Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 13. december 2001 om WTO-mødet i Qatar(1), af 3. september 2002 om handel og udvikling med henblik på udryddelse af fattigdom(2), af 30. januar 2003 om sult i verden og afskaffelse af barrierer for handel med verdens fattigste lande(3), af 15. maj 2003 om kapacitetsopbygning i udviklingslandene(4), af 4. september 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om handel og udvikling - hvordan udviklingslandene kan hjælpes til at få udbytte af handel(5), af 25. september 2003 om den femte WTO-ministerkonference i Cancún(6), af 24. februar 2005 om bekæmpelse af sult og fattigdom(7), af 12. maj 2005 om evaluering af Doha-runden efter WTO's afgørelse af 1. august 2004(8), af 6. juli 2005 om en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom(9), af 1. december 2005 om forberedelserne til WTO's sjette ministermøde i Hongkong(10), af 4. april 2006 om evaluering af Doha-runden efter WTO's ministerkonference i Hongkong(11), af 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt(12), af 6. juli 2006 om retfærdig handel og udvikling(13) og af 7. september 2006 om sammenbruddet i forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen(14) (DDA),

-   der henviser til Kommissionens meddelelser "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Den Europæiske Unions bidrag" (KOM(2005)0132), "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning" (KOM(2005)0133), "Sammenhæng i udviklingspolitikken - Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene" (KOM(2005)0134), "Udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet - Udfordringer i forbindelse med optrapning af EU-bistanden 2006–2010" (KOM(2006)0085) og "Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand" (KOM(2006)0087),

-   der henviser til fælleserklæringen fra Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik "Den europæiske konsensus"(15),

-   der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12. december 2005 og 16.-17. oktober 2006,

-   der henviser til ministererklæringen fra WTO's fjerde ministerkonference(16) vedtaget den 14. november 2001 i Doha,

-   der henviser til ministererklæringen fra WTO's sjette ministerkonference(17) vedtaget den 18. december 2005 i Hongkong,

-   der henviser til FN's millenniumerklæring(18) af 8. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for fattigdomsudryddelse,

-   der henviser til FN's rapporter "The Millenium Development Goals - Report 2005" og "The Millenium Development Goals - Report 2006",

-   der henviser til rapporterne fra FN's Millennium Project Task Forces,

-   der henviser til Gleneagles-kommunikéet, der blev udsendt den 8. juli 2005 af G8 i Gleneagles,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6-0088/2007),

A.   der henviser til, at det er afgørende for udviklingslandenes evne til at deltage i og drage nytte af den internationale handel, at der eksisterer en handelsordning, der bygger på afbalancerede regler,

B.   der henviser til, at de mindst udviklede landes andel af verdenshandelen i de seneste 40 år er faldet fra 1,9 % til under 1 %, til trods for at der i de seneste år er indgået flere og flere bilaterale aftaler vedrørende told- og kontingentfri adgang for deres varer (hvoraf Fællesskabets ordning "Alt, undtagen våben" er den væsentligste),

C.   der henviser til, at økonomisk vækst og integrering af udviklingslandene i verdensøkonomien er en væsentlig forudsætning for, at målet om afskaffelse af fattigdom som led i en bæredygtig udvikling og gennemførelse af millenniumudviklingsmålene kan nås,

D.   der henviser til, at fred og fælles og universelle værdier med hensyn til respekt for og fremme af menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, god forvaltningsskik, demokratisering og retsregler er afgørende for, at udviklingslandene bliver i stand til både at reducere fattigdommen og at udnytte fordelene ved bedre handelsmuligheder,

E.   der henviser til, at Fællesskabet, som det fremgår af den europæiske konsensus om udvikling, i kraft af sin enekompetence på handelsområdet har en komparativ fordel, når det bistår partnerlandene med at integrere samhandelen i deres nationale udviklingsstrategier og at støtte regionalt samarbejde,

F.   der henviser til, at det i erklæringen fra WTO's sjette ministerkonference i Hongkong fastslås, at "handelsrelateret bistand skal sigte mod at hjælpe udviklingslande, især de mindst udviklede lande, med at opbygge deres konkurrenceevne og de handelsrelaterede infrastrukturer, som er nødvendige for at kunne gennemføre og drage fordel af WTO-aftalerne og mere generelt at udvide handelen",

G.   der henviser til, at globaliseringen er en løbende proces, der ikke lader sig bremse, og som byder på muligheder og udfordringer, men som også øger risikoen for at marginalisere lande, især de fattigste lande, og de mest sårbare grupper i disse lande, især hvor indkomstforskellene i og imellem landene fortsat er store, og hvor der er et stigende antal mennesker, der lever i fattigdom,

Handelsrelateret bistand og den magiske trekant: bedre markedsadgang, forsvarlig indenrigspolitik og større og mere effektiv handelsrelateret bistand

