Europa-Parlamentet,

-   der henviser til bestemmelserne for strukturfondene for perioden 2007-2013,

-   der henviser til sin beslutning af 26. september 2006 om en temastrategi for bymiljøet,(1)

-   der henviser til sin beslutning af 13.oktober 2005 om den urbane dimension i forbindelse med udvidelsen(2),

-   der henviser til Rådets resolution af 12. februar 2001 om den arkitektoniske kvalitet i by- og landmiljøet(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om samhørighedspolitikken og byerne: byernes og de bymæssige bebyggelsers bidrag til vækst og beskæftigelse i regionerne (KOM(2006)0385),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om en temastrategi for bymiljøet (KOM(2005)0718),

-   der henviser til Kommissionens grønbog af 22. juni 2005 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre (KOM(2005)0265),

-   der henviser til Bristol-aftalen af 7. december 2005, hvori der blandt de otte anførte kriterier for bæredygtig byudvikling nævnes et bymiljø af høj kvalitet, som er godt planlagt og opført,

-   der henviser til Europarådets socialpagt - revideret udgave (STE 163), undertegnet i Strasbourg den 3. maj 1996,

-   der henviser til det europæiske charter om retten til en bolig, som den tværpolitiske gruppe om boliger i byen - "Urban-Logement" vedtog den 26. april 2006,

-   der henviser til Vancouver-erklæringen om boligbebyggelse offentliggjort i forbindelse med De Forenede Nationers konference om bolig- og bebyggelsesmiljøer (Habitat I) afholdt i Vancouver den 31. maj-11. juni 1976,

-   der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget (345/2006) og fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (407/2007), jf. forretningsordenens artikel 117 og 118,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0090/2007),

A.   der henviser til, at manglen på passende boliger til en rimelig pris har direkte indvirkning på borgernes tilværelse, eftersom den begrænser deres mulighed for social integration og mobilitet i både by- og landområder,

B.   der henviser til, at mange europæiske byer imidlertid har store problemer på boligområdet i form af et alt for stort eller utilstrækkeligt udbud afhængigt af, hvilke regioner og lande der er tale om, hjemløshed, voldsomme stigninger i købspris og vedligeholdelsesomkostninger og bygninger i dårlig stand; der henviser til, at ringe vedligeholdelse ofte fører til nedrivning af bevaringsværdige bygninger, hvilket i mangel af en samlet udviklingsstrategi kan skabe nye uligheder i byplanlægningen,

C.   der henviser til, at spørgsmålet om boliger i byerne bør indgå i en bredere byplanlægningsmæssig sammenhæng og således bør ses i sammenhæng med problemer, såsom forarmelse af visse kvarterer, forringelse af miljøet (luft- og vandforurening, støj, affald, pladsmangel osv.), mangelfulde offentlige tjenesteydelser, adgangsbetingelser, sikkerhedsforhold osv.,

D.   der mener, at boligmangelen er blandt årsagerne til fænomener som sociale segregation og ghettodannelse,

E.   der mener, at den demografiske udvikling og udvandringen i visse regioner kan betyde, at efterspørgslen efter boliger falder, at boliger står tomme, og at navnlig kulturelle og sociale infrastrukturer forsvinder, således at livskvaliteten i de pågældende områder forringes og de hovedsagelig bebos af de dårligt stillede befolkningsgrupper,

F.   der mener, at kombinationen af lave indkomster, høje energipriser og uegnede opvarmnings- og isoleringssystemer udmønter sig i fænomener som energibetinget fattigdom og udelukkelse,

G.   der mener, at boligproblematikken ikke er begrænset til spørgsmål vedrørende opførelse af boliger, men ligeledes omfatter sociale infrastrukturer (kulturcentre, biblioteker, sportsanlæg, mødesteder osv.), som er en vigtig forudsætning for social integration og bekæmpelse af den følelse af fremmedgjorthed, der er særligt udbredt storbyområderne,

H.   der henviser til, at social udelukkelse er uforenelig med den europæiske sociale model,

I.   mener, at man bør bevare bykernernes og kvarterernes vitalitet såvel som substansen af de bygninger, der er klassificeret som historiske mindesmærker,

