konventioner sammen med effektive tilsynsordninger er et nødvendigt supplement til ansporing af europæiske virksomheders sociale ansvar overalt i verden; understreger, at virksomhedernes sociale ansvar skal være en del af erhvervsdialogen med andre markeder;

Styrkelse af EU's innovationskapacitet

47.   fastslår, at det er af vital betydning at fremme EU's investeringer i forskning og udvikling med hensyn til både produkter og tjenesteydelser;

48.   glæder sig over vedtagelsen af det syvende rammeprogram (FP7), hvis hovedmålsætning er at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri og dermed sikre en høj international konkurrenceevne; fastslår endnu en gang betydningen af det mål, der går ud på at anvende 3 % af BNP på forskning, og opfordrer medlemsstater til fuldt ud at overholde de forpligtelser, de indgik i Det Europæiske Råds forårsmøde i Barcelona; understreger, at det syvende forskningsprograms overordnede målsætning er at gøre EU til verdens førende forskningsområde; påpeger, at Europa-Parlamentet gentagne gange har fremhævet betydningen af forskning og udvikling og den centrale rolle, som viden spiller for økonomisk vækst og social og miljømæssig velfærd;

49.   giver sin fulde opbakning til de fælles teknologiplatformes indsats for at fremme sammenhængende strategiske forskningsagendaer på områder, der er centrale for Europas konkurrenceevne; opfordrer medlemsstaterne til at fremme små virksomheders og forskningsorganers deltagelse i disse platforme;

50.   glæder sig over, at Kommissionen gennem fælles teknologiinitiativer har afsat øremærkede midler til at fremme omsættelse af forskningskoncepter til konkrete programmer; opfordrer medlemsstaterne til at fremme disse programmer gennem deres nationale innovationsinitiativer;

51.   noterer sig forskellene i investeringerne pr. ansat i informations- og kommunikationsteknologi mellem USA og EU samt den indbyrdes sammenhæng mellem ikt-investeringer og produktivitetsvækst; tilslutter sig behovet for at støtte og udvikle en særdeles konkurrencedygtig IKT-sektor i EU, navnlig gennem fuld gennemførelse af EU's regelværk for kommunikation i samtlige medlemsstater;

52.   understreger, at de mange midler til offentlige udbud kan bruges til at fremme innovation; henviser til, at indkøb af innovative varer og tjenesteydelser uden udbud kan foretages inden for de eksisterende lovgivningsrammer for offentlige indkøb; opfordrer medlemsstaterne til at fremme denne praksis inden for deres egne offentlige myndigheder; henviser til, at en effektiv anvendelse af IKT ved levering af offentlige tjenesteydelser vil give kunderne en bedre oplevelse og gøre det lettere for selskaber i EU at producere globalt konkurrencedygtige varer;

Garanti for en bæredygtig energipolitik

53.   er overbevist om, at Lissabon-strategien kun kan blive en succes, såfremt der gøres en større indsats i retning af en fælles energipolitik; mener imidlertid, at dette ikke må føre til en unionisering og standardisering af de nationale energipolitikker, men derimod skal føre til større konkurrence og forbrugernytte; minder om, at det ikke blot er Europas styrke, der ligger i dets mangfoldighed, men også Europas sikkerhed med hensyn til energiforsyning;

54.   minder om, hvor stor en betydning de tre energipolitiske kernemål forsyningssikkerhed, bæredygtighed og konkurrenceevne har for stabiliteten og væksten i EU; understreger, at det er nødvendigt hele tiden at tilpasse disse tre mål til de skiftende omstændigheder og finde en ny ligevægt mellem dem;

55.   minder om, hvor grundlæggende en betydning en tilstrækkelig og billig energiforsyning har for den europæiske industris konkurrenceevne og vækst;

56.   glæder sig over Kommissionens grønbog om en europæisk strategi for bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energi (KOM(2006)0105), men understreger behovet for at anerkende de omskiftelige vilkår på et bredere, globalt energimarked og fremhæver betydningen af at udvide producentperspektivet til en systematisk tilgang, der tager hensyn til produktion, distribution og forbrug, for at udvikle en europæisk energipolitik, der kan sikre rimelige energipriser til europæisk erhvervsliv og private husstande;

