Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Det globale Europa: i konkurrence på verdensmarkedet. Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0567),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Det globale Europa: Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi under forandring. En grønbog til brug ved den offentlige høring" (KOM(2006)0763),

-   der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien(1),

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2006 om Kommissionens årsberetning til Europa-Parlamentet om de antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger, som tredjelande har anvendt over for EU (2004)(2),

-   der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om vurderingen af Doha-runden efter afholdelsen af WTO's ministerkonference i Hongkong(3),

-   der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser til Mercosur med henblik på forhandling om en mellemregional associeringsaftale(4),

-   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA(5),

-   der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina(6),

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2005 om tekstiler og beklædning efter 2005(7),

-   der henviser til Kommissionens ledsagedokument til Kommissionens meddelelse med titlen "Økonomiske reformer og konkurrenceevne: hovedkonklusionerne i 2006-rapporten om Europas konkurrenceevne" (SEK(2006)1467),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 23.-24. marts 2006(8),

-   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om bidraget til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 med henblik på Lissabon-strategien(9),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "EU-Kina: tættere partnerskab, store ansvar" og ledsagedokumentet med titlen "Tættere partnerskab, store ansvar. Et oplæg til handels- og investeringspolitik i forholdet mellem EU og Kina" (KOM(2006)0631 og 0632),

-   der henviser til erklæringen vedtaget ved konsensus den 2. december 2006 i forbindelse med den årlige parlamentariske konference om WTO,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0149/2007),

A.   der henviser til, at handelspolitikken kan bidrage betydeligt til stimulering af vækst og jobskabelse i overensstemmelse med målsætningerne i den fornyede Lissabon-dagsorden,

B.   der henviser til, at EU skal vedtage en passende strategi for at kunne imødegå globaliseringens udfordringer og konfrontere øget konkurrence fra større vækstøkonomier, samtidig med at den europæiske model for økonomisk, regional og social samhørighed bevares,

C.   der henviser til, at dette initiativ kun vil lykkes, hvis der er overensstemmelse mellem de interne og eksterne aspekter i den fornyede Lissabon-dagsorden,

D.   der henviser til, at nationale strukturreformer spiller en vigtig rolle for såvel den interne som den eksterne konkurrenceevne i de europæiske virksomheder,

E.   der henviser til, at afbrydelsen af Doha-udviklingsdagsordenen den 24. juli 2006 efter næsten fem års forhandlinger har skabt en ny situation, der har tvunget EU til midlertidigt at tilpasse sine handelspolitiske prioriteter og redskaber, samtidig med at multilateralisme opretholdes som den primære handelspolitiske målsætning,

F.   der henviser til, at handelspolitikken er et middel og ikke et mål i sig selv, og at den bør udformes på en sådan måde, at den bidrager til befolkningernes fælles velfærd i og uden for EU;

G.   der henviser til, at EU inden for de fleste sektorer allerede er en af de mest åbne økonomier i verden,

H.   der henviser til, at den fælles handelspolitiks integrerede karakter er et vigtigt aktiv for EU og gør det muligt for EU at spille en fremtrædende rolle i det internationale handelssystem,

I.   der henviser til, at protektionisme kunstigt beskytter ineffektive sektorer i økonomien mod international konkurrence, leder ressourcer væk fra mere produktive sektorer, hæver prisniveauet og i sidste ende fører til arbejdsløshed,

J.   der henviser til, at der ofte lyder et ramaskrig over den ødelæggende virkning, som liberaliseringen af handelen har på nogle regioner og økonomiske sektorer, mens dens positive indvirkning på innovation, konkurrence og beskæftigelse alt for ofte bliver overset,

K.   der henviser til, at markedsadgangen i stigende grad hindres af forskellige former for ikke-toldmæssige hindringer,

L.   der henviser til, at høje toldsatser stadig udgør en væsentlig handelshindring, især i forbindelse med større vækstøkonomier,

M.   der henviser til, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er den mest effektive ramme til opnåelse af rimelig og retfærdig global handel, idet det løbende udvikler passende regler og sikrer, at disse regler overholdes,

N.   der henviser til, at EU fortsat er opsat på at opnå et positivt resultat af Doha-udviklingsdagsordenen og allerede har vist sin velvilje med en række betydningsfulde tilbud på alle områder af forhandlingerne,

O.   der henviser til, at indgåelsen af bilaterale og regionale frihandelsaftaler under visse omstændigheder bør overvejes igen, men dog med det forhold in mente, at en overdreven anvendelse af sådanne aftaler kan modvirke styrkelsen af det multilaterale system, som EU er fortaler for,

P.   der henviser til, at det er afgørende at finde den rette balance mellem multilaterale, bilaterale og plurilaterale aftaler,

Q.   der henviser til, at EU, når som helst det måtte vise sig nødvendigt, bør være klar til at forsvare sig mod krænkelser af de aftalte regler ved at anvende mekanismer til bilæggelse af tvister og mod uredelig handelspraksis ved at anvende effektive og lovlige handelsbeskyttelsesforanstaltninger og yde øjeblikkelig hjælp til skadelidte sektorer,

