Europa-Parlamentet,

-   der henviser til andragende 720/2002,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 21, i henhold til hvilken enhver unionsborger har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet i medfør af artikel 194,

-   der henviser til Euratom-traktatens artikel 107 c og EF-traktatens artikel 194, i henhold til hvilke enhver borger i Den Europæiske Union samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat er berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Fællesskaberne beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte,

-   der henviser til Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling(1),

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. april 2005 og 9. marts 2006 i sag C-61/03 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige og C-65/04 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige,

-   der henviser til forretningsordens artikel 192, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0156/2007),

A.   der henviser til de væsentlige spørgsmål og alvorlige problemer, som andrageren nævner, og den store betydning af målet om at beskytte befolkningens sundhed og miljøet mod farerne ved brug af atomenergi, således som det anerkendes af Domstolen,

B.   der henviser til, at det i andragendet påpeges, at arbejdstagere og befolkningen blev bestrålet med ekstremt farligt våbenberiget plutonium, efter at et amerikansk B-52 lastet med atomvåben styrtede ned ved Thule i Grønland i 1968,

C.   der henviser til, at mange overlevende fra Thule er døde af strålingsbetingede sygdomme på grund af manglende tilsyn, og de overlevende i dag risikerer at blive ramt af sådanne dødelige sygdomme,

D.   der henviser til, at overvågning af helbredet hos de overlevende fra Thule vil lette en tidlig opdagelse af strålingsbetingede sygdomme og behandling af disse,

E.   der henviser til, at den danske regering har givet udtryk for, at man tilstræber maksimal åbenhed vedrørende "oprydningen" efter flystyrtet i Thule,

F.   der henviser til artikel 2, litra b, i Euratom-traktaten, hvori det fastslås, at Fællesskabet skal "indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse",

G.   der henviser til, at Domstolen har fastslået, at Euratom-traktatens kapitel om sikkerhed og sundhed udgør et "udgør et samlet hele og Kommissionen tillægges herved en relativt vid kompetence med henblik på beskyttelse af befolkningerne og miljøet mod risikoen for en radioaktiv forurening"(2), og der henviser til, at Domstolen også har anlagt en bred tolkning af bestemmelserne i dette kapitel med henblik på "at sikre en konsekvent og effektiv beskyttelse af befolkningens sundhed mod risikoen ved ioniserende stråling, uanset hvilken strålingskilde og hvilke udsatte persongrupper der bliver tale om." (3),

H.   der henviser til, at Kommissionen og Kongeriget Danmark konsekvent har nægtet at anerkende, at Euratom-traktaten og den sekundære lovgivning, der er vedtaget med henvisning til denne traktat, finder anvendelse på eftervirkningerne af flystyrtet i Thule,

1.   bemærker, at i henhold til Domstolens faste retspraksis finder Fællesskabets nye retsregler i princippet anvendelse på eftervirkningerne af situationer, der opstod, inden den nye regel trådte i kraft;

2.   konkluderer, at Euratom-traktaten fandt umiddelbar anvendelse og var bindende for Kongeriget Danmark fra tiltrædelsesdatoen, hvilket betyder, at den fandt anvendelse på eftervirkningerne af situationer, der opstod forud for Kongeriget Danmarks tiltrædelse til Fællesskaberne;

3.   bemærker, at Euratom-traktaten fandt anvendelse på Grønland i 12 år efter Danmarks tiltrædelse i 1973, indtil traktaten om ændring af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber for så vidt angår Grønland trådte i kraft den 1. januar 1985; mener imidlertid, eftersom sidstnævnte traktat ikke har tilbagevirkende kraft, at Kongeriget Danmark fortsat er bundet af eksisterende juridiske forpligtelser vedrørende begivenheder, der har fundet sted på grønlandsk område før den 1. januar 1985, og at eftervirkningerne for folkesundheden af styrtet i 1968 ikke er begrænsede til Grønland, eftersom det er åbenlyst, at mange af arbejdstagerne, herunder europæiske borgere, senere er flyttet til selve Danmark;

4.   bemærker den seneste retspraksis om, at Euratom-traktaten "ikke finder anvendelse på brug af atomenergi til militære formål"(4); finder imidlertid, at Domstolen klart kædede sin restriktive tolkning af Euratom-traktatens dækningsområde sammen med behovet for at beskytte medlemsstaternes væsentlige nationale forsvarsinteresser;

5.   insisterer på, at ovennævnte indskrænkning af Euratom-traktatens dækningsområde ikke kan påberåbes med henblik på at undgå at anvende sundheds- og sikkerhedslovgivningen i situationer, hvor det påståede militære formål vedrører et tredjeland, hvor anvendelsen af atomenergi sker i strid med en international aftale, og hvor den eneste plausible, nuværende sammenhæng med en medlemsstats forsvarsinteresser består i, at udslippet af nukleart materiale er sket på det pågældende lands område;

6.   bemærker, at artikel 2, stk. 3), i direktiv 96/29/Euratom, finder anvendelse på vedvarende eksponering, der skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation;

7.   opfordrer Kongeriget Danmark til i tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder og i overensstemmelse med direktivets artikel 38 at "gennemføre foranstaltninger til overvågning og indgriben" i forbindelse med de fortsatte eftervirkninger af flystyrtet i Thule og i henhold til direktivets artikel 53 sørge for "ordningen for overvågning af bestrålingen" og iværksætte "enhver passende intervention under hensyn til den konkrete situation";

8.   opfordrer de medlemsstater, der beskæftiger sig med risikofyldte aktiviteter, der kan have negative følger for helbredet for personer, der deltager i sådanne aktiviteter, til at sikre, at der indføres en effektiv og tilgængelig procedure, som giver disse personer mulighed for at søge alle relevante og hensigtsmæssige oplysninger, idet de grundlæggende rettigheder udgør en integrerende del af de generelle principper for fællesskabslovgivningen og under hensyntagen til de positive forpligtelser i artikel 2 og 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

9.   opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre og anvende direktiv 96/29/Euratom og opfordrer Kommissionen til energisk at forfølge enhver manglende overholdelse af deres forpligtelser i denne henseende;

10.   tvivler på, at Kongeriget Danmark har overholdt alle sine forpligtelser i henhold til direktiv 96/29/Euratom fuldt ud i forbindelse med flystyrtet i Thule og eftervirkningerne efter dette;

11.   udtrykker den største bekymring over de nuværende mangler i beskyttelsen af befolkningens sundhed i forbindelse med brugen af atomenergi til militære formål;

12.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag vedrørende alle de vitale folkesundhedsmæssige og miljømæssige følger af brugen af atomenergi til militære formål med henblik på at afhjælpe denne lakune;

13.   gør opmærksom på, at de centrale bestemmelser i Euratom-traktaten ikke er blevet ændret væsentligt siden dens ikrafttrædelse og bør føres ajour;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Kongeriget Danmarks regering og Folketinget.

(1) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1. (2) Sag 187/87 Saarland [1988] Sml. 5013, præmis 11. (3) Sag C-70/88 Parlamentet mod Rådet [1991] Sml. I-4529, præmis 14. (4) Sag C-61/03 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige [2005] ECR I-2477 "Jason Reactor"t, præmis 44.