57.   er enigt med Kommissionen i, at et grundlæggende element i en fælles energipolitik bør være forstærket solidaritet mellem medlemsstaterne for at håndtere de vanskeligheder, der er forbundet med infrastrukturernes fysiske sikkerhed og forsyningssikkerheden; mener desuden, at en sådan forstærket solidaritet i betragtelig grad kan styrke EU evne til at forsvare sine fælles interesserer i energispørgsmål på internationalt niveau;

58.   konstaterer, at energipolitikken og navnlig sikre energiforsyninger er nødt til at blive en integrerende del af EU fælles politikker for udenrigsanliggender, handelsudvikling og sikkerhed, og kræver en fælles strategi med henblik på at sikre og diversificere forsyningerne og transitruterne og dermed vise solidaritet inden for EU; henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne i den forbindelse tager den reelle risiko for manglende gasforsyninger fra Rusland efter 2010, bl.a. som følge af manglende investeringer, yderst alvorligt; insisterer på, at medlemsstaterne og EU i de energirelaterede drøftelser med Rusland skal presse på for at få undertegnet og ratificeret transitprotokollen og få ratificeret energicharter-traktaten; er af den opfattelse, at partnerskabs- og samarbejdsaftaler bør anvendes til at skabe stabile, men åbne lovgivningsrammer i forsyningslandene, og at energikommissæren bør arbejde ud fra et veldefineret mandat, der fastlægger en langsigtet europæisk strategi for energiplanlægning;

59.   understreger, at erfaringerne fra vinteren 2005 til 2006 og den drastisk stigende energiefterspørgsel fra blomstrende økonomier (f.eks. Kina og Indien) har gjort det klart, at ingen bæredygtig og sikker energikilde må ligge ubenyttet hen, hvis der skal garanteres en sikker energiforsyning;

60.   glæder sig over bestræbelserne på at nå de CO2-reduktionsmål, der vedtoges i Kyoto; erkender, at atomenergi er en vigtig del af den blandede energiforsyning i en række medlemsstater; konstaterer, hvor stor en rolle den for øjeblikket spiller i visse medlemsstater i forbindelse med sikring af elforsyningen som en del af den blandede energiforsyning og for at undgå CO2-emissioner; understreger imidlertid, at der er risici forbundet med dens produktion, og at der ikke i øjeblikket er fundet nogen endelig løsning på problemet med at genanvende atomaffald; støtter forskning i reaktorsikkerhed og nye teknologier; mener, at afgørelser om, hvorvidt atomenergiproduktionen fortsat bør spille en rolle i visse medlemsstater, kun kan træffes på medlemsstatsplan i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

61.   gør opmærksom på Den Europæiske Unions stigende afhængighed af olie- og naturgasimporten, som i 2030 vil kunne nå op på 94 % hhv. 85 %, mens afhængigheden af import af fast brændstof kun vil stige til 59 %; påpeger, at importen af olie og gas i voksende omfang foregår fra politisk ustabile områder, hvortil der på grund af denne import vil flyde store pengemængder, hvis anvendelsesmuligheder Den Europæiske Union ingen indflydelse har på;

62.   understreger, at inflationstrykket som følge af stigende oliepriser øger usikkerheden omkring omfanget af den monetære stramning i tilknytning hertil, hvilket medfører en intensiveret risikoopfattelse, strammere global likviditet og øget volatilitet, navnlig på markederne for varer og værdipapirer; advarer mod de negative virkninger af spekulationer i oliepriserne på de finansielle markeder, hvilket til gengæld forstærker oliepriskrisen; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udarbejde en detaljeret plan for at mindske EU's afhængighed af importeret olie og iværksætte et skift til ren energi; kræver en integreret EU-katastrofeordning for at garantere forsyningssikkerheden;

