Europa-Parlamentet,

-   der henviser til konventionen om handicappedes rettigheder vedtaget den 13. december 2006 af FN's Generalforsamling,

-   der henviser til manifestet om handicappede kvinder i Europa vedtaget den 22. februar 1997 af Det Europæiske Handicapforum,

-   der henviser til chartret om grundlæggende rettigheder(1),

-   der henviser til Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007),

-   der henviser til artikel 13 i traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om "Lige muligheder for handicappede: En europæisk handlingsplan" (KOM(2003)0650),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0075/2007),

A.   der henviser til, at det i FN's konvention om handicappedes rettigheder (konventionen) anerkendes, at handicappede kvinder og piger ofte, såvel inden for som uden for hjemmet, er udsat for en større risiko for vold, overgreb eller misbrug, forsømmelig eller manglende pleje, mishandling eller udnyttelse,

B.   der henviser til, at konventionen også understreger behovet for at indarbejde et kønsperspektiv i alle bestræbelser på at fremme fuldstændig overholdelse af handicappedes menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

C.   der henviser til, at konventionen anerkender, at alle handicappede i den giftefærdige alder har ret til at blive gift og starte en familie,

D.   der henviser til, at næsten 80 % af alle handicappede kvinder udsættes for psykisk og fysisk vold, at risikoen for, at de udsættes for seksuelle overgreb, er højere end for andre kvinder, og at vold ikke alene forekommer hyppigt i handicappede kvinders liv, men at det undertiden også er selve årsagen til deres handicap,

E.   der henviser til, at handicappede udgør en meget forskelligartet befolkningsgruppe, og at foranstaltninger, der sigter mod at støtte denne gruppe, bør tage hensyn både til denne diversitet og til det faktum, at visse undergrupper, f.eks. handicappede kvinder, også står over for andre vanskeligheder og udsættes for flere former for forskelsbehandling,

F.   der henviser til, at det i henhold til den forskning, der er gennemført i medlemsstaterne, navnlig er mødre til handicappede børn, der træffer (sundheds- og uddannelsesmæssige og administrative) foranstaltninger for at finde oplysninger om deres barns handicap og finde de løsninger, der er bedst egnet til at håndtere dette handicap,

G.   der henviser til, at ansvaret for handicappede og plejekrævende personer ofte påhviler kvinderne, og at dette i visse tilfælde, hvor der mangler hensigtsmæssige pasningsfaciliteter, betyder, at de må forlade arbejdsmarkedet,

H.   der henviser til, at såvel EU-institutionerne som de nationale og regionale myndigheder bør tilskynde til aktioner, der har til formål at virkeliggøre og effektivt gennemføre ligestilling for alle, og at Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) bør fungere som en katalysator i denne henseende,

I.   der henviser til, at handicappede kvinder udsættes for flere former for forskelsbehandling på grundlag af køn, race og handicap, og at der er større chance for at de udsættes for fattigdom og social udelukkelse,

J.   der henviser til, at ligebehandling af handicappede kvinder og mødre til handicappede børn er en grundlæggende rettighed og en moralsk forpligtelse,

1.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de eksisterende barrierer og hindringer, herunder bygningsmæssige hindringer, fjernes med henblik på at skabe lige rettigheder og lige muligheder for handicappede kvinders og pigers deltagelse i familielivet, det politiske, kulturelle, sociale og erhvervsaktive liv, navnlig gennem en bedre gennemførelse af fællesskabsbestemmelserne vedrørende bekæmpelsen af forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene samt en bedre udnyttelse af de muligheder, som de relevante fællesskabsprogrammer og Den Europæiske Socialfond tilbyder;

2.   opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de handicappedes behov og kvindernes særlige behov i alle deres politikker på nationalt, regionalt og lokalt plan, navnlig for så vidt angår byplanlægnings-, uddannelses-, beskæftigelses-, bolig-, transport- og sundhedspolitikker samt i politikker vedrørende sociale tjenester;

