Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om udkast til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs holdning til udkast til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om godkendelse af opdelingsanordninger til beskyttelse af personerne i køretøjer mod bagageforskydning, leveret som ikke-originalt udstyr til køretøjer (11523/2006 - C6-0346/2006 - 2006/0035(AVC))

P6_TA(2007)0011 A6-0473/2006

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11523/2006)(1),

-   der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 4, stk. 2, andet afsnit, vedrørende Rådets afgørelse 97/836/EF (C6-0346/2006)(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75, stk. 1, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A6-0473/2006),

1.   afgiver samstemmende udtalelse om forslag til Rådets afgørelse;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter ("Overenskomst af 1958 som revideret") (EFT L 346 af 17.12.1997, s.78).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om udkast til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs holdning til udkast til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår førerens fremadrettede synsfelt (11522/2006 - C6-0347/2006 - 2006/0041(AVC))

P6_TA(2007)0012 A6-0472/2006

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11522/2006)(1),

-   der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i Rådets afgørelse 97/836/EF(2) (C6-0347/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75, stk. 1, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A6-0472/2006),

1.   afgiver samstemmende udtalelse om forslag til Rådets afgørelse;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter ("Overenskomst af 1958 som revideret") (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea (KOM(2006)0422 - C6-0438/2006 - 2006/0141(CNS))

P6_TA(2007)0013 A6-0470/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0422)(1),

-   der henviser til forslag til aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 170 og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0438/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0470/2006),

1.   godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Koreas regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om integrering af bæredygtighed i politikken for udviklingssamarbejde (2006/2246(INI))

P6_TA(2007)0014 A6-0474/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 177, 178, 179, 180 og 181,

-   der henviser til EU's reviderede strategi for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. juni 2006, og til den foregående EU-strategi for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Göteborg i 2001, samt til strategiens eksterne dimension, som blev tilføjet af Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002,

-   der henviser til Johannesburg-gennemførelsesplanen, som blev vedtaget på verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i 2002,

-   der henviser til Agenda 21, som blev vedtaget på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992,

-   der henviser til den partnerskabsaftale, som undertegnedes i Cotonou den 23. juni 2000 af medlemmer af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den ene side og af Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side(1), især artikel 19, 23 og 32,

-   der henviser til millenniumerklæringen, som blev vedtaget af FN's generalforsamling i 2000, de deri indeholdte millenniumudviklingsmål og til FN's rapport fra 2005 om investering i udvikling,

-   der henviser til Paris-erklæringen om bistandseffektivitet, der blev vedtaget den 2. marts 2005,

-   der henviser til Monterrey-konsensussen fra 2002, der blev vedtaget på FN-konferencen om udviklingsfinansiering,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand (KOM(2006)0087) og til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), som tager udgangspunkt i denne meddelelse, af 11. april 2006,

-   der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om "den europæiske konsensus om udvikling"(2), der undertegnedes den 20. december 2005,

-   der henviser til EU-strategien "EU og Afrika: på vej mod et strategisk partnerskab", som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. december 2005, og Kommissionens meddelelse "Partnerskab mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling" (KOM(2006)0086),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om revision af strategien for bæredygtig udvikling: En handlingsplatform (KOM(2005)0658),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om 2005-revision af EU's strategi for bæredygtig udvikling: første status og fremtidige retningslinjer (KOM(2005)0037) og bilag (SEK(2005)0225),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om sammenhæng i udviklingspolitikken: Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene (KOM(2005)0134),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om vandforvaltning i udviklingslandene. Strategi og prioriteter for EU's udviklingssamarbejde (KOM(2002)0132),

-   der henviser til EU's vandressourceinitiativ, som blev lanceret på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002,

-   der henviser til det europæiske energiinitiativ, som blev vedtaget på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, og til Kommissionens meddelelse om den fremtidige udvikling af EU's energiinitiativ og de nærmere vilkår for oprettelsen af en energiordning for AVS-landene (KOM(2004)0711),

-   der henviser til de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og de seks regioner i AVS-landene, der træder i kraft i 2008,

-   der henviser til Doha-arbejdsprogrammet, der blev vedtaget af Verdenshandelsorganisationens (WTO) Almindelige Råd den 2. august 2004,

-   der henviser til rapporten om den fjortende samling i FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling den 22. april 2005 og den 1.-12. maj 2006,

-   der henviser til meddelelse fra Joaquín Almunia til Kommissionens medlemmer "Indikatorer for en bæredygtig udvikling til overvågning af EU's strategi for en bæredygtig udvikling" (SEK(2005)0161),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for Afrika: En EU/Afrika-pagt til fremme af Afrikas udvikling (KOM(2005)0489),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning (KOM(2005)0133),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Den Europæiske Unions bidrag (KOM(2005)0132),

-   der henviser til publikationen fra FN's Konference om Handel og Udvikling med titlen: "Economic Development in Africa - Rethinking the Role of Foreign Investment" fra 2005,

-   der henviser til den økonomiske rapport om Afrika med titlen: "Unlocking Africa's Trade Potential", udarbejdet af FN's Økonomiske Kommission for Afrika,

-   der henviser til rapporten fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) rapport fra 2001 med titlen: "DAC Guidelines: Strategies for Sustainable Development",

-   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse "Evaluering af strategien for bæredygtig udvikling" af 28. april 2004,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om klimaændring og udviklingssamarbejde (KOM(2003)0085),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om integrering af miljøhensyn i andre sektorpolitikker - en status over Cardiff-processen (KOM(2004)0394),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om fattigdomsbekæmpelse i landdistrikter: Det Europæiske Fællesskabs politik og tilgang til udvikling i landdistrikter og bæredygtig forvaltning af naturressourcer i udviklingslandene (KOM(2002)0429),

-   der henviser til den sammenfattende rapport med titlen: "Evaluation of the Environment and Forest Regulations 2493/2000 og 2494/2000" fra november 2004, bestilt af det fælles vurderingskontor for Samarbejdskontoret EuropeAid, Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelse og Generaldirektoratet for Udvikling,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af en frivillig FLEGT-licensordning for import af tømmer til Det Europæiske Fællesskab(KOM(2004)0515),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen: "Integrating the environment into EC economic and development cooperation" (SEK(2001)0609),

-   der henviser til OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder fra 2000,

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 1999 om en adfærdskodeks for europæiske virksomheder i udviklingslandene(3),

-   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om små og mellemstore virksomheder i udviklingslandene(4),

-   der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene(5),

-   der henviser til sine beslutninger af 18. januar 2006 om miljøaspekter og bæredygtig udvikling(6) og af 15. juni 2006 om den reviderede strategi for bæredygtig udvikling(7),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0474/2006),

A.   der henviser til, at bæredygtig udvikling i Brundtland-rapporten fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling fra 1987 defineres som en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare; der henviser til, at det navnlig er vigtigt at opretholde jordens kapacitet til at støtte livet i al dets mangfoldighed, respektere begrænsningerne for klodens naturlige ressourcer og fremme bæredygtig produktion og forbrug for at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøforringelse,

B.   der henviser til, at begrebet bæredygtig udvikling har været en grundlæggende målsætning for EU siden 1997, da det blev indføjet i traktaten som et overordnet princip og som sådan bør ligge til grund for alle EU's politikker og aktiviteter,

C.   der henviser til, at under begrebet bæredygtig udvikling betragtes sociale, miljømæssige og økonomiske spørgsmål ikke som værende modstridende, men snarere som indbyrdes sammenhængende og gensidigt styrkende,

D.   der henviser til, at en af hovedmålsætningerne for ovennævnte reviderede EU-strategi for bæredygtig udvikling er at fremme bæredygtig udvikling på verdensplan,

E.   der henviser til, at sigtet med EU's udviklingssamarbejde er at støtte en bæredygtig økonomisk, miljømæssig og social udvikling i udviklingslandene og en jævn og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien og at støtte kampagnen for fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene,

F.   der henviser til, at fortsatte ikke-bæredygtige tendenser i både industri- og udviklingslande på en lang række områder som jordressourcer, transport, klimaændring, fiskeri og forringelse af den biologiske mangfoldighed eller ressourceforbrug i første række påvirker de fattige i udviklingslandene,

G.   der henviser til, at over 1 milliard mennesker, navnlig i de mindst udviklede lande, lever i ekstrem fattigdom for mindre end 1 USD om dagen, mens mellem 1,5 og 3 milliarder mennesker befinder sig under fattigdomsgrænsen på 2 USD om dagen,

H.   der henviser til, at to ud af tre fattige i verden lever i landbrugsområder og er afhængige af de naturlige ressourcer for kunne overleve(8), at 90 % af de mere end en milliard mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er afhængige af skovene(9), og at over en milliard mennesker i verden, mest i fattige samfund, er afhængige af fisk for at kunne dække mindst 30 % af deres behov for animalske proteiner(10),

I.   der henviser til, at den statslige udviklingsbistand (ODA - Official Development Assistance) stadig er langt under sit maksimum i 1990, og det skønnes, at der mangler 20-25 mia. USD årligt,

J.   der henviser til, at EU's medlemsstater har forpligtet sig til at nå ODA-målet på 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2015, og de nye medlemsstater til at øge deres ODA/BNI til 0,33 % senest i 2015,

K.   der henviser til, at fattigdomsbekæmpelsen kun kan føre til bæredygtige mønstre for forbrug og ressourceforvaltning i udviklingslandene, hvis den ledsages af en indsats for et højere niveau med hensyn til uddannelse, sundhed og institutionel kapacitet; der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse kun kan føre til positive resultater, hvis miljø- og naturressourcerne forvaltes på en bæredygtig måde,

L.   der henviser til, at overholdelse af de demokratiske normer og navnlig etablering og styrkelse af transparente og effektive statslige institutioner og af den administrative kapacitet er af afgørende betydning for en effektiv håndtering af de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer i udviklingslandene,

M.   der henviser til, at korruptionen undergraver bistandens effektivitet og derfor svækker EU's udviklingspolitik og udgør en alvorlig hindring for udviklingen i EU's partnerlande,

N.   der henviser til, at der er behov for en ny tilgang for at påvirke markederne til at opnå bæredygtig udvikling, ligesom den private sektor bør bestræbe sig på at oprette retfærdige og bæredygtige samfund,

O.   der henviser til, at fraværet af effektive retssystemer og af økonomiske og intellektuelle ejendomsrettigheder udgør en alvorlig hindring for tilvejebringelse af et investeringsklima, der kan føre til en sund økonomisk udvikling og dermed også sociale fremskridt i mange af de mindst udviklede lande,

P.   der henviser til, at en sund udviklingspolitik og en omfattende udviklingsbistand er vigtige, men ikke vil afstedkomme ændringer med hensyn til bæredygtig udvikling, medmindre de omsættes effektivt til en sammenhængende indsats for udvikling i modtagerlandene, som nødvendigvis skal anerkende og på en bæredygtig måde håndtere mulighederne og truslerne i forbindelse med miljøet,

Q.   der henviser til, at det af en nylig undersøgelse fra FN med titlen: "Economic Development in Africa - Rethinking the Role of Foreign Direct Investment" fremgår, at en sammenkædning af bistand og miljøbeskyttelse reelt kan begrænse fattigdom,

R.   der henviser til, at ulovlig træfældning forårsager miljøskader, medfører milliardtab i dollar for regeringerne i udviklingslandene i tabt indkomst, fremmer korruption, undergraver retsstaten og god regeringsførelse og er en kilde til finansiering af væbnede konflikter,

S.   der henviser til, at 2,6 milliarder mennesker, eller mere end 40 % af verdens befolkning, ikke har adgang til grundlæggende sanitet, og at 1 milliard mennesker er henvist til drikkevand af usikker kvalitet,

T.   der henviser til, at fortsat forurening, forringelse og udtømning af de naturlige ressourcer kan føre til konfliktsituationer i mange udviklingslande,

U.   der henviser til, at udviklingslandenes økonomier svækkes af udsving i energipriserne og lider under den manglende diversificering af energikilder, idet de pågældende lande ofte bruger en betydelig del af deres handelsoverskud på energiimport, hvad der påvirker en stabil udvikling af økonomien i disse lande negativt,

V.   der henviser til, at den kraftige befolkningstilvækst udgør en af udfordringerne for en bæredygtig udvikling på grund af misbrug af naturressourcer med alvorlige miljøforringelser til følge,

1.   glæder sig over, at ovennævnte reviderede EU-strategi for bæredygtig udvikling har fremme af en global bæredygtig udvikling som en af sine vigtigste målsætninger;

2.   glæder sig over, at der i den ovennævnte europæiske konsensus om udvikling opstilles et primært og overordnet mål for EU's udviklingssamarbejde om fattigdomsbekæmpelse som led i en bæredygtig udvikling;

3.   mener, at fremme af en bæredygtig økonomisk vækst og fattigdomsudryddelse, der kædes sammen med miljøbeskyttelse, er en af de største udfordringer for EU's politik for udviklingssamarbejde og ikke kan sikres, uden at der opstilles sociale mål og miljømål, der skal omfatte miljøbeskyttelse og fair adgang til og deling af udbyttet fra de naturlige ressourcer;

4.   understreger, at en ændring i retning af en mere ligelig adgang til naturlige ressourcer og energiressourcer og deres fordeling er en forudsætning for bæredygtig udvikling og en bestanddel af den menneskelige værdighed;

5.   glæder sig over, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(11) også omfatter et temaprogram for en miljøvenlig og bæredygtig forvaltning af de naturlige ressourcer, herunder energi;

6.   fremhæver behovet for at sikre, at de tre elementer af den bæredygtige udvikling, nemlig miljøbeskyttelse, social lighed og samhørighed samt økonomisk velstand integreres og gennemføres korrekt i alle udviklingspolitikker; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at evaluere denne proces;

7.   opfordrer til en styrkelse af mekanismerne for overvågning af fremskridtene hen imod opfyldelse af målene i Johannesburg-gennemførelsesplanen og millenniumudviklingsmålene, f.eks. et mere bindende tilsagn om bæredygtig udvikling som sikrer integrering af de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtig udvikling og fremmer retsstaten og de offentlige institutioner m.m.;

8.   henviser til, at bæredygtig udvikling er et tværgående fænomen, der forudsætter en større politisk sammenhæng inden for alle sektorer for at sikre, at de fungerer gnidningsløst;

9.   pointerer, at der er behov for en større indsats for at bekæmpe den nuværende ikke-bæredygtige udvikling, især når den fører til udslip af drivhusgasser, opfiskning af fiskebestande og tab af biologisk mangfoldighed; anmoder med hensyn til sidstnævnte aspekt alle de involverede parter til at træffe de relevante foranstaltninger for rent faktisk at nå målet om at bremse tabet af biologisk mangfoldighed senest i 2010;

10.   anmoder Kommissionen om at intensivere sine bestræbelser på at integrere miljøhensyn som f.eks. forvaltning af naturlige ressourcer på de vigtigste områder af udviklingspolitikken;

11.   opfordrer Kommissionen til at tilpasse den måde, hvorpå den yder bistand med henblik på at bringe den i overensstemmelse med de nationale strategier for bæredygtig udvikling i de lande, hvor den yder denne bistand;

12.   opfordrer EU til at rådgive udviklingslandene om, hvordan de kan udvikle deres kapacitet til evaluering af miljøpåvirkningen af deres naturlige ressourcer og politikken for ressourceforvaltning, som derefter vil kunne gennemføres som led i samarbejdsprogrammerne med disse lande;

13.   gentager, at det er af største vigtighed at overvåge EU's "økologiske fingeraftryk" i verden, som er udtryk for EU's støtte til fremme af en bæredygtig global udvikling;