63.   understreger, at en ny form for politisk dialog og samarbejde mellem forbrugerlande er blevet absolut nødvendig, navnlig med USA, Kina, Indien og Japan; konstaterer, at en tilsvarende dialog mellem centrale forbruger- og producentlande også er blevet en nødvendighed for at udvikle en global tilgang til energi; mener, at disse nye former for global energidialog bør have til formål at gøre de globale energimarkeder stabile, sikre og gennemskuelige og samtidig sørge for et fortsat opsving til støtte for rene energikilder og effektiv energiudnyttelse;

64.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme en internationalt anerkendt mæglingsordning for konflikter og tvister vedrørende levering og distribution af energi; mener, at EU kunne tage initiativ til en sådan proces ved at udvikle en mæglingsordning som led i naboskabspolitikken og også med andre centrale forsyningslande samt aktivt fremme en sådan mæglingsordning globalt; er af den opfattelse, at EU derfor bør udvikle en modeltilgang til den internationale styring af energidistributionen;

65.   glæder sig over udkastet til en energifællesskabstraktat som et afgørende bidrag til at stabilisere Sydøsteuropa og skabe åbne energimarkeder og sikkerhed omkring transitruterne i Europa; kræver en gradvis udvidelse af energifællesskabet til at omfatte Norge og Tyrkiet samt alle lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik;

En miljøvenlig energipolitik

66.   understreger, at behovet for at ændre det aktuelle energiproduktionssammensætning ikke er en byrde, men en udfordring; henviser til, at udnyttelsen af sol-, vind, biomasse-, hydro- eller geotermisk energi og mere energieffektive teknologier vil bidrage til at opfylde forpligtelserne fra Kyoto og FN's rammekonvention om klimaændringer og også styrke innovation, jobskabelse og konkurrenceevnen i Europa;

67.   støtter derfor bestræbelserne på at udvikle vedvarende energiformer med henblik på at sikre en bæredygtig energiforsyning; glæder sig over den stabile vækst i denne sektor og dennes positive indvirkning på beskæftigelsen; mener, at der findes et større potentiale til eksport til tredjelande af anlæg til produktion af vedvarende energi;

68.   opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til på sit forårstopmøde i 2007 at godkende den handlingsplan om energieffektivitet, som Kommissionen foreslår, og som mindst bør indeholde følgende elementer: placering af forbrugerne, hvad enten der er tale om private eller kommercielle og industrielle brugere, i energipolitikkens centrum; en køreplan på råds- og kommissionsplan for at nå et mål for vedvarende energikilder på 50 % i 2040; en CO2-målsreduktion i EU på 30 % i 2020, et EU-mål for energieffektivitetsforbedringer på mindst 20 % senest i 2020 og en reduktion på 60-80 % i 2050; en reform af EU's ordning for handel med emissioner for at få markedet til at investere i en økonomi med lave kulstofemissioner, som bør tage udgangspunkt i et fast mål for EU's CO2-emissioner i 2020, herunder det mål at få 25 % af energien fra vedvarende kilder i 2020 samt et bindende mål for bilemissioner, et kvantespring inden for energieffektivitet, hurtigere gennemførelse af gældende EU-regler i medlemsstaterne eller i mangel herpå konkrete forbedringer af lovgivningsrammerne; en klarere adskillelse af energiproduktion og energidistribution via en stærkere uafhængig reguleringskontrol, som tager højde for Europas interesser som helhed; bestræbelser på at afhjælpe manglende sammenkoblingsmuligheder samt stimulere investeringer og innovation; bindende minimumsretningslinjer for regulatorer, herunder en procedure for udnævnelse af regulatorer, uafhængighed, åbenhed og ansvarlighed; en ambitiøs F&U-strategi for ren energiteknologi; en forhøjelse på mindst 50 % af de årlige udgifter til energiforskning over de kommende syv år; udarbejdelse af en effektiv solidaritetsmekanisme med henblik på enhver form for energiforsyningskrise; en fælles ekstern energipolitik, således at EU i højere grad kan tale med én stemme over for tredjelande; en fordobling af bestræbelserne på en global indsats for at bekæmpe klimaændringerne, eftersom EU ikke kan klare problemet alene samt fuld gennemførelse af al eksisterende EU-energilovgivning; opfordrer endelig Kommissionen til at foreslå en ramme for et sæt harmoniserede støtteordninger for vedvarende energi som led i køreplanen for vedvarende energi;