1.   understreger, at åbning af handelen er et af de mest effektive redskaber til at skabe økonomisk vækst, hvilket er tvingende nødvendigt for at bekæmpe fattigdom og fremme økonomisk vækst og beskæftigelse til fordel for fattigdomsramte, ligesom den er en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling verden over;

2.   betoner dog, at fri handel alene er utilstrækkelig til at kunne fremme udvikling og bekæmpe fattigdom, idet der er tale om et komplekst og flerdimensionalt problem uden en enkel løsning;

3.   understreger, at den interne politik og mangelfulde økonomiske og investeringsmæssige forhold i mange udviklingslande i høj grad udgør hindringer for, at der kan drages nytte af forbedrede handelsmuligheder; bemærker derfor, at vækst og handel ikke kan nedbringe fattigdommen uden de nødvendige indenrigspolitiske ledsageforanstaltninger, herunder omfordeling og socialpolitik og en reel forbedring af kapaciteten til god forvaltningsskik;

4.   mener, at alle andre reformer kan have en begrænset virkning, hvis ikke der sker fremskridt i forvaltningsskikken; understreger, at effektive stater, der kan fremme og beskytte menneskerettighederne, levere tjenesteydelser til deres befolkning, skabe forudsætninger for styrkelse af iværksætterånden og vækst; mener, at mens forbedringer i forvaltningsskikken, herunder demokrati, først og fremmest er det pågældende lands ansvar, kan den handelsrelaterede bistand bruges til både at støtte god forvaltningsskik og forhindre, at den undergraves ved at støtte omfattende nationale strategier for kapacitetsopbygning og øge medindflydelsen og styrke institutioner, der forbedrer gennemsigtighed og ansvarlighed;

5.   mener, at ansvarligheden er gensidig, og at principperne for miljømæssig bæredygtighed, beskyttelse af sociale rettigheder og menneskerettigheder og god forvaltningsskik gælder for udviklede og udviklingslande på samme måde og derfor skal integreres i EU's strategi med hensyn til handelsrelateret bistand;

6.   konkluderer, at en nøje fastlagt åbning af udviklingslandenes markeder bør suppleres med forsvarlige indenrigspolitiske reformer og et retfærdigt internationalt handelssystem, der indebærer væsentligt større og mere effektiv handelsrelateret bistand, hvis de skal kunne realisere muligheden for handelsliberalisering;

7.   understreger, at handelsrelateret bistand ikke er noget universalmiddel, men at det i høj grad er vigtigt at drage nytte af de mulige fordele ved international handel og dæmpe de mulige omkostninger; mener, at producenter og erhvervsdrivende i modtagerlandene skal have direkte økonomiske fordele, hvis handelsrelateret bistand skal betragtes som en succes;

8.   bemærker, at handel og produktionskapacitet mere generelt er blevet en del forsømt i støtteprogrammer i de sidste 10-15 år til fordel for fokus på en væsentlig indsats direkte rettet mod bekæmpelse af fattigdom, som ikke altid er den mest effektive måde, hvorpå fattigdom virkelig bekæmpes på længere sigt; mener derfor, at initiativet for EU-relateret bistand giver en enestående mulighed for at komme ud over den gensidige mistillid, der er mellem handel og støtte; mener derfor, at det er bydende nødvendigt at rette speciel opmærksomhed mod integration af handel og udviklingsstrategier, for at kunne genskabe balancen og finde bæredygtige langsigtede produktionsmønstre, der kan bidrage til bekæmpelsen af fattigdom;

9.   anerkender, at udvikling ikke kun handler om økonomisk udvikling, men også udvikling på områder som sundhed, uddannelse, menneskerettigheder, beskyttelse af miljøet og politisk frihed; mener imidlertid, at dette ikke kan sikres uden en økonomisk udvikling, der skaber de nødvendige ressourcer;

10.   håber, at den handelsrelaterede bistand kan være midlet til at udvikle modtagerudviklingslandenes evne til at igangsætte en økonomisk integrationsproces syd-syd, hvilket hidtil har manglet;

11.   opfordrer kraftigt EU til at opfylde alle de forpligtende løfter, som blev givet i Doha-runden til de mindst udviklede lande, ved at forhåndsudsende udviklingspakken og fjerne EU's landbrugseksportstøtte inden 2013; fremhæver, at EU kraftigt skal opfordre de øvrige WTO-medlemmer til også at opfylde deres forpligtende løfter til de mindst udviklede lande;

