Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine beslutninger af 13. december 2001 om Verdenshandelsorganisationens møde i Qatar(1), af 25. september 2003 om den femte WTO-ministerkonference i Cancún(2), af 12. maj 2005 om evaluering af Doha-runden efter WTO's afgørelse af 1. august 2004(3), af 6. juli 2005 om en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom(4), af 1. december 2005 om forberedelse af den sjette WTO-ministerkonference i Hongkong(5), af 23. marts 2006 om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen(6), af 4. april 2006 om evaluering af Doha-runden efter WTO's ministerkonference i Hongkong(7), af 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt(8) og af 7. september 2006 om sammenbruddet i forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen (DDA)(9),

-   der henviser til Den Blandende Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 23. november 2006, som blev vedtaget på Barbados, om undersøgelsen af forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er),

-   der henviser til Kapstad-erklæringen, der blev vedtaget enstemmigt af Den Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 21. marts 2002, og hvori der opfordres til etablering af målestokke for udvikling til evaluering af forløbet og resultaterne af handelsdrøftelserne AVS-EU,

-   der henviser til erklæringen fra den parlamentariske konferences årlige møde i 2006 om WTO, som blev vedtaget den 2. december 2006 i Genève,

-   der henviser til sin holdning af 9. marts 2005 om forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer(10),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer(11),

-   der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonou-aftalen),

-   der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 10. og 11. april 2006 og 16. og 17. oktober 2006 samt konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15. og 16. juni 2006,

-   der henviser til fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den europæiske konsensus om udvikling "Den Europæiske Unions udviklingspolitik" - "den europæiske konsensus", undertegnet den 20. december 2005(12),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om handels- og udviklingsaspekter af ØPA-forhandlingerne (SEK(2005)1459),

-   der henviser til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), navnlig aftalens artikel XXIV,

-   der henviser til ministererklæringen fra det fjerde møde i WTO's ministerkonference, som blev vedtaget den 14. november 2001 i Doha,

-   der henviser til WTO's almindelige råds beslutning af 1. august 2004,

-   der henviser til ministererklæringen fra det sjette møde i WTO's ministerkonference, som blev vedtaget den 18. december 2005 i Hongkong,

-   der henviser til rapporten og anbefalingerne fra taskforcen for handelsrelateret bistand, som blev vedtaget af WTO's almindelige råd den 10. oktober 2006,

-   der henviser til Sutherland-rapporten om WTO's fremtid,

-   der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for fattigdomsudryddelse,

-   der henviser til resultatet af FN's verdenstopmøde i 2005,

-   der henviser til rapporten fra FN's Millennium Project Task Force under ledelse af professor Jeffrey Sachs: "Investing in Development: a practical plan to achieve the Millennium Development Goals",

-   der henviser til Gleneagles-kommunikéet, der blev udsendt den 8. juli 2005 af G8 i Gleneagles,

-   der henviser til rapporten fra FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) om de mindst udviklede lande 2006 og udvikling af produktive kapaciteter,

-   der henviser til den økonomiske rapport om Afrika 2004 "Unlocking Africa's Trade Potential" fra FN's Økonomiske Kommission for Afrika,

-   der henviser til AVS-retningslinjerne for forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler som vedtaget af AVS-Ministerrådet den 27. juni 2002 i Punta Cana (Den Dominikanske Republik) og afgørelsen om de økonomiske partnerskabsforhandlinger og deltagelse i verdenshandelssystemet som vedtaget på 3. topmøde for AVS-staternes stats- og regeringschefer den 19. juli 2002 i Nadi (Fiji),

-   der henviser til erklæringen fra det fjerde topmøde mellem AVS-staternes stats- og regeringschefer den 23. og 24. juni 2004 i Maputo, Mozambique, om den økonomiske udviklingsdimension,

-   der henviser til erklæringen fra det 81. møde i AVS-ministerrådet i Bruxelles den 21.-22. juni 2005,

-   der henviser til beslutning nr. 2/LXXXIII/06 fra det 83. møde i AVS-ministerrådet i Port Moresby (Papua New Guinea) den 28.-31. maj 2006,

