Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU's ottende årsberetning om menneskerettigheder (2006)(1),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 3, 6, 11, 13 og 19 og til EF-traktatens artikel 177 og 300,

-   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til alle relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter(2),

-   der henviser til FN-pagten,

-   der henviser til alle FN's menneskerettighedskonventioner og deres tilhørende valgfrie protokoller,

-   der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, der trådte i kraft den 1. juli 2002, og til sine beslutninger vedrørende Den Internationale Straffedomstol(3),

-   der henviser til Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel og handlingsplanen fra 2005 om menneskehandel, bedste praksis, standarder samt procedurer for forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel(4),

-   der henviser til protokol nr. 13 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder om afskaffelse af dødsstraf også i krigstid,

-   der henviser til De Forenede Nationers konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(5),

-   der henviser til partnerskabsaftalen mellem AVS og EU og den seneste ændring heraf(6),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighederne i verden,

-   der henviser til sin beslutning af 16. marts 2006 om resultatet af forhandlingerne om Menneskerettighedsrådet og den 62. samling i FN's Menneskerettighedskommission(7),

-   der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler(8),

-   der henviser til sin beslutning af 1. februar 2007 om initiativet til et universelt moratorium for dødsstraf(9),

-   der henviser til alle sine uopsættelige menneskerettighedsbeslutninger vedtaget vedrørende brud på menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet,

-   der henviser til sin beslutning af 18. januar 2007 om Rådets syvende og ottende årsberetning i henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport(10),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan(11),

-  Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder(12),

-   der henviser til konklusionerne fra det årlige menneskerettighedsforum arrangeret af det finske formandskab og Kommissionen, der blev afholdt i Helsinki i december 2006,

-   der henviser til den internationale konvention om beskyttelse og fremme af handikappedes rettigheder og værdighed, vedtaget ved FN's generalforsamlings resolution A/RES/61/106 den 13. december 2006, som fastlægger en forpligtelse til at tage hensyn til handikappedes interesser og bekymringer i menneskerettighedsaktioner i tredjelande,

-   der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger, vedtaget ved FN's generalforsamlings resolution A/RES/61/177 den 20. december 2006 og åbnet for undertegnelse den 6. februar 2007,

-   der henviser til EU's retningslinjer for at fremme overholdelse af humanitær folkeret (IHL)(13),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0128/2007),

A.   der henviser til, at Rådets og Kommissionens EU-årsberetning om menneskerettighederne for 2006 er en generel oversigt over EU-institutionernes menneskerettighedsaktiviteter i og uden for EU,

B.   der henviser til, at Europa-Parlamentets årsberetning for 2006 tager sigte på at undersøge, vurdere og i særlige tilfælde rette en konstruktiv kritik mod Kommissionens og Rådets menneskerettighedsaktiviteter og Parlamentets samlede indsats, navnlig ved at gøre opmærksom på forhold, der er forsømt i disse aktiviteter,

C.   der henviser til, at det skal anerkendes, at der er en forbindelse mellem EU's interne og eksterne politikker på baggrund af, at EU's interne menneskerettighedsrenommé har direkte indflydelse på EU's troværdighed og evne til at gennemføre en effektiv ekstern politik,

D.   der henviser til, at respekt for menneskerettighederne og en demokratisk styreform nødvendigvis er indbyrdes forbundet, og til, at fremme af menneskerettighederne bør være forbundet med fremme og udøvelse af demokratisk regeringsførelse,

E.   der henviser til, at det generelt skal tilstræbes at sætte større fokus på respekt for de grundlæggende menneskerettigheder, navnlig politiske rettigheder, ved forhandling af bilaterale og regionale handelsaftaler med selv vigtige handelspartnere,

1.   konstaterer med tilfredshed, at EU spiller en mere og mere aktiv rolle på den internationale scene for at forbedre menneskerettighederne og demokratiet på globalt plan; mener, at den seneste udvidelse af EU til 27 medlemsstater med 494 millioner indbyggere har øget EU's globale betydning og har dermed givet det større indflydelse i bestræbelserne på at fremme menneskerettigheder og demokrati på internationalt plan;

2.   mener, at EU skal prioritere at forbedre sin evne til at rejse menneskerettighedsspørgsmål over for tredjelande og at inddrage menneskerettighedspolitikken i EU's politikker over for disse lande, herunder de eksterne virkninger af EU's interne politikker;

3.   understreger stadig behovet for en konsekvent politik, som alle EU-medlemsstaterne følger i deres bilaterale forbindelser med tredjelande, hvor menneskerettighederne ofte krænkes, eller hvor der er en reel risiko for, at de bliver det, og opfordrer EU-medlemsstaterne til at sørge for, at deres bilaterale forbindelser med disse lande er i overensstemmelse med EU's politik, navnlig hvad angår aktive bestræbelser på at sikre respekt for menneskerettighederne;

4.   er af den opfattelse, at fremme af demokrati skal prioriteres allerhøjest i en sammenhængende europæisk udenrigspolitik, eftersom et demokratisk samfund er grundlaget for kunne holde menneskerettighederne i hævd;

5.   mener, at fremgangen med at oprette det europæiske agentur for grundlæggende rettigheder udgør et første skridt som svar på Europa-Parlamentets opfordring til at etablere en integreret ramme af bestemmelser og institutioner, som skal gøre chartret om grundlæggende rettigheder retligt bindende, og sikre overholdelse af systemet i den europæiske menneskerettighedskonvention; understreger, at agenturets mandat også omfatter lande, som har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale med EU; mener, at agenturet bør have kompetence til at hjælpe EU med at gennemføre sine eksterne politikker, når disse kræver en vurdering af menneskerettighedssituationen i et tredjeland;

EU's årsberetning om menneskerettighederne i verden 2006 (udarbejdet af Rådet og Kommissionen)

6.   understreger, at EU's årsberetning om menneskerettighederne har stor betydning, fordi den indeholder en analyse og en evaluering af EU's menneskerettighedspolitik, og især fordi den skaber opmærksomhed om menneskerettighedsspørgsmål i almindelighed;

7.   glæder sig over Rådets og Kommissionens forelæggelse af 2006-beretningen for offentligheden på plenarmødet i december 2006 parallelt med Parlamentets årlige overrækkelse af Sakharov-prisen for tankefrihed til hr. Aleksander Milinkevitj, friheds- og demokratiforkæmperen fra Belarus; mener, at Europa-Parlamentets plenarmøde i december, ved at fastlægge denne praksis, er blevet til et årligt fokuspunkt for EU's menneskerettighedsaktiviteter;

8.   ser med tilfredshed på EU's menneskerettighedsaktiviteter i forskellige dele af verden, men gentager sin anmoder om i højere grad at evaluere EU's instrumenter og initiativer i tredjelande; glæder sig over Rådets og Kommissionens evalueringer i beretningen; mener, at der bør fastlægges en mekanisme, der gør det muligt for Europa-Parlamentets medlemmer at modtage evalueringer, der udføres på forskellige fagområder, f.eks. enkelte lande, landegrupper og geografiske områder, men først og fremmest vedrørende områder, hvor der er menneskerettighedsproblemer; mener, at en sådan mekanisme bør sætte Parlamentet i stand til at drøfte resultatet af evalueringerne inden for de mest hensigtsmæssige rammer;

9.   understreger betydningen af igangværende bestræbelser på at fremme mainstreaming af menneskerettigheder og demokrati og overensstemmelse i Rådets, Kommissionens, Europa-Parlamentets og EU's medlemsstaters politikker og handlinger i menneskerettigheds- og demokratispørgsmål;

10.   betragter det som en positiv udvikling, at der i denne beretning gøres forsøg på at yde Europa-Parlamentets aktiviteter retfærdighed, men gentager anmodningen i Parlamentets beslutning fra 2006 om menneskerettighederne om, at kommende formandskaber i EU's årsberetninger redegør for, hvordan Rådet og Kommissionen har taget hensyn til Parlamentets beslutninger - herunder uopsættelige beslutninger i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; bemærker med tilfredshed den udvikling, der nævnes i punkt 13 nedenfor;

11.   gentager, at Rådets og Kommissionens fremtidige menneskerettighedsberetninger også bør indeholde en analyse af, hvordan menneskerettighederne indgår i andre EU-politikker som f.eks. forskellige sider af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt udviklings-, handels- og indvandringspolitikkerne og andre relevante spørgsmål vedrørende EU's eksterne forbindelser, navnlig i Rådets arbejdsgrupper og i specifikke mekanismer i samarbejdsaftaler; mener, at de også bør behandle spørgsmål vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser;

12.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje at vælge samme fremgangsmåde, som nogle medlemsstaters regeringer og visse internationale ngo'er har valgt, og som går ud på at udarbejde en overordnet liste over "særligt problematiske lande", for så vidt angår krænkelser af menneskerettighederne og medtage den i deres årsberetning hvert år;

13.   forstår, at EU's aktiviteter netop på menneskerettighedsområdet, f.eks. demarcher over for tredjelande, undertiden må være fortrolige; mener imidlertid, at der skal medtages en liste over disse aktiviteter i årsberetningen, idet der også skal være plads til bilaterale diplomatiske kontakter i fuld fortrolighed med regeringer;

14.   glæder sig over det større samråd med Europa-Parlamentet og anbefaler, at der udarbejdes en årlig EU-beretning, der repræsenterer Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets aktiviteter, og er af den opfattelse, at Parlamentet skal vedblive med at udarbejde sin egen betænkning om dette spørgsmål; mener i denne forbindelse, at en åben diskussion på udkast-stadie i udvalget i fremtiden ville give Europa-Parlamentet en mulighed for at forbedre beretningens nøjagtighed og indhold;

Rådets og Kommissionens menneskerettighedsaktiviteter i internationale fora

15.   glæder sig over det glimrende arbejde, den afgående personlige repræsentant for menneskerettigheder for generalsekretæren/højtstående repræsentant for menneskerettigheder indenfor den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), Michael Matthiessen, har udført i 2006; støtter stadig den nyligt udpegede personlige repræsentant, Riina Kionka, i hendes bestræbelser på at øge synligheden og styrke EU's rolle i internationale menneskerettighedsfora; forventer, at den højtstående repræsentant, Rådet og alle medlemsstatsrepræsentanter fuldt ud og til hver en tid vil støtte hendes arbejde;

16.   mener, at EU's evne til at forhindre, takle og håndtere kriser er utilstrækkelig på nuværende tidspunkt; henstiller til, at der etableres en ny infrastruktur til forebyggelse og styring af civile konflikter, der kræver proaktive forebyggende foranstaltninger, tilvejebringelse af hensigtsmæssige civile tidlige varslingssystemer, indførelse af forebyggende beredskabsplaner, uddannelse af specialiseret personale til internationale konfliktstyringsmissioner og større fokus på at fremme samfund, der strukturelt set er i stand til at leve i fred; understreger nødvendigheden af at fokusere på menneskerettighedsaspekter i planlægningen af forebyggende foranstaltninger og konfliktstyring i forbindelse med enhver krise, som EU er involveret i;