Europas fælles strategi for handelsrelateret bistand for 2007

12.   glæder sig over og støtter den begyndende enighed, der fremgår af Rådets (almindelige anliggende og eksterne forbindelser) konklusioner af 16. og 17. oktober 2006, om, at der er brug for større og mere effektiv handelsrelateret bistand for at gøre det muligt for alle udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande, at blive integreret i det multilaterale regelbaserede handelssystem, og at bruge handel mere effektivt til at fremme hovedformålet, som er udryddelse af fattigdom som led i den bæredygtige udvikling;

13.   mener, at det er yderst vigtigt, at Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den europæiske konsensus om udvikling inddrages på behørig vis i udarbejdelsen og vedtagelsen af Europas fælles strategi for handelsrelateret bistand for 2007;

14.   bemærker, at den fælles strategi for det første bør fastlægge de generelle principper for EU's handelsrelaterede bistand, for det andet bør fastsætte et arbejdsprogram med specifikke henstillinger, således at EU kan nå og med tiden forbedre målet om at yde 2 mia. EUR i handelsrelateret støtte inden 2010 og yde mere effektiv handelsrelateret bistand, for det tredje bør fastlægge betingelserne for koordinering og reel gennemførelse af handelsrelateret bistand på de forskellige niveauer i overensstemmelse med henstillingerne fra WTO-arbejdsgruppens henstillinger og for det fjerde bør definere mekanismer til forbedring af gennemsigtighed, overvågning og kontrol;

Formål med og definition af handelsrelateret bistand

15.   bemærker, at et af de mest omstridte emner omkring den handelsrelaterede bistand er forbundet med selve dens definition, da handelsrelateret bistand bruges til at beskrive en meget bred vifte af handelsrelaterede støtteforanstaltninger til udviklingslandene;

16.   minder om, at handelsrelateret støtte traditionelt set har omfattet to grundlæggende kategorier som fastsat af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC) og registreret i databasen for Doha-udviklingsdagsordenens kapacitetsopbygning: "handelspolitik og -regulering" og "udvikling af handel", hvor sidstnævnte fortolkes som indeholdende den private sektorstøtte og i mindre grad udbudsbegrænsninger såvel som en vis tilpasningsstøtte;

17.   understreger dog, at WTO's Aid for Trade Task Force (WTO's arbejdsgruppe vedrørende handelsrelateret bistand) har tilføjet yderligere tre kategorier af handelsrelateret bistand til de to eksisterende kategorier, nemlig "handelsrelateret tilpasning", "handelsrelateret infrastruktur" og "produktionskapacitet";

18.   bemærker, at disse tre kategorier af handelsrelateret bistand ikke kan være genstand for Kommissionens eller medlemsstaternes eksisterende kvantitative mål og forpligtelser, før der på internationalt plan er enighed om deres definition, eftersom disse kategorier overlapper de to eksisterende kategorier, eftersom det derfor kan være svært at skelne mellem disse og udviklingssamarbejde generelt set, og eftersom der i dette udvidede område for handelsrelateret bistand let vil kunne forekomme uklar indberetning og dobbeltberegning;

19.   mener dog, at de tre supplerende kategorier, der foreslås i WTO's arbejdsgruppes brede og ambitiøse definition, er værdifulde, idet de på korrekt vis afspejler udviklingslandenes omfattende handelsrelaterede behov, og at de derfor bør anvendes til i disse landes strategier for udvikling og fattigdomsbekæmpelse at fremme effektiv indføjelse af alle de relevante handelsrelaterede prioriteringer; mener, at hovedudfordringen - og -muligheden - nu er at udvikle en sammenhængende række instrumenter, der skal samarbejde for at styre støtten, der hjælper udviklingslandene med at deltage i mere fordelagtig handel, og dermed fremme økonomisk vækst og bekæmpelse af fattigdom og drive udviklingen fremad;

20.   anbefaler, at der iværksættes omfattende processer på nationalt plan støttet af hensigtsmæssige institutionelle strukturer, der samler nationale agenturer, relevante ministerier, herunder handelsministerier (der traditionelt set kun har haft begrænset indflydelse, hvad angår udvikling af politikker på nationalt plan), parlamentsmedlemmer, fagforeninger, ikke-statslige organisationer, bidragsydere og den private sektor som udgangspunkt for fastsættelsen af de reelle behov og prioriteringer, hvad angår handelsrelateret bistand, udveksling af information og politisk dialog;

21.   bemærker, at initiativer vedrørende handelsrelateret bistand i højere grad bør vedrøre den altafgørende inddragelse af den private sektor, navnlig små og mellemstore virksomheder, fagforeninger og civilsamfundet, både hvad angår fastsættelse af behov og gennemførelsen af støtte, således at den handelsrelaterede bistand i højere grad kan lette etableringen af og væksten i virksomheder, og en effektiv skabelse af regulære arbejdspladser; understreger i denne henseende behovet for at dedikere en del af den handelsrelaterede bistand til fair trade i overensstemmelse med punkt 19 i Europa-Parlamentets ovennævnte beslutning om fair trade og udvikling;