R.   der henviser til, at der ikke kan gennemføres en troværdig og legitim handelspolitik uden en meningsfuld inddragelse af Europa-Parlamentet,

S.   der henviser til, at det er vigtigt, at Parlamentet har rettidig adgang til Kommissionens forskellige forhandlingsmandater,

EU i global konkurrence

1.   mener, at handelspolitikken er en uundværlig del af enhver strategi med sigte på vækst- og jobskabelse ved at forbedre Europas konkurrenceevne; hilser derfor ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om et globalt Europa: i konkurrence på verdensmarkedet velkommen som et vigtigt bidrag til den fornyede Lissabon-dagsorden;

2.   mener, at udvikling af samhandelen ikke er et mål i sig selv, men skal vurderes på baggrund af dens indvirkning på den økonomiske vækst, beskæftigelsen og en bæredygtig udvikling; påpeger, at analysen af den europæiske økonomiske konkurrenceevne, i stedet for udelukkende at fokusere på handelstal, også bør fokusere på, hvor stor en andel af det samlede globale output de europæiske producenter tegner sig for, og på beskæftigelsestendenser;

3.   erindrer om EU's forpligtelse til at sikre sammenhæng i sine politikker og mener, at denne forpligtelse stiller krav om, at EU's målsætninger i handelsforhandlinger skal være i overensstemmelse med EU's udviklingspolitik, og at der skal tages særligt hensyn til de mindst udviklede lande og udviklingslandene;

4.   mener, at en større ekstern konkurrenceevne er afgørende for at kunne opfylde Lissabon-målene for vækst og beskæftigelse; mener, at EU i forbindelse med sine foranstaltninger udadtil skal tilskynde til reformer og internationalt samarbejde på det økonomiske område, således at der skabes et gunstigt erhvervsklima, og at bæredygtig udvikling fremmes i hele verden; agter med henblik herpå at arbejde hen imod større sammenhæng og kompatibilitet i de makroøkonomiske politikker, øget monetær og finansiel sikkerhed, samarbejde i skattespørgsmål og eliminering af unfair konkurrence på skatteområdet;

5.   finder det nødvendigt for det første at føre en monetær politik baseret på prisstabilitet, således at det bliver muligt at finansiere teknologiske fremskridt og støtte små og mellemstore virksomheder ved at sætte dem i stand til at vinde indpas på markeder uden for euro-området, for det andet at indføre erhvervsvenlige beskatningssystemer, som vil kunne øge antallet af virksomhedsetableringer og i den forbindelse nedsætte de skatter og afgifter, der svækker effektivitet og vanskeliggør jobskabelse, specielt for særlige befolkningsgrupper som f.eks. kvinder, langtidsledige og ældre, og for det tredje at øge konkurrencen på det indre marked ud fra den betragtning, at jo hårdere konkurrencen er i EU, jo bedre rustede vil de EU-baserede virksomheder være til at konkurrere uden for EU;

6.   er overbevist om, at den sociale model, der er grundlaget for forbindelserne på arbejdsmarkedet i EU, har sat EU i stand til at opretholde en høj grad af global konkurrenceevne i forhold til hovedkonkurrenterne; finder, at den største udfordring, EU står over for, er at sikre, at denne sociale model fortsat kan fungere trods det eksisterende pres på de stadig mere konkurrencedygtige globale markeder med henblik på at sænke de sociale og miljømæssige produktionsomkostninger yderligere;

7.   mener, at fordelene ved et åbent handelssystem opvejer dets potentielt forstyrrende virkninger; mener derfor, at EU bør fortsætte bestræbelserne på at gennemføre det indre marked, fortsætte med at fremme øget global liberalisering og fri og retfærdig handel og modstå protektionisme; mener imidlertid, at der ikke kan ses bort fra dets potentielt ødelæggende virkning for visse sektorer, regioner og lande f.eks. i form af følgerne af virksomhedsflytninger;

8.   mener, at liberaliseringens fordele i høj grad tilfalder de lande, der fjerner toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer og åbner deres markeder; mener derfor, at EU's evne til at øge sin konkurrenceevne blandt andet afhænger af, at den tager handelsbarrierer på globalt niveau op til afhjælpning, sikrer gennemførelsen af det indre marked og åbner sine markeder for tredjelande;

9.   tilslutter sig Kommissionens strategi om at øve positiv indflydelse på globaliseringsprocessen og at forvalte risici;

10.   beklager, at EU-borgerne sætter lighedstegn mellem globalisering på den ene side og faldende europæisk output og tab af arbejdspladser på den anden; påpeger, at EU er nødt til at anlægge en hensigtsmæssig strategi for gennemførelse af de nødvendige reformer for at kunne drage fordel af globaliseringen og dermed fremme produktion og beskæftigelse;

