Europa-Parlamentet,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen om stop for tab af biodiversitet inden 2010 - og fremover: opretholdelse af økosystemfunktioner til gavn for menneskeheden (KOM(2006)0216),

-   der henviser til sin beslutning af 20. oktober 1998 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi(1),

-   der henviser til sin beslutning af 14. marts 2002 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om handlingsplaner for biodiversitet: landbrug, fiskeri, økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde samt bevaring af naturressourcer(2),

-   der henviser til sin udtalelse af 25. juni 1993 om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af konventionen om den biologiske diversitet(3),

-   der henviser til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle(4) (fugledirektivet) og til Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2001(5) om gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(6) (habitatdirektivet),

-   der henviser til sin holdning af 31. maj 2001 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets miljøhandlingsprogram 2001-2010(7),

-   der henviser til revision af EU-strategien for bæredygtig udvikling - Ny strategi(8),

-   der henviser til resultatet af det ottende møde i partskonferencen (COP 8) under konventionen om den biologiske mangfoldighed og det tredje møde mellem parterne (MOP 3) i dens Cartagena-protokol om biosikkerhed,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Fiskeriudvalget (A6-0089/2007),

A.   der henviser til, at den nuværende, bekymrende tabsrate for biologisk mangfoldighed sandsynligvis vil stige og fortsætte, hvis der ikke igangsættes omfattende foranstaltninger,

B.   der henviser til, at der kun findes få tilstrækkelige indikatorer, der effektivt kan måle, i hvilket omfang kravene om biologisk mangfoldighed overholdes under gennemførelsen af de forskellige politikker, hvoraf en af de vigtigste er det fælles indeks for fugle i landmiljø,

C.   der henviser til, at biologisk mangfoldighed spiller en central rolle i bevarelsen af liv og livsgrundlag, økonomisk og social udvikling og menneskers velvære samt i opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene for 2015,

D.   der henviser til, at der ifølge FN's millenniumvurdering af økosystemerne fra 2005 har været en forringelse for to tredjedele af alle økosystemers vedkommende siden begyndelsen af 1960'erne,

E.   der henviser til, at tabet af biologisk mangfoldighed hovedsagelig skyldes klimaforandringen, miljøforureningen, de intensive produktionsmetoder i landbruget og en uhensigtsmæssig forvaltning af skove og vandressourcer,

F.   der henviser til, at landbruget som bruger af biologisk mangfoldighed må spille en væsentlig rolle i forvaltningen og bevarelsen af samme biologiske mangfoldighed, og at den fælles landbrugspolitik nu må fremme bæredygtige produktionsmodeller, der er økonomisk levedygtige, og som også kan indvirke på miljøet samt på forbedringen og genopretningen af den biologiske mangfoldighed for det størst mulige antal dyre-, plante- og mikrobearter,

G.   der henviser til, at det er absolut nødvendigt, at der gøres en øget og koordineret indsats for at stoppe tabet af biodiversitet senest i 2010,

1.   glæder sig over Kommissionens ovennævnte meddelelse (KOM(2006)0216) og dens klare tilgang til emnet, dens prioriterede mål for 2007-2008 og dens vigtige støtteforanstaltninger og opfatter den som et godt udgangspunkt for en mere fokuseret strategi for opnåelse af 2010-målet for biologisk mangfoldighed og er enig i, at der skal satses på at styrke gennemførelsen af den eksisterende politik og de eksisterende foranstaltninger;

2.   glæder sig over Potsdam-initiativet, der blev opnået enighed om den 17. marts 2007 mellem G8+5 (Kina, Indien, Mexico, Sydafrika og Brasilien), og som har til formål at bidrage til at begrænse tabet af biodiversitet inden 2010; opfordrer G8+5 til omgående at gennemføre dette initiativ og til at yde finansiering til beskyttelse af havene, til forskning og til forbedret overvågning af udryddelsestruede arter;

3.   understreger den biologiske mangfoldigheds værdi i sig selv og nødvendigheden af at beskytte den mod yderligere forringelse som følge af menneskets påvirkning og indgreb, herunder - men ikke udelukkende - rovdrift, klimaforandringer og tab af habitater;

4.   udtrykker dyb bekymring over det fortsatte tab af biologisk mangfoldighed og den dermed forbundne forringelse af økosystemfunktioner;

5.   anerkender sunde økosystemers afgørende betydning for velstand og velfærd i EU og i hele verden;

6.   understreger, at klimaforandringer og tab af biologisk mangfoldighed er tæt forbundne med hinanden og er lige vigtige;

7.   fastholder, at det er absolut nødvendigt, at der gøres en indsats for at leve op til tilsagnet om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed i EU inden 2010 (givet af Det Europæiske Råd i Gøteborg, 2001, i forbindelse med strategien for bæredygtig udvikling og det sjette miljøhandlingsprogram); understreger det presserende behov for en øget og koordineret indsats for at standse denne udvikling, især set i lyset af den korte tid, der er tilbage til at opfylde 2010-forpligtelserne; støtter den helhedsstrategi, der foreslås i Kommissionens meddelelse, i henhold til hvilken stop for tab af biologisk mangfoldighed bør udgøre en del af alle relevante EU-politikker;