17.   anmoder Kommissionen om at opfordre EU's medlemsstater til at undertegne og ratificere alle kernekonventioner fra FN og Europarådet om menneskerettigheder og de dertil hørende valgfri protokoller; gør navnlig medlemsstaterne opmærksom pånødvendigheden af at ratificere den internationale konvention fra 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familier og den for nylig vedtagne internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger;

18.   ser med tilfredshed på EU's og dets medlemsstaters aktive engagement i menneskerettigheds- og demokratispørgsmål i en lang række internationale fora i 2006, herunder det nyligt etablerede FN-Menneskerettighedsråd (UNHCR), FN's Generalforsamling, Ministerrådet i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet;

19.   bifalder Rådets hensigter om at styrke forbindelserne mellem EU og Europarådet; opfordrer i den hensigt Rådet og Kommissionen til at tage henstillingerne i Juncker-rapporten af 11. april 2006 med titlen "Council of Europe-European Union, a sole ambition for the European continent" i betragtning;

20.   påpeger, at udviklingen af Menneskerettighedsrådets aktiviteter kunne skabe en værdifuld ramme for EU's multilaterale menneskerettighedsbestræbelser, og anerkender, at det nye Menneskerettighedsråd i sit første leveår har fastsat et ambitiøst arbejdsprogram, som omfatter revision og opretholdelse af systemet med særlige procedurer, oprettelsen og gennemførelsen af den generelle periodiske revisionsmekanisme, som alle stater vil blive underkastet, fastlæggelse af dets arbejdsmetoder og fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, navnlig når disse rettigheder bliver krænket eller er i fare; beklager imidlertid, at det nye Menneskerettighedsråd har vist sig at være virkningsløst i sin reaktion på menneskerettighedskriser rundt om i verden på grund af, at mange stater har brugt Menneskerettighedsrådet som et forum for politisk pres i stedet for at forsøge at øge respekten for menneskerettigheder; opfordrer EU's institutioner og medlemsstater til at spille en mere aktiv rolle i FN's Menneskerettighedskommission inden for rammerne af kredsen af demokratiske stater for at styrke og uddybe demokratiske normer og praksis verden over;

21.   opfordrer EU's udenrigsministre og rådsformandskaber til at bruge deres politiske position til at samarbejde om at afhjælpe de problemer, som det nye Menneskerettighedsråd er stødt på; bekræfter behovet for en klar politisk dagsorden på et faktuelt grundlag, hvad angår medlemsstaternes aktioner inden for Menneskerettighedsrådet; understreger, at Menneskerettighedsrådet ikke må blive et politisk forum for konflikter mellem forskellige geografiske og ideologiske blokke på globalt plan; henstiller derfor til EU's udenrigsministre og rådsformandskaber at arbejde på at opnå enighed i Menneskerettighedsrådet om, at det internationale samfund skal gøre mere for at bidrage til at afværge alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og humanitære krænkelser;

22.   gentager sin opfordring til, at der indgås en vidtrækkende menneskerettighedsaftalemellem parterne i konflikten i Sri Lanka, og dens erklæring om, at en sådan aftale kan fremmes ved gennemførelse af en effektiv og uafhængig international observatørmission med uhindret adgang til de områder, som regeringen og De Tamilske Tigre kontrollerer, som anbefalet af FN's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Philip Alston; mener, at EU som medformand for Tokyo-konferencen bør føre an i bestræbelserne på at opnå enighed om de forslag, som Menneskerettighedsrådet har fået forelagt om dette;

23.   anerkender behovet for, at EU skal bruge sin indflydelse mere effektivt til at fremme vigtige spørgsmål på Menneskerettighedsrådets dagsorden og være bedre til at finjustere sine evner til at yde lobbyvirksomhed og outreach-aktiviteter;

24.   minder Rådet om sin ovenstående beslutning af 16. marts 2006, som udtrykker tilfredshed med etableringen af FN's Menneskerettighedsråd og opfordrer EU til at spille en fremtrædende rolle i denne institution; bifalder i den forbindelse oprettelsen af en mekanisme, der tager sigte på at holde særlige sessioner som følge af påtrængende kriser og krænkelser af menneskerettigheder; er imidlertid foruroliget over den allerede høje grad af politisering af Menneskerettighedsrådets særlige møder; opfordrer til anvendelse og beskyttelse af uafhængigheden af de "særlige procedurer"; bifalder skabelsen af en universel mekanisme til periodisk revision og opfordrer i den forbindelse til en evalueringsproces baseret på gennemførelsen af henstillingerne fra FN's uafhængige mekanismer; støtter det uafhængige civile samfunds deltagelse, hvor dette er passende; anerkender samtidig værdien af at inddrage ofre for krænkelser af menneskerettighederne i en interaktiv dialog med det internationale samfund, navnlig for dem, der ikke kan give udtryk for deres holdning i deres eget land; opfordrer EU-medlemmerne af Menneskerettighedsrådet til at begrunde deres stemmeafgivning om samtlige resolutioner;

25.   understreger den positive rolle, som særlige rapportører kan spille i Menneskerettighedsrådets struktur, og opfordrer til fortsat at støtte sådanne særlige procedurer; anerkender imidlertid, at særlige rapportører skal finansieres og bemandes ordentligt, hvis de skal være effektive; understreger, at deres uafhængighed skal sikres;

26.   opfordrer medlemsstaterne til i deres bilaterale kontakter med medlemmer af Menneskerettighedsrådet at skubbe Menneskerettighedsrådets dagsorden i en positiv retning; anerkender, at Europa-Parlamentet og EU skal fortsætte med at skabe alliancer uden for Genève, navnlig med indflydelsesrige stater; er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet skal fortsætte med at deltage regelmæssigt i Menneskerettighedsrådets møder;

27.   udtrykker sin skuffelse over svagheden i Menneskerettighedsrådets resolution om Darfur; mener, at Darfur-konflikten i stigende grad påvirker stabiliteten i den centralafrikanske region og udgør en trussel mod international fred og sikkerhed; beklager, at Menneskerettighedsrådets delegation blev forhindret i at rejse ind i Sudan, fordi myndighederne ikke udstedte de nødvendige visa; mener, at det internationale samfund fortsat skal prioritere det højt omgående at standse spredningen af volden og beskytte Darfurs befolkning; erkender også, at det står klart, at sikkerhed på lang sigt ikke kan garanteres uden en politisk løsning på konflikterne i regionen; opfordrer både Rådet og Kommissionen til i Menneskerettighedsrådet at arbejde på at indføre en omfattende fredsstrategi, der omfatter alle parter; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udnytte deres indflydelse i Menneskerettighedsrådet bedre og Menneskerettighedsrådet til at træffe passende foranstaltninger til at standse den humanitære katastrofe i Darfur i overensstemmelse med rapporten fra Menneskerettighedsrådets særlige mission;

28.   udtrykker bekymring over de problemer, som EU's medlemsstater gennemgår for at nå til enighed med den islamiske konference (OIC) om en række af Menneskerettighedsrådets resolutioner; mener, at den fortsatte uløste israelsk-palæstinensiske konflikt er en alvorlig hindring for at opnå et positivt samarbejde;

29.   udtrykker sin bekymring over virkningen på almindelige palæstinensiske borgere af EU's beslutning om at suspendere udbetalingen af støtte gennem Den Palæstinensiske Myndighed som følge af Myndighedens manglende opfyldelse af berettigede betingelser; henstiller indtrængende til en udvidelse af den midlertidige internationale mekanisme, og henstiller indtrængende til Rådet og Kommissionen om nøje at overvåge, om der sker ændringer i forholdene, og at tilskynde til etableringen af forhold, som giver mulighed for at genoptage støtten gennem Den Palæstinensiske Myndighed;

30.   opfordrer EU's medlemsstater i Menneskerettighedsrådet til at undersøge, hvordan de kan anvende deres debattid mere effektivt;

31.   er af den opfattelse, at der kræves mere tid og flere ressourcer for at nå EU's mål i Menneskerettighedsrådet til trods for, at Rådets Arbejdsgruppe om Menneskerettigheder (COHOM) har forøget antallet af møder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke de disponible menneskelige ressourcer i Genève;

32.   opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at støtte kandidater til ansvarsposter i internationale fora, hvis de kommer fra lande, som har vist sig at krænke menneskerettighederne og demokratiet på en skammelig og systematisk måde; opfordrer medlemsstaterne til at indlede forhandlinger med ligesindede, indflydelsesrige stater med henblik på at blokere valget af kandidater fra disse lande til den slags poster; støtter kravet om, at alle kandidatlande skal samarbejde med særlige procedurer andre og andre mekanismer, som Menneskerettighedsrådet har indført; opfordrer i denne forbindelse endnu en gang medlemsstaterne til at støtte indførelsen af kriterier for medlemskab, som ville kæde adgangen til Menneskerettighedsrådet sammen med medlemsstaternes forpligtelser til at udstede en stående invitation til FN's mekanismer;

33.   opfordrer Rådet til at bruge målrettede sanktioner, som blev indført mod det belarussiske regime, til at straffe personer, der er særligt ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder i andre lande;

34.   gentager sin anmodning til Rådet om at redegøre for, hvordan det var muligt for Belarus at blive valgt ind i ILO's styrelsesråd i juni 2005, når fire store EU-lande er faste medlemmer af styrelsesrådet; anmoder Rådet om at gøre rede for sine diplomatiske demarcher forud for dette valg og ligeledes oplyse, hvorvidt det overvejede at modsætte sig Belarus' medlemskab;

35.   bemærker med bekymring, at det i en rapport udarbejdet af en FN-ekspertgruppe i oktober 2006 blev konkluderet, at konfliktdiamanter fra Côte d'Ivoire infiltrerede den lovlige diamanthandel gennem Ghana, som er deltager i Kimberley-processen; opfordrer Kommissionen til at udnytte sin position som formand for Kimberley-processen i hele 2007 til at styrke de mekanismer, der skal standse strømmen af konfliktdiamanter; anbefaler, at Kommissionen arbejder på at skabe en konsensus, der kræver, at alle diamanthandelens sektorer indfører systemer, der sporer diamanterne fra minerne til forhandleren, at de har ansvarlige og gennemsigtige politikker med garantier kontrolleret af en uafhængig revisor, og at de forbedrer nøjagtigheden af statistikker over handel med uslebne diamanter, så der kan udarbejdes effektive analyser hurtigt nok til at afsløre enhver handel med konfliktdiamanter;

36.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at støtte Oslo-erklæringen af 23. februar 2007 om klyngebomber undertegnet af 46 lande, som inden 2008 vil forsøge at få vedtaget en international traktat om forbud mod produktion, brug, overførsel og lagring af klyngebomber i overensstemmelse med den humanitære folkerets principper; opfordrer Rådet og Kommissionen til at træffe foranstaltninger på EU-plan til at sikre, at de forskellige medlemsstater følger Østrigs og Belgiens eksempel og forbyder klyngebomber, og på internationalt plan til at sikre, at de lande, der endnu ikke har undertegnet Oslo-erklæringen, gør det nu;