11.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at informere de europæiske borgere bedre om alle aspekter af globaliseringen og de konkrete fordele af EU's deltagelse i det internationale handelssystem;

12.   mener, at de forskellige koncepter til støtte for livslang læring er nyttige redskaber, men ikke et tilstrækkeligt svar på de planlagte ændringer af de globale produktionsstrukturer; kræver, at gennemførelsen af EU's nye konkurrencestrategi gøres betinget af fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen, der skal ændres, således at der i højere grad tages hensyn til de europæiske borgeres berettigede bekymring over, om de er rustet til forandringer;

13.   mener, at øget konkurrence bør tilskynde EU til at fremme indsatsen inden for uddannelse og forskning og udvikling med henblik på at fastholde sin stilling på verdensmarkederne for innovative produkter og højtkvalificerede tjenester og til at forbedre sin stilling gennem skabelsen af nye komparative fordele;

14.   mener, at det er afgørende at støtte en problemfri integration af stærkt innovative europæiske højteknologiske virksomheder i det globale handelssystem;

15.   understreger EU's strategiske behov for at fastholde en tilstrækkelig bred og diversificeret industri på trods af eksternt konkurrencepres; mener således, at liberaliseringen af handelen bør ledsages af og være i overensstemmelse med fornuftige industripolitikker på europæisk såvel som på nationalt plan;

16.   insisterer på, at de små og mellemstore virksomheders aktiviteter er af afgørende betydning for EU's økonomiske succes, og at de gennem forbedret adgang til F&U-aktiviteter skal sættes i stand til at sikre produktionen af varer af høj kvalitet i den øverste ende af værdikæden;

17.   minder om, at EU allerede inden for de fleste sektorer er en af de mest åbne økonomier i verden, og at EU i høj grad har bidraget til og draget fordel af den betydelige udvidelse af den globale handel gennem de sidste 50 år;

18.   mener imidlertid, at de resultater, som EU i forhold til allerede udviklede økonomier samt nye vækstøkonomier kan opnå i det globale handelssystem, påvirkes i negativ retning på grund af manglende gensidighed i betingelser for markedsadgang, utilstrækkelig overholdelse af aftalte handelsregler og udbredelse af uredelig handelspraksis;

19.   bemærker, at mange af verdens lande, inklusive større vækstøkonomier, opretholder høje toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer over for EU's eksport; mener, at en ophævelse eller en betydelig reduktion af sådanne barrierer, der på passende vis tager højde for udviklingshensyn, bør være en af hovedprioriteterne i EU's handelspolitik;

20.   er enig med Kommissionen i, at OECD-landene ikke længere har eneret på verdenshandelssystemet; anbefaler imidlertid, at lande som Mexico optages på Kommissionens liste over vækstøkonomier; minder om, at vækstøkonomier som f.eks. Kina, Brasilien, Rusland, Indien og Mexico allerede tegner sig for over 18 % af de globale handelsstrømme;

21.   kræver, at EU's eksterne politikker sikrer en retfærdig økonomisk udvikling i partnerlandene, bekæmper social dumping og fremmer overholdelsen af sociallovgivningen og bestemmelser om anstændige beskæftigelsesnormer, der som foreslået af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) garanterer arbejdstagerne og deres familier en anstændig indkomst, retten til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og retten til social sikring og fagforeningsfrihed;

22.   understreger behovet for at fremme adfærdskodekser, der inkorporerer målsætningerne vedrørende anstændige beskæftigelsesnormer og andre aspekter af virksomheders sociale ansvar blandt datterselskaber i tredjelande, underleverandører og leverandører, der indgår i et selskabs produktionskæde;

23.   henviser endvidere til den interesse, EU har i at føre og intensivere bilaterale forhandlinger med sine vigtigste udviklede handelspartnere, forudsat at dette ikke bringer EU's miljø- og sundhedsstandarder i fare, og at UNESCO's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed overholdes;

WTO

24.   mener, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er langt den mest effektive ramme til at opnå fri samhandel på globalt plan; mener dog, at WTO-systemet bør ændres på visse punkter for at forbedre dets gennemsigtighed og effektivitet; glæder sig over genoptagelsen af de formelle forhandlinger om Doha-udviklingsdagsordenen og gentager sin kraftige støtte til en vellykket afslutning af disse forhandlinger;

25.   mener, at det er af afgørende betydning for europæiske virksomheder og bør anses som en prioritet af EU's forhandlere at opnå et ambitiøst og afbalanceret udfald af Doha-udviklingsdagsordenen;

26.   bemærker, at Doha-runden er en udviklingsrunde, og at EU's nye samhandelsdagsorden således skal afspejle udviklingsmålene; bemærker yderligere, at den nye samhandelsdagsorden også medfører et særligt ansvar i forbindelse med effektiviteten af EU's udviklingspolitik, navnlig hvad angår de fattigste lande i verden;