-   der henviser til erklæringen fra det femte topmøde mellem AVS-staternes stats- og regeringschefer i Khartoum (Sudan) den 8. december 2006,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A6-0084/2007),

A.   der henviser til, at EU's eksisterende handelsforbindelser med AVS-staterne, som giver disse præferenceadgang til EU's markeder på ensidig basis, ikke stemmer overens med Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler,

B.   der henviser til, at parterne med Cotonou-aftalen har vedtaget at indgå nye WTO-forenelige handelsordninger, der gradvis fjerner handelshindringerne mellem dem og styrker samarbejdet på alle områder, der er relevante for handel og udvikling,

C.   der henviser til, at forhandlingerne ikke skrider frem med samme hastighed i de seks regioner, hvilket medfører bekymring for, at de ikke vil blive gennemført i alle regioner inden udgangen af 2007,

D.   der henviser til, at der er general bekymring for, at forhandlingerne ikke er nået så langt, som de burde på dette trin i forhandlingsprocessen,

E.   der henviser til, at manglende rettidig fremlæggelse af og svar på forslag fra begge sider har været en vigtig årsag til forsinkelserne,

F.   der henviser til, at endnu en formel WTO-fritagelsesklausul vil være politisk dyr og vanskelig at opnå,

G.   der henviser til, at oplysningerne om og inddragelsen i ØPA-processen på nationalt plan har været bekymrende lav i mange AVS-stater,

H.   der henviser til, at de manglende fremskridt i forhandlingerne om DDA i WTO gør ØPA-forhandlingerne endnu vanskeligere,

I.   der henviser til, at begge parter er enige om, at "udviklingsdimensionen" er central for ØPA'erne, men at forhandlerne hidtil ikke har kunnet nå frem til en aftale om en fælles definition af konceptet,

J.   der henviser til, at det er en absolut forudsætning, at ØPA'er bidrager til en bæredygtig social og økonomisk udvikling og afhjælper fattigdommen i AVS-staterne,

K.   der henviser til, at præferenceudhuling er uundgåelig i en stadig mere globaliseret verden,

L.   der henviser til, at "Alt undtagen våben" (EBA) indtil nu ikke har skabt en væsentlig stigning i de mindst udviklede landes eksport til EU; henviser til, at dette betyder, at told- og kvoteliberaliseringen alene ikke gør de fattige lande mere konkurrencedygtige,

M.   der henviser til, at øget gensidighed mellem EU og AVS bør øge AVS-staternes konkurrenceevne, men sandsynligvis vil skade ikke-konkurrencedygtige industrier, landbrugssektoren, der kun i ringe grad er blevet moderniseret og diversificeret, og sårbare økonomier,

N.   der henviser til, at ØPA-konfigurationer ikke altid er i overensstemmelse med eksisterende regionale økonomiske integrationsordninger, hvilket er i modstrid med den prioriterede målsætning om at styrke den regionale integration i AVS- landene,

O.   der henviser til, at landbruget er drivkraften for udviklingen i de fleste AVS-stater, og hvis ØPA'er skal være et redskab i udviklingen, skal de tage hånd om de udfordringer, som AVS-landbruget står over for,

P.   der henviser til, at etablering af et reelt regionalt marked er et vigtigt grundlag for en vellykket gennemførelse af ØPA'er; der henviser til, at reel regional integration er et vigtigt grundlag for den sociale og økonomiske udvikling i AVS-staterne, som anført i Cotonou-aftalen,

Q.   der henviser til, at stigningen i den intraregionale handel, som er hensigten med ØPA'erne, hindres af en svag intraregional infrastruktur og en lang række ikke-toldmæssige handelshindringer,

R.   der henviser til, at de regionale forberedende taskforces' manglende held med at gennemføre deres tilsigtede funktioner har hæmmet forhandlingerne og rejst spørgsmål om effektiviteten af ØPA-relaterede overvågningsmekanismer i fremtiden,

S.   der henviser til, at de manglende oplysninger i forbindelse med analyser af AVS-økonomierne har gjort det meget vanskeligt at gennemføre fuldstændige ØPA-konsekvensanalyser,

