(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0397),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0243/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Fiskeriudvalget (A6-0125/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Kemisk forurening af overfladevand udgør en trussel for både vandmiljøet i form af akut og kronisk toksicitet for vandorganismer, akkumulering i økosystemet og tab af levesteder og biodiversitet og for menneskers sundhed. I første række bør forureningsårsagerne identificeres og emissionerne bekæmpes ved kilden så effektivt som muligt i økonomisk og økologisk henseende.

(2)  I henhold til traktatens artikel 174 bygger Fællesskabets miljøpolitik på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

(3)  Økologiske landbrugsmetoder, der anvendes forskriftsmæssigt på mindre brug, er nødvendige for at sikre en god vandkvalitet.

(4)  I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(4) konstateres det, at miljø og sundhed og livskvalitet er prioriterede indsatsområder i sjette miljøhandlingsprogram, og det fremhæves særlig i artikel 7, stk. 2, litra e), at der er behov for yderligere særlovgivning på det vandpolitiske område.

(5)  Medlemsstaterne bør gennemføre de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1 og stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(5) med henblik på gradvist at nedbringe forurening fra prioriterede stoffer og standse eller udfase emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer.

(6)  I direktiv 2000/60/EF lægges der en strategi mod vandforurening, og i direktivets artikel 16 kræves yderligere specifikke foranstaltninger mod vandforurening og fastsættelse af miljøkvalitetskrav.

(7)  Der er siden 2000 vedtaget en lang række EF-retsakter, som udgør forureningsbegrænsende foranstaltninger for de enkelte prioriterede stoffer som omhandlet i artikel 16 i direktiv 2000/60/EF. Dertil kommer mange miljøbeskyttelsesforanstaltninger i henhold til anden gældende EF-lovgivning. Derfor bør gennemførelse og revision af de gældende instrumenter på kort sigt prioriteres frem for indførelse af nye forskrifter, der måske lapper ind over eksisterende forskrifter. Efter medlemsstaternes indsendelse af vandområdeplaner i henhold til artikel 13 i direktiv 2000/60/EF, herunder indsatsprogrammer i henhold til samme direktivs artikel 11, bør Kommissionen vurdere, hvorvidt gennemførelsen og revisionen af eksisterende instrumenter fuldt ud har opfyldt målsætningerne i direktiv 2000/60/EF, eller om der er behov for specifikke foranstaltninger i henhold til nævnte direktiv. Hvis miljøkvalitetsnormerne kun kan overholdes gennem begrænsninger af anvendelsen af eller forbud mod de enkelte stoffer, bør disse begrænsninger eller forbud gennemføres ved hjælp af gældende fællesskabslovgivning eller vedtagelse af nye fællesskabsretsakter, navnlig inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (Reach), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur(6).

(8)  Direktiv 2000/60/EF indeholder i artikel 11, stk. 4, og bilag VI, del B, om indsatsprogrammerne en ikke-udtømmende liste over supplerende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge at vedtage som led i indsatsprogrammerne, herunder retsakter, administrative ordninger og forhandlede miljøaftaler.

(9)  Hvad angår den emissionskontrol af prioriterede stoffer fra punktkilder og diffuse kilder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 6 og 8, i direktiv 2000/60/EF, bør medlemsstaterne indarbejde de eventuelt påkrævede kontrolforanstaltninger i henhold til artikel 10 i direktiv 2000/60/EF i det indsatsprogram, de skal udarbejde for hvert vandområde ifølge artikel 11 i samme direktiv, når de gennemfører andre gældende EF-retsakter, i givet fald under anvendelse af artikel 10 i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(7). For at sikre ensartede konkurrencevilkår i det indre marked bør strategien med den bedste tilgængelige teknik, der er fastsat i artikel 2, stk. 11, i direktiv 96/61/EF, altid lægges til grund ved fastlæggelsen af emissionskontrol af prioriterede stoffer fra punktkilder.

(10)  Hvis en medlemsstat støder på et problem, der har indvirkning på forvaltningen af dens vand, men som den ikke selv kan løse, kan den underrette Kommissionen om det, jf. artikel 12 i direktiv 2000/60/EF. En medlemsstat bør også kunne indberette et sådant problem, hvis fællesskabsforanstaltninger forekommer mere omkostningseffektive eller hensigtsmæssige. I et sådant tilfælde bør Kommissionen iværksætte en udveksling af oplysninger med alle medlemsstater, og hvis fællesskabsforanstaltninger faktisk synes at være den bedste løsning, bør Kommissionen offentliggøre en rapport og foreslå foranstaltninger.

(11)  Eftersom hovedparten af andre relevante fællesskabsbestemmelser endnu ikke i fuldt omfang er vedtaget og gennemført, er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at afgøre, om målene i direktiv 2000/60/EF vil kunne nås ved gennemførelsen af disse politikker, eller om yderligere fællesskabsinitiativer er nødvendige. Derfor vil det være nyttigt at foretage en formel evaluering af sammenhængen og effektiviteten i alle de fællesskabsretsakter, der direkte eller indirekte bidrager til at opnå en god vandkvalitet.