3.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at vedtage og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at støtte handicappede kvinder med henblik på at fremme deres deltagelse i det sociale, arbejdsmæssige, kulturelle og politiske liv, hvor de endnu er underrepræsenteret;

4.   opfordrer de nationale og regionale regeringer til at fremme og med hensigtsmæssige midler finansiere innovative politikker og tjenester som vedrører køn og handicap, navnlig hvad angår personlig bistand, bevægelighed, sundhed, uddannelse, erhvervsuddannelse, livslang læring, beskæftigelse, uafhængighed og social sikring;

5.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte effektive bestemmelser og politikker, der fokuserer på kvinder og børn, og som sikrer, at tilfælde af vold mod og udnyttelse og seksuelt misbrug af handicappede - i og uden for hjemmet – opdages og efterforskes, og at de ansvarlige i påkommende fald retsforfølges; foreslår i den forbindelse, at der tages særligt hensyn til handicappede kvinder, hvis handicap forhindrer dem i at repræsentere sig selv, og at der iværksættes forebyggende foranstaltninger, som fjerner enhver forskel i handicappede kvinders rettigheder i forhold til andre kvinders rettigheder for så vidt angår deres fysiske integritet og deres kønsliv;

6.   er chokeret over, at handicappede kvinders risiko for at blive udsat for vold er tre gange større end for kvinder uden handicap, og opfordrer derfor til, at Daphne-programmet også anvendes til at bekæmpe denne form for vold;

7.   påpeger, at det er vigtigt aktivt at bekæmpe segregation af handicappede lige fra barndommen;

8.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme pilotprojekter og gennemprøvede procedurer for integrationsfremmende foranstaltninger gennem hele forløbet fra børnehaven, gennem skolen og erhvervsuddannelsen og frem til erhvervslivet;

9.   understreger, at EU bør træffe alle til rådighed stående foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, for at forenkle bureaukratiske procedurer i forbindelse med adgang til støtteordningerne og yde mere støtte til handicappede kvinder og piger;

10.   opfordrer medlemsstaterne til at løse problemstillingen vedrørende manglen på hensigtsmæssige sundhedspleje for handicappede kvinder ved at stille specialister og hensigtsmæssige infrastrukturer til rådighed;

11.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder at undersøge de særlige sundheds- og lægemæssige problemer, som handicappede kvinder konfronteres med, og fokusere på forebyggelse og oplysning;

12.   er af den opfattelse, at der er en sammenhæng mellem det at have et handicap og et lavt uddannelsesniveau, hvilket efterfølgende indvirker på beskæftigelsesgraden blandt handicappede;

13.   er bekymret over, at uddannelsesniveauet hos handicappede kvinder er lavere, hvilket gør det vanskeligere for dem at få adgang til, forblive på og blive forfremmet på arbejdsmarkedet; mener, at handicappede bør sikres lige muligheder for at studere samt ret til at deltage på arbejdsmarkedet, således at de kan forsørge sig selv, og at handicappede kvinder og piger skal opmuntres til at tage en uddannelse og søge arbejde i kraft af deres ressourcer og interesser og ikke i kraft af det, de mangler;

14.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme gennemførelse af princippet om universal adgang til samfundslivet, goder og tjenester, således at handicappede kvinder har mest mulig selvstændighed;

15.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at lukke den kønsbestemte digitale kløft, således at handicappede kvinder får adgang til IKT-faciliteter og kan drage nytte af disse på lige fod med mænd, eftersom IKT-faciliteterne ofte er grundlæggende instrumenter til integrering af handicappede;

16.   mener, at der med henblik på at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet for handicappede og gøre det muligt for dem at blive mere aktive og udvikle deres evner så vidt muligt bør gøres brug af alle incitamenter, herunder skattelempelser for at opmuntre arbejdsgivere til at ansætte handicappede og tilpasse arbejdstiden til de behov, som forældre med handicappede børn har;