37.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres ihærdige bestræbelser på at få udvirket en generel ratifikation af Rom-statutten og vedtaget den nødvendige nationale gennemførelseslovgivning i overensstemmelse med den fælles holdning 2003/444/FUSP af 16. juni 2003 om Den Internationale Straffedomstol (ICC)(14) og handlingsplanen herfor af 4. februar 2004; udtrykker sin glæde over, at Tchad for kort tid siden ratificerede Rom-statutten og derved bragte det samlede antal deltagende stater op på 104 fra og med 1. januar 2007; henstiller til Den Tjekkiske Republik, som den eneste medlemsstat i EU, der endnu ikke har ratificeret Rom-statutten, til at gøre dette hurtigst muligt; opfordrer i samme ånd Rådet og Kommissionen til at tilskynde tredjelande til at fremme retlige overgangsmekanismer inden for deres territorier som et skridt til at øve ofrene for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne retfærdighed;

38.   glæder sig over, at der er medtaget henvisninger til Den Internationale Straffedomstol i flere af de nye europæiske naboskabshandlingsplaner (vedrørende Egypten, Jordan, Moldova, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Libanon og Ukraine) og i udkastene til andre nye handlingsplaner tillige med partnerskabs- og samarbejdsaftaler med flere lande; støtter fuldt ud Kommissionens finansiering, via Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), af bl.a. koalitionen for Den Internationale Straffedomstol, af No Peace Without Justice, af Den Internationale Føderation for Menneskerettigheder og af parlamentarikere for global handling til at udvirke ratifikationen og gennemførelsen af Rom-statutten;

39.   anerkender den betydning, som USA's ratificering af Rom-statutten ville have set ud fra et globalt synspunkt; anmoder endnu en gang Rådet og Kommissionen om at anvende alle tilgængelige mekanismer til at tilskynde USA til at undertegne og ratificere Rom-statutten og stiller sig stærkt kritisk over for USA's bestræbelser for aktivt at forhindre andre lande i at ratificere statutten og foreslå tredjelande parallelle aftaler som f.eks. bilaterale fritagelsesaftaler;

40.   opfordrer alle medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud med mekanismer inden for det internationale strafferetssystem, navnlig for at retsforfølge forbrydere på flugt;

41.   opfordrer alle medlemsstaterne til at bidrage aktivt til internationale retlige mekanismer, navnlig mekanismer, der modtager frivillig finansiering;

42.   understreger, at ovennævnte retlige overgangsmekanismer aldrig må afvige fra respekten for menneskerettighederne og retsstaten, eftersom dette er det eneste middel til at øve ofrene retfærdighed og forhindre vedvarende straffrihed for de alvorligste menneskerettighedskrænkelser;

Gennemførelse af EU's menneskerettighedsretningslinjer

43.   værdsætter de igangværende bestræbelser på at gennemføre metoder og politiske prioriteter i de fem EU-menneskerettighedsretningslinjer tillige med gennemførelsen af konsekvensanalyser for hver af disse retningslinjer, hvilket effektiviserer deres forsøg på at skabe ændringer i tredjelande; er bekymret over de regelmæssige rapporter om, at EU's medlemsstaters ambassader i tredjelande og EU-missioner har et ringe eller intet kendskab til disse retningslinjer;

44.   anmoder Kommissionen om at sikre, at alt personale, og især ansatte, der arbejder inden for udviklingspolitik, er tilstrækkeligt opmærksomme på menneskerettighedsretningslinjerne; anerkender behovet for større gennemsigtighed i den måde, hvorpå de forskellige retningslinjer fungerer, herunder tilbagemeldinger om individuelle sager og information om ngo'ernes arbejde; opfordrer til regelmæssige og gennemsigtige evalueringer af gennemførelsen af EU's retningslinjer, der involverer Parlamentet således, at det kan spille en aktiv rolle og påtage sig et ansvar;

45.   roser det tyske formandskabs løfte om at udstikke EU's menneskerettighedsretningslinjer om børns rettigheder; opfordrer det til at rådføre sig med Europa-Parlamentet, Kommissionen og det civile samfund om detaljerne i sådanne retningslinjer og om nødvendigt at koordinere arbejdet med det kommende portugisiske formandskab for at gennemføre indførelsen af sådanne retningslinjer, der bør tage sigte på effektiv udryddelse af børnearbejde med størst fokus på undervisning og uddannelse af børn, hvilket er et af millenniumudviklingsmålene;

46.   noterer sig, at EU's retningslinjer angår forskellige lande på forskellig vis, og at der under forskellige omstændigheder kræves individuelle planer til at gennemføre retningslinjerne;

47.   noterer sig det ansvar, EU's særlige repræsentant og EU-missionerne i udlandet har for at fremme EU's retningslinjer; opfordrer til en mere proaktiv tilgang for at fremme retningslinjerne på alle niveauer; understreger ressource- og personaleproblemet i EU's missioner i tredjelande med at skabe bevidsthed om retningslinjerne og føre tilsyn og sørge for gennemførelse heraf; opfordrer medlemsstaternes repræsentationer i tredjelande og Kommissionens delegationer til at samarbejde mere effektivt og dele strukturer og personale for at skabe ægte "EU-ambassader" over hele verden og dermed påtage sig ansvar på menneskerettighedsområdet;

Dødsstraf

48.   tilskynder rådsformandskaber til at fortsætte tilgangen med at fremme afskaffelse af dødsstraf ved at prioritere et særligt antal lande, hvor der er udsigter til en positiv politisk ændring;

49.   opfordrer rådsformandskaberne til at offentliggøre, hvilke lande de sigter mod i forbindelse med EU's retningslinjer om dødsstraf under den såkaldte "countries on the cusp"-kampagne (lande "i overgangsfasen"), der er beregnet for lande, hvis politik om dødsstraf stadig undergår forandringer; opfordrer Rådet og Kommissionen til at søge mere støtte til FN's nuværende Generalforsamlings bestræbelser på at opnå et universelt moratorium for dødsstraf, der kan føre til, at den afskaffes totalt, herunder idømmelse af straf; opfordrer Rådet til at ajourføre retningslinjerne, som stammer fra 1998, således, at der kan tages hensyn til de nye elementer og strategier, som har udviklet sig siden da;

50.   foreslår, at Rådet påtager sig at revidere retningslinjerne, og at denne revision burde skabe mulighed for, at EU kunne gribe ind i forbindelse med "individuelle sager, som giver anledning til bekymring", og som ikke falder ind under FN's minimumsstandarder, der er fastlagt i retningslinjerne;

51.   opfordrer rådsformandskabet til at anspore de resterende lande, som ikke har tilsluttet sig og ratificeret den anden valgfri protokol til Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) om at gøre det, tillige med de medlemsstater, som ikke har undertegnet protokol nr. 13 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ECHR) om afskaffelse af dødsstraf også i krigstid(15); anerkender i den forbindelse, at retningslinjerne om dødsstraf kunne gennemføres mere konsekvent, hvis medlemsstaterne skulle undertegne og ratificere sådanne protokoller og konventioner;

52.   ser med tilfredshed på tilrettelæggelsen i Paris (1.-3. februar 2007) af den tredje verdenskongres mod dødsstraf og tilslutter sig den endelige erklæring; agter at følge op på kongressen, navnlig ved at udvikle den parlamentariske dimension af den globale kampagne mod dødsstraf og tage sagen op i sine interparlamentariske delegationer og via deltagelsen i fælles parlamentariske forsamlinger; opfordrer Rådet og Kommissionen til at benytte enhver lejlighed til at støtte oprettelsen af en regional koalition, der går ind for afskaffelse af dødsstraf, med særligt fokus på arabiske lande;

53.   ser med tilfredshed - som et godt eksempel på den effektive anvendelse af EU's retningslinjer om dødsstraf - på den koordinerede og offentlige reaktion på EU's indsigelser i Peru til forslaget om at forlænge dødsstraf i landet i modstrid med den peruvianske forfatning og den amerikanske menneskerettighedskonvention;

54.   bifalder Europa-Parlamentets, Kommissionens, interesserede medlemsstaters og ngo'ers koordinerede og effektive - både offentlige og diplomatiske - indsats for at opnå Pakistans præsidents uafhængige beslutning om at ændre dødsstraffen og i sidste instans løslade Mirza Tahir Hussain, en britisk statsborger, som har været indsat på dødsgangen i 18 år i Pakistan; opfordrer EU til fortsat at gøre opmærksom på enkeltsager i henhold til retningslinjerne om dødsstraf; henstiller til, at Rådet og Kommissionen gør effektiv brug af den parlamentariske dimension på dette område, navnlig for at udvirke rettidig og nyttig indgriben fra interparlamentariske delegationers side;

Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling

55.   ser med tilfredshed på ikrafttrædelsen den 22. juni 2006 af den valgfri protokol til FN's konvention mod tortur (OPCAT); noterer sig, at kun 19 medlemsstater hidtil har undertegnet, og kun 9 har ratificeret protokollen(16); opfordrer alle EU's medlemsstater, som hidtil ikke har undertegnet og ratificeret OPCAT til at gøre det i købet af det kommende år;

56.   bifalder den nye den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger; anmoder alle EU's medlemsstater om at undertegne og ratificere den hurtigst muligt;

57.   henstiller til, at EU fortsætter med at tage individuelle tortursager op i henhold til torturretningslinjerne på samme måde, som det har taget dødsstrafsager op i henhold til dødsstrafretningslinjen;

58.   støtter Rådets beslutning om at offentliggøre visse demarcher, og anerkender dette skridt som fremgang mod større gennemsigtighed; anmoder Rådet og Kommissionen om at tage særligt hensyn til konklusionerne og henstillingerne i Europa-Parlamentets undersøgelse vedrørende gennemførelsen af EU's retningslinjer om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

59.   understreger, at til trods for, at disse retningslinjer blev vedtaget i 2001, har anvendelsen af politiske dialoger, deklarationer og demarcher i forbindelse med den nuværende torturpraksis været minimal; opfordrer kommende rådsformandskaber til at gennemføre en vurdering, evaluering og planlægning af torturretningslinjerne; opfordrer Rådet til at inddrage de anbefalinger, som underudvalget om menneskerettighederunder Udenrigsudvalget har fremlagt, i den fremtidige evalueringsproces af disse retningslinjer; opfordrer EU til at udvide gennemførelsesområdet, navnlig ved at udarbejde en procedure til at identificere og foretage demarcher i forbindelse med individuelle sager i udvalgte lande;

60.   henstiller til det tyske og det portugisiske formandskab at fortsætte rækken af demarcher om tortur, når og hvor det viser sig relevant; understreger imidlertid, at demarcher alene ikke er tilstrækkeligt, og at der konsekvent bør gennemføres andre supplerende handlinger efter en grundig analyse af lokale situationer, f.eks. ved at styrke forbindelserne med civile samfundsgrupper, der arbejder på området tortur og mishandling, idet der overvejes effektive måder at takle individuelle tortur- og mishandlingssager tillige med de sager, der omfatter kendte menneskerettighedsforkæmpere og sikre sammenhæng og fortsættelse i EU-missionernes handlinger, som er indstillet på at bekæmpe tortur og mishandling i tredjelande;

61.   understreger, at rådsformandskabets eller rådssekretariatets regelmæssige tilstedeværelse i de relevante FN-udvalg tillige med et videre samarbejde med Europarådet og dets udvalg om forebyggelse af tortur kan udmunde i betydeligt og nyttigt materialeinput i beslutningstagningen vedrørende demarcher mod visse lande;