T.   der henviser til, at bedre handelsregler skal ledsages af øget støtte til handelsrelateret bistand,

U.   der henviser til, at handelsrelateret bistand har til formål at støtte udviklingslandenes kapacitet til at drage fordel af nye handelsmuligheder,

V.   der henviser til, at der skal findes en løsning på spørgsmålet om tilpasningsomkostninger i forbindelse med forberedelser til og gennemførelse af den liberalisering, der er nødvendig som en del af ØPA'erne,

W.   der henviser til, at der i Cotonou-aftalens artikel 37, stk. 4, kræves en formel, samlet undersøgelse af de planlagte ordninger for alle lande for at sikre, at der ikke er behov for yderligere tid til forberedelserne eller forhandlingerne; henviser til, at denne undersøgelse bør føre til en kritisk vurdering af de igangværende forhandlinger om ØPA'er,

1.   mener, at ØPA'er skal udformes som udviklingsinstrumenter, og at de skal bidrage til øget økonomisk vækst, regional integration og bekæmpelse af fattigdom,

2.   bekræfter sit synspunkt om, at ØPA'erne, hvis de udformes hensigtsmæssigt, udgør en mulighed til at give handelsforbindelserne mellem EU og AVS-staterne en saltvandsindsprøjtning, fremme økonomisk diversificering og regional integration samt mindske fattigdommen i AVS-staterne;

3.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken; understreger, at "den europæiske konsensus om udvikling " (erklæring om udviklingspolitikken), navnlig punkt 36, indeholder retningslinjer for ØPA-forhandlingerne; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at følge principperne om asymmetri og fleksibilitet;

4.   mener, at det er vigtigt, at AVS-staterne og EU fuldt ud påtager sig deres nødvendige ansvar for at sikre AVS-landenes ret til udvikling og velfærd; opfordrer AVS-regeringerne til at fastsætte principper for god forvaltning ved blandt andet at udnytte den tekniske støtte, der ydes under instrumentet for handelsrelateret bistand;

5.   minder om, at ingen AVS-stater ved afslutningen af ØPA-forhandlingerne bør befinde sig i en mere ugunstig situation efter 2007, hvad angår handelsforbindelser, end under de nuværende ordninger;

6.   udtrykker bekymring over den langsomme udvikling i forhandlingerne og de dermed forbundne manglende håndgribelige fremskridt, idet der stadig er mange vigtige spørgsmål, der skal drøftes eller aftales;

7.   opfordrer forhandlerne til ikke at gennemføre så komplekse og ekstremt vigtige forhandlinger under urimeligt pres eller i hast; opfordrer Kommissionen til at udvise mere fleksibilitet over for AVS-landenes interesser;

8.   opfordrer Kommissionen til ikke at udøve unødigt pres og, hvis forhandlingerne ikke er afsluttet inden den 1. januar 2008, forsøge på WTO-plan at sikre, at afbrydelse af eksisterende AVS-eksport til EU undgås, mens der arbejdes på en endelig løsning;

9.   kræver større gennemskuelighed i forbindelse med forhandlingernes udvikling og indhold; opfordrer alle parter til at sikre, at parlamentarikere og andre interessenter i AVS-landene og EU høres om forhandlingerne om ØPA for at opnå passende gennemførelse af disse;

10.   opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at afslutte forhandlingerne om DDA og sikre, at liberaliseringsaftalerne fremmer udviklingen i de fattige lande;

11.   er overbevist om, at ØPA'er bør supplere en aftale om DDA og ikke være et alternativ, og at en udviklingsfremmende afslutning på ØPA'erne kan være første skridt på vejen til en udviklingsfokuseret multilateral aftale;

12.   erkender, at præferencemarkedsadgang i sig selv ikke har været et effektivt udviklingsredskab til at sikre AVS-staternes udvikling, og understreger, at det er nødvendigt at indføre ledsageforanstaltning for at øge disse staters konkurrenceevne;

13.   opfordrer til fuldstændig kvotefri markedsadgang for AVS-staterne samt til forenklede, liberaliserede og mere fleksible oprindelsesregler i ØPA'er end under EBA-initiativet, under hensyntagen til forskellene i den industrielle udvikling mellem EU og AVS-staterne og mellem AVS-staterne indbyrdes;