(12)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF(8) er der opstillet en første liste over 33 stoffer og stofgrupper, som er prioriterede med hensyn til en indsats på EF-plan. Blandt disse stoffer er nogle identificeret som prioriterede farlige stoffer, hvoraf udledninger, emissioner og tab skal standses eller udfases. For naturligt forekommende stoffer eller stoffer, der dannes via naturlige processer, f.eks. cadmium, kviksølv og polyaromatiske kulbrinter, er det imidlertid ikke muligt fuldstændigt at udfase emissioner, udledninger og tab fra alle potentielle kilder. Nogle stoffer var under fornyet gennemgang og bør klassificeres. Yderligere stoffer bør tilføjes listen over prioriterede stoffer med henblik på at opfylde målsætningerne i direktiv 2000/60/EF.

(13)  Kommissionen bør fortsætte med at gennemgå listen over prioriterede stoffer mindst hvert fjerde år, idet den prioriterer stoffer til indsats på grundlag af risikoen for eller via vandmiljøet, i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i artikel 16, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF, og fremsætte forslag, hvor dette er hensigtsmæssigt.

(14)  I EF's interesse og af hensyn til mere effektive regler for beskyttelse af overfladevand bør der for forurenende stoffer, der er klassificeret som prioriterede stoffer, opstilles miljøkvalitetskrav på EF-plan, mens medlemsstaterne for andre forurenende stoffer kan fastsætte regler på nationalt plan under iagttagelse af de relevante EF-bestemmelser. Otte forurenende stoffer, der er omfattet af Rådets direktiv 86/280/EØF af 12. juni 1986 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af visse farlige stoffer, der er opført på liste I i bilaget til direktiv 76/464/EØF(9), og som indgår i den gruppe af stoffer, som der skulle være opnået god kemisk status for i 2015, blev imidlertid ikke opført på listen over prioriterede stoffer. De fælles krav, der er opstillet for disse forurenende stoffer, har dog vist sig nyttige, og reguleringen af kravene bør fortsat ske på EF-plan.

(15)  Visse stoffer er, hvis de forekommer i overfladevand, meget skadelige for fisk, men de er ikke opført på listerne over miljøkvalitetskrav på det vandpolitiske område. Kommissionen bør i givet fald fremlægge forslag om også at fastsætte miljøkvalitetskrav for disse stoffer på det vandpolitiske område.

(16)  Bestemmelserne om de aktuelle miljøkvalitetsmål, som er fastsat i Rådets direktiv 82/176/EØF af 22. marts 1982 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra elektrolyse af alkaliske klorider(10), Rådets direktiv 83/513/EØF af 26. september 1983 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af cadmium(11), Rådets direktiv 84/156/EØF af 8. marts 1984 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra andre sektorer end elektrolyse af alkalichlorider(12), Rådets direktiv 84/491/EØF af 9. oktober 1984 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af hexachlorcyklohexan(13) og direktiv 86/280/EØF, bliver derfor overflødige og bør ophæves.

(17)  Da vandmiljøet kan udsættes for både kortvarig og langvarig forurening, bør oplysninger om såvel akutte som kroniske virkninger indgå i grundlaget for fastsættelse af miljøkvalitetskravene. For at sikre forsvarlig beskyttelse af vandmiljøet og menneskers sundhed bør der fastsættes årsgennemsnit for kvalitetskrav på et niveau, der giver beskyttelse mod langtidseksponering, og højest tilladte koncentrationer, der giver beskyttelse mod korttidseksponering. I overensstemmelse med den i artikel 10 i direktiv 2000/60/EF fastsatte kombinerede fremgangsmåde bør anvendelsen af højest tilladte koncentrationer, specielt behandlingen af afvigende værdier, og fastlæggelsen af emissionskontrol harmoniseres.

(18)  Da der mangler udtømmende og pålidelige oplysninger om koncentrationerne af prioriterede stoffer i biota og sedimenter på EF-plan, og da oplysninger om overfladevand synes at give tilstrækkeligt grundlag for generel beskyttelse og effektiv forureningsbekæmpelse, bør der på indeværende tidspunkt alene fastsættes værdier for miljøkvalitetskrav til overfladevand. For hexachlorbenzen, hexachlorbutadien og kviksølv er det imidlertid ikke muligt at sikre beskyttelse mod indirekte virkninger og sekundær forgiftning alene ved miljøkvalitetskrav til overfladevand på EF-plan. Der bør derfor i disse tilfælde opstilles miljøkvalitetskrav til biota. For at give medlemsstaterne en vis smidighed i forhold til deres overvågningsstrategi bør de have mulighed for enten at overvåge disse miljøkvalitetskrav og kontrollere, at de overholdes i biota, eller at omsætte dem til miljøkvalitetskrav til overfladevand. Desuden er det op til medlemsstaterne at opstille miljøkvalitetskrav til sedimenter eller biota, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at supplere de på EF-plan fastsatte miljøkvalitetskrav. Sedimenter og biota er fortsat vigtige matricer til overvågningen af stoffer med væsentligt akkumuleringspotentiale, og mod hvis indirekte virkninger miljøkvalitetskrav til overfladevand på nuværende tidspunkt ikke yder nogen beskyttelse. Denne overvågning bør ske med henblik på at befordre det fremtidige tekniske og videnskabelige arbejde med miljøkvalitetskrav til overvågede stoffer i biota og sedimenter, hvis dette er nødvendigt.