62.   anmoder Rådet og Kommissionen om at fortsætte den fulgte praksis med demarcher i forbindelse med alle EU's internationale partnere vedrørende ratificering af internationale konventioner, der forbyder anvendelse af tortur og mishandling; opfordrer EU til at gøre kampen mod tortur og mishandling til hovedprioritet i sin menneskerettighedspolitik, navnlig gennem en forstærket gennemførelse af EU-retningslinjerne og alle andre EU-instrumenter som f.eks. Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), og ved at få EU's medlemsstater til at afstå fra at anvende diplomatiske garantier med tredjelande, hvor der er en reel risiko for at blive udsat for tortur eller mishandling;

63.   bekræfter, at kvindelig genital lemlæstelse udgør en krænkelse af menneskerettighederne til fysisk integritet, og er stærkt foruroliget over forsøg på at placere den slags lemlæstelse i samme kategori som almindelig lægelig behandling;

Børn og væbnede konflikter (CAAC)

64.   glæder sig over udnævnelsen af Radhika Coomaraswamy sin særlig repræsentant for FN's generalsekretær for børn og væbnede konflikter i april 2006, med mandat til at definere strategier til at tilbyde konkret beskyttelse til børn, der er berørt af væbnede konflikter, og at sikre den fulde gennemførelse af internationale børnebeskyttelsesstandarder og -normer;

65.   glæder sig over den franske udenrigsministers og FN's børnefonds (UNICEF) fælles tilrettelæggelse af konferencen "Frigør børn fra krig" i februar 2007 samt vedtagelsen af Paris-principperne og retningslinjer om børn i tilknytning til væbnede styrker eller væbnede grupper, som et vigtigt skridt til at motivere det internationale samfund til at fremme beskyttelse og skabe bevidsthed samt at gøre spørgsmålet om børn i væbnede konflikter til et centralt spørgsmål i fredsbevaring og fredsopbygning;

66.   understreger, at pigesoldater giver særlig anledning til bekymring, fordi de er ofre for både seksuel udnyttelse og alt for hyppigt udstødelse af deres samfund efter deres demobilisering; opfordrer til foranstaltninger, der er særligt rettet mod deres problemer og hjælper dem med at tilpasse sig efter deres demobilisering og tilbagevenden til det civile liv;

67.   opfordrer alle medlemsstaterne til at ratificere de valgfrie protokoller til FN's Konvention om Barnets Rettigheder;

68.   bemærker, at mange lande, herunder en række EU-medlemsstater, træner børn til væbnede konflikter; opfordrer alle lande til at tage skridt til at sikre, at ingen personer under 18 år trænes til væbnede konflikter;

69.   glæder sig over gennemførelsesstrategien (IS), der blev vedtaget i april 2006 af det østrigske formandskab, som udpeger særlige henstillinger til handlinger, og dets tilkendegivelser om, at menneskerettighedsspørgsmål bør betragtes systematisk på et tidligt tidspunkt i planlægningen af aktioner indenfor den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; roser det finske formandskabs bestræbelser på at gennemføre IS; beklager, at de politiske redskaber, EU har til rådighed (som f.eks. demarcher og politiske dialoger) ikke er blevet anvendt fuldt ud, siden vedtagelsen af retningslinjerne i 2003;

70.   understreger betydningen af fortsat fokus på retningslinjerne foruden gennemførelsesstrategien, eftersom retningslinjerne er mere holistiske; beklager, at det finske formandskab kun foretog få demarcher og andre skridt vedrørende CAAC; insisterer på, at EU opretholder høje indgående kvalitetsstandarder, når der føres tilsyn med og rapporteres om CAAC; opfordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant for FUSP til at sørge for, at kommende rådsformandskaber er fuldt ud opmærksom på IS;

71.   anmoder Kommissionen og Rådet om at udarbejde en liste af spørgsmål, som missions-ledere kan henvise til med henblik på at hjælpe dem i deres regelmæssige briefinger; anmoder Kommissionen og Rådet om at udarbejde en liste over kriterier, der bestemmer, hvorvidt et land er en "prioritet", og anmoder Kommissionen og Rådet om at rådføre sig mere med berørte parter med henblik på at lytte til deres synspunkter; tilskynder Kommissionen og Rådet til at udarbejde et dokument, som det foreslås i gennemførelsesstrategiens henstillinger, med forslag om, hvordan FN's Sikkerhedsrådsresolution 1612 (2005) skal gennemføres;

72.   opfordrer Kommissionen til at overveje målsætningerne i retningslinjerne bedre ved at integrere CAAC i alle områder, herunder udviklingssamarbejde;

73.   udtrykker glæde over den indkaldelse af forslag, som Kommissionen igangsatte tidligt i 2006 med henblik på at udvælge projekter, der kan modtage finansiering, og som skal vedrøre bekæmpelse af handel med kvinder og børn og søger at beskytte sårbare grupper i væbnede konflikter, navnlig børns rettigheder;

74.   udtrykker ligeledes glæde over vedtagelsen i december 2006 af EU's koncept for støtte til afvæbning, demobilisering og reintegration, der indeholder stærke og systematiske henvisninger til børn, og EF-støtte (via Kommissionens genereraldirektorat for humanitær bistand, ECHO) til den UNICEF-ledede revisionsproces af "Cape Town-principperne" om afvæbning, demobilisering og reintegration af børn;

Menneskerettighedsforkæmpere

75.   understreger, at den fulde gennemførelse af EU's retningslinjer fra 2004 vedrørende menneskerettighedsforkæmpere skal prioriteres højt, og at Rådets henstillinger, der blev vedtaget i juni 2006, i fortsættelse af den første revision af gennemførelsen af retningslinjerne, som det østrigske formandskab udførte, skal følges op med konkret handling; opfordrer Rådet til at skabe en passende opfølgning til demarcher, og en evaluering af indvirkningen af de foranstaltninger, som enkeltpersoner træffer, ved at skabe en central database i forbindelse med EU-demarcher;

76.   understreger, at EU er nødt til at skabe større bevidsthed blandt alle EU-aktører i Bruxelles, i hovedstæder og på missionsniveau om eksistensen, formålet, indholdet og operationel anvendelse af retningslinjerne; anerkender, at intern bevidsthedsskabelse tilsigter at skabe en større forståelse af menneskerettighedsforkæmperes arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilrettelægge uddannelsesworkshops for regionale afdelinger, tillige med uddannelse af deres personale i delegationer, ambassader og konsulater i anvendelsen af disse retningslinjer, hvor menneskerettighedsforkæmpere deltager på et tidligt stadie, tillige med en udveksling af god praksis vedrørende skabelsen af finansiel og ikke-finansiel støtte til menneskerettighedsforkæmpere; mener, at idéen om at udstede visa til menneskerettighedsforkæmpere i alvorlig fare, som Rådet henstiller til, bør prioriteres højt;

77.   understreger vigtigheden af at stille håndbogen om gennemførelse af retningslinjerne til rådighed for menneskerettighedsforkæmpere i marken; opfordrer Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM) til at udsende oversættelser af EU's retningslinjer for menneskerettighedsforkæmpere på EU-sprog, som er lingua franca i tredjelande og på vigtige ikke-EU-sprog blandt regionale kontorer og ambassader/delegationer; understreger, at EU-missioner skal henvende sig mere proaktivt til lokale menneskerettighedsforkæmpere;

78.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage situationen med menneskerettighedsforkæmpere op systematisk i alle politiske dialoger, herunder i bilaterale dialoger med EU-medlemsstater; opfordrer Rådet til at informere Europa-Parlamentet systematisk om gennemførelsen af retningslinjerne i marken, og fuldt ud involvere det i evalueringsprocessen af disse; udtrykker tilfredshed med, at en af prioriteterne i Det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) er beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, hvilket indebærer, at EU omgående må træffe beskyttelsesforantaltninger; glæder sig ligeledes over initiativet med den generelle EU-kampagne til støtte for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere; noterer sig rapporterne og henstillingerne fra FN's særlige repræsentant for menneskerettighedsforkæmpere, Hina Jilani;

Retningslinjer om menneskerettighedsdialoger og anerkendte konsultationer med tredjelande

79.   understreger, at EU's samlede strategi for fremme af menneskerettigheder og demokrati ikke udelukkende kan være baseret på bilaterale eller multilaterale forbindelser mellem stater, men i videst muligt omfang skal omfatte ikke-statslige repræsentanter, herunder parlamentsmedlemmer, akademikere, intellektuelle, journalister, forkæmpere for demokratiske værdier, aktivister, ngo-ledere og meningsdannere;

80.   udtrykker tilfredshed med, at Rådet har udarbejdet et dokument med et overblik over menneskerettighedsdialoger og konsultationer; anmoder Rådet om at tage hensyn til Europa-Parlamentets initiativbetænkning, der er under udarbejdelse, vedrørende evalueringen af menneskerettighedsdialoger og konsultationer med tredjelande; beklager i denne forbindelse, at Rådets evaluering blev erklæret fortrolig og anmoder Rådet om at svare positivt på opfordringen til sammen med Europa-Parlamentet at indføre et system, hvorved udvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet han holdes underrettet om klassificerede aktiviteter; foreslår endnu en gang, at et sådant system kunne udformes efter samme model som systemet til orientering af udvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet om hemmeligstemplet materiale vedrørende sikkerhed og forsvar; er af den opfattelse, at menneskerettighedsdialogen generelt bør planlægges og føres gennemsigtigt, og at der skal anvendes hensigtsmæssige midler til at nå dette mål;

81.   understreger behovet for at styrke og forbedre EU-Kina menneskerettighedsdialogen betydeligt; anerkender, at Kina nu har besluttet at få revideret alle dødsstraffe ved Højesteret, men er stadig bekymret over, at Kina fortsat gennemfører det største antal eksekutioner på verdensplan; pointerer, at Kinas menneskerettighedsrenommé stadig vækker alvorlig bekymring; opfordrer Rådet til at give Europa-Parlamentet en mere detaljeret briefing på offentlige møder efter drøftelser; understreger betydningen af at genoptage punkter, som blev taget op i tidligere dialoger; støtter Kommissionen og Rådet i deres nuværende overvejelser om, hvordan de kan forbedre dialogen; noterer sig, at der til trods for store økonomiske reformer stadig er bekymringer for menneskerettighedsspørgsmål og politiske rettigheder vedrørende anliggender som bl.a. politiske fanger, tvangsarbejde, manglende ytringsfrihed og religionsfrihed, religiøse og etniske mindretals rettigheder, påstande om organhøst og Laogai-lejr-systemet; noterer sig, at der burde fokuseres mere på sådanne bekymringer i forbindelse med forberedelserne til OL i Beijing; tilskynder EU til at sikre, at dets handelsforbindelser med Kina er betinget af menneskerettighedsreformer; opfordrer i den forbindelse Rådet til at foretage en omfattende evaluering af menneskerettighedssituationen, inden der indgås en ny partnerskabs- og samarbejdsrammeaftale; opfordrer Rådet og Kommissionen til at rejse spørgsmålet om Tibet og aktivt støtte styrkelsen af dialogen mellem Folkerepublikken Kinas regering og Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge;