69.   erkender, at klimaændringer giver alvorlige miljøproblemer, der kræver øjeblikkelig handling på EU-plan og internationalt; mener, at en overvejende del af EU's energibehov skal dækkes af kulstoffrie kilder inden 2050 eller fremstilles ved hjælp af teknologier, der tilbageholder drivhusgasser, med fokus på energibesparelser, effektiv udnyttelse og vedvarende energiformer, og at der derfor er behov for at udarbejde en klar køreplan for at nå dette mål; opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer til inden udgangen af 2008 at vedtage et bindende CO2-mål for 2020 og et vejledende CO2-mål for 2050; opfordrer Kommissionen til at opstille ambitiøse, men realistiske mål gående ud på, at energiteknologier med ultralave eller uden CO2-emissioner og CO2-neutrale energiteknologier inden 2020 skal dække 60 % af EU's elbehov, også for at understøtte europæiske klima- og forsyningssikkerhedsmål;

70.   erkender, at vedvarende energikilder spiller en vigtig rolle for, at SMV'er kan opfylde Lissabon-strategiens mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger for at forbedre SMV'ers energieffektivitet; her bør der navnlig være tale om foranstaltninger for at skabe større bevidsthed omkring de relevante emner og lette adgang til finansiering fra f.eks. strukturfondene, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank, således at virksomheder kan investere med henblik på at nedsætte energiforbruget;

71.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at EU stadig er den mest energieffektive økonomi i 2020, og fastsætte foranstaltninger til fremme af energieffektiviteten som en horisontal prioritering for alle sektorer i EU; opfordrer Kommissionen til at sikre en rettidig gennemførelse af EF-direktiver inden for dette område, og henstiller til Rådet at vedtage forslag til Kommissionens Handlingsplan for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab (KOM(2000)0247) og til medlemsstaterne at anvende bedste praksis som grundlag for deres første nationale handlingsplaner for energieffektivitet, som direktiv 2006/32/EF forlanger fremlagt den 30. juni 2007; påpeger, at såfremt medlemsstaterne i fuldt omfang havde gennemført den eksisterende EU-lovgivning, ville halvdelen af EU-målet på 20 % energibesparelse inden 2020 allerede have været opfyldt; opfordrer Kommissionens formand til at fremme en global aftale om energieffektivitet;

72.   opfordrer Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2007 til at sikre, at EU's fremtidige energipolitik bakkes op af en ambitiøs F&U-strategi på energiområdet, herunder mere passende offentlige bevillinger og stærke tiltag for øget privat finansiering af forskning og udvikling; tilskynder medlemsstaterne til at fastlægge en strategi for øgede bevillinger til energiforskning, navnlig i forbindelse med en midtvejsrevision af EF-budgettet i FP7 og i særprogrammet for intelligent energi, og glæder sig over Kommissionens forslag om, at EU skal øge sine årlige udgifter til energiforskning med mindst 50 % over de næste syv år; kræver en europæisk strategisk plan for energiteknologi og håber, at den vil dække forskningsområder, der fokuserer på nye energiteknologier som f.eks. alle vedvarende energikilder, herunder bølge- og tidevandsenergi, gasificering af kul og i særdeleshed energioplagring, for så vidt angår perspektiverne på mellemlang og lang sigt;

