Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens rapport om energi, transport og scenarier med høje olie- og gaspriser, "European energy and transport: Scenarios on high oil and gas prices" offentliggjort i september 2006,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet" (KOM(2006)0545),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15.-16. juni 2001 og Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 23.-24. marts 2006 og den 15.-16. juni 2006,

-   der henviser til konklusionerne fra det uformelle møde mellem EU's stats- og regeringschefer i Hampton Court den 27. oktober 2005, som markerede indledningen på EU's fremtidige energipolitik,

-   der henviser til sin beslutning af 26. februar 2004 om den økonomiske situation i EU - overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker(1),

-   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om energiforsyningssikkerhed i Den Europæiske Union(2),

-   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet og grønbogen om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre(3), navnlig hvad angår dens opfordring til, at Kommissionen og medlemsstaterne udarbejder energieffektivitetshandlingsplaner,

-   der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om Grønbog: En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed(4),

-   der henviser til Kommissionens integrerede energi- og klimapakke til nedbringelse af emissionerne i det 21. århundrede, offentliggjort den 10. januar 2007,

-   der henviser til "Stern Review: the Economics of Climate Change" offentliggjort i oktober 2006 (om de økonomiske virkninger af klimaændringen),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelserne fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0001/2007),

A.   der henviser til, at olieprisstigninger har konsekvenser for EU, som er nettoimportør af olie, da de reducerer væksten i bruttonationalproduktet (BNP), i beskæftigelsen og investeringerne og øger inflationspresset og renteniveauet,

B.   der henviser til, at højere oliepriser utvivlsomt vil presse andre brændstofpriser i vejret, idet de forværrer de negative makroøkonomiske virkninger af de stigende oliepriser,

C.   der henviser til, at tidligere olieprischok blev forårsaget af omfattende forstyrrelser i olieforsyningen, og at den nuværende olieprisstigning hovedsagelig er udløst af en betragtelig stigning i efterspørgselen efter olie i Asien og USA samt geopolitisk ustabilitet i de olieeksporterende regioner,

D.   der henviser til, at usikkerhed omkring forholdet mellem udbud af og efterspørgsel efter olie har ført til øgede oliepriser og markedsvolatilitet,

E.   der henviser til, at den internationale økonomi i mere end 50 år har været kendetegnet af lave oliepriser, og at udsigterne til længerevarende høje priser allerede bidrager til store økonomiske ændringer; der henviser til, at hvis der ingen foranstaltninger træffes, vil Europas afhængighed af energiimport, hvor 94 % af olien importeres, måske vokse fra 50 til 70 % i perioden indtil 2030,

F.   der henviser til, at foranstaltninger truffet af EU for at mindske dets afhængighed af olieimport skal modvirke klimaændring; der henviser til, at den ovennævnte "Stern Review" igen understreger, at EU's energipakke vil være et nøgleelement i bekæmpelsen af klimaændringen; der endvidere henviser til, at Stern Review også fremhæver de omfattende økonomiske muligheder, som EU ville kunne opnå, hvis det tog føringen i bekæmpelsen af klimaændring,

1.   udtrykker sin bekymring over, at olieprisernes udvikling i de seneste år har været karakteriseret af en meget stor volatilitet og en brat prisstigning fra 12 dollars pr. tønde inden 2000 til 79 USD pr. tønde den 8. august 2006, hvilket mindsker intensiteten af genopsvinget i Europas økonomi; understreger, at den nylige prisstigning i faste priser svarer til de ændringer, der skete under den foregående fase i midten af halvfjerdserne til midten af firserne, men at der er endnu flere underliggende omstændigheder og udfordringer;

2.   mener, at denne opfattelse også er blevet forstærket af en frygt for en fremtidig ressourcemangel, idet visse analytikere forudser en umiddelbart forestående fysisk ressourcebegrænsning, mens andre - hovedsagelig inden for oliesektoren - giver et beroligende billede af oliereserverne; understreger, at indtrykket af en fremtidig mangelsituation påvirker markedspriserne på lang sigt;