82.   giver udtryk for stor bekymring over, at menneskerettighedsdialogen med Iran har været afbrudt siden 2004 på grund af et manglende samarbejde fra Iran; beklager, at der ifølge Rådet ikke er sket nogen fremgang; opfordrer Iran kraftigt til at genoptage dialogen og på grundlag af input fra EU at definere retningslinier med henblik på reel forbedring på dette område; opfordrer Kommissionen til at gennemføre alle nødvendige aktioner inden for rammerne af EIDHR; udtrykker sin dybe bekymring over forværringen af menneskerettighedssituationen i Iran og påpeger navnlig intensiveringen af undertrykkelsen af menneskerettighedsforkæmpere; beklager samtidig, at Iran fortsat anvender dødsstraf under forhold, der krænker de internationale standarder, og fordømmer navnlig henrettelserne af unge lovovertrædere; opfordrer Rådet til at udtrykke bekymring over menneskerettighedssituationen i landet i alle dets forbindelser med den iranske regering og til at koncentrere indsatsen om at beskytte menneskerettighedsforkæmpere, navnlig kvinder, og om at overtale Iran til omgående at vedtage et moratorium for dødsstraf som et første skridt til afskaffelse;

83.   noterer sig fortsættelsen af EU's menneskerettighedskonsultationer med Rusland; støtter Rådet i dets bestræbelser på at udvikle disse konsultationer til en åben og ægte menneskerettighedsdialog mellem EU og Rusland og opfordrer til, at Europa-Parlamentet og europæiske og russiske ngo'er inddrages i en sådan proces; beklager, at EU kun har haft begrænset succes med at skabe en politisk ændring som følge af at have taget svære spørgsmål op, som f.eks. situationen i Tjetjenien, straffrihed og domstolenes uafhængighed, behandling af menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige medier og ytringsfrihed, respekt for retsstaten og beskyttelse af menneskerettigheder i de væbnede styrker, diskriminering på grund af seksuel orientering tillige med andre spørgsmål; beklager den russiske lovgivning, der begrænser ngo'ernes aktiviteter; beklager den trussel, som mange journalister og menneskerettighedsforkæmpere udsættes for, og er stadig forfærdet over det brutale mord på Anna Politkowskaja; forventer, at Rusland i fremtiden vil træffe yderligere foranstaltninger til at beskytte ytringsfriheden og journalisters og menneskerettighedsforkæmperes sikkerhed; mener i den forbindelse, at samarbejdet med FN's menneskerettighedsmekanismer og ratificeringen af alle relevante menneskerettighedskonventioner såsom Europarådets menneskerettighedskonvention bør prioriteres højt af EU; er bekymret over påstande om, at den russiske regering står bag forgiftningen af Alexander Litvinenko, der døde i november 2006 i London; udtrykker bekymring over de nye anklager, der rettes mod Mikhail Khodorkovsky, den tidligere Yukos-leder, der blev anholdt i 2003, og er ligeledes bekymret over hans angivelige behandling, da han var fængslet; opfordrer Kommissionen til at fastlægge klarere forpligtelser og etablere mere effektive overvågningsmekanismer ud over menneskerettighedsklausulen for at opnå egentlige forbedringer i menneskerettighedssituationen;

84.   bifalder de bestræbelser, som Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet indtil videre har gjort for at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser i Belarus; understreger, at denne politik bør fortsætte med særlig vægt på krænkelser af ytringsfriheden og retten til at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed og krænkelser af nationale mindretals rettigheder; påpeger nødvendigheden af at støtte den politiske opposition, som er mål for undertrykkelse;

85.   henstiller til Kommissionen og Rådet at etablere menneskerettighedsunderudvalg med alle nabolande med henblik på at fremme menneskerettigheder og demokrati, som det har været tilfældet for Marokko og Jordan, og som det nu er planlagt for Egypten, Tunesien og Libanon; gentager, at Parlamentet skal deltage i forberedelsen af disse møder og holdes behørigt underrettet om resultatet heraf;

86.   anerkender forsøg på at etablere en menneskerettighedsdialog med Usbekistan, men noterer sig, at dette ikke har været muligt på grund af Usbekistans manglende evne til at gribe sådan en dialog an på en konstruktiv måde; er af den opfattelse, at indledningen af en menneskerettighedsdialog med Usbekistan ikke må indebære en ophævelse af sanktionerne mod dette land, medmindre der sker fremskridt på området menneskerettigheder og demokrati; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at foretage en omfattende evaluering af menneskerettighedssituation, før det træffer nogen beslutning;

87.   har tiltro til, at fremskridt i sekspartssamtalerne vil bidrage til et gunstigere politisk klima, hvor menneskerettighedsdialogen med Den Demokratiske Folkerepublik Korea kan genoptages; opfordrer Kommissionen og Rådet til energisk at forfølge dette mål i forbindelser og forhandlinger med Nordkorea;

88.   noterer sig Kommissionens og Rådets forhandlinger i forbindelse med Tyrkiets vej til tiltrædelse og de problemer, der er opstået; er navnlig opmærksom på de begrænsede fremskridt, der er sket, og behovet for større bestræbelser i spørgsmål vedrørende menneskerettigheder i Tyrkiet, navnlig hvad angår alle religiøse samfunds effektive og uhindrede udøvelse af religionsfrihed og ejendomsrettigheder, beskyttelse af mindretal; ytringsfrihed og menneskerettigheder for den kurdiske befolkning i den sydøstlige del af landet; fordømmer det tragiske mord på journalist Hrank Dink i januar 2007, som illustrerer en voksende nationalistisk følelse i visse dele af det tyrkiske samfund, men glæder sig over den uforbeholdne fordømmelse af mordet i hele landet, herunder fra regeringsside, og den hurtige pågribelse af gerningsmændene; opfordrer den tyrkiske regering til at ændre artikel 301 i den tyrkiske strafferet, som klart begrænser mediernes ytringsfrihed;

89.   anmoder Rådet og Kommissionen, navnlig i perioder efter en konflikt, herunder i perioder, hvor voldtægt af kvinder og piger blev benyttet som krigsvåben, og hvor vold mod kvinder stadig er udbredt, til at tage hensyn til partnerlandes bestræbelser på at takle tidligere krænkelser af menneskerettighederne som et bevis på nuværende forpligtelser i forhold til menneskerettighedsspørgsmål;

90.   understreger, at EU's institutioner i menneskerettighedsdialoger og -konsultationer bør gøre opmærksom på alle deres bekymringer vedrørende krænkelser af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt forskelsbehandling; understreger betydningen af sådanne dialoger og konsultationer når disse krænkelser er udbredte og/eller systematiske, og anerkender, at et internationalt pres kan bidrage til at forhindre forestående krænkelser;

91.   noterer sig med bekymring, at Europa-Parlamentets deltagelse ikke altid er så omfattende, som den burde være, i menneskerettighedsdialoger og -konsultationer, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at åbne dialogerne for en større deltagelse af medlemmer af Europa-Parlamentet;

Overordnet undersøgelse af Rådets og Kommissionens aktiviteter, herunder aktiviteter under de to rådsformandskaber

92.   roser samarbejdet mellem det finske og det østrigske formandskab med henblik på at sikre ensartethed i tilgangen til menneskerettighedsspørgsmål; glæder sig til de tyske, portugisiske og slovenske formandskabers fortsættelse af denne samarbejdsproces;

93.   støtter Rådet og Kommissionen i deres faste holdning imod de igangværende krænkelser af menneskerettigheder og demokrati i Burma/Myanmar og EU's tilsagn om at nå sine vigtigste erklærede mål: at sikre, at der dannes en lovlig, demokratisk valgt civil regering, som respekterer menneskerettighederne og genopretter normale forbindelser med det internationale samfund; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke EU's fælles holdning ved at vedtage mere effektive og målrettede sanktioner i erkendelse af, at situationen i Burma/Myanmar bliver stadig værre; opfordrer Rådet og Kommissionen - som del af den fælles holdning om Burma/Myanmar - til at engagere sig mere proaktivt med lande i Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) og Burma/Myanmars nabostater for at opfordre dem til at bruge deres indflydelse ansvarligt, således at der kan skabes en positiv ændring; opfordrer FN's Menneskerettighedsråd til at at tage et proaktivt initiativ, der kunne bestå i en ekstraordinær samling om dette spørgsmål; tilskynder Rådet og Kommissionen til at opfordre Kina, Indien og andre lande, som fortsat leverer våben og anden støtte til militærjuntaen, til at afholde sig fra det og til at hjælpe det internationale samfund i dets bestræbelser på at ændre tingene til det bedre i Burma/Myanmar; noterer sig de bestræbelser, der hidtil er gjort i FN's Sikkerhedsråd i anerkendelse af den fortsatte humanitære krise i landet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at opnå enighed med Kina, Rusland og Sydafrika om en bindende resolution, hvor der kræves en frugtbar trepartsdrøftelse mellem SPDC, NLD og de etniske nationaliteter og løsladelse af alle politiske fanger, herunder Aung San Suu Kyi;

94.   er skuffet over de manglende positive resultater i processen med at opnå løsladelse af eller sikre retfærdig rettergang for fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge, som det libyske styre har tilbageholdt og dømt til døden for forsætligt at have smittet børn med aids-virus på grundlag af tilståelser, der er opnået gennem tortur; bemærker, at det libyske styre, til trods for Kommissionens vedvarende bestræbelser på at løse problemet gennem politisk dialog og ved at sørge for medicinsk behandling af de smittede børn, er mere provokerende end nogensinde, hvad angår sagen, og vedbliver med at fremkomme med provokerende udtalelser i medierne; opfordrer som følge heraf Kommissionen til at revidere sine politiske redskaber over for Libyen for at finde en mere effektiv tilgang til at løse problemet hurtigt og gøre en ende på otte års lidelser og åbenlyse krænkelser af menneskerettighederne;

95.   beklager, at Rådet og Kommissionen ikke har taget et afgørende initiativ til at overtale den etiopiske regering til omgående og betingelsesløst at løslade alle folkevalgte parlamentsmedlemmer og andre politiske fanger og til at overholde sine forpligtelser, hvad angår menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten; gør opmærksom på Europa-Parlamentets mange beslutninger om Etiopien vedtaget efter det etiopiske valg i 2005, som EU observerede, og navnlig den seneste, der blev vedtaget i den 16. november 2006(17);

96.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at tilskynde til og bistå regeringen i Senegal med at træffe foranstaltninger til afholdelse af en hurtig og retfærdig rettergang for Hissène Habré, så han kan forsvare sig mod anklagerne om massive krænkelser af menneskerettighederne;

97.   erkender, hvilke betydelige konsekvenser for menneskerettighederne, den igangværende krig i Irak har, samt hvor kompliceret den nuværende skrøbelige politiske situation er; noterer sig de betænkninger og beslutninger, som Europa-Parlamentet har vedtaget om Irak og henstillingerne heri; opfordrer Rådet og Kommissionen til hele tiden at vurdere, hvordan EU kan spille en mere konstruktiv rolle for at skabe stabilitet i Irak; noterer sig med største forbavselse ECHO's midlertidige suspendering af humanitær bistand til Irak til trods for den katastrofale situation, som den irakiske befolkning og de irakiske flygtninge befinder sig i; glæder sig over støttens genoptagelse fra februar 2007;

