Europa-Parlamentets afgørelse af 22. maj 2007 om nedsættelse af den stående delegation til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og delegationens talmæssige sammensætning
Europa-Parlamentet,
- der henviser til forretningsordenens artikel 188,
- der henviser til sin afgørelse af 10. marts 2004 om medlemstallet for interparlamentariske delegationer, delegationer til de blandede parlamentariske udvalg og delegationer til parlamentariske samarbejdsudvalg(1),
- der henviser til akt af 8. november 2006 om oprettelse af Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling,
1. beslutter at nedsætte en delegation til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling;
2. fastsætter delegationens medlemstal til 60 faste medlemmer og 30 stedfortrædere;
3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.