Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-   der henviser til sin beslutning af 5. maj 1999 om den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure(1),

-   der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 8. marts 2007,

-   der henviser til udkastet til den reviderede fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure (herefter benævnt "reviderede erklæring")

-   der henviser til forretningsordenens artikel 120, stk. 1, og til punkt XVIII, stk. 4 i bilag VI,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0142/2007),

A.   der henviser til, at den stadige udvidelse af anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure øger dennes betydning for EU's lovgivningsproces og ændrer karakteren af de interinstitutionelle forbindelser mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

B.   der henviser til Parlamentets, Rådets og Kommissionens bestræbelser på at gøre EU's lovgivningsproces mere åben, samordnet, effektiv og demokratisk,

C.   der henviser til, at selvom den fælles erklæring fra 1999 om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure har vist sin levedygtighed, har anvendelsen af den i praksis med tiden vist, at der er behov for at ændre den,

D.   der henviser til, at de gentagne udvidelser af Den Europæiske Union har ført nye udfordringer med sig, hvad angår både bedre samordning af procedurerne og den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne,

E.   der henviser til, at den reviderede erklæring lever op til disse forventninger og muliggør en konstruktiv og fleksibel videreudvikling af det interinstitutionelle samarbejde,

F.   der henviser til, at interinstitutionelle aftaler og rammeaftaler har vidtrækkende betydning, og at det for at lette adgangen til dem og sikre åbenhed er meget vigtigt, at alle nugældende aftaler samles og udgives som et bilag til Parlamentets forretningsorden,

1.   bekræfter på ny sit forpligtende engagement i principperne om åbenhed, ansvarlighed og effektivitet og behovet for at forenkle Den Europæiske Unions lovgivningsproces under overholdelse af gældende fællesskabsret;

2.   hilser den reviderede erklæring velkommen, idet den både forbedrer strukturen og indholdet af 1999-erklæringen ved at tilføje en række vigtige bestemmelser, der bringer dokumentet på niveau med nuværende bedste praksis, og som har til formål at styrke samarbejdet mellem de tre institutioner som led i en forbedring af effektiviteten og kvaliteten af EU-lovgivningen;

3.   henstiller til, at Parlamentet vedtager en fremgangsmåde for harmoniseringen af den måde, de forskellige parlamentsudvalg håndterer trilogerne på, ved at indføre en række bestemmelser for parlamentsdelegationernes sammensætning og for kravene til fortrolighed omkring dette arbejde;

4.   udtrykker især tilfredshed med følgende forbedringer indeholdt i den reviderede erklæring:

5.   er overbevist om, at den reviderede erklæring vil bidrage til at skabe øget åbenhed og offentlighed omkring lovgivningsarbejdet under den fælles beslutningsprocedure;

6.   godkender den til nærværende afgørelse vedlagte reviderede erklæring og beslutter at lade den indgå som bilag til sin forretningsorden; opfordrer til, at den reviderede erklæring offentliggøres i Den Europæiske Union's Officielle Tidende;

7.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse med dens bilag til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 279 af 1.10.1999, s. 229.

EUROPA-PARLAMENTET

RÅDET

KOMMISSIONEN

FÆLLES ERKLÆRING OM DEN PRAKTISKE GENNEMFØRELSE AF DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE (ARTIKEL 251 I EF-TRAKTATEN)

GENERELLE PRINCIPPER

1.  Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, i det følgende benævnt "institutionerne", konstaterer, at den nuværende praksis med kontakter mellem Rådets formandskab, Kommissionen og formændene for Parlamentets udvalg og/eller ordførere og mellem Forligsudvalgets to formænd har vist sig at fungere.

2.  Institutionerne bekræfter, at denne praksis, der har udviklet sig i alle faser af den fælles beslutningsprocedure, fortsat skal fremmes. Institutionerne forpligter sig til at gennemgå deres arbejdsmetoder for endnu mere effektivt at udnytte alle de muligheder, der ligger i den fælles beslutningsprocedure som fastlagt i EF-traktaten.

3.  Denne fælles erklæring klargør disse arbejdsmetoder, og hvordan de skal gennemføres i praksis. Den supplerer den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(1), særlig dens bestemmelser om den fælles beslutningsprocedure. Institutionerne forpligter sig til fuldt ud at respektere sådanne forpligtelser på linje med principperne om åbenhed, ansvarlighed og effektivitet. I den forbindelse bør institutionerne drage særlig omsorg for at gøre fremskridt med at forenkle forslag under overholdelse af gældende fællesskabsret.