J.   der henviser til, at byernes udbredelse skaber mange sociale og økonomiske problemer, navnlig med hensyn til transport (overfyldning af de offentlige transportmidler, afhængighed af personbiler), miljøbeskyttelse (stigende energiforbrug, forurening) og adgang til tjenesteydelser,

K.   der henviser til, hvor vigtigt det er at sanere og omstille forladte erhvervsområder (brownfield sites) og beskytte ubebyggede områder (greenfield sites),

L.   der henviser til, at finansieringsinstrumenterne, der støtter samhørighedspolitikken, bidrager til byområdernes opsving ved at fremme renoveringen af offentlige rum, iværksættelsen af sikkerhedsforanstaltninger og kriminalitetsforebyggende foranstaltninger, udviklingen af aktioner til fremme af effektiv anvendelse af vand og energi, støtte af den sociale integration osv.,

M.   der henviser til de specifikke problemer, der er forbundet med store elementbyggerier, hvad angår boligkvalitet såvel som infrastrukturrenovering (finansiering af vedligeholdelse og renovering samt forskning i passende teknikker og teknologier),

N.   der henviser til, at ifølge den nye forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling er boligerne i de nye medlemsstater støtteberettigede i en række specifikke tilfælde(4),

O.   der henviser til problemerne vedrørende ejendomsretten over boligmassen, især dem, der skyldes uhensigtsmæssig regulering i visse medlemsstater af både lejen og overførslen af ejendomsretten (i forbindelse med f.eks. restituering af ejendom),

P.   der henviser til de Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning(5),

Q.   der henviser til finansieringsinitiativerne Jeremie(6) og Jessica(7) iværksat i samarbejde med henholdsvis Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB),

R.   der henviser til, at boligsektoren er en vigtig kilde til beskæftigelse, inden for bygge- og anlægssektoren såvel som sektorerne for renovering, brugskvalitet, nærtjenester og finansielle tjenesteydelser,

S.   der henviser til, at Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) har opprioriteret spørgsmålet om hjemløshed og udstødelse på grund af boligforhold som led i den europæiske strategi for social integration og social sikring,

T.   der henviser til, at investeringer i socialt boligbyggeri har spillet og fortsat vil spille en afgørende rolle for tilvejebringelsen af boliger til personer, som ellers ikke har adgang til boligmarkedet,

1.   mener, at retten til en passende bolig af god kvalitet til en rimelig pris er en vigtig grundlæggende rettighed, som er fastlagt i flere internationale chartre og medlemsstaternes forfatninger;

2.   håber, at medlemsstaterne vedtager de nødvendige bestemmelser for at virkeliggøre denne ret til en passende bolig af god kvalitet og til en overkommelig pris;

3.   mener, at spørgsmålet om renovering af boliger i socialt øjemed og med henblik på forbedret energieffektivitet ikke kun vedrører byerne, og at de omfattende boligmæssige udfordringer, som landområderne i dag står over for, især i de nye samhørighedslande, bør gøres til genstand for en passende behandling;

4.   henstiller, at der på europæisk plan opstilles en række kvalitetsindikatorer til definition af begrebet "passende bolig";

5.   understreger, hvor vigtigt det er, at EU vedtager en europæisk erklæring om retten til en bolig med udgangspunkt i det charter, som er vedtaget af Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om boliger i byen - "Urban-Logement"; foreslår i den forbindelse Regionaludviklingsudvalget at tage et initiativ på dette område;

6.   understreger behovet for - som led i Lissabon-strategien - at styrke retten til boligstøtte såvel som alle øvrige sociale rettigheder med det formål at fremme den sociale integration og især ligeledes at sikre arbejdstagerne reel mobilitet;

7.   fastholder, at boligpolitikkerne må udarbejdes inden for rammerne af en politik for fysisk planlægning, som fremmer den sociale ligevægt og samfundets blandede sammensætning;

