Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 14. marts 2007 - Strasbourg
EF-statistikker over migration og international beskyttelse ***I
 Antallet af og medlemstallet for interparlamentariske delegationer
 Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur ***I
 Afsætning af tolv måneder gammelt kød fra kvæg *
 Ratificering af ILO's konvention om søfarendes arbejdsstandarder *
 Socialydelser af almen interesse
 Luftfartsaftale mellem Den Europæiske Union og USA
 Ikke-spredning af kernevåben

EF-statistikker over migration og international beskyttelse ***I
PDF 10kWORD 66k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-statistikker over migration og international beskyttelse (KOM(2005)0375 - C6-0279/2005 - 2005/0156(COD))
P6_TA(2007)0065A6-0004/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0375)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1, (C6-0279/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0004/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere

P6_TC1-COD(2005)0156


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning i førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 862/2007)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Antallet af og medlemstallet for interparlamentariske delegationer
PDF 13kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse af 14. marts 2007 om antallet af og medlemstallet for interparlamentariske delegationer
P6_TA(2007)0066B6-0100/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 188,

-   der henviser til sin afgørelse af 10. marts 2004 om antallet af de interparlamentariske delegationer, delegationerne til de blandede parlamentariske udvalg og delegationerne til de parlamentariske samarbejdsudvalg(1),

-   der henviser til sin afgørelse af 14. september 2004 om medlemstallet for interparlamentariske delegationer, delegationer til de blandede parlamentariske udvalg og delegationer til parlamentariske samarbejdsudvalg(2),

1.   fastsætter medlemstallet for de interparlamentariske delegationer som følger:

Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøsteuropa: 25 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Belarus: 19 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Israel: 25 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Det Palæstinensiske

Lovgivende Råd: 25 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Maghreb-landene og

Den Arabiske Maghreb-Union (inkl. Libyen): 25 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Machrek-landene: 23 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Golfstaterne,

herunder Yemen: 19 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Iran: 21 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater: 42 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Canada: 22 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Landene

i Mellemamerika: 26 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Andes-landene: 20 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Mercosur: 28 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Japan: 28 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Folkerepublikken Kina: 39 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien

og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN): 22 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Den Koreanske Halvø: 17 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand: 24 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Sydafrika: 17 medlemmer;

2.   opdeler Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien og Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) i tre delegationer og fastsætter medlemstallet for hver af delegationerne som følger:

Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien: 20 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Indien: 22 medlemmer

Delegationen for Forbindelserne med Afghanistan: 16 medlemmer.

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

(1) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 635.
(2) EUT C 140 E af 9.6.2005, s. 49.


Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur ***I
PDF 308kWORD 206k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (KOM(2005)0579 - C6-0403/2006 - 2005/0228(COD))
P6_TA(2007)0067A6-0023/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0579)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk. 2 (C6-0403/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0023/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   finder, at det referencebeløb, der er angivet i forslaget til retsakt, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1a i den finansielle ramme og med bestemmelserne i punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(2);

3.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1592/2002 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur

P6_TC1-COD(2005)0228


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur(5) anføres det bl.a. i anden betragtning, at der bør udarbejdes passende væsentlige krav vedrørende luftfartøjsoperationer og certificering af flybesætninger og anvendelse af forordningen på tredjelandes luftfartøjer. Kommissionen skal i henhold til artikel 7 i samme forordning snarest muligt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslag vedrørende grundprincipper, anvendelighed og væsentlige krav for så vidt angår personale og organisationer, der beskæftiger sig med luftfartøjsoperationer.

(2)  Fællesskabet bør i overensstemmelse de standarder, der er fastsat i konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegnet den 7. december 1944 i Chicago (i det følgende benævnt "Chicago-konventionen"), vedtage væsentlige krav gældende for personer og organisationer, der beskæftiger sig med luftfartøjsoperationer, samt for personer, der varetager træning og helbredsundersøgelse af piloter, og for materiel, der anvendes hertil. Kommissionen bør bemyndiges til at udarbejde de nødvendige gennemførelsesbestemmelser.

(3)  Kommissionen bør undersøge, i hvilket omfang beføjelserne til at overvåge overholdelsen af de fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart også bør overføres til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt "agenturet") i fremtiden.

(4)  Europæiske borgere bør til enhver tid sikres et højt, ensartet beskyttelsesniveau. Derfor bør tredjelandes luftfartøjer, der opererer til, fra eller i det område, som traktaten finder anvendelse på, være underlagt passende tilsyn på fællesskabsplan inden for de rammer, der udstikkes af Chicago-konventionen.