3.   bemærker, at det bliver stadigt vanskeligere at finde nye oliekilder, og at hver eneste ny tønde er dyrere med hensyn til udvinding og produktion; bemærker endvidere, at der er brug for store investeringer i oliesektoren for at øge produktions- og raffineringskapaciteten på baggrund af den øgede efterspørgsel;

4.   gør opmærksom på, at de nuværende olieprisstigninger har andre årsager end tidligere stigninger, som skyldtes ændringer i udbuddet, og som var midlertidige; der henviser til, at de nuværende olieprisstigninger hovedsageligt skyldes den hastigt voksende efterspørgsel fra f.eks. Kina, men også fra USA, usikkerheden i de olieproducerende områder samt problemer med forsyningen grundet manglende investeringer i infrastruktur; der henviser til, at de nuværende olieprisstigninger indeholder en komponent af udpræget permanent art;

5.   er foruroliget over, at efterspørgslen efter olie vokser, ikke blot inden for energisektoren, men også inden for andre sektorer, som f.eks. den petrokemiske sektor; mener ikke, at der skal anvendes olie til el-fremstilling;

6.   noterer sig de meget forskellige vurderinger af og holdninger vedrørende de resterende oliereserver og til, hvornår olieproduktionsmaksimummet er nået, opfordrer i denne forbindelse kraftigt til forbedring af datagennemsigtigheden i energistatistikker, især hvad angår niveauet i oliereserverne; understreger imidlertid, at Europa i endnu højere grad vil være nødt til at forholde sig til den udfordring, som følger af permanent høje og volatile oliepriser og de dermed forbundne økonomiske konsekvenser; henviser til, at de nyligt opdagede reserver har tenderet til at være mindre og dyrere at udnytte, idet de i større udstrækning er offshore, og at omkostningerne ved udvinding, udvikling og produktion vil vokse, hvilket gør det mere påtrængende nødvendigt at skifte over til alternative energikilder og udvikle energibesparende og fornyelige teknologier;

Recessive effekter

7.   understreger olieprisstigningernes mærkbare konsekvenser for EU, som er nettoimportør af olie, da de reducerer væksten i bruttonationalproduktet (BNP), i beskæftigelsen og investeringerne og øger inflationspresset og renteniveauet;

8.   understreger, at konsekvenserne af olieprisstigningerne varierer fra den ene medlemsstat til den anden, alt efter landets afhængighed af olie og dets produktionsstrukturer, og at konsekvenserne er værst for de lande, som er mest afhængige af olieimport, som f.eks. dels euroområdet, hvor BNP vurderes at være faldet med mindst 0,5 %, samt dels de nye medlemsstater som følge af deres økonomiers høje energiintensitet;

9.   er bekymret over, at de stigende energipriser får forbrugerpriserne til at stige, hvilket har ført til en stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks med 2,3 % i euroområdet og EU; gør opmærksom på, at industriproducentpriserne i juli 2006 steg med 5,9 % i euroområdet, mens de voldsomme prisstigninger på olie ikke har haft nogen nævneværdige konsekvenser for lønniveauet, idet lønstigningerne har været moderate; udtrykker sin bekymring over olieprisstigningernes negative indvirkning på husholdningernes efterspørgsel på grund af den lavere disponible indkomst;

10.   udtrykker sin bekymring over de sociale følger af de øgede bolig-, varme- og transportomkostninger, især hvad angår befolkningslag med lav indkomst samt fattige og sårbare befolkningslag, og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage passende foranstaltninger for at sikre prisoverkommelighed og adgang til disse tjenester til trods for olieprisstigningerne med henblik på at sikre mobilitet og undgå social udelukkelse og forarmelse;

11.   gør opmærksom på, at ECB allerede har hævet renteniveauet seks gange siden december 2005, og udtrykker sin bekymring over SMV'ernes stigende vanskeligheder ved at forudse låneomkostningerne og de negative konsekvenser for investeringen og beskæftigelsen i EU; beklager, at inflationspresset som følge af olieprisstigningerne sammen med eventuelle virkninger, der optræder i anden runde, måske i sidste ende vil gøre en monetær stramning nødvendig;