8.   håber, at de nationale og lokale myndigheder vil vedtage foranstaltninger, der kan hjælpe de unge med at få deres første bolig;

9.   anmoder Kommissionen om at inddrage boligspørgsmålet i sine overvejelser vedrørende byerne og en bæredygtig udvikling i regionerne såvel som i arbejdsprogrammet for den task force, der er oprettet på tværs af tjenestegrenene til samordning af de politikker, der vedrører den urbane dimension;

10.   betoner betydningen af sikkerheden vedrørende

11.   mener desuden, at det er vigtigt at sikre en kohærent behandling af de forskellige aspekter af bæredygtig udvikling (solidaritet, miljø og energi), tilgængelighed, sundhed, sikkerhed og kvalitet, samt at sikre, at udgifterne til boligforbedring står i rimeligt forhold til de midler, husholdningerne råder over;

12.   understreger betydningen af kulturcentre, tværkulturel dialog såvel som fælles projekter inden for flere områder, eftersom de fremmer integrationen af de forskellige samfundsgrupper i byerne, forstæderne og de nærmeste landområder;

13.   understreger behovet for at udvide overvejelserne til også at omfatte den specifikke problematik vedrørende boliger og boligområder i landområderne for at fremme en afbalanceret politik for fysisk planlægning, som bekæmper udelukkelse og imødegår landområdernes affolkning, navnlig i betragtning af, at de er præget af en række handicap, herunder lave personlige indkomster, spredt og forfalden bebyggelse og en mangel på bl.a. lejeboliger og sociale boliger;

14.   gør også opmærksom på den særlige boligproblematik i små byer; mener, at disse tiltrækker landbefolkningen ikke blot på grund af de ansættelsesmuligheder, de kan tilbyde, men også fordi de gør det muligt at tilegne sig et højere uddannelses- og kvalifikationsniveau, og fordi de opfylder en række behov på det sundhedsmæssige og kulturelle plan; understreger, at man bør understøtte den rolle, de små byer spiller i den sammenhæng, fordi den er nært forbundet med omstruktureringen af landområderne, især med hensyn til sundhedsydelser, undervisning på sekundærtrinnet, udviklingen af små og mellemstore virksomheder inden for andre sektorer end landbrugssektoren, turismen, kurbade osv.;

15.   mener, at det i landområderne er afgørende at foreslå foranstaltninger til fremme af køb, sanering og renovering af den eksisterende boligmasse, at støtte offentlige og private organer, der beskæftiger sig med rådgivning og individuel bistand i forbindelse med privatpersoner og virksomheders tilflytning, og at forbedre udbuddet af offentlige og private, nye og renoverede sociale boliger;

16.   opfordrer Kommissionen til at undersøge de boligpolitiske data og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre indsamlingen af data vedrørende boligudgifterne og -efterspørgsel og mere generelt ejendomsmarkedet under hensyntagen til boligernes meget forskellige besættelsesgrad, og befolkningsaldring og -tilbagegang, ændringerne af de traditionelle familiestrukturer og de unges særlige situation; opfordrer endvidere medlemsstaterne til i deres planlægning og omstrukturering af boligprojekter og indsamling af data at inddrage adgangen til og anvendelsesgraden af de tekniske, sociale, kulturelle og transportrelaterede infrastrukturer;

17.   understreger, at i medfør af subsidiaritetsprincippet, bør boligrelaterede problemer i en national sammenhæng hovedsagelig behandles på lokalt plan, og at de kommunale myndigheder følgelig bør modtage støtte; mener, at retningslinjer på EU-plan ville kunne være med til at forbedre evnen til at løse disse problemer;

18.   mener, at det på grund af de meget komplekse faktorer, der indvirker på boligsituationen, er nødvendigt at anlægge en integreret tilgang - forankret i subsidiaritets- og nærhedsprincipperne - og dermed sikre, at man gennem forskellige sideløbende tiltag kan fremme adgangen til en bolig, forbedre byggeriets kvalitet, forbedre livskvaliteten i byområderne for alle generationer og gøre såvel by- som landområderne mere attraktive;

