Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2079(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0005/2007

Indgivne tekster :

A6-0005/2007

Forhandlinger :

PV 14/02/2007 - 14
CRE 14/02/2007 - 14

Afstemninger :

PV 15/02/2007 - 6.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0043

Vedtagne tekster
PDF 67kWORD 64k
Torsdag den 15. februar 2007 - Strasbourg
Budgetstøtte til udviklingslandene
P6_TA(2007)0043A6-0005/2007

Europa-Parlamentets beslutning om budgetstøtte til udviklingslande (2006/2079(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 177 og artikel 180,

-   der henviser til FN's millenniumserklæring af 18. september 2000, hvoraf millenniumudviklingsmålene fremgår som målsætninger, der er fastsat i fællesskab af det internationale samfund, til bekæmpelse af fattigdom,

-   der henviser til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling, Kairo, 1994,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om "EF's støtte til programmer for økonomiske reformer og strukturtilpasning: Status og perspektiver" (KOM(2000)0058),

-   der henviser til vejledningen til programmering og gennemførelse af budgetstøtte til tredjelande fra Samarbejdskontoret EuropeAid (AIDCO), Generaldirektoratet for Udvikling (DEV) og Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (RELEX) fra april 2003,

-   der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og Det Europæiske Fællesskab undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(1) (Cotonou-partnerskabsaftalen),

-   der henviser til den internationale udviklingsafdeling (Birmingham universitet) og tilknyttede afdelingers fælles evaluering af den generelle budgetstøtte, synteserapport fra maj 2006,

-   der henviser til Revisionsrettens Særberetning nr. 5/2001 om counterpartmidler hidrørende fra strukturtilpasningsstøtte i form af direkte budgetstøtte (7. og 8. EUF (Den Europæiske Udviklingsfond)), med Kommissionens svar(2),

-   der henviser til Revisionsrettens Særberetning nr. 2/2005 om budgetstøtten over EUF til AVS-landene: Kommissionens forvaltning af støtten til reform af de offentlige finanser, med Kommissionens svar(3),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa- Parlamentet "Samarbejde med AVS-stater, der er involveret i væbnede konflikter" (KOM(1999)0240),

-   der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene(4),

-   der henviser til notatet fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Eksterne Politikker, Temaafdelingen, om fordelene og ulemperne ved budgetstøtte som en metode til støttetildeling fra juni 2004,

-   der henviser til mødet på højt plan i OECD's komité for udviklingsbistand (DAC) i Paris i marts 2005,

-   der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005,

-   der henviser til rammen for præstationsmåling i programmet for offentlige udgifter og økonomisk ansvar fra juni 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0005/2007),

A.   der henviser til den løbende diskussion om, hvordan man kan opnå de mest effektive resultater af midler fra udviklingsfonde, således at de bliver til gavn for befolkningen i modtagerlandene,

B.   der henviser til, at det skal fastslås, at adskillige årtiers anstrengelser for at forbedre de daglige levevilkår for befolkningerne i udviklingslandene har slået fejl i mange dele af verden som følge af forskellige komplekse årsager og omstændigheder, hvoraf nogle klart kan henføres til dårlig regeringsførelse, misbrug af midler og korruption,

C.   der henviser til, at nødvendigheden af at engagere sig i udviklingssamarbejdet til stadighed kræver, at man begrunder det ikke kun over for den brede offentlighed, men også i samspillet med andre interessenter i forbindelse med de offentlige udgifter,

D.   der henviser til, at budgetstøtte anerkendes som et væsentligt instrument i Det Europæiske Fællesskabs udviklingssamarbejde, og at ca. en femtedel af støtten fra EUF gives i form af ikke-øremærket budgetstøtte,

E.   der henviser til, at betydningen af at yde forudsigelig støtte fra regering til regering gennem modtagerlandenes egne systemer, så vidt det er muligt, blev anerkendt på DAC's møde på højt plan i Paris i marts 2005,

F.   der henviser til, at budgetstøtte gør det muligt at etablere en tættere koordination mellem donorerne,

G.   der henviser til, at effektive strukturer i modtagerlandene, både med hensyn til et velfungerende demokrati, der sikrer respekt for grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettigheder og politisk pluralisme, og med hensyn til effektive budgetprocedurer, udgiftskompetence og levering af tjenesteydelser, som kan gøres til genstand for kontrol, er af altafgørende betydning for budgetstøttens effektivitet,