8.   anerkender den betydning, som det nye begreb økosystemfunktioner, der introduceres i Kommissionens meddelelse, kan få i form af et redskab til indarbejdelse af den biologiske mangfoldigheds økonomiske værdi på andre politikområder, og foreslår, at opretholdelsen af økosystemfunktioner bliver et centralt mål for alle EU's horisontale og sektororienterede politikker; advarer imidlertid mod at reducere værdien af biologisk mangfoldighed til de fordele, som mennesket kan drage af den, og mod udelukkende at se tabet af biologisk mangfoldighed som et økonomisk problem;

9.   glæder sig over "EU-handlingsplan frem til 2010 og tiden derefter", der er vedføjet Kommissionens meddelelse som bilag, påpeger, at den er et afgørende redskab og en sidste mulighed for at få aktører på fællesskabs- og medlemsstatsniveau til at gå sammen om nøgleaktioner, der kan føre til opfyldelse af 2010-forpligtelserne, men opfordrer i betragtning af den begrænsede tid, der er tilbage til gennemførelsen, Kommissionen til at sikre, at de nødvendige strukturer er til rådighed for en umiddelbar og effektiv gennemførelse på fællesskabs- og medlemsstatsniveau;

10.   mener, at handlingsplanen vil være utilstrækkelig til at sikre bevarelsen af den biologiske mangfoldighed og til at opretholde økosystemfunktioner på længere sigt; hilser alle forslag, der kan igangsætte en debat i EU om en langsigtet vision som ramme for en langsigtet politik, velkommen; opfordrer Kommissionen til at igangsætte en proces, der kan føre til en langsigtet EU-vision for biologisk mangfoldighed og danne ramme om yderligere politikudvikling;

11.   opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at undersøge og fremsætte forslag til praktiske foranstaltninger, der kan internalisere omkostningerne ved tab af biologisk mangfoldighed i aktiviteter, der har en kraftig negativ indvirkning på den biologiske mangfoldighed;

12.   mener, at hele samfundet i EU, herunder erhvervslivet og uddannelsessektoren, må inddrages aktivt i indsatsen for at beskytte den biologiske mangfoldighed;

Område 1: Biologisk mangfoldighed i EU
Vigtigste levesteder og arter (mål 1)

13.   understreger fugledirektivets og habitatdirektivets centrale rolle for beskyttelsen af EU's biologisk mangfoldighed; påpeger betydningen af, at Natura 2000-nettet (oprettet i henhold til habitatdirektivet) fuldstændiggøres på land og til havs, af en effektiv forvaltning og en tilstrækkelig finansiering af nettet, af en arealplanlægning, der tager hensyn til det, og af en styrkelse af nettets sammenhæng, bæreevne samt dets evne til at forbinde områder, der indgår i nettet, især set i lyset af klimaforandringerne;

14.   fremhæver vigtigheden af at indføje områder i oversøiske lande og territorier, som hører under EU-medlemsstaters højhedsret, i Natura 2000-nettet;

15.   betoner betydningen af yderligere foranstaltninger, der fokuserer på truede arter, og anerkender værdien af at udvide brugen af handlingsplaner for bestemte arter i denne forbindelse; understreger, at bevaringsstatus for habitater og arter, hvis beskyttelse er påkrævet i henhold til habitatdirektivet, regelmæssigt bør vurderes på et videnskabeligt grundlag;

16.   påpeger, at det er nødvendigt med skræddersyede foranstaltninger for at fremme den biologiske mangfoldighed i de nye medlemsstater, og at økosystemtjenester som landskabspleje og økonomiske aktiviteter som turisme er gensidigt afhængige;

17.   konstaterer, at foranstaltninger til fremme af selektive fiskemetoder er en prioritet, da de vil bidrage til fiskeriets bæredygtighed og bevarelsen af biologisk mangfoldighed gennem begrænsning af bifangster;

18.   fremhæver betydningen af den høje grad af biologisk mangfoldighed i regionerne i EU's yderste periferi og opfordrer til, at der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger, med henblik på bevarelse og bæredygtig udnyttelse heraf ;

19.   anerkender, at mens indfangelse af og handel med levende dyr fortsat udgør en trussel mod den biologiske mangfoldighed, har Europa også en række zoologiske institutioner og andre organisationer, som gennem opdrætsprogrammer og bevaringsforanstaltninger in situ viser, at de har betydning for visse truede arters overlevelse;

20.   glæder sig over, at det er Kommissionens hensigt at iværksætte en fælles havpolitik, som er baseret på en helhedstilgang til havene, og henleder opmærksomheden på behovet for en miljømæssig og økologisk bevarelse af havene som en garanti for den økonomiske udvikling af sektorer som fiskeri, turisme m.v.;

Land- og havmiljø generelt (mål 2 og 3)

21.   anerkender, at arealplanlægning og udnyttelse af vilde arter (ved ikke-bæredygtig jagt og fiskeri) er nogle af de hovedfaktorer, der påvirker biologisk mangfoldighed og økosystemfunktioner; understreger især truslerne fra både intensiv dyrkning og braklægning mod skove og landbrugsjord med høj naturværdi; er opmærksom på truslen fra økologisk uholdbare fiskerimetoder, herunder ulovligt fiskeri og fiskeri ved hjælp af ødelæggende og ikke-selektive teknologier, mod fiskebestande, ikke-målarter og marine habitater;