12.   understreger de risici, som en renteforhøjelse vil have for væksten i forbindelse med et skrøbeligt opsving og henleder opmærksomheden på de risici, der er forbundet med udviklingen i euroens vekselkurs og oliepriserne, faktorer, der har spillet en rolle for den svage vækst i 2005 på grund af deres indvirkning på husholdningernes købekraft; opfordrer til, at man overvejer gennemførligheden af og mulighederne for, at prisen for olie og olieprodukter i euroområdet fastsættes i euro i stedet for i dollars;

13.   konstaterer, at den usikkerhed, der er omkring den fremtidige balance mellem efterspørgsel og udbud, har skabt incitamenter for nye aktører på finansmarkedet, såsom hedging eller finansielle derivater knyttet til olie- eller andre energipriser; konstaterer, at man har erkendt, at disse aktiviteter i visse tilfælde kan have forstærket tendenserne på ugunstig vis, men at de på den anden side måske kan bidrage til at forsyne markedet med større likviditet og således reducere volatiliteten; foreslår, at der søges passende metoder til at øge gennemsigtigheden af disse aktiviteter for at mindske frygten for deres fortsatte udvikling;

Transportsektoren

14.   gør opmærksom på, at konsekvenserne af olieprisstigningerne varierer meget fra sektor til sektor, hvor transportsektoren, der står for 56 % af EU's samlede olieforbrug, og boligsektoren bliver hårdest ramt, mens andre sektorer med succes har mindsket deres olieafhængighed ved at forbedre energieffektiviteten og ændre brændstofsammensætningen; understreger, at disse to områder, transport- og boligområdet, udgør husholdningernes største udgiftsposter, og at olieprisstigningen øger ulighederne i købekraft på bekostning af de husholdninger, der har de laveste indkomster;

15.   kræver, at der udarbejdes en omfattende EU-strategi til udfasning af brugen af fossile brændstoffer i transportsektoren, således at EU's afhængighed af olie gradvist kunne mindskes, og overgangen til rene energikilder til transport kunne sikres;

16.   mener, at forsyningen med brændstoffer til transportsektoren kunne udvides ved at fremme produktionen af ikke-konventionel olie og flydende brændstoffer på basis af naturgas eller kul, hvor dette er økonomisk forsvarligt; støtter udviklingen og produktionen af alternative brændstoffer som biobrændstoffer, hydrogendrevne køretøjer/brændselscelledrevne el-biler og hybridkøretøjer; støtter desuden bestræbelserne på at finde frem til nyskabende løsninger på forvaltning af transportsystemerne generelt, herunder foranstaltninger vedrørende køretøjernes energieffektivitet;

Handelsbalance - globale ubalancer

17.   gør opmærksom på olieprisstigningernes negative indvirkning på handelsbalancen i de olieimporterende lande, idet de omfordeler velstand til de olieeksporterende lande og gør dem til vigtige aktører i forbindelse med de verdensomspændende skævheder og geninvestering af oliedollars, hvilket allerede nu har ført til ophobning af store udenlandske aktiver;

18.   glæder sig over, at olieeksportørernes geninvestering af oliedollars har gavnet euroområdet og haft en positiv indvirkning på de udenlandske investeringer og øget efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser fra euroområdet, hvilket delvist udligner de negative konsekvenser af olieprisstigningerne;

Konkurrence

19.   minder om nødvendigheden af at sænke energipriserne på de indenlandske energimarkeder; gør i den forbindelse opmærksom på, at energimarkederne stadig i vid udstrækning er nationalt afgrænsede og domineres af nogle få private eller offentlige selskaber, som ofte også ejer infrastrukturen; anmoder Kommissionen og de nationale konkurrence- og tilsynsmyndigheder om at være særlig opmærksomme på energiselskaberne;

20.   opfordrer til, at der endelig indføres et indre energimarked, ved at der træffes foranstaltninger til at fjerne de store divergenser vedrørende tilsynsmyndighedernes beføjelser, manglen på en europæisk tilsynsmyndighed på energiområdet, som kan behandle grænseoverskridende spørgsmål, manglen på en prioriteret sammenkoblingsplan, ledningsbestemmelser, afbalancerings- og gasoplagringsordninger;

21.   understreger, at frakobling af infrastrukturen fra leverandørerne er væsentlig for, at de nationale markeder og det indre marked kan fungere effektivt, samt som et incitament til investering i infrastruktur;