H.   der henviser til, at budgetstøtte kan sætte modtageren i stand til at fastlægge sin egen udviklingsproces,

I.   der henviser til, at budgetstøtteprocessen, herunder fastsættelse af prioriteringer og vurderinger, sker inden for rammerne af et partnerskab via en fortsat politisk dialog mellem donoren og modtageren,

J.   der henviser til, at budgetstøtte også bør tilskynde til styrkelse af de demokratiske processer, hvorunder der gives politisk råderum til civilsamfundet, især gennem inddragelse i udformningen af bekæmpelse af fattigdom og udviklingsstrategien og fremme af parlamentarisk kontrol med udviklingspolitikken og budgetudgifterne,

K.   der henviser til, at budgetstøtte kan være generel budgetstøtte, som dækker den samlede makroøkonomiske og budgetpolitiske ramme, eller den sektorspecifikke budgetstøtte,

L.   der henviser til, at de væsentligste overvejelser, der skal ligge til grund for tildeling af budgetstøttemidler, er et eksternt finansieringsbehov, graden af fattigdom, god regeringsførelse, tidligere resultater, forpligtelser til at forfølge udviklingsmål og en realistisk vurdering af de mulige resultater, for så vidt angår bekæmpelse af fattigdom, vækst og institutionelle reformer,

M.   der henviser til, at midler, der ydes som generel budgetstøtte, er fuldt ud fungible, da overførslerne sker direkte til landets statskasse, hvilket reelt betyder, at kontrollen med, "ejendomsretten til" og ansvaret for brugen af disse midler ligger hos modtageren,

N.   der henviser til, at Cotonou-aftalens artikel 61, stk. 2, og artikel 67 klart fastlægger betingelserne for, hvorvidt et modtagerland er berettiget til budgetstøtte, og at aftalen specifikt fastsætter, at der er behov for standarder vedrørende forvaltning af offentlige udgifter, makroøkonomiske og sektorspecifikke politikker samt offentlige indkøb, og endvidere kræver, at donoren og modtageren skal sikre sig, at tilpasningen heraf er økonomisk bæredygtig og socialt og politisk gennemførlig,

O.   der henviser til, at et velfungerende parlamentarisk demokrati, der sikrer respekt for grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, herunder politisk pluralisme, og et effektivt offentligt økonomisk forvaltningssystem er en forudsætning for budgetstøtte og bør vurderes på grundlag af det omfang, hvori modtagerlandet er kendetegnet af god regeringsførelse, kontrol foretaget af et demokratisk valgt parlament, retsstatsprincippet, regeringens ansvarlighed og kompetence, veldefinerede makroøkonomiske, udviklingsmæssige og sektorspecifikke politikker samt graden af åbenhed og gennemsigtighed i forbindelse med de offentlige indkøb,

P.   der henviser til, at risici bør måles i forhold til de relevante statsorganers evne til at administrere og anvende midler, god regeringsførelse, forpligtelser til at overholde udviklingsprincipper, forekomsten af korruption, demokrati og menneskerettigheder,

Q.   der henviser til, at effektiv offentlig økonomisk forvaltning og budgetsystemer, som har til formål at skabe et stabilt makroøkonomisk klima, er væsentlige forudsætninger for udvikling,

R.   der henviser til, at en række partnerlande, som modtager budgetstøtte, navnlig AVS-staterne, har ekstremt dårlige offentlige økonomiske forvaltningssystemer,

S.   der henviser til, at partnerskabet mellem donoren og modtageren skal sikre, at der i fællesskab foretages en analyse af resultaterne af gennemførelsen af udviklingspolitikkerne og reformerne, som er altafgørende for vurderingen af, hvorvidt budgetstøtten er bæredygtig,

1.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om kun at gøre brug af budgetstøtte, hvis nettofordelene ved en sådan mekanisme kan påvises på baggrund af klart definerbare kriterier og kun efter en fuldstændig vurdering af de relevante risici;

2.   understreger, at budgetstøtte kun kan blive en succes som støtteform, hvis begge parter fuldt ud påtager sig deres ansvar i en sand partnerskabs- og ejerskabsånd;