14.   fremhæver vigtigheden af at beskytte den biologiske mangfoldighed og foreslår, at dette aspekt enten tilføjes som et nyt hovedtema i strategien for bæredygtig udvikling eller i det mindste tillægges særlig betydning som led i afsnittet om forvaltningen af de naturlige ressourcer;

15.   opfordrer Kommissionen til at samarbejde med AVS-landene om forebyggelse af ulovlig dumping af toksisk affald, både når den foretages lokalt og af internationale aktører med oprindelse i EU, og som er aktive her;

16.   understreger, at der er et påtrængende behov for at bistå udviklingslandene med at tilpasse sig udfordringerne i forbindelse med klimaændringen og at tage de nødvendige skridt til i højere grad at støtte investeringer i rene og effektive teknologier i udviklingslandene; erkender desuden, at EU snarest bør overholde og være mere vidtgående i sine mål om begrænsning af udslip for at hjælpe med at begrænse farlige klimaændringer, som vil ramme udviklingslandene og de fattigste meget hårdt;

17.   anmoder EU om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at bistå sine partnere i udviklingslandene med at overholde de forpligtelser, som de har indgået i forbindelse med de seneste globale forhandlinger om en strategi for bæredygtig udvikling og især bekæmpelsen af klimaændringerne, som i første række vil ramme befolkningen i disse lande (Kyoto, Monterrey, Doha og Johannesburg);

18.   opfordrer til udvikling og formidling af teknologier for alternativ teknologi og understreger, at det haster med at øge de vedvarende energikilders andel på verdensplan væsentligt;

19.   opfordrer Kommissionen til at iværksætte projekter i samarbejde med europæiske energivirksomheder, der er specialiserede i vedvarende energi, som kan lette og fremme overførslen og anvendelsen af miljøvenlige energikilder til individuel og erhvervsmæssig anvendelse i udviklingslandene;

20.   understreger, at infrastrukturer kan udgøre et meget vigtigt aspekt i den bæredygtige udvikling, hvis de er i overensstemmelse med de miljømæssige og sociale retningslinjer, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at der foretages strategiske miljøevalueringer og miljøkonsekvensvurderinger, og at disse offentliggøres, så de er tilgængelige for alle programmer og projekter, som modtager finansiel støtte fra EU, navnlig det nye infrastrukturpartnerskab mellem EU og Afrika, som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet (KOM(2006)0376), som vil indebære EU-støtte til grænseoverskridende infrastrukturprojekter, som vil kunne lukke huller i regionale infrastrukturprojekter, og som - i overensstemmelse med den ovennævnte europæiske konsensus om udvikling - bør give alle medlemsstater lejlighed til at forelægge relevante projekter, uafhængigt af deres direkte bidrag;

21.   pointerer, at de enkelte infrastrukturprojekters økonomiske bæredygtighed - evt. i sammenhæng med reformerne af takstpolitikken - bør garanteres, og at bæredygtigheden i forbindelse med miljøet ikke må sættes på spil;

22.   er opmærksom på antallet af grænseoverskridende og fælles vandressourcer i Afrika, vandressourcernes sårbarhed over for klimaændringer, overforbrug og forurening; opfordrer Kommissionen til at fremme en integreret vandressourceforvaltning som led i infrastrukturpartnerskabet for at sikre vandforsyningen af hensyn til den menneskelige velfærd og miljømæssig bæredygtighed;

23.   erkender, at de miljømæssige og sociale konsekvenser af store infrastrukturprojekter kan være alvorlige; foreslår, at de kriterier, der er udarbejdet af verdenskommissionen for dæmninger, som bl.a. indeholder en analyse af alternativer og offentlig deltagelse, skal danne grundlag for afgørelser vedrørende store dæmningsprojekter;

24.   anmoder om, at en større del af udviklingsbistanden ydes til projekter, som vedrører større bevidsthed om miljø- og sundhedsaspekter,

25.   beklager, at den eksterne dimension af EU's strategi for bæredygtig udvikling ikke er kædet mere snævert sammen med spørgsmål vedrørende den offentlige sundhed som hiv/aids og tuberkulose; understreger, at disse spørgsmål bør tages op både i EU og på verdensplan;

26.   pointerer, at inddragelse af civilsamfundet, ngo'er og især af kvinder i debatten og beslutningsprocessen vedrørende bæredygtig udvikling er af afgørende betydning for at kunne øge borgernes bevidsthed om dette emne; understreger uddannelsens betydning for, at der kan træffes bæredygtige valg på miljøområdet, især blandt den fattigste del af befolkningen;

27.   opfordrer Kommissionen til at støtte kapacitetsopbygning og inddragelse af lokalsamfund og oprindelige folk i adgangen til, kontrollen med og forvaltningen af de naturlige ressourcer;

28.   pointerer, at øget deltagelse forudsætter gennemsigtighed, når de relevante oplysninger stilles til rådighed, og en bedre adgang til EU-dokumenter;

29.   henstiller, at der udarbejdes indikatorer for bæredygtig udvikling til anvendelse i EU's politik for udviklingssamarbejde og for udvidede rapporterings- og sporingsmekanismer i forbindelse med biologisk mangfoldighed og et bæredygtigt miljø;

30.   anmoder om, at nye og gamle medlemsstater gør en langt større indsats for at nå målet om at bidrage med 0,7 % af ODA/BNI til udviklingssamarbejde;

31.   understreger betydningen af, at der sikres overensstemmelse mellem de multilaterale miljøaftaler som Kyoto-protokollen og i WTO-regi, især når det gælder artikel XX i GATT-aftalen om generelle undtagelser for så vidt angår: b) foranstaltninger til beskyttelse af menneskers, dyrs og planters liv, og g) foranstaltninger vedrørende bevarelsen af udtømmelige naturressourcer, hvis disse foranstaltninger gennemføres sammen med restriktioner vedrørende indenlandsk produktion eller forbrug; understreger i denne sammenhæng på ny til den rolle, som konsekvensvurderinger af miljømæssig bæredygtighed spiller i forbindelse med forslag, der vedrører samhandel;

32.   opfordrer USA, Kina og Indien til at ratificere Kyoto-protokollen og sammen med EU at påtage sig ansvaret for en global bæredygtig udvikling;

33.   understreger, at EU bør tage eksportstøttens negative konsekvenser for udviklingslandene og især for de mindst udviklede lande op til overvejelse og gøre en større indsats for at afskaffe denne støtte gennem internationale handelsforhandlinger;

34.   fremhæver betydningen af gældslettelse til de mindst udviklede lande, hvis regeringer respekterer principperne om menneskerettigheder og god regeringsførelse;

35.   mener, at det europæiske netværk for bæredygtig udvikling kan være et centralt forum, hvor medlemsstaterne udveksler erfaringer og deler bedste praksis, bl.a. gennem ordninger for peer-review;

36.   er af den opfattelse, at oprettelsen af et permanent organ for rådgivning og overvågning vedrørende bæredygtig udvikling med deltagelse af medlemsstaterne og repræsentanter for civilsamfundet, som skal undersøge integreringen af dette begreb i EU's politikker og programmer med særligt henblik på udviklingssamarbejde, vil være af stor og afgørende betydning som støtte til Kommissionens interne gruppe om integrering af miljøaspektet i udviklingssamarbejdet;

37.   fremhæver, at industrilandene bør gå forrest med at fremme begrebet bæredygtig udvikling;

38.   slår fast, at bæredygtig udvikling går hånd i hånd med bæredygtige institutioner, og at der derfor er behov for at stille bindende krav, f.eks. ved at sammenkæde gældslettelse med overholdelse af menneskerettighederne og principperne om god regeringsførelse; mener, at dette vil kunne starte en dynamik mellem donorer og resultere i et udviklingssamarbejde, der er baseret på principperne om lighed, partnerskab og ejerskab;

39.   fremhæver betydningen af, at de små og mellemstore virksomheder (SMV) styrkes som et afgørende middel til at fremme den miljømæssige, sociale og økonomiske udvikling i udviklingslandene; opfordrer derfor til en mere intensiv indsats i samarbejde med myndighederne i partnerlandene om udformning af politikker, programmer og projekter, som kan gavne udviklingen af SMV'er, der arbejder ud fra principperne om bæredygtig udvikling; bekræfter sit forslag om at støtte og finansiere regionale institutioner, som fremmer SMV;

40.   henstiller til OECD's medlemsstater, at de bistår udviklingslandene med at lette deres adgang til de nødvendige investeringer og markeder gennem mere effektive programmer for udviklingssamarbejde;

41.   opfordrer til, at fokuseringen på BNP ved evalueringen af fremskridt foretages parallelt med en tilsvarende vurdering af vækstens kvalitative aspekter, som er en forudsætning for bæredygtig udvikling;

42.   understreger behovet for supplerende tiltag, f.eks. bæredygtige foranstaltninger på beskatningsområdet og offentlige indkøb samt en reduktion og gradvis afskaffelse af de subsidier, som både er handelsforvridende og skadelige for miljøet;

43.   opfordrer den private sektor i udviklings- og industrilandene til at tilpasse deres adfærdskodekser eller at forpligte sig til at anvende sådanne adfærdskodekser, hvori der offentligt gøres rede for deres bidrag til at nå målet om bæredygtig udvikling;

44.   opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge og rapportere om effektiviteten af den europæiske adfærdskodeks for virksomheder, der er aktive i udviklingslande, især for så vidt angår kravene om bæredygtig udvikling;

45.   glæder sig over Kommissionens strategi for at fremme virksomhedernes sociale ansvar på internationalt plan; anmoder dog indtrængende Kommissionen om at tillægge dette ansvar en større vægt ved at udarbejde mere bindende regler for europæiske virksomheder, der er aktive i udviklingslande, navnlig når det gælder Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelsesregler;

46.   minder Kommissionen om nødvendigheden af, at dens udviklingsprogrammer er karakteriseret ved gennemsigtighed og ansvarlighed, eftersom korruption i udviklingslandene ofte fører til en forstærkning af ikke-bæredygtige tendenser, f.eks. ulovlig træfældning; fremhæver behovet for at støtte oprettelsen af uafhængige "vagthunde" mod korruption i udviklingslandene ved at afsætte tilstrækkelige midler til sådanne projekter;

47.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at identificere og retsforfølge de personer, som har gjort sig skyldige i indførsel af træ og træprodukter af ulovlig oprindelse, og at bistå AVS-staterne i deres indsats for at sætte en stopper for handel med og markedsføring af sådanne varer;

48.   påpeger på ny betydningen af direkte udenlandske investeringer for udviklingslandene og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme deres udviklingspolitik på en måde, som fører til en forbedring af de nuværende forhold for de økonomiske institutioner og investeringsklimaet i udviklingslandene;

49.   er af den opfattelse, at de lokale myndigheder i udviklingslandene ikke altid er i stand til at fremskaffe de betydelige beløb, som er nødvendige for at gennemføre omfattende investeringer til bygning og vedligeholdelse af infrastrukturer som f.eks. vandforsyning eller kloakering, og at det derfor kun med yderligere tilførsel af privat kapital gennem offentligt/private partnerskaber er muligt at tilvejebringe den nødvendige investeringskapital;

50.   gentager sin opfordring til Kommissionen om at yde en betydelig støtte til licensordningen for FLEGT og de frivillige partnerskabsaftaler; finder, at der især bør lægges vægt på at overbevise partnerlandene om, at de skal indgå i disse partnerskaber og deltage i licensordningen og samtidig hindre, at partnerne unddrager sig ordningen ved at eksportere til tredjelande, hvor der ikke findes licensordninger;

51.   fremhæver vigtigheden af at styrke den sociale dialog med det lokale erhvervsliv i udviklingslandene for at fremme samarbejdet og det fælles ansvar for at sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og at støtte syd-syd- og nord-syd-vidensudveksling på dette område;

52.   opfordrer Kommissionen til under forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler at lægge særlig vægt på strategier, der virker fremmende for en mere alsidig eksport fra AVS-landene, og at støtte modeller for vækst og udvikling, som er miljømæssigt bæredygtige og socialt retfærdige;

53.   fastslår på ny, at for udviklingslandene udgør adgangen til energikilder en helt afgørende prioritet; henstiller derfor, at adgangen til energi fremmes via EU's energiinitiativ og ved at styrke energieffektivitetens profil i udviklingsprogrammerne;

54.   understreger, at, i en situation med en anarkistiske byvækst, er spørgsmålet om vand og kloakering i byområder af afgørende betydning for udviklingen, idet god praksis inden for demokratisk regeringsførelse lokalt kan bygges op omkring lokale offentlige tjenester;

55.   opfordrer udviklingslandene til at drage omsorg for en bæredygtig udnyttelse af deres vandressourcer og at decentralisere forvaltningen af vandressourcerne på lokalt niveau for at inddrage både brugere og beslutningstagere i formuleringen af en vandpolitik så tæt på borgernes behov som muligt;

56.   opfordrer til, at de lokale myndigheder i EU tilskyndes til at afsætte en del af provenuet fra de takster, som opkræves af brugerne for vandforsyning og kloakering, til finansiering af projekter, hvis sigte er en bedre adgang til vand i udviklingslandene;

57.   opfordrer til, at EU bidrager til at opstille strategier for tilskyndelse til en økonomisk udvikling og udvikling af landbruget, der er forenelig med opretholdelse eller genetablering af en høj vandkvalitet, lige fra grundvandet til leveringen til de endelige brugere;

58.   anser det for påkrævet at indarbejde begrebet bæredygtig udvikling i forsknings- og innovationsprocessen;

59.   opfordrer alle parter til at opstille kort- og langsigtede mål for bæredygtig udvikling og at overvåge de fremskridt, der gøres med opnåelsen af disse mål;

60.   tror, at medlemsstaterne i forbindelse med sammenhængen i udviklingspolitikken og indvandringen vil nå frem til en fælles aftale for at tage udfordringerne fra indvandringen op; minder i denne sammenhæng om, at der især bør lægges vægt på pengeoverførsler og en ændring af den politik, der fører til hjerneflugt, så den i stedet bliver til en politik for tiltrækning af højtuddannede; pointerer, at EU ikke bør foranledige hjerneflugt fra udviklingslandene på længere sigt;

61.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne i medlemsstaterne og kandidatlandene.

