Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. april 2007 om forslag til Rådets forordning om en ordning for godtgørelse af meromkostninger ved afsætning af visse fiskevarer fra Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de franske oversøiske departementer Guyana og Réunion for perioden 2007-2013 (KOM(2006)0740 - C6-0505/2006 - 2006/0247(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0740)(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 299, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0505/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6-0083/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 Titel
Forslag til Rådets forordning om en ordning for godtgørelse af meromkostninger ved afsætning af visse fiskevarer fra Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de franske oversøiske departementer Guyana og Réunion for perioden 2007-2013
Forslag til Rådets forordning om en ordning for godtgørelse af meromkostninger ved afsætning af visse fiskevarer fra Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de franske oversøiske departementer Guyana og Réunion som følge af disse områders fjerne beliggenhed
(Denne ændring gælder for hele retsaktens tekst.)
Ændring 2 Betragtning -1 (ny)
(-1) Fjernområderne har følsomme økonomier med permanente strukturelle hindringer for udviklingen og få muligheder for økonomisk risikospredning. Fiskerisektoren og de oprindelige fiskersamfund er af afgørende betydning for opretholdelse af erhvervsliv og beskæftigelse, både på tidligere og efterfølgende omsætningstrin, samt for fremme af den økonomiske og sociale samhørighed.
Ændring 3 Betragtning -1 a (ny)
(-1a) Der bør tages højde for fjernområdernes særpræg og sektorbestemte forskelle da disse områder har hver deres forskellige behov.
Ændring 4 Betragtning -1 b (ny)
(-1b) Der bør tages højde for den stigning i transportomkostningerne og andre tilknyttede udgifter, som den kraftige stigning i oliepriserne, især efter 2003, har medført, da sluteffekten er en yderligere forøgelse af de meromkostninger, der skyldes områdernes geografiske beliggenhed.
Ændring 5 Betragtning 1
(1) Fiskerisektoren i EF's fjernområder er i vanskeligheder og har især meromkostninger ved afsætning af visse fiskevarer som følge af disse områders særlige ulemper, der er anerkendt i artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten, hovedsagelig på grund af transportomkostningerne til det europæiske fastland.
(1) Fiskerisektoren i EF's fjernområder er i vanskeligheder og har især meromkostninger ved produktion og afsætning af visse fiskevarer som følge af disse områders særlige ulemper, der er anerkendt i artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten, nemlig på grund af transportomkostningerne til det europæiske fastland.
Ændring 6 Betragtning 5
(5) Medlemsstaterne bør fastsætte godtgørelsen således, at der sikres en passende udligning af de meromkostninger, der skyldes de særlige ulemper i fjernområderne og især omkostningerne ved transport af varerne til det europæiske fastland. For at undgå overkompensation bør beløbet være proportionalt med de meromkostninger, som støtten udligner, og den bør under ingen omstændigheder overstige en vis del af transportomkostningerne til det europæiske fastland og andre dermed forbundne omkostninger. I den forbindelse bør der i godtgørelsen også tages hensyn til andre former for offentlig intervention, som har indvirkning på meromkostningernes størrelse.
(5) Medlemsstaterne bør fastsætte godtgørelsen således, at der sikres en passende udligning af de meromkostninger, der skyldes de særlige ulemper i fjernområderne og det vil sige omkostningerne ved transport af varerne til det europæiske fastland. For at undgå overkompensation bør beløbet være proportionalt med de meromkostninger, som støtten udligner. I den forbindelse bør der i godtgørelsen også tages hensyn til andre former for offentlig intervention, som har indvirkning på meromkostningernes størrelse.
Ændring 7 Betragtning 5 a (ny)
(5a)Der bør tages behørigt hensyn til den socioøkonomiske betydning, som kystnært fiskeri og ikke-industrialiseret fiskeri har for fjernområderne, samt behovet for at skabe de nødvendige vilkår for deres udvikling.
Ændring 8 Betragtning 5 b (ny)
(5b)Det er nødvendigt at tillade forsyninger fra det fælles marked inden for rammerne af den aktuelle produktionskapacitet, når de fangster, som fiskerflåderne fra EU's fjernområder lander, ikke er tilstrækkelige til at forsyne den lokale fiskeforarbejdningsindustri.
Ændring 9 Betragtning 6
(6) For at nå målene i denne forordning som tilsigtet og sikre, at godtgørelsen er forenelig med den fælles fiskeripolitik, bør den begrænses til fiskevarer, der høstes og forarbejdes efter den fælles fiskeripolitiks regler.
(6) For at nå målene i denne forordning som tilsigtet og sikre, at godtgørelsen er forenelig med den fælles fiskeripolitik, bør den ydes til fiskevarer, der høstes og forarbejdes efter den fælles fiskeripolitiks regler, og til andre råmaterialer, der anvendes i forarbejdningen af fisk.