17.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres indsats for at øge beskæftigelsesgraden blandt handicappede kvinder at forebygge forskelsbehandling fra arbejdsgivernes side ved ansættelse af handicappede kvinder;

18.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i anerkendelse af, at hver enkelt handicappet person har sit særlige behov, i forbindelse med handicapspørgsmål at indføre princippet om fleksibilitet for at sikre, at hjælpen kan tilpasses den enkeltes situation i et samfund, der bygger på mangfoldighed;

19.   mener, at de foranstaltninger, der træffes, bør sigte mod større integration;

20.   betoner, at det oftest er kvinder, der tager sig af de handicappede, og at der derfor må udarbejdes foranstaltninger, der sigter mod at øge den sociale bevidsthed for at sikre, at mænd også inddrages i disse opgaver;

21.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at sikre, at det er samfundet som helhed og ikke kun de berørte familier, der har ansvar for pleje af og omsorg for handicappede og deres deltagelse i samfundet, og til ved udarbejdelsen af politikker at tage hensyn til den særlige ansvarsfølelse hos kvinder, som skal forsørge handicappede og situationen for disse personer - ofte pårørende- som påtager sig ansvaret for handicappede; mener, at det bør understreges, at dette arbejde hovedsagelig udføres af kvinder, og at nedskæringer i den offentlige pleje derfor i særlig høj grad rammer kvinder både som lønnede plejeassistenter og som pårørende;

22.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hjælpe de familier og organisationer, der støtter både de handicappede og deres familier;

23.   er af den opfattelse, at der må træffes foranstaltninger for at sætte både de handicappede og deres familier i stand til at leve et normalt liv på samme vilkår som ikke-handicappede og disses familier, samt støtteforanstaltninger for de personer - ofte de pårørende- som forsørger handicappede økonomisk og socialt og som ofte bruger al deres tid på denne opgave og derved isoleres fra omverdenen, og understreger, at dette i mange tilfælde kræver støtte på forskellige niveauer; påpeger, at dette ansvar - både lønnet og ulønnet - på nuværende tidspunkt oftest påhviler kvinder; anser det for en selvfølge, at denne opgave ikke kun påhviler det ene køn, og mener, at der aktivt bør gøres en indsats for at bekæmpe opfattelsen af, at det er kvindernes ansvar;

24.   foreslår, at medlemsstaterne harmoniserer deres kommunale forskrifter for handicapparkering og overvejer muligheden for at sænke transportomkostningerne for de handicappedes ledsagere;

25.   erkender, at et af EU's primære mål bør være at forbedre de handicappedes og deres familiers livskvalitet og sikre, at de integreres fuldt ud i samfundet;

26.   understreger behovet for at synliggøre og forbedre de handicappede kvinders image i medierne med henblik på at gøre offentligheden mere bevidst omkring deres hverdag og give disse kvinder bedre muligheder for at udtrykke sig og deltage i det sociale og politiske liv;

27.   understreger, at det er vigtigt, at medlemsstaterne anerkender de handicappede kvinders grundlæggende ret til at have et kønsliv og til at stifte familie;

28.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte lovgivning, der sikrer handicappede kvinder og mænd et selvstændigt liv i anerkendelse af, at dette er en grundlæggende rettighed, der bør overholdes;

29.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre at handicappede børn, unge og voksne gives de nødvendige forudsætninger for selvstændighed og selvbestemmelse og til i denne forbindelse navnlig at tage hensyn til ligestillingsaspektet;

30.   anerkender, at handicappede kvinder også udsættes for forskelsbehandling, når det gælder adgang til de eksisterende tjenester, der sigter mod at hjælpe handicappede til en uafhængig tilværelse, og sundhedstjenester;