19.   understreger, at eftersom størstedelen af det sociale boligbyggeri ikke ligger i et miljø, der er gunstigt for helbredet, og eftersom disse boligers kvalitet ikke gør det muligt at sikre gode levevilkår, bør man ikke blot fremme boligsektoren gennem udviklingsaktioner finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, men også forbedre beboernes sundhed og miljø og dermed livskvaliteten for lejerne i det sociale boligbyggeri;

20.   mener desuden, at en sådan integreret tilgang har større chance for at lykkes, hvis den gennemføres af de lokale og regionale myndigheder, som har et bedre overblik og kan sikre en optimal samordning af de politikker og initiativer, der gennemføres i byområdet, såvel som en langsigtet vision for de pågældende bys udvikling; opfordrer følgelig medlemsstaterne til i overensstemmelse med artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden at inddrage byerne i programmeringen og forvaltningen af strukturfondsmidlerne, der er beregnet til samfinansiering af støtteberettigede aktioner i byerne inden for rammerne af de operationelle programmer, og overdrage gennemførelsen heraf til disse myndigheder;

21.   opfordrer alle medlemsstater såvel som de lokale myndigheder til, med udgangspunkt i det finske formandskabs henstillinger om sundhed i alle politikker (Health in all policies), at sikre, at de lokale myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af EF-støtteberettigede programmer til fordel for boligsektoren foretager en evaluering af de sundhedsmæssige konsekvenser, for at give de dårligt stillede et levemiljø, som er passende ud fra et miljø- og sundhedssynspunkt;

22.   understreger behovet for dialog og samordning mellem de forskellige niveauer af lokale, regionale og nationale myndigheder for at sikre, at den offentlige indsats er konsekvent og socialt forsvarlig og baseret på en samordning horisontalt (af alle de fællesskabspolitikker, der vedrører boligområdet), vertikalt (af aktørerne, der på forskelligt niveau - europæisk, nationalt, regionalt og lokalt - beskæftiger sig med boligområdet) og kombineret (af de offentlige myndigheder, de socioøkonomiske aktører og civilsamfundet); ønsker desuden en omfattende deltagelse fra beboernes side, så man kan nå frem til fælles beslutninger, hvad angår aktiviteter til revitalisering, sanering, forvaltning og bevaring af bymiljøet;

23.   opfordrer til en højere grad af samordning af de finansielle midler og de politikker, der vedrører boligområdet, ved bl.a. at sikre komplementaritet mellem de aktioner, der modtager støtte via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, finansieringsinstrumenterne Jessica og Jeremie såvel som det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og de øvrige initiativer på bolig- og byfornyelsesområdet, der gennemføres på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt, og især ved at sikre modernisering og renovering af boliger i bydele af historisk interesse;

24.   ønsker, at man i forbindelse med revisionen af samhørighedsforordningerne i 2009 genoptager drøftelserne om, i et energibesparelses- og miljøbeskyttelsesøjemed, at lade alle medlemsstater være berettigede til den fællesskabsstøtte til renovering af sociale boliger, som i dag er forbeholdt bestemte lande, eftersom boligproblemerne er fælles for hele Europa; opfordrer Kommissionen og EIB til at gennemføre Jessica-initiativet i alle lande på samme vilkår, inklusive boligbyggeri som et led i et integreret udviklingstiltag;

25.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig anvendelse af de midler, der via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling stilles til rådighed på boligområdet;

26.   kræver, at Kommissionen ved kontrollen med strukturfondsinterventionerne sikrer sig, at artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1080/2006 gennemføres fuldt ud i forbindelse med de europæiske strukturfondes finansiering af boligbyggeri, og at dårligt stillede befolkningsgrupper sikres passende boliger;

27.   bekræfter sin støtte til en styrkelse af partnerskabet mellem de offentlige myndigheder, de socioøkonomiske aktører og civilsamfundet; understreger, at offentlig-private partnerskaber kan få stor betydning for moderniseringen af elementbyggeri og saneringen af forladte industrigrunde;