98.   roser Kommissionen for at skabe opmærksomhed om problemet med menneskehandel i EU og opfordrer til, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe menneskehandel, navnlig handel med kvinder og børn; opfordrer Kommissionen til fortsat at holde de medlemsstater ansvarlige, som ikke har overholdt aftalte konventioner og direktiver mod menneskehandel og direktiver, navnlig Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om opholdstilladelse udstedt til tredjelandsstatsborgere, som er ofre for menneskehandel, eller som har været gjort til genstand for en ulovlig indvandringssituation, og som samarbejder med de kompetente myndigheder(18); understreger ligeledes, at der i kampen mod menneskehandel bør tages hensyn til menneskerettighederne i forbindelse med ofrene for denne handel; roser navnlig det østrigske formandskab for tilrettelæggelsen af en række anti-menneskehandelsinitiativer, herunder en EU-ekspertkonference i juni 2006 om gennemførelsen af EU-planen om menneskehandel, og tager konklusionerne og henstillingerne fra denne to dages konference til efterretning;

99.   beklager, at det finske formandskab ikke arrangerede et fjerde møde i EU-netværket af kontaktpunkter for personer, der er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, som udgør et enestående forum for styrkelse af samarbejdet mellem EU-medlemsstaterne i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af internationale forbrydelser på nationalt plan; henleder opmærksomheden på forpligtelsen i Rådets konklusioner om, at EU-netværket skal afholde et møde i løbet af hvert rådsformandskab og opfordrer til en effektiv gennemførsel af konklusionerne fra tidligere EU-netværksmøder; anmoder rådsformandskabet om at gøre dette til et standardpunkt på sit program;

100.   glæder sig over meddelelsen fra Kommissionen "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" (KOM(2006)0367); håber, at Kommissionen dermed tilvejebringer et solidt grundlag for mere effektive og omfattende politikker til beskyttelse af børns grundlæggende rettigheder; er imidlertid bekymret over den manglende respekt for børns rettigheder, der i stigende grad ses på internationalt plan;

101.   beklager, at volden i Darfur fortsat er ukontrolleret, og at den sudanesiske regering ikke er blevet stillet til ansvar for gang på gang ikke at have opfyldt internationale krav og beskyttet sine borgere mod vold, men glæder sig over Den Internationale Straffedomstols tiltaler for nylig; beklager, at EU ikke har gjort flere sig flere anstrengelser i forbindelse med Darfur-krisen og for at overtale Sudans regering til at acceptere en international fredsbevarende styrke; understreger, at der kræves vedvarende diplomatisk pres for at vise Sudans regering, at dens mundtlige tilsagn skal følges op af omfattende og vedvarende bestræbelser på at standse volden i Darfur, og at det internationale samfund ikke vil acceptere, at Sudan fortsat undlader at påtage sig sine forpligtelser og sit ansvar for at beskytte sine borgere; opfordrer Rådet til at aftale en plan om specifikke, målrettede sanktioner over for styret i Khartoum med en klar tidsfrist, hvis det ikke opfylder det internationale samfunds krav; opfordrer EU til at bidrage (og lægge pres på andre til også at bidrage) til en international fredsbevarende styrke og til håndhævelsen af flyveforbuddet over Darfur og sikre, at Den Afrikanske Union er tilpas ekviperet og assisteret til at fuldføre sit mandat; anmoder EU om at skubbe på for en fredsbevarende FN-mission i Tchad med et stærkt mandat til beskyttelse af civile; anmoder indtrængende medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen om at påtage sig deres ansvar og beskytte Darfurs befolkning effektivt mod en humanitær katastrofe;

102.   opfordrer til en adfærdskodeks om standarderne for militært og civilt fredsbevarende og humanitært personales adfærd under missioner i områder med væbnede konflikter og til fastsættelse af sanktioner, der pålægges som følge af tilsidesættelse af de forventede høje adfærdsstandarder, navnlig i forbindelse med enhver form for kønsbestemt vold;

103.   glæder sig over, at fem medlemsstater har udpeget særlige menneskerettighedsambassadører til at udføre outreach-aktiviteter, hvor man især i forbindelse med menneskerettighedsspørgsmål tager kontakt til tredjelande, og tager det igangværende arbejde på dette område til efterretning; anmoder andre medlemsstater om at overveje at tage samme skridt;

104.   anmoder Kommissionen og Rådet om et overblik over lande, som ikke har udstedt stående invitationer til alle FN's særlige mekanismer, særlige rapportører og særlige repræsentanter;

105.   glæder sig over anvendelsen af det nye instrument i form af en EU-liste over "fanger/tilbageholdte, der giver anledning til bekymring", for nogle få individuelle landes vedkommende; gentager sin anmodning til Rådet om at indføre EU-lister over "fanger/tilbageholdte, der giver anledning til bekymring" over for alle tredjelande, hvor der er betænkeligheder på menneskerettighedsområdet, samt at tage denne liste op på alle politiske dialogmøder; anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om alle eksisterende lister af denne art;

106.   udtrykker sin glæde over, at Kommissionen og Rådet nu udarbejder og regelmæssigt opdaterer lister over "fokus-lande" i forbindelse med særlige spørgsmål, navnlig listen over lande "i overgangsfasen" for så vidt angår dødsstraf, "fokus-lande" i forbindelse med tortur og lande, hvor situationen for menneskerettighedsforkæmpere navnlig er bedrøvelig;

107.   er overrasket over, at Rådets sekretariat hidtil ikke har tilsluttet sig beslutningerne fra Rådet (almindelige anliggender) den 12. december 2005, der vedtog, at Rådets ajourførte datablade om menneskerettigheder skal stilles til rådighed for alle EU's institutioner(19); ser frem til at modtage den aktuelle udgave af disse hurtigst muligt;

108.   glæder sig over Rådets anerkendelse af, at den nyligt vedtagne internationale konvention om handicappedes rettigheder vil give EU endnu større muligheder for at vende opmærksomheden udad i forbindelse med fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder, og anmoder i forbindelse med denne nye konvention om, at EU overvåger handicappedes menneskerettighedssituation i tredjelande mere effektivt med henblik på at rapportere om de vigtigste resultater i 2009-2010;

109.   forlanger, at alle instrumenter, dokumenter og rapporter, herunder årsberetningerne, om menneskerettigheder og demokrati, specifikt skal beskæftige sig med forskelsbehandling, herunder spørgsmål vedrørende etniske mindretal, religionsfrihed, og i den forbindelse også diskriminerende praksis over for mindretalsreligioner, og navnlig beskyttelse og fremme af etniske mindretals rettigheder, kvinders menneskerettigheder, børns rettigheder, oprindelige folks rettigheder, handicappede, samt personer med alle former for seksuel orientering, og at disse gruppers respektive organisationer inddrages i fuldt omfang både i EU og - i givet fald - i tredjelande;

110.   er af den opfattelse, at en aktiv politik til fremme af menneskerettighederne ikke kan begrænses til de tilfælde, der tiltrækker sig størst offentlig opmærksomhed; påpeger, at der sker alvorlige krænkelser af rettigheder uden for offentlighedens søgelys i lukkede institutioner for børn, gamle og syge og i fængsler; henviser til behovet for, at EU iværksætter ekspertundersøgelser af livet på disse institutioner;

111.   anmoder Rådet om at omvurdere proceduren for at opføre navne på listen over terrorgrupper og ligeledes overveje en klar metode for at fjerne grupper fra listen, hvis de fortjener at blive fjernet (idet der tages hensyn til deres indstilling, historie og praksis);

112.   er af den opfattelse, at en klar, effektiv og harmoniseret fælles politik for kontrol med våbenekspert, der er forankret i en juridisk bindende adfærdskodeks, kan spille en afgørende rolle i kampen mod terrorisme, forebyggelse af konflikt, regional stabilitet og fremme af menneskerettighederne, og opfordrer EU's formandskab, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte en international konvention om våbenhandel;

113.   beklager, at Rådet og dets formandskaber, som anført i ovennævnte beslutning af 14. februar 2007, ikke har opfyldt deres forpligtelser til at give alle de fornødne oplysninger om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med FUSP til Parlamentets midlertidige udvalg om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger;

114.   understreger, at EU i denne fase, hvor det ikke er muligt for det at tilbyde Belarus fuld deltagelse i naboskabspolitikken, stadig bør gøre alt for at forhindre en yderligere antidemokratisk udvikling og menneskerettighedskrænkelser i dette land, som er EU's direkte nabo; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at overvåge situationen i Belarus nøje og til at øge deres støtte til det civile samfunds aktiviteter, ngo'er og den politiske opposition;

Kommissionens programmer for ekstern bistand
Det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)

115.   glæder sig over, at Kommissionen og Rådet er enige med Parlamentet, som havde insisteret på, at der var brug for et særligt finansieringsinstrument (EIDHR) til at fremme demokrati og menneskerettigheder verden over;

116.   udtrykker tilfredshed med de konsultationer, som Kommissionen har ført med ngo'er og det civile samfund i forbindelse med gennemførelsen af det nye EIDHR; henstiller til fuldstændig gennemsigtighed i den måde, hvorpå pengene bruges og projekterne udvælges og vurderes i det instrument;

117.   glæder sig over vedtagelsen under EIDHR af en ny foranstaltning (blandt de ad hoc-foranstaltninger, der for nylig blev indført under dette instrument), som gør det muligt at træffe hasteforanstaltninger til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, uden at der kræves en udbudsprocedure; opfordrer Kommissionen til at gennemføre denne foranstaltning hurtigt og effektivt;

118.   noterer sig, at EIDHR-midler til EU's valgobservationsmissioner i 2006 tegnede sig for over 23 % af de samlede EIDHR-midler (35 176 103 euro), og at den slags missioner blev udført i 13 lande og territorier, herunder Aceh, Fiji og Den Demokratiske Republik Congo;

119.   noterer sig, at en stor del (49 %) af den samlede EIDHR-finansiering til projekter, som der blev indgået kontrakt for i 2006, gik til store temarelaterede projekter, og at kun en lille del (24 %) gik til mikroprojekter gennemført af EF-delegationer; forventer, at det nye finansielle instrument vil gøre det muligt for Kommissionen at finansiere de ngo'er, som spiller en vigtig rolle for fremme af menneskerettighederne i deres respektive lande, men som ikke nyder juridisk anerkendelse fra de pågældende myndigheders side;

120.   går stadig ind for, at den administrative byrde for det civile samfunds organisationer som støttemodtagere reduceres, samt at der skabes større fleksibilitet i udbetalingen af støtte ved at tillade fornyet støtte, mindre støttebeløb til græsrods-ngo'er og finansiering af ikke-registrerede ngo'er;

121.   anbefaler, at Kommissionen udstikker klare retningslinjer, således at potentielle støttemodtagere forstår målsætningerne og kriterierne for at blive udvalgt;