Målsætning og formål: Betydningen af en udvidet dagsorden for handelsrelateret bistand

22.   understreger, at EU uafhængigt af den præcise definition på handelsrelateret bistand i vid udstrækning bør bidrage til dagsordenen for handelsrelateret bistand i bredere forstand;

Handelstilpasning

23.   bemærker, at handlestilpasning må medtages som et vigtigt i element på den udvidede dagsordenen for handelsrelateret bistand, selv om der ikke udtrykkeligt henvises til handelstilpasning i ovennævnte erklæring fra WTO's ministerkonference i Hongkong; henviser i denne henseende til, at FN's Millennium Project Task Force for handel foreslog en midlertidig "fond for handelsrelateret bistand", mens EU's kommissær for handel selv (den 4. februar 2005) foreslog, at der blev oprettet en særlig handelstilpasningsfond for at hjælpe de fattige lande med at effektivisere deres handel og for at begrænse de sociale omkostninger ved tilpasning;

24.   bemærker, at handelsrelaterede tilpasningsomkostninger dækker en lang række omkostninger og hovedsageligt omfatter for det første omkostninger ved præferenceudhuling, hvilket navnlig påvirker lande, der er afhængige af eksport af tekstiler og landbrugsprodukter, for det andet tab af toldindtægter og for det tredje omkostninger ved højere fødevarepriser, som kan påvirke lande med en nettoimport af fødevarer, og hovedsageligt rammer den fattige del af befolkningen;

25.   understreger, at omkostningsforhøjelsen i forbindelse med krav til produktstandard, herunder sanitære og fytosanitære foranstaltninger, og udgifterne ved at gennemføre WTO-aftaler såsom handelsrelaterede investeringsforanstaltninger, handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og WTO's almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser kræver avancerede ændringer i politik og lovgivning og ofte ses som tilpasningsomkostninger, men understreger også, at de overlapper med den handelsrelaterede bistands kategori om "handels- og reguleringspolitik"; bemærker, at udgifter til produktionsfaktorer som evnen til at klare kortsigtet arbejdsløshed og omskoling også af nogen eksperter anses som en handelsrelateret tilpasningsudgift;

26.   bemærker, at støtte til betalingsbalancen er et generelt udviklingspolitisk værktøj, der kan og også bør bruges til tilpasningsomkostninger;

27.   understreger, at tilpasningsomkostninger især er relevante i forbindelse med de europæiske partnerskabsaftaler;

28.   erkender den voksende bekymring i AVS-landene over distributionsmetoderne, effektiviteten og kvaliteten af den handelsrelaterede bistand, der forvaltes af EU i forbindelse med støtte til de økonomiske tilpasningsprogrammer;

29.   understreger, at handelstilpasning ikke bør forstås som blot en kompensation for præferenceudhuling eller liberaliseringens virkninger i bredere forstand, men som en mekanisme, der kan lette den vanskelige overgang til et mere liberaliseret miljø;

30.   mener, at det er nødvendigt at yde støtte til tilpasning, i tilfælde af at handelssituationen ændres brat, for at gøre det lettere at acceptere friere handel, idet handelsliberalisering vil vække modstand og blive modarbejdet, hvis der ikke ydes tilpasningsstøtte og etableres sociale sikkerhedsnet; mener, at EU's evne til at finansiere og gennemføre handelsrelateret bistand i denne henseende vil kræve en dybere forståelse for de tilpasningsprocesser, som udviklingslandenes arbejdere, forbrugere, erhvervsdrivende og regeringer gennemgår som et resultat af handelsliberaliseringen;

31.   bemærker, at Den Internationale Valutafonds(IMF) handelsintegrationsordning, der blev udtænkt i 2004 for at hjælpe lande med betalingsbalanceproblemer med at magte handelsliberaliseringens effekter, er udsat for valutafondens sædvanlige betingelser og lånevilkår, og at den derfor måske ikke er passende at anvende på lande, der allerede er dybt forgældede og/eller ikke ønsker et IMF-program; konstaterer med bekymring, at dette er den eneste tilgængelige, specifikke, multilaterale ordning for handelsrelaterede tilpasninger, og at den til dato kun er blevet brugt af tre lande, nemlig Bangladesh, Den Dominikanske Republik og Madagaskar;