4.  Institutionerne samarbejder loyalt under hele proceduren med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden, således at de skaber mulighed for eventuelt at vedtage retsakter på et tidligt stadium i proceduren.

5.  Med henblik herpå samarbejder de gennem passende interinstitutionelle kontakter for at følge fremskridtet i arbejdet og undersøge, hvorvidt der er overensstemmelse under alle stadier af den fælles beslutningsprocedure.

6.  Institutionerne forpligter sig til regelmæssigt at udveksle informationer om udviklingen i de forskellige sager under den fælles beslutningsprocedure, under overholdelse af deres respektive forretningsordener. Med henblik på en logisk og samordnet afvikling af arbejdet sørger institutionerne for så vidt muligt at samordne deres respektive tidsplaner. De søger derfor at opstille en vejledende tidsplan for de forskellige stadier indtil den endelige vedtagelse af de forskellige lovforslag under fuld hensyntagen til beslutningstagningsprocessens politiske karakter.

7.  Samarbejdet mellem de tre institutioner som led i den fælles beslutningsprocedure sker ofte i form af trepartsmøder ("triloger"). Dette trilogsystem har vist sin levedygtighed og fleksibilitet ved markant at øge mulighederne for at nå til enighed under første- eller andenbehandlingen, ligesom systemet har bidraget til at forberede arbejdet i Forligsudvalget.

8.  Sådanne møder foregår ofte i uformelle rammer. De kan holdes på alle stadier af proceduren og på forskellige repræsentationsniveauer afhængig af arten af de forventede drøftelser. Hver institution udpeger i overensstemmelse med sin egen forretningsorden sine deltagere i hvert møde, definerer sit mandat til forhandlingerne og informerer i god tid de andre institutioner om arrangementer i forbindelse med møderne.

9.  Eventuelle udkast til kompromistekster, der vil blive forelagt på et kommende møde, fremsendes så vidt muligt til alle deltagere forud for mødet. For at øge åbenheden bekendtgøres triloger, der afholdes i Europa-Parlamentet og Rådet, hvor dette er praktisk muligt.

10.  Formandskabet søger at deltage i møderne i de parlamentariske udvalg. I givet fald behandler det indgående eventuelle anmodninger om information om Rådets holdning.

FØRSTEBEHANDLING

11.  Institutionerne samarbejder loyalt med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden, således at retsakten så vidt muligt kan vedtages ved førstebehandlingen.

Enighed ved førstebehandlingen i Europa-Parlamentet

12.  De nødvendige kontakter etableres for at lette afviklingen af proceduren under førstebehandlingen.

13.  Kommissionen støtter sådanne kontakter og udøver sin initiativret konstruktivt for at fremme en tilnærmelse mellem Rådets og Europa-Parlamentets holdninger under overholdelse af den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, traktaten giver den.

14.  Hvis der er nået til enighed ved uformelle forhandlinger på trilogmøder, fremsender formanden for Coreper i en skrivelse til formanden for parlamentsudvalget detaljer om indholdet af aftalen i form af ændringer til Kommissionens forslag. Denne skrivelse skal angive, at Rådet er rede til at acceptere dette resultat, med forbehold af juridisk-sproglig verifikation, hvis det bekræftes ved afstemningen i plenum. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen.

15.  Når en sag således står umiddelbart overfor at blive afsluttet ved førstebehandlingen, informeres der snarest muligt på en let tilgængelig måde om, at det er hensigten at indgå en aftale.

Enighed på stadiet med den fælles holdning

16.  Hvis der ikke er nået til enighed før Parlamentets førstebehandling, kan kontakterne fortsættes med henblik på at nå til enighed på stadiet med den fælles holdning.

17.  Kommissionen støtter sådanne kontakter og udøver sin initiativret konstruktivt for at fremme en tilnærmelse mellem Rådets og Europa-Parlamentets holdninger under overholdelse af den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, traktaten giver den.

18.  Hvis der nås til enighed, meddeler formanden for parlamentsudvalget i en skrivelse til formanden for Coreper sin indstilling til plenum om at acceptere den fælles holdning uden ændringer, med forbehold af Rådets bekræftelse af den fælles holdning og juridisk-sproglig verifikation. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen.

ANDENBEHANDLING

19.  Rådet redegør i sin begrundelse så klart som muligt for grundene til sin fælles holdning. Europa-Parlamentet tager under andenbehandlingen mest muligt hensyn til denne begrundelse og til Kommissionens udtalelse.