Bistandsprogrammer i almindelighed

122.   glæder sig over, at Kommissionen er begyndt at integrere spørgsmål om respekt for menneskerettighederne, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i programmeringsmøder og dokumenter, når der udarbejdes retsgrundlag til instrumenter, landestrategier, nationale indikativprogrammer, sektorprogrammer, individuelle projekter og evalueringer; glæder sig over, at embedsmænd, der forbereder projekter eller programmer, har retningslinjer for, hvordan de skal integrere sådanne spørgsmål;

123.   udtrykker glæde over, at Kommissionen (GD EuropeAid) er i gang med at afgive en bestilling på en undersøgelse om, hvordan den kan integrere en række områder for styreformer i dens aktiviteter, som f.eks. demokratisering, fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, styrkelse af retsstaten samt retshåndhævelse, bemyndigelse af det civile samfund, reform af den offentlige administration, herunder anti-korruption, decentralisering og lokale styreformer; støtter Kommissionens arbejde med at udvikle denne undersøgelse til et praktisk redskab, der kan bruges til at integrere styreformer i EF-udviklingssamarbejde til fordel for programledere i delegationer og på hovedkvartersniveau, og for konsulenter, der er med til at udarbejde eller gennemføre EF-programmer; glæder sig til at modtage undersøgelsen, når den er afsluttet;

124.   glæder sig over, at Kommissionen er i gang med at udarbejde profiler for styreformer til alle AVS-lande i forbindelse med det 10. program for Den Europæiske Udviklingsfond; opfordrer imidlertid til større gennemsigtighed i forbindelse med udarbejdelsen af profiler for styreformer med reel og effektiv høring af alle interesserede parter, herunder AVS-partnere og civilsamfunds-organisationer; opfordrer Kommissionen til i afsnittet om sociale styreformer at inddrage regeringernes evne til at levere grundlæggende sociale ydelser til hele befolkningen;

125.   glæder sig over, at instrumentet til økonomisk samarbejde og udvikling (ECDCI) er blevet opdelt i to grupper på en sådan måde, at udviklingslande nu er adskilt fra industrialiserede lande(20); er imidlertid stadig betænkelig ved, at der nu ikke synes at være noget instrument, der dækker forebyggelse af konflikter;

Gennemførelse af menneskerettigheder og demokratiklausuler i eksterne aftaler

126.   minder om ovennævnte beslutning af 14. februar 2006 om den fremtidige EU-politik vedrørende menneskerettighedsklausuler i alle EU-aftaler; bemærker som en første reaktion, at Kommissionen skitserede flere foranstaltninger til forbedring af klausulernes gennemførelse, som f.eks. en gradvis udvidelse af menneskerettighedsudvalgene til flere tredjelande; påpeger, at Rådet endnu ikke har givet noget specifikt svar på ovennævnte beslutning og foretrækker fortsat anvendelse af klausulen i den mere generelle udenrigspolitiske sammenhæng; glæder sig over, at lederne af Kommissionens delegationer i tredjelande som led i deres mandat skal understrege menneskerettighedsproblematikken mere specifikt; er imidlertid bekymret over det nye forslag fra Kommissionen om at tilbyde Indien en undtagelse fra reglen om, at alle EU-aftaler skal indeholde en menneskerettigheds- og demokratiklausul, i forbindelse med forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien; mener, at et sådant tiltag ville være et tilbageskridt og kunne skabe uheldig præcedens for kommende forhandlinger om handelsaftaler; kræver derfor, at Kommissionen og Rådet vedtager en klar holdning til de detaljerede forslag i ovennævnte beslutning af 14. februar 2006; understreger navnlig, at det er nødvendigt at indføre en overvågningsmekanisme, regelmæssig vurdering af overholdelsen af menneskerettighedsforpligtelser og et gradvist system af sanktioner for manglende overholdelse med henblik på at sikre korrekt anvendelse af menneskerettigheds- og demokratiklausulen i aftaler, som EU har indgået med tredjelande;

127.   bemærker, at Kommissionen agter at udarbejde nye foranstaltninger til at forbedre anvendelsen af demokratiklausulen såsom gradvist at udbygge menneskerettighedsudvalg til flere tredjelande eller opfordring til "EU's delegationschefer" over hele verden til at lægge større vægt på menneskerettigheder; konstaterer imidlertid, at det er nødvendigt, at Kommissionen forelægger en strategisk politisk plan sammen med et specifikt lovgivningsinitiativ om den omfattende reform af demokratiklausulen, som nævnt af Parlamentet, eftersom dette er et strategisk problem vedrørende EU's generelle tilgang til menneskerettighedsspørgsmålet;

128.   gør navnlig Rådet og Kommissionen opmærksom på nødvendigheden af systematisk at inddrage en menneskerettighedsklausul i alle nye sektorbaserede aftaler såsom handelsaftaler for at tilskynde yderligere til fremme, beskyttelse og gennemførelse af menneskerettigheder inden for rammerne af målene med disse aftaler;

Integrering af menneskerettighederne

129.   støtter stadig Rådet i sine bestræbelser på at integrere menneskerettigheder og demokrati i alt EU's arbejde, navnlig ved at fokusere på en regelmæssig revision og gennemførelse af et særligt sæt EU-menneskerettighedsretningslinjer;

130.   påpeger, at mange interne politikker, navnlig politikker der vedrører asyl, indvandring og terrorbekæmpelsesforanstaltninger, har stor indflydelse på respekten for menneskerettighederne i tredjelande; mener, at der skal gøres en større indsats for at sikre, at de pågældende interne politikker overholder menneskerettighederne og den humanitære folkeret; udtrykker dyb bekymring over, at flygtninge alt for ofte mister livet i forsøget på at rejse ind i EU's medlemsstater; efterlyser flere juridiske valgmuligheder i forbindelse med asylansøgninger og opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at tage krænkelser af menneskerettigheder i betragtning, når de overvejer, hvilke tredjelandsstatsborgere der kan få flygtningestatus i en medlemsstat; konstaterer, at europæiske stater ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis under ingen omstændigheder må udvise personer til stater, hvor de risikerer at blive udsat for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling;

131.   glæder sig over det igangværende arbejde, som Rådet og Kommissionen har påtaget sig for at styrke sammenhængen mellem EU's menneskerettighedspolitik og andre internationale politikker; mener, at det er afgørende for udøvelsen af en troværdig EU-menneskerettighedspolitik, at denne sammenhæng styrkes; mener, at det er nødvendigt, at Europa i fremtiden taler med én stemme; bifalder det centrale tema for EU's menneskerettighedsforum med titlen "Integration af menneskerettigheder og demokrati i EU's politikker";

132.   opfordrer Kommissionen til fortsat at føre et tæt tilsyn, når den indrømmer GSP-plus- fordele (Den Generelle Præferenceordning) til lande, hvis gennemførelse af de otte ILO-konventioner om grundlæggende arbejdsmarkedsnormer er særdeles mangelfuld, på grund af brud på civile og politiske rettigheder eller anvendelsen af fængselsarbejde; anmoder Kommissionen om at udarbejde kriterier for, hvornår GSP bør trækkes tilbage af menneskerettighedsårsager;

133.   fordømmer ubetinget alle former for udnyttelse af børn, uanset om det drejer sig om seksuel udnyttelse, herunder børnepornografi og børnesexturisme, eller tvangsarbejde samt alle former for menneskehandel; bemærker med indignation, at der ikke har været nogen reel reduktion i den seksuelle udnyttelse af børn, navnlig som følge af brug af internettet; er af den opfattelse, at der herved begås alvorlige kriminelle forbrydelser, som skal forfølges og straffes;

134.   opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme virksomhedernes sociale ansvar over for europæiske og lokale virksomheder; anmoder Rådet om at ajourføre Parlamentet, når der er feedback fra FN's særlige repræsentant for erhverv og menneskerettigheder, John Ruggie, om standarder for virksomhedernes ansvarlighed for transnationale virksomheder og andre virksomhedsforetagender i forbindelse med menneskerettigheder;

135.   glæder sig over konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender) den 13. november 2006 om fremme af ligestilling og kønsmainstreaming i forbindelse med krisestyring;

136.   anerkender, at indvandringspolitik er blevet et prioriteret område på EU's interne og eksterne politiske dagsorden, og at EU i sine tekster har forsøgt at sammenkæde indvandring og udvikling og sikre, at indvandreres grundlæggende rettigheder respekteres; fastholder imidlertid, at virkeligheden er en anden; er især foruroliget over, at der indgås tilbagetagelsesaftaler med tredjelande, som ikke har de retlige og institutionelle strukturer, der er påkrævede for at håndtere tilbagetagelse af statsborgere og beskytte deres rettigheder; opfordrer Rådet og Kommissionen til at underrette det om de fremskridt, der er sket på dette område siden offentliggørelsen i 2005 af den første årlige overvågnings- og evalueringsrapport om tredjelandes samarbejde om bekæmpelse af ulovlig migration; henstiller til, at Parlamentet inddrages fra begyndelsen, når der skal forhandles om og indgås tilbagetagelsesaftaler; fastholder kort sagt, at enhver migrationspolitik skal være en fælles politik og frem for alt forebyggende snarere end straffende;

137.   gentager betydningen af, at EU's interne politik fremmer overholdelse af internationale menneskerettighedslove og behovet for, at medlemsstaterne lovgiver på en måde, der er i overensstemmelse med bl.a. forpligtelserne i henhold til Genève-konventionerne, konventionen mod tortur, konventionen om folkedrab og Rom-statutten (ICC); bifalder de fremskridt, der er sket med anvendelsen af den universelle jurisdiktion i nogle medlemsstater; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til, med henblik på at opnå større sammenhæng mellem interne og eksterne politikker, at inddrage bekæmpelse af straffrihed for grove internationale forbrydelser i udviklingen af EU's fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

138.   anmoder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om i deres drøftelser med tredjelande om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder systematisk at inddrage spørgsmålet om forfølgelse eller diskriminering af personer begrundet i deres seksuelle orientering, og at iværksætte relevante progressive foranstaltninger, når der sker lignende krænkelser af menneskerettighederne; henstiller til dem at tage alle de initiativer på internationalt plan, der er nødvendige for at sætte en stopper for forfølgelser, der er baseret på seksuel orientering, samt initiativer med henblik på afkriminalisering, f.eks. ved at vedtage en resolution om disse spørgsmål i FN-regi; agter at støtte og fejre den 17. maj hvert år som den internationale dag mod homofobi;

Effektiviteten i Europa-Parlamentets engagement i menneskerettighedssager

139.   glæder sig over, at Parlamentet spiller en vigtig rolle på menneskerettighedsområdet og med hensyn til at sikre overholdelsen af tilsagn om at forbedre menneskerettigheds- og demokratisituationen i hele verden ved at undersøge andre institutioners aktiviteter og navnlig i forbindelse med tildeling af Sakharov-prisen;

140.   anmoder Rådet og Kommissionen om at notere sig undersøgelsen foretaget af the European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation, med titlen "Beyond Activism: The impact of the resolutions and other activities of the European Parliament in the field of human rights outside the European Union", afsluttet i oktober 2006;