32.   anbefaler i mangel af nye multilaterale mekanismer med henblik på at afhjælpe tilpasningsrelaterede omkostninger, at Kommissionen og medlemsstaterne for det første vurderer anvendelsesområdet for og effektiviteten af den nuværende støtte med særlig vægt på en kvantitativ vurdering - både deskriptiv og analytisk - af påvirkningen af denne støtte; anbefaler, at Kommissionen bruger en konsekvent metodologi for at vurdere, hvordan specifikke projekter har støttet handel og økonomisk udvikling, for at lette handelsrelateret tilpasning, og desuden fremsætter specifikke henstillinger i denne henseende inden for rammerne af Europas fælles strategi for handelsrelateret bistand for 2007, for det andet fremmer en handelsintegrationsordning, der skal etableres af de internationale finansieringsinstitutter som er mere ambitiøs, hvad angår finansiering, og som kan anvendes mere bredt, og for det tredje, hvad angår medlemsstaterne, inden for rammerne af deres egne nationale og regionale programmer udvikler konkrete initiativer med henblik på at afhjælpe tilpasningsomkostninger, navnlig omkostninger, der ligesom præferenceudhuling hovedsageligt skal løses mellem dem, der drager nytte af, og dem, der tildeler præferencer, samt de omkostninger, der ikke på behørig vis afhjælpes af Den Internationale Valutafonds handelsintegrationsordning;

33.   anmoder Kommissionen om at gøre det klart, hvilke budgetposter, der kunne bruges til at finansiere handelsrelateret tilpasningsstøtte og i denne henseende at vurdere de mulige mangler ved EU's nuværende budgetstruktur;

34.   understreger vigtigheden af at yde støtte til infrastruktur som en vigtig faktor i forbindelse med konsolideringen af nationale og regionale markeder og i forbindelse med en stimulering af eksportstyret vækst;

Infrastruktur

35.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank til at give et klart overblik over den nuværende støtte og de planlagte initiativer, som har en klar infrastrukturkomponent; opfordrer i den forbindelse til et mere ambitiøst indgreb fra Den Europæiske Investeringsbank på baggrund af en flerårig plan om at finansiere infrastruktur i sektorer som landtransport, informations- og kommunikationsteknologi, lufthavne og havnebyer;

36.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til, hvordan henstillingerne fra WTO's arbejdsgruppe vedrørende handelsrelateret bistand skal håndteres på områder, der falder uden for rammerne af EU's nøje definerede handelsrelaterede bistand, navnlig fremme af produktionskapacitet, handelsrelateret infrastruktur og de tilpasningsmæssige udfordringer, der opstår som følge af handelsliberaliseringen;

Andre relaterede emner
Regional integration og syd-syd-handel

37.   mener, at regionale handelsaftaler mellem udviklingslande og/eller mellem udviklede og udviklingslande er en effektiv måde at sikre udviklingslandenes deltagelse i den globale økonomi;

38.   anerkender den betydelige værdi af syd-syd-initiativer, som ved at trække på fælles erfaringer udbreder den bedste praksis, hvad angår at lette handlen, og forventer, at der i Europas fælles strategi for handelsrelateret bistand for 2007 foreslås konkrete foranstaltninger til at støtte sådanne initiativer;

39.   understreger, at regional integration og syd-syd-integration er et potentielt magtfuldt instrument til at få indflydelse på handelsudviklingen, da den kan forbedre effektiviteten og konkurrenceevnen, give stordriftsfordele, skabe et attraktivt miljø for udenlandske direkte investeringer, sikre en bedre forhandlingsposition og bidrage til mere fred og større sikkerhed;

40.   bemærker, at handelsrelateret bistand regionalt eller på tværs af landegrænser ofte får utilstrækkelig opmærksomhed i landebaseret planlægningspraksis; tilskynder derfor Kommissionen, medlemsstaterne og de internationale finansieringsinstitutter til at foreslå specifikke foranstaltninger for at forbedre eksisterende ordninger i forbindelse med behov for handelsrelateret bistand regionalt og på tværs af landegrænser, herunder dem, der specifikt handler om regional integration;

Landbrug

41.   bemærker, at landbrug fortsat er den største kilde til indkomst og beskæftigelse i de fleste udviklingslande og understreger derfor den handelsrelaterede bistands rolle med hensyn til at hjælpe udviklingslande med at klare de udfordringer deres landbrug står over for, især med hensyn til varer som sukker, bananer og bomuld;

Tjenesteydelser

42.   mener, at EU til dato har målrettet relativt meget lidt af sin handelsrelaterede bistand til tjenesteydelsesområdet, hvilket er i uoverensstemmelse med tjenesteydelsers vigtighed i den globale handel; understreger derfor, at det er nødvendigt at målrette den statslige udviklingsbistand og den handelsrelaterede bistand på tjenesteydelsesområdet for at styrke udviklingslandenes muligheder for at forvalte og regulere deres servicesektorer og eksporttjenester, og for at opfylde de relevante regulerende og andre servicerelaterede krav i OECD-lande; understreger desuden behovet for at give udviklingslande finansiering og juridisk og teknisk ekspertise for at sætte dem i stand til at forsvare deres økonomiske interesser på internationalt niveau;