Ændring 10 Betragtning 7 a (ny)
(7a)For at afbøde de faktorer, der virker begrænsende på fiskeproduktionen i regionerne i den yderste periferi som følge af deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, bør der gøres en undtagelse fra Kommissionens konsekvente politik om ikke at tillade statsstøtte til driften i forbindelse med produktion, forarbejdning og markedsføring af de i traktaten nævnte fiskevarer.
Ændring 11 Betragtning 9
(9) For at gøre det muligt at træffe beslutning om, hvorvidt godtgørelsesordningen bør videreføres efter 2013, bør Kommissionen i god tid, inden ordningen udløber, forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg baseret på en uvildig evaluering.
(9) For at gøre det muligt at revidere godtgørelsesordningen under hensyn til de ægte fremskridt, der er gjort i virkeliggørelsen af denne forordnings målsætninger, bør Kommissionen senest den 31. december 2011 forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg baseret på en uvildig evaluering, der viser virkningerne af de foranstaltninger, der gennemføres på grundlag af denne forordning, og om fornødent ledsaget af relevante lovforslag.
Ændring 12 Artikel 1, indledning
Ved denne forordning indføres der for perioden 2007-2013 en ordning for godtgørelse af de meromkostninger, som aktørerne omhandlet i artikel 3 har ved afsætning af visse fiskevarer fra følgende områder på grund af de særlige ulemper i disse områder (i det følgende benævnt "godtgørelsen"):
Ved denne forordning indføres der en ordning for godtgørelse af de meromkostninger, som aktørerne omhandlet i artikel 3 har ved afsætning af visse fiskevarer fra følgende områder i den yderste periferi på grund af de særlige ulemper i disse regioner og deres fjerne beliggenhed (i det følgende benævnt "godtgørelsen"):
Ændring 13 Artikel 3, stk. 1, indledning
1. Godtgørelsen ydes til følgende aktører, der har meromkostninger ved afsætning af fiskevarer:
1. Godtgørelsen ydes til følgende aktører, der har meromkostninger ved afsætning af fiskevarer fra de i artikel 1 anførte områder som følge af områdernes fjerne beliggenhed:
Ændring 14 Artikel 3, stk. 1, litra c
c) aktører i forarbejdnings- og afsætningssektoren, der har meromkostninger ved afsætning af de pågældende varer, eller sammenslutninger af sådanne aktører.
c) aktører i forarbejdnings- og afsætningssektoren, der har meromkostninger ved produktion, forarbejdning og afsætning af de pågældende varer, eller sammenslutninger af sådanne aktører.
Ændring 15 Artikel 4, stk. 3, litra c a (nyt)
ca) overvågning.
Ændring 16 Artikel 4, stk. 4, litra b
b) fanget af EF-fiskerfartøjer, som er registreret i en anden havn end den, der er omhandlet i artikel 1
b) fanget af EF-fiskerfartøjer, som er registreret i en anden havn i et af de områder, der er anført i artikel 1, undtagen når fisk, fanget af fællesskabsfartøjer, skal anvendes, fordi fangsterne fra de i artikel 1 omhandlede områder ikke er tilstrækkelige til at forsyne forarbejdningsindustrien i disse områder
Ændring 17 Artikel 4 a (ny)
Artikel 4a
Andre støtteberettigede produkter
Der kan ligeledes ydes godtgørelse til produkter, der anvendes i forarbejdningen af fiskevarer, forudsat at der ikke sker nogen overlapning af EU-støtte til sådanne produkter.
Ændring 18 Artikel 5, stk. 2, litra a
a) meromkostningerne som følge af de særlige ulemper i de pågældende områder, især omkostningerne ved transport til det europæiske fastland, pr. fiskevare
a) meromkostningerne som følge af de særlige ulemper i de pågældende områder, det vil sige omkostningerne ved transport til det europæiske fastland og mellem de i artikel 1 nævnte naboregioner, pr. fiskevare
Ændring 19 Artikel 5, stk. 2, litra b
b) enhver anden form for offentlig intervention, der påvirker meromkostningernes størrelse.
b) meromkostningerne som følge af den geografiske spredning ved transport inden for hvert af de i artikel 1 omhandlede områder, pr. fiskevare
Ændring 20 Artikel 5, stk. 2, litra b a (nyt)
ba) målgruppen, under særlig hensyntagen til kystnært fiskeri og ikke-industrialiseret fiskeri.
Ændring 21 Artikel 5, stk. 2, litra b b (nyt)
bb) enhver anden form for offentlig intervention, der påvirker meromkostningernes størrelse.
Ændring 22 Artikel 5, stk. 3
3. Godtgørelsen for meromkostningerne skal være proportionelle med de meromkostninger, den skal udligne, og må ikke overstige 75 % af transportomkostningerne til det europæiske fastland og andre dermed forbundne omkostninger.