(19)  Hvad angår bly, nikkel og bly- og nikkelforbindelser, er drøftelserne af risikovurderingerne i Det Europæiske Kemikaliekontor / Det Fælles Forskningscenter endnu ikke afsluttet, så det er ikke er muligt at opstille endelige kvalitetskrav for disse grundstoffer. Derfor bør det angives tydeligt, at de er foreløbige.

(20)  Bly, der anvendes i fiskeriudstyr til erhvervsmæssigt fiskeri og lystfiskeri, er en kilde til vandforurening. Med henblik på at formindske koncentrationen af bly i fiskerifarvande bør medlemsstaterne tilskynde fiskerisektoren til at erstatte bly med mindre farlige alternativer.

(21)  Dioxin og polychloreret biphenyl (PCB) er to grupper af giftige stoffer, der er persistente og bioakkumulerende. Begge stofgrupper udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed og miljøet og har en meget negativ virkning på akvatiske arter og dermed på fiskerisektorens levedygtighed. Kommissionen har desuden ved flere lejligheder understreget behovet for at optage disse stoffer på listen over prioriterede stoffer. Derfor bør det i dette direktiv bestemmes, at de senere kan optages på denne liste.

(22)  Medlemsstaterne skal opfylde Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand(14) og forvalte de forekomster af overfladevand, der anvendes til indvinding af drikkevand, i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2000/60/EF. Nærværende direktiv bør derfor gennemføres, uden at de bestemmelser, der indebærer strengere krav, tilsidesættes.

(23)  Det er muligt, at miljøkvalitetskrav ikke kan opfyldes i nærheden af udledninger fra punktkilder, eftersom koncentrationen af forurenende stoffer i udledninger sædvanligvis er højere end koncentrationen i det omgivende vand. Derfor bør medlemsstaterne have mulighed for at tage højde for dette forhold ved deres kontrol af, om miljøkvalitetskravene er opfyldt, og fastlægge et overgangsområde ved hver relevant udledning, hvor værdien må overskrides. For at sikre, at sådanne områder bliver af begrænset størrelse, bør de fastlægges under iagttagelse af artikel 10 i direktiv 2000/60/EF og andre relevante bestemmelser i EF-retten. Da udviklingen i behandlingsmetoder og den teknologiske innovation, såsom bedste tilgængelige teknik, muligvis kan føre til lavere koncentrationer af forurenende stoffer i nærheden af udledningspunkter i fremtiden, bør medlemsstaterne sørge for, at overgangsområdet, hvor værdien må overskrides, reduceres tilsvarende.

(24)  Dette direktiv giver medlemsstaterne mulighed for at anvende blandingszoner (i dets artikel 4 betegnet som "overgangsområder, hvor kravene må overskrides"), for så vidt som det øvrige overfladevandområdes opfyldelse af miljøkvalitetskravene ikke påvirkes deraf. Ved udpegelse af blandingszoner skal medlemsstaterne anvende en forholdsmæssig fremgangsmåde, der tager hensyn til de tilladte udledningers strømning, koncentration og mængde og det pågældende vandområdes evne til at absorbere sådanne udledninger. Medlemsstaterne indskrænker omfanget af blandingszoner, efterhånden som de opfylder deres forpligtelse til gradvis at reducere forureningen med prioriterede stoffer.

(25)  Det er nødvendigt at kontrollere, at målene om standsning eller udfasning og reduktion, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iv), i direktiv 2000/60/EF overholdes, og at gøre vurderingen af overholdelsen af disse krav gennemsigtig, især med hensyn til, om emissioner, udledninger og tab fra menneskelige aktiviteter skal anses for signifikante eller ikke-signifikante. Desuden må en tidsplan for standsning eller udfasning og reduktion altid knyttes til en oversigt. Der bør også være mulighed for at vurdere gennemførelsen af artikel 4, stk. 4-7, i direktiv 2000/60/EF. Der er ligeledes behov for et egnet værktøj til kvantificering af tab af stoffer ad naturlig vej eller deres dannelse via naturlige processer, da fuldstændig standsning eller udfasning af emission fra alle potentielle kilder ikke er muligt i disse tilfælde. For at opfylde disse behov bør hver medlemsstat for hvert vandområde inden for dens område opstille en oversigt over alle emissioner, udledninger og tab.