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. (2) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (3) EFT C 104 af 14.4.1999, s. 180. (4) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 171. (5) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 316. (6) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 185. (7) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0272. (8) WWF (2004) EU Aid: Reducing Poverty through a Sustainable Environment: Why should EU Aid properly address the link between poverty and environment? (9) Verdensbanken (2002): A Revised Forest Strategy for the World Bank Group, 31.10.2002. (10) FAO (2002): The State of World Fisheries and Aquaculture. FAO, Rom, Italien. (11) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2007 for regnskabsåret 2007: aftale efter trepartsmødet den 28. november 2006 - strukturfondene, Den Europæiske Fiskerifond, Den Europæiske Investeringsfond og Det Fælles Forskningscenter (5739/2007 - C6-0060/2007 - 2006/2303(BUD))

P6_TA(2007)0015 A6-0010/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 272, stk. 4, næstsidste afsnit,

-   der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, endeligt vedtaget den 14. december 2006,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(2),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2007 for regnskabsåret 2007, forelagt af Kommissionen den 20. december 2006 (SEK(2006)1776),

-   der henviser til forslaget til ændringsbudget nr. 1/2007, vedtaget af Rådet den 30. januar 2007 (5739/2007 - C6-0060/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0010/2007),

A.   der henviser til, at der er behov for tekniske tilpasninger, således at resultaterne af trepartsmødet den 28. november 2006 kan blive taget i betragtning og gennemført i Den Europæiske Unions budget for 2007,

B.   der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 1/2007 er at gennemføre disse tilpasninger,

1.   glæder sig over forslag til ændringsbudget nr. 1/2007;

2.   godkender forslag til ændringsbudget nr. 1/2007 uændret;

3.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1). (2) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettighedssituationen for dalitterne i Indien

P6_TA(2007)0016 B6-0021/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til høringen i Udviklingsudvalget den 18. december 2006,

-   der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien(1) og Parlamentets årlige beslutninger om menneskerettigheder fra 2000, 2002, 2003 og 2005,

-   der henviser til den generelle henstilling XXIX (diskrimination på grund af herkomst) vedtaget af De Forenede Nationers komite for afskaffelse af racediskrimination den 22. august 2002 og de 48 foranstaltninger, der skal træffes af de kontraherende parter,

-   der henviser til den undersøgelse, som er blevet foretaget af FN's underkommission om fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, hvori der arbejdes med forslag til principper og retningslinjer for afskaffelse af "diskrimination på grund af arbejde og herkomst"; der også henviser til den foreløbige rapport fra de særlige ordførere om diskrimination på grund af arbejde og herkomst,

-   der henviser til de forskellige bestemmelser i Indiens forfatning vedrørende beskyttelse og fremme af dalitternes rettigheder, som vedrører mindst 167 mio. mennesker, herunder bestemmelserne om afskaffelse af urørlighedsbegrebet, forbudet mod diskrimination på grund af kastetilhørsforhold, lige muligheder i forbindelse med offentlig ansættelse, positiv særbehandling i forbindelse med undervisning, beskæftigelse og politisk virksomhed via kvoter inden for statsdrevne institutioner og politisk repræsentative organer; der også henviser til de mange lovgivningsforanstaltninger med påbud om afskaffelse af nogle af de værste sædvaner i forbindelse med urørlighed og diskrimination på grund af kaste, herunder slavearbejde, manuel latrintømning og grusomheder over for dalitter,

-   der henviser til den nationale menneskerettighedskommission, de nationale og statslige kommissioner for registrerede kaster og den nationale Safai Karamchari-kommission, der beskæftiger sig med problemet med manuel latrintømning,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 91 og artikel 90, stk. 4,

A.   der henviser til, at Indien er det største fungerende demokrati i verden, hvor alle borgere er lige foran valgurnen, at Indiens foregående præsident og statsoverhoved var en dalit, og at dalitter har været ministre; der henviser til, at der findes hinduiske trosretninger, som forkaster diskrimination og udelukkelse på grund af tilhørsforhold til en kaste som en religiøs vildfarelse,

B.   der henviser til, at dalitter og tilsvarende grupper også findes i Nepal, Pakistan og Bangladesh,

C.   der henviser til, at Indiens nationale menneskerettighedskommission har rapporteret, at gennemførelsen af loven om registrerede kaster og stammer (forebyggelse af grusomheder) fortsat er meget utilstrækkelig, og at den har offentliggjort adskillige henstillinger med henblik på at løse dette problem,

D.   der henviser til, at politiet på trods af 27 officielt registrerede grusomheder mod dalitter hver dag ofte hindrer dalitter i at få adgang til politistationer, nægter registrering af dalitters sager og regelmæssigt og ustraffet udøver tortur mod dalitter,

E.   der henviser til, at på trods af, at mange dalitter ikke aflægger rapport om forbrydelser af angst for repressalier fra de dominerende kasters side, viser officielle politistatistikker, at der i gennemsnit de seneste 5 år er blevet myrdet 13 dalitter om ugen, at 5 dalitters hjem eller ejendom er blevet brændt hver uge, at der er blevet kidnappet eller bortført 6 dalitter hver uge, at der er blevet voldtaget 3 dalit-kvinder hver dag, at 11 dalitter hver dag er blevet slået, og at der er blevet begået en forbrydelse mod en dalit hvert attende minut(2);

F.   der henviser til, at en nylig undersøgelse om urørlighed i Indiens landområder(3), omfattende 565 landsbyer i 11 stater, viste, at social- sundhedshjælpere nægtede at aflægge besøg i dalit-hjem i 33 % af landsbyerne, at dalitterne som følge af segregationspraksis og kastesystemet blev nægtet adgang til politistationer i 27,6 % af landsbyerne, at dalitternes børn skulle sidde for sig selv, når de spiste, i 37,8 % af statens skoler, at dalitterne ikke fik udleveret post til deres hjem i 23,5 % af landsbyerne, og at dalitterne blev nægtet adgang til vandressourcer i 48,4 % af landsbyerne,

G.   der henviser til, at halvdelen af Indiens dalit-børn er underernærede, at 21 % er "stærkt undervægtige", og at 12 % dør, inden de fylder fem år(4),

H.   der henviser til, at urørlighed i skoler har bidraget til, at procentsatsen af dalit-børn, der går ud af skolen, og graden af analfabetisme for dem ligger langt over gennemsnittet for den almindelige befolkning, hvor alfabetiseringskløften mellem dalitter og ikke-dalitter næsten ikke har ændret sig siden Indiens uafhængighed, og at alfabetiseringsgraden for dalit-kvinder fortsat ligger så lavt som 37,8 % i Indiens landområder(5),

I.   der henviser til, at dalit-kvinder, som sammen med kvinder fra stammebefolkninger hører til de fattigste af de fattige i Inden, udsættes for dobbelt diskrimination på grund af kaste og køn på alle områder i livet og udsættes for grove overgreb på deres fysiske integritet, herunder seksuelle overgreb fra dominerendes kasters side, der ikke straffes, og udelukkes socialt og udnyttes økonomisk,

J.   der henviser til, at den nationale kommission for registrerede kaster har observeret, at der i væsentlig omfang tildeles og anvendes alt for få af de midler, der er afsat til dalitternes velfærd og udvikling som et led i regeringens særskilte plan (Special Component Plan) for registrerede kaster,

K.   der henviser til, at dalitterne pålægges slave- og tvangsarbejde og forskelsbehandles inden for en lang række markeder, herunder arbejds-, bolig-, forbruger-, kapital- og kreditmarkedet, og at de får udbetalt lavere løn, har længere arbejdstider, modtager deres løn forsinket og udsættes for verbale og fysiske overgreb;

1.   glæder sig over de forskellige bestemmelser i Indiens forfatning om beskyttelse og fremme af dalitternes rettigheder; bemærker dog, at gennemførelsen af lovene om beskyttelse af dalitternes rettigheder på trods af disse bestemmelser fortsat er yderst utilstrækkelig, og at grusomheder, urørlighed, analfabetisme, ulige muligheder, manuel latrintømning, underbetaling, slavearbejde, børnearbejde og jordløshed fortsat forpester livet for Indiens dalitter;

2.   er bekymret over, at så få af gerningsmændene til disse forbrydelser straffes, og opfordrer den indiske regering til at forbedre dets strafferetssystem for at lette registrering af anklager mod gerningsmændene til forbrydelser mod dalitter og for at øge antallet af domsafsigelser over sådanne gerningsmænd samt mindske varigheden af retssager betydeligt og træffe særlige foranstaltninger til beskyttelse af dalit-kvinder;

3.   glæder sig over det seneste forbud mod beskæftigelse af børn som tjenestefolk i hjemmet og som arbejdere i spisesteder i vejkanten, restauranter, tehuse, osv., og opfordrer indtrængende den indiske regering til at tage yderligere skridt til et fuldstændigt forbud mod alle former for børnearbejde;

4.   opfordrer den indiske regering til hurtigst muligt at træffe foranstaltninger til at sikre lige adgang for dalitter til politistationer og alle andre offentlige instanser og faciliteter, herunder instanser i forbindelse med landets demokratiske struktur, såsom byrådsbygninger og valgkabiner;

5.   glæder sig over den skatte- og afgiftspolitik, som den indiske planlægningskommission og de forskellige ministerier følger, idet de stiller budgetbevillinger til rådighed for dalitternes velfærd og udvikling, og opfordrer den indiske regering til at sikre en fuldstændig gennemførelse inden for et fastlagt tidspunkt af alle politiske og budgetmæssige foranstaltninger til fordel for dalitternes velfærd og udvikling, herunder fuldstændig gennemførelse af den særlige plan for registrerede kaster;

6.   opfordrer indtrængende den indiske regering til at samarbejde yderligere med de relevante FN-menneskerettighedsorganer om en effektiv afskaffelse af diskrimination på grund af kaste, herunder med komiteen for afskaffelse af racediskrimination og FN's særlige ordførere, der har til opgave at udvikle principper og retningslinjer for afskaffelse af diskrimination på grund af arbejde og herkomst;

7.   opfordrer den indiske regering til at ratificere FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og at træffe forebyggende foranstaltninger til at mindske risikoen for, at dalitter udsættes for tortur, at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger for at gøre tortur strafbart i Indien, at fastsætte strafferetlige foranstaltninger for at kunne retsforfølge de politibetjente, som udfører tortur, og til konsekvent at tilbyde torturofre rehabilitering og kompensation og indføre en uafhængig klageinstans for torturofre, som dalitterne har adgang til;

8.   er bekymret over manglen på et omfattende engagement fra EU's side over for den indiske regering, især under topmøderne mellem EU og Indien, for så vidt angår det omfattende problem med diskrimination på grund af kaste;

9.   opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at tage spørgsmålet om diskrimination på grund af kaste op under topmøderne mellem EU og Indien og under andre møder som en del af alle dialoger vedrørende politik, menneskerettigheder, det civile samfund, udvikling og handel og at holde de relevante udvalg informeret om de fremskridt og resultater, der opnås ved sådanne dialoger;

10.   opfordrer indtrængende EU-medlemmerne af den fælles aktionskomite til at udvikle en dialog om problemet med diskrimination på grund af kaste under deres drøftelser om demokrati og menneskerettigheder, social- og beskæftigelsespolitik og udviklingssamarbejde;

11.   gentager, at det forventer, at EU's udviklingsprogrammer i Indien omfatter specifikke foranstaltninger til at sikre, at mindretal, som f.eks. dalitter, adivasier og andre marginaliserede befolkningsgrupper, stammer og kaster, er i stand til at bygge bro over den brede kløft til den øvrige del af befolkningen, for så vidt angår opnåelse af millenniumudviklingsmålene;

12.   anmoder på ny om, at Rådet og Kommissionen prioriterer fremme af lige muligheder ved beskæftigelse i private EU-baserede virksomheder og tilskynder EU-baserede virksomheder til at indføre "Ambedkar-principperne" (beskæftigelse og yderligere principper om økonomisk og social udelukkelse, der er udformet som støtte til alle udenlandske investorer i Sydøstasien med henblik på at imødegå diskrimination på grund af kaste);

13.   glæder sig over, at EU går ind for, at FN's underkommission om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne udarbejder principper og retningslinjer for fjernelse af diskrimination på grund af arbejde og herkomst, og opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at fortsætte denne støtte;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Indiens præsident, regering og parlament, FN's generalsekretær, og cheferne for FN's underkommission om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, Den Internationale Arbejdsorganisation, UNICEF, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0388. (2) Baseret på tal i Crime in India 2005, http://ncrb.nic.in/crime2005/home.htm og http://ncrb.nic.in/crime2005/cii-2005/CHAP7.pdf (3) Cf. G. Shah, H. Mander, S. Thorat, S. Deshpande and A. Baviskar Untouchability in Rural India, Sage Publications, Indien, 2006. (4) National Family Health Survey, givet i opdrag af det indiske ministerium for sundhed og familiens velfærd, 1998-1999 (seneste foreliggende oversigt), kapitel 6, s. 187, http://www.nfhsindia.org/data/india/indch6.pdf (5) Folketællingen i Indien i 2001.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Gabonesiske Republik (KOM(2006)0454 - C6-0303/2006 - 2006/0156(CNS))

P6_TA(2007)0017 A6-0477/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets forordning (KOM(2006)0454)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0303/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udviklingsudvalget (A6-0477/2006),

1.   godkender forslaget til Rådets forordning som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Gabonesiske Republiks regeringer og parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 2 a (ny) (2a) Fællesskabets finansielle modydelse vil blive anvendt til udvikling til fordel for kystbefolkninger, der er afhængige af fiskeri, samt til oprettelse af mindre lokale fryse- og forarbejdningsvirksomheder. Ændring 2 Artikel 3 a (ny) Artikel 3a I løbet af det sidste år inden udløbet af protokollens gyldighedsperiode, og inden der indgås en ny aftale eller sker en forlængelse af gyldighedsperioden for den aftale, der er knyttet til denne forordning, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af og gennemførelsesbetingelserne for aftalen. Ændring 3 Artikel 3 b (ny) Artikel 3b Kommissionen aflægger én gang om året beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af det flerårige sektorprogram, der er beskrevet i protokollens artikel 7. Ændring 4 Artikel 3 c (ny) Artikel 3c På grundlag af den rapport, Kommissionen forelægger i henhold til artikel 3a og efter høring af Europa-Parlamentet giver Rådet om fornødent Kommissionen et forhandlingsmandat med henblik på vedtagelse af en ny protokol. Ændring 5 Artikel 3 d (ny) Artikel 3d Kommissionen evaluerer årligt, om de medlemsstater, hvis fartøjer fisker i henhold til aftalen, har opfyldt kravene om fangstrapportering.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om initiativet til et universelt moratorium for dødsstraf

P6_TA(2007)0018 RC-B6-0032/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om et universelt moratorium for dødsstraf, især beslutningerne af 23. oktober 2003(1), 6. maj 1999(2) og 18. juni 1998(3),

-   der henviser til de resolutioner om dødsstraf, der er vedtaget af diverse FN-organer, herunder FN's Menneskerettighedskommission,

-   der henviser til EU's erklæringer til støtte for et universelt moratorium for dødsstraf og den erklæring om afskaffelse af dødsstraf, der blev afgivet den 19. december 2006 på FN's Generalforsamling, og som var undertegnet af 85 lande fra alle geografiske områder,

-   der henviser til "Retningslinjer for EU's politik over for tredjelande med hensyn til dødsstraf", som Rådet vedtog den 29. juni 1998,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at dødsstraf er en grusom og umenneskelig straf og en krænkelse af retten til livet,

B.   der henviser til, at afskaffelse af dødsstraf er et grundprincip for EU og en forudsætning for opnåelse af EU-medlemskab,

C.   der er dybt bekymret over, at dødsstraffen stadig eksisterer eller er blevet genindført i lovgivningen i mange lande verden over, og at der hvert år henrettes flere tusinde mennesker,

D.   der henviser til, at den verdensomspændende tendens i retning af en afskaffelse af dødsstraffen samtidig fortsætter, og at det i den forbindelse er glædeligt, at Liberia, Mexico, Filippinerne og Moldova i løbet af de seneste år har afskaffet dødsstraffen, og at den peruanske kongres har forkastet et lovforslag om indførelse af dødsstraf for terrorforbrydelser,

E.   der henviser til, at EU inden for rammerne af sine retningslinjer for EU's politik over for tredjelande med hensyn til dødsstraf, har besluttet at gøre en indsats i internationale fora for afskaffelse af dødsstraffen,

F.   der henviser til, at den italienske regering og Europarådet den 9. januar 2007 besluttede at samarbejde om at samle den størst mulige støtte til det foreliggende initiativ fra FN's Generalforsamling om et universelt moratorium for dødsstraf med henblik på fuldstændig afskaffelse af dødsstraffen,