141.   glæder sig over aktiviteterne i Underudvalget om Menneskerettigheder, herunder regelmæssige rapporter fra rådsformandskabet, Kommissionen og den personlige repræsentant for menneskerettigheder, udvekslinger af synspunkter, navnlig med FN's særlige rapportører og uafhængige eksperter, adskillige høringer, ekspertudsagn og undersøgelser; foreslår, at resultaterne af dette arbejde kunne styrkes ved systematisk at knytte arbejdet til andre udvalg, som f.eks. Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Budgetudvalget;

142.   anerkender, at dets underudvalg om menneskerettigheder er vedblevet med at engagere sig i evalueringen af gennemførelsen af EU's instrumenter på menneskerettigheds- og demokratiområdet med særligt fokus på EU's torturretningslinjer og at stille Kommissionen og Rådet til ansvar for deres handlinger på dette område, at iværksætte en løbende dialog med internationale institutioner om menneskerettighedsspørgsmål, at tilvejebringe en platform af ekspertise og samtidig et bidrag om menneskerettigheds- og demokratiaspekter til betænkninger fra Udenrigsudvalget, at udarbejde initiativbetænkninger om specifikke menneskerettighedsinstrumenter, at integrere menneskerettighedsspørgsmål i alle Parlamentets forskellige organer (udvalg og delegationer), at organisere og forberede proceduren i forbindelsen med tildeling af Sakharov-prisen og at tilvejebringe en platform for en vedvarende dialog med repræsentanter for det civile samfund;

143.   understreger betydningen af forbedret samarbejde med nationale parlamentarikere med henblik på koordinering af overvågningen af menneskerettighedspolitikker; mener, at Underudvalget om Menneskerettigheder bør forsøge at åbne kommunikationskanaler og organisere møder med tilsvarende udvalg i de nationale parlamenter i EU's medlemsstater og i tredjelande;

144.   opfordrer til, at Underudvalget om Menneskerettigheder kommer til at spille en mere konstruktiv rolle i forbindelse med udarbejdelsen af ensartede og gennemskuelige kriterier for udvælgelse af uopsættelige spørgsmål for at sikre, at Parlamentets indgriben sker rettidigt og får den størst mulige indvirkning; foreslår, at forhandlinger og afstemningstid vedrørende uopsættelige beslutninger bør omorganiseres, således at Rådet kan deltage;

145.   henstiller til fuld gennemførelse af retningslinjerne for Parlamentets delegationer, når de besøger tredjelande;

146.   anbefaler, at beslutninger eller andre vigtige dokumenter vedrørende menneskerettighedsspørgsmål oversættes til det sprog, der tales i de lande, som dokumenterne omhandler;

147.   glæder sig over underudvalgets, Udenrigsudvalgets, Udviklingsudvalgets og Parlamentets formands aktive indsats for at bekæmpe uretfærdig behandling over hele verden, navnlig gennem tildeling af Sakharov-prisen; mener, at Parlamentet bør stile mod at tildele dette mere end et øjebliks opmærksomhed, og at det skulle leve bedre op til de rejste forventninger, f.eks. via en systematisk forbindelse med tidligere prismodtagere og vedvarende støtte; mener, at Europa-Parlamentet bør fremme oprettelsen af et netværk af Sakharov-pristagere med regelmæssige møder i Europa-Parlamentet med det formål, at Sakharov-pristagerne inddrages i Europa-Parlamentets aktiviteter på menneskerettighedsområdet; beklager dybt reaktionerne fra myndighederne i Burma og Cuba på Parlamentets anmodning om accept af, at der sendes en delegation, der skal besøge tidligere Sakharov-pristagere;

148.   anmoder Underudvalget om Menneskerettigheder om at skabe større opmærksomhed omkring offentlige høringer ved at styrke deltagelsen af Parlamentets medlemmer og skabe større synlighed blandt medierne; opfordrer underudvalget til fortsat at invitere fremtrædende eksperter og nøglespillere til at deltage, og at overveje at udstede invitationer til tredjelandsrepræsentanter og EU-missionsledere; anmoder underudvalget om at drage operative konklusioner fra alle sine møder og udveksle synspunkter med henblik på at følge op på forpligtelser og information, der opnås, og på udtænkte politiske valg;

149.   glæder sig over Parlamentets vedtagne beslutninger, der opfordrer til en lukning af Guantánamo Bay-lejren og de bidrag, som Parlamentet har ydet for at skabe opmærksomhed omkring denne lejr og i denne forbindelse dens menneskerettighedsproblemer; opfordrer Rådet og Kommissionen til at henstille til USA's regering at finde en ordning, der sikrer, at de fængslede enten sigtes eller løslades i overensstemmelse med folkeretten; glæder sig over, at Albanien i maj 2006 blev det første land, der fik fem kinesiske uighurer flyttet fra Guantánamo, men beklager, at 13 kinesiske uighurer, hvis løsladelse den amerikanske regering havde godkendt, forsat befinder sig i Guantánamo Bay-lejren, fordi den amerikanske regering - med rette - har konkluderet, at de ikke kan sendes tilbage til Kina af frygt for tortur; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med den amerikanske regering om at finde en løsning for alle de tilbageværende personer, hvorom USA har fastslået, at de ikke udgør nogen trussel for USA eller dets allierede, men som ikke kan hjemsendes af frygt for tortur;

150.   er af den opfattelse, at effektiviteten i Parlamentets arbejde med menneskerettigheder og demokrati kunne styrkes ved at etablere prioriteter for sine handlinger, navnlig ved at fokusere på spørgsmål, hvor det er muligt at nå frem til en bred politisk konsensus; mener, at dets underudvalg burde nedsætte en lille arbejdsgruppe, som kunne følge op på hver enkelt af de forskellige menneskerettighedsretningslinjer; mener, at eksisterende formelle beføjelser bør anvendes bedre til at fremme menneskerettigheder, navnlig budgetbeføjelserne og retten til at afgive samstemmende udtalelse;

151.   henleder opmærksomheden på sin beslutning om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet(21), som blev vedtaget den 18. januar 2007; opfordrer sine udvalg til at træffe enhver rimelig foranstaltning til at respektere ligelig fordeling mellem kønnene i deres aktiviteter (herunder sammensætningen af delegationer og indbudte talere) og til at gennemføre handlingsplaner for ligestilling, som forelægges af de medlemmer i de enkelte udvalg, der er udpeget som ansvarlige for ligestilling mellem kvinder og mænd;

152.   mener, at de forskellige politikområder i Europa-Parlamentet kunne kædes bedre sammen gennem arbejdet i de udvalg, der beskæftiger sig med menneskerettigheder, budgetter og international handel, således at budget- og handelsanliggender kunne integreres bedre i arbejdet med menneskerettighedsspørgsmål, hvorved disse blev mere realistiske, hvad angår resultater, og bedre tilpasset til Europa-Parlamentets formelle beføjelser;

153.   opfordrer Rådet til systematisk at indbyde medlemmer af Europa-Parlamentet til at deltage i forberedende møder og briefingmøder, som f.eks. dem der afholdes med ngo'er, og briefinger om menneskerettighedsdialoger med tredjelande og ENP-underudvalg om menneskerettigheder;

154.   anser det som en prioritet at fortsætte med at arbejde tæt sammen med De Forenede Nationer, navnlig FN's Menneskerettighedsråd, og med Europarådets repræsentanter og organer; mener også, at det er vigtigt at skabe tættere samarbejdsforbindelser med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavsområdet og Euro-Latinamerika-forsamlingen for at udveksle ekspertviden og sikre større sammenhæng, hvad angår aktiviteter på menneskerettigheds- og demokratiområdet;

155.   glæder sig over arbejdet i sit Midlertidige Udvalg om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger, og navnlig den betænkning, som udvalget vedtog den 14. februar 2007(22); glæder sig navnlig over bestræbelserne på at indsamle oplysninger, undersøge påstandene og fastlægge kendsgerningerne i den forbindelse, og at skabe opmærksomhed om ekstraordinære udleveringer ("extraordinary rendition") og CIA-flys brug af europæiske lande til transport af ofre som en krænkelse af menneskerettighederne og af folkeretten; bemærker kritikken af og henstillingerne til Rådet, dets generalsekretær/højtstående repræsentant og medlemsstaterne; henviser til den rolle, de kompetente udvalg har spillet for at sikre en egentlig politisk opfølgning af ovennævnte betænkning; anmoder EU og medlemsstaterne om på alle planer at arbejde for at fordømme disse fremgangsmåder og sikre, at de ikke gentager sig i fremtiden;

156.   glæder sig over vedtagelsen den 1. februar 2007 af beslutningen om menneskerettighedssituationen for dalitterne i Indien(23);

Ressourcer afsat til menneskerettighedsarbejde

157.   glæder sig over, at Kommissionen nu tillægger menneskerettigheder større betydning i dens delegationslederes mandat i tredjelande;

158.   udtrykker sin glæde ved, at en henvisning til menneskerettighederne er blevet tilføjet alle mandater i den igangværende proces med forlængelse af mandater til EU's særlige repræsentanter;

159.   støtter, at der på menneskerettighedsområdet stilles flere menneskelige ressourcer til rådighed for alle særlige repræsentanter, der er udpeget af Rådet;

o
o   o

160.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, Europarådet, OSCE og regeringerne i de lande og territorier, der er nævnt i denne beslutning, samt kontorerne for de vigtigste menneskerettigheds-ngo'er med base i EU.

(1) Rådsdokument 13522/1/2006. (2) For relevante baggrundstekster, se bilag III til betænkning A6-0128/2007 fra Udenrigsudvalget. (3) EFT C 379 af 7.12.1998, s. 265; EFT C 262 af 18.9.2001, s. 262; EFT C 293 E af 28.11.2002, s. 88; EUT C 271 E af 12.11.2003, s. 576. (4) EUT C 311 af 9.12.2005, s. 1. (5) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (6) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3; EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27. (7) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 409. (8) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107. (9) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0018. (10) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0008. (11) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1. (12) EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1. (13) EUT C 327 af 23.12.2005, s. 4. (14) EUT L 150 af 18.6.2003, s. 67. (15) Pr. 7.2.2007 har Frankrig, Italien, Letland, Italien, Polen og Spanien undertegnet, men ikke ratificeret protokol nr. 13. (16) Undertegnet, men endnu ikke ratificeret (fra januar 2007): Østrig (2003), Belgien (2005), Cypern (2004), Finland (2003), Frankrig (2005), Tyskland (2006), Italien (2003), Luxembourg (2005), Nederlandene (2005), Portugal (2006), Rumænien (2007). Undertegnet og ratificeret: Den Tjekkiske Republik, Danmark, Polen, Spanien, Sverige, Det Forenede Kongerige, Malta, Estland og Slovenien. Således har Bulgarien, Grækenland, Ungarn, Irland, Letland, Litauen og Slovakiet hverken undertegnet eller ratificeret OPCAT. (17) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0501. (18) EUT L 261 af 6.8.2004, s. 19. (19) Rådets konklusioner af 12.12.2005, 15293/1/05 REV 1, bilag, s. 14. (20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41) og Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (EUT L 29 af 3.2.2007, s. 16). (21) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0010. (22) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0032. (23) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0016.