(5)  Det vil ikke være hensigtsmæssigt at anvende fælles regler for alle luftfartøjer, navnlig ikke for luftfartøjer, der har en enkel konstruktion eller hovedsagelig anvendes lokalt, eller for luftfartøjer, som er hjemmebyggede eller meget sjældne, eller som kun eksisterer i et meget begrænset antal; sådanne luftfartøjer bør derfor fortsat være underlagt tilsyn i de enkelte medlemsstater. Der bør imidlertid træffes forholdsmæssige foranstaltninger til at øge sikkerhedsniveauet i forbindelse med lette luftfartøjer i almindelighed.

(6)  Opmærksomheden bør navnlig rettes mod flyvemaskiner og helikoptere, som har en lav maksimal tilladt startmasse og stadig større præstationsevne, som kan operere overalt i Fællesskabet, og som fremstilles på industriel vis, og som derfor burde være bedre reguleret på fællesskabsplan, således at det nødvendige ensartede sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau tilvejebringes.

(7)  Anvendelsesområdet for fællesskabsforanstaltninger bør angives tydeligt, så det klart fremgår, hvilke personer og organisationer og hvilket materiel, der er omfattet af denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Det gøres bedst ved at henvise til en liste over luftfartøjer, som ikke er omfattet af denne forordning.

(8)  Luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur, operatører inden for erhvervsmæssig lufttransport samt piloter og personer og organisationer, der varetager uddannelse og helbredsundersøgelse af piloter, bør certificeres eller tildeles licenser, når det eller de viser sig at overholde de væsentlige krav, som Fællesskabet har fastsat i overensstemmelse med Chicago-konventionens standarder. Kommissionen bør bemyndiges til at udarbejde de nødvendige gennemførelsesbestemmelser.

(9)  Behørigt godkendte bedømmelsesorganer bør have bemyndigelse til at udstede certifikater til piloter, der udfører flyveoperationer med lette luftfartøjer.

(10)  Agenturet bør have bemyndigelse til at udstede certifikater eller godkendelser til personer, organisationer og materiel, der er omfattet af denne forordning, hvis en centraliseret tilgang er mere effektiv end certificering på medlemsstatsniveau. Agenturet bør derfor kunne træffe afgørelser vedrørende luftfartøjsoperationer, besætningers kvalifikationer samt sikkerheden ved tredjelandes luftfartøjer, hvis det er den bedste fremgangsmåde for at opnå ensartethed og sikre det indre markeds funktion.

(11)  En velfungerende fællesskabsordning for civil luftfartssikkerhed på de områder, der er omfattet af denne forordning, forudsætter et tættere samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og agenturet om afdækning af usikre forhold og iværksættelse af de fornødne afhjælpende foranstaltninger.

(12)  Ved forordning (EF) nr. 2111/2005(6) pålægges agenturet pligt til at give Kommissionen alle de oplysninger, som kan være relevante i forbindelse med ajourføring af fællesskabslisten over luftfartsselskaber, der af sikkerhedsgrunde er underlagt et driftsforbud. Nægter agenturet at udstede et certifikat til et luftfartsselskab i henhold til forordning (EF) nr. 1592/2002, skal det videregive alle de oplysninger, som ligger til grund for afslaget, således at det pågældende luftfartsselskabs navn om nødvendigt kan opføres på nævnte fællesskabsliste.

(13)  Fremme af en sikkerhedskultur og indførelse af en velfungerende reguleringsordning på de områder, der er omfattet af denne forordning, forudsætter, at vidner til hændelser og begivenheder uopfordret indberetter sådanne. En sådan indberetning vil foregå lettere, hvis de pågældende ikke risikerer sanktioner, og medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sørge for beskyttelse af sådanne oplysninger og de personer, der indberetter dem.

(14)  Ved denne forordning fastlægges en hensigtsmæssig og omfattende ramme for fastsættelsen og gennemførelsen af fælles tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart. Bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart(7) og Rådets direktiv 91/670/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af certifikater for personale inden for civil luftfart(8) som helhed bør derfor ophæves til sin tid, uden at dette berører certificering eller licensudstedelse for materiel, personer og organisationer, som allerede er foretaget i overensstemmelse med disse retsakter.

(15)  Bestemmelserne i denne forordning bygger på den udtalelse agenturet(9) har afgivet i medfør af artikel 12, stk. 2, litra b), og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1592/2002.

(16)  Medlemsstaterne opfordres til at sikre, at de nationale myndigheders budgetter og de gebyrer og afgifter, de pålægger, reduceres i takt med at der overføres opgaver til agenturet.