G.   der henviser til, at det italienske Deputeretkammer den 27. juli 2006 enstemmigt vedtog en resolution, hvori den italienske regering opfordredes til på næste møde i FN's Generalforsamling - efter at have konsulteret de øvrige EU-medlemsstater, men uden noget krav om enstemmig godkendelse - at fremlægge et forslag til resolution om et universelt moratorium for dødsstraf med henblik på fuldstændig afskaffelse af dødsstraf i hele verden; der henviser til, at EU's Ministerråd (almindelige anliggender) på sit møde den 22. januar 2007 besluttede, at det tyske EU-formandskab i New York skulle vurdere mulighederne for og metoderne til en genåbning af drøftelserne og behandling af forslaget om et universelt moratorium for dødsstraffen,

H.   der fordømmer henrettelsen af Saddam Hussein og mediernes udnyttelse af hængningen, og beklager dybt den måde hvorpå det foregik,

1.   bekræfter sin mangeårige modstand mod dødsstraf i alle tilfælde og under alle omstændigheder og giver endnu en gang udtryk for sin overbevisning om, at afskaffelse af dødsstraffen bidrager til at fremme den menneskelige værdighed og den gradvise udvikling af menneskerettighederne;

2.   opfordrer til en øjeblikkelig og ubetinget indførelse af et verdensomspændende moratorium for henrettelser med henblik på en global afskaffelse af dødsstraffen gennem en relevant resolution fra De Forenede Nationers Generalforsamling, hvis faktiske implementering FN's generalsekretær skal have mulighed for at kontrollere;

3.   opfordrer EU's formandskab til snarest at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at en sådan resolution hurtigst muligt forelægges for FN's Generalforsamling; opfordrer EU's formandskab og Kommissionen til at holde Parlamentet orienteret om de resultater, der opnås i FN's nuværende Generalforsamling, for så vidt angår et universelt moratorium for dødsstraf;

4.   opfordrer indtrængende EU's institutioner og medlemsstaterne til på det politiske og diplomatiske plan at udfolde enhver bestræbelse for at sikre tilslutning til denne resolution i FN's nuværende Generalforsamling;

5.   støtter kraftigt initiativet fra Italiens Deputeretkammer og regering, der også har opbakning fra EU's Ministerråd, Kommissionen og Europarådet;

6.   opfordrer indtrængende alle EU's medlemsstater til hurtigst muligt at ratificere den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, der tilstræber fuldstændig afskaffelse af dødsstraffen;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, formanden for FN's Generalforsamling og alle FN's medlemslande.

(1) EUT C 82 E af 1.4.2004, s. 609. (2) EFT C 279 af 1.10.1999, s. 421. (3) EFT C 210 af 6.7.1998, s. 207.

Europa-Parlamentets beslutning om fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet - en europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kroniske sygdomme (2006/2231(INI))

P6_TA(2007)0019 A6-0450/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens grønbog (KOM(2005)0637),

-   der henviser til den 57. Verdenssundhedsforsamlings vedtagelse den 22. maj 2004 af den globale strategi om kostvaner, fysisk aktivitet og sundhed,

-   der henviser til Rådets resolution af 14. december 2000 om sundhed og ernæring(1),

-   der henviser til Rådets (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) konklusioner af 3. juni 2005 om fedme, ernæring og fysisk aktivitet,

-   der henviser til det uformelle EU-ministermøde (sport) den 19.-20. september 2005, hvor det britiske formandskab foreslog at nedsætte en arbejdsgruppe om sport og sundhed,

-   der henviser til opfordringen fra forskersamfundet på den 10. internationale kongres om fedme (ICO 2006), der fandt sted i Sydney den 3.-8. september 2006,

-   der henviser til konklusionerne fra det finske formandskabs ekspertkonference på højt plan om inddragelse af sundhedshensyn i alle politikker, der fandt sted i Kuopio den 20.-21. september 2006,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0450/2006),

A.   der henviser til, at der i de sidste 30 år har været en voldsom stigning i antallet af personer, der lider af fedme i Den Europæiske Union; der henviser til, at fænomenet breder sig med samme hast som i USA i begyndelsen af 1990'erne, og at næsten 27 % af alle mænd og 38 % af alle kvinder i Europa i dag betragtes som overvægtige eller fede,

B.   der henviser til, at den stigende forekomst af fedme, især blandt børn, ikke er begrænset til EU og andre rige lande, men at forekomsten også stiger kraftigt i mange udviklingslande,

C.   der henviser til, at fedme også rammer over fem millioner børn i EU-27, og at stigningen er alarmerende med næsten 300 000 nye tilfælde om året,

D.   der henviser til, at handicappede i højere grad risikerer at blive overvægtige på grund af en række faktorer, herunder patofysiologiske mutationer i energimetabolismen og kroppens struktur, muskelsvind og fysisk inaktivitet,

E.   der henviser til, at energiindtaget har været stabilt siden 1950'erne hos store befolkningsgrupper; der endvidere henviser til, at ændringer i livsstil imidlertid har ført til fald både i fysisk aktivitet og fysisk arbejde og derved mindsket energibehovet og ført til ubalance mellem energibehov og energiindtag,

F.   der henviser til, at mange projekter og undersøgelser har bekræftet, at fedme forekommer tidligere i nogle miljøer end andre alt efter den socioøkonomiske baggrund, og at tilfældene er hyppigere, jo ringere økonomisk og uddannelsesmæssigt niveau familierne har,

G.   der henviser til, at der skal tages behørigt hensyn til de forskellige kostvaner og forbrugsmønstre i medlemsstaterne, når der fastsættes en EU-handlingsplan for fremme af sund livsstil,

H.   der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en rapport fra 2005 om sundhedstilstanden i Europa påviser, at mange dødsfald og sygdomme kan tilskrives syv væsentlige risikofaktorer, hvoraf seks (forhøjet blodtryk, kolesterol, for højt BMI, for lavt forbrug af frugt og grønt, manglende fysisk aktivitet og alkoholmisbrug) har tilknytning til kost og fysisk aktivitet, og at det derfor er vigtigt med en samordnet indsats på disse områder, der er af afgørende betydning for sundheden, for at forhindre mange dødsfald og sygdomme,

I.   der henviser til, at sund kost omfatter både kvantitative og kvalitative aspekter, således at energiindhold er i overensstemmelse med individuelle behov og altid i overensstemmelse med diætetiske principper,

J.   der henviser til, at Unionen inden for rammerne af sine ansvarsområder i henhold til traktaterne skal spille en vigtig rolle, hvad angår forbrugerbeskyttelse, ved at fremme sund kost og forbrug af frugt og grønt, men at Fællesskabets foranstaltninger til fremme af fysisk aktivitet og sport nødvendigvis skal supplere foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne, regionerne og byerne,

K.   der henviser til de socioøkonomiske konsekvenser af de sygdomme, der forekommer i forbindelse med overvægt, og som nu udgør 4-7 % af medlemsstaternes samlede sundhedsudgifter, samtidig med at der ikke er lavet nogen præcis videnskabelig vurdering af de samlede udgifter forbundet med fedme, når man også tager hensyn til den øgede risiko for arbejdsløshed, sygemelding og invaliditet,

L.   der henviser til, at de fleste medlemsstater har indført politikker med henblik på at løse fedmeproblemet og forbedre befolkningens sundhedsniveau, og at nogle regeringer har indført forbud, hvor andre har valgt incitamenter,

M.   der henviser til, at visse medlemsstater f.eks. har besluttet at fjerne eller begrænse antallet af salgsautomater i skoler på grund af det begrænsede udvalg og utilstrækkelige udbud af sukkerfattige drikkevarer, frugt og grønt samt "diætprodukter",

N.   der med interesse konstaterer, at europæiske producenter af alkoholfri drikkevarer - som et første skridt - for nylig frivilligt har taget initiativ til at begrænse markedsføring rettet mod børn under 12 år, samtidig med at der kommer flere forskellige drikkevarer i skolerne, og at to store forretningskæder inden for fastfood-sektoren har indført ernæringsmæssige symboler på emballage til hamburgere og pommes frites,

O.   der med interesse konstaterer, at europæiske detailhandlere har taget initiativer til at fremme sunde kostvaner, herunder udvikling af sunde varesortimenter, mere fyldestgørende og forståelige varedeklarationer med ernæringsoplysninger, og indgået partnerskaber med regeringer, skoler og ikke-statslige organisationer for at øge bevidstheden om fordelene ved sunde kostvaner og regelmæssig motion,

P.   der henviser til, at grønbogen indgår i et samlet EU-initiativ, der skal tage fat på de største sundhedsricisi, herunder dårlige kostvaner og manglende fysisk aktivitet, der ligesom tobak og alkoholmisbrug er årsag til hjerte-kar-sygdomme (som er den mest almindelige dødsårsag blandt mænd og kvinder i Den Europæiske Union), visse former for kræft, luftvejssygdomme, osteoporose og type 2-diabetes, som øger presset på de nationale sundhedssystemer,

Q.   der henviser til Kommissionens fremlæggelse den 11. september 2006 af resultaterne af en offentlig høring på baggrund af grønbogen, der navnlig taler for en EU-aktion, der dækker flere fællesskabspolitikker og lægger særlig vægt på børn og unge,

R.   der henviser til, at Fællesskabet bør spille en aktiv rolle, hvad angår fælles politikker eller som supplement til de 27 medlemsstaters aktioner med hensyn til oplysningskampagner, der skal gøre forbrugerne bevidste om fedmeproblemet, fremme forbruget af frugt og grønt som led i den fælles landbrugspolitik, støtte til forskningsprojekter, skole- og sportsprojekter, vedtagelse af ny lovgivning eller ændring af eksisterende lovgivning, der har reel indvirkning på de europæiske borgeres ernæringsmæssige sundhedstilstand,

Bekæmpelse af fedme: en politisk prioritet?

1.   glæder sig over Kommissionens indsats til fordel for sunde kostvaner (både hvad angår kvalitet og kvantitet), fysisk aktivitet og bekæmpelse af fedme og væsentlige kostrelaterede sygdomme; anmoder om, at dette fremover skal betragtes som en politisk prioritet af EU og medlemsstaterne;

2.   erkender, at fedme skyldes mange faktorer og derfor kræver en samordnet tilgang, der inddrager mange forskellige politikområder;

3.   beklager dybt, at fedme trods flere medlemsstaters indsats berører en stadig større andel af befolkningen, og at hvis denne udvikling fortsætter, vil følgevirkningerne for folkesundheden, der kunne forebygges med de rette foranstaltninger, være uoverskuelige;

4.   anbefaler, at alle medlemsstater officielt anerkender fedme som en kronisk lidelse for at undgå enhver form for stempling og diskriminering af fede personer og for at sikre, at de gives adgang til behørig behandling under deres nationale sundhedsvæsen;

5.   glæder sig over, at der på WHO's europæiske ministerkonference, der fandt sted i Istanbul den 15.-17. november 2006, blev vedtaget et charter om bekæmpelse af fedme og henleder opmærksomheden på etableringen af ambitiøse rammer for iværksættelse af foranstaltninger, som skal bringe dette problem, der har antaget epidemisk karakter, under kontrol, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en tidsplan for gennemførelse og prioritering af interventioner inden for disse rammer;

6.   støtter uden forbehold den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed, der blev lanceret i marts 2005; glæder sig over den metode, som Kommissionens generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse har valgt, nemlig løbende dialog med industrisektorerne, de nationale myndigheder og ngo'erne;

7.   glæder sig over de frivillige forpligtelser, som platformens deltagere allerede har foreslået; understreger nødvendigheden af at sikre, at de indgåede forpligtelser inden for rammerne af platformen overvåges effektivt, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde klare evalueringskriterier; anfører, at en forsvarlig evaluering er af afgørende betydning for at kunne sikre, at fremskridt måles behørigt og for om nødvendigt at skabe mulighed for at overveje yderligere EU-foranstaltninger eller forslag til retsakter; opfordrer Kommissionen til hvert år at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om de opnåede resultater i forbindelse med platformen;

8.   anmoder Kommissionen om at foretage konsekvensanalyser af relevante politikforslag for at fastslå, hvilke virkninger de har haft på folkesundheden, fedme og ernæringsmålene; anbefaler, at dette "sundheds- eller fedmecheck" især foretages i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, forskningsprogrammer, energipolitik, reklame og fødevarepolitik;

9.   bemærker, at en bred vifte af aktører i øjeblikket er involveret i platformen, men at de er tilbøjelige til at være koncentreret om "energiinput-siden" af fedmeproblemet; opfordrer derfor de aktører, der er koncentreret om "energioutput-siden", som f.eks. computerspilproducenter, sportsforeninger og radio- og tv-selskaber, om at engagere sig mere i debatten og overveje lignende forpligtelser;

10.   mener, at den aktuelle udvikling i forskellige sektorer i den europæiske fødevareindustri i retning af praktiske foranstaltninger til ændring af markedsføringen af produkter til børn og indførelse af næringsdeklarationer på føde- og drikkevarer, er et positivt skridt;

11.   opfordrer medlemsstaterne til at identificere omkostningseffektive muligheder for at indgå partnerskaber på sundhedsområdet med industrien, således at de berørte får bedre forståelse for kostens betydning og kontrol over deres kost og derved medvirker til at lette den økonomiske byrde, der er forbundet med fedme; mener, at der skal lægges særlig vægt på ordninger, der opfylder behovene hos personer i socialt og økonomisk dårligt stillede dele af samfundet;

12.   forventer, at Kommissionen i den nærmeste fremtid i en hvidbog fastsætter, hvilke praktiske foranstaltninger der skal træffes for at mindske antallet af overvægtige og fede personer fra senest 2015;

Oplysning af borgerne allerede i barndommen

13.   vurderer, at enhver politik til forebyggelse og overvågning af fedme bør finde sted livet igennem, lige fra før fødslen til alderdommen; vurderer desuden, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod barndommen, der er det tidspunkt i livet, hvor en stor del af kostvanerne fastlægges;

14.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at oplysning om ernæring og sundhed fra en tidlig alder er af afgørende betydning for at forhindre overvægt og fedme;

15.   understreger, at det er farligt at være overivrig i kampen imod fedme, og mener, at man skal bruge de rette eksempler over for børn og unge, som er modtagelige for gruppepres, for at undgå stigninger i forekomsten af andre kostrelaterede lidelser, som f.eks. anoreksi og bulimi;

16.   mener, at fagfolk inden for sundhedssektoren spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme de sundhedsmæssige fordele ved en velafbalanceret kost og regelmæssig fysisk aktivitet og påvise eventuelle risici, især over for personer i risikozonen, f.eks. personer med for meget fedt i maveregionen, som har større risiko for at udvikle især type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og andre sygdomme; opfordrer medlemsstaterne til at fremme hvervet som diætetiker via gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer og ved at definere adgangskriterier for dette erhverv, samt ved at sikre en videnskabelig erhvervsuddannelse;

17.   erindrer om, at skolen er det sted, hvor børn tilbringer mest tid, og at det derfor er vigtigt, at skolen, og især skole kantiner, bør tilskynde børnene til at lære om kost ved at bibringe dem grundlæggende færdigheder med hensyn til madlavning og et mere indgående kendskab til fødevarer, samt fremme regelmæssig fysisk aktivitet og sund levevis, især for at løse problemet med den stadige nedskæring af den tid, der afsættes til fysisk aktivitet i skolerne i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle mekanismer til fremme af bedste praksis i skoler, som tager højde for de mest effektive initiativer til at oplyse børn om sunde spisevaner og udbyde kvalitetsprodukter med et højt ernæringsindhold;