22.   henviser til, at bevarelse af mangfoldigheden i de europæiske kulturlandskaber er af største betydning, ikke kun for at bevare fordelene ved bæredygtigt landbrug, men også for at opretholde genudvekslingen mellem populationer af vilde dyr og planter;

23.   understreger betydningen af at iværksætte reformen af den fælles fiskeripolitik, da den indeholder bestemmelser om bæredygtig udvikling af fiskeressourcerne og begrænsning af overfiskning, som udgør en trussel mod marint liv;

24.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde et særligt handlingsprogram til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, som udgør en fundamental trussel mod genoprettelse af fiskebestandene;

25.   glæder sig over EU's og medlemsstaternes forslag om at medtage marine økosystemer og flodøkosystemer i Natura 2000-netværket af beskyttede områder og kræver, at man også prioriterer områder til genoprettelse af fiskebestandene;

26.   opfordrer Kommissionen til at konsolidere Natura 2000-netværket yderligere ved at udvide det til også at omfatte de ti medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004, samt Bulgarien og Rumænien, da Sortehavet efter de to sidstnævnte landes tiltrædelse nu udgør en del af Fællesskabets farvande;

27.   opfordrer medlemsstaterne til at udnytte alle tilgængelige muligheder i den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, der kan støtte målene om biologisk mangfoldighed, hvad angår land- og havmiljø i bred forstand (f.eks. uden for Natura 2000-områder); opfordrer til yderligere integration af hensynet til biologisk mangfoldighed og økosystemfunktioner i den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik og især til opmærksomhed omkring den mulighed, der byder sig i forbindelse med revisionen af budgettet i 2008-2009;

28.   udtrykker bekymring over de følger, som indførelsen af eksotiske arter og det sandsynlige udslip af genetisk modificerede fisk i marine økosystemer kan få for den biologiske mangfoldighed, og opfordrer Kommissionen til at undersøge farerne nærmere;

29.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme og støtte undersøgelser vedrørende opdræt af nye arter i fangenskab, navnlig arter, der er ramt af overfiskning, for på denne måde at dække markedsbehov, som muligvis ellers ikke vil kunne dækkes som følge af fangstbegrænsninger;

30.   er bekymret over den aftagende mangfoldighed i dyreopdræt og plantesorter; opfordrer derfor til øjeblikkelig gennemførelse i national ret af Rådets direktiv 98/95/EF(9), som skaber et retsgrundlag, der inden for rammerne for lovgivningen om handel med frø giver mulighed for bevarelse in situ og på landbrugsbedrifterne af sorter, der er truet af genetisk erosion;

31.   henviser til, at den fælles landbrugspolitik og den dermed sammenhængende udviklingsdynamik med specialisering og intensivering på den ene side og marginalisering og forsømmelse af bestemte arealer på den anden side har bidraget til et betragteligt tab af biologisk mangfoldighed i de forløbne årtier;

32.   henviser til den store artsrigdom og genetisk mangfoldighed i landbrugets afgrøder og dyr og slår til lyd for, at denne mangfoldighed fastholdes og udbygges;

33.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere forvaltnings- og genopretningsprogrammerne for visse fiskebestande, da disse programmer ofte er uforholdsmæssige med henblik på en korrekt overvågning af de pågældende bestande; henstiller indtrængende til Kommissionen at træffe mere specifikke foranstaltninger, som er forenelige med de fangstredskaber og de fangstmetoder, der benyttes i de berørte biogeografiske områder;

34.   understreger betydningen af en rettidig og faktisk gennemførelse af vandrammedirektivet(10) for at opnå en god økologisk tilstand for og undgå forringelse af ferskvand og af henstillingen om integreret kystzoneplanlægning; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende de økonomiske instrumenter i artikel 5 og artikel 9 i vandrammedirektivet med henblik på at tilskynde til anvendelse med omtanke af denne knappe ressource og sikre et forsvarligt økonomisk grundlag for gennemførelsen af vandområdeplanerne; understreger vigtigheden af at få et ambitiøst havrammedirektiv på plads, så der kan opnås gode miljømæssige vilkår for havmiljøet; betragter det som særlig vigtigt, at den kommende havstrategi gør bevarelsen af biologisk mangfoldighed og økosystemfunktioner til et overordnet hovedmål;

35.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage grundigere kontrol af overholdelsen af fællesskabslovgivningen vedrørende bekæmpelse af forureningen og forringelsen af marine økosystemer;

36.   er opmærksom på den umådelige skade, der påføres økosystemerne i EU af forurenende stoffer, især fra diffuse kilder som forsurende og eutrofierende stoffer, herunder ammonium fra landbruget; understreger betydningen af at mindske belastningen fra forurening fra diffuse kilder, især i og omkring Natura 2000-områder og andre områder med høj naturværdi; fremhæver muligheden for at imødegå disse bekymringer i den kommende revision af direktivet om nationale emissionslofter og gennem en rettidig gennemførelse af den tematiske strategi for luftkvalitet;

37.   er opmærksom på truslen mod økosystemerne fra visse pesticider, flammehæmmende midler og andre persistente, bioakkumulerende og toksiske kemikalier; understreger i denne sammenhæng betydningen af en effektiv gennemførelse af Reach; understreger behovet for at overvåge bioakkumulationen af sådanne forurenende stoffer gennem brug af de øverste rovdyr i fødekæden i land-, ferskvands- og havmiljøer; mener endvidere, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod farerne ved brug af pesticider, eftersom de efter hensigten er giftige og anvendes i miljøet; påpeger, at EU-pesticidlovgivningen - forslag til forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (KOM(2006)0388), forslag til et rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider (KOM(2006)0372), Temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider (KOM(2006)0373) - bør sikre, at tabet af biologisk mangfoldighed i EU ikke øges på grund af brug af pesticider;