(17)  Forordning (EF) nr. 1592/2002 bør ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ÆNDRINGER AF GRUNDFORORDNINGEN

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1592/2002 ændres således:

1)  I artikel 2, stk. 2, indsættes som litra f):

"
   f) at tilvejebringe lige vilkår for alle aktører på det indre marked for luftfart.
"

2)  Artikel 3 ændres således:

   a) Litra f) ændres således:"
   f) "kompetent organ": et organ, som kan udføre certificeringsopgaver under agenturets eller en national luftfartsmyndigheds kontrol og ansvar
"

b)  Som litra h) - o) indsættes:

"
   h) "operatør": enhver juridisk eller fysisk person, der driver eller har til hensigt at drive et eller flere luftfartøjer
   i) "erhvervsmæssig drift af luftfartøjer": en luftfartsaktivitet, der udøves mod vederlag i henhold til en kontrakt mellem en operatør og en kunde, hvor kunden hverken er direkte eller indirekte ejer af det luftfartøj, der benyttes til opfyldelse af kontrakten, og operatøren hverken er direkte eller indirekte ansat hos kunden
  j) "komplekst motordrevet luftfartøj":
  i) en flyvemaskine
   - med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller
   - med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på over 19, eller
   - certificeret til flyvning med en minimumsbesætning på mindst 2 piloter, eller
  ii) en helikopter
   - med en maksimal certificeret startmasse på over 3 175 kg, eller
   - med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på over 9, eller
   - certificeret til flyvning med en minimumsbesætning på mindst 2 piloter, eller
   iii) et luftfartøj med "tilt rotor
   k) k) "let luftfartøj": et luftfartøj:
   - med en maksimal startmasse på under 2 000 kg
   - med højst fem passagersæder.
"
   l) l) "flyveoperation med let luftfartøj": enhver ikke-erhvervsmæssig flyveoperation med et let luftfartøj
   m) m) "bedømmelsesorgan": et godkendt organ, som kan vurdere, hvorvidt juridiske eller fysiske personer overholder de regler, der skal sikre, at de væsentlige krav i denne forordning er opfyldt, og udstede de dertil hørende certifikater
   n) n) "syntetisk flyvetræningsanordning": enhver anordning, hvori flyveforhold simuleres på jorden; dette omfatter flyvesimulatorer, flyvetrænere, navigations- og flyveproceduretrænere og basisinstrumenttræningsanordninger
   o) o) "rettighed": en påtegning i et pilotcertifikat, der angiver særlige betingelser, rettigheder eller begrænsninger for det pågældende certifikat."

3)  Artikel 4 ændres således:

   a) Stk. 1 ændres således:
   i) Litra b) affattes således:"
   b) som er registreret i en medlemsstat, medmindre forskriftsmæssige sikkerhedstilsyn hermed er blevet uddelegeret til et tredjeland, og de ikke anvendes af en EF-operatør, eller
"
   ii) Litra c) affattes således:"
   c) som er registreret i et tredjeland, og som anvendes af en operatør, hvis operationer en medlemsstat fører tilsyn med, eller som anvendes til, i eller fra Fællesskabet af en operatør, som er etableret eller har bopæl i Fællesskabet, eller
"
   iii) Som litra d) indsættes:"
   d) som er registreret i et tredjeland, eller registreret i en medlemsstat, som har delegeret sit forskriftsmæssige sikkerhedstilsyn til et tredjeland, og som en tredjelandsoperatør anvender til, i eller fra Fællesskabet
"
   iv) I stk. 1 udgår ordene "medmindre forskriftsmæssigt sikkerhedstilsyn heraf er blevet uddelegeret til et tredjeland, og de ikke anvendes af en EF-operatør."
   b) Som stk. 1a og 1b indsættes:"
1a. Personale, der medvirker ved flyveoperationer med de i stk. 1, litra b) og c), nævnte luftfartøjer, skal overholde denne forordnings bestemmelser.
1b. Flyveoperationer med de i stk. 1, litra b), c), og d), nævnte luftfartøjer skal være i overensstemmelse med denne forordning."
   c) Stk. 2 ændres således:"
2.  Stk. 1, 1a og 1b finder ikke anvendelse på luftfartøjer som omhandlet i bilag II."