18.   beklager, at medlemsstaternes regeringer sælger skolelegepladser til udviklingsprojekter;

19.   opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige bevillinger til levering af fødevarer til skolerne for at give dem mulighed for at servere frisklavet mad, fortrinsvis fremstillet af produkter fra økologisk eller regionale landbrug, og at fremme sunde kostvaner fra en tidlig alder;

20.   mener, at medlemsstaterne skal opfordres til at sikre, at børnene har tilstrækkelige faciliteter til at kunne engagere sig i sport og fysisk aktivitet i skolen; opfordrer medlemsstaterne og deres lokale myndigheder til at overveje fremme af sund og aktiv livsstil, når de planlægger placering af skoler, så disse placeres tættere på de samfund, de tjener, således at børnene kan gå eller cykle i skole i stedet for at blive kørt i bil eller bus;

21.   opfordrer EU's sodavandsproducenter til hurtigt at opfylde de forpligtelser, de indgik den 20. december 2005 i deres adfærdskodeks, navnlig med henblik på at begrænse deres forretningsvirksomhed i grundskolerne;

22.   mener, at i de tilfælde, det er tilladt at opsætte salgsautomater i overskoler og på gymnasier, bør de være i overensstemmelse med principper om sund ernæring;

23.   fordømmer de mange hyppige reklamekampagner på tv for fødevarer specielt rettet mod børn; understreger, at en sådan forretningsmetode ikke opfordrer til sunde kostvaner og derfor bør overvåges på EU-plan gennem en revision af direktivet om fjernsyn uden grænser(2); understreger endvidere, at der er klare beviser for, at tv-reklamer påvirker forbrugsmønstrene på kort sigt hos børn på mellem 2-11 år; men vurderer alligevel, at det er forældrenes eget ansvar, eftersom det er dem, der tager den endelige beslutning om at købe produkterne; bemærker dog, at undersøgelser viser, at de fleste forældre ønsker begrænsninger af reklamering for usunde fødevarer til børn;

24.   opfordrer Kommissionen til inden for platformen at indføre frivillige/selvregulerende forpligtelser for at få afskaffet reklamer rettet til børn for fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag til retsakter, hvis selvregulering ikke medfører ændringer;

25.   påpeger, at nye former for reklameformidling til børn, som f.eks. SMS'er til mobiltelefoner, on-linespil og sponsorering af legepladser, ikke skal være undtaget fra sådanne overvejelser;

26.   mener, at det på længere sigt er nødvendigt at indføre en gentlemanaftale mellem Kommissionen og den europæiske medieindustri, som skal medføre, at der på produktioner for børn i forskellige slags medier, f.eks. tv, film, internet og computerspil, skal være en obligatorisk anmærkning om sundhed og leg med det formål at gøre den europæiske ungdom bevidst om, hvor vigtigt det er at dyrke sport og spise frugt og grønt for at holde sig sund;

27.   anerkender Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets rolle i forbindelse med udtalelser om kostråd og anbefalinger;

28.   mener, at medierne (tv, radio, internet) mere end nogensinde er et vigtigt pædagogisk redskab til at lære forbrugerne om ernæringsmæssig sundhed og give dem praktiske råd til at finde en balance mellem hverdagens indtag af kalorier og energiforbrug og dermed give en større valgfrihed;

29.   mener, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger(3) var et tydeligt signal, der endelig gør det muligt for forbrugerne at få oplysninger om fødevarernes ernæringsegenskaber, der ikke er vildledende, men derimod troværdige og sammenhængende, især hvad angår fødevarer med stort indhold af sukker, salt og bestemte fedtstoffer; bemærker, at gennemførelsen af denne forordning skal ske på en sådan måde, at føde- og drikkevareproducenterne stadig har mulighed for at være innovative og forbedre deres produkter; mener derfor, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets fastsættelse af ernæringsprofiler skal prioriteres højt inden for rammerne af denne forordning, idet der tages højde for de seneste oplysninger, og skal udføres i tæt samarbejde med forbruger-ngo'erne og fødevareproducenter, herunder detailhandlere;

30.   bemærker, at der er stigende bekymring i offentligheden og blandt fagfolk om virkningerne af kunstige transfedtsyrer på sundheden, og at nogle nationale (Canada, Danmark) og regionale (New York by) myndigheder tager skridt til at fjerne transfedtsyrer fra fødevarer til mennesker; opfordrer til foranstaltninger på EU-plan til at begrænse indtaget af transfedtsyrer;

31.   vurderer, at det er vigtigt at foretage en hurtig ændring af Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler(4), så der som minimum indføres et krav om oplysning om indhold og mængder af næringsstoffer og typen af fedt, og så det svarer til den europæiske lovgivnings målsætninger om forenkling og harmonisering og dermed lever op til anbefalingerne fra aktørerne i industrien og forbrugerorganisationerne;

32.   nærer stor interesse for de fødevaresymboler, der er indført i adskillige medlemsstater af fødevareproducenter, detailhandlere eller offentlige organer for at forenkle ernæringsbudskaber; erkender værdien af sådanne symboler samt af sundhedslogoer, når disse accepteres af forbrugerne og er letanvendelige; minder om, at forskningsresultater har bekræftet, at systemer med angivelse af ernæringsindhold ved hjælp af forklarende symboler giver forbrugerne den bedste mulighed for at vælge den sundeste kost; opfordrer Kommissionen til at tage udgangspunkt i disse indhøstede erfaringer og forskningsresultater med henblik på at udvikle og indføre en fælles mærkningsordning for angivelse af ernæringsindhold på forsiden af emballagen og påpeger, at et ensartet budskab til forbrugerne kræver en vis grad af harmonisering på dette område, og at sådanne budskaber skal være videnskabeligt velfunderede;

Integrering af ernæring og fysisk aktivitet i de andre fællesskabspolitikker

33.   mener, at produktinformation er et effektivt redskab til at mindske indtagelsen af fedt, sukker og salt i kosten, og glæder sig over de skridt, der er taget i denne retning af nogle få producenter; anfører, at kun 5 % nu af de samlede frivillige forpligtelser, der hidtil er indgået i forbindelse med platformen, vedrører produktudvikling; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, producenter, detailhandlere og cateringfirmaer til at øge indsatsen for at sikre, at producenter, detailhandlere og cateringfirmaer reducerer indholdet af fedt, sukker og salt i fødevarerne; opfordrer producenterne til at anvende produktinformation ikke kun til at lancere nye, til tider dyrere mærker, men til at prioritere en reduktion af mængden af fedt, sukker og salt i hverdagsvarer;

34.   fremhæver, at det er vigtigt at sætte befolkningen i stand til selv at træffe kvalificerede valg om kost og motion;

35.   mener, at det er altafgørende, at fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet er en politisk prioritet ikke kun for Kommissionens generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, men også for Kommissionens generaldirektorater med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne, transport, beskæftigelse, forskning, uddannelse og kultur, der gennemfører fællesskabspolitikker eller -programmer, som påvirker den ernæringsmæssige sundhed; anmoder Kommissionen om at foretage konsekvensanalyser af relevante politikforslag for at fastslå, hvilke virkninger de har på folkesundheden og ernæringsmålene, især den fælles landbrugspolitik;

36.   hilser med tilfredshed, at det nuværende EF-handlingsprogram om folkesundhed (2003-2008) finansierer adskillige projekter om fedme; mener, at det er vigtigt at gøre budgetterne permanente og lægge vægt på at fremme sund levevis hos børn, unge og handicappede i det andet program (2007-2013);

37.   understreger, at oplysningskampagner ikke er det bedste redskab til at nå ud til de dårligst stillede socioøkonomiske grupper; mener, at aktionerne skal tilpasses de lokale behov og være baseret på lokalsamfundet, og at der skal skabes kontakt og tæt samarbejde mellem de lokale skoler, børnehaver, alle praktiserende læger, børnelæger og det lokale sundhedsvæsen; påpeger, at evalueringer af sådanne aktiviteter er af afgørende betydning for at forstå, om de har den ønskede virkning;

38.   kræver, at strukturfondene anvendes til investeringer i infrastruktur i socioøkonomisk dårligt stillede områder for at lette den fysiske aktivitet og fremme sikker transport, f.eks. cykelstier, muligheder for udendørs aktiviteter i sikre omgivelser; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at investere i disse målsætninger;

39.   anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaternes eller regionernes ansvarlige ministerier at yde bidrag til nye sportsprogrammer på forsøgsskoler;

40.   opfordrer Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang fejlernæring og bevægelseshæmning er et problem blandt ældre, og overveje, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at hjælpe denne vigtige, men ofte oversete gruppe af samfundet i denne henseende;

41.   opfordrer medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at tilskynde deres ansatte til at deltage i konditionsfremmende og fysiske aktiviteter, navnlig for kvinder som udfører monotone arbejdsopgaver, der kan lede til kroniske sygdomme;

42.   anerkender, at arbejdsgiverne spiller en vigtig rolle med hensyn til fremme af en sundere livsstil hos arbejdstagerne; påpeger, at arbejdsstyrkens sundhed og dermed produktivitet skal være en del af virksomhedernes strategi som led i deres sociale ansvar; forventer, at den nyligt lancerede europæiske alliance for virksomhedernes sociale ansvar fremmer udveksling af bedste praksis inden for dette område;

43.   bifalder opfordringer fra forskersamfundet på den 10. internationale kongres om fedme (ICO 2006) til at øge forskningsindsatsen for at få et bedre indblik i sammenhængen mellem de genetiske faktorer og den livsstil, der fører til sygdommen;

44.   bifalder i den forbindelse, at Fællesskabet i det sjette rammeprogram for forskning og udvikling finansierer ni integrerede projekter med prioriteten "fødevarekvalitet og -sikkerhed", hvis formål det er at finde nye metoder til at bekæmpe fedme ved f.eks. at koncentrere sig om en særlig aldersgruppe eller ved at undersøge sammenhængen mellem genetiske og adfærdsmæssige faktorer og mæthedsgraden;

45.   anfører, at tiltag til bekæmpelse af fedme inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling fortsat bør nyde godt af det transnationale samarbejde mellem forskere inden for fødevareområdet, landbrug og bioteknologi, men at de også betragtes som et forskningsemne af fælles interesse for flere videnskabsgrene;

46.   fremhæver, at det er vigtigt at have et sæt sammenlignelige indikatorer for sundhedstilstand, herunder kostindtag, fysisk aktivitet og fedme, især inddelt efter aldersgruppe og socioøkonomisk gruppe;

47.   er stærkt bekymret over det fald i forbruget af frugt og grønt i Europa, der først og fremmest angår de dårligst stillede familier, hvilket skyldes prisen på disse produkter og for ringe oplysning om, hvor vigtig frugt og grønt er for sundheden;

48.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en politik og lovgivningsmæssig ramme, der giver adgang til de bedste kilder til næringsstoffer og andre gavnlige fødevarebestanddele, og som gør det muligt for de europæiske forbrugere at vælge, hvordan de skal opnå og holde det optimale ernæringsindtag for deres livsstil og helbred;

49.   nærer bekymring over meldingerne om, at ernæringsindholdet i frugt og grønsager produceret i Europa er blevet reduceret i de seneste årtier, og opfordrer Kommissionen og Rådet til i forbindelse med 2008-revisionen af den fælles landbrugspolitik at tage de nødvendige skridt til at sikre, at fødevarers ernæringsværdi betragtes som et vigtigt kriterium, at produktionen af fødevarer af en høj kvalitet øges, og at der tilskyndes til sund ernæring inden for rammerne af politikken til udvikling af landdistrikter;

50.   opfordrer til større sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og EU's sundhedspolitikker; anmoder Kommissionen om at holde streng kontrol med, at den EU-støtte, som visse industrisektorer modtager, under ingen omstændigheder bruges til at finansiere salgskampagner, der sætter produkter med højt kalorieindhold i et gunstigt lys;

51.   mener, at det er nødvendigt med en reform af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, der bl.a. skulle have til formål at fremme forbruget af denne type meget sunde fødevarer; er desuden overbevist om, at tilskyndelsespolitik (prisnedsættelser, afgiftsnedsættelser, andre former for støtte) er at foretrække frem for et system baseret på forhøjede afgifter på produkter med højt kalorieindhold ("fat tax"), der i sidste ende især straffer de dårligst stillede europæiske familier;

o
o   o

52.   opfordrer WHO til over for Europa-Parlamentet at at redegøre for sine seneste overvejelser i spørgsmålet om fedme;

53.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes nationale parlamenter og regeringer samt til WHO.

(1) EFT C 20 af 23.1.2001, s. 1. (2) Rådets direktiv 89/552/EØF (EUT L 298 af 17.10.1989, s. 23). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF (EUT L 202 af 30.7.1997, s. 60). (3) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9. Berigtiget i EUT L 12 af 18.1.2007, s. 3. (4) EFT L 276 af 6.10.1990, s. 40. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/120/EF (EUT L 333 af 20.12.2003, s. 51).

Europa-Parlamentets beslutning med henstillinger til Kommissionen om forældelsesfrister i forbindelse med grænseoverskridende tvister om personskader og dødsulykker (2006/2014(INI))

P6_TA(2007)0020 A6-0405/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0405/2006),

A.   der henviser til, at der i Europa findes forskelle med hensyn til forældelsesfrister, det tidspunkt, hvor forældelsesfristen begynder at løbe, datoen for kendskab til kravet, mulighed for at afbryde eller stoppe forældelsesfristen samt bevisførelse og påberåbelse af forældelsesindsigelsen,

B.   der henviser til, at omfanget af disse forskelle kan give anledning til uønskede følger for ofre for ulykker i forbindelse med grænseoverskridende tvister, da det sætter hindringer i vejen for skadelidte, når de udøver deres rettigheder i andre medlemsstater end deres egen, og i nogle tilfælde muligvis også i deres eget hjemland, når de er omfattet af udenlandsk lovgivning,

C.   der henviser til, at tværnationale ulykker navnlig rejser følgende problemer: mindreårige og handicappede personer er i nogle lande ikke indrømmet nogen særlig beskyttelse med hensyn til forældelsesfrister, og kan således miste retten til at fremsætte erstatningskrav, som de ellers ville have beholdt, når de skades i en anden medlemsstat end deres egen; forældelsesfristen kan i nogle lande kun afbrydes ved, at der anlægges sag, hvilket kan give anledning til problemer i grænseoverskridende tvister, da forhandlingerne nødvendigvis vil tage længere tid, og den manglende mulighed for at afbryde forældelsesfristen kan sætte offeret i den ufordelagtige situation at skulle afholde betydelige omkostninger på et tidligt tidspunkt ved at anlægge sag, før det er muligt at afslutte forhandlingerne,

D.   der henviser til, at det i betragtning af forskellene på forældelsesfristerne i grænseoverskridende sager om personskade ville være formålstjenligt, at der opstilles nogle grundprincipper, der er begrænset til det væsentlige,

E.   der henviser til, at betingelsen i forretningsordenens artikel 39, stk. 2, om, at der ikke må være forslag under udarbejdelse, er opfyldt,

1.   opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af virkningerne af, at der findes forskellige forældelsesfrister i det indre marked, navnlig i forhold til borgere, der udøver deres frihedsrettigheder i henhold til traktaten; undersøgelsen bør navnlig sigte mod at få fastlagt, hvor mange sager om personskade der indeholder grænseoverskridende elementer, og vurdere, hvilke vanskeligheder og/eller urimeligheder skadelidte udsættes for som følge af de forskellige forældelsesfrister, under hensyntagen til de i punkt B nævnte forhold;

2.   opfordrer Kommissionen til, efter at have evalueret undersøgelsen, at udarbejde en rapport om forældelsesfrister, som navnlig beskæftiger sig med de mulige løsninger, fra en begrænset harmonisering af forældelsesfristerne til anvendelse af en lovkonfliktregel;

3.   anmoder Kommissionen om eventuelt på baggrund af den i henhold til punkt 1 foretagne undersøgelse og efter at have hørt Parlamentet, på grundlag af EF-traktatens artikel 65, litra c), og artikel 67, stk. 5, andet led, at forelægge Parlamentet et lovgivningsforslag om forældelsesfrister i forbindelse med erstatningskrav vedrørende personskader og dødsulykker i grænseoverskridende tvister i overensstemmelse de detaljerede henstillinger i bilaget;

4.   bekræfter, at henstillingerne i bilaget respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder; anmoder Kommissionen om at kontrollere grundigt, at subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet nøje overholdes; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på at sikre, at den mindst indgribende form for retsakt vælges og at undersøge, om problemet ikke løses bedst ved f.eks. at indføre oprindelseslandsprincippet;

5.   finder, at forslaget skal være uden finansielle følgevirkninger;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

BILAG

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Henstilling 1 (om form og rækkevidde af den retsakt, der skal vedtages)

Henstilling 2 (om minimumsindholdet af den retsakt, der skal vedtages)

Længde, beregning, begyndelsestidspunkt, suspension og afbrydelse af forældelsesfristen

-  Den generelle forældelsesfrist bør være fire år uanset forpligtelsens karakter, grundlaget for søgsmålet og sagsøgtes identitet, medmindre der er fastsat en længere frist i den lovgivning, der finder anvendelse på kravet, hvorved det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at der gælder en sådan længere frist. Forældelsesfristen for fuldbyrdelse af et erstatningskrav fastslået ved en endelig dom eller voldgiftskendelse bør være ti år. Der bør ikke gælde nogen forældelsesfrist for skader som følge af terrorhandlinger, tortur eller slaveri.