27.   mener, at det er af afgørende betydning at gennemføre en fornuftig reform af WTO's institutionelle struktur og beslutningsproces med henblik på at forbedre systemet og tage de udfordringer op, der er forbundet med et stadig stigende antal medlemmer, opfordrer Kommissionen til at bidrage aktivt til en global overvejelse om dette spørgsmål og til at fremlægge konstruktive forslag;

28.   mener, at markederne kunne blive mere åbne, mere afbalancerede og mere effektive, hvis EU gjorde en indsats for at fremme grundlæggende multilaterale konkurrencepolitiske regler, og hvis det internationale samarbejde på dette område blev styrket;

Bilaterale og regionale frihandelsaftaler

29.   understreger, at WTO er det mest velegnede forum til at sikre en retfærdig fordeling af fordelene ved øget globalisering; mener således, at EU's vigtigste prioritet skal være at opnå et ambitiøst, udviklingsorienteret udfald af forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen; anser ikke bilaterale og regionale frihandelsaftaler for at være en optimal løsning; minder om, at sådanne aftaler fører til handelsfordrejninger, ofte er ubalancerede, bidrager til at indføre diskrimination i internationale handelsforhold og har tendens til at reducere engagementet af de deltagende lande i WTO;

30.   mener, at nye bilaterale eller regionale frihandelsinitiativer kun bør iværksættes, når det er nødvendigt for at øge EU's eksports konkurrencemæssige position på vigtige udenlandske markeder, især i tilfælde hvor andre væsentlige handelsmagter allerede har indgået eller er i gang med at forhandle om sådanne aftaler med de pågældende lande eller regioner; kræver fuld gennemsigtighed med hensyn til Kommissionens kriterier for valg af nye partnere til frihandelsaftaler og insisterer på, at der skal gennemføres omfattende konsekvensanalyser af de økonomiske følger og bæredygtigheden med inddragelse af alle aktører, og at resultaterne heraf offentliggøres;

31.   mener, at alle nye frihandelsaftaler, EU indgår, bør være forenelige med WTO-bestemmelserne, være omfattende, ambitiøse, føre til gensidig markedsadgang og desuden sikre vidtrækkende liberalisering af tjenesteydelser og investeringer og gå videre end både eksisterende multilaterale aftaler og forventede aftaler resulterende af en vellykket afslutning af Doha-udviklingsdagsordenen;

32.   mener, at Kommissionen i forhandlingerne om frihandelsaftaler skal være opmærksom på faren for at udelukke de mindre og svagere handelspartnere fra fordelene ved international handel, og insisterer derfor på, at der tages hensyn til deres interesser under hele forhandlingsforløbet;

33.   opfordrer Rådet til at sondre mellem vækstøkonomier og udviklingslande ved udarbejdelsen af forhandlingsmandater til indgåelse af frihandelsaftaler eller associeringsaftaler og sikre, at der altid tages særligt hensyn til udviklingslandenes behov under forhandlingerne;

34.   er overbevist om, at alle fremtidige frihandelsaftaler skal være af moderne tilsnit og omfatte de ILO-standarder, som indgår i de grundlæggende ILO-konventioner;

35.   kræver, at alle nye frihandelsaftaler, som EU indgår, indeholder mekanismer, der gør det muligt helt eller delvis at suspendere aftalernes anvendelse, hvis der er beviser for, at de andre parter ikke opfylder deres forpligtelser; mener, at Kommissionen bør aktivere sådanne mekanismer, når Parlamentet i en beslutning opfordrer den hertil;

36.   opfordrer Kommissionen til at forhandle om fælles grundlæggende bestemmelser for frihandelsaftaler med ligesindede medlemmer af WTO om f.eks. præferentielle oprindelsesregler med det mål for øje at opnå bedre overensstemmelse mellem sådanne aftaler og gøre dem nemmere at bruge til gavn for erhvervslivet;

Plurilaterale/sektorielle forhandlinger

37.   opfordrer Kommissionen og Rådet til også at overveje fordelene ved plurilaterale/sektorielle forhandlinger i visse situationer på linje med aftalen om civile luftfartøjer, aftalen om offentlige indkøb og aftalen om informationsteknologi;

Generel tilgang til handelsforhandlinger

38.   insisterer på, at alle indrømmelser fra EU's side over for sine forhandlingspartnere bør gengældes med indrømmelser fra de pågældende landes side, medmindre udviklingshensyn klart berettiger det modsatte;

39.   henleder opmærksomheden på landbrugets strategiske betydning og multifunktionelle natur i EU; understreger imidlertid, at EU ikke kun bør give indrømmelser på landbrugsområdet under handelsforhandlingerne, og at handelspolitikken fortsat skal være i overensstemmelse med de grundlæggende strategier, der er fastlagt i en flere på hinanden følgende reformer af den fælles landbrugspolitik;

40.   minder om, at EU i sin egenskab af verdens største fælles marked for varer og tjenesteydelser er et meget attraktivt marked for eksportører verden over; henleder opmærksomheden på den betydelige indflydelse, som dette giver EU's forhandlere både inden for de multilaterale rammer og de bilaterale og regionale rammer;

