Europa-Parlamentet,

-   der henviser til årsrapporten fra Rådet (10314/1/2006),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 21,

-   der henviser til traktaten om en forfatning for Europa (forfatningstraktaten), som blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004,

-   der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi (ESS), som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(1), og især dens punkt 40,

-   der henviser til sin afgørelse af 17. maj 2006 om den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(2),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16.-17. juni 2005 og især dets erklæring om ratificeringen af traktaten om en forfatning for Europa og til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder den 15.-16. juni og den 14.-15. december 2006,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15.-16. december 2005 om den finansielle ramme 2007-2013,

-   der henviser til sin beslutning af 12. januar 2005 om traktaten om en forfatning for Europa(3),

-   der henviser til sin beslutning af 2. februar 2006 om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2004)(4),

-   der henviser til sin beslutning af 16. november 2006 om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi i forbindelse med ESFP(5),

-   der henviser til sin beslutning af 14. juni 2006 om næste fase i tænke- og analysepausen vedrørende Europas fremtid(6) og resultaterne af parlamentskonferencen om EU's fremtid - Fra tanke til handling, som blev afholdt i Bruxelles den 4.-5. december 2006,

-   der henviser til sin beslutning af 16. februar 2006 om det nye finansielle udviklingsinstrument i forbindelse med millenniumudviklingsmålene(7),

-   der henviser til sine beslutninger af 15. juni 2006(8) og 13. december 2006(9) om topmøderne mellem EU og Rusland,

-   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om forbedring af forbindelserne mellem EU og USA inden for rammerne af en transatlantisk partnerskabsaftale(10) og om økonomiske forbindelser mellem EU og USA(11),

-   der henviser til sine beslutninger af 23. oktober 2003 om fred og værdighed i Mellemøsten(12) og af 7. september 2006 om situationen i Mellemøsten(13),

-   der henviser til sine beslutninger af 7. september 2006 om forbindelserne mellem EU og Kina(14),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15.-16. december 2005 om "EU og Afrika: I retning af et strategisk partnerskab",

-   der henviser til sin beslutning af 10. marts 2005 om revisionen af traktaten om ikke-spredning - kernevåben i Nordkorea og Iran(15), hvori man anbefaler, at EU følger princippet om "ingen indflydelse, ingen penge" i sine relationer med Den Koreanske Halvø,

-   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed(16),

-   der henviser til sine beslutninger af 18. maj 2006 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2005 og EU's menneskerettighedspolitik(17) og af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i Den Europæiske Unions aftaler(18),

-   der henviser til sin beslutning af 13. december 2006 om institutionelle aspekter af EU's kapacitet til at integrere nye medlemsstater(19),

-   der henviser til sin beslutning af 13. december 2006 om udvidelsesstrategien og de vigtigste udfordringer i 2006-2007(20),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0130/2007),

A.   der henviser til, at det forventer, at Rådets anvendelse af en a posteriori-fremgangsmåde, hvor det blot fremsender en fortegnelse over aktiviteter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der er blevet gennemført i det foregående år, i stedet for at høre Parlamentet på forhånd i overensstemmelse med artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, fremover vil blive korrigeret ved at foretage en konstruktiv fortolkning af punkt 42 og 43 i den nye interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning af 17. maj 2006(21),

B.   der henviser til, at Rådet en gang for alle bør ændre denne praksis til en reel høring af Parlamentet for at sikre, at Parlamentets synspunkter får en reel indvirkning på de valg, der foretages for det kommende år,

C.   der henviser til, at efter den femte udvidelse af EU har allerede 18 medlemsstater ratificeret forfatningstraktaten, men at traktatens fuldstændige ratificering og ikrafttræden skal følges op for at sikre, at EU er i parat til at leve op til sit globale ansvar samt de globale trusler og udfordringer i verden i dag,

D.   der henviser til, at der ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved bestemmelserne i forfatningstraktaten vedrørende forbindelserne udadtil i løbet af ratificeringsprocessen, hvorved den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan spille en vigtig rolle i forbedringen af den brede befolknings tillid til EU,

E.   der henviser til, at EU's eksterne indsats generelt og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i særdeleshed må tage hensyn til EU's interesser, hvor tæt de enkelte tredjelande og regioner befinder sig på den europæiske model og de europæiske værdier, samt til at Unionen som en af de vigtigste geopolitiske aktører i verden opfører sig som en politisk, økonomisk, social og miljøorienteret Union af stater og befolkninger, der er engageret i fred, og som handler i henhold til principperne om demokrati, retsstaten og social retfærdighed, og derfor har brug for stærke og pålidelige politiske og økonomiske partnere,

F.   der henviser til, at effektiviteten og troværdigheden af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for nylig er blevet undergravet i alvorlig grad gennem et veto fra visse medlemsstater vedrørende bilaterale spørgsmål til trods for andre medlemsstaters forsøg på at finde et kompromis; medlemsstaterne bør handle rimeligt og afstå fra at benytte sig af vetoretten, således at anvendelsen af denne procedure begrænses til yderst følsomme spørgsmål af national betydning,