3. Godtgørelsen for meromkostningerne skal være proportionel med de meromkostninger, den skal udligne, og skal dække transportomkostningerne til det europæiske fastland og andre dermed forbundne omkostninger samt mellem de i artikel 1 omhandlede områder.
Ændring 23 Artikel 5, stk. 4, litra a
a) for Azorerne og Madeira: EUR 4 283 992
a) for Azorerne og Madeira: 4 855 314 EUR
Ændring 24 Artikel 5, stk. 4, litra b
b) for De Kanariske Øer: EUR 5 844 076
b) for De Kanariske Øer: 6 623 454 EUR
Ændring 25 Artikel 5, stk. 4, litra c
c) Fransk Guyana og Réunion: EUR 4 868 700
c) Fransk Guyana og Réunion: 5 518 000 EUR
Ændring 26 Artikel 5, stk. 4 a (nyt)
4a.De i stk. 4 omhandlede beløb underkastes hvert år en teknisk justering, jf. punkt 16 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning1.
___________ 1 EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
Ændring 27 Artikel 7, stk. 1
1. De berørte medlemsstater meddeler senest fire måneder efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen listen og mængderne, jf. artikel 4, stk. 1, og godtgørelsens størrelse, jf. artikel 5, stk. 1, i det følgende benævnt "godtgørelsesplanen".
1. De berørte medlemsstater meddeler senest fire måneder efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen listen og mængderne, jf. artikel 4, stk. 1, godtgørelsens størrelse, jf. artikel 5, stk. 1, og en detaljeret liste over foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at bestemmelserne i artikel 4, stk. 2-4, overholdes, i det følgende benævnt "godtgørelsesplanen".
Ændring 28 Artikel 7, stk. 4
4. Hvis en medlemsstat foretager ændringer i henhold til artikel 6, indsender den sin ændrede godtgørelsesplan til Kommissionen, og proceduren i stk. 2 og 3 anvendes tilsvarende.
4. Hvis en medlemsstat foretager ændringer i henhold til artikel 6, indsender den sin ændrede godtgørelsesplan til Kommissionen. Hvis Kommissionen ikke har reageret senest fire uger efter modtagelse af den ændrede godtgørelsesplan, anses planen for godkendt.
Ændring 29 Artikel 7 a (ny)
Artikel 7a
Tilpasning af beløbene
Der kan foretages en tilpasning mellem områderne i samme medlemsstat inden for nærværende forordnings samlede finansielle ramme.
Ændring 30 Artikel 7 b (ny)
Artikel 7b
Statsstøtte
1.For fiskevarer, som er omfattet af traktatens artikel 87, 88 og 89, kan Kommissionen godkende driftsstøtte til produktions-, forarbejdnings- og afsætningssektorerne med henblik på at afbøde de specifikke forhold, der gælder for fjernområderne som følge af de særlige karakteristika og begrænsninger.
2.Statsstøtten meddeles i sådanne tilfælde Kommissionen af medlemsstaterne som en del af godtgørelsesplanen og godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 7. En sådan meddelelse om statsstøtte anses for at opfylde underrettelsesforpligtelsen i traktatens artikel 88, stk. 3, første punktum.
Ændring 31 Artikel 8, stk. 1
1. De enkelte medlemsstater udarbejder en årlig rapport om gennemførelsen af godtgørelsesordningen og indsender den til Kommissionen senest den 30. april hvert år.
1. De enkelte medlemsstater udarbejder en årlig rapport om gennemførelsen af godtgørelsesordningen og indsender den til Kommissionen senest den 30. juni hvert år.
Ændring 32 Artikel 8, stk. 2
2. Senest den 31.december 2011 forelægger Kommissionen, på basis af en uvildig evaluering, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om godtgørelsesordningens gennemførelse sammen med eventuelt nødvendige forslag til retsakter.
2. Senest den 31.december 2011 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen, på basis af en uvildig evaluering, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om godtgørelsesordningens gennemførelse sammen med eventuelt nødvendige forslag til retsakter.
Ændring 33 Artikel 10
Medlemsstaterne fastsætter passende bestemmelser til at sikre, at betingelserne i denne forordning overholdes, og at foranstaltningerne gennemføres korrekt.
Medlemsstaterne fastsætter passende bestemmelser til at sikre, at betingelserne i denne forordning overholdes, og at foranstaltningerne gennemføres korrekt. Bestemmelserne om sporbarheden af fiskevarer skal være tilstrækkelig detaljerede til, at varer, der ikke er støtteberettigede, kan identificeres.
Ændring 34 Artikel 14, afsnit 2
Den anvendes i perioden 1. januar 2007 - 31. december 2013.