-  Forældelsesfristen bør udløbe ved udgangen af fristens sidste dag. Den bør beregnes i overensstemmelse med den officielle kalender i den medlemsstat, hvor sagsøgeren anlægger sag, og den dag, hvor søgsmålsgrundlaget opstår, bør ikke medregnes. Hvis en forældelsesfrist forlænges, bør den nye forældelsesfrist beregnes fra den dag, hvor den tidligere forældelsesfrist udløb.

-  Forældelsesfristen bør begynde at løbe

-  Forældelsesfristen bør suspenderes, når sagsøgte forsætligt, på uredelig eller urimelig vis eller som følge af en fejltagelse har fortiet faktiske oplysninger eller forhold, der medfører, at han er ansvarlig. Den bør også suspenderes, så længe der verserer straffesager eller foretages efterforskning med forbindelse til samme sag, eller når der foreligger udestående krav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv)(1).

-  Forældelsesfristen bør afbrydes ved: indledning af en retssag; enhver handling fra sagsøgerens side, hvorom der gives meddelelse til sagsøgte, og som har til formål at indlede en udenretslig procedure; enhver handling fra sagsøgerens side, hvorom der gives meddelelse til sagsøgte, og som har til formål at indlede forhandlinger; eller enhver anden handling fra sagsøgerens side, hvorom der gives meddelelse til sagsøgte, og hvorved denne underrettes om sagsøgerens erstatningskrav.

Der bør medtages relevante bestemmelser om forældelsesindsigelser, rettens skønsbeføjelse i forbindelse med anvendelsen af forældelsesfristen, virkningerne af, at der gives medhold i forældelsesindsigelser, og sager med flere sagsøgere/sagsøgte.

Endvidere bør det kræves, at medlemsstaterne opretter nationale informationscentre med henblik på at føre et register over al strafferetlig efterforskning og alle verserende straffesager, der involverer udenlandske skadelidte, og med henblik på skriftligt at besvare begrundede anmodninger om oplysninger fra eller på vegne af udenlandske skadelidte.

(1) EFT L 181 af 20.7.2000, s.65. Ændret ved direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14).

Europa-Parlamentets beslutning om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger (2006/2135(INI))

P6_TA(2007)0021 A6-0416/2006

Europa-Parlamentet,

-   der bekræfter de principper, som er fastlagt i artikel 2, 3, stk. 2, artikel 13, artikel 137, stk. 1, litra i), og artikel 141 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i 2000, og navnlig artikel 23 heri,

-   der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra 1950,

-   der henviser til De Forenede Nationers (FN) verdenserklæring om menneskerettigheder af 10. december 1948,

-   der henviser til FN's millenniumudviklingsmål og navnlig det tredje millenniumudviklingsmål om fremme af ligestilling mellem kønnene og selvstændiggørelse af kvinder som en forudsætning for bl.a. at opnå ligestilling på alle uddannelsesniveauer og inden for alle arbejdsområder,

-   der henviser til FN's fjerde verdenskonference om kvinder, som blev afholdt i Beijing i september 1995, den erklæring og handlingsplatform, der blev vedtaget i Beijing, og de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på FN's særlige samlinger Beijing + 5 og Beijing +10, om yderligere aktioner og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen, som blev vedtaget den 9. juni 2000, og handlingsplatformen, der blev vedtaget den 11. marts 2005,

-   der henviser til den valgfrie protokol til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), der blev vedtaget i 1999, og hvori det anføres, at individer eller grupper af individer under en kontraherende stats jurisdiktion, som hævder, at den pågældende kontraherende stat har krænket dem med hensyn til en rettighed, der er fastlagt i konventionen, kan give meddelelse herom til Udvalget om Afskaffelse af Forskelsbehandling imod Kvinder,

-   der henviser til De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kulturs (UNESCO) årlige rapporter om fremskridt med hensyn til uddannelse for alle fra 2003/2004, 2005 og 2006,

-   der henviser til Europarådets henstillinger og navnlig Europarådets beslutning og handlingsplan, der blev vedtaget på den sjette europæiske ministerkonference om ligestilling mellem kvinder og mænd, som blev afholdt i Stockholm den 8.-9. juni 2006,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/143/EF af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser(1),

-   der henviser til Rådets henstilling 98/561/EF af 24. september 1998 om det europæiske samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser(2),

-   der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om romaernes situation i Den Europæiske Union(3) og til sin beslutning af 1. juni 2006 om romakvinders situation i EU(4),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. juli 2006 "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" (KOM(2006)0367),

-   der henviser til Kommissionen meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd (2006-2010) (KOM(2006)0092),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2005 om ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle - en rammestrategi (KOM(2005)0224),

-   der henviser til Kommissionens beretninger af 19. februar 2004 (KOM(2004)0115) og af 14. februar 2005(KOM(2005)0044) om ligestilling mellem mænd og kvinder,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2003 om universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund (KOM(2003)0058),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2000 om EF's rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) (KOM(2000)0335),

-   der henviser til den erklæring, der blev vedtaget af Rådet (ligestillingspolitik) på ministerkonferencen om ligestilling mellem kønnene, som blev afholdt i Luxembourg den 4. februar 2005,

-   der henviser til erklæringen om tiåret 2005-2015 for inddragelse af roma-folket, der blev undertegnet i Sofia den 2. februar 2005 af de deltagende central- og sydøsteuropæiske landes statsministre,

-   der henviser til Athen-erklæringen, som blev vedtaget på det europæiske topmøde om kvinder ved magten i 1992, hvori det anføres, at kvinder repræsenterer halvdelen af menneskehedens potentielle talenter og kvalifikationer,

-   der henviser til betænkninger og taler af Kultur- og Uddannelsesudvalgets og Udvalget om Kvinder Rettigheder og Ligestilling,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0416/2006),

A.   der henviser til, at det fremgår af medlemsstaternes statistikker, at andelen af kvinder, der opnår postgraduate kvalifikationer, er mindre end for mænds vedkommende, og at et lavere antal kvinder deltager i livslang læring som følge af forskellige kønsrelaterede begrænsninger,

B.   der henviser til, at husholdnings- og familieopgaver stadig i vid udstrækning varetages af kvinderne, hvilket begrænser deres tidsmæssige muligheder for videreuddannelse og livslang læring,

C.   der henviser til, at adgangen til uddannelse, navnlig en videregående uddannelse, er særligt vanskelig for unge fra lavindkomstfamilier, og at traditionen med at give drenge fortrinsret til uddannelse derved styrkes,

D.   der henviser til, at væsentlige fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet hovedsagelig skyldes en positiv kvantitativ udvikling, dvs. en forøget tilgang af kvinder på alle uddannelsesniveauer, uden at dette har medført en tilsvarende kvalitativ udvikling hvad angår valget af studieretninger og specialer, hvilket navnlig skyldes samfundsnormerne og de traditionelle kønsroller;

E.   der henviser til, at uddannelse er en vigtig europæisk værdi, en grundlæggende rettighed og et nøgleinstrument for social integration; der henviser til, at der i samfundet stadigvæk er visse indvendinger mod og fordomme om kvinder med en uddannelse, og der henviser til, at uddannede kvinder ofte ikke får mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud i erhvervs- og samfundslivet,

F.   der henviser til, at der i visse kulturkredse stadig eksisterer traditionelle og religiøse fordomme, som begrænser pigers og unge kvinders adgang til uddannelse,

G.   der henviser, at medierne til stadighed fastholder kønsstereotyper, hvilket styrker traditionelle kvindebilleder, i stedet for beundringsværdige eksempler til efterfølgelse som f.eks. Maria Skłodowska-Curie,

H.   der henviser til, at piger og unge kvinder fra nationale mindretal og især fra romamindretallet eller piger og unge kvinder fra indvandrergrupper har særlig begrænset adgang til uddannelse, og at deres skoleuddannelse ofte præges af diskriminering og kønsopdeling bl.a. i form af hjælpeundervisning med få ressourcer, umotiveret og uuddannet personale, utilstrækkelig infrastruktur og utilfredsstillende undervisningsprogrammer og testningsmetoder,

I.   der henviser til, at der i mange medlemsstater mangler tilstrækkelige bevillinger på uddannelsesbudgetterne, og at undervisningen samtidig hovedsagligt varetages af kvinder,

1.   påpeger, at adgang til undervisning og uddannelse for piger og kvinder er en menneskeret og et afgørende element for fuld udnyttelse af alle andre sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder,

2.   glæder sig over, at et gennemsnit på otte ud af ti piger, der studerer på højere læreanstalter i medlemsstaterne, fuldfører deres studier, og at statistikkerne viser, at der eksisterer lige muligheder for begge køn med hensyn til at få en videregående uddannelse, og at kvinder er mere motiverede, når de ikke begrænses af kønsrelaterede forhold;

3.   påpeger, at på uddannelses- og forskningsområdet er andelen af kvindelige kandidater højere (59 %) end mandlige, men at kvindernes andel falder konsekvent, når der gøres karriere fra 43 % af Ph.d'erne til kun 15 % af professorerne;

4.   glæder sig over, at der er blevet iværksat adskillige praktiske tiltag som led i FN's millenniumprojekt for at mindske uligheden mellem kønnene med hensyn til adgang til uddannelse, samt at lige adgang til uddannelse for både mænd og kvinder åbent debatteres i medlemsstaterne;

5.   glæder sig over den reform af universitetsuddannelsessystemet, der er baseret på Lissabon-strategien, og som navnlig vedrører livslang læring, som giver unge kvinder mulighed for at fortsætte deres uddannelse;

6.   glæder sig over Kommissionens beretning om skoleundervisningens kvalitet, der blev offentliggjort i 2000, og hvori der blev analyseret 16 indikatorer, herunder begge køns adgang til uddannelse ud fra et kønssynspunkt;

7.   glæder sig over oprettelsen af et institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, hvis aktiviteter skal omfatte overvågning af situationen for så vidt angår begge køns adgang til uddannelse i de enkelte medlemsstater og verden over;

8.   henstiller, at der foretages en evaluering af politikken for lige adgang til uddannelse med udgangspunkt i en analyse af kønsopdelte statistikker for bedre at kunne belyse og fjerne den ulighed, der fortsat gør sig gældende ved adgang til og erhvervelse af visse videregående akademiske kvalifikationer, herunder gennemførelse af postgraduate studier og videnskabelig forskning, samt med hensyn til området for livslang læring;

9.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme adgangen til uddannelse for kvinder og mænd, der passer børn, og for forældre, der har afbrudt et uddannelsesforløb for at få børn;

10.   henstiller, at der indledes en dialog med arbejdsmarkedets parter med henblik på at motivere dem til at skabe betingelser, som letter adgangen til uddannelse og livslang læring for kvinder, der har afbrudt deres uddannelse, og kvinder, som har begrænsede kvalifikationer;

11.   henviser til det forhold, at lønforskellen mellem kvinder og mænd forbliver på et uacceptabelt højt niveau og ikke viser klare tegn på at blive reduceret, understreger, at kvinder i gennemsnit tjener 15 % mindre end mænd, hvilket både skyldes manglende overholdelse af lovgivningen om lige løn og en række strukturelle uligheder som kønsopdeling på arbejdsmarkedet, forskelle i arbejdsmønstre, adgang til undervisning og uddannelse, ensidige evalueringer og lønsystemer samt stereotyper;

12.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle forhåndenværende midler til at udrydde alle de alment udbredte stereotype opfattelser, der medfører forskelsbehandling af kvinder på arbejdspladsen, og som især gør sig gældende inden for videnskab og teknologi, hvor kvinderne er stærkt underrepræsenterede, at være særlig opmærksomme på kønsrelaterede problemer og at foretage regelmæssig overvågning og evaluering af data;

13.   opfordrer medlemsstaterne til at lette kvindernes adgang til ansvarsfulde og ledende stillinger i offentlige og private virksomheder, og i den sammenhæng navnlig at være opmærksom på akademikerstillinger;

14.   opfordrer Kommissionen til at fremme principperne om ligestilling af piger og lige adgang til uddannelse for piger i forbindelserne med tredjelande, navnlig i politikken for godt naboskab og udviklingspolitikker;

15.   tilskynder medlemsstaterne til at styrke de kvindelige underviseres stilling på de højere uddannelsesniveauer og i beslutningscentrene for uddannelsesspørgsmål, steder, hvor det stadig må konstateres, at deres mandlige kolleger er i overtal;

16.   understreger nødvendigheden af en reform af læseplanerne på alle uddannelsesniveauer, samt en reform af skolebøgernes indhold; henstiller til, at undervisningen af lærere og af andre uddannelsesmedarbejder rettes mod at opfylde kravene om en afbalanceret kønspolitik, og at kønspolitiske problemstillinger kommer til at udgøre en del af undervisningen af lærere på seminarier og andre uddannelsessteder;

17.   henstiller til, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører en politik, der sigter mod nationale, etniske og kulturelle mindretal - uden at glemme romamindretallet - for at muliggøre adgang til kvalitetsuddannelse og lige muligheder inden for uddannelsesområdet for drenge og piger, inklusive forskole- og indskolingsprogrammer, og i den sammenhæng at være særlig opmærksom på den multikulturelle indfaldsvinkel for at lette integrationen af unge kvinder og piger fra mindretalsgrupper i det almindelige skolesystem og at bekæmpe dobbelt diskriminering;

18.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte indvandrerkvindernes og -pigernes rettigheder og til at bekæmpe den diskriminering, de oplever i deres etniske samfund, ved at afvise alle former for kulturel og religiøs relativisme, som kan krænke kvinders grundlæggende rettigheder;