38.   påpeger, at det er yderst vigtigt at fremme de beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for at sikre de regionale særtræk, hele den dermed forbundne landlige kultur og de dertil knyttede traditionelle landbrugsmetoder, der gør det muligt at bevare kulturlandskaberne og landbrugssystemerne som habitat for talrige vilde arter;

39.   påpeger, at der i 1992 blev gjort tilløb til at integrere beskyttelse af biologisk mangfoldighed i den fælles landbrugspolitik, og at 2003-revisionen efterfølgende indførte foranstaltninger som miljøkobling, enkeltbetalingsordning (afkobling) og udvikling af landdistrikterne, hvilket virker gunstigt på den biologiske mangfoldighed;

40.   foreslår at gøre biodiversitet til et af hovedprincipperne i det sundhedstjek, den fælles landbrugspolitik skal gennemgå i 2008, og finder det nødvendigt at benytte sundhedstjekket i 2008 til at evaluere effektiviteten af de forskellige foranstaltninger til fordel for biologisk mangfoldighed, særlig foranstaltningerne i skovbrugssektoren, og at gøre noget effektivt ved mangler på dette område;

41.   henleder opmærksomheden på den nye forordning om udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013), der bl.a. indeholder bestemmelser om finansiering af Natura 2000, foranstaltninger til miljøvenligt landbrug og foranstaltninger til bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget og støtte af bæredygtig skovforvaltning og fastholder betalinger til områder med naturbetingede ulemper;

42.   slår til lyd for at fremme (lokale/regionale) partnerskaber mellem jordbesiddere og brugere af landbrugsjorde, naturbeskyttelsesorganisationer, myndigheder og videnscentre, således at de ved decentral tilgang kan finde lokale løsninger på problematikken omkring biologisk mangfoldighed;

43.   opfordrer til, at dyrkning og brug af biomasse til produktion af energi og som brændstof skal udnyttes som en chance til at øge den biologiske mangfoldighed i landbruget; mener, at dette også bør afspejles ved finansieringen af forskning over det syvende rammeprogram for forskning, og at dyrkning af biomasse ikke må medføre fald i biologisk mangfoldighed hverken i eller uden for Den Europæiske Union;

Regional og territorial udvikling (mål 4)

44.   anerkender den stigende fragmentering af økosystemerne, der opstår på grund af spredningen af infrastruktur, industri og boliger; konstaterer, at man gennem god planlægning både kan reducere skaden på økosystemerne betragteligt og identificere muligheder til gavn for økosystemerne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at projekter, der finansieres af Samhørighedsfonden og strukturfondene, ikke er til skade for den biologiske mangfoldighed og økosystemfunktionerne, men i stedet optimerer fordelene ved biologisk mangfoldighed; opfordrer medlemsstaterne til at give prioritet til opretholdelse og retablering af biologisk mangfoldighed og økosystemfunktioner i fysisk planlægning på nationalt, regionalt og lokalt niveau og til at sikre, at der bliver taget tilstrækkelig hensyn til biodiversitet i strategiske miljøvurderinger og vurderinger af virkninger på miljøet;

Invasive fremmede arter og fremmede genotyper (mål 5)

45.   anerkender, at invasive fremmede arter er en af hovedtruslerne mod biologisk mangfoldighed, og at spredningen af invasive fremmede arter stiger betragteligt gennem personers og varers øgede mobilitet; opfordrer til, at der udvikles et samlet fællesskabstiltag som svar på problemet, herunder et tidligt varslingssystem og udfyldning af huller i den lovgivningsmæssige ramme, herunder udvikling af en EU-strategi om invasive fremmede arter;

46.   fremhæver, at immuno-kontraception kan få en afgørende rolle i bekæmpelsen af invasive fremmede arter hos pattedyr, og bemærker den vigtige forskning, der i øjeblikket finder sted på dette område; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at afsætte bevillinger til den europæiske forskning i immuno-kontraception og til at indkalde projektforslag; bemærker, at LIFE+-programmet er et eksisterende rammeprogram, som kunne anvendes på bedre vis til at tilskynde til handling i forbindelse med invasive fremmede arter;

47.   opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at fremsætte forslag til lovgivning, der kan begrænse indførslen af fremmede arter i EU, og til at kontrollere opfyldelsen af CITES-konventionen (konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter);

48.   henleder opmærksomheden på den til tider katastrofale indvirkning fra eksotiske organismer i det marine økosystem; opfordrer til hasteforanstaltninger til forebyggelse af overførsel af organismer i ballastvand og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sediment under IMO;

49.   opfordrer EU til at indføre en effektiv kontrol med udledningen af ballastvand i EU-farvande;

50.   understreger vigtigheden af, at EU's rammelovgivning om genmodificerede organismer gennemføres fuldt ud; fremhæver de potentielle risici for den biologiske mangfoldighed som følge af produktion af GM-afgrøder i industriel skala og anmoder Kommissionen om at vurdere konsekvenserne for de europæiske økosystemer;