3.   anmoder om, at budgetstøtte så vidt muligt koncentreres om udviklingsprioriteter med henblik på bekæmpelse af fattigdom, at disse prioriteter kommer til at spille en central rolle i dialogen mellem donor og modtager, og at der sikres parlamentarisk kontrol både med hensyn til donor og modtager;

4.   understreger betydningen af kapacitetsopbygning hos modtagerlandenes regeringer, som skal påtage sig en stærkere førende rolle i samordningen af udviklingsbistand;

5.   understreger betydningen af, at der skabes en kultur af ansvarlighed, som fuldt ud inddrager parlamenter og de øverste revisionsinstanser; erkender, at budgetstøtte skal ydes sideløbende med en styrkelse af det civile samfund;

6.   betragter en hensigtsmæssig anvendelse af klare, direkte og realistiske vilkår, som alle parterne er enige om, og som er knyttet til budgetstøtteprogrammet, som værende væsentlige for det pågældende instrument og nødvendige for at modvirke uforudsigelige udsving i støtten;

7.   støtter kriterierne for tildeling af budgetstøtte til AVS-staterne, således som de er fastsat i artikel 61, stk. 2, og artikel 67 i Cotonou-partnerskabsaftalen;

8.   er foruroliget over beslutningen om at anvende budgetstøtte i Malawi, hvor der var betydelige kendte risici, og i Kenya, hvor alle medlemsstater har indstillet deres budgetstøtte, hvorved der sættes spørgsmålstegn ved Kommissionens evne til at anvende dette instrument effektivt;

9.   er foruroliget over, at Revisionsretten har fastslået, at Kommissionens begrundelser for at yde budgetstøtte til lande med dårlige økonomiske forvaltningssystemer i visse tilfælde var utilstrækkelige, og at artikel 61, stk. 2, og artikel 67 i Cotonou-partnerskabsaftalen ofte er blevet fortolket bredt og subjektivt;

10.   er forfærdet over, at Revisionsretten har fundet mangler i Kommissionens overordnede sammenhæng i budgetstøtteinstrumentet og i kontrollerne af, tilsynet med og støtten til modtagerlandenes egne budgetkontrolmekanismer, dvs. parlamenterne og de øverste revisionsorganer i de pågældende lande, og at den tekniske bistand anvendes for lidt, og at alle disse elementer er nødvendige forudsætninger for instrumentet;

11.   anerkender, at der kun kan være ét makroøkonomisk reformprogram i et givent land, som normalt styres af de internationale finansieringsinstitutter, men hvor Kommissionen og medlemsstaterne bør forsøge at spille en aktiv rolle for at få indflydelse på politikken;

12.   minder om, at makroøkonomiske reformer kun kan få varig virkning, hvis de fuldt ud omfatter målsætningerne for menneskelig og social udvikling;

13.   mener, at den sektorbetingede støtte eller de sektordækkende strategier bør betragtes som instrumenter, der med fordel kan anvendes ved intervention inden for sundheds- og undervisningssektorerne;

14.   bekræfter på ny, at 20 % af de samlede årlige forpligtelsesbevillinger bør tildeles aktiviteter inden for almen grunduddannelse og højere uddannelse og grundlæggende sundhedspleje (herunder seksuel og reproduktiv sundhed);

15.   anmoder Kommissionen om at vedtage og anvende den nye internationale ramme for præstationsmåling til at vurdere et lands offentlige økonomiske forvaltning, som er fastlagt i PEFA (Public Expenditure and Financial Accountability);

16.   anmoder Kommissionen om at reagere hensigtsmæssigt og retfærdigt, når lande ophører med at respektere principperne for demokrati og menneskerettigheder;

17.   anmoder Kommissionen om at vurdere forekomsten af korruption og de dermed forbundne risici i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, og artikel 97 i Cotonou-partnerskabsaftalen;

18.   anmoder Kommissionen om at sikre, at der skabes sammenhæng i såvel politikkerne som beslutningstagningen i spørgsmål, der vedrører donorpartnerskaber om budgetstøtte, og kræver, at donormidler administreres effektivt for at fjerne muligheden for uforudsigelige udsving i støtten, og mener, at det er Kommissionen, der har de bedste forudsætninger for at kunne fremme koordinationen mellem donorerne i EU;