41.   mener, at EU og alle dets handelspartnere i stigende grad bliver nødt til at lægge større vægt på den internationale anerkendelse af miljømæssige minimumsstandarder, der skaber lige vilkår mellem alle partnerne, i forbindelse med gennemførelsen af deres fair trade-politikker;

42.   mener, at det i forbindelse med handelsforhandlingerne på multilateralt, bilateralt eller regionalt niveau skal sikres, at den internationale handel er i overensstemmelse med globale, sociale og miljømæssige forpligtelser og menneskerettighedsforpligtelser, således at den bidrager til de bestræbelser, der allerede er blevet gjort inden for nogle andre rammer; insisterer på, at fremskridt inden for disse emner skal afvejes mod EU's økonomiske handelsinteresser, da udenrigshandel kun er et enkelt, om end vigtigt, aspekt af bæredygtig økonomisk udvikling i EU;

43.   opfordrer Kommissionen til at præcisere sin opfattelse af den rolle, som sociale og miljømæssige regler og standarder skal spille i international handelspolitik, til at fastlægge principper og indhold for det påtænkte sociale og miljømæssige kapitel i nye frihandels- og associeringsaftaler og til at udarbejde en overbevisende strategi for, hvordan man kan fremme accepten af disse kapitler blandt EU's handelspartnere;

Transatlantiske forbindelser

44.   er af den opfattelse, at EU bør diversificere sine økonomiske forbindelser, fastholde sine politikker på områder såsom folkesundhed og miljø og styrke sine økonomiske forbindelser med andre dele af verden på grundlag af fred og principperne om suverænitet, respekt for borgerrettighederne, respekt for miljøet, sociale standarder, menneskerettigheder og udvikling;

45.   mener, at de transatlantiske økonomiske relationer fortsat skal styrkes på grundlag af EU's regler på miljø- og folkesundhedsområdet, og at de ikke må skade den europæiske konkurrencepolitiks uafhængighed og de europæiske regler om beskyttelse af offentlige tjenesteydelser og kulturel mangfoldighed;

46.   anbefaler, at der indsamles pålidelige oplysninger med henblik på at undersøge, i hvilket omfang integrationen af det europæiske og amerikanske økonomiske marked er relevant for de mexicanske og canadiske økonomier og samfund; henleder opmærksomheden på, at udenlandske direkte investeringer i Mexico meget ofte kanaliseres gennem europæiske datterselskaber baseret i USA, hvilket forklarer, hvorfor disse operationer rent faktisk ikke afspejles i oplysninger vedrørende EU og Mexico;

Kina

47.   henviser til sin ovennævnte beslutning om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina; ser Kina som et klart eksempel på, at handelsåbning og aktiv deltagelse på globale og konkurrenceprægede markeder indvirker positivt på den økonomiske vækst og velfærden; er klar over de betydelige sociale og miljømæssige udfordringer, landet står over for; fastholder, at Kina bør overhold alle de forpligtelser, der er en følge af WTO-medlemskabet, herunder bl.a. håndhævelsen af de internationale arbejdsstandarder og beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; glæder sig over Kommissionens ovennævnte meddelelse og arbejdsdokument om EU-Kina og støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at fastlægge en passende strategi for varetagelse af alle aspekter af forbindelserne mellem EU og Kina;

48.   mener, at udviklingen af økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Kina skal ske parallelt med en politisk dialog, der omfatter begge parters forpligtelser på det miljømæssige og sociale område; understreger, at økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina skal være baseret på respekt for retfærdige og upartiske handelsregler og anvendelsen af WTO's regler;

49.   mener, at den utilstrækkelige beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er en af de største udfordringer for EU i forbindelse med dets bilaterale forhandlinger med de kinesiske myndigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at overtale Kina til at respektere TRIPs-aftalerne fuldt ud og forbedre håndhævelsen af domstolenes afgørelser;

Lovgivningsmæssige spørgsmål

50.   understreger den øgede relevans af lovgivningsmæssige spørgsmål i den internationale handel; opfordrer til større overensstemmelse mellem EU's og EU's vigtigste handelspartneres regler og praksis; understreger, at dette ikke bør medføre en minimumsharmonisering af normer og regler, der underminerer borgernes tillid på sundheds-, sikkerheds- og miljøområdet; understreger, at der snarere skal gøres en større indsats for at sikre, at de anerkendes og håndhæves af EU's vigtigste handelspartnere;

51.   anmoder Kommissionen om systematisk at vurdere indflydelsen af EU's interne politikker og lovgivning på den globale konkurrenceevne og i sit reguleringspolitiske arbejde tage skyldigt hensyn til EU's virksomheders konkurrenceposition i og uden for Europa;