14.   opfordrer til, at fremskyndelsen, planlægningen og omfanget af liberaliseringen skal være gradvis og fleksibel for at forbedre AVS-staternes regionale integration og konkurrenceevne og sikre, at udviklingsmålene, som f.eks. forebyggelse af negative sociale følger, navnlig for kvinderne, prioriteres højt;

15.   anmoder om, at der under ØPA-forhandlingerne tages fuldt ud hensyn til den særlige situation i EU-medlemsstaternes oversøiske områder og territorier, navnlig i de meget afsides beliggende regioner, jf. EF-traktatens artikel 299, stk. 2;

16.   opfordrer indtrængende AVS-staterne til at løse problemet med medlemskab af overlappende regionale grupper;

17.   opfordrer forhandlerne til at udvikle en strategi for diversificering, modernisering og fremme af AVS-staternes konkurrenceevne - navnlig på landbrugsområdet – der rækker videre end markedsadgang;

18.   erkender, at effektive sikringsmekanismer, der gør det muligt for AVS-områderne at modvirke kraftige stigninger i importen fra EU, er vigtige, navnlig for landbrugsprodukter;

19.   opfordrer EU til at fremme retfærdig handel og andre midler til at forbedre forholdene for små og marginaliserede producenter og fattige arbejdstagere;

20.   minder forhandlerne om, at der med henblik på at forbedre landbrugets konkurrencestrategier i AVS-staterne bør tages passende hensyn til fødevaresikkerheden;

21.   understreger, at det er afgørende at sikre, at AVS-staterne bevarer retten til at beskytte visse følsomme produkter;

22.   erkender, at konsekvensanalyserne af bæredygtigheden ikke har haft afgørende konsekvenser for forhandlingerne, og opfordrer Kommissionen til at præcisere og gennemgå forbindelsen mellem analyserne og forhandlingspositionerne for at give aktørerne mulighed for at blive hørt;

23.   ønsker skabelse af en hensigtsmæssig og gennemsigtig overvågningsmekanisme – med en klar rolle og indflydelse – både på regionalt og nationalt plan for at følge konsekvenserne af ØPA'er med øget AVS-ejerskab og bredere høring af aktørerne;

24.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at præcisere, i hvilket omfang finansieringen af "udviklingsdimensionen" af ØPA'er vil være tilgængelig efter den tiende Europæiske Udviklingsfond (EUF);

25.   glæder sig over konklusionen fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 16. oktober 2006 om at "en betydelig andel af Fællesskabets og medlemsstaternes tilsagn om at øge deres handelsrelaterede bistand til 2 mia. EUR inden 2010 vil blive afsat til AVS-staterne", men beklager dog, at ikke alle disse midler skal "supplere EUF-midlerne", og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at præcisere betingelserne for disse forpligtelser for at sikre, at denne bistand ikke er betinget af udfaldet af ØPA-forhandlingerne, og til at arbejde for en betydelig forøgelse af de disponible midler til handelsrelateret bistand, idet efterspørgslen fra AVS-staterne er stigende;

26.   støtter Rådets opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om som en umiddelbar prioritet at støtte gennemførelsen af ØPA-relaterede reformtiltag og opfordrer til iværksættelse inden afslutningen af ØPA-forhandlingerne af konkrete tiltag, som er detaljerede, kvantificerede og specifikt ØPA-relaterede, og som vedrører både handelsrelateret bistand og tilpasningsomkostninger i forbindelse med ØPA'er;

27.   opfordrer til, at ØPA-støtte koordineres og kombineres med de forbedrede integrerede multilaterale rammer for handelsrelateret bistand;

28.   fastholder i overensstemmelse med Paris-principperne om bistandseffektivitet, at bistand bl.a. skal være efterspørgselsbaseret, og opfordrer derfor AVS til i fornødent omfang med passende EU-bistand at fremsætte detaljerede, præcist kalkulerede forslag til, hvordan og hvortil der er behov for yderligere ØPA-relaterede midler, navnlig med hensyn til: lovgivningsrammer, beskyttelsesforanstaltninger, handelslettelser, støtte til at opfylde internationale sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige standarder og standarder for intellektuel ejendomsret samt sammensætning af ØPA-overvågningsmekanismen;