22.   understreger endvidere, at øget koncentration på det indre marked vil kunne forværre de eksisterende skævheder, og at en forbedring af medlemsstaternes og EU's reguleringskapacitet derfor er påkrævet med henblik på at sikre forbrugerrettighederne og opfylde EU's mål med hensyn til energieffektivitet;

23.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere et højt energieffektivitetsniveau blandt udvælgelseskriterierne for offentlige indkøb; mener, at der i forbindelse med revideringen af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse bør træffes foranstaltninger til yderlige at fremme investeringer i energieffektivitet og i diversificeringsforanstaltninger;

Europa bør handle nu

24.   understreger, at Europas afhængighed af olie, hvis der ikke sættes ind nu, vil stige fra 50 til 71 % i 2030, hvoraf 94 % består af olieimport, hvilket vil forværre de negative konsekvenser, som olieprisstigningerne og volatiliteten har for den europæiske økonomi;

25.   opfordrer Kommissionen til under evalueringen af statsstøtten at tage hensyn til behovet for investeringer i innovation, som skyldes den energisituation, der er opstået, og sikre, at de nye støtteformer ikke fører til konkurrenceforvridning;

26.   gør opmærksom på, at det i de kommende år er nødvendigt at foretage massive investeringer i energiinfrastrukturen og -forsyningen; opfordrer til en tilbundsgående debat i hele EU om de forskellige energikilder, med inddragelse af alle omkostninger i forbindelse med energiproduktion, oplagring, distribution, transport, forbrug og forsyningssikkerhed og sikkerheds- og affaldsaspekter samt deres bidrag til klimaændringer, navnlig for så vidt angår CO2-emissioner; opfordrer Kommissionen til at foretage konsekvensanalyser af de forskellige energikilder og brændstofblandinger med udgangspunkt i disse parametre;

27.   minder om sin beslutning af 26. februar 2004, som allerede understregede vigtigheden af at reducere Europas afhængighed af olieimport, som fra en politisk og prismæssig synsvinkel er en stor belastning; bifaldt teknologiplatforme som f.eks. det europæiske partnerskab om en brintbaseret økonomi; opfordrede til yderligere investeringer i de mest omkostningseffektive vedvarende energikilder, da det ville reducere energiomkostningerne pr. enhed, øge energiforsyningssikkerheden, skåne miljøet og muligvis vil kunne udløse en industriel revolution svarende til it-revolutionen i USA;

28.   understreger, at olieprisstigningen især influerer negativt på overgangsøkonomier, nye økonomier samt udviklingsøkonomier på grund af disse økonomiers høje energiintensitet og lave energieffektivitet, og understreger betydningen af dagsordenen for en bæredygtig udvikling i EU's udenrigs-, handels- og udviklingspolitik;

29.   gør opmærksom på potentialet i vækstøkonomiernes og udviklingslandenes lovende markeder for vedvarende energi og teknologier til forøgelse af energieffektiviteten; understreger de positive vækst- og beskæftigelsesrater i sektoren for vedvarende energi; advarer imod faren for at miste positionen som den førende på markedet for miljøteknologi til USA og til nye højt kvalificerede økonomier; henviser til den store betydning af CO2 -bygningssaneringsprogrammer med henblik på energibesparelse;

30.   bemærker, at der stadig findes europæiske oliekilder; mener, at en maksimeret udnyttelse af disse europæiske kilder bør betragtes som et vigtigt (om end midlertidigt) middel til at imødegå den faldende olieimport til Europa;

31.   henviser til nødvendigheden af at orientere energiinfrastrukturen mod kraft-varme-kobling og decentral energiproduktion;

32.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at udarbejde en detaljeret plan for at nedbringe EU's afhængighed af olieimport og et skift til ren energi; opfordrer indtrængende til, at der vedtages foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten; minder om, at energieffektivitet som regel er langt den billigste metode til at nedbringe kuldioxidemissionerne og øge energisikkerheden;

33.   hilser Kommissionens handlingsplan om energieffektivitet velkommen som et nøglebidrag til energibesparelse og dermed mindskelse af energiafhængigheden;