51.   udtrykker bekymring over muligheden for, at genetisk modificerede fisk vil slippe ud i marine økosystemer, og sandsynligheden for, at de her vil formere sig med lokale fisk, hvilket kan skabe forstyrrelser i de pågældende økosystemers biologiske mangfoldighed; opfordrer EU til at forbyde, at genetisk modificeret fisk bestemt til EU's fødekæde kommer ind i EU;

52.   glæder sig over Kommissionens erklærede hensigt om at indføre særlig lovgivning vedrørende økocertificering af fisk og opfordrer den indtrængende til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag hurtigst muligt;

Område 2: EU og den globale biologiske mangfoldighed
International styring (mål 6)

53.   støtter kraftigt en effektiv gennemførelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed og opfordrer til, at EU spiller en førende rolle i denne forbindelse; understreger vigtigheden af, at arbejdsprogrammerne i konventionen om den biologiske mangfoldighed gennemføres, herunder dem, der omhandler beskyttede områder; understreger nødvendigheden af at afslutte arbejdet med en international ordning om adgang til genetiske ressourcer og retfærdig fordeling af fordele; mener, at referencemateriale i forbindelse med arter og sorter kun bør opbevares i stater, der er parter i konventionen om den biologiske mangfoldighed; understreger, at den gensidige støtte og synergi mellem internationale miljøaftaler bør øges, og foreslår, at tredjelande, der modtager EU-støtte, bør overholde EU's politik om biologisk mangfoldighed;

54.   anerkender truslen mod biologisk mangfoldighed i højsøområder; opfordrer til, at der under FN's havretskonvention indgås en aftale om beskyttelse af biologisk mangfoldighed i højsøområder; opfordrer EU til at spille en ledende rolle i denne sammenhæng;

55.   anser det for meget vigtigt at fremme aftaler og samordnede handlingsplaner mellem EU og tredjelande om bevarelse af fælles havområder;

56.   fremhæver truslen mod biologisk mangfoldighed fra dybhavsfiskeri med bundtrawl og andre ikke-bæredygtige fiskerimetoder; noterer sig den netop vedtagne beslutning i FN's Generalforsamling om dette emne; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at komme med forslag til lovgivning om bundfiskeri i højsøområder; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med FN og eventuelle relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer med henblik på at vedtage og gennemføre foranstaltninger til forvaltning af alt fiskeri, der finder sted i højsøområder, herunder trawlfiskeri; tilskynder endvidere indtrængende Kommissionen til at arbejde for hurtigt at få gennemført foranstaltninger, der kan beskytte vigtige dybthavshabitater i højsøområder mod ødelæggende fiskerimetoder, herunder bundtrawlfiskeri;

57.   støtter fuldt ud konklusionen på konferencen om biodiversitet i det europæiske udviklingssamarbejde, der blev afholdt i Paris den 19.-21. september 2006, det såkaldte "Paris-budskab"; opfordrer Kommissionen og de relevante medlemsstater til at sikre tildelingen af tilstrækkelige midler til miljø spørgsmål og spørgsmål om biologisk mangfoldighed i EU's oversøiske områder og territorier og forbedret adgang til EU-programmer for lokale organer og ngo'er, der indgår i samarbejde med lokale myndigheder;

58.   beklager den begrænsede opmærksomhed omkring biologisk mangfoldighed og dens aspekter i bilaterale og multilaterale handelsaftaler; slår til lyd for, at denne dimension integreres i verdenshandelen og i de internationale bestræbelser på at ændre ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at give førsteprioritet til anerkendelse af ikke-handelsmæssige hensyn under de igangværende WTO-forhandlinger;

Ekstern bistand (mål 7)

59.   deler bekymringen udtrykt i Revisionsrettens rapport om indarbejdelsen af miljøaspekter i udviklingssamarbejde og konklusionen på vurderingen af EU's biodiversitetspolitik (2004) vedrørende det lave gennemførelsesniveau for handlingsplanen for biodiversitet: økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde; glæder sig over kravet i den europæiske konsensus om udviklingspolitik om en højere grad af øremærkning af midler til biologisk mangfoldighed og om en øget integration af biologisk mangfoldighed i udviklingssamarbejdet;

60.   minder om, at der på trods af disse forhåbninger kun er meget få øremærkede midler til biologisk mangfoldighed i Fællesskabets og medlemsstaternes eksterne bistandsprogrammer; glæder sig over den fjerde kapitaltilførsel fra Den Globale Miljøfacilitet for nylig, men beklager, at det ikke har betydet nogen egentlig forøgelse af midlerne til biologisk mangfoldighed; understreger den centrale betydning af at sætte ind med begrænsede, øremærkede midler til biologisk mangfoldighed i tredjelande;

61.   understreger den centrale betydning af en faktisk integration af biologisk mangfoldighed i Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters eksterne bistandsprogrammer (herunder budgetstøtteforanstaltninger) for at sikre, at de ikke får skadelige virkninger for den biologiske mangfoldighed og økosystemfunktioner; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at skabe kapacitet i modtagerlandene til at integrere biologisk mangfoldighed i de nationale udviklingsstrategier (herunder strategier for fattigdomsbekæmpelse);

62.   udtrykker alvorlig bekymring for, at der til trods for de politiske hensigter er en høj risiko for, at den nye generation af landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter vil fortsætte med at tilsidesætte behovet for biologisk mangfoldighed, hvis ikke Kommissionen indtager en langt mere proaktiv holdning over for modtagerlandene i denne forbindelse;