Arbejds- og miljøstandarder

43.   understreger, at specifik støtte til etablering af lovgivning, der kan sikre effektiv overholdelse af de grundlæggende arbejdsnormer, der er fastsat i ILO-konventionerne, og hensigtsmæssig og effektiv miljølovgivning er et vigtigt punkt på dagsordenen for handelsrelateret bistand;

Fremme af fair trade

44.   anmoder om, at der rettes særlig opmærksomhed mod de initiativer, der er hensigtsmæssige med henblik på fremme af fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, herunder fair trade-projekter og initiativer til fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

45.   understreger, at den handelsrelaterede bistand i forbindelse med opbygning af produktionskapacitet også bør støtte alle forsøg på at inddrage små og fattige producenter i handelen, støtte opbygningen af producentsammenslutninger og deres repræsentative strukturer, lette adgangen til handelsfinansiering og tillade direkte kontakter mellem producenter og forbrugere, da dette udgør den bedste praksis i eksisterende initiativer for fair trade;

46.   mener, at opbygning af handelskapacitet, der falder inden for den handelsrelaterede bistand, skal følges op af en mere effektiv indsats for at sikre ordentlige arbejds- og producentlønninger; erindrer i denne forbindelse om vigtigheden af, at producenterne deltager i fastsættelsen af priser, som fastsat i uddraget af Cotonou-aftalen;

Principperne for EU's handelsrelaterede bistand

47.   understreger, at Europas fælles strategi for handelsrelateret bistand for 2007 i tråd med OECD's Paris-erklæring bør fastsætte følgende generelle principper:

Mere handelsrelateret bistand

48.   minder om, at EU og medlemsstaterne på ministerkonferencen i Hongkong samlet forpligtede sig til at forhøje den handelsrelaterede bistand til 2 mia. EUR; bemærker, at denne forpligtelse bør overvåges på grundlag af EU's traditionelle handelsrelaterede bistandskategorier for "handelspolitik og - regulering" og "udvikling af handel" som fastsat af OECD/DAC og registreret i databasen for Doha-udviklingsdagsordenens kapacitetsopbygning;

49.   erkender imidlertid, at der i betragtning af, at denne forpligtelse kun består i forhold til handelsrelateret bistand, er fare for, at de disponible bevillinger går til dette snævre aspekt af handelsrelateret bistand for at opfylde dette mål, hvilket kunne forhindre, at den handelsrelaterede bistand bliver reelt efterspørgselsstyret i de tilfælde, hvor lande eller regioner prioriterer handelsrelateret infrastruktur og tilpasning; opfordrer Kommissionen til at beskæftige sig med denne problematik i den fælles strategi;

50.   minder om, at EU har forpligtet sig til at forhøje den samlede statslige udviklingsbistand til 0,56 % af BNP inden 2010, hvilket svarer til 20 mia. EUR i supplerende bistand, og bemærker derfor, at den supplerende finansiering til handelsrelateret bistand bør være almindeligt tilgængelig inden for rammerne af denne forhøjelse og ikke på bekostning af andre udviklingsprioriteter;

51.   understreger, at den samlede handelsrelaterede bistand bør supplere den nuværende udviklingsstøtte, og at tilsagn om ny handelsrelateret bistand derfor ikke bør medføre flytning af ressourcer, der allerede er øremærket til andre udviklingsinitiativer som f.eks. sundheds- og uddannelsesprojekter, der er af overordentlig stor betydning for opbygningen af en stærk økonomi;

52.   opfordrer EU og medlemsstaterne til så snart som muligt helt at gennemføre deres respektive forpligtelser i forbindelse med den handelsrelaterede bistand i overensstemmelse med de generelle principper, der er opstillet i denne beslutning;

53.   anmoder Kommissionen om i et særligt arbejdsprogram at forklare, hvordan den vil opfylde sit løfte om at øge den nuværende og planlagte fællesskabsfinansiering for at støtte den handelsrelaterede bistand fra det nuværende gennemsnit på ca. 850 mio. EUR om året til 1 mia. EUR om året; bemærker i denne henseende, at additionalitet for den handelsrelaterede bistand yderligere bør opnås i forhold til et konkret aftalt basisniveau som for eksempel gennemsnittet for 2002-2004;

54.   understreger, at forpligtelsen på 1 mia. EUR for både Kommissionen og medlemsstaterne bør gennemføres uden at omdøbe bistand, der tidligere blev klassificeret under infrastrukturstøtte, til handelsrelateret bistand, og uden dobbelttælling i medlemsstaterne af bilateral bistand og bidrag til EU's eksterne bistand;

55.   opfordrer alle større, internationale bidragsydere til at klarlægge deres løfters præcise beskaffenhed og omfang;