34.   understreger, at det er nødvendigt at give energieffektivitetspolitikker og -foranstaltninger passende opbakning fra strukturfondene og Samhørighedsfonden samt fra rammeprogrammet om konkurrence og innovation(5); bifalder forslaget i handlingsplanen for energieffektivitet om at lette privat finansiering gennem disse instrumenter;

35.   opfordrer til, at der indføres en integreret EU-nødmekanisme for forsyningssikkerhed med en forøgelse af minimumolielagrene i EU fra 90 til 120 forbrugsdage og til, at der indføres et minimumgaslager til mindst 90 dage; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen ikke har foreslået at øge og dele dette nødlager af olie og gas som led i sin integrerede energi- og klimapakke af 10. januar 2007;

36.   anfører, at offentliggørelsen af en ugentlig opgørelse (baseret på data for det offentlige område, ligesom i USA) over de europæiske reserver af olie og olieprodukter samt importen og eksporten af hver enkelt produkttype (råolie, benzin, dieselolie, fyringsolie osv.) ville give mulighed for bedre at vurdere spændingerne på verdensmarkedet, foretage en skønsmæssig ansættelse af det europæiske forbrug, mindske markedsoperatørernes tendens til at fokusere på de amerikanske reserver og således bidrage til at mindske udsvingene i oliepriserne;

37.   minder om sin tidligere fremsatte anmodning om, at multilaterale banker og offentlige finansieringsinstitutter bør oprette energieffektivitetsfonde, som kan finansiere energieffektivitetsprojekter; mener, at energieffektivitetsmål også bør integreres i andre sektorpolitikker, navnlig skatte-, transport-, og samhørighedspolitikken; mener, at der bør tilskyndes til innovative finansieringsordninger og kontraktværktøjer, som f.eks. mikrokreditter og joint ventures mellem private virksomheder og kommuner, for aktivt at inddrage lokale partnere og beslutningstagere;

38.   understreger den vigtige rolle, som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har for at fremme investeringerne i ren energi; bifalder EIB's tilsagn om at øge sit bidrag til investeringer i infrastruktur, herunder netværk for energisikkerhed, vedvarende energikilder og transeuropæiske netværk, samt fordoblingen af vedvarende energiprojekters andel i investeringerne fra 7 til 15 %; understreger vigtigheden af at diversificere energikilderne, af EU's forpligtelse til at fremme en bæredygtig udvikling og af Unionens internationale forpligtelse til at opfylde Kyoto-protokollen; tilskynder EIB til at integrere kriterierne vedrørende CO2-emissioner i sine udvælgelseskriterier og til at vedtage et endnu mere ambitiøst mål for vedvarende energi og energieffektivitetsprojekter;

Beskatning

39.   gør opmærksom på de stigende skatteindtægter fra energi på grund af de seneste olieprisstigninger; understreger vigtigheden af hensigtsmæssige skattepolitikker, herunder inden for boligsektoren, som et middel til at reducere den økonomiske afhængighed af fossilt brændstof, bekæmpe klimaændringen og skabe incitamenter til at øge investeringerne i og udøve forskelsbehandling til fordel for energieffektivitet, vedvarende energi og miljøvenlige produkter; fremhæver, at forureneren betaler-princippet også bør integreres i skattesystemerne;

40.   fremhæver, at transportsektoren står for 56 % af det samlede olieforbrug i EU og er den sektor, som bliver hårdest ramt af olieprisstigningerne; opfordrer til, at der vedtages et rammedirektiv vedrørende energieffektivitet på transportområdet; understreger, at overgang til andre transportmåder vil betyde et nedsat olieforbrug; tilskynder til harmonisering af lovgivningen vedrørende personbiler, inklusiv en harmonisering af CO2-afgifter på motorkøretøjer i hele EU, herunder certificerings- og mærkningsprocedurer og skatteincitamenter for at diversificere energikilderne; anmoder om, at der indføres en omfattende strategi for at udfase anvendelsen af fossile brændstoffer i transportsektoren, fremme lave CO2-emissioner på markedet samt brugen af den nyeste teknologi inden for fremstilling af køretøjer, der kører på biobrændstoffer og/eller biohydrogen; understreger, at indførelsen af biobrændstoffer ikke må føre til, at automobilindustrien fritages fra sin pligt til at producere mere energibesparende og mindre forurenende køretøjer;