(26)  For at undgå dobbeltarbejde under udarbejdelsen af disse oversigter og for at sikre, at oversigterne stemmer overens med andre eksisterende værktøjer inden for beskyttelse af overfladevand, bør medlemsstaterne anvende oplysninger, der er indsamlet i medfør af direktiv 2000/60/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF(15).

(27)  Medlemsstaterne bør for bedre at tilgodese deres behov kunne vælge en egnet etårig referenceperiode til måling af basisværdierne i oversigten. Der bør dog tages hensyn til, at tab fra anvendelse af pesticider kan variere betydeligt fra år til år som følge af forskelle i doseringen, f.eks. på grund af andre vejrforhold. Derfor bør medlemsstaterne for nogle af de stoffer, der er omfattet af Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(16), kunne vælge en treårig referenceperiode.

(28)  For at optimere brugen af oversigten er det hensigtsmæssigt at fastsætte en tidsfrist for, hvornår Kommissionen skal have kontrolleret, at medlemsstaterne har truffet alle foranstaltninger til at nå målene i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iv), i direktiv 2000/60/EF.

(29)  Kriterierne for, hvordan stoffer identificeres som persistente, bioakkumulerende og toksiske eller som værende tilsvarende problematiske, bl.a. meget persistente og meget bioakkumulerende, som omhandlet i direktiv 2000/60/EF, er fastsat i den tekniske vejledning vedrørende risikovurdering til Kommissionens direktiv 93/67/EØF af 20. juli 1993 om fastsættelse af principperne for vurderingen af risikoen for mennesker og miljøet ved stoffer, der anmeldes i overensstemmelse med Rådets direktiv 67/548/EØF(17), Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 af 28. juni 1994 om principperne for vurdering af risikoen for mennesker og miljø ved eksisterende stoffer, i overensstemmelse med Rådets direktiv (EØF) nr. 793/93(18) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter(19). For at opnå indbyrdes overensstemmelse mellem de forskellige EF-retsakter bør kun disse kriterier anvendes på de stoffer, der er under fornyet gennemgang ifølge beslutning nr. 2455/2001/EF, og bilag X til direktiv 2000/60/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(30)  Ifølge forordning (EF) nr. 1907/2006 skal der foretages en revision for at vurdere, hvorvidt kriterierne for identificering af stoffer, der er persistente, bioakkumulerende og toksiske, er tilstrækkelige. Kommissionen bør ændre bilag X til direktiv 2000/60/EF i overensstemmelse hermed, så snart kriterierne i forordning (EF) nr. 1907/2006 er blevet ændret.

(31)  Forpligtelserne ifølge de direktiver, der er opregnet i bilag IX til direktiv 2000/60/EF, er allerede indeholdt i direktiv 96/61/EF og i artikel 8 og 10 og artikel 11, stk. 3, litra g) og h), og andre bestemmelser i direktiv 2000/60/EF, og der kan garanteres mindst samme beskyttelsesniveau, hvis miljøkvalitetskravene fastholdes eller revurderes. For at sikre en ensartet tilgang til kemisk forurening af overfladevand og for at forenkle og tydeliggøre gældende EF-ret på området bør direktiv 82/176/EØF, direktiv 83/513/EØF, direktiv 84/156/EØF, direktiv 84/491/EØF og direktiv 86/280/EØF ophæves med virkning fra 2012, jf. artikel 16, stk. 10, i direktiv 2000/60/EF.

(32)  Der er taget hensyn til de henstillinger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 5, i direktiv 2000/60/EF, særlig henstillingerne fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø.

(33)  Målet for dette direktiv, som er at fastsætte miljøkvalitetskrav til vand, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af opretholdelse af samme beskyttelsesniveau for overfladevand i hele Fællesskabet bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(34)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(20).

(35)  Ifølge traktatens artikel 174 og som bekræftet i direktiv 2000/60/EF skal Fællesskabet ved udarbejdelsen af sin miljøpolitik tage hensyn til eksisterende videnskabelige og tekniske data, miljøforholdene i de forskellige områder i Fællesskabet, den økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den afbalancerede udvikling af dets områder samt til mulige fordele og ulemper ved handling eller manglende handling -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

Målene i nærværende direktiv behandles som mål i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/60/EF.

Kommissionen forelægger inden 2020 i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af nærværende direktiv.

Artikel 2

Miljøkvalitetskrav

1.  Med henblik på at opnå en god kemisk tilstand for overfladevandområder jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/60/EF, sikrer medlemsstaterne, at disse overfladevandområder, sedimenter og biota med hensyn til sammensætning opfylder miljøkvalitetskravene for prioriterede stoffer som fastsat i bilag I, del A.

Medlemsstaterne træffer til enhver tid de nødvendige foranstaltninger, således at virksomheder, der udleder spildevand, som indeholder prioriterede stoffer, til vandmiljøet, anvender den bedste tilgængelige teknik i produktionen og spildevandsbehandlingen. Disse foranstaltninger baseres på resultaterne af udvekslingen af oplysninger, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 96/61/EF.

Medlemsstaterne sikrer, at miljøkvalitetskravene opfyldes i overensstemmelse med kravene i bilag I, del B.