G.   der henviser til, at udbygning og konsolidering af demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder fortsat er centrale mål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og henviser til, at FUSP hovedsagelig bør koncentreres om økonomisk integration, diplomati, civil kriseforebyggelse og konfliktstyring,

H.   der henviser til, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) for at være troværdige må tildeles yderligere ressourcer, der står mål med deres ambitioner,

I.   der henviser til, at EU's finansiering af militære operationer rent faktisk stadig er uden for den demokratiske kontrol både fra de nationale parlamenters side og fra Europa-Parlamentets side,

Ratificeringen af forfatningstraktaten som et vigtigt aspekt af og et grundlæggende valg for FUSP i 2007

1.   mener, at EU ikke uden forfatningstraktaten, som er ratificeret af 18 lande, kan udforme en udenrigs- og sikkerhedspolitik, som i det mindste delvist kan imødekomme de vigtigste udfordringer som globaliseringen, stater, der er brudt sammen, og stater på vej mod et sammenbrud, grænseoverskridende migration, international terrorisme, energiafhængighed og klimaforandringer; mener, at effektiviteten af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik forudsætter, at man udvikler de nødvendige aktiver og den nødvendige kapacitet til at kunne garantere sikkerhed, uafhængighed og integritet for Unionen og dens medlemsstater; minder i denne forbindelse om den brede tilslutning, som findes i alle medlemsstater til, at EU skal spille en større rolle i verden, idet medlemsstaterne enkeltvis ikke længere kan varetage denne opgave for borgerne; understreger behovet for, at færdiggørelsen af forfatningstraktaten gøres til en af hovedprioriteringerne for det nuværende og de kommende formandskaber for EU;

2.   mener i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at oprette en stilling som udenrigsminister, og at det er absolut nødvendigt, at denne samtidig er medlem af Kommissionen og formand for Rådet af udenrigsministre, for at FUSP dermed kan få kontinuitet og sammenhæng, og for at Europa kan tale med én stemme;

3.   mener i denne forbindelse, at oprettelsen af den nye position som EU's udenrigsminister bør ledsages af et reelt løfte fra medlemsstaterne om at ville definere og gennemføre en virkelig og effektiv fælles udenrigspolitik, der afspejler Den Europæiske Unions overordnede prioriteringer;

4.   konstaterer, at bistandsbestemmelsen, det strukturelle samarbejde, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og status som én enkelt juridisk person er eksempler på, at det er tvingende nødvendigt, at der sker fremskridt med forfatningstraktaten;

5.   påpeger, at en politisk og social enighed om en højere grad af udenrigs- og sikkerhedspolitisk integration udgør et solidt grundlag for at bringe forfatningsprocessen videre;

6.   opfordrer endnu en gang indtrængende stats- og regeringscheferne til at afslutte forfatningsprocessen inden udgangen af 2008, ikke blot som en forudsætning for yderligere udvidelser, men også for at give EU mulighed for at arbejde mere effektivt, mere åbent og på en mere demokratisk måde både i forbindelserne udadtil og inden for FUSP/ESFP;

Forbedring af FUSP's effektivitet, sammenhæng og synlighed

7.   glæder sig over oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur, udviklingen af "kampgruppe"-konceptet, etableringen af den europæiske naboskabspolitik og anvendelsen af solidaritetsbestemmelsen om forebyggelse af terrortrusler eller -angreb og ligeledes indførelsen af overordnede civile mål, civile kriseindsatshold og partnerskabet for fredskonsolidering under stabilitetsinstrumentet; opfordrer Kommissionen til at oprette det civile fredskorps, som Parlamentet har anmodet om i flere beslutninger;

8.   mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at Rådet og Kommissionen gør brug af sine organisatoriske muligheder og dermed også styrker forbindelsen mellem den første og anden søjle ved hjælp af:

9.   opfordrer de af EU's medlemsstater, der har sæde i FN's Sikkerhedsråd til - efter at have informeret de øvrige medlemsstater - at tage hensyn til deres forslag og tilstræbe at gennemføre koordinerede foranstaltninger i Sikkerhedsrådet, der afspejler de mest udbredte synspunkter i EU;

10.   opfordrer endvidere de af EU's medlemsstater, som også er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, til at forbedre deres koordinering inden for denne ramme med henblik på at øge effektiviteten af EU's indsats på verdensplan og i nær fremtid træffe beslutning om et fælles sæde for Europa;

11.   mener, at medmindre der indføres afstemninger med kvalificeret flertal i spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil sammenhængen, effektiviteten og synligheden af Unionens eksterne foranstaltninger blive undergravet i alvorlig grad;