19.   henstiller til medlemsstaterne, at de støtter øget bevidstgørelse med hensyn til lige adgang til uddannelse på alle niveauer, især blandt udsatte befolkningsgrupper, med henblik på at imødegå enhver form for fordomme, der påvirker pigers og unge kvinders adgang til uddannelse;

20.   henstiller til medlemsstaterne, at de tilpasser deres læreplaner til behovene hos de unge, som er i beskæftigelse, og hos de personer, navnlig unge kvinder og piger, der passer mindre børn, eller som er på barselsorlov; mener, at de eksisterende tekniske muligheder gør det muligt at finde passende løsninger;

21.   opfordrer til, at der gøres en større indsats for at identificere de intellektuelt begavede unge, navnlig piger eller unge kvinder, og unge med indlæringsvanskeligheder, herunder dysleksi, dyspraksi, dyskalkuli og ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), og for at yde disse unge bedre støtte;

22.   opfordrer medlemsstaterne til at genvurdere de testmetoder, der anvendes til at anbringe børn og særlig romabørn i specialskoler;

23.   glæder sig over gennemførelsen og anvendelsen af uddannelsesprogrammer, som er finansieret med midler og fra andre kilder, herunder den almennyttige sektor, og som støtter uddannelsen af piger og unge kvinder fra socialt dårligt stillede familier; glæder sig især over anvendelsen af eksisterende programmer og støttemidler samt over bestræbelserne på at finde nye former for finansiering; fremhæver samtidig behovet for i alle medlemsstater at investere langt mere i uddannelsen af unge mennesker med henblik på fremtiden;

24.   foreslår, at medlemsstaterne inddrager kønsaspektet i budgetlægningen og således tager højde for at udligne kønsbestemte uligheder, hvilket frem for alt vil gavne uddannelsesområdet;

25.   anmoder medlemsstaterne om at udforme og følge op på en national uddannelsespolitik, som sætter alle såvel piger som drenge i stand til at påbegynde, forblive i og afslutte den obligatoriske skolegang og derved at sikre, at de går i skole, indtil de har nået den lovlige mindstealder for at indtræde på arbejdsmarkedet;

26.   påpeger, at det er af afgørende betydning, at der foretages en nøjagtig evaluering af statistiske data om kønsrelaterede emner og af andre aspekter af flerdobbelt diskriminering, som f.eks. etnisk oprindelse, navnlig set i lyset af, at der ikke altid foreligger statistisk differentierede data om kønsrelaterede problemstillinger for så vidt angår børn og unge mennesker; henviser til, at dette er en af opgaverne for det nye institut for ligestilling mellem mænd og kvinder;

27.   opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til en positiv præsentation af kønnene i medierne ved at skabe et værdigt billede af kvinder og mænd, som er renset for de forudfattede og forvredne begreber, som i sidste ende kommer til at virke nedsættende eller undervurderende i forhold til et af kønnene eller begge;

28.   påpeger, at det er nødvendigt, at nye undervisningsteknikker tilpasses kvinders uddannelsesbehov, herunder eksempelvis muligheden for fjernundervisning ved anvendelse af informationsteknologi;

29.   anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om som led i Lissabon-strategien at tage skridt til at overvinde den kønsbetingede it-kløft for at udvide informationssamfundet gennem foranstaltninger, der gavner ligestillingen af mænd og kvinder, og aktioner, der kan lette kvindernes adgang til it ved at støtte erhvervelsen af it-kundskaber og ved at gennemføre programmer, der omfatter specifikke tiltag med henblik på inddragelse af kvinder fra udsatte grupper, og som kan mindske forskellene mellem by og land;

30.   anbefaler, at medlemsstaterne udformer mere fleksible programmer for voksenundervisning og livslang læring, således at arbejdende kvinder og mødre er i stand til at fortsætte deres uddannelse i programmer, der passer ind i deres dagligdag og dermed giver kvinderne øget adgang til uddannelse og mulighed for at deltage i alternative uddannelsesprogrammer, således at de kan blive mere uafhængige og i stand til at deltage meningsfuldt i samfundet og dermed fremme ligheden mellem kønnene yderligere;

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60. (2) EFT L 270 af 7.10.1998, s. 56. (3) EUT C 45 E af 23.2.2006, s. 129. (4) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 283.

Europa-Parlamentets beslutning om EU's forbindelser med Stillehavsøerne - Strategi for et styrket partnerskab (2006/2204(INI))

P6_TA(2007)0022 A6-0325/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 29. maj 2006 "EU's forbindelser med Stillehavsøerne - Strategi for et styrket partnerskab" (KOM(2006)0248),

-   der henviser til Rådets konklusioner vedrørende en EU-strategi for Stillehavsområdet, som vedtoges af Rådet (almindelige anliggender) den 17. juli 2006,

-   der henviser til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou ("Cotonou-aftalen")(1),

-   der henviser til artikel 89, stk. 1, i Cotonou-aftalen, hvori det hedder, at "der fastsættes særlige bestemmelser og foranstaltninger for at støtte AVS-østaterne i deres bestræbelser på at overvinde naturbestemte og geografiske vanskeligheder og andre hindringer, der hæmmer deres udvikling, således at de kan øge deres respektive udviklingstempo",

-   der henviser til FN's millennium-projekt: "Investering i udvikling: En praktisk plan for opnåelse af millenniumudviklingsmålene",

-   der henviser til den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik "den europæiske konsensus"(2),

-   der henviser til Paris-erklæringen om bistandseffektivitet, som den 2. marts 2005 blev godkendt af de udviklede landes og udviklingslandenes ministre med ansvar for at fremme udviklingen samt lederne af multilaterale og bilaterale udviklingsinstitutioner,

-   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de økonomiske partnerskabsaftalers virkning på udviklingen(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til Udviklingsudvalgets betænkning (A6-0325/2006),

A.   der henviser til de europæiske landes historiske forbindelser med landene i Stillehavsområdet,

B.   der henviser til, at størsteparten af østaterne i Stillehavet relativt for nylig er blevet uafhængige,

C.   der henviser til, at EU er stærkt repræsenteret i området gennem de oversøiske territorier i Ny Kaledonien, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna (Frankrig) samt Pitcairn Islands (Det Forenede Kongerige),

D.   der henviser til, at bevægelsen for et uafhængigt og atomfrit Stillehavsområde (NFIP) både kæmper for, at alle atomprøvesprængninger i området indstilles, og for, at de oprindelige folks værdighed respekteres,

E.   der henviser til, at EU yder store bidrag til området, og at den samlede bistand siden de første Stillehavsøstaters tiltrædelse af den første Lomé-konvention i 1975 overstiger 1,8 mia. euro,

F.   der henviser til, at de 16 medlemsstater i Pacific Islands Forum har vedtaget Stillehavsplanen (Pacific Plan), som har til formål at styrke det regionale samarbejde og integrationen, idet der fokuseres på økonomisk vækst, bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og sikkerhed gennem regionalisering, og som giver mulighed for at udbygge forbindelserne mellem EU og Stillehavsområdet,

G.   der henviser til, at østaterne i Stillehavet står over for alvorlige problemer på grund af stor befolkningsvækst, utilstrækkelig adgang til uddannet arbejdskraft, lav økonomisk vækst, etniske spændinger, samfundsøkonomiske forskelle, dårlig regeringsførelse og virkningen af de globale økonomiske tendenser, som giver grund til at frygte større fattigdom og øget ustabilitet i området,

H.   der henviser til, at Stillehavsområdet er rigt på naturressourcer, men at ejendomsforholdene er yderst komplicerede, hvad der i nogle tilfælde kan udgøre en hindring for udviklingen,

I.   der henviser til, at AVS-staterne i Stillehavsområdet er fuldt udviklede demokratier, med undtagelse af Tonga, som er et konstitutionelt monarki,

1.   bifalder Kommissionens initiativ til at udvikle den første EU-strategi for Stillehavsområdet efter 30 års samarbejde, fra underskrivelsen af den første Lomé-konvention i 1975 til Cotonou-aftalen i juni 2000;

2.   understreger, at EU i sin egenskab af vigtig donor til området har mulighed for at indføre en strategi, som kan hjælpe østaterne i Stillehavet med at nå millenniumudviklingsmålene;

3.   fremhæver områdets heterogenitet og opfordrer derfor til fleksibilitet i Kommissionens strategi, således at det sikres, at udviklingsbistanden tildeles i overensstemmelse med de nationale og regionale prioriteringer, hvilket sikrer størst mulig udbytte for både de mere udviklede og de mindre udviklede Stillehavslande;

4.   er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at udbygge den politiske dialog med Pacific Islands Forum, hvis ledere har vedtaget en ny aftale, der gør forummet til en mellemstatslig organisation under folkeretten; understreger samtidig, at en styrket dialog på regionalt plan også skal behandle behovene hos områdets fattigste lande;

5.   understreger, at enhver strategi skal tage passende højde for udviklingsbehovene i alle østater i Stillehavet og især de fattigste lande for at støtte dem i deres bestræbelser på at nå millenniumudviklingsmålene;

6.   erkender, at Stillehavsområdet rummer en rigdom af naturressourcer, navnlig fisk, mineraler og skove, og at landbrug og turisme udgør det økonomiske fundament i mange af landene i området; understreger derfor, at en økologisk og økonomisk bæredygtig udvikling skal være grundpillen i enhver strategi vedrørende disse nøglesektorer; understreger, at udnyttelsen af naturressourcerne skal bidrage til at skabe indtægter for hele befolkningen i østaterne i Stillehavet samt især bidrage til fattigdomsbekæmpelse;

7.   erkender betydningen af EU's finansielle bistand er for at fremme udviklingen af lokalt fiskeri i regionen, som er en vigtig indtægtskilde for Stillehavsøstaterne og navnlig for lande med lav bruttonationalindkomst (BNI), som f.eks. Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien og Tuvalu;

8.   understreger vigtigheden af god forvaltning af fiskerisektoren for at undgå overfiskeri og destruktive fiskeriteknikker samt for at forhindre miljøulykker i at ødelægge havmiljøet, navnlig i forbindelse med tunfiskeri, hvor Stillehavet er et af verdens rigeste fangstområder;

9.   bifalder den regionale indfaldsvinkel, som østaterne i Stillehavet har anlagt til forvaltning af tunfiskeriet i deres område, og opfordrer EU til at forhandle sig frem til aftaler om tunfiskeri med hele området frem for at indgå aftaler med de enkelte lande;

10.   anerkender vigtigheden af at pålægge licensafgifter for fjernfiskeri efter tun i de eksklusive økonomiske zoner i området, da disse afgifter er en vigtig indtægtskilde i østaterne i Stillehavet, navnlig i lavindkomstlande som f.eks. Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien og Tuvalu; er imidlertid bekymret over den nuværende beskedne fangst i de eksklusive økonomiske zoner og det deraf følgende indkomsttab;

11.   bifalder Kommissionens forslag om at øge bestræbelserne på at fremme en bæredygtig fiskeriforvaltning ved at støtte kontrol- og overvågningssystemerne i området, og om at styrke kapaciteten til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;

12.   opfordrer EU og Stillehavsøstaterne til at støtte den internationale handlingsplan, som Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO) har udarbejdet om bekæmpelse af ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri (IUU); mener, at dette bør prioriteres, når EU indgår fiskeriaftaler med tredjelande;

13.   opfordrer EU og Stillehavsøstaterne til at arbejde tæt sammen om bekæmpelse af ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri i området og i den sammenhæng at gøre deres bedste for at opfylde deres forpligtelser som havne- og/eller flagstater;

14.   anbefaler, at de mere udviklede Stillehavsøstater fortsætter med at udvikle den lokale forarbejdningsindustri og derved skabe øget beskæftigelse, samt udforsker mulighederne for, at små og mellemstore virksomheder ejet af interessenter fra Stillehavsøstaterne kan optage bløde lån i Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at øge forarbejdningskapaciteten og derigennem øge indkomsterne i området; glæder sig over den evaluering af fiskeforekomsterne i området, som Pacific Islands Forum har foretaget, og opfordrer til, at de lokale fiskerflåder udvides, når der er plads til kapacitetsforøgelser,

15.   opfordrer Kommissionen til at foretage en økologisk og social konsekvensvurdering af de illegale og storstilede industrielle skovningsaktiviteter og dertil knyttet handel i Stillehavslandene;

16.   opfordrer Kommissionen til at rette opmærksomheden mod en hurtig gennemførelse af konventionen om biologisk mangfoldighed og dertil knyttede aftaler, navnlig arbejdsprogrammet for beskyttede områder, der er et effektivt virkemiddel til at hindre yderligere ødelæggelse eller nedbrydelse af skov- og havøkosystemer i Stillehavsområdet;

17.   opfordrer Kommissionen til at øge støtten til økologisk og socialt ansvarlig skovforvaltning og til iværksættelse af pålidelige systemer, som kan give europæiske forbrugere troværdige garantier for, at træprodukter afsat på EU-markedet er fremstillet af tømmer fra bæredygtige kilder; understreger betydningen af at omstille mønstret fra storstilet industriel skovning til økologiske skovbrugsprojekter, der kan skabe indkomst for lokalsamfund og medvirke til at reducere fattigdom;

18.   støtter konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav, som blev underskrevet i september 2000 med henblik på at opnå et langsigtet bæredygtigt tunfiskeri, da den er et tegn på samarbejde mellem østaterne i Stillehavet og de lande, som udøver fjernfiskeri;

19.   fremhæver, at det er nødvendigt med meget større investeringer i forvaltningen af mineralforekomster, som er en vigtig kilde til udenlandsk valuta for både de mere udviklede og de mindre udviklede østater i Stillehavet, med henblik på at forhindre en for tidlig udtømning af ressourcer som den, man oplevede i Nauru efter 50 års uophørlig fosfatminedrift;

20.   opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med Stillehavsøstaterne, at sikre, at olie-, mine- og gasselskaberne i området stiller alle oplysninger vedrørende de skatter og afgifter, som de betaler til de forskellige regeringer, til rådighed i deres offentliggjorte årsregnskaber;

21.   gør opmærksom på turismens økonomiske betydning for området, da en af Stillehavets største attraktioner er de idylliske landskaber; understreger, at enhver tilskyndelse til turisme i området skal ledsages af øget lokalt ejerskab af turistydelser for at sikre en bæredygtig turistsektor og gavne den lokale økonomi mest muligt;

22.   kræver, at der indføres et forbud mod alle atomprøvesprængninger og mener, at hele området bør være atomfrit, og at alle skader på miljøet og økosystemerne samt på befolkningens sundhedstilstand forårsaget af prøvesprængningerne bør udbedres;

23.   anerkender de fordele, som oprettelsen af lavprisflyselskaber i området har betydet for økonomierne i østaterne i Stillehavet, og anmoder om, at hindringer for open sky-politikker fjernes, samtidig med at lufttransporten udvikles på en rationel måde for at begrænse udslip og andre former for miljøpåvirkninger, som øget flytrafik indebærer;

24.   understreger, at det i de fleste tilfælde kun er de rigere lande med mere udviklede infrastrukturer og hyppigere flyforbindelser, der tiltrækker mange turister hvert år; fremhæver, at udviklingsstøtten i disse tilfælde fortsat skal bruges til at finansiere infrastruktur og tilskynde til bæredygtig turisme;

25.   opfordrer Kommissionen til i projekter, der iværksættes unden den 10. Europæiske Udviklingsfond, at lægge vægt på støtte til systemerne for almen og faglig uddannelse i landene i området, hvor udviklingen hindres af mangler på dette felt;

26.   anerkender landbrugets betydning som den vigtigste kilde til indtægter, herunder eksportindtægter, og som et middel til at opretholde eksistensniveauet og beskæftigelsen i området;