Medlemsstaterne forbedrer kendskabet til og de tilgængelige oplysninger om kilder til prioriterede stoffer og måder, hvorpå forurening opstår, for at kunne identificere målrettede og effektive kontrolmuligheder.

2.  Når et vandløb løber gennem flere medlemsstater, samordnes overvågningsprogrammerne og de nationale registre for at undgå, at de medlemsstater, der ligger længere nede ad vandløbet, bliver straffet.

3.  Medlemsstaterne overvåger som omhandlet i artikel 8 i direktiv 2000/60/EF koncentrationen af de i bilag I, del A, anførte stoffer, i vand, sedimenter og biota.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at nedenstående koncentrationer af hexachlorbenzen, hexachlorbutadien og kviksølv ikke overskrides i vævet (våd vægt) hos byttedyrene fisk, bløddyr, krebsdyr og andre biota:

Med henblik på overvågning af, om miljøkvalitetskravene for stofferne i første afsnit overholdes, må medlemsstaterne enten indføre strengere krav for vand end dem, der er opstillet i bilag I, del A, eller opstille supplerende krav til biota.

Overvågning af andre stoffer i bilag I kan ske i sedimenter eller biota i stedet for i vand, hvis medlemsstaterne vurderer, at dette er mere hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt. Hvis der påvises høje koncentrationer af stoffer, og medlemsstaterne vurderer, at der er en risiko for, at miljøkvalitetskravene til vand ikke vil blive opfyldt, foretages overvågning i vand med henblik på at sikre, at miljøkvalitetskravene til vand opfyldes.

5.  Kommissionen forelægger senest 12 måneder efter medlemsstaternes indsendelse af oversigterne forslag til kvalitetskrav for koncentrationerne af de prioriterede stoffer i sedimenter og biota.

6.  Medlemsstaterne overholder direktiv 98/83/EF og forvalter de overfladevandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand, i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2000/60/EF. Gennemførelsen af nærværende direktiv berører derfor ikke de bestemmelser, der indeholder strengere krav.

7.  Tilfælde, hvor det er teknisk umuligt at opfylde miljøkvalitetskravene for overfladevandområder, eller hvor dette medfører uforholdsmæssigt store samfundsmæssige eller økonomiske omkostninger, identificeres i medfør af artikel 4, stk. 4, 5 og 6, i direktiv 2000/60/EF med henblik på dermed at fastsætte den mest omkostningseffektive og miljøvenlige fremgangsmåde, hvorpå det mål, der er opstillet i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/60/EF, kan opfyldes.

8.  Kommissionen følger, idet den systematisk anvender den i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 etablerede database til at søge efter stoffer, der er skadelige for vandorganismer, akkumuleres eller er persistente, den tekniske og videnskabelige udvikling, herunder konklusionerne på risikovurderingerne i artikel 16, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2000/60/EF, og fremsætter mindst hvert fjerde år forslag om revision af miljøkvalitetskravene i bilag I, del A, i nærværende direktiv.

Kommissionen undersøger de nyeste videnskabelige data og tekniske fremskridt vedrørende stoffer, der akkumuleres i sedimenter og biota, og udarbejder miljøkvalitetskrav for disse stoffer.

9.  For at sikre en sammenhængende og harmoniseret beregningsmetode fastsætter Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF og senest den ...(21) obligatoriske beregningsmetoder for i hvert fald de stoffer, der er omhandlet i bilag I, del B, punkt 3, andet afsnit, i nærværende direktiv.

10.  Hvis opfyldelsen af miljøkvalitetsnormerne kræver, at visse stoffer forbydes, forelægger Kommissionen hensigtsmæssige forslag til ændring af gældende retsakter eller indførelse af nye retsakter på fællesskabsplan.

11.  Hvis der af hensyn til håndhævelsen af princippet om, at forureneren betaler, og af forsigtighedsprincippet samt sikring af en ensartet gennemførelse i medlemsstaterne er behov for emissionsgrænseværdier, der gælder for hele Fællesskabet, for visse anlæg, stoffer eller punktkilder, eller hvis sådanne emissionsgrænseværdier er hensigtsmæssige med henblik på at sikre overholdelse af miljøkvalitetsnormerne, forelægger Kommissionen forslag herom i overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 96/61/EF.

Artikel 3

For at nå målet i artikel 2 kan medlemsstaterne fastsætte begrænsninger for anvendelsen eller udledningen af stoffer, der er strengere end dem, der er fastsat i direktiv 91/414/EØF og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... af ... [om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler](22), der erstatter nævnte direktiv, eller i anden fællesskabslovgivning.

Artikel 4

Overgangsområde, hvor kravene må overskrides

1.  Hvis der i forbindelse med en eller flere punktkilder ikke findes en teknisk gennemførlig metode til tilstrækkelig rensning af spildevand, udpeger medlemsstaterne overgangsområder, hvor koncentrationen af et eller flere forurenende stoffer ved lave gennemstrømningsforhold kan overskride de relevante miljøkvalitetskrav, for så vidt som det øvrige overfladevandområdes opfyldelse af kravene ikke påvirkes deraf.