56.   anmoder Kommissionen om detaljeret at forklare de konkrete foranstaltninger, der kræves for at sikre, at handelen integreres i den planlægningsmæssige dialog med modtagerlande og -regioner fører til en effektiv levering af den lovede, øgede støtte;

57.   anerkender de budgetvanskeligheder Kommissionen står over for, når multilaterale formål skal finansieres; anmoder Kommissionen om at præcisere behovet for at finansiere horisontale handelsrelaterede bistandsinitiativer, herunder bilaterale, regionale og multilaterale initiativer såsom den integrerede ramme; understreger i denne forbindelse, at Parlamentet har foreslået en ny budgetpost, der allerede er indføjet i EU-budgettet for 2007, med henblik på at finansiere multilaterale programmer og initiativer vedrørende handelsrelateret bistand, der giver størst muligt udbytte for Fællesskabets geografisk baserede programmer; understreger, at den nye budgetpost giver Parlamentet bedre kontrol med udgifterne i forbindelse med multilaterale programmer og initiativer inden for handelsrelateret støtte og dermed øger synligheden og gennemskueligheden af den form for forbrug; anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at foretage en vurdering af finansieringsbehovet for horisontale handelsrelaterede støtteinitiativer, herunder den integrerede ramme;

Økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA)

58.   mener, at hensigtsmæssig støtte til ØPA-relaterede tilpasninger og medfølgende foranstaltninger vil spille en stor rolle med hensyn til at bestemme AVS-staterne og -regionernes kapacitet til at realisere de potentielle fordele ØPA-relaterede forpligtelser og reformer; mener yderligere, at handelsrelateret bistand til AVS-staterne er et nødvendigt supplement, hvis disse lande skal opnå fuldt udbytte af de muligheder, som det internationale handelssystem giver;

59.   glæder sig over, at en væsentlig del af EU's og medlemsstaternes forpligtelse til at forhøje deres handelsrelaterede bistand til 2 mia. EUR inden 2010 vil gå til AVS-staterne; bemærker imidlertid med bekymring, at kun medlemsstaternes kollektive bidrag betragtes som et supplement til midlerne fra Den Europæiske Udviklingsfond; beklager, at de driftsmæssige aspekter af udviklingsstøtte, der gives til ØPA'er, og dermed konsekvenserne af denne beslutning på ØPA-aftalen derfor fortsat er uafklaret, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at præcisere omfanget og den budgetmæssige art af medlemsstaternes bidrag snarest muligt og i god tid før afslutningen på ØPA-forhandlingerne med særlig henvisning til emner med forbindelse til det tilgængelige niveau og omfang af støtte, ordningerne til leveringen, fastslået forbindelse og synergi med 10. EUF's programmering og sammenkædning af den handelsrelaterede bistand med ØPA-forhandlingerne og deres gennemførelse;

60.   opfordrer til en revision af EU's og medlemsstaternes eksisterende programmer for handelsrelateret bistand i det omfang, de vedrører ØPA-relaterede tilpasninger, således at den mest effektive mekanisme til levering af effektiv støtte til tilpasningsprocesserne i forbindelse med ØPA klarlægges;

61.   understreger, at det er absolut nødvendigt at tage udfordringerne op med hensyn til en effektiv levering af målrettet handelsrelateret bistand til de AVS-lande, som allerede har handelspræferenceordninger med EU (dvs. Botswana, Lesotho, Namibia og Swaziland, der allerede er halvvejs gennem afskaffelsen af told på handel med EU);

Den integrerede ramme

62.   glæder sig over henstillingerne fra arbejdsgruppen vedrørende den integrerede ramme og opfordrer i betragtning af det tilsagn, der blev givet af WTO's ministerkonference 2005 om at gøre den forbedrede integrerede ramme driftsklar inden den. 31. december 2006, indtrængende bistandsyderne og navnlig EU til at præcisere deres forpligtelser, således at den udvidede integrerede ramme umiddelbart og på hensigtsmæssig og forudsigelig vis kan finansieres og gennemføres snarest muligt;

63.   minder om, at en forbedret integreret ramme bør være hovedværktøjet i forbindelse med at hjælpe de mindst udviklede lande med at definere deres behov inden for handelsområdet gennem undersøgelserne vedrørende handelsintegrationen og også bør blive et væsentligt middel til at hjælpe de mindst udviklede lande til at integrere handel i deres nationale udviklingsplaner og forbedre deres kapacitet til at formulere, forhandle og gennemføre handelspolitik;

64.   bemærker, at den vejledende prisberegning på 400 mio. USD til den forbedrede integrerede ramme baseret på deltagelsen af 40 af de mindst udviklede lande i en periode på fem år, ville give et gennemsnit på 1-2 mio. pr. land om året, hvilket vil være en forbedring, hvis gennemførelsen effektiv, men ikke desto mindre langt fra er et væsentligt modsvar til de eksisterende udfordringer;