52.   understreger, at det er vigtigt at fremskynde ophævelsen af ikketoldmæssige barrierer og at harmonisere tekniske bestemmelser i forbindelse med WTO-frihandelsaftalerne og de bilaterale frihandelsaftaler, navnlig ved at anvende princippet om gensidig anerkendelse;

53.   mener, at den mest effektive måde, hvorpå man kan undgå lovgivningsmæssige forskelligheder, der resulterer i skabelsen af handelshindringer, er at udvikle globale regler og standarder; opfordrer Kommissionen til at tage aktiv del i arbejdet i alle relevante internationale agenturer og standardiseringsorganer;

54.   støtter plurilateralt og bilateralt lovgivningssamarbejde med vigtige partnerlande, så længe det ikke fører til unødig diskrimination af andre, og de pågældende partnere ikke tillades at gribe unødigt ind i EU's interne beslutningsproces;

Beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

55.   opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på forsknings, udviklings- og innovationsområdet; bemærker, at overholdelse af reglerne om patenter og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er af afgørende betydning for EU's eksterne konkurrenceevne, og mener, at EU bør udvise større beslutsomhed i sin indsats over for tredjelande på dette område;

56.   understreger, at forfalskning og piratkopiering medfører tab af arbejdspladser, skaber innovation og berøver regeringerne skatteindtægter; understreger, at en passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og en effektiv håndhævelse er af grundlæggende betydning for en global økonomi;

57.   mener, at EU's vigtigste handelspartneres passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er af afgørende betydning for opretholdelsen og forbedringen af EU's eksterne konkurrenceevne;

58.   glæder sig over Kommissionens tilsagn om at styrke bestemmelserne om intellektuelle ejendomsrettigheder i internationale handelsaftaler og håndhævelsen af eksisterende forpligtelser;

59.   insisterer på, at EU's vigtigste handelspartnere som f.eks. Kina og Rusland håndhæver de intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne og TRIPs-aftalen;

60.   understreger således, at den europæiske politik med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder over for udviklingslande ikke bør gå ud over forpligtelserne i henhold til TRIPs-aftalen, men at den i stedet bør tilskynde til anvendelsen af den fleksibilitet, der ligger i TRIPs-aftalen;

61.   mener, at beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og dokumentation for deres effektive håndhævelse gennem passende retlige og administrative midler bør være en ufravigelig betingelse for WTO-medlemskab;

62.   opfordrer Rådet til at vedtage Kommissionens forslag til Rådets forordning om angivelse af oprindelseslandet for visse varer (KOM(2005)0661), der importeres fra tredjelande, som Europa-Parlamentet støttede i sin beslutning af 6. juli 2006 om oprindelsesmærkning(10);

Strategi for markedsadgang

63.   glæder sig over Kommissionens beslutning om at revidere sin strategi for markedsadgang og ser frem til vedtagelsen af Kommissionens meddelelse om dette emne i 2007; opfordrer Kommissionen til at involvere Parlamentet tæt i dette initiativ;

64.   insisterer på, at det især er nødvendigt at fokusere på ikke-toldmæssige hindringer, der i takt med den gradvise begrænsning af eller fjernelse af tariffer ofte er de vigtigste hindringer for den internationale handel; gør opmærksom på, at de ikke-toldmæssige hindringer er meget forskelligartede, teknisk komplicerede og politisk følsomme, hvilket gør det vanskeligt at håndtere disse, og opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at løse denne vanskelige opgave;

65.   henleder opmærksomheden på, at der er en alvorlig risiko for, at sikkerhedsrelaterede foranstaltninger bliver de primære ikke-toldmæssige barrierer i det 21. århundrede; opfordrer alle lande til at løse deres legitime sikkerhedsproblemer ved hjælp af foranstaltninger, der indebærer så få handelsmæssige restriktioner som muligt, og til at samarbejde - multilateralt, plurilateralt eller bilateralt - med henblik på at nå dette mål;

66.   opfordrer Kommissionens delegationer, medlemsstaternes ambassader og handelsfremmende agenturer, handelskamre og alle andre offentlige og private organisationer, der repræsenterer europæiske interesser i udlandet, til at forbedre koordineringen af deres bestræbelser på at fremme europæiske varer og tjenesteydelser, åbne markeder og øge investeringerne;

Tjenesteydelser

67.   minder om, at tjenesteydelser udgør en stadig større andel af det globale økonomiske output og af EU's BNP; henleder opmærksomheden på de europæiske tjenesteudbyderes høje eksterne konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med alle handelsforhandlinger at tilstræbe en gradvis og gensidig liberalisering af tjenesteydelser og at føre en politik rettet mod øget standardisering, gennemskuelighed og forudsigelighed i regler og bestemmelser på dette område, således at den særdeles konkurrencedygtige europæiske servicesektor kan operere mere frit i tredjelande; bemærker imidlertid, at dette hverken bør føre til tilbud eller krav vedrørende offentlige tjenesteydelser;