12.   mener, at der kan gøres mere for at styrke den politiske dialog med tredjelande og regioner, navnlig med store partnere, og for at blive mere proaktiv i forbindelserne med internationale organisationer; mener, at Kommissionens netværk af delegationer kan udnyttes på en mere fleksibel og dynamisk måde;

13.   påpeger, at den politiske dialog med tredjelande skal intensiveres, ikke mindst på menneskerettighedsområdet; mener ligeledes, at Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne skal sikre, at medlemmerne og deres delegationer er klar over, bygger på og handler i overensstemmelse med de retningslinjer på menneskerettighedsområdet, som Rådet har godkendt;

14.   minder i denne forbindelse om den meningsfulde rolle, som det parlamentariske diplomati kan spille som et supplerende redskab i Unionens forbindelser med tredjelande og andre regioner; opfordrer Rådet og Kommissionen til etablere tættere forbindelser baseret på samarbejde med de tre store interparlamentariske forsamlinger (Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling), som spiller en vigtig rolle, og som bringer parlamentarikere fra hele verden sammen og dermed giver den overordnede dialog en øget demokratisk legitimitet og åbner værdifulde politiske fora for denne; giver Parlamentets ansvarlige organer til opgave at koordinere og styrke den administrative støtte til disse interparlamentariske forsamlinger;

15.   mener, at Unionen bør udnytte alle tilgængelige instrumenter inden for de eksterne aktioner, som f.eks. politikker, der vedrører handel, bistand, udenrigspolitik, og ESFP såvel som den eksterne dimension i miljø-, forsknings-, transport-, landbrugs-, fiskeripolitikker og politikken for indre anliggender, for at løse problemet med den manglende sammenhæng og udfylde det nuværende tomrum mellem muligheder og forventninger;

Henstillinger i forbindelse med forskellige tematiske aspekter for 2007

16.   insisterer på for at sikre velstand og sikkerhed, at et begrænset antal områder, som er mere i overensstemmelse med europæiske borgeres ønsker og interesser og deres forventninger til den rolle, som EU skal spille i internationale anliggender, prioriteres, såsom f.eks. konsolideringen af demokratiet, sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme, forvaltning af migration, interkulturel dialog, energisikkerhed, klimaændringer, våbenkontrol og nedrustning, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og EU's bidrag til nedbringelse af fattigdom og til at nå millenniumudviklingsmålene samt den sociale udvikling;

17.   understreger behovet for at fortsætte anvendelsen af EU's strategi imod masseødelæggelsesvåben på internationalt plan, at arbejde aktivt for bevarelsen af det eksisterende system til våbenkontrol og nedrustning - navnlig for en konsekvent gennemførelse og grundig overvågning af konventionen om forbud mod kemiske våben samt anvendelse af konventionen om forbud mod landminer overalt (Ottawa-traktaten), sikring af, at traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger træder i kraft, samt at starte forhandlinger om nye nedrustningsaftaler, bl.a. vedrørende håndvåben og yderligere nedbringelse af konventionelle og nukleare våben i Europa;

18.   udtrykker sin alvorlige bekymring over den russiske præsident Vladimir Putins erklæring om Ruslands manglende vilje til fortsat at deltage i 1990-traktaten om konventionelle styrker i Europa; mener, at dette er en upassende reaktion på planerne om et anti-missil-system; slår til lyd for en genåbning af den politiske dialog inden for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa om sikkerhed, våbenkontrol og nedrustningsspørgsmål;

19.   opfordrer Kommissionen til inden for disse prioriterede områder at fokusere på de politiske, kommercielle, økonomiske og finansielle instrumenter og politikker under den første søjle i de eksisterende traktater for bedre at tjene EU's mål i internationale anliggender; mener, at EU's indsats udadtil også kunne have gavn af flere kvinder i ledende stillinger, herunder på FUSP-området;

20.   gentager, at ESS bør opdateres, idet den dobbelte civile/militære fremgangsmåde og dens afgørende koncepter om konfliktforebyggelse og effektiv multilateralisme bibeholdes, og idet energisikkerhed, klimaændringer og forebyggelse af spredning af fattigdom i verden betragtes som store udfordringer for EU's sikkerhed; mener, at der bør tages særligt hensyn til sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling og de socioøkonomiske spørgsmåls særlige betydning;

21.   fastholder, at terrorisme udgør en af de største trusler mod EU's sikkerhed, men at denne skal bekæmpes uden at overtræde de universelle værdier vedrørende demokrati, retsstaten, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og beskyttelsen af disse i tæt samarbejde med internationale partnere og i overensstemmelse med strategien, som er fastlagt af FN;

22.   gentager, at selv om kampen mod terror udgør en central del af EU's foranstaltninger udadtil, skal respekten for menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder fortsat udgøre en prioritering for EU; mener, at der bør gøres langt mere for at styrke det internationale samarbejde i kampen mod terror på grundlag af folkeretten og FN's charter;