Medlemsstaterne udarbejder en handlingsplan, der har til formål at reducere omfang og varighed af de enkelte overgangsområder i de i artikel 13 i direktiv 2000/60/EF nævnte vandområdeplaner med henblik på at opfylde de relevante miljøkvalitetskrav senest i 2018.

2.  Under hensyntagen til de relevante bestemmelser i EF-retten fastsætter medlemsstaterne i hvert enkelt tilfælde udstrækningen af den del af overfladevandområdet omkring udledningspunktet, som skal klassificeres som overgangsområde.

Medlemsstaterne lader en beskrivelse af alle afgrænsninger indgå i de vandområdeplaner, der er omhandlet i artikel 13 i direktiv 2000/60/EF.

3.  Når der er tale om grænseoverskridende vandløb, skal de øvrige berørte medlemsstater give deres samtykke ved fastlæggelsen af det overgangsområde, hvor kravene må overskrides.

4.  Medlemsstaterne revurderer de godkendelser, der er omhandlet i direktiv 96/61/EF, og den forudgående regulering, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra g), i direktiv 2000/60/EF, med henblik på gradvis at mindske udstrækningen af de i stk. 1 omhandlede overgangsområder, der er udpeget i vandområder, der påvirkes af udledning af prioriterede stoffer.

5.  Kommissionen fastsætter efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF, hvilken metode medlemsstaterne skal benytte til at udpege overgangsområderne, hvor kravene må overskrides.

Artikel 5

Medlemsstaternes emissionskontrolmetoder

1.  For at opfylde målene i artikel 1 opstiller medlemsstaterne integrerede planer for emissionskontrol og udfasingsforanstaltninger for prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer inden for rammerne af det i artikel 11 i direktiv 2000/60/EF nævnte indsatsprogram. Plannerne omfatter mindst:

2.  Planerne udarbejdes efter gennemskuelige kriterier og revideres inden for rammerne af revisionen af indsatsprogrammerne. Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen og offentligheden hvert tredje år om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen, og om, hvordan foranstaltningerne har bidraget til at opfylde målene i nærværende direktiv.

Artikel 6

Oversigt over emissioner, udledninger og tab

1.  Hver medlemsstat etablerer på grundlag af oplysninger, der indsamles i medfør af artikel 5 og 8 i direktiv 2000/60/EF og forordning (EF) nr. 166/2006, eller andre disponible data, en oversigt, der i givet fald omfatter kort, over emissioner, udledninger og tab fra alle kilder, over oprindelseskilder til prioriterede stoffer (både punktkilder og diffuse kilder til forurening) og forurenende stoffer, der er opregnet i bilag II eller i bilag I, del A, for hvert vandområde inden for dens territorium samt kilderne hertil, herunder deres koncentrationer i sedimenter og biota. Prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der frigøres fra sedimenter som følge af skibstrafik, opmudringsarbejder eller naturgivne forhold, betragtes ikke som tab.

Medlemsstaterne medtager alle emissionskontrolforanstaltninger, der er truffet for prioriterede stoffer, som er opregnet i bilag I, del A, i oversigten.

2.  Medlemsstaterne udarbejder særlige overvågningsprogrammer for sedimenter og biota, idet de identificerer de arter og væv, der skal analyseres, og fastlægger, hvilken form resultaterne skal udtrykkes i, i overensstemmelse med organismernes sæsonbetingede variationer.

3.  Referenceperioden for måling af de værdier for forurenende stoffer, som skal anføres i oversigten i stk. 1, er et af årene fra 2007 til 2009.

For prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er omfattet af direktiv 91/414/EØF, kan dog som værdi anføres gennemsnittet af årene 2007, 2008 og 2009.

Medlemsstaterne kan ved udarbejdelsen af deres oversigter anvende oplysninger om emissioner, udledninger og tab, som er blevet indsamlet siden ikrafttrædelsen af direktiv 2000/60/EF, forudsat at sådanne oplysninger opfylder de samme kvalitetskrav, som gælder for de i stk. 1 i denne artikel nævnte oplysninger.

4.  Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de oversigter, der opstilles i overensstemmelse med stk. 1, de dertil knyttede referenceperioder og de vandområdeplaner, der er indsendt i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF.

5.  Medlemsstaterne ajourfører deres oversigter som led i den revision af analyser, som er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF.

Som referenceperiode ved fastsættelse af værdier i de ajourførte oversigter benyttes det sidste år, inden den pågældende analyse skal være afsluttet. For prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er omfattet af direktiv 91/414/EØF, kan dog som værdi anføres gennemsnittet af de seneste tre år inden afslutningen af analysen.

Medlemsstaterne offentliggør de ajourførte oversigter i deres ajourførte vandområdeplaner som omhandlet i artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF.