Handel (mål 8)

63.   anerkender det økologiske fodaftryk fra EU's handel på den biologiske mangfoldighed og økosystemfunktionerne i tredjelande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere, hvor handel har størst indflydelse på biologisk mangfoldighed og økosystemfunktioner, især ved hjælp af bæredygtighedsvurderinger; understreger vigtigheden af at opstille foranstaltninger, der kan reducere den miljømæssige betydning af globaliseringen inden for de multilaterale, regionale og bilaterale frihandelsaftaler; understreger, at EU-politikker ikke bør føre til en forringelse af den biologiske mangfoldighed i tredjelande;

64.   udtrykker dyb bekymring over de dele af EU's vareimport, der forårsager skovrydning i de tropiske egne, herunder import af træ, palmeolie og sojabønner; udtrykker bekymring over, at den nye efterspørgsel efter biobrændstoffer kan forværre presset på de tropiske skove; opfordrer Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at gøre en øjeblikkelig indsats for at vedtage foranstaltninger, der kan afværge eller minimere de negative virkninger for de tropiske skove af en sådan form for handel, herunder bilaterale aftaler under programmet for retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (FLEGT); opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en analyse af mulighederne for yderligere lovgivning, der kan begrænse importen af ulovligt fældet tømmer;

65.   opfordrer medlemsstaterne til at styrke indsatsen mod ulovlig handel med træarter, der er omfattet af CITES-konventionen, og opfordrer de enkelte medlemsstater og Kommissionen til at tilrettelægge en koordineret indsats og tiltag til håndhævelse af CITES-konventionen;

66.   udtrykker sin bekymring over, at fiskeripartnerskabsaftaler tidligere har forværret presset på fiskebestande, ikke-målarter og marine habitater i tredjelandes farvande; understreger den afgørende betydning af at sørge for, at fiskeripartnerskabsaftaler sikrer, at fiskebestandene bevares på et niveau, der giver det størst mulige bæredygtige udbytte og minimerer effekten på ikke-målarter og marine habitater; opfordrer Kommissionen og de enkelte medlemslande til at sikre, at EU's fiskerflåder handler i overensstemmelse med disse aftaler;

Område 3: Biologisk mangfoldighed og klimaforandringer
Klimaforandringer (mål 9)

67.   erkender, at vi er gået ind i en periode med uafvendelige klimaforandringer, der vil få en betydelig virkning på økosystemerne i EU og på globalt plan; understreger, at mange virkninger af klimaforandringerne på menneskeskabte samfund og økonomier vil blive mærkbare på grund af forandringer i økosystemerne; erkender, at ændringer i økosystemerne og disses virkninger på dyrearterne allerede kan observeres; understreger den centrale betydning af en økosystemstrategi rettet mod tilpasning til klimaforandringerne, særligt i forbindelse med politikker, der har med anvendelse af arealer, vand og hav at gøre; opfordrer EU til at fortsætte med at indtage en førende rolle internationalt i arbejdet med at nedbringe den globale udledning af drivhusgasser;

68.   understreger betydningen af, at foranstaltninger til afbødning af klimaforandringerne såsom udvikling af vedvarende energikilder først skal underkastes en vurdering, så det sikres, at de tager hensyn til den potentielt negative effekt på den biologiske mangfoldighed, og at sådanne effekter bør forebygges eller minimeres, navnlig i forbindelse med vindmølleparker, vandkraft og biobrændstoffer;

69.   anerkender, at klimaforandringerne vil lægge yderligere og forstærket pres på EU's økosystemer; understreger vigtigheden af et stort, sammenhængende net af beskyttede områder (især Natura 2000-områder) og af et sundt miljø uden for disse områder, således at økosystemernes overlevelsesevne over for klimaforandringerne styrkes; understreger derfor behovet for at mindske det almindelige pres på økosystemerne (fragmentering, overudnyttelse, forurening og invasive fremmede arter) og udarbejde yderligere tiltag, der er skræddersyet til at imødegå det forøgede pres fra klimaforandringerne, såvel som behovet for en øjeblikkelig vurdering af de habitater og de arter, der er mest truede af klimaforandringerne;

Område 4: Videnbasen
Viden (mål 10)

70.   erkender den enorme udfordring, der ligger i behovet for at forstå biologisk mangfoldighed; udtrykker alvorlig bekymring for, at der afsættes alt for få midler til forskning i biologisk mangfoldighed og økosystemer, i betragtning af den store betydning dette emne har for vores velstand og velfærd; opfordrer til, at der i forskningsprogrammer på fællesskabs- (syvende rammeprogram) og nationalt plan gives højere prioritet til finansiering af forskning i biologisk mangfoldighed;

71.   erkender behovet for mere effektive mekanismer, der kan bevirke, at dokumentation om biologisk mangfoldighed og økosystemfunktioner kan anvendes i politikker på fællesskabs- og medlemsstatsplan såvel som på internationalt plan; støtter forslaget om at oprette en ny EU-mekanisme for uafhængig, autoritativ rådgivning om dette under hensyntagen til allerede eksisterende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge og vurdere konsekvenserne af produktionen af bæredygtig energi for den biologiske mangfoldighed og for ændringer heri i byområder, herunder såvel de positive som de negative konsekvenser af, at nye arter dukker op i byområder;