4)  Artikel 5 ændres således:

   a) Stk. 2 ændres således:
   i) I den indledende del erstattes ordene "registreret i en medlemsstat" med ordene "omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b)."
   ii) I litra d), erstattes ordene "design, fremstilling og vedligeholdelse af materiel" med ordene "vedligeholdelse af materiel."
   iii) Som litra da) indsættes:"
Organisationer, der er ansvarlige for design og fremstilling af materiel, dele og apparatur, skal godtgøre, at de har de nødvendige kvalifikationer og midler til at varetage det ansvar, der er forbundet med deres særlige rettigheder. Medmindre disse kvalifikationer er godkendt på anden måde, anerkendes de ved udstedelse af en godkendelse til organisationen. De rettigheder, der tildeles den godkendte organisation, og godkendelsens rækkevidde skal præciseres i godkendelsesbetingelserne."
   b) Som stk. 2a indsættes:"
2a. De i artikel 4, stk. 1, litra a), omhandlede luftfartøjer og materiel, dele og apparatur, der er påmonteret disse luftfartøjer, skal være i overensstemmelse med stk. 2, litra a), b), og da)."
   c) Stk. 4 ændres således:
   i) Under litra e) indsættes som nummer iv), v) og vi):"
   iv) mindstepensum for uddannelse af personale, der har ansvaret for at certificere vedligeholdelse, med henblik på overholdelse af stk. 2, litra e)
   v) mindstepensum for pilotcertificering med henblik på overholdelse af artikel 6a
   vi) en passende "master minimum equipment list" (MMEL) og yderligere specifikationer for luftdygtighed for en given type flyveoperation med henblik på at sikre overholdelse af artikel 6b.
"

ii)  Litra f) affattes således:

"
   f) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse af godkendelser af organisationer i overensstemmelse med stk. 2, litra d), da) og f), og de betingelser, hvorunder det ikke er nødvendigt at anmode om en sådan godkendelse.
"
   iii) Som litra j) indsættes:"
   j) hvordan de i artikel 4, stk. 1, litra c) og d), omhandlede luftfartøjer skal godtgøre, at de opfylder de væsentlige krav.
"
   d) I stk. 5 indsættes som litra d):"
   d) at de ikke pålægger de i artikel 4, stk. 1, litra c), og d), omhandlede luftfartøjer krav, som ville være uforenelige med medlemsstaters ICAO-forpligtelser.
"

5)  Følgende artikler 6a og 6b indsættes efter artikel 6:

"

Artikel 6a

Pilotcertificering

1.  Piloter, der udfører flyveoperationer med de i artikel 4, stk. 1, litra b) og c), omhandlede luftfartøjer, og organisationer, syntetiske flyvetræningsanordninger og personer, der varetager uddannelse, prøvning, kontrol og helbredsundersøgelse af piloter, skal opfylde de væsentlige krav i bilag III.

2.  En pilot skal for at operere et luftfartøj være i besiddelse af et certifikat og et helbredsbevis, der svarer til den flyveoperation, der udføres.

En pilot får udstedt et certifikat, når det er godtgjort, at den pågældende overholder de bestemmelser, der skal sikre, at de væsentlige krav vedrørende teoretisk viden, praktiske færdigheder og sprogfærdighed er opfyldt. Certifikatet kan udstedes af et bedømmelsesorgan, hvis de med certifikatet forbundne rettigheder er begrænset til flyveoperationer med lette luftfartøjer.

En pilot får udstedt et helbredsbevis, når det er godtgjort, at den pågældende overholder de bestemmelser, der skal sikre, at de væsentlige krav vedrørende helbredsmæssig egnethed er opfyldt. Helbredsbeviset udstedes af flyvelæger eller flyvemedicinske centre, medmindre den pågældende pilot kun udfører flyveoperationer med lette luftfartøjer; i så fald kan beviset udstedes af en alment praktiserende læge.

De rettigheder, certifikatet giver piloten, og certifikatets anvendelsesområde skal være præciseret i certifikatet.

Kravene i andet og tredje stykke kan opfyldes ved accept af certifikater og helbredsbeviser udstedt af eller på vegne af et tredjeland, for så vidt angår flybesætninger, der udfører flyveoperationer med de i artikel 4, stk. 1, litra c), omhandlede luftfartøjer.

3.  Det kan ved udstedelse af en godkendelse anerkendes, at bedømmelsesorganer, organisationer, der uddanner piloter, og organisationer, der har ansvaret for vurderingen af piloters helbredsmæssige egnethed, har de nødvendige kvalifikationer og midler til at varetage det ansvar, der er forbundet med deres rettigheder til at udstede certifikater og helbredsbeviser.

En organisation får udstedt en godkendelse, når det er godtgjort, at organisationen overholder de bestemmelser, der skal sikre, at de relevante væsentlige krav i bilag III er opfyldt.

Det skal være præciseret i godkendelsen, hvilke rettigheder den giver.