28.   støtter Kommissionens kampagne til fordel for bæredygtig energi, der har til formål at gøre EU's borgere opmærksomme på behovet for at nedbringe de enkelte husholdningers forbrug; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme en omfattende informationskampagne inden for rammerne af handlingsplanen for energieffektivitet;

29.   anmoder Kommissionen om at lette udbredelsen af nye og mere effektive og energibesparende teknologier og byggematerialer inden for boligsektoren;

30.   opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv opfølgning af pilotprojektet til fordel for socialt boligbyggeri inden for rammerne af Save-programmet(8) med det formål at fremme og udbrede udvalgte eksemplariske energieffektivitetsprojekter;

31.   understreger betydningen af at udveksle bedste praksis på det boligpolitiske område og tilskynder Kommissionen til at udvikle temanetværker for boligområdet svarende til dem, der er oprettet i forbindelse med Urbact-programmet; ser i denne forbindelse med interesse frem til Kommissionens initiativ om regioner for økonomisk forandring (KOM(2006)0675) og afventer forelæggelsen af gennemførelsesbestemmelserne hertil;

32.   opfordrer Kommissionen til at oprette et websted på alle Unionens officielle sprog, der kan tjene som et forum for samarbejde og udveksling af oplysninger og bedste praksis i lighed med det europæiske informationsnetværk for bypolitik (EUKN - European Urban Knowledge Network);

33.   anmoder Kommissionen om at udarbejde en undersøgelse, der indeholder en beskrivelse af kompetence- og ansvarsfordelingen på nationalt, regionalt og lokalt plan såvel som lovgivningen på boligområdet i alle medlemsstater, og som kan danne grundlag for beslutningstagning om samt afgrænsning af mulige indsatsområder for EU på boligområdet, således at EU-foranstaltningerne tilfører en reel merværdi i forhold til nationale, regionale og lokale aktioner under hensyntagen til, at det er en forsyningspligtopgave for medlemsstaterne at sikre passende boliger af god kvalitet til en rimelig pris;

34.   støtter klart tanken om en bureaukratisk forenkling på alle niveauer med henblik på at gøre den fysiske planlægning og arealforvaltningen mere effektiv;

35.   understreger betydningen af at uddanne operatører på stedet, herunder en særlig uddannelse inden for byplanlægning og opførelse, sanering, forvaltning og bevaring af den eksisterende boligmasse og støtter finansieringen af uddannelsesaktioner inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond;

36.   understeger, hvor vigtigt det er, at de myndigheder, der varetager arealforvaltningen - i forbindelse med fastlæggelsen af politikkerne for fysisk planlægning og de konkrete interventioner og gennemførelsen heraf - tager hensyn til adgangsforholdene til boliger og offentlige tjenester såvel som transportmidlerne i byerne for personer med handicap og de ældre, og til planlægning af legepladser og rekreative områder til børn og unge;

37.   tilskynder EIB og Kommissionen til i forbindelse med Jeremie-initiativet i synergi med Jessica-initiativet, til fremme af væksten inden for byggesektoren, primært i de nye medlemsstater, hvilket vil udgøre en strukturstøtte til udvikling af boligsektoren med mobilisering af lokale og regionale ressourcer omkring urbane projekter;

38.   opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at kortlægge de forskellige situationer, der gør sig gældende i medlemsstaternes byer og landområder, og fastlægge og ændre deres boligpolitik under hensyntagen til bæredygtighedsprincippet;

39.   anmoder de nationale, regionale og lokale myndigheder om at gøre en hasteindsats til fordel for en af de højst prioriterede boligpolitiske målsætninger, nemlig bekæmpelse af hjemløshed;

40.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0367. (2) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 127. (3) EFT C 73 af 6.3.2001, s. 6. (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: artikel 7, stk. 2, og betragtning 5 og 6. (5) Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013). (6) Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises/fælles europæiske midler til virksomheder i mikro- til mellemstørrelse. (7) Joint European Support for Sustainable Investment in City Areas/fælles europæiske midler til fremme af bæredygtige investeringer i byområder. (8) Save - et flerårigt program til fremme af energieffektivitet.