Et indre marked for energi

73.   understreger, at der er behov for yderligere aktioner, hvis man vil etablere et effektivt indre energimarked gennem en klarere adskillelse mellem energiproduktion og energidistribution; glæder sig derfor over Kommissionens forslag om yderligere foranstaltninger med henblik på at nå frem til en sådan adskillelse, ledsaget af en øget uafhængig kontrol med lovgivningen, som tager hensyn til EU's interesser som helhed betragtet; kræver, at disse aktioner sammen med nationale foranstaltninger sikrer opnåelse af Den Europæiske Unions mål om et sammenkoblingsniveau på mindst 10 % gennem identificering af de vigtigste flaskehalse og udpegning af koordinatorer; mener, at en klar og stabil politisk ramme og et konkurrencedygtigt energimarked er nødvendigt for at etablere en høj grad af konkurrence, energiuafhængighed, langsigtet stabilitet, effektivitet, miljøvenlighed og forsyningssikkerhed, og opfordrer Det Europæiske Råd til på sit forårstopmøde i marts 2007 til at give de fælles europæiske energiinteresser på energiområdet en bredere vision for at sætte afslutningen af det indre marked i en klar politisk ramme, hvilket for øjeblikket mangler;

74.   mener, at handel på tværs af grænserne vil medføre en eliminering af de eksisterende flaskehalse mellem nationale markeder; henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at fremme et forbedret samarbejde mellem transportsystemoperatører (TSO), navnlig inden for kapacitetsallokering på tværs af grænserne, gennemsigtighed, dag-til-dag-forretninger, planlægning af net og investeringer, der er relevante for udviklingen af regionale markeder; anmoder Kommissionen om i samarbejde med TSO'er at udarbejde en europæisk netkodeks, der sikrer kompatibilitet mellem de nationale energinet;

75.   bifalder Kommissionens undersøgelse af energisektoren, opfordrer Kommissionen til at fortsætte sanktionerne, herunder bøder til virksomheder, der overtræder konkurrencereglerne, og opfordrer Kommissionen til at forfølge medlemsstater, der uretmæssigt beskytter store, nationale energiselskaber;

76.   mener, at forbrugerne skal placeres i centrum for alle fremtidige energipolitikker, og at energimangel bør have en mere fremtrædende plads i Kommissionens forslag; henviser til, at forbrugerne, især offentlige myndigheder, som skal foregå med et godt eksempel på dette område, også har forpligtelser, for så vidt angår energibesparelser; er klar over den centrale rolle, som avanceret måling og afregning af forbrug kan spille med hensyn til at øge forbrugernes bevidsthed om, hvordan og hvorfor energi der bruges energi, og dermed med hensyn til at ændre deres adfærd; opfordrer Rådet og Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, som kan hjælpe lavindkomsthusstande til at opnå energibesparelser i deres hjem og derved reducere deres energiregninger og risici i forbindelse med fremtidige prisstigninger;

77.   påpeger, at energipolitik kræver omkostningsintensive og langsigtede investeringsbeslutninger med en høj grad af gennemsigtighed og forudsigelighed; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at give virksomhederne denne retlige sikkerhed og ikke med regelmæssige intervaller fremlægge nye reguleringsforslag, som fører til usikkerhed og trækker stærkt nødvendige investeringer i energiinfrastrukturer i langdrag;

78.   bekræfter sin uforbeholdne støtte til vedvarende energikilder; foreslår, at Kommissionen for at fremskynde diversificeringen af energikilder fastsætter en langsigtet, stabil ramme for politikken for at skabe det nødvendige investeringsklima; henviser til, at denne ramme bør indeholde et EU-mål for forbedringer af energieffektiviteten på mindst 20 % inden 2020; anmoder Kommissionen om at foreslå en ramme for en række, harmoniserede støtteordninger for vedvarende energi som led i køreplanen for vedvarende energi;

79.   understreger, at der er behov for yderligere aktioner, hvis man vil etablere et effektivt indre energimarked gennem en klar adskillelse mellem energiproduktion og energidistribution; opfordrer derfor til en øget uafhængig kontrol med lovgivningen under hensyntagen til EU-markedet og nationale foranstaltninger med henblik på at nå Den Europæiske Unions mål på et sammenkoblingsniveau på mindst 10 % ved at identificere flaskehalse og udpege koordinatorer;

o
o   o

80.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0603. (2) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (3) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (4) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 136.