6.  Da emissioner, udledninger og tab af prioriterede stoffer skal udfases eller fuldstændig standses, er det nødvendigt, at medlemsstaterne knytter en tidsplan, som er tilpasset disse mål, til deres oversigt.

7.  Kommissionen kontrollerer senest i 2015, at oversigtens tal for emissioner, udledninger og tab senest i 2025 kan forventes at være i overensstemmelse med målene om reduktion og standsning i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iv), i direktiv 2000/60/EF. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om denne kontrol. Hvis rapporten viser, at det ikke er sandsynligt, at disse mål vil blive nået, foreslår Kommissionen senest i 2016 de nødvendige fællesskabsforanstaltninger i overensstemmelse med traktatens artikel 251.

8.  Kommissionen fastsætter efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF de tekniske specifikationer for analyserne, samt hvilken metode medlemsstaterne skal benytte til at opstille oversigterne.

Artikel 7

Foranstaltninger til reduktion af forurening med prioriterede stoffer

1.  Som led i opfyldelsen af de mål for reduktion af forurening med prioriterede stoffer, som er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iv), i direktiv 2000/60/EF, påser medlemsstaterne, at det indsatsprogram, der er udarbejdet i henhold til artikel 11 i samme direktiv, omfatter forebyggelses- eller kontrolforanstaltninger vedrørende forurening fra punktkilder og diffuse kilder samt miljøkvalitetskrav, der er fastsat i nævnte direktiv.

2.  Medlemsstaterne afgør på grundlag af artikel 4 og 12 i direktiv 2000/60/EF og med henblik på opfyldelse af målene heri, om det er nødvendigt at revidere gennemførelsen af de eksisterende foranstaltninger eller at indføre nye foranstaltninger til reduktion og kontrol af forureningen med prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer. Såfremt disse foranstaltninger bedst træffes på fællesskabsplan, foreslår Kommissionen hensigtsmæssige foranstaltninger på fællesskabsplan.

3.  Inden for rammerne af den i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF omhandlede rapport om gennemførelse af det pågældende direktiv foretager Kommission en formel evaluering af sammenhæng og effektivitet hvad angår alle fællesskabsretsakter, der direkte eller indirekte bidrager til god vandkvalitet. Denne evaluering vil gøre det muligt i givet fald at foreslå, tilpasse eller gennemføre fællesskabsforanstaltninger.

4.  I overensstemmelse med artikel 16, stk. 8 i direktiv 2000/60/EF foreslår Kommissionen emissionskontrolmetoder på grundlag af den bedst tilgængelige teknologi og miljøpraksis, som medlemsstaterne skal anvende for samtlige punktkilder.

Artikel 8

Optagelse af dioxiner og PCB

I henhold til artikel 16 i direktiv 2000/60/EF fremlægger Kommissionen inden den 31. januar 2008 et forslag til revision af nærværende direktiv med henblik på at optage dioxiner og PCBer på listen over prioriterede stoffer i bilag II og fastsætte de tilsvarende miljøkvalitetskrav i bilag I.

Artikel 9

Forurening fra tredjelande

Senest den ...(23) fremlægger Kommission en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om situationen for så vidt angår forurening fra tredjelande. På grundlag heraf kan Europa-Parlamentet og Rådet, såfremt det skønnes nødvendigt, opfordre Kommissionen til at forelægge forslag.

Artikel 10

Ændring af direktiv 2000/60/EF

Bilag X til direktiv 2000/60/EF affattes som angivet i bilag II til nærværende direktiv.

Artikel 11

Ændring af direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF og 84/491/EØF

I direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF og 84/491/EØF udgår bilag II.

Artikel 12

Ændring af direktiv 86/280/EØF

Rubrik B i afdeling I-XI i bilag II til direktiv 86/280/EØF udgår.

Artikel 13

Ophævelse

1.  Direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF ophæves med virkning fra den 22. december 2012.

2.  Indtil den 22. december 2012 kan medlemsstaterne gennemføre overvågning og rapportering i overensstemmelse med artikel 5, 8 og 15 i direktiv 2000/60/EF, i stedet for at gennemføre dem i overensstemmelse med de i stk. 1 ovenfor anførte direktiver.

Artikel 14

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ...(24). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser og forelægger en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15

Supplerende fællesskabsinitiativ

Kommissionen fastsætter klare og gennemsigtige procedurer, der etablerer en strømlinet og målrettet ramme for medlemsstaternes videregivelse af informationer om prioriterede stoffer, som fremmer beslutningsprocessen på fællesskabsplan og giver mulighed for i fremtiden at fastsætte harmoniserede miljøkvalitetskrav til sedimenter og biota samt yderligere emissionskontrol.

Artikel 16

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft dagen efter på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 17

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

MILJØKVALITETSKRAV FOR PRIORITEREDE STOFFER

DEL A: Miljøkvalitetskrav (EQS) for overfladevand

AA: årsgennemsnit

MAC: højeste tilladte koncentration

Enhed: [µg/l].