31.   gør opmærksom på den rolle, som både drenge og pigers uddannelse spiller for fremtidens samfund, og understreger, at den bør tilrettelægges sådan, at et handicap ikke forhindrer deltagelse i samfundet med samme muligheder og rettigheder, idet der bør skabes et klima for samarbejde og integration og skærpet bevidsthed om handicap i skoler, hvilket er en ubetinget forudsætning for at gennemføre disse mål;

32.   understreger, at ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med handicappede kvinder, spiller en vigtig rolle, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte disse organisationer;

33.   understreger, at det er nødvendigt at indsamle nye kønsopdelte data vedrørende handicap og foretage undersøgelser, der ved hjælp af kønsindikatorer klarlægger de reelle forhold for handicappede kvinder og piger;

34.   understreger behovet for at sikre pleje af de handicappede kvinders reproduktive sundhed under hensyntagen til aspekter såsom familieplanlægning, sundhedstjenester og oplysning om moderskab, således at de kan etablere ligeværdige, ansvarsfulde og tilfredsstillende forhold;

35.   mener, at EU-politik i højere grad bør opmuntre arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og ikke-statslige organisationre til at træffe foranstaltninger, der mere effektivt kan hjælpe handicappede;

36.   opfordrer Kommissionen til at gøre det lettere at oprette netværk for handicappede kvinder i hele EU og i kandidatlandene med henblik på udveksling af bedste praksis, opbygning af evner og selvstændiggørelse;

37.   understreger, at det er nødvendigt, at handicappede kvinder har fri adgang til de nye audiovisuelle medier;

38.   minder Kommissionen om, at en indgående viden om dette emne og den sociale model for handicappede som fokuserer på de forhindringer, samfundet skaber, snarere end den medicinske model, som kun beskæftiger sig med handicappets medicinske aspekter, er det rigtige grundlag for at tilvejebringe løsninger, tjenester og støtte, at udarbejde politikker, tildele ressourcer og vurdere virkningen af politikker, der sigter mod at forbedre handicappedes forhold;

39.   minder medlemsstaterne om, at deres samarbejde om at fremme og forbedre forholdene for handicappede kvinder og piger, uanset hvilket handicap de har, er af afgørende betydning;

40.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme borgerinitiativer, der sigter mod at støtte handicappede;

41.   minder om, at arbejdsmarkedets parter, virksomhederne og civilsamfundet, navnlig organisationer for handicappede kvinder og forældre til handicappede børn, spiller en stor rolle i forbindelse med fremme af lige muligheder for handicappede og deres adgang til arbejdsmarkedet og til livslang læring under hensyntagen til deres specifikke behov;

42.   hylder det arbejde, der udføres af forældreforeninger, der ofte er etableret og ledes af mødre til handicappede børn, og som gennem deres organisation og internetsider indsamler oplysninger (om specialklinikker og bestemmelser om uddannelse social sikring osv.) og på denne måde hjælper andre forældre og øger de offentlige myndigheders bevidsthed;

43.   opfordrer medlemsstaterne til at aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Kommissionen om situationen for handicappede kvinder og piger, således som de gør det i deres nationale rapporter, og om de foranstaltninger, der er truffet for at overholde FN's konvention om afskaffelse af alle former for forskelsbehandling af kvinder;

44.   mener, at handicap bør anses for et naturligt fænomen, som indgår i hverdagen, og ikke som noget afvigende, eftersom der altid vil findes borgere med handicap, og handicap derfor altid vil være en integreret del af samfundet;

45.   mener, at Europa-Parlamentet selv bør bidrage til bedre udvikling og udnyttelse af teknologi og faciliteter for at fjerne miljøer, der ikke er handicapvenlige og at denne udvikling bør være baseret på den kendsgerning, at mænd og kvinder i visse tilfælde har forskellige behov;

46.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme lige levevilkår for handicappede piger og drenge og kvinder og mænd;

47.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og FN's generalsekretær.

(1) 1 EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.