29.   anmoder Kommissionen om, om nødvendigt, at yde supplerende teknisk bistand til AVS-staterne i forbindelse med handelsforhandlingerne;

30.   opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at yde bistand til de AVS-stater, der vedtager at gennemføre skattereformer;

31.   noterer sig det lave skatteprovenu i mange AVS-stater og opfordrer til, at der ydes supplerende støtte til skattereformer og foranstaltninger til hindring af skatteunddragelse som led i en strategi til minimering af virkningerne af mistede toldindtægter; er også bekymret over følgerne for AVS-staternes budgetter af de faldende toldindtægter, der risikerer at blive omsat i en nedskæring af de offentlige udgifter inden for nøglesektorer som uddannelse og sundhed; anmoder EU om at bidrage til oprettelse af de nødvendige kompensationsmekanismer for at forebygge disse følger;

32.   minder om, at AVS-staterne ofte er yderst afhængige af råvarer og opfordrer EU til at udvikle mere effektive støtteinstrumenter til produktionsjusteringer og diversificering samt til udvikling af forarbejdningsindustrier og SMV'er i AVS-stater;

33.   forstår AVS-staternes modstand mod at forhandle bilateralt om de såkaldte Singapore-spørgsmål, som er blevet taget ud af de multilaterale forhandlinger, og erkender, at det er op til de regionale AVS-grupper at bedømme udviklingsfordelene ved eventuelle aftaler om disse spørgsmål; henviser til, at 77 fattige lande er gået imod, at forhandlinger om Singapore-spørgsmål indgår i Doha-udviklingsdagsordenen;

34.   mener, at aftaler om investeringer, konkurrence og offentlige indkøb, inden for de rigtige rammer kan bidrage til fælles mål om god regeringsførelse og gennemsigtighed ved at skabe forhold, som kan muliggøre en højere grad af offentligt-private partnerskaber, navnlig inden for udvikling af central infrastruktur;

35.   udtrykker skuffelse over, at der indtil nu kun i utilstrækkelig grad er gjort brug af den mulighed, som ajourføringen giver for at inddrage parlamentarikere og andre aktører i forhandlingerne; mener, at integration af centrale aktører og repræsentanter for det civile samfund vil tilføre processen en afgørende praktisk og pragmatisk dimension;

36.   erkender, at udenlandske virksomheder og investorer har et socialt og miljømæssigt ansvar over for de samfund, de investerer i; mener, at forretningsforbindelser mellem mennesker og investeringskontakter bør fremmes og lettes for at maksimere de sociale og økonomiske fordele ved øget liberalisering;

37.   opfordrer Kommissionen og AVS-landene til at anvende ØPA-revisionen som en mulighed for åbent at drøfte hindringerne for afslutning af forhandlingerne og at fremsætte detaljerede forslag til, hvordan de skal fjernes;

38.   minder om AVS' anmodninger i en række fora om alternativer til ØPA'er, men noterer sig mangelen på officielle AVS-anmodninger, jf. Cotonou-aftalens artikel 37, stk. 6;

39.   anmoder Kommissionen om i overensstemmelse med Cotonou-aftalens artikel 37, stk. 6, hvis AVS-stater uden for kredsen af mindst udviklede lande ikke er i stand til at indtræde i ØPA'er, da at undersøge mulighederne for at tilbyde disse lande alternative rammer for handel, som tager hensyn til deres situation og er i overensstemmelse med WTO's regler;

40.   anmoder Kommissionen om at forelægge forslag om udviklingsorienterede alternativer, der tilbyder mere end blot markedsadgang, som det er tilfældet med EBA og GSP+;

41.   opfordrer Kommissionen til under ØPA-handelsforhandlingerne at fremme sociale standarder og anstændige arbejdsforhold;

42.   opfordrer Kommissionen til at præcisere konsekvenserne i forbindelse med handelsrelateret bistand og ØPA-relateret støtte til lande, der vælger ikke at tiltræde ØPA'er;

43.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at forenkle og reducere den bureaukratiske byrde af EUF-krav og forbedre uddannelsen i AVS om EUF-procedurer for at maksimere anvendelsen af eksisterende ressourcer;