68.   mener, at der skal sondres mellem kommercielle og offentlige tjenesteydelser; understreger, at offentlige tjenesteydelser skal holdes ude af alle forhandlinger, navnlig når der er tale om offentlige tjenesteydelser, der dækker borgernes basale behov og giver adgang til grundlæggende "offentlige goder" som f.eks. sundhed, uddannelse, drikkevand og energi og tjenesteydelser, der spiller en vigtig rolle for bevarelsen af den kulturelle mangfoldighed som f.eks. audiovisuelle tjenesteydelser;

69.   insisterer på, at det er nødvendigt at sikre, at partnere i de mindst udviklede lande har politisk råderum til at regulere tjenesteydelser, som er vigtige for deres udvikling;

70.   fastholder, at EU skal fremme udbredelse og anerkendelse af internationale regnskabs- og revisionsstandarder og -metoder, således at markederne bliver mere pålidelige og gennemsigtige, og virksomhederne kan drage fordel af øget sikkerhed og sikres bedre information, hvad angår deres aktiviteter uden for EU;

71.   fastholder navnlig, at EU for at øge sin eksterne konkurrenceevne skal træffe foranstaltninger inden for rammerne af handelspolitikken med henblik på at udbygge sikkerheden ved elektroniske transaktioner og elektronisk handel samt forbedre databeskyttelsen;

72.   mener, at liberalisering af markederne inden for finansielle tjenesteydelser og fremme af kapitalbevægelser skal gå hånd i hånd med øget gennemsigtighed og mere effektive foranstaltninger til bekæmpelse af pengehvidvask, økonomisk støtte til terrorisme og skattesvig, især hvad angår finansielle offshorecentres virksomhed;

Råmaterialer og energi

73.   mener, at råmaterialer, herunder navnlig energiressourcer, fortjener en særstatus i EU's nye handelsdagsorden;

74.   mener i betragtning af, at det også er nødvendigt at bekæmpe klimaændringer gennem mere bæredygtige handelsmønstre, at adgangen til og anvendelsen af energi og ressourcer er betinget af multilaterale regler, der ikke må undermineres af bilaterale handelsaftaler, der indgås med henblik på at opnå de mest fordelagtige adgangsbetingelser;

Offentlige indkøb

75.   finder, at den høje grad af åbenhed på EU's markeder for offentlige indkøb på alle myndighedsniveauer ikke modsvares af tilsvarende adgang for EU-leverandører og navnlig små og mellemstore virksomheder til udenlandske markeder for offentlige indkøb af varer, tjenesteydelser og byggekontrakter, og at Kommissionen bør arbejde hen imod gensidig adgang i forhold til udviklede økonomier og vækstøkonomier inden for denne betydningsfulde økonomiske sektor; er enig i, at indførelsen af målrettede adgangsbegrænsninger på dele af EU's marked for offentlige indkøb undtagelsesvis kan overvejes for at anspore gensidigheden, men vil dog på det kraftigste modsætte sig ethvert forsøg på at lukke dette marked i protektionistisk øjemed;

76.   opfordrer Kommissionen til at sikre meningsfyldte forpligtelser fra de andre deltagere i WTO-aftalen om offentlige indkøb (GPA) inden for rammerne af de igangværende genforhandlinger af denne aftale;

77.   understreger imidlertid behovet for øget gennemsigtighed, og anmoder Kommissionen om ikke at stille alt for høje krav på området for offentlige indkøb, navnlig til offentlige forsyningsselskaber, i det omfang disse krav skaber vanskeligheder for de mindst udviklede partnerlande;

78.   noterer sig visse medlemsstaters initiativ til at skabe balance i GPA til fordel for de små og mellemstore virksomheder; henstiller med henblik herpå til Kommissionen og Rådet, at de insisterer på, at der i GPA, genforhandlet i WTO, indføjes en bestemmelse, der tillader EU at give små og mellemstore virksomheder fortrinsstilling ved tildeling af kontrakter om offentlige indkøb i lighed med andre store stater, der deltager i denne aftale, som f.eks. USA og Japan;

79.   mener, at offentlige indkøb også burde være en del af alle bilaterale og regionale handelsforhandlinger indledt af EU med henblik på at åbne markederne for offentlige indkøb på et afbalanceret grundlag;

Overholdelse af reglerne

80.   understreger behovet for at sikre, at EU's partnerlande fuldt ud overholder regler og forpligtelser som følge enten af deres medlemskab af WTO eller af bilaterale eller regionale aftaler med EU; understreger endvidere den afgørende betydning af WTO's mekanismer til bilæggelse af tvister af hensyn til det multilaterale handelssystems troværdighed og effektivitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage denne mekanisme i brug, hver gang manglende overholdelse fra andre medlemmers side påvirker EU's handelsinteresser i negativ retning, og der ikke kan findes en forhandlingsløsning inden for rimelig tid;

Handelsbeskyttelsesinstrumenter

81.   mener, at tilstræbelsen af yderligere handelsliberalisering gør det endnu mere nødvendigt for EU at bevare sin evne til at beskytte sig selv mod uredelig handelspraksis; anser derfor handelsbeskyttelsesinstrumenter for at være en uundværlig del af EU's strategi for den eksterne konkurrenceevne;