23.   lægger vægt på den vigtige udenrigspolitiske dimension ved spørgsmål vedrørende energisikkerhed, herunder EU's afhængighed af energi og andre strategiske forsyninger fra lande og regioner, der bliver stadig mere ustabile, samt spørgsmålet om adgang til og udvikling af alternative kilder; afviser enhver begrænsning af energiforsyningerne som et politisk instrument og understreger behovet for solidaritet mellem medlemsstaterne inden for energipolitikken; er af den opfattelse, at der bør gøres enhver mulig bestræbelse på at begrænse denne afhængighed; understreger behovet for, at Unionens udenrigspolitiske indsats rettes imod en fælles strategi og støtte til projekter, der har til formål at diversificere energiforsyningen;

24.   understreger Den Europæiske Unions vitale interesse i en styrkelse af det globale lederskab, de internationale institutioner og værdien af international ret; insisterer på FN's grundlæggende rolle i forbindelse med udviklingen af globalt lederskab; gentager, at der er behov for at inddrage Kina og Indien som kommende stormagter samt Rusland i ansvaret for det globale lederskab og for løsningerne på de globale udfordringer parallelt med den helt afgørende rolle, som de transatlantiske partnere bør spille i fællesskab i denne sammenhæng;

25.   understreger betydningen af at videreudvikle dimensionen med regionalt samarbejde i EU's udenrigspolitik, navnlig i naboområderne, ved at styrke forbindelserne med Sortehavsregionen og ved at fremme samarbejdet både mellem nabolandene indbyrdes og mellem EU og dens naboer med henblik på at finde regionale løsninger til fremme af stabilitet, udvikling og fremgang;

26.   minder om, at EU skal opfordre sine partnere til at fortsætte udviklingen og konsolideringen af demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, eftersom disse kriterier danner grundlag for en fremgangsrig og sikker verden;

27.   udtrykker i denne henseende bekymring over den første afprøvning af et anti-satellitvåben, som Kina foretog i januar 2007; anser det for et tegn på, at der foregår et våbenkapløb i rummet; opfordrer Rådet til i FN-regi at tage initiativ til at indlede multilaterale forhandlinger om et internationalt forbud mod sådanne våben;

28.   bifalder det nye initiativ, som USA har taget til drøftelser og løbende information om dets antimissilskjold; udtrykker sin bekymring over de erklæringer, som præsident Putin fremsatte som reaktion på USA's planer om at opstille komponenter af dets antimissilskjold i Polen og Den Tjekkiske Republik; opfordrer alle involverede parter til at gå ind i en dialog; opfordrer USA til at forstærke sin indsats for at forbedre drøftelserne om og klarlægningen af sine planer om et missilforsvarssystem, så både NATO og EU fortsat kan være forenede; kræver indgående drøftelser om disse forslag, herunder nødvendighed, trusselsvurdering og muligheden af at etablere forskellige sikkerhedsområder inden for rammerne af både EU og NATO; understreger vigtigheden af drøftelser om missilforsvarssystemet i NATO-Rusland Rådet;

29.   mener, at der bør gøres meget mere ud fra et eksternt perspektiv for at dæmme op for den tiltagende fattigdom i verden, for at bekæmpe stigmatisering og diskrimination samt for at bekæmpe alvorlige sygdomme; understreger igen vigtigheden af at fastholde EU's forpligtelser til at nå millenniumudviklingsmålene;

30.   hilser såvel Kommissionens som Rådets bestræbelser på at håndtere spørgsmålet om ulovlig indvandring som en fremtrædende del af EU's indsats udadtil i dets forbindelser med såvel oprindelseslande som transitlande velkommen; mener, at udviklingssamarbejdet også bør fokusere på de grundlæggende årsager til masseindvandring og indebære, at EU engagerer sig mere i konfliktløsning med henblik på at nå millenniumudviklingsmålene, navnlig i forhold til de afrikanske lande; påpeger, at kampen mod ulovlig indvandring er en opgave for de retlige og politimæssige myndigheder, og at EU's politikker også skal sigte mod at løse de grundlæggende årsager til ulovlig indvandring; understreger, at bekæmpelse af illegal indvandring er en opgave for domstolene og politiet, og at brug af militære midler og ESFP-strukturer er udelukket;

31.   henviser atter til Parlamentets ovennævnte beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i Den Europæiske Unions aftaler og opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage hensyn til henstillingerne i denne beslutning for bedre at regulere aftaler af enhver art mellem EU og de talrige partnerlande, hvor demokratiklausulen allerede indgår som et væsentligt element i aftalerne; gentager sit engagement i at bekæmpe straffrihed for de skyldige i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, bl.a. ved at styrke Den Internationale Straffedomstol;

32.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at påtage sig deres ansvar og straks gennemføre de henstillinger, der er indeholdt i Parlamentets beslutning af 14. februar 2007 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger(22);

33.   understreger nødvendigheden af effektiv gennemførelse af menneskerettighederne og ikke-sprednings- og antiterrorismeklausuler i alle former for aftaler med tredjelande, hvorved man undgår ad hoc-ændringer for at sikre sammenhæng og effektivitet; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af de nye instrumenter på områderne stabilitet, førtiltrædelse, europæisk naboskab og partnerskab og udvikling og samarbejde at forelægge forslag om inden for disse instrumenters respektive juridiske anvendelsesområde at stille teknisk og finansiel bistand til rådighed for tredjelande for at hjælpe dem med at opfylde deres forpligtelser i medfør af de ovennævnte klausuler; understreger nødvendigheden af, at disse nye instrumenter anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med og supplerer det nye europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder;

Prioriteringer i de geografiske områder i 2007

34.   anbefaler, at der tages skridt til at bevare udvidelsen af EU som et centralt mål på EU's politiske dagsorden i 2007, selv om det må være foreneligt med EU's kapacitet til at integrere nye medlemsstater (dvs. at der tages hensyn til indvirkningerne af udvidelsen på EU's institutioner, dens finansielle ressourcer og dens kapacitet til at forfølge sine politiske mål), til at styrke den europæiske naboskabspolitik, herunder ved hjælp af initiativer til styrkelse af de økonomiske, politiske, sikkerhedsmæssige og energimæssige forbindelser mellem EU og landene i Sortehavsområdet, til fortsat at bidrage til stabiliseringen af det vestlige Balkan, herunder forberedelser af tiltrædelse til EU, i overensstemmelse med Thessaloniki-dagsordenen, til at genoptage forhandlinger med Serbien om en stabiliserings- og associeringsaftale, til at øge Euro-Middelhavssamarbejdet, til at udvikle et vidtrækkende partnerskab med Rusland, der omfatter internationale udfordringer, handel og energi, men først og fremmest menneskerettigheds- og demokratiseringsspørgsmål, og til at uddybe forbindelserne med Centralasien gennem et fuldstændigt samarbejde med de relevante internationale instanser, der opererer i regionen;

35.   mener, at fremme af national solidaritet, stabilitet, fred samt en demokratisk og økonomisk udvikling fortsat skal være blandt prioriteringerne i EU's politik over for Afghanistan i de kommende år; opfordrer til, at der afsættes faste beløb til disse prioriteringer, således at de kan planlægges på mellemlangt sigt; mener, at EU navnlig bør støtte udviklingen af stærke nationale og statslige institutioner, landets økonomiske og kulturelle udvikling, afvæbningen af private militser samt kampen mod dyrkning af og handel med narkotika;

36.   glæder sig over det nye initiativ for Centralasien, som det tyske formandskab har fremlagt, som kan føre til en mere effektiv og engageret indsats inden for EU's eksterne politik over for regionen; mener, at initiativet kan udvikle sig til et enestående, vidtgående samarbejde mellem EU og landene i Centralasien; indtager det synspunkt, at EU har en vital interesse i øget stabilitet inden for den økonomiske udvikling samt mere forsvarlig forvaltning og bedre resultater på menneskerettighedsområdet i regionen;

37.   gentager i lyset af den reelle multilateralisme behovet for at videreføre reformen af FN fuldt ud med særligt fokus på en reform af Sikkerhedsrådet; glæder sig i denne forbindelse over den lovende reformindsats, som Generalforsamlingens formand har iværksat;

38.   mener, at alle tænkelige bestræbelser bør udfoldes for at bidrage til stabiliseringen af situationen i Libanon; opfordrer Kommissionen til at føre nøje og indgående kontrol med, hvordan EU's økonomiske bistand anvendes i landet; opfordrer Rådet til at intensivere indsatsen for inden for rammerne af Mellemøstkvartetten (EU, USA, Den Russiske Føderation og FN) at fremme forhandlingerne mellem israelere og palæstinensere for at nå frem til en omfattende fredsløsning på konflikten i Mellemøsten baseret på to sikre og stabile stater; anbefaler, at EU forpligter sig stærkere i forhold til Kvartettens standpunkt (forpligtelse til ikke-vold, anerkendelse af Israel og accept af tidligere indgåede aftaler og forpligtelser, herunder køreplanen) mener, at den nye palæstinensiske enhedsregering og anerkendelsen af de tidligere indgåede aftaler med Israel bør få EU til at intensivere sit engagement i Palæstina; mener uanset det foregående punkt, at regeringerne i Israel og Palæstina rent principielt bør overholde grænserne fra 1967 som skillelinje mellem to uafhængige stater, der anerkender hinanden gensidigt; mener, at de arabiske landes direkte deltagelse også i denne forbindelse kunne være nyttig; støtter Kvartettens krav om fortsat international bistand til den palæstinensiske befolkning;

39.   anbefaler også, at der i 2007 tages skridt til at styrke de transatlantiske forbindelser med dels USA og dels Latinamerika, idet dets integrationsprocesser fremmes, på et ligeligt grundlag, herunder at styrke kampen imod terrorisme, idet menneskerettighederne og folkeretten respekteres, via en ny transatlantisk partnerskabsaftale, der erstatter den eksisterende nye transatlantiske dagsorden; foreslår i denne forbindelse, at der indføres en mekanisme for regelmæssig revision for en sådan transatlantisk partnerskabsaftale svarende til revisionsmekanismen for ESS, således at eksperter fra EU og USA løbende kan bestræbe sig på at forbedre det transatlantiske partnerskab for at udnytte dets fulde potentiale;

40.   anbefaler også, at der gøres fremskridt i forhandlingerne om partnerskabsaftalen med Kina, under forudsætning af at der sker betydelige fremskridt inden for demokrati og menneskerettigheder, at det strategiske partnerskab med Indien uddybes, og at det politiske og økonomiske samarbejde med Japan og ASEAN-landene udvides, idet der søges en aktiv rolle for EU i den endelige løsning på de resterende spørgsmål på Den Koreanske Halvø, som ikke kun indskrænker sig til finansiering;

41.   anbefaler på det kraftigste, at der med henblik på det kommende portugisiske formandskab, der bliver vært for det næste topmøde mellem EU og Afrika, tages skridt til et beslutsomt engagement ved gennemførelsen af EU-Afrika-strategien ved at gå ud over de traditionelle politikker for udviklingsbistand og til at styrke de regionale integrationsprocesser i Latinamerika ved at indgå associeringsaftalen mellem EU og Mercosur samt indlede forhandlinger om lignende aftaler med de centralamerikanske lande og Andesfællesskabet;

42.   understreger, at det er nødvendigt at fremskynde Barcelona-processen for at tilvejebringe en mere harmonisk økonomisk, social og demokratisk udvikling i de pågældende lande;

43.   er af den opfattelse, at EU i lyset af den kommende beslutning i FN's Sikkerhedsråd om et omfattende forslag til en afklaring af Kosovos status bør være fuldt ud parat til at udføre sine nye opgaver og påtage sig sit nye ansvar i regionen og derfor bekendtgøre en samlet og fælles holdning til Sikkerhedsrådets nye resolution, der erstatter resolution 1244 (1999); opfordrer endvidere Rådet til at handle mere effektivt med hensyn til de fastfrosne konflikter i Sydkaukasus og Transnistrien;

44.   henviser til sine omfattende beslutninger og betænkninger om de forskellige geografiske områder af interesse for EU, da de indeholder værdifulde bidrag til debatten om, hvordan EU's politik over for disse geografiske områder bør udvikle sig;

Parlamentarisk kontrol med FUSP

45.   noterer sig rapporten med en beskrivelse af FUSP-aktiviteter i 2005, som Rådet fremlagde den 30. juni 2006; understreger endnu en gang behovet for, at Rådet ikke blot informerer Parlamentet, men først og fremmest inddrager Parlamentet fuldt ud i de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med FUSP for 2007; beklager, at Rådet endnu en gang har tilsidesat Parlamentets ret til at blive hørt på forhånd hvert år om de kommende aspekter og valg for 2006, som det fremgår af EU-traktatens artikel 21 og i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999;

46.   bemærker, at det til trods for Rådets overtrædelse af EU-traktatens artikel 21 af proceduremæssige årsager ikke er muligt at indbringe Rådets praksis for Domstolen, da EU-traktatens artikel 46 ikke omfatter artikel 21 i den udtømmende liste over tilfælde, hvor EF-traktatens bestemmelser om sagsanlæg ved Domstolen også finder anvendelse på FUSP;

47.   gentager, at det er skuffet over, at Rådet har begrænset sig til at blot at informerer Parlamentet og fremsende en fortegnelse med en beskrivelse af FUSP-aktiviteter, der er gennemført det foregående år, hvilket Rådet selv oplyser i forordet til årsrapporterne, i stedet for reelt at høre Parlamentet i starten af hvert år om de vigtigste aspekter og afgørende valg for det pågældende år, herunder de finansielle virkninger, som fastsat i EU-traktatens artikel 28, og efterfølgende underrette Parlamentet om hvorvidt - og i givet fald hvordan - der er taget hensyn til Parlamentets bidrag, og understreger, at denne praksis udgør en de facto krænkelse af selve substansen i EU-traktatens artikel 21;

48.   opfordrer Rådet til at rette op på denne situation ved at fortolke punkt 42 og 53 i den nye interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning af 17. maj 2006, som trådte i kraft den 1. januar 2007 på en bredere og mere fleksibel måde for at sikre Parlamentets ret til at blive hørt på forhånd hvert år om de kommende aspekter og valg i forbindelse med FUSP; understreger, at intet i de eksisterende traktater tyder på, at ordet "høre" har en anden betydning i ovennævnte artikel 21 end i resten af EU-lovgivningen;

49.   noterer sig navnlig punkt 42 og 43 i den interinstitutionelle aftale fra 2006, der vedrører finansieringen af FUSP og indeholder bestemmelser om en struktureret dialog mellem Rådet og Parlamentet, og som kunne bidrage til en reel høring af det korresponderende udvalg, hvis de fortolkes på en konstruktiv og fleksibel måde; mener i denne forbindelse, at den forklarende brevveksling mellem det finske formandskab og formændene for de to berørte udvalg delvist imødekommer Parlamentets ret til at blive hørt;

50.   advarer mod enhver restriktiv fortolkning af punkt 43 i den interinstitutionelle aftale fra 2006, der kunne føre til en situation i begyndelsen af hvert år med en omgåelse af Parlamentets ret til en reel høring om de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg, der skal foretages i det pågældende år, i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 21;

51.   understreger, at det er parat til i begyndelsen af hvert år at føre drøftelser med Rådet og dets højtstående repræsentant/generalsekretær om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med FUSP i det kommende år, da dette frembyder en ideel mulighed for at høre Parlamentet; mener endvidere, at det vil være særdeles nyttigt, hvis kandidaterne til posten som højtstående repræsentant/generalsekretær skal forelægge deres program for Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg;

52.   opfordrer såvel Rådet som medlemsstaterne til yderligere at øge den parlamentariske kontrol med ESFP ved at sikre, at Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle ved at bruge mekanismen for den strukturerede dialog, som den nye interinstitutionelle aftale indeholder bestemmelser om, og gennem tættere samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

53.   understreger betydningen af at inddrage Europa-Parlamentet i diskussionen om og proceduren for indgåelse af internationale traktater og aftaler mellem EU og tredjelande;

54.   foreslår, at der træffes bestemmelser med henblik på navnlig at styrke Parlamentets kontrol med efterretnings- og sikkerhedstjenester med hensyn til:

Finansieringen af FUSP/ESFP

55.   anser det samlede beløb på 1 740 mio. EUR til FUSP for perioden 2007-2013 for at være utilstrækkeligt, hvis EU's ambitioner om at blive en global aktør skal realiseres, men erkender samtidig, at den finansiering af FUSP på 159,2 mio. EUR, som man er nået til enighed om for 2007, er et vigtigt skridt fremad sammenlignet med de tidligere tildelinger af midler;

56.   glæder sig over den forhøjelse af FUSP-bevillingerne, som Parlamentet og Rådet til sidst forhandlede sig frem til, idet de nåede til enighed om, at der skulle afsættes mindst 1 740 mio. EUR til FUSP i perioden 2007-2013; minder om, at det rent faktisk betyder mere end en tredobling af finansieringsniveauet i de forrige finansielle overslag og netop derfor bør ledsages af forbedrede parlamentariske kontrolforanstaltninger og et forbedret samarbejde fra Rådets side;

57.   glæder sig over den ovennævnte interinstitutionelle aftale fra 2006 som navnlig øger Parlamentets deltagelse i FUSP's beslutningsproces og åbner mulighed for en bedre demokratisk kontrol med EU's indsats udadtil samt med finansieringen af FUSP-aktioner, og som konsoliderer og styrker de tidligere FUSP-bestemmelser om regelmæssig politisk høring af Parlamentet;

58.   mener, at en effektiv vurdering af de finansielle virkninger for EU-budgettet hidtil er blevet forhindret af manglen på proaktiv information fra Rådets side på trods af, at der i de seneste få år er blevet afholdt fælles møder om dette emne; mener, at det nu, hvor der er indgået en ny interinstitutionel aftale, er på tide, at disse bestemmelser, der dermed er blevet klart formaliseret, gennemføres i både ånd og bogstav;

59.   beklager Rådets tidligere holdning, der indebar, at det først udleverede vigtige finansielle oplysninger, efter at de endelige afgørelser var truffet, således at selve målet med udleveringen blev forfejlet; glæder sig imidlertid over, at der er sket visse forbedringer i den henseende, især i forbindelse med den nye Kosovo-mission, og forventer, at dette fortsætter på regelmæssig basis;

60.   fremhæver i denne forbindelse punkt 42 og 43 i den interinstitutionelle aftale fra 2006; understreger især nødvendigheden af, at Rådet hører Parlamentet om et fremadrettet dokument vedrørende de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger, senest den 15. juni hvert år i fuld overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale; understreger, at der også bør indgå en evaluering af de aktioner, der blev iværksat i det foregående år, og mener, at dette alt i alt vil kunne danne grundlag for en virkelig forbedring af den demokratiske kontrol;

61.   beklager - i lyset af de allerede utilstrækkelige beløb, der er afsat til FUSP i perioden 2007-2013 - at den særlige artikel i kapitlet om FUSP's budget, der omhandler EU's særlige repræsentanter, ikke forhindrer udbredelse af udsendinge af denne art, som pr. definition kun bør udpeges i særlige tilfælde og ikke bør svække Kommissionens delegationers rolle i praksis;

62.   gør opmærksom på, at EU's særlige repræsentanter hører under FUSP-budgettet, og at alle de relevante bestemmelser i punkt 42 i den interinstitutionelle aftale fra 2006 også finder anvendelse, hvad angår de finansielle virkninger af en udvidelse af deres mandat; mener, at det er nødvendigt at opstille kriterier for udnævnelse og evaluering af EU's særlige repræsentanter, herunder definition af og formål med deres opgaver, mandatets varighed, koordinering og komplementaritet med EU's delegationer under første søjle og vurdering af deres potentielle merværdi; opfordrer Rådet og Kommissionen til at samarbejde med henblik herpå og blandt andet i tide give adgang til evalueringsrapporterne, som bør indeholde væsentlig, grundig og objektiv information og bør udarbejdes på den højtstående repræsentant for FUSP's ansvar;

63.   udtrykker især bekymring over, at det har været næsten umuligt for alle parlamenter at vurdere blandede FUSP-aktioner, der omfatter såvel udgifter til civile aktioner som udgifter til aktioner, der indebærer en militær eller forsvarsmæssig indsats; påpeger, at dette skyldes den fragmenterede situation, hvor de nationale parlamenter på den ene side har indblik i den militære/forsvarsmæssige del af finansieringen, mens Parlamentet på den anden side kun har indblik i de civile aspekter; understreger, at det bør være muligt at kontrollere disse kombinerede civile og militære aktioner i alle detaljer, og opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at samarbejde i fuld udstrækning om at finde frem til måder, hvorpå man kan danne sig et samlet billede af disse missioner og deres blandede finansieringsstruktur;

64.   beklager, at den interinstitutionelle aftale fra 2006 ikke udtrykkeligt indeholder bestemmelser om, at de fælles omkostninger til militæroperationer inden for rammerne af ESFP bør finansieres over EU's budget, hvilket ville indebære afskaffelse af den eksisterende praksis med medlemsstaternes subsidiære budgetter eller opstartsfinansiering;

65.   beklager derfor, at den interinstitutionelle aftale fra 2006 ikke ændrer de eksisterende bestemmelser om ESFP-operationer, f.eks. princippet om, at "hver betaler for sig" ("costs lie where they fall"), eller andre ad hoc-ordninger, såsom den såkaldte "Athena-mekanisme"; minder om, at sådanne ordninger fortsat pålægger de medlemsstater, der yder det største bidrag i praksis, en finansiel byrde og dermed bringer den fremtidige deltagelse i ESFP-operationer i fare og skaber en situation, der nemt kunne undgås, hvis sådanne operationer blev finansieret over EU's budget;

66.   beklager, at Rådet i mindst et tilfælde har finansieret visse omkostninger gennem den mellemstatslige "Athena-mekanisme", selv om Kommissionen helt klart var af den opfattelse, at de pågældende udgifter burde have været finansieret over EU-budgettet; mener, at Rådet og Kommissionen har pligt til at informere og høre Parlamentet om spørgsmål, hvor der hersker tvivl, og kan ikke acceptere, at Rådet træffer ensidige afgørelser;

67.   anmoder Rådet om at give Parlamentet de seneste oplysninger om de nye bestemmelser vedrørende "Athena-mekanismen", som blev vedtaget i december 2006; er overrasket over, at Rådet ikke fandt det passende at informere Parlamentet om denne sag under de to fælles møder, der blev afholdt i efteråret 2006, i betragtning af, at sagen var blevet drøftet tidligere på året;

68.   opfordrer derfor til, at der indføres en ny budgetmetodologi med henblik på at øge gennemsigtigheden i ESFP-udgifterne og støtte udviklingen af den nødvendige militære og civile kapacitet til at opfylde målene for ESS:

69.   bemærker, at eventuelle ikke-udnyttede bevillinger, bl.a. inddrivelser, på FUSP-budgettet af Kommissionen behandles som "formålsbestemte indtægter" i den i finansforordningen anvendte betydning og derfor genopføres på budgetposterne i det efterfølgende år; er ikke sikker på, at dette er i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser, og anmoder Revisionsretten om at undersøge spørgsmålet;

o
o   o

70.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationers generalsekretær, NATO's generalsekretær og formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. (2) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 182. (3) EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 88. (4) EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 59. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0495. (6) EUT C 300 E af 9.12.2006, s. 267. (7) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 396. (8) EUT C 300 E af 9.12.2006, s. 482. (9) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0566. (10) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 226. (11) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 235. (12) EUT C 82 E af 1.4.2004, s. 610. (13) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 240. (14) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 233. (15) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 253. (16) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 112. (17) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 341. (18) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107. (19) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0569. (20) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0568. (21) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (22) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0032. (23) EFT C 283 af 20.11.2002, s. 1. (24) EFT C 298 af 30.11.2002, s. 1.