44.   minder om, at bilaterale forhandlinger om handel inden for tjenester ikke må sætte AVS-landene under pres for at liberalisere grundlæggende offentlige tjenester, bør respektere landenes ret til frit at regulere offentlige tjenester og anmoder begge parter om at anerkende, at fornuftige lovgivningsmæssige rammer er en væsentlig del af liberaliseringsprocessen;

45.   opfordrer EU til i ØPA'er ikke at inddrage bestemmelser om intellektuel ejendomsret, da de vil udgøre en yderligere hindring for adgangen til livsvigtige lægemidler og til at anvende ØPA-ordningen til at bistå AVS-staterne med at indføre den fleksibilitet, der er anført i Doha-erklæringen; minder om, at EU i henhold til Doha-erklæringen fra 2001 om TRIPS og folkesundhed er forpligtet til at prioritere folkesundhed højere end handelsinteresser;

46.   understreger, at det regionale aspekt af ØPA'erne er afgørende for at styrke ikke blot nord-syd-handelen, men også syd-syd-handelen; mener, at Europa er for lidt opmærksom på dette, og at sikring af ægte interregional integration muligvis er endnu vigtigere end indledning af et program for interregional integration;

47.   opfordrer til, at der oprettes et tvistbilæggelsessystem for ØPA'er, der er tilstrækkeligt enkelt og omkostningseffektivt til at kunne anvendes hurtigt, når parterne ikke opfylder deres forpligtelser;

48.   opfordrer til, at der forelægges hensigtsmæssige forslag til håndtering af AVS-staternes bekymringer om modus IV i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS);

49.   opfordrer til, at Kommissionen sikrer, at det internationale program om anstændige arbejdsforhold og gennemførelse af grundlæggende arbejdsstandarder bliver faste elementer i handelsforhandlinger og strategiske partnerskaber; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemførelse af Cotonou-aftalens artikel 50, som indeholder en særlig bestemmelse om handels- og arbejdsstandarder, og som bekræfter parternes forpligtelser til at overholde grundlæggende arbejdsstandarder;

50.   anerkender, at EU's høje plantesundhedsmæssige og andre sundheds- og miljømæssige standarder kan hæmme AVS-staternes eksport, navnlig af landbrugsprodukter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe AVS-staterne med at udarbejde hensigtsmæssige programmer for at nå disse standarder i god tid;

51.   opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til og mobilisere international støtte til at revidere eller præcisere GATT-aftalens artikel XXIV med hensyn til frihandelsaftaler mellem parter med forskellige udviklingsniveauer;

52.   opfordrer Kommissionen til at foretage en systematisk analyse af de sociale konsekvenser af ØPA'erne for de mest udsatte grupper, herunder unge mennesker og kvinder i AVS-staterne;

53.   anerkender betydningen af parlamentarisk overblik i forbindelse med god regeringsførelse, pålidelighed og gennemsigtighed;

54.   opfordrer til, at der inden for rammerne af hver enkelt økonomisk partnerskabsaftale oprettes et blandet parlamentarisk udvalg om handel og udvikling, som samarbejder med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om offentligt at overvåge og gennemgå de handels- og udviklingsmæssige konsekvenser af gennemførelsen af ØPA'er og at udarbejde mekanismer til at sikre ansvarlighed og behandle ØPA-spørgsmål ud fra såvel et regionalt perspektiv som ud fra et perspektiv, der omfatter alle AVS-landene;

55.   opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at høre de nationale parlamenter i AVS-landene for at lette overvågelsen af processen, og anbefaler, at det kompetente udvalg under Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og medlemmer af Europa-Parlamentet og af de nationale AVS-staters parlamenter foretager regelmæssig opfølgning på plenarforsamlinger,

56.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne i EU's medlemsstater og AVS-staterne, AVS-EU-Rådet og Den Blandende Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 290. (2) EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 393. (3) EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 397. (4) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 397. (5) EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 126. (6) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 121. (7) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155. (8) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 261. (9) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 244. (10) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 145. (11) EUT L 169 af 30.6.2005, s. 1. (12) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.