27.   fremhæver, at globaliseringen, sammen med tabet af præferenceadgang til EU-markedet, allerede har haft stor økonomisk betydning for området, navnlig for Fiji;

28.   understreger, at der i de mindre udviklede lande, som hovedsageligt lever af subsistenslandbrug, bør ske en gradvis overgang fra produktion af basale afgrøder til produktion af salgsafgrøder, så der dyrkes flere landbrugsprodukter til eksport, og at der bør ses nærmere på, hvorvidt det er rentabelt at etablere fødevareforarbejdnings- og emballeringsindustrier;

29.   understreger, at uddannet arbejdskraft er en nødvendig forudsætning for den økonomiske vækst i Stillehavsøstaterne, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte nationale politikrammer, der sigter mod at tilvejebringe erhvervsuddannelsesfaciliteter og andre former for uddannelse, til støtte for det lokale erhvervsliv i østaterne i Stillehavet;

30.   fremhæver vigtigheden af den interregionale handel og handelen mellem Stillehavsområdet og EU, herunder regionale handelsaftaler som f.eks. Pacific Island Countries Trade Agreements (PICTA), den foreslåede Pacific Agreement on Closer Economic Relations (PACER) og den økonomiske partnerskabsaftale, da de bidrager til at styrke den økonomiske fremgang i området;

31.   holder sig omkostningerne ved forvaltningen af sådanne handelsaftaler for øje, herunder gennemførelsen af Stillehavsstrategien i Stillehavsøstaterne og regionale organisationer såsom Stillehavsforummets sekretariat; opfordrer Kommissionen til at stille fyldestgørende økonomisk og teknisk bistand til rådighed til en rettidig og effektiv gennemførelse af sådanne aftaler;

32.   støtter Kommissionens vurdering af betydningen af de vigtigste regionale aktører, såsom Australien, New Zealand, USA og Japan, da de er vigtige donorer til og handelspartnere for Stillehavsøstaterne, og da bilaterale forbindelser mellem EU og disse lande vil blive forbedret af en øget involvering i Stillehavsområdet;

33.   er enig med Kommissionen i, at en bedre koordinering af bistanden med andre partnere i området, som f.eks. Australien og New Zealand, vil øge effektiviteten af den bistand, der ydes;

34.   fremhæver, at Stillehavsområdet har geopolitisk betydning, og udtrykker bekymring for, at rivalisering landene imellem vil forringe kvaliteten af bistanden og gøre den politisk betinget, hvilket er til skade for en langsigtet udvikling, bæredygtige ressourcer og god regeringsførelse;

35.   opfordrer Kommissionen til at erkende, at ejendoms- og forpagtningssystemer for landbrugsjord navnlig i Papua Ny Guinea, Salomonøerne, Vanuatu og Ny Kaledonien (et fransk oversøisk territorium) er særdeles komplicerede og udgør reelle hindringer for udvikling; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at støtte nationale initiativer til jordreformer i disse lande og dette territorium;

36.   opfordrer Kommissionen til at igangsætte politikker til at forhindre den hurtige spredning af hiv/aids i området, især i lande som f.eks. Papua Ny Guinea;

37.   gør opmærksom på de fire lande, der er ramt af malaria, nemlig Papua Ny Guinea, Salomonøerne, Vanuatu og Timor-Leste; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle programmer til at løse dette problem og sikre en tilstrækkelig beskyttelse mod malaria, f.eks. ved at levere myggenet til de berørte lande;

38.   understreger, at det er afgørende at fremme god regeringsførelse for at sikre en effektiv tildeling af støtte og forhindre korruption, som er en af de største hindringer for opnåelsen af millenniumudviklingsmålene, samt at tilvejebringe bæredygtig udvikling; fremhæver, at der skal indføres nationale institutioner og gennemsigtige og tydelige procedurer for at sikre, at bistanden når frem til de rette modtagere i området;

39.   er enig med Kommissionen i, at politisk ustabilitet og konflikter kan ødelægge områdets økonomiske udvikling, navnlig gennem tab af indtægter fra turisme og ødelæggelse af de økonomiske infrastrukturer;

40.   understreger, at det styrkede partnerskab mellem Den Europæiske Union og østaterne i Stillehavet bør resultere i øget støtte til parlamenterne i disse lande med henblik på at forbedre deres kapacitet og deres rolle til gavn for en større regional politisk stabilitet;

41.   gør opmærksom på, at østaterne i Stillehavet er meget sårbare over for naturkatastrofer og de ødelæggende virkninger på deres økonomier; støtter derfor Kommissionens opfordring til, at der indføres regionale katastrofeberedskabsprogrammer;

42.   er enig med Kommissionen i, at østaterne i Stillehavet har stor interesse i at håndtere klimaændringer, som vil kunne få stor betydning for området på grund af stigende vandstand; noterer sig Stillehavsøstaternes rammeaftale om afhjælpning af klimaændringer for 2006-2015 (Pacific Islands Framework for Action on Climate Change) som en regional mekanisme til støtte af reaktioner på klimaændringer og opfordrer til en styrket dialog mellem EU og Stillehavsområdet med henblik på at tage fat på klimaændringer og dertil knyttede problemer;

43.   gør opmærksom på den nuværende situation i Timor-Leste, som i de seneste uger har været hærget af vold, og udtrykker sit håb om, at Kommissionen, i tæt samarbejde med det internationale samfund, vil bistå Timor-Lestes ledere med at afhjælpe de underliggende problemer, der har ført til krisen, herunder behovet for politisk stabilitet, afbødning af fattigdom, social udvikling og forsoning mellem de forskellige samfundsgrupper;

44.   glæder sig over Rådets konklusioner af 17. juli 2006 om en EU-strategi for Stillehavsområdet, og over, at der her lægges vægt på fattigdomsbekæmpelse, opnåelse af millenniumsudviklingsmålene, udvikling af menneskelige ressourcer og sundhedsproblemer; beklager dog, at Rådet vedtog konklusionerne uden at afvente, at Parlamentet gav udtryk for sin holdning;

45.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Stillehavsøstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Partnerskabsaftale mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3). (2) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (3) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 121.

Europa-Parlamentets beslutning med henstillinger til Kommissionen om statut for det europæiske private selskab (2006/2013(INI))

P6_TA(2007)0023 A6-0434/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 til Rådet og Europa-Parlamentet om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union - vejen frem (KOM(2003)0284),

-   der henviser til Kommissionens offentlige høring om de fremtidige prioriteter i handlingsplanen om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse samt høringens resultater,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0434/2006),

A.   der henviser til, at betingelsen i forretningsordenens artikel 39, stk. 2, om, at der ikke er et forslag under udarbejdelse, er opfyldt,

B.   der henviser til, at den offentlige høring i Europa-Parlamentets Retsudvalg den 22. juni 2006 understregede nødvendigheden af et europæisk privat selskab som selskabsform for små og mellemstore virksomheder, der udøver virksomhed på tværs af grænser,

C.   der henviser til, at en eller flere fysiske eller juridiske personer, der ikke nødvendigvis er bosat eller etableret i en medlemsstat, bør kunne stifte et europæisk privat selskab (EPS) på Fællesskabets område i overensstemmelse med fællesskabsretlige bestemmelser og procedureregler, der skal fastsættes i en forordning,

D.   der henviser til, at et EPS bør være en juridisk person og kun hæfte med selskabsformuen for forpligtelser over for kreditorer,

E.   der henviser til, at EPS giver virksomheder en yderligere og frivillig valgmulighed ud over de nationale selskabsformer, for så vidt angår valg af selskabsform,

F.   der henviser til, at et EPS bør have mulighed for at vælge mellem en enstrenget og en tostrenget ledelsesstruktur,

G.   der henviser til, at et EPS i det land, hvor dets hovedkontor er beliggende, bør indføres i det nationale register, der er oprettet i henhold direktiv 68/151/EØF, med en virksomhedsadresse, hvor forkyndelse gyldigt kan udføres, idet der tages højde for mekanismer til kontrol af stiftelsesdokumentets indholdsmæssige rigtighed og ægthed,

H.   der henviser til, at gældende fællesskabsret, der fastsætter grænseoverskridende informations-, hørings- og deltagelsesrettigheder for arbejdstagerne, og som ligeledes beskytter eksisterende medbestemmelsesrettigheder for arbejdstagerne (direktiv 94/45/EF og 2005/56/EF), fuldt ud bør bevares, og at omdannelsen af et selskab med arbejdstagermedbestemmelse samt informations- og høringsrettigheder til et EPS følgelig ikke bør medføre tab af disse eksisterende rettigheder,

1.   anmoder Kommissionen om i løbet af 2007 at forelægge Parlamentet et lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af EF-traktatens artikel 308 om en statut for et europæisk privat selskab og om at udarbejde forslaget inden for rammerne af en interinstitutionel debat og i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget;

2.   konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

3.   finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger;

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

BILAG

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DEN RETSAKT, DER ANMODES OM

Henstilling 1 (Fællesskabsretten som basis for selskabsformen)

Europa-Parlamentet finder, at en statut for et EPS i videst mulig omfang bør baseres på fællesskabsretlige bestemmelser og som følge heraf ikke bør henvise til national ret, således at den affattes som en fælles og endelig statut. Derfor bør de selskabsretlige bestemmelser i forordningen om statut for det europæiske private selskab alene finde anvendelse og de områder, der reguleres i denne forordning, lægges uden for medlemsstaternes jurisdiktion. Dette gælder selskabets retlige karakter, rets- og handleevne, stiftelse, ændring af vedtægterne, omdannelse og opløsning, navn eller firmanavn, organisationsstruktur, organernes tegningsbeføjelser, erhvervelsen og tabet af medlemskabet og de hermed forbundne rettigheder og pligter, den hæftelse for selskabets forpligtelser, der påhviler selskabet, direktøren, medlemmerne af dets organer og selskabsdeltagerne, samt minimumsstandarder for selskabsledelsens ansvar over for selskabet. Statutten bør endvidere indeholde bestemmelser om selskabsorganernes funktionsmåde, afstemningsflertal, rådgivning til selskabsdeltagerne og betingelserne for køb og salg af selskabsandele. Disse bestemmelser skal kunne formuleres individuelt afhængig af behovene i det enkelte selskab. På de andre områder bør statutten principielt finde anvendelse og kun subsidiært mere vidtgående bestemmelser i følgende rangorden: andre fællesskabsretlige bestemmelser, bestemmelser om sammenlignelige selskabsformer i den medlemsstat, hvor selskabet har hjemsted. Sammenlignelige relevante selskabsformer i de enkelte medlemsstater bør anføres i et bilag.

Henstilling 2 (Fremgangsmåder ved stiftelsen)

Europa-Parlamentet finder, at det private europæiske selskab bør kunne stiftes ex nihilo eller ud fra et eksisterende selskab eller som følge af en fusion mellem selskaber eller inden for rammerne af et fælles datterselskab. Desuden bør et europæisk privat selskab kunne omdannes til et europæisk selskab.

Henstilling 3 (Indskudskapital)

Europa-Parlamentet finder, at et EPS' indskudskapital bør opdeles i selskabsandele med en bestemt nominel værdi, at værdien af selskabsdeltagernes selskabsandele bør angives i nærmeste hele euro, at mindstekapitalen bør være 10 000 EUR eller et tilsvarende beløb i en anden valuta på tidspunktet for registreringen, og at mindstekapitalen, som er bestemmende for deltagernes hæftelse, ikke nødvendigvis skal indbetales.

Henstilling 4 (Organisation)

Europa-Parlamentet foreslår, at et EPS får mindst én direktør, og at de første direktører udnævnes af selskabsdeltagerne eller fremgår af vedtægterne, samt at en person, der ved dom eller administrativ afgørelse i en medlemsstat har fået forbud mod at udøve et hverv, der kan sammenlignes med hvervet som direktør, ikke bør bestride dette hverv.

Henstilling 5 (Vedtægternes indhold)

Europa-Parlamentet foreslår, at vedtægterne bør indeholde følgende oplysninger: selskabets retlige form og navn, selskabets levetid, såfremt denne er begrænset, selskabets formål, selskabets hjemsted, selskabskapitalen og det eller de organ(er), der kan tegne selskabet over for tredjemand og for en domstol, samt det beløb, som hver enkelt selskabsdeltager skal erlægge for sine selskabsandele.

Henstilling 6 (Direktørernes hæftelse)

Europa-Parlamentet finder, at direktøren/direktørerne for et EPS bør hæfte enten hver for sig eller solidarisk over for selskabet for alle handlinger, der er i strid med de civil- og strafferetlige bestemmelser, der gælder for selskabet.

Henstilling 7 (Direktørernes og selskabsdeltagernes hæftelse ved en formueforringelse)

Europa-Parlamentet finder, at selskabsorganerne bør hæfte solidarisk for tab og/eller skade, der forvoldes et EPS, fordi selskabets handlinger forringer selskabets formue til fordel for et selskabsorgan, en selskabsdeltager eller en person, der står en af disse nært, at modtageren af en uretmæssig ydelse fra selskabet bør kunne pålægges tilbagebetaling, at hæftelse kun bør indtræde, når den pågældende handling ikke var i EPS velforståede interesse, at en hæftelse navnlig ikke bør indtræde, når et EPS følger en sammenhængende politik for en selskabsgruppe og eventuelle ulemper opvejes af fordelene ved tilhørsforholdet til selskabsgruppen, og at direktørernes eller selskabsdeltagernes hæftelse i henhold til andre retsforskrifter bør forblive uændret.

Henstilling 8 (Forordningens bilag)

Henstilling 9 (Årsregnskaber)

Europa-Parlamentet finder, at EPS bør være omfattet af de harmoniserede regler om regnskabsaflæggelse (som fastsat i direktiv 78/660/EØF(1) og 83/349/EØF(2)), der er gældende i medlemsstaterne for tilsvarende selskabsformer.

Henstilling 10 (Omdannelsesmuligheder)

Europa-Parlamentet finder, at et EPS bør have mulighed for at fusionere(3), flytte hjemsted, spalte sig op og ændre selskabsform til et europæisk selskab(4), så vidt muligt i henhold til allerede harmoniseret fællesskabsret. Foreligger der ikke relevant fællesskabsret, bør medlemsstaternes lovgivning, der gælder for sammenlignelige retlige former i den relevante medlemsstat, finde anvendelse. I den forbindelse bør reglerne om medbestemmelse i den medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende, finde anvendelse parallelt med fællesskabsretten. Det skal også være muligt at omdanne nationale selskaber til EPS'er, samtidig med at eksisterende arbejdstagerrettigheder bevares. Dette gælder også ved omdannelse af et EPS tilbage til en national selskabsform.

Henstilling 11 (Opløsning, likvidation, insolvens eller betalingsstandsning)

Europa-Parlamentet finder, at direktørerne for et EPS, når selskabets insolvens er et faktum, skal være forpligtet til uden unødig forsinkelse og senest efter tre uger at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling, at de ved tilsidesættelse af denne forpligtelse over for kreditorer, der herved påføres et tab, bør hæfte solidarisk, og at EPS'er, for så vidt angår opløsning, likvidation, insolvens, betalingsstandsning og sammenlignelige forhold, bør være omfattet af de bestemmelser, der finder anvendelse på selskaber, som de i henhold til denne forordning bliver sidestillet med i den enkelte medlemsstat. Hvad angår insolvens, bør de bestemmelser, der er gældende i den medlemsstat, hvor selskabets hovedkontor er beliggende, finde anvendelse.

(1) Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 1). (2) Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2006/99/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 137). (3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 1). . (4) Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) (EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1), Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).