20.  Før Rådet fremsender sine fælles holdninger, bestræber det sig på at samarbejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen om at fastsætte, hvornår de skal fremsendes, for at sikre maksimal effektivitet af lovgivningsproceduren ved andenbehandlingen.

Enighed ved andenbehandlingen i Europa-Parlamentet

21.  Passende kontakter fortsættes, så snart den fælles holdning er fremsendt til Parlamentet, med henblik på en bedre forståelse af de respektive holdninger og for at gøre det muligt at afslutte lovgivningsproceduren hurtigst muligt.

22.  Kommissionen støtter sådanne kontakter og afgiver sin udtalelse med henblik på at fremme en tilnærmelse af Rådets og Europa-Parlamentets holdninger under overholdelse af den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, traktaten giver den.

23.  Hvis der er nået til enighed ved uformelle forhandlinger på trilogmøder, fremsender formanden for Coreper i en skrivelse til formanden for parlamentsudvalget detaljer om indholdet af aftalen i form af ændringer til den fælles holdning. Denne skrivelse skal angive, at Rådet er rede til at acceptere dette resultat, med forbehold af juridisk-sproglig verifikation, hvis det bekræftes ved afstemningen i plenum. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen.

FORLIGSPROCEDURE

24.  Hvis det viser sig, at Rådet ikke vil kunne acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer ved andenbehandlingen, og når Rådet er klar til at forelægge sin holdning, afholdes en første trilog. Hver institution udpeger i overensstemmelse med sin egen forretningsorden sine deltagere i hvert møde og definerer sit mandat til forhandlingerne. Kommissionen oplyser tidligst muligt begge delegationer om, hvordan den agter at udtale sig om Europa-Parlamentets ændringer ved andenbehandlingen.

25.  Trilogmøder afholdes under hele forligsproceduren for at løse udestående spørgsmål og skabe grundlag for at nå til enighed i Forligsudvalget. Resultaterne af trilogerne skal drøftes og eventuelt godkendes på møder i de respektive institutioner.

26.  Forligsudvalget indkaldes af formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet og under overholdelse af traktatens bestemmelser.

27.  Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer til at tilnærme Europa-Parlamentets og Rådets holdninger til hinanden. Disse initiativer kan bl.a. bestå i at udarbejde udkast til kompromistekster på grundlag af Rådets og Europa-Parlamentets holdninger og under overholdelse af den rolle, traktaten giver Kommissionen.

28.  Formandskabet for Forligsudvalget udøves i fællesskab af formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet. Forligsudvalgets møder ledes på skift af en af de to formænd.

29.  Datoerne for Forligsudvalgets møder samt dagsordenen for møderne fastsættes efter fælles aftale mellem de to formænd med henblik på, at Forligsudvalget kan fungere effektivt under hele forligsproceduren. Kommissionen høres om de påtænkte datoer. Europa-Parlamentet og Rådet afsætter passende vejledende datoer til forligsarbejde og underretter Kommissionen herom.

30.  De to formænd kan sætte flere sager på dagsordenen på ethvert møde i Forligsudvalget. Ud over hovedpunktet ("B-punkt"), hvor der endnu ikke er nået til enighed, kan forligsprocedurer om andre emner åbnes og/eller afsluttes uden drøftelser om disse punkter ("A-punkt").

31.  Under overholdelse af traktatens bestemmelser om frister tager Europa-Parlamentet og Rådet så vidt muligt hensyn til tidsplanerne, herunder institutionernes mødefrie perioder og valg til Europa-Parlamentet. Afbrydelser i arbejdet bør under alle omstændigheder være så korte som muligt.

32.  Forligsudvalgets møder afholdes på skift i Europa-Parlamentet og i Rådet med henblik på en ligelig deling af faciliteter, herunder tolkefaciliteter.

33.  Forligsudvalget arbejder på grundlag af Kommissionens forslag, Rådets fælles holdning og Kommissionens udtalelse herom, de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer, Kommissionens udtalelse om Europa-Parlamentets ændringer og et fælles arbejdsdokument for Europa-Parlamentets og Rådets delegationer. Dette arbejdsdokument skal gøre det let for brugerne at identificere de udestående spørgsmål og orientere sig grundigt om dem. Kommissionen forelægger som hovedregel sin udtalelse inden tre uger efter den officielle modtagelse af resultatet af Europa-Parlamentets afstemning og senest ved indledningen af Forligsudvalgets arbejde.