DEL B: Overholdelse af miljøkvalitetskrav (EQS)

1.  Kolonne 4 og 5: For et givet overfladevandområde er AA-EQS kun overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af koncentrationer, der er målt på forskellige tidspunkter af året, ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet er lavere end kravværdien.

2.  Kolonne 6 og 7: For et givet overfladevandområde er MAC-EQS overholdt, hvis den koncentration, der er målt ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet, ikke er højere end kravværdien.

3.  EQS i dette bilag er med undtagelse af cadmium, bly, kviksølv og nikkel (i det følgende benævnt "metaller") udtrykt som samlet koncentration i hele vandprøven. For metallers vedkommende gælder EQS for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende.

Den naturlige baggrundskoncentration af metaller lægges til EQS-værdien. Hvis vandets hårdhed, pH eller andre kvalitetsparametre desuden påvirker metallers biotilgængelighed, kan medlemsstaterne tage dette i betragtning, når de vurderer overvågningsresultaterne i forhold til EQS. Den naturlige baggrundskoncentration af metaller i vandløb, søer eller kystvande bestemmes under hensyntagen til navnlig jordbunden og den naturlige udvaskning i vandløbsoplande. I vandområdeplanerne redegør medlemsstaterne for den naturlige baggrundskoncentration af metaller og for, hvordan der er taget hensyn til baggrundskoncentrationen af metaller ved vurderingen af resultaterne i forhold til EQS.

BILAG II

ÆNDRING AF BILAG X TIL DIREKTIV 2000/60/EF

Bilag X til direktiv 2000/60/EF affattes således:

BILAG X

TABEL 1: LISTE OVER PRIORITEREDE STOFFER INDEN FOR VANDPOLITIK*

TABEL 2: LISTE OVER STOFFER, DER SKAL GENNEMGÅS MED HENBLIK PÅ IDENTIFICERING SOM MULIGT "PRIORITERET STOF" ELLER SOM MULIGT "PRIORITERET FARLIGT STOF

(1) EUT C 97 af 28.4.2007, s. 3. (2) EUT C (3) Europa-Parlamentets holdning af 22.5.2007. (4) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1. (5) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1). (6) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. (7) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1). (8) EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1. (9) EFT L 181 af 4.7.1986, s. 16. Senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48). (10) EFT L 81 af 27.3.1982, s. 29. Ændret ved direktiv 91/692/EØF. (11) EFT L 291 af 21.10.1983, s. 1. Ændret ved direktiv 91/692/EØF. (12) EFT L 74 af 17.3.1984, s. 49. Ændret ved direktiv 91/692/EØF. (13) EFT L 274 af 17.10.1984, s. 11. Ændret ved direktiv 91/692/EØF. (14) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (15) EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1. (16) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/25/EF (EUT L 106 af 24.4.2007, s. 34). (17) EFT L 227 af 8.9.1993, s. 9. (18) EFT L 161 af 29.6.1994, s. 3. (19) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/20/EF (EUT L 94 af 4.4.2007, s. 23). (20) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11). (21) * To år efter nærværende direktivs ikrafttræden. (22) EUT ... (23) * Et år efter dette direktivs ikrafttræden. (24) * 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden. (25) Denne parameter er miljøkvalitetskravet udtrykt som årsgennemnit (AA-EQS). (26) Denne parameter er miljøkvalitetskravet udtrykt som højest tilladte koncentration (MAC-EQS). Hvis der under MAC-EQS er anført "ikke relevant", fungerer AA-EQS-værdierne også som beskyttelse mod kortvarig høj forurening, da de er væsentligt lavere end værdier, der er afledt af den akutte toksicitet. (27) For den gruppe prioriterede stoffer, som bromerede diphenylethere på listen (nr. 5) i direktiv nr. 2455/2001/EF omfatter, er der kun fastlagt en EQS for pentabromdiphenylether. (28) For cadmium og cadmiumforbindelser (nr. 6) afhænger EQS-værdierne af vandets hårdhedsgrad, som opdeles i fem klasser (klasse 1: <40 mg CaCO3/l, klasse 2: 40 til <50 mg CaCO3/l, klasse 3: 50 til <100 mg CaCO3/l, klasse 4: 100 til <200 mg CaCO3/l og klasse 5: ≥ 200 mg CaCO3/l). (29) 5 For gruppen af polyaromatiske kulbrinter (PAH) (nr. 28) skal hver enkelt EQS overholdes, dvs. at EQS for benzo[a]pyren, EQS for summen af benzo[b]fluoranthen og benzo[k]fluoranthen og EQS for summen af benzo[g,h,i]perylen og indeno[1,2,3-cd]pyren skal overholdes. (30) 6 DDT i alt udgøres af summen af isomererne 1,1,1-trichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 50-29-3), 1,1,1-trichlor-2-(o-chlorphenyl)-2-(p-chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 789-02-6), 1,1-dichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethylen (CAS-nummer 72-55-9) og 1,1-dichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 72-54-8). (31) * 12 måneder efter nærværende direktivs ikrafttræden.