82.   har omhyggeligt noteret sig Kommissionens initiativ til at påbegynde et omfattende revisionsarbejde af handelsbeskyttelseshindringerne og iværksættelse af en offentlig høringsproces på baggrund af ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om grønbogen til brug ved den offentlige høring;

83.   minder om, at det i evalueringen af EU's handelsbeskyttelsesinstrumenter - "Evaluation of EC trade defence instruments" - udarbejdet af Mayer, Brown, Rowe & Maw LLP og fremlagt i december 2005, som angivet i Kommissionens sammenfatning blev konkluderet, at der, som forholdene er i dag, i rimelig og tilstrækkelig grad tages hensyn til de forskellige parters interesser, og støtter derfor den holdning, at der i øjeblikket ikke er noget synligt eller presserende behov for at gennemgå eller ændre Fællesskabets eksisterende handelsbeskyttelsesinstrumenter;

84.   minder om, at der for øjeblikket føres forhandlinger om multilaterale discipliner vedrørende handelsbeskyttelsesinstrumenter inden for rammerne af Doha-udviklingsdagsordenen; glæder sig over disse forhandlinger, men beklager den amerikanske modstand mod reformer af handelsbeskyttelsesinstrumenterne i WTO-regi; mener, at den stadig mere udbredte globale anvendelse af handelsbeskyttelsesinstrumenter, navnlig i de højt udviklede industrilande, nødvendiggør nye og strengere regler på WTO-niveau for at sikre opretholdelsen af en fri og retfærdig verdenshandel;

85.   støtter ideen om at tilpasse disse instrumenter til de nye realiteter i den globale økonomi, men advarer mod faren ved at EU ensidigt frasiger handelsbeskyttelsesinstrumenter i en sådan grad, at det ikke kan bekæmpe uredelig handelspraksis i en international sammenhæng, der er præget af en spredning af en sådan praksis og af tredjelandes intensive udnyttelse og ofte misbrug af handelsbeskyttelseshindringer over for import fra EU;

86.   støtter Kommissionens bestræbelser på at overvåge tredjelandes anvendelse af handelsbeskyttelseshindringer over for import fra EU, at reagere på muligt misbrug og at yde hensigtsmæssig støtte til berørte virksomheder;

Told

87.   understreger betydningen af toldbestemmelser og -procedurer for den korrekte gennemførelse af handelspolitiske foranstaltninger; mener, at der skal findes en passende balance mellem effektiv kontrol og lettelse af handelsstrømme i forbindelse med definitionen og anvendelsen af sådanne bestemmelser og procedurer;

88.   minder om, at de meget komplekse og besværlige importprocedurer, der anvendes i mange lande i verden, ofte medfører betydelige transaktionsomkostninger for europæiske eksportører og udgør vigtige handelshindringer; støtter derfor Kommissionens bestræbelser på at løse dette problem inden for Doha-udviklingsdagsordenen om handelsfremme og gennem bilaterale og regionale forhandlinger;

89.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til seriøst at overveje forslaget om at etablere en fælles europæisk toldmyndighed med henblik på at sikre en mere effektiv anvendelse af toldbestemmelser og -procedurer inden for hele Fællesskabets toldområde;

Valutakurser

90.   bemærker, at valutakurserne udgør en væsentlig faktor i udviklingen af den internationale samhandel; opfordrer Kommissionen til at forelægge konkrete forslag til foranstaltninger, som kan iværksættes, når valutakurserne når et niveau, som vil undergrave EU's konkurrenceevne, og til at overveje at lade sådanne foranstaltninger indgå i den kommende revision af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter;

Institutionelle spørgsmål

91.   mener, at den fælles handelspolitiks troværdighed og effektivitet som et instrument til fremme af EU's konkurrenceevne lider skade som følge af denne politiks manglende legitimitet, der skyldes en utilstrækkelig inddragelse af Europa-Parlamentet;

92.   beklager, at vigtige handelsregler som f.eks. regler om handelsbeskyttelsesinstrumenter stadig ikke er omfattet af den fælles beslutningsprocedure, og at der stadig er usikkerhed omkring anvendelsen af proceduren med samstemmende udtalelse i forbindelse med frihandelsaftaler; opfordrer medlemsstaterne til omgående at afhjælpe denne utilfredsstillende situation ved at gennemføre de nødvendige institutionelle reformer og navnlig bestemmelserne om international handel i traktaten om en forfatning for Europa;

93.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at holde Parlamentet fuldt underrettet om og inddraget i alle nye initiativer, der tages til opfølgning af meddelelsen om et globalt Europa;

o
o   o

94.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0388. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0450. (3) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0419. (5) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 235. (6) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 103. (7) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 110. (8) Rådsdokument 7775/1/06. (9) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 321. (10) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0325.