34.  Formændene kan forelægge tekster for Forligsudvalget til godkendelse.

35.  Når Forligsudvalget er nået til enighed om det fælles udkast, konstateres dette enten på et møde i Forligsudvalget eller senere ved en brevveksling mellem de to formænd. En kopi af disse breve sendes til Kommissionen.

36.  Når Forligsudvalget til enighed om et fælles udkast, forelægges det efter en juridisk-sproglig gennemgang for formændene til godkendelse. Under ekstraordinære omstændigheder kan et foreløbigt fælles udkast dog forelægges formændene til godkendelse for at overholde tidsfristerne.

37.  Formændene fremsender det således godkendte fælles udkast til Europa-Parlamentets formand og til Rådets formand med en skrivelse undertegnet af begge. Kan Forligsudvalget ikke nå til enighed om et fælles udkast, underretter de to formænd Europa-Parlamentets formand og Rådets formand herom med en skrivelse undertegnet af begge. Disse skrivelser fungerer som protokol. Kopi af skrivelserne sendes til Kommissionen til orientering. Arbejdsdokumenter benyttet under forligsproceduren bliver tilgængelige i hver institutions register, så snart proceduren er afsluttet.

38.  Forligsudvalgets sekretariat varetages i fællesskab af Rådets og Europa-Parlamentets generalsekretariater i samarbejde med Kommissionens generalsekretariat.

GENERELLE BESTEMMELSER

39.  Finder Europa-Parlamentet eller Rådet det absolut nødvendigt at forlænge de frister, der er fastsat i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underretter de formanden for den anden institution og Kommissionen.

40.  Når institutionerne til enighed ved første- eller andenbehandling eller under forligsforhandlingerne, færdiggøres den tekst, der er nået til enighed om, i snævert samarbejde og efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentets og Rådets juridiske sprogtjenester.

41.  Der kan ikke foretages nogen ændringer i en kompromistekst, der er nået til enighed om, uden eksplicit godkendelse fra både Parlamentets og Rådets repræsentanter på det relevante niveau.

42.  Færdiggørelsen foretages med nødvendigt hensyn til de forskellige procedurer i de to institutioner, særlig med hensyn til overholdelse af frister for afslutning af interne procedurer. Institutionerne forpligter sig til ikke at bruge de fastsatte frister for den juridisk-sproglige færdiggørelse af retsakter til at genoptage drøftelserne om materielle spørgsmål.

43.  Parlamentet og Rådet enes om en fælles præsentation af de tekster, der er udarbejdet af de to institutioner i fællesskab.

44.  Institutionerne forpligter sig til så vidt muligt at benytte gensidigt acceptable standardformuleringer til indsættelse i retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, særlig med hensyn til bestemmelser om udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (i overensstemmelse med komitologiafgørelsen)(2), ikrafttræden, omsætning i national ret og anvendelse af retsakter og respekt for Kommissionens initiativret.

45.  Institutionerne bestræber sig på at holde en fælles pressekonference for at informere om det heldige udfald af lovgivningsprocessen ved første- eller andenbehandlingen eller i Forligsudvalget. De bestræber sig også på at udsende fælles pressemeddelelser.

46.  Når Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget retsakten efter den fælles beslutningsprocedure, undertegnes den af Europa-Parlamentets formand og af Rådets formand samt af de to institutioners generalsekretærer.

47.  De to institutioners formænd modtager teksten til underskrift på deres respektive sprog og undertegner så vidt muligt teksten samtidig ved en fælles, månedlig ceremoni for at undertegne vigtige sager under overværelse af medierne.

48.  Den således undertegnede tekst fremsendes til EU-tidende. Offentliggørelsen i EU-tidende sker normalt inden for en frist af to måneder efter, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget retsakten.

49.  Opdager en af institutionerne en materiel eller indlysende fejl i en tekst (eller i en af de sproglige udgaver), underretter den straks de øvrige institutioner. Vedrører denne fejl en retsakt, der endnu ikke er vedtaget af nogen af institutionerne, udarbejder Europa-Parlamentets og Rådets juridiske sprogeksperter i snævert samarbejde det nødvendige korrigendum. Vedrører fejlen en tekst, der allerede er vedtaget af en eller begge institutioner, vedtager Europa-Parlamentet og Rådet - uanset om teksten er offentliggjort eller ej - efter fælles aftale en berigtigelse udarbejdet i overensstemmelse med deres respektive procedurer.

(1) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (2) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23). Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 27.7.2006, s. 11).