19.   mener, at det er af afgørende betydning, at tildelingen af støtte og evalueringsprocesserne tilpasses modtagerens egne udviklingsstrategi, budget og evalueringsprocesser;

20.   anmoder Kommissionen om fortsat at fokusere stærkt på lighed og fattigdomsbekæmpelse, idet den koncentrerer sig om de mest marginaliserede og de fattigste i samfundet;

21.   bifalder brugen af variable rater, som giver mulighed for resultatbaserede incitamenter, men bemærker, at enhver ændring i udbetalingen af støttemidlerne så vidt muligt skal være forudsigelig for at undgå, at den får negativ indflydelse på budgetplanlægningen;

22.   er bekymret over vanskelighederne i forbindelse med vurderingen af opfyldelsen af præstationsindikatorer, og navnlig ved fattigdomsbekæmpelse, og opfordrer Kommissionen til at støtte kapacitetsudviklingen inden for statistikker, indsamling af oplysninger, kvalitetsvurdering og analyser;

23.   anmoder Kommissionen om regelmæssigt og i samarbejde med alle interessenter at kontrollere, at modtagerlandenes økonomiske politikker er i overensstemmelse med målsætningerne og principperne for udviklingsbistanden, og at betingelserne for at modtage denne er opfyldt;

24.   anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og modtagerlandene om regelmæssigt at forelægge oplysninger for offentligheden om dette for at gøre budgetstøttens virkninger synlige for de europæiske skatteydere og øge bevidstheden om det nødvendige i et udviklingssamarbejde generelt og virkningerne af direkte budgetstøtte specielt, for at imødegå generelle beskyldninger om misbrug af midler og for at informere om de grundlæggende forudsætninger for anvendelsen af budgetstøtte og også om de tilfælde, hvor en sådan støtte har vist sig at være effektiv; opfordrer Kommissionen til at gøre EU mere synlig i forbindelse med udviklingsbistand og dokumentere og påvise de fremskridt, der er gjort i de begunstigede tredjelande med hensyn til deres selvstændige forvaltning af budgetstøtten;

25.   opfordrer Kommissionen til med jævne mellemrum at vurdere budgetstøttens effektivitet i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom med udgangspunkt i omkostningseffektiviteten og gøre opmærksom på fremskridt, der er gjort i de begunstigede tredjelande med hensyn til deres selvstændige forvaltning af budgetstøtten; mener, at Kommissionen i den forbindelse bør skelne mellem generel og sektorspecifik budgetstøtte, således at der skabes større klarhed med hensyn til effektiviteten af de forskellige støtteinstrumenter til bekæmpelse af fattigdom, samt at forvaltningsomkostningerne ved budget- og projektstøtte bør evalueres, og at målet bør være at kunne give en fornuftig redegørelse for, hvornår det enkelte instrument bør anvendes;

26.   opfordrer Kommissionen til at afhjælpe manglerne gennem kontrol og overvågning ved at indføre ekstern kontrol med budgetstøtten (f.eks. via Revisionsretten); opfordrer desuden Kommissionen til sammen med andre store donorer at tage initiativ til at oprette en fælles kontrolinstitution;

27.   kræver, at det pågældende modtagerlands parlament inddrages i vedtagelsen af budgettet, og at finansloven offentliggøres med henblik på at understøtte modtagerlandenes egne budgetkontrolmekanismer; kræver endvidere, at parlamentet hvert år evaluerer budgetstøtten på grundlag af de opnåede fremskridt;

28.   opfordrer Kommissionen til at redegøre for, hvordan budgetstøtten kan gøres tidsbegrænset; bemærker, at hovedformålet med dette instrument må være at styrke modtagerlandenes egenkapacitet; opfordrer Kommissionen til at redegøre for, inden for hvilket (overskueligt) tidsrum dette kan ske.

29.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s 3. Ændret ved aftale om ændring af partnerskabsaftalen af 25. juni 2005 (EUT L 287 af 28.10.2005, s. 4).
(2) EFT C 257 af 14.9.2001, s. 1.
(3) EUT C 249 af 7.10.2005, s. 1.
(4) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 316.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik