Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine seneste beslutninger om Jammu og Kashmir, navnlig beslutning af 29. september 2005 om et strategisk partnerskab mellem EU og Indien(1), af 17. november 2005 om adgang til humanitær nødhjælp i Kashmir(2), af 18. maj 2006 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2005 og EU's menneskerettighedspolitik(3) og af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien(4), og af 22. april 2004 om situationen i Pakistan(5),

-   der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Pakistan om partnerskab og udvikling(6), hvis indgåelse blev godkendt af Parlamentet den 22. april 2004(7),

-   der henviser til alle resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd om dette spørgsmål fra perioden mellem 1948 og 1971(8),

-   der henviser til den bekymring, som forskellige arbejdsgrupper og rapportører fra FN's Menneskerettighedsråd og dets forgænger Menneskerettighedskommissionen samt internationale menneskerettighedsorganisationer har givet udtryk for vedrørende krænkelser af menneskerettigheder i Kashmir,

-   der henviser til Indus Waters-traktaten af 1960,

-   der henviser til rapporten om Parlamentets ad hoc-delegations besøg i Jammu og Kashmir, som blev godkendt af Udenrigsudvalget i november 2004,

-   der henviser til det ødelæggende jordskælv, som ramte Jammu og Kashmir den 8. oktober 2005,

-   der henviser til resolution nr. A/RES/60/13 af 14. november 2005 fra FN's Generalforsamling, i hvilken de regeringer og befolkninger, der deltog i nødhjælpsarbejdet og genopbygningen efter jordskælvet, bliver rost,

-   der henviser til det besøg, som præsidenten for Den Islamiske Republik Pakistan, Pervez Musharraf, aflagde i Udenrigsudvalget den 12. september 2006,

-   der henviser til det syvende topmøde mellem EU og Indien, der blev afholdt i Helsinki den 13. oktober 2006,

-   der henviser til den fornyede fredsindsats i Kashmir, efter at våbenstilstandsaftalen trådte i kraft i 2003, efterfulgt af præsident Musharrafs løfte i januar 2004 om, at pakistansk territorium ikke vil blive brugt til grænseoverskridende terror, den indiske premierminister Manmohan Singhs fremsynede vision om, at "grænser kan ikke ændres, men vi kan bestræbe os på at gøre dem irrelevante", samt en ny runde af fredsforhandlinger, der blev indledt den 17. januar 2007,

-   der henviser til præsident Musharrafs nyligt fremlagte firepunktsplan til løsning af Kashmir-konflikten (ingen ændring af grænserne for Jammu og Kashmir, fri bevægelighed for personer hen over kontrollinjen, forskudt afmilitarisering og selvstyre med en fælles overvågningsmekanisme med repræsentanter fra Indien, Pakistan og Kashmirs befolkning) samt til premierminister Singhs forslag om udarbejdelse af en omfattende traktat om fred, sikkerhed og venskab,

-   der henviser til den indiske udenrigsminister Pranab Mukherjees besøg i Pakistan, som blev indledt den 13.-14. januar 2007, hvor fire aftaler om tillidsskabende foranstaltninger blev undertegnet,

-   der henviser til den internationale krisegruppes Asien-rapport nr. 125 af 11. december 2006 og til rapporter fra Amnesty International, Freedom House, Human Rights Watch og US State Department on Human Rights,

-   der henviser til de besøg, som Parlamentets ordfører aflagde på begge sider af kontrollinjen i juni 2006,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0158/2007),

A.   der henviser til, at det omstridte område, som udgjorde det tidligere fyrstedømme Jammu og Kashmir, i øjeblikket forvaltes i separate dele af Republikken Indien, Den Islamiske Republik Pakistan og Folkerepublikken Kina, og at det har et samlet befolkningstal på 13,4 mio.,

B.   der henviser til, at store dele af Jammu og Kashmir, især Gilgit og Baltistan, lider under ekstrem fattigdom og forsømmelse og er kendetegnet ved enorme mangler med hensyn til grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder og adgang til sundhedspleje, manglende demokratiske strukturer og store mangler med hensyn til retsstatsprincippet og i retsvæsenet; der henviser til, at hele Jammu og Kashmir er ramt af en voldsom økonomisk nedgang,

C.   der henviser til, at spørgsmålet om vandressourcer ligeledes skærper konflikten mellem Pakistan og Indien om Jammu og Kashmir og er et vigtigt element i en eventuel endelig løsning,

D.   der henviser til, at Jammu og Kashmir har været en kilde til konflikt i næsten 60 år, en periode, der har været præget af væbnede konflikter mellem Indien, Pakistan og Kina, at denne konflikt angiveligt har krævet mere end 80 000 menneskeliv, at konflikten nu omfatter international terrorisme, og at Kina, Indien og Pakistan er atommagter, men at Indien og Pakistan endnu ikke har undertegnet traktaten om ikke-spredning af kernevåben,

E.   der henviser til, at der findes adskillige beviser for, at Pakistan gennem mange år har forsynet militante grupper i Kashmir med træning, våben, finansiering og tilflugtssteder og ikke har stillet de militante grupper til regnskab for de grusomheder, som de har begået på den indisk forvaltede side, men at de militante gruppers infiltration af den indisk forvaltede del af Jammu og Kashmir i henhold til indiske regeringsrapporter er faldet betydeligt siden den 11. september 2001, og til at den pakistanske regering bør sætte en definitiv stopper for enhver form for infiltrationspolitik,

F.   der henviser til, at den aftale om våbenstilstand ved kontrollinjen, der blev indgået i november 2003, fortsat overholdes trods enkelte brud herpå,

G.   der henviser til, at våbenstilstanden har gjort det muligt for Indien og Pakistan at indlede en løbende dialog om Jammu og Kashmir, som nu begynder at give beskedne resultater, og at en række tillidsskabende foranstaltninger er under gennemførelse som led i fredsprocessen, og til, at Kashmirs befolkning ønsker at høste fordelene af disse tillidsskabende foranstaltninger og rent faktisk omsætter dem på lokalt plan, men at Kashmirs befolkning på den kinesiske side fortsat står uden for denne proces;

H.   der henviser til, at Indiens og Pakistans fælles erklæring af 18. april 2005 om Kashmir, som blev afgivet ved afslutningen af præsident Musharrafs besøg i Indien, har bidraget til at styrke tilnærmelsesprocessen mellem de to lande, navnlig ved at fastholde, at der ikke må ske tilbageskridt i fredsprocessen, og ved at fokusere på en ikke-militær løsning på Kashmir-konflikten;

I.   der henviser til, at økonomisk udvikling er afgørende for opbygningen af den fysiske og sociale infrastruktur og for at forbedre produktionskapaciteten i Jammu og Kashmir, at EU's og Pakistans fælles erklæring fra 8. februar 2007 er et positivt nyt skridt frem mod styrkede relationer, og at begge sider ser frem til at gøre fremskridt i gennemførelsen af den tredje samarbejdsaftale ud fra den overbevisning, at den kan bidrage til at fremme samfundsøkonomisk udvikling og velstand i Pakistan, samt at EU og Pakistan på ny har bekræftet deres engagement i at sikre en fredelig løsning på konflikten i overensstemmelse med folkeretten, bilaterale aftaler og principperne i FN's charter,

J.   der henviser til, at den nuværende vidtrækkende tredje samarbejdsaftale mellem EF og Indien, som har eksisteret siden 1994, har institutionelt grundlag i en fælles politisk erklæring, som fastlagde ministermøder og banede vejen for en bred politisk dialog,

K.   der henviser til, at et jordskælv af en styrke på 7,6 på Richter-skalaen - det mest ødelæggende internationale jordskælv i mands minde - om morgenen den 8. oktober 2005 ramte et bredt bælte fra Afghanistan gennem Pakistan til Indien, med langt de største ødelæggelser i Jammu og Kashmir og med usædvanligt store tab i Azad Jammu og Kashmir (AJK) og i Pakistans nordvestlige grænseprovins (NWFP),

L.   der henviser til, at jordskælvet på få minutter krævede over 75 000 menneskeliv i AJK, et tal, der senere steg til 88 000, og 6 000 i det indisk forvaltede Jammu og Kashmir, og efterlod titusinder af sårede og millioner af fordrevne, hvor der på pakistansk side kun kunne stilles minimale basisfaciliteter til rådighed for disse mennesker, samtidig med at de ikke kunne tilbydes permanent husly, beskæftigelse, sundhedspleje og uddannelse; der henviser til, at snesevis af byer og landsbyer er blevet delvist eller helt ødelagt, at landbrugssektoren er hårdt ramt og miljøet forurenet, samt at udviklingen er sat tilbage i alvorlig grad,

M.   der henviser til, at både statslige væbnede styrker og væbnede oppositionsgrupper i Kashmir-konflikten bør overholde Genève-konventionerne fra 1949 og den humanitære folkerets sædvaneregler, der forbyder angreb på civile, og at alvorlige overtrædelser af disse regler udgør krigsforbrydelser, som staterne har pligt til at retsforfølge,

N.   der henviser til, at mere end 2 000 soldater er blevet dræbt på Siachen-gletsjeren gennem de seneste 10 år, og at våbenhvilen i Siachen-regionen siden november 2005 er en glædelig udvikling,

Indledning

1.   understreger, at Indien, Pakistan og Kina (hvortil Pakistan overdrog området Trans-Karakoram Tract i 1963) er vigtige EU-partnere, hvoraf førstnævnte har status af strategisk partner; mener, at en løsning af konflikten langs kontrollinjen bedst kan opnås ved et konstant samarbejde mellem regeringerne i Indien og Pakistan med inddragelse af befolkningen i alle dele af det tidligere fyrstedømme; mener ikke desto mindre, at EU har noget at tilbyde ud fra tidligere erfaringer med vellykket konfliktløsning i en multietnisk, multinational og multireligiøs sammenhæng; tilbyder derfor denne beslutning og eventuelle møder, den måtte resultere i, som en del af en fælles erfaring, som EU også kan drage lære af; gentager betydningen af en vedvarende EU-støtte til både Indien og Pakistan under gennemførelsen af fredsprocessen, som blev indledt i 2004;

2.   henleder opmærksomheden på, at Indien er verdens største sekulære demokrati og har et fungerende demokrati på alle niveauer, men at Pakistan stadig mangler at gennemføre demokrati fuldt ud i Azad Jammu og Kashmir og at gøre fremskridt i retning mod demokrati i Gilgit og Baltistan; bemærker, at begge lande er atommagter, men står uden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben; fremhæver, at Indien ensidigt har givet afkald på førstebrug af kernevåben, mens Pakistan endnu ikke har givet et sådant tilsagn; konstaterer endvidere, at præsident Musharraf ikke har været i stand til at indfri sit løfte fra 1999 om, at "de væbnede styrker ikke agter at blive ved magten længere end absolut nødvendigt for at bane vejen for indførelsen af et ægte demokrati i Pakistan";

3.   beklager dybt den negative kæde af begivenheder, som suspenderingen af retspræsident Iftikhar Muhammed Chaudhry udløste, og de nylige udbrud af vold i denne forbindelse, selv om det erkender, at suspenderingen faktisk har sat gang i en ny debat om demokrati, konstitutionalisme og militærets rolle i Pakistan; understreger, at der er et overvældende stort behov for et sikkert og uafhængigt retssystem for at gøre det muligt at tage fat på situationen for den pakistanske befolkning, navnlig befolkningen i AJK og Gilgit og Baltistan;

4.   opfordrer repræsentanter for både den indiske og den pakistanske regering til at udnytte de muligheder, som er affødt af premierminister Singhs og præsident Musharrafs erklæringer, til at sætte fornyet skub i jagten på løsningsmodeller, hvad angår øget selvstyre, fri bevægelighed, afmilitarisering og mellemstatsligt samarbejde omkring spørgsmål såsom vand, turisme, handel og miljø, og at arbejde for et ægte gennembrud i bestræbelserne på at løse Kashmir-konflikten;

5.   konstaterer, at følgerne af jordskælvet for befolkningen i AJK i alvorlig grad har forværret den allerede eksisterende mangel på basisfaciliteter og i drastisk grad svækket institutions- og kapacitetsopbygningspotentialet; opfordrer indtrængende EU til at hjælpe og støtte Kashmirs befolkning i denne henseende;

6.   opfordrer indtrængende den pakistanske og den indiske regering til snarest muligt at løse de vigtige spørgsmål om øvre løb og anvendelse af de floder, der løber gennem Jammu og Kashmir (Indus, Jhelum, Chenab, Ravi, Beas og Sutlej), under henvisning til den mekanisme, som er foreskrevet i Indus Waters-traktaten fra 1960; understreger ikke desto mindre, at den berørte befolknings behov, hvad angår landbrug, fiskeri, husdyrhold og drikkevand, fortsat skal prioriteres højt, som i forbindelse med opgraderingen af Mangla-dæmningen og bygningen af Baglihar-dæmningen, og appellerer til begge regeringer om forud for fremtidige afgørelser om yderligere dæmningsprojekter at få foretaget omfattende vurderinger af de miljø- og samfundsmæssige konsekvenser heraf;

7.   er dybt bekymret over, at den langvarige konflikt har haft så store negative konsekvenser for miljøet i Jammu og Kashmir, at denne stats økonomiske fremtid står på spil som følge af alvorlig forringelse af jordbunden, luftforurening, forurening af floderne og, hvad der er allermest alvorligt, af den ældgamle turistmagnet Dal-søen, afskovning og udryddelse af vilde dyr og planter;

8.   påpeger den betydning, som vand, sikkerhed samt bæredygtige og sikre energiforsyninger har for stabilitet og vækst i regionen, og konstaterer i den forbindelse betydningen af at udvikle kunstvandings- og vandkraftprojekter; mener, at det er yderst vigtigt, at den pakistanske og den indiske regering fortsætter den konstruktive dialog og rådfører sig med repræsentanter for Kashmirs befolkning omkring spørgsmål vedrørende bredret, og opfordrer dem indtrængende til at anlægge en overordnet tilgang til vandressourcer, idet de anerkender den grundlæggende sammenhæng mellem vand, jord, lokale brugere, miljø og infrastruktur;

9.   understreger Indiens og Pakistans fælles arv, som kommer til udtryk i den gamle Jammu og Kashmir-kultur; anerkender og værdsætter Jammu og Kashmir-befolkningens pluralisme, multikultur, multireligiøsitet og sekulære traditioner, som er blevet opretholdt i den indiske del af Jammu og Kashmir;

10.   mener, at EU's respekt for regionale identiteter og bestræbelser på at sikre, at dets egne beslutninger træffes på det mest hensigtsmæssige administrative plan (dvs. så tæt på de berørte som muligt), er relevant for det kashmiriske folks ønske om decentrale beslutningsstrukturer og om anerkendelse af dets unikke kulturelle identitet;

Den politiske situation: befolkningens forhåbninger

11.   lykønsker Indien og Pakistan med de igangværende fredsbestræbelser og glæder sig over, at de bilaterale samtaler, der blev indstillet i tre måneder efter bombeattentaterne i Mumbai i juli 2006, er genoptaget; understreger behovet for, at regionen, EU og det internationale samfund støtter de aktuelle bilaterale samtaler med henblik på en yderligere intensivering af dialogen med det sigte at skabe en mere stabil og lys fremtid for befolkningen i Jammu og Kashmir og finde en løsning på Kashmir-konflikten, der er acceptabel for alle parter;

12.   opfordrer EU til at støtte inddragelsen af lokale civilsamfund i fredsprocessen og til først og fremmest at støtte mellemfolkelige projekter for at fremme dialog og samarbejde mellem pakistanske, indiske og kashmiriske ngo'er;

13.   udtrykker stor tilfredshed med de tillidsskabende foranstaltninger, som Indien og Pakistan har iværksat, og som i et vist omfang har mindsket spændinger og mistænksomhed på begge sider og gjort det muligt for familier på begge sider at blive genforenet efter års adskillelse; understreger, at den indiske og den pakistanske regering i højere grad bør bestræbe sig på at inddrage befolkningen i Kashmir i løsningen af de centrale spørgsmål;

14.   henleder opmærksomheden på, at almindelige borgere i Kashmir som følge af den humanitære situation efter jordskælvet nu i stigende grad drager fordel af fredsprocessen gennem den udveksling, der finder sted, og på både den indiske og den pakistanske regerings politiske vilje til at sikre fri bevægelighed for personer, varer og tjenester over kontrollinjen (selv om denne bevægelighed stadig er begrænset); opfordrer til en fornyet indsats for at sikre, at alle borgere i Kashmir uanset deres politiske tilhørsforhold inddrages tættere i udformningen af fredsprocessen og de tillidsskabende foranstaltninger;

15.   understreger, at kriserne og konflikterne i de seneste år er øget snarere end mindsket, at FN er et relevant organ, samt at FN fortsat er et vigtigt forum for dialog og diplomati; minder om det store antal resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd om Kashmir fra perioden 1948 til 1971, hvori FN søgte at tilskynde både den indiske og den pakistanske regering til at gøre alt, hvad der stod i deres magt for at forbedre situationen, og hvori det blev understreget, at interesserne for befolkningen i Jammu og Kashmir, Indien og Pakistan bedst kunne varetages ved at sikre en fredelig løsning på konflikten; konstaterer i lyset af alle nævnte og efterfølgende overtrædelser af punkter i de forskellige resolutioner, at forudsætningerne for at kunne afholde folkeafstemninger endnu ikke har været til stede;

16.   bekræfter på ny, at alle folkeslag i henhold til artikel 1, stk. 1, i FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder har ret til selvbestemmelse og derfor frit kan afgøre deres politiske stilling og varetage deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling; bekræfter på ny, at alle parter til konventionen i henhold til artikel 1, stk. 3, skal medvirke til selvbestemmelsesrettens gennemførelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's pagt skal respektere denne ret; konstaterer imidlertid, at alle FN-resolutionerne om Kashmir-konflikten udtrykkeligt og udelukkende anerkender det tidligere fyrstedømme Jammu og Kashmirs ret til at blive en del af Indien eller Pakistan; glæder sig - i forbindelse med forsøget på at bringe Kashmir-konflikten permanent til ende til stor gavn for hele regionen - over de nye idéer, der drøftes som led i den fælles dialog og Indiens rundbordsdrøftelser (en sammenhæng, hvori genåbningen af den indiske regerings dialog med All Parties Hurriyat Conference er særligt glædelig), og især over idéer om at gøre grænserne permanent overflødige, at sikre selvstyre og at sikre institutionelle rammer for fælles forvaltning; opfordrer indtrængende Indien og Pakistan til yderligere at undersøge disse idéer i fælles drøftelser og drøftelser med Kashmirs befolkning på begge sider af kontrollinjen og i Gilgit og Baltistan;

17.   beklager den politiske og humanitære situation i alle fire dele af Jammu og Kashmir; glæder sig imidlertid over den rolle, som den fælles fredsproces spiller i bestræbelserne på at sikre en varig bosættelse af Kashmirs befolkning baseret på demokrati, retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende rettigheder; støtter "second track"-tilgangen og princippet om aktiv inddragelse af fremtrædende personligheder, akademikere og andre relevante eksperter fra alle sider i Kashmir, Indien og Pakistan med henblik på at fremlægge praktiske forslag til tættere samarbejde; lykønsker Indien og Pakistan med, at de har bragt disse grupper sammen, og foreslår, at EU skal tilbyde praktisk støtte, når den opfordres hertil af begge sider og som led i den globale fredsproces;

18.   beklager imidlertid, at Pakistan konsekvent har undladt at leve op til sine forpligtelser til at indføre meningsfyldte og repræsentative demokratiske strukturer i AJK; konstaterer især, at Kashmir fortsat ikke er repræsenteret i den pakistanske nationalforsamling, at AJK styres af ministeriet for Kashmir-anliggender i Islamabad, at Kashmir-rådet domineres af pakistanske embedsmænd, og at statssekretæren, generalinspektøren for politiet, hovedrevisoren og statssekretæren for finansielle anliggender alle kommer fra Pakistan; er imod bestemmelsen i den midlertidige forfatning af 1974, der forbyder enhver politisk aktivitet, som ikke er i overensstemmelse med doktrinen om, at Jammu og Kashmir er en del af Pakistan, og som forpligter enhver kandidat til medlemskab af parlamentet i AJK til at undertegne en loyalitetserklæring herom; er bekymret over, at Gilgit-Baltistan-området overhovedet ikke er demokratisk repræsenteret; henleder endvidere opmærksomheden på, at den pakistanske regerings Jammu og Kashmir-anordning fra 1961 (om forvaltning af ejendom) overførte de landområder, som kontrolleredes af Pakistan, og som tilhørte staten Jammu og Kashmir den 15. august 1947, til forbundsregeringen;

19.   beklager dybt den siddende pakistanske regerings fortsatte ambivalente holdning med hensyn til etnisk identitet i Gilgit og Baltistan, som giver sig udslag i, at udtalelser fremsat af præsidenten modsiges af officielle regeringsmeddelelser; henstiller på det kraftigste, at den pakistanske regering tilslutter sig og fuldbyrder Pakistans højesterets dom af 28. maj 1999, hvori Gilgits og Baltistans folks kashmiriske arv slås fast, og hvori det hedder, at regeringen bør implementere disse folks grundlæggende menneskerettigheder, demokratiske friheder og domstolsadgang;

20.   erkender, at Pakistan befinder sig i en særdeles kompliceret situation med pres fra mange sider, men:

21.   opfordrer indtrængende Pakistan til at revidere sin opfattelse af demokratisk ansvarlighed samt mindretals og kvinders rettigheder i AJK, der her som andre steder er nøglen til en forbedring af forholdene for befolkningen og håndtering af terrortruslen;

22.   giver udtryk for bekymring med hensyn til manglen på ytringsfrihed i AJK og rapporter om tortur og mishandling, om forskelsbehandling af flygtninge fra det indisk forvaltede Jammu og Kashmir og om korruption blandt regeringsembedsmænd og opfordrer den pakistanske regering til at sikre, at befolkningen i AJK kan udøve sine grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder i et klima, der er frit for vold og frygt;

23.   opfordrer desuden Pakistan til at sikre frie og retfærdige valg i AJK, idet de almindelige valg den 11. juli 2006 var præget af omfattende svindel og manipulation med stemmer, og idet alle de kandidater, der nægtede at tilslutte sig synspunktet om, at Kashmir skal tilhøre Pakistan, blev forhindret i at stille op; opfordrer endvidere Pakistan til for første gang at afholde valg i Gilgit og Baltistan;

24.   opfordrer indtrængende den pakistanske og den indiske regering til også at omdanne den våbenhvile, som blev indført i Siachen i 2003, til en varig fredsaftale, da der hvert år på denne verdens højest beliggende slagmark dør flere soldater på grund af klimaet end som følge af væbnet konflikt;

25.   opfordrer EU til at støtte Indien og Pakistan i forhandlingerne om en fundstændig troppeadskillelse i Siachen-regionen, uden at det berører holdningen på begge sider, særlig ved at tilbyde bistand i form af overvågningsteknologi og etablering af kontrolprocedurer;

26.   opfordrer de militante væbnede grupper til at erklære våbenhvile efterfulgt af en afvæbnings-, demobiliserings- og genintegrationsproces; opfordrer den pakistanske og den indiske regering til at fremme en sådan våbenhvile;

27.   opfordrer den pakistanske regering til at lukke militante hjemmesider og tidsskrifter; foreslår, at den pakistanske og den indiske regering overvejer at indføre en lov mod tilskyndelse til had ("hate speech");

28.   konstaterer, at det indisk forvaltede Jammu og Kashmir nyder en særlig status i henhold til den indiske forfatnings artikel 370, som giver det en større grad af selvstyre end andre stater i unionen; glæder sig over de seneste bestræbelser i Jammu og Kashmir på at styrke demokratiet (hvilket afspejles i en valgdeltagelse på 75 % ved de seneste lokalvalg) og over premierminister Singhs tiltag med henblik på at genåbne dialogen med All Parties Hurriyat Conference; konstaterer imidlertid, at der fortsat i praksis er mangler for så vidt angår menneskerettigheder og direkte demokrati, hvilket f.eks. giver sig udslag i, at alle kandidater, der stiller op til valg i Jammu og Kashmir som i andre stater skal underskrive en erklæring om loyalitet over for forfatningen for Jammu og Kashmir, som opretholder Indiens integritet; opfordrer indtrængende Indiens nationale menneskerettighedskommission (NHRC) til at bruge sit mandat fuldt ud i forbindelse med mistanke om eller dokumentation for overtrædelser, og opfordrer indtrængende NHRC, for at øge dens troværdighed yderligere, til at afhjælpe den manglende tilstedeværelse af menneskerettighedseksperter i dens bestyrelse; ser frem til endnu større fremskridt på dette område samt til positive resultater af de nye love om børnearbejde samt om kvinder og vold; noterer sig med bekymring, at et stort antal Kashmir-borgere tilbageholdes uden retfærdig rettergang;

29.   beklager dokumenterede krænkelser af menneskerettighederne begået af Indiens væbnede styrker, især i lyset af at drab og voldtægt fortsat finder sted i et klima af straffrihed; konstaterer med bekymring, at NHRC ikke i henhold til sine vedtægter har beføjelser til at undersøge krænkelser af menneskerettighederne begået af de indiske sikkerhedsstyrker; finder dog NHRC's anbefaling - som i øvrigt bliver fulgt - om at hæren skal udpege højtstående militære officerer til at overvåge gennemførelsen af de grundlæggende menneskerettigheder og retsstatsforhold i deres militære enheder opmuntrende; konstaterer, at den indiske regering i september 2005 lovede, at menneskerettighedskrænkelser ikke vil blive accepteret; opfordrer indtrængende det indiske parlament (Lok Sabha) til at overveje at ændre loven om beskyttelse af menneskerettighederne med henblik på at give NHRC mulighed for at foretage uafhængig efterforskning af beskyldninger om overtrædelser begået af medlemmer af de væbnede styrker;

30.   fremhæver risikoen ved bevarelse dødsstraf i en så kompleks politisk situation som f.eks. Kashmir-striden, hvor retten til en retfærdig rettergang ikke synes at være sikret; konstaterer med bekymring, at Sydasien fortsat udviser dårlige resultater med hensyn til dødsstraf, og beklager dybt, at både den indiske og den pakistanske regering går ind for bevarelse af dødsstraf; glæder sig over, at præsident Kalam og den nyligt udnævnte retspræsident for den indiske højesteret er blandt regionens vigtige fortalere for afskaffelse af dødsstraf; glæder sig over FN-menneskerettighedsresolution 2005/59 om dødsstraf og henleder på ny opmærksomheden på EU's menneskerettighedsretningslinjer for dødsstraf; opfordrer indtrængende Indien og Pakistan til at overveje at tiltræde anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og lignende regionale instrumenter med henblik på at indføre et moratorium for dødsstraf og gøre fremskridt i retning af fuldstændig afskaffelse;

31.   glæder sig i denne forbindelse over premierminister Singhs erklæringer, hvori han opfordrer til nultolerance over for krænkelser af menneskerettighederne i Kashmir og opfordrer den indiske regering til at sætte en stopper for alle udenretslige henrettelser, "forsvindinger", tortur og vilkårlige tilbageholdelser i Jammu og Kashmir;

32.   bemærker, at udbredt straffrihed både opfordrer til og fremmer yderligere menneskerettighedskrænkelser i hele staten; opfordrer Indien og delstatsregeringen i Jammu og Kashmir til at ophæve alle lovbestemmelser, der indrømmer immunitet til medlemmer af de væbnede styrker, og til at nedsætte en uafhængig og upartisk kommission, der skal undersøge de indiske sikkerhedsstyrkers alvorlige krænkelser af de internationale menneskerettigheder og af humanitær folkeret siden konfliktens begyndelse;

33.   opfordrer indtrængende den indiske og den pakistanske regering til at give internationale menneskerettighedsorganisationer (såsom Freedom House, Amnesty International og Human Rights Watch) umiddelbar og ubegrænset adgang til alle dele af det tidligere fyrstedømme for at undersøge menneskerettighedssituationen og indhente regelmæssige, uafhængige rapporter om dette spørgsmål; opfordrer indtrængende begge regeringer til offentligt at gå ind for fuldt samarbejde med alle sådanne internationale menneskerettighedsorganisationer;

34.   opfordrer indtrængende EU til at indtage en fast holdning til opretholdelse af bestemmelsen om demokrati og menneskerettigheder i aftaler med både Indien og Pakistan, til at søge en intens politisk dialog med begge lande om menneskerettigheder, herunder også i Kashmir, og til at undersøge muligheden for at indlede en specifik dialog om menneskerettigheder med Pakistan, som det allerede er tilfældet med Indien, og for at oprette specifikke underudvalg om menneskerettigheder, der beskæftiger sig med begge lande, som det er sket i andre lande;

35.   erkender, at en række grupper, f.eks. de fordrevne panditter i Kashmir-dalen, har vanskelige levevilkår; opfordrer indtrængende til, at der straks tages fat på problemet med diskriminationen af dem og andre grupper, navnlig på beskæftigelsesområdet; foreslår, at sådanne grupper forsøger at skaffe sig indflydelse ved at nedsætte udvalg sammensat af deres egne valgte repræsentanter, hvor det sikres, at kvinder og personer under 25 år bliver tilstrækkeligt repræsenteret;

36.   foreslår, at Indien evaluerer, hvor vellykket etableringen af Autonomous Hill Council i Ladakh i 1993 har været; håber, at Kargil-Skardu-handelsruten genetableres som led i gennemførelsen af de tillidsskabende foranstaltninger, og at der kan slås bro over skillelinjen mellem Ladakh og Northern Areas gennem grænseovergangssteder i lighed med dem, der allerede er etableret andre steder langs kontrollinjen;

37.   glæder sig navnlig over den generelle stigning i antallet af visa, der udstedes til rejser mellem Indien og Pakistan, og over genåbningen af buslinjen mellem Srinagar og Muzaffarabad; konstaterer, at brugen heraf ifølge de seneste statistikker har været begrænset til under 400 mennesker på hver side af kontrollinjen; opfordrer de indiske og pakistanske myndigheder til at lempe restriktionerne i forbindelse med udstedelse af rejsetilladelser;

38.   lykønsker Indien med dets bestræbelser på at fremme samfundsøkonomisk udvikling i Jammu og Kashmir via særlige pakker for delstaten og med den vægt, der lægges på jobskabelse og foranstaltninger til fremme af turismen i Jammu og Kashmir, og foreslår en undersøgelse af, hvorledes partnerskabet mellem EU og Indien (der er under forberedelse) kan bidrage til at skabe nye færdighedsbaserede job, særligt for kvinder og unge; opfordrer EU til at støtte lokale ngo'ers initiativer med henblik på oprettelse af færdighedsudviklende projekter for kvinder inden for både produktion og markedsføring; mener, at EU kan tage spørgsmålet om lige muligheder op ved at øge handelen med produkter, der traditionelt giver kvinder en indkomst, f.eks. tekstiler og kunsthåndværk, og ved at fremme handelen med tjenesteydelser inden for sektorer, der beskæftiger kvinder; anbefaler, at de økonomiske forbindelser mellem Den Europæiske Union og Pakistan styrkes på lignende vis;

39.   opfordrer både Indien og Pakistan til at undersøge den potentielle rolle, som øget sikkerhed og respekt for menneskerettighederne kan spille i forbindelse med sikring af jobskabelse og øget turisme i hele Jammu og Kashmir;

Terrorbekæmpelse

40.   erkender, at der, hvis der ikke sættes en stopper for terrorismen, ikke kan gøres nogen reelle fremskridt i retning af en politisk løsning eller en forbedring af den økonomiske situation for befolkningen i Jammu og Kashmir; konstaterer, at der er sket et støt fald i antallet af ofre for terrorangreb i de seneste fem år, men at de aktiviteter, der udøves af terrorgrupper, der konstant ændrer sig, med base i AJK, som f.eks. Lashkar-e-Taiba og Harakat ul-Mujahedeen, har kostet hundredvis af menneskeliv i det indisk forvaltede Jammu og Kashmir og andre steder;

41.   beklager dokumenterede krænkelser af menneskerettighederne begået af Pakistan, herunder i Gilgit og Baltistan, hvor voldelige optøjer angiveligt fandt sted i 2004, og de alt for hyppige tilfælde af terror og vold udøvet af væbnede militante grupper; opfordrer indtrængende Pakistan til at tage sin opfattelse af de grundlæggende rettigheder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed i AJK og i Gilgit og Baltistan op til fornyet overvejelse og konstaterer med bekymring beskyldninger fra menneskerettighedsorganisationer, som f.eks. Amnesty International, om tortur og fængslinger uden retfærdig rettergang; opfordrer indtrængende alle involverede parter til at gøre alt, hvad de kan, for at bekæmpe disse krænkelser; udtrykker tilfredshed med Pakistans offentlige tilsagn om at dæmme op for den infiltrering på tværs af kontrollinjen, som foretages af militante grupper, der opererer fra det pakistansk kontrollerede område, men mener, at Pakistan bør træffe langt skrappere og mere effektive foranstaltninger; opfordrer præsident Musharraf til fortsat og beslutsom terrorbekæmpelse, som betyder enorme udfordringer, hvilket der er en udbredt erkendelse af; anerkender og støtter multilaterale og bilaterale EU-medlemsstaters støtte med henblik på at hjælpe Pakistan med at bekæmpe terrorisme og gøre en energisk indsats for at forbedre livet for befolkningen i AJK og i Gilgit og Baltistan; anmoder desuden den pakistanske regering og EU-medlemsstaternes regeringer om at øge deres bestræbelser på at identificere og pågribe potentielle terroristrekrutter, der kommer til Pakistan fra EU-medlemsstater; glæder sig over, at de to regeringer for nylig oprettede et fælles panel - India-Pakistan Joint Mechanism on Terrorism - med henblik på bekæmpelse af terrorisme og udveksling af efterretninger, og konstaterer, at panelets første møde blev afholdt i Islamabad den 6. marts 2007;

42.   støtter i høj grad den internationale krisegruppes henstillinger af 11. december 2006 til Pakistan om at træffe afgørende foranstaltninger for at afvæbne militante grupper i Azad Jammu og Kashmir og Gilgit og Baltistan, lukke terroristtræningslejre, standse rekruttering og træning af terrorister i Pakistan og standse strømmen af penge og våben til talibanerne og andre udenlandske eller lokale militante grupper i Pakistan;

43.   anerkender og støtter Kashmir-befolkningens ønske om en betydeligt reduceret militær tilstedeværelse på begge sider af kontrollinjen; påpeger imidlertid, at en relevant afmilitarisering kun kan finde sted sideløbende med en reel indsats for at neutralisere truslen om den infiltrering, militante grupper foretager i Jammu og Kashmir fra baser i Pakistan og sideløbende med tillidsskabende foranstaltninger, såsom ophør af gensidige beskyldninger, fuld gennemførelse af buslinjen mellem Srinagar og Muzaffarabad, kommunikations- og handelsforbindelser og andre foranstaltninger, der fastlægges i tæt samarbejde med berørte parter i Kashmir på begge sider, og bemærker den gavnlige virkning dette vil få på befolkningens psykiske sundhed og sikkerhedsfølelse, navnlig for børn og unge; understreger, at kun nye initiativer med fremtidsperspektiver kan skabe en positiv udvikling;

44.   understreger, at det for at skabe en atmosfære af tillid og goodwill i regionen er meget vigtigt at fjerne alle forhindringer for, at alle kashmirere kan rejse frit i hele staten Jammu og Kashmir;

Tillidsskabende foranstaltninger

45.   udtrykker stor tilfredshed med de seneste tegn på fornyede bestræbelser, herunder endog et væsentligt politisk kursskifte, fra den pakistanske og indiske regerings side på at løse Kashmir-konflikten;

46.   glæder sig navnlig over de skridt, som er taget med henblik på at genforene de familier, der er adskilt som følge af kontrollinjen, gennem åbningen af fem grænseovergangssteder; er opmærksom på, at åbningen af mødestederne på kontrollinjen bevisligt har været langsom og ikke har stået mål med den lokale nødsituation; opfordrer ikke desto mindre til, at grænseovergangsstederne benyttes i stadig hyppigere udstrækning, og ser frem til, at dette bliver en realitet; ønsker, at disse udvides til at omfatte alle borgere på begge sider, og henstiller, at Indien og Pakistan træffer foranstaltninger, der vil gøre det lettere at rejse både inden for det tidligere fyrstedømme og internationalt ved hjælp af hurtige administrative og konsulære tjenester;

47.   mener, at det er af afgørende betydning at øge hyppigheden af udvekslinger på tværs af kontrollinjen på alle niveauer af det civile samfund og på tværs af alle samfundslag; foreslår, at der iværksættes udvekslingsprogrammer mellem sammenslutninger, skoler og universiteter, herunder et fælles universitet med et universitetsområde på begge sider af skillelinjen; foreslår, at der etableres en indbyrdes militær dialog, med henblik på at mindske den gensidige mistro;

48.   opfordrer den indiske og den pakistanske regering til at gøre genetablering og bevarelse af miljøet i Jammu and Kashmir til et af de centrale punkter for fælles aktiviteter og fælles handlingsplaner på tværs af kontrollinjen og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til kraftigt at støtte sådanne projekter;

49.   henstiller til, at det overvejes at oprette en fælles indisk-pakistansk overvågningscelle med fælles data om vejrmønstre og seismisk aktivitet med henblik på tidlig varsling om naturkatastrofer på den ene eller den anden side af kontrollinjen;

50.   henstiller, at der på politisk niveau nedsættes et fælles indisk-pakistansk parlamentarisk udvalg til fremme af øget parlamentarisk udveksling og dialog; henstiller endvidere, at der på lignende måde nedsættes fælles lokalpolitiske arbejdsgrupper, hvis opgave skal være at behandle handels- og turistanliggender;

51.   opfordrer virksomheder i EU til at anerkende investerings- og turismepotentialet i hele Kashmir og navnlig eksistensen af en yderst motiveret arbejdsstyrke; foreslår, at europæiske virksomheder etablerer joint ventures med lokale virksomheder, og at der etableres investeringsforsikringsordninger for at styrke investorernes tillid; opfordrer alle parter til at støtte og fremme, at de respektive handelskamre bliver repræsenteret på internationale messer i EU, således at de kan få lejlighed til at markedsføre deres produkter til eksport;

52.   støtter endvidere opfordringen til Pakistan om at udvikle de menneskelige ressourcer ved at investere i uddannelse inden for servicefag, herunder erhvervsuddannelsesskoler og videregående fagskoler i de føderalt forvaltede områder, herunder i Gilgit-Baltistan-områderne i Kashmir;

53.   konstaterer, at Indien er det land, der drager langt den største fordel af den generelle toldpræferenceordning (GSP); opfordrer indtrængende Kommissionen til automatisk at tage GSP+-ordningen og andre passende handelsforanstaltninger op i kølvandet på store naturkatastrofer såsom jordskælv; glæder sig over det tilsagn, som alle sydasiatiske stater har givet som led i Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC), om at arbejde effektivt for at gøre den sydøstasiatiske frihandelsaftale en politisk og økonomisk realitet, hvilket vil maksimere fordelene for de fire dele af Jammu og Kashmir, og opfordrer Pakistans regering til at afskaffe systemet med en positivliste; bemærker som et positivt træk, at selv om handelen mellem de to lande har varieret gennem de seneste år, er det generelle niveau for den officielle handel mellem Indien og Pakistan steget fra 180 mio. USD i 1996 til 602 mio. USD i 2005, og mener, at denne tendens i lyset af det høje niveau for uofficiel handel, som giver et indtryk af handelspotentialet mellem de to lande, sandsynligvis vil fortsætte og bør fremmes;

54.   fremhæver, at turismen rummer et betragteligt potentiale til fremme af den lokale økonomi; opfordrer derfor EU-medlemsstaternes regeringer til at holde nøje øje med sikkerhedssituationen med henblik på at sikre en opdateret, koordineret rejsevejledning for dem, der ønsker at rejse til Jammu og Kashmir;

Følgerne af jordskælvet den 8. oktober 2005

55.   understreger på det kraftigste, at jordskælvet har haft omfattende konsekvenser for Kashmir-befolkningens levevilkår på begge sider af kontrollinjen, og at den meget alvorlige humanitære situation har nedbrudt den skrøbelige institutionelle kapacitet i AJK og NWFP; understreger, at den daglige kamp for at overleve nu prioriteres allerhøjest i befolkningen;

56.   beklager, at der i AJK ud over store tab af menneskeliv skete uvurderlig materiel skade på infrastrukturen (hospitaler, skoler, regeringsbygninger og kommunikationskanaler) og på i mange tilfælde allerede skrøbelige basisinstitutioner og grundlæggende tjenesteydelser;

57.   er dyb berørt over, at jordskælvet havde uforholdsmæssigt store konsekvenser for børn, idet 17 000 børn blev dræbt ifølge UNICEF-tal; er dybt bekymret over rapporter om handel med børn i kølvandet på katastrofen og opfordrer den pakistanske regering til specifikt at tage fat på spørgsmålet om børns rettigheder og beskyttelse i AKJ og Gilgit og Baltistan og bekæmpe handel med børn mere effektivt;

58.   henleder opmærksomheden på situationen for de internt fordrevne og personer i alvorlig og vedvarende nød som følge af jordskælvet; udtrykker i mangel af en konvention om internt fordrevnes rettigheder tilfredshed med FN's "retningslinjer", som giver mulighed for en human reaktion på det snigende angreb på menneskerettighederne, som tvangsflytning udgør, og kræver, at alle relevante myndigheder med interesse i Kashmir respekterer disse retningslinjer; opfordrer Pakistans regering til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for hurtigst muligt at tildele jord til indbyggerne fra de landsbyer, der bogstavelig talt forsvandt under jordskred, således at de kan genetablere sig som landsbyer og genopføre permanente boligfaciliteter; anbefaler stærkt, at EU fastholder fokus på dem samt på de bredere spørgsmål om demokrati, retsforhold og menneskerettigheder i alle fire dele af Kashmir; gør endvidere opmærksom på, at længerevarende "flygtningelejre" på begge sider af kontrollinjen bør nedlægges, at der bør tages behørigt hensyn til beboernes beskyttelse, behov og sociale integration, og at de hurtigt skal have lov til at vende hjem eller til at genbosætte sig permanent; understreger, at det internationale samfund fortsat bør yde bistand i denne henseende;

59.   fremhæver, at katastrofen ramte et område, som allerede var svækket af konflikt og terrorisme, og hvor de grundlæggende institutioner og den regionale stabilitet konstant er blevet undergravet af organiseret kriminalitet og infiltration over kontrollinjen af radikale islamistnetværk, som udnytter det forrevne terræn;

60.   er forfærdet over, at det minimum af grundlæggende "rettigheder", som befolkningen i AJK nød inden jordskælvet (i form af mad, vand, husly, sanitære installationer, skoler og ikke særligt velfungerende sundhedscentre), er blevet alvorligt påvirket af jordskælvet; opfordrer indtrængende de relevante myndigheder til i betragtning af, at millioner af mennesker ikke får opfyldt deres basale behov, at koncentrere sig om at bekæmpe den korruption, der uretmæssigt har omledt strømmen af støtte, så den ikke når de påtænkte modtagere, herunder foruroligende påstande om, at forbudte organisationer på FN's terrorliste har opereret i jordskælvsområdet i AJK; opfordrer Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, regeringerne i Indien og Pakistan og hjælpeorganisationer til fortsat at koncentrere sig om jordskælvsofrenes grundlæggende behov;

61.   konstaterer, at jordskælvets omfang og virkninger var langt større på den pakistanske side af kontrollinjen, hvor det ødelagde store dele af det lokale selvstyres infrastruktur og uundgåeligt forsinkede de tjenester, der skulle reagere på nødsituationen; lykønsker regeringerne, hærene og lokalbefolkningerne på begge sider af kontrollinjen for deres engagement, beslutsomhed og vilje til at tage de udfordringer op, som er opstået i kølvandet af jordskælvet;

Reaktionen på jordskælvet den 8. oktober 2005

62.   erkender, at reaktionen på jordskælvet fra det internationale samfund, Indien og Pakistan var hurtig og positiv under de foreliggende omstændigheder, idet der øjeblikkeligt indledtes kontakt på højeste plan mellem Indien og Pakistan, og idet indenlandske og lokale ngo'er reagerede hurtigt i samarbejde med de lokale og centrale forvaltninger; erkender imidlertid fuldt ud, at det internationale samfund og de internationale ngo'er har udvist en enestående solidaritet over for de overlevende og ofrene for jordskælvet, og glæder sig over indgåelsen af nye partnerskaber; henstiller til, at EU behandler supplerende anmodninger om yderligere bistand til genopbygning i de jordskælvsramte områder positivt, og anmoder Kommissionen om at stille ajourførte oplysninger om allerede fremsatte anmodninger til rådighed;

63.   konstaterer med bekymring, at det i den foreløbige opgørelse over skader og behov udarbejdet af Den Asiatiske Udviklingsbank og Verdensbanken, og som Kommissionen har bidraget til, skønnes, at det samlede tab af beskæftigelse eller indkomst som følge af jordskælvet er på 29 % og berører omkring 1,64 mio. mennesker, hvoraf over halvdelen skønnes at være under 15 år; glæder sig over Kommissionens projekt til 50 mio. euro, Earthquake Early Recovery and Reconstruction Support to Pakistan; understreger, at dette projekt bør fokusere på beskyttelse af de mest udsatte grupper på kort sigt og genopretning af den økonomiske aktivitet i de berørte områder, herunder genopbygning af små virksomheder og erstatning af mistede aktiver inden for landbruget samt skabelse af beskæftigelsesmuligheder via uddannelses- og færdighedsprogrammer; anbefaler, at foranstaltninger på mellemlang og lang sigt for at genopbygge og sikre en indkomst bør omfatte mikrofinansiering og forbedring af færdigheder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte sådanne strategier på lang sigt;

64.   konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen stillede midler til rådighed til nødhjælpsoperationer til fordel for ofrene for jordskælvet i AJK og Pakistan, men opfordrer dog indtrængende kommissæren for udvikling og humanitær bistand til at imødekomme anmodningen fra AJK's premierminister om at stille yderligere midler til rådighed til retablering og genopbygning, da sådanne midler i høj grad vil kunne bidrage til at afhjælpe eftervirkningerne af denne menneskelige tragedie;

65.   lykønsker alle, der efter jordskælvet medvirkede til kortlægning og opfyldelse af behovet for offentlig sundhedspleje for de overlevende i lejrene, hvor der trods problemer med forsyning af rent vand og egnede sanitære faciliteter efter katastrofen ikke er konstateret større udbrud af vandbårne sygdomme; lykønsker den pakistanske regering med, at den skaffede husly og forsyninger til mere end to mio. hjemløse for at hjælpe dem gennem vinteren, og lykønsker Indien med, at de 30 000 mennesker, som blev gjort hjemløse på Indiens side af kontrollinjen, nu er genhust; er bekymret over forlydender om, at tusinder af mennesker stadig bor i telte, hvilket Parlamentets SAARC-delegation var vidne til under besøget i AJK den 15.-22. december 2006;

66.   konstaterer, at Pakistan inden for få dage efter katastrofen nedsatte en føderal nødhjælpskommission, som skulle koordinere rednings- og nødhjælpsindsatsen; beklager dog, at Pakistan ikke accepterede Indiens tilbud om helikoptere på grund af piloternes nationalitet samt fælles nødhjælpsoperationer, lægehold og reparation af telekommunikationsinfrastrukturen på tværs af kontrollinjen, hvilket alt sammen i høj grad kunne have bidraget til at nedbringe antallet af ofre; beklager derfor, at de to lande ikke benyttede jordskælvet som en lejlighed til at vise den politiske vilje til at prioritere de humanitære behov hos befolkningen i Kashmir og at overvinde politiske uenigheder;

67.   udtrykker tilfredshed med, at Pakistans nabolande (Indien, Kina, Iran og Afghanistan) og i et bredere regionalt perspektiv Tyrkiet, Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) og det internationale samfund som helhed hurtigt gav tilsagn om at yde støtte; lykønsker Kommissionen og navnlig GD for Humanitær Bistand (ECHO), der allerede er til stede i Pakistan, med dets øjeblikkelige og effektive reaktion; opfordrer donorerne til at indfri deres løfter så hurtigt som muligt;

68.   udtrykker navnlig tilfredshed med Kommissionens program med løbende finansiering som reaktion på jordskælvet, hvorunder der nu er mobiliseret 48,6 mio. euro, som fordeles i samarbejde med ngo'er, Røde Kors og FN's organer; opfordrer til et fortsat EU-engagement i genopbygningen af Kashmir;

69.   understreger, at midler til genopbygning i væsentlig grad bør gå til initiativer til bevarelse af de resterende skove, navnlig gennem udnyttelse af alternative brændstofkilder, genbeplantning med skov, miljøuddannelsesprogrammer og, eventuelt, kompensationsordninger, som vil sætte regeringen i AJK i stand til at yde kompensation for tabt indkomst som følge af restriktioner for salget af tømmer;

70.   beklager, at den pakistanske regering forlangte, at alle indiske mærker skulle fjernes fra den humanitære bistand fra Indien, før den blev fordelt;

71.   understreger, at den i starten tøvende reaktion på katastrofen fra det pakistanske militærs side skabte et behovsvakuum umiddelbart derefter, hvilket blev udnyttet af de militante organisationer i området, såsom Jamaat-i-Islami og Jamaat-ud-Dawa, den omdøbte organisation Lakshar-e-Taiba (stemplet som en terrororganisation og som sådan forbudt af Musharraf-regeringen i 2002), der hurtigt stillede fødevarer, husly, undervisning af børn og bistand til enker til rådighed; er meget bekymret over, at dette har styrket sådanne polariserende gruppers troværdighed i lokalbefolkningens øjne og dermed yderligere undergravet mulighederne for en ægte demokratisk repræsentation;

72.   opfordrer indtrængende Indiens og Pakistans regeringer til sammen med det internationale donorsamfund at gøre alt, hvad de kan, for at gennemføre forebyggende foranstaltninger og overvåge anvendelsen af de tildelte midler meget nøje;

73.   udtrykker stor tilfredshed med den skelsættende aftale af 2. maj 2006 om at genoplive handelen på tværs af kontrollinjen mellem de opdelte regioner Jammu og Kashmir ved at oprette en lastbiltjeneste på landevejen mellem Srinagar og Muzaffarabad samt en anden bustjeneste tværs over Kashmir mellem Poonch i Jammu og Kashmir og Rawalakot i AJK; foreslår, at der etableres et vejnet mellem Jammu og Sialkot og Gilgit-Baltistan; forslår endvidere, at der oprettes en jernbaneforbindelse mellem Jammu og Srinagar, og at vejen, der forbinder de to byer, forbedres; glæder sig over premierminister Singhs løfte fra den 23. maj 2006 om at skabe et miljø med friere handel og friere bevægelighed med "bløde grænser", således at der kan skabes et klima, der gør det muligt at finde en løsning på Kashmir-konflikten; tilskynder på det kraftigste begge sider til hurtigt og omfattende at udvide den officielle handel; opfordrer indtrængende til, at der snarligt indgås en aftale om de nærmere regler for vejgods, og at disse regler gøres så enkle som muligt; foreslår, at der udarbejdes en integreret markedsudviklingsplan med en række fødevarebearbejdningsenheder, kølekæder, mindre containertjenester og transport mellem frilagre;

Konklusioner

74.   opfordrer indtrængende EU og dets institutioner til ikke at lade Jammu og Kashmir-befolkningens skæbne gå i glemmebogen og til at sikre, at bistanden og andre programmer udformes og gennemføres med henblik på at skabe fremgang og bidrage til institutionsopbygningen på lang sigt;

75.   understreger, at et af midlerne til en forbedring af mellemstatslige forbindelser er at styrke de bilaterale handelsstrømme, hvilket underbygges af EU's egne erfaringer; mener, at især samhandel på tværs af kontrollinjen i Jammu og Kashmirs tilfælde er særlig vigtig for at sikre økonomisk vækst, udvikling og udnyttelse af det økonomiske potentiale; henstiller, at transport- og infrastrukturprojekter prioriteres;

76.   støtter på det kraftigste, at de politiske instanser på begge sider og på alle niveauer løbende tager initiativer, og opfordrer indtrængende disse til at prioritere Kashmir-befolkningens behov både materielt og institutionelt, således at dens politiske, økonomiske, sociale og kulturelle problemer kan afhjælpes; henstiller til EU, at det holder sig rede til at reagere på forespørgsler fra regeringerne;

77.   anerkender det enestående arbejde, Kommissionens delegationer i Islamabad og New Delhi udfører;

78.   påpeger, at naturkatastrofer undertiden skaber de politiske forudsætninger for at slutte fred; minder om, at naturen ingen grænser kender, og at det kun er i fællesskab, at Pakistan og Indien kan træffe bæredygtige foranstaltninger, så de kan give Kashmirs befolkning håb om en bedre fremtid;

o
o   o

79.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringerne i Republikken Indien og Den Islamiske Republik Pakistan, de kompetente myndigheder eller regeringer i det indisk og det pakistansk forvaltede Jammu og Kashmir og Folkerepublikken Kina samt til De Forenede Nationer.

(1) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 589. (2) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 469. (3) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 341. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0388. (5) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1040. (6) EUT L 378 af 23.12.2004, s. 22. (7) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 988. (8) En liste over alle resolutioner fremgår af bilaget til Udenrigsudvalgets betænkning A6-0158/2007.