72.   er foruroliget over nedgangen i bestanden af mange fiskearter og over, at de videnskabelige rapporter fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) kun delvist, om overhovedet, respekteres i forbindelse med fastsættelsen af de årlige, samlede tilladte fangstmængder (TAC); anerkender, at de videnskabelige rapporter ikke er politiske diktater, men mener, at der skal stærke grunde og gode argumenter til for ikke at følge de videnskabelige anbefalinger; mener, at Kommissionen og Rådet i den forbindelse også må fremføre argumenter, der viser, at princippet om den maksimale bæredygtige fangst reelt overholdes i EU;

73.   opfordrer Kommissionen til at finansiere undersøgelser i marine økosystemer, navnlig i områder med bred biologisk mangfoldighed og intensivt fiskeri;

Støtteforanstaltninger
Finansielle midler

74.   udtrykker dyb bekymring for, at beslutninger vedrørende den finansielle ramme vil kunne føre til finansielle begrænsninger i støtten til Natura 2000 og andre tiltag vedrørende biologisk mangfoldighed i EU-handlingsplanen frem til 2010 og tiden derefter;

75.   understreger medlemsstaternes ansvar for at gøre brug af alle til rådighed stående muligheder under den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, Samhørighedsfonden og strukturfondene, Life+ og det syvende rammeprogram og for at stille nationale midler til rådighed; opfordrer til, at der udvises øget hensyn til de finansielle behov under budgetrevisionen i 2008-2009, i forbindelse med hvilken der bør finde en vurdering sted af, hvorvidt EU-midlerne til biologisk mangfoldighed, især til Natura 2000, er tilstrækkelige og tilgængelige;

76.   beklager dog, at Rådet ikke har accepteret Kommissionens forslag, som Europa-Parlamentet støtter, om at afsætte 20 mia. EUR mere til politikken for landdistrikter under den finansielle ramme for perioden 2007-2013, og det så meget desto mere, da disse midler kan anvendes til at øge og uddybe foranstaltninger specielt til fordel for biologisk mangfoldighed;

77.   beklager, at de finansielle midler i Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) har vist sig komplet utilstrækkelige til, at denne kan få den ønskede virkning på forvaltningen af Natura 2000-nettet, der er afhængig af landbrugs- og skovbrugsaktiviteter, da den foreslåede støtte til forbedring af viden og til overvågning er alt for ringe;

78.   henleder opmærksomheden på behovet for at yde finansiel kompensation til lokalsamfund, hvis indkomster er faldet som følge af specifikke foranstaltninger til bevarelse af havmiljøet;

79.   henleder opmærksomheden på de muligheder, der findes i miljøansvarsdirektivet(11), for at anvende princippet om, at forureneren betaler, og opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at gøre brug af disse muligheder til finansiering af foranstaltninger, der kan være med til at opfylde miljømål, herunder målene i habitat- og fugledirektiverne;

Styrkelse af beslutningsprocessen

80.   glæder sig over forslaget om en debat i EU om en langsigtet vision om biologisk mangfoldighed og økosystemfunktioner, der kan fungere som ramme for formuleringen af politikker; understreger, at denne debat bør kædes eksplicit sammen med debatten om Europas fremtid; mener, at denne debat skal være så vidtfavnende som muligt, og navnlig at den skal inddrage regionerne; opfordrer til, at europæiske værdier, der har med naturen at gøre (både inden for EU og på globalt plan), bliver en eksplicit del af den foreslåede erklæring om en europæisk værdier under det tyske formandskab;

81.   anerkender, at vurderingerne af virkningerne af Fællesskabets miljøpolitiske initiativer har høj kvalitet; beklager, at miljødimensionen ofte er svag i vurderingerne af virkningerne af politiske initiativer inden for andre sektorer; opfordrer Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at gennemgå alle nye politiske initiativer for potentielt omfattende negative virkninger på den biologiske mangfoldighed og til at sikre, at der, når sådanne potentielle virkninger er identificeret, i konsekvensanalysen finder en tilstrækkelig behandling sted af overvejelser omkring biologisk mangfoldighed, herunder indvirkningen på økosystemfunktionerne;

82.   understreger vigtigheden af, at der er komplementaritet mellem tiltag på fællesskabs- og medlemsstatsniveau; mener, at "EU-handlingsplan frem til 2010 og tiden derefter" er et yderst vigtigt redskab til at styrke komplementariteten; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilpasse deres tiltag til handlingsplanens tiltag; opfordrer de enkelte medlemsstater til at udvide denne tilpasning til det regionale og lokale niveau;

83.   understreger betydningen af en fuldstændig og konsekvent gennemførelse og håndhævelse af fugle- og habitatdirektiverne; insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige ressourcer til og retter tilstrækkelig opmærksomhed mod denne opgave;

84.   understreger vigtigheden af fysisk planlægning i forhold til biologisk mangfoldighed og økosystemfunktioner; opfordrer de enkelte medlemsstater til at styrke strategier og metoder på regionalt og lokalt niveau til opretholdelse af biologisk mangfoldighed og økosystemfunktioner, bl.a. ved supplerende anvendelse af Natura 2000, vandområdeplanlægning og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og på havet ved gennemførelse af den i havstrategidirektivet angivne økosystemtilgang;