En fælles energipolitik: energidiplomati

41.   bifalder EU's dialog og samarbejde med olieeksporterende lande om at mindske usikkerheden med hensyn til både udbud og efterspørgsel, fremme investeringer og beslutninger vedrørende økonomisk og energimæssig diversificering fra begge parter samt om at skabe et forhandlingsmiljø præget af tillid og pålidelighed;

42.   bemærker, at energipolitikken, og navnlig energiforsyningssikkerheden, skal være en integreret del af EU's fælles udvikling af handelen med udlandet og af sikkerhedspolitikkerne og anmoder om, at der udvikles en fælles strategi for at sikre og diversificere forsyningerne og transitvejene og dermed sikre solidariteten mellem EU-landene; anfører, at der skal indgås partnerskabs- og samarbejdsaftaler med olieproducerende regioner for at skabe stabile, men åbne lovgivningsrammer i forsyningslandene, fremme investeringer i udvindingen og i transportinfrastrukturerne og sikre forsyningerne på lang sigt;

43.   fremhæver vigtigheden af, at EU's nye energidiplomati indleder en konstruktiv dialog med de olieeksporterende lande, lande som ligger på transitruten, samt alle store energiforbrugere, navnlig vækst- og udviklingsøkonomier, om energieffektivitet og energibesparelser med henblik på at fastsætte minimumseffektivitetsstandarder for globale tjenesteydelser, øge solidariteten i energipolitikken og bekæmpe miljøforurening og klimaændringer.

44.   minder om den afgørende betydning af at garantere sikkerhed og holdbarhed i EU's energiforsyning; understreger den dobbelte rolle, som hensigtsmæssig markedsregulering og energidiplomati bør spille med henblik på at skabe en stabil ramme for energiforsyning;

45.   opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at træffe foranstaltninger, der kan mindske konsekvenserne af "peak oil"-problematikken (faldende olieproduktion) for EU's borgere, herunder analysere forslag til politikker som f.eks. protokollen vedrørende udtømning af olieressourcerne, der vil kunne lette overgangen til afskaffelse af brugen af fossile brændstoffer;

46.   glæder sig over den rolle, som EU's ordning for handel med emissioner har spillet med hensyn til at tilskynde til nedbringelse af energiforbruget; slår til lyd for, at denne ordning udvides, således at den kommer til at omfatte luftfartsindustrien; opfordrer Kommissionen til at yde sin del af indsatsen for at etablere en ordning for handel med emissioner på globalt plan;

47.   anerkender, at fortsat højere energipriser vil lægge pres på produktionsprocesser, der er afhængige af råmaterialer fra en række geografisk fjerntliggende placeringer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en fuldstændig analyse af de konsekvenser, som højere energipriser og "peak oil"-problematikken vil få for handelsstrømme som led i arbejdet med handel og konkurrenceevne;

48.   understreger betydningen af at begunstige et velfungerende verdensmarked for olie og gas, bl.a. gennem WTO's regler og retningslinjer; mener, at en sådan strategi vil kunne yde et vigtigt bidrag til energieffektiviteten og dermed til et reduceret opadgående pres på energipriserne;

49.   understreger, at der er behov for et mere aktivt engagement i Verdenshandelsorganisationen i forbindelse med energipolitik og for at arbejde hen imod en aftale mellem EU og medlemmerne af Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) for at holde stigningen i energipriserne under kontrol;

50.   opfordrer til, at etableringen af et reelt energimarked på Euro-Middelhavsplan kommer til at spille en central rolle; konstaterer med interesse, at Kommissionen i anledning af konferencen om ekstern energipolitik afholdt den 20.-21. november 2006 gav udtryk for et ønske om at sikre Nordafrika og Mellemøsten en fremtrædende plads i EU's eksterne energipolitik, og håber, at disse udtalelser vil blive fulgt op af konkret handling;

o
o   o

51.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 98 E af 23.4.2004, s. 162. (2) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 112. (3) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 273. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0603. (5) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310, 9.11.2006, s. 15).