65.   opfordrer til en bedre koordinering og samhørighed mellem de forskellige donorer, som afspejler de involverede agenturers dokumenterede kompetence med hensyn til levering af effektiv støtte af høj kvalitet i forskellige områder, der modtager handelsrelateret bistand, samt til en øget gennemsigtighed med hensyn til støtte, der tilvejebringes som led i handelsrelateret bistand; fastholder derfor, at egentlige repræsentanter for civilsamfundet og den private sektor skal inddrages i den integrerede ramme;

66.   bemærker det ambitiøse arbejdsprogram i den rådgivende ad hoc-arbejdsgruppe om handelsrelateret bistand med repræsentanter for flere agenturer; beklager imidlertid, at repræsentanter for den private sektor, civilsamfundet og udviklingslandene ikke inddrages i denne proces;

67.   understreger, at gennemsigtighed i forbindelse med ydelse af støtte og effektiv overvågning og evaluering er af stor betydning for at kunne opbygge tillid til udviklingslande og til den fortsatte forbedring af støttekvaliteten;

68.   anmoder Kommissionen om at udvikle målbare kriterier for evalueringen af den handelsrelaterede bistands effektivitet;

69.   henviser til Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) beslutning om at den handelsrelaterede bistand til ØPA'er kun dækker handelspolitik og regulerings- og handelsudviklingsaktiviteter; opfordrer Rådet og Kommissionen til at klargøre, hvordan der bliver taget hånd om andre af ØPA'ernes behov som handelsrelateret infrastruktur, opbygning af produktionskapacitet og handelsrelaterede tilpasninger; mener, at Rådet og Kommissionen desuden bør overveje de mest hensigtsmæssige leveringsordninger for forskellige typer støtte til ØPA'er;

70.   bemærker, at kvinder drager mindst fordel af de muligheder, som handelsliberaliseringen og globaliseringen frembyder, og at de samtidig rammes hårdere af disse fænomeners negative virkninger, og opfordrer derfor kraftigt til, at EU i sine handelsrelaterede bistandsprogrammer især retter fokus mod at forbedre kvindernes mulighed for at deltage i handelen, navnlig for så vidt angår den internationale handel;

Overvågning, evaluering, ændring og Parlamentets rolle, hvad angår kontrol og tilsyn

71.   mener, at OECD/DAC bør overvåge den overordnede dagsorden for handelsrelateret bistand for at sikre den størst mulige gennemsigtighed i forbindelse med bistandens styring og destination, men er enig med henstillingerne fra WTO's arbejdsgruppe i, at den handelsrelaterede bistands bør indarbejdes som en del af bidragsydernes og/eller modtagernes handelspolitiske beretninger til WTO;

72.   gentager, at Kommissionen bør undersøge fremskridtene vedrørende gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med handelsrelateret bistand, og forelægge Parlamentet og Rådet en halvårlig rapport (fra og med 2008) om gennemførelsen, de opnåede resultater og, så vidt muligt, de vigtigste virkninger af den handelsrelaterede bistand;

73.   kræver udtrykkeligt, at den halvårlige rapport indeholder specifikke oplysninger om baggrunden for de finansierede foranstaltninger, og hvor det er hensigtsmæssigt også overvågnings- og evalueringsresultaterne, inddragelsen af de relevante parter og gennemførelsen af budgetforpligtelser og betalinger efter land, region og bistandskategori; anmoder om, at rapporten også bør vurdere fremskridtet med hensyn til integrering af handel i støtteplanlægningen og de opnåede resultater af støtten ved så vidt som muligt at bruge specifikke og målbare indikatorer omkring støttens rolle i forbindelse med målene for handelsrelateret bistand;

74.   understreger, at Kommissionen senest den 31. december 2010 skal tilsende Europa-Parlamentet og Rådet en rapport nr. 2, der evaluerer gennemførelsen af de opnåede resultater af den handelsrelaterede bistand, med, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag til en forøgelse af budgettet til handelsrelateret bistand og introducere de nødvendige ændringer til strategien for handelsrelateret bistand og dens gennemførelse;

o
o   o

75.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, AVS-EF-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 290. (2) EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 277. (3) EUT C 39 E af 13.2.2004, s. 79. (4) EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 255. (5) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 435. (6) EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 393. (7) EUT C 304 af 1.12.2005, s. 383. (8) EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 397. (9) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 397. (10) EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 126. (11) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155. (12) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 261. (13) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0320. (14) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0350. (15) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (16) WT/MIN(01)/DEC/1. (17) WT/MIN(01)/DEC/1. (18) A/RES/55/2.