85.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge pres på de ansvarlige for de gentagne forsinkelser med etableringen af regionale rådgivende råd for fiskeri, som er absolut nødvendige for en forbedret kontrol med og bevarelse af fiskeressourcerne;

Partnerskaber

86.   glæder sig over opfordringen til at styrke partnerskaber mellem interesser, der varetager biologisk mangfoldighed og de vigtigste interessentgrupper; understreger vigtigheden af partnerskaber med de vigtigste ejere og brugere af land- og vandressourcer samt af marine ressourcer; støtter især partnerskaber med jægere, fiskere, land- og skovbrugere og med forretnings- og finanssektoren; anerkender den vigtige rolle, som Countdown 2010-initiativet spiller i denne forbindelse;

Undervisning, folkeoplysning og deltagelse

87.   understreger, at det er væsentligt at højne offentlighedens forståelse for vigtigheden af biologisk mangfoldighed og økosystemer for vores velstand og velfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til væsentligt at styrke programmer og kampagner, der skal oplyse og informere offentligheden, til at skabe et politisk krav om handling og til at styrke offentlighedens aktive deltagelse i bevarelsesforanstaltninger; understreger vigtigheden af adgang til information og til klageadgang i denne forbindelse;

88.   bemærker, at mange mennesker følelsesmæssigt er knyttet til landskaber og deres historiske menneskeskabte elementer og værdsætter deres skønhed; beklager, at stordriftslandbruget har ødelagt landskabers biologiske mangfoldighed og skønhed; mener, at retablering af landskaber, f.eks. levende hegn mellem enge, ville blive hilst velkommen af mange og være med til at genskabe den biologiske mangfoldighed;

89.   bemærker, at Europas zoologiske haver og akvarier årligt besøges af over 100 millioner mennesker, og anerkender, at disse institutioner i høj grad er med til at øge offentlighedens bevidsthed;

90.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte bevidstgørelseskampagner med henblik på at øge offentlighedens kendskab til de problemer, der er forbundet med bevarelsen af fiskeressourcerne og de hertil knyttede økosystemer;

Overvågning, evaluering og rapporter

91.   understreger vigtigheden af indikatorer i forbindelse med informering af offentligheden og beslutningstagerne om fremskridt; hilser det foreslåede sæt af overordnede indikatorer for biologisk mangfoldighed velkommen; opfordrer til vedtagelse og bibeholdelse af en indikator for biologisk mangfoldighed som strukturel indikator og som indikator for bæredygtig udvikling;

92.   fremhæver den centrale betydning af, at den langsigtede overvågningskapacitet og -metoder hertil styrkes som støtte for sættet af indikatorer, og af, at der tilvejebringes bredere informationskilder om status for biologisk mangfoldighed, presset på denne og virkningen af de politiske tiltag; understreger behovet for at give bred adgang til denne information gennem et fælles informationssystem;

93.   støtter eksisterende projekter, hvor der udvikles objektive indikatorer for overvågning og evaluering af den biologiske mangfoldighed, og opfordrer Kommissionen til at sikre overholdelse af de forpligtelser, Den Europæiske Union har påtaget sig med konventionen om biologisk mangfoldighed, nemlig bæredygtig udnyttelse og bevarelse af biologisk mangfoldighed og rimelig og retfærdig fordeling af fordelene derved, til at bestræbe sig på, at referencemateriale for arter og sorter kun oplagres i stater, der har undertegnet konventionen om biologisk mangfoldighed, samt til at harmonisere den eksisterende information og benytte de allerede eksisterende net;

94.   glæder sig over Kommissionens forslag om, at der til Rådet og Europa-Parlamentet aflægges en midtvejsevaluering (inden udgangen af 2008) og en endelig evaluering (inden udgangen af 2010 og inden udgangen af 2013) af status i forhold til målene i "EU-handlingsplan frem til 2010 og tiden derefter"; understreger, at resultatet af disse evalueringer bør præge de bredere politik- og budgetrevisionsprocesser, herunder budgetrevisionen i 2008-2009 og politik- og budgetrevisionerne for perioden efter 2013; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at fremsætte en helhedsorienteret og langsigtet strategi for biologisk mangfoldighed efter 2010;

95.   mener, at den eksisterende rapporteringspligt skal strømlines og forenkles, og at fremtidig rapportering ikke må medføre øgede administrative byrder;

o
o   o

96.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 341 af 9.11.1998, s. 41. (2) EUT C 47 E af 27.2.2003, s. 575. (3) EFT C 194 af 19.7.1993, s. 401. (4) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368). (5) EFT C 262 af 18.9.2001, s. 132. (6) EUT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF. (7) EFT C 47 E af 21.2.2002, s. 113. (8) Rådets dokument 10117/06 af 9.6.2006. (9) Rådets direktiv 98/95/EF af 14. december 1998 om ændring med hensyn til konsolidering af det indre marked, genetisk modificerede plantesorter og plantegenetiske ressourcer af direktiv 66/400/EØF, 66/401/EØF, 66/402/EØF, 66/403/EØF, 69/208/EØF, 70/457/EØF og 70/458/EØF om handel med bederoefrø, frø af foderplanter, sædekorn, læggekartofler, frø af olie- og spindplanter og grøntsagsfrø og om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 25 af 1.2.1999, s. 1). (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1). (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56). Ændret ved direktiv 2006/21/EF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15).