4.  En syntetisk flyvetræningsanordning, der anvendes til træning af piloter, skal have et certifikat, som udstedes, når det er godtgjort, at den overholder de bestemmelser, der skal sikre, at de relevante væsentlige krav i bilag III er opfyldt.

5.  En person med ansvar for uddannelse af piloter eller bedømmelse af deres kvalifikationer eller helbredsmæssige egnethed, skal være i besiddelse af et passende certifikat.

Der udstedes et certifikat, når det er godtgjort, at ansøgeren overholder de bestemmelser, der skal sikre, at de relevante væsentlige krav i bilag III er opfyldt.

Det skal være præciseret i certifikatet, hvilke rettigheder det giver.

6.  Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 54, stk. 3, gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel, idet disse navnlig skal præcisere:

   a) de forskellige rettigheder, der er forbundet med pilotcertifikater og helbredsbeviser svarende til de forskellige typer aktiviteter, der udføres
   b) betingelserne for udstedelse, vedligeholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af certifikater, certifikatrettigheder, helbredsbeviser, godkendelse af organisationer og bedømmelsesorganer samt personalecertifikater
   c) certifikatindehavernes rettigheder og ansvar, certifikatrettigheder, helbredsbeviser, godkendelse af organisationer samt personalecertifikater.

7.  Når Kommissionen udarbejder de i stk. 6 nævnte gennemførelsesbestemmelser, sørger den især for, at de afspejler det aktuelle tekniske niveau og bedste praksis samt de videnskabelige og tekniske fremskridt inden for uddannelse af piloter, og at de giver mulighed for omgående at gribe ind over for fastslåede årsager til ulykker og alvorlige hændelser.

Artikel 6b

Flyveoperationer

1.  Drift af de i artikel 4, stk. 1, litra b), c), og d), omhandlede luftfartøjer, skal opfylde de væsentlige krav i bilag IV.

2.  Operatører, der forestår erhvervsmæssig drift af luftfartøjer, skal godtgøre, at de har de nødvendige kvalifikationer og midler til at varetage det ansvar, der er forbundet med deres rettigheder.

Dette anerkendes ved udstedelse af et certifikat.

De rettigheder, der er givet operatøren, og omfanget af operationerne skal præciseres i certifikatet.

Dette krav kan opfyldes ved accept af certifikater udstedt af eller på vegne af et tredjeland, for så vidt angår operatører, der forestår drift af de i artikel 4, stk. 1, litra d), omhandlede luftfartøjer.

3.  Operatører, der forestår ikke-erhvervsmæssig drift af komplekse motordrevne luftfartøjer, skal afgive en erklæring, der påviser, at de har de nødvendige kvalifikationer og midler til at varetage det ansvar, der er forbundet med driften af de pågældende luftfartøjer.

4.  Kabinepersonale, som er involveret i drift af de i artikel 4, stk. 1, litra b) og c) omhandlede luftfartøjer, skal opfylde de væsentlige krav i bilag IV. Kabinepersonale, der medvirker i erhvervsmæssige operationer, skal være i besiddelse af et bevis som beskrevet første gang i OPS 1.1005, litra d) i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1899/2006* om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (EU OPS); de enkelte medlemsstater kan vælge at lade dette bevis udstede af godkendte operatører eller træningsorganisationer.

5.  Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 54, stk. 3, gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel, idet disse navnlig skal præcisere:

   a) betingelserne for at forestå drift af luftfartøjer i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag IV
   b) betingelserne for udstedelse, vedligeholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af det i stk. 2 omhandlede operatørcertifikat
   c) certifikatindehavernes rettigheder og ansvar
   d) indhold og fremgangsmåde for udstedelse af erklæringerne fra de i stk. 3 omhandlede operatører og vilkår og procedurer for tilsyn og inspektion i forbindelse med de specifikke operationer, der er beskrevet i erklæringen
   e) betingelserne for udstedelse, gensidig anerkendelse, vedligeholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af den i stk. 4 omhandlede kabinepersonalecertifikat
   f) de betingelser, hvorunder der skal nedlægges forbud mod eller fastsættes begrænsninger eller særlige betingelser for flyveoperationer af hensyn til luftfartssikkerheden i henhold til artikel 15b, stk. 2.

6.  De i stk. 5 omhandlede gennemførelsesbestemmelser skal afspejle det aktuelle tekniske niveau og bedste praksis for flyveoperationer.

Gennemførelsesbestemmelserne skal tage hensyn til internationale erfaringer med luftfartøjsdrift og den videnskabelige og tekniske udvikling.

De skal give mulighed for omgående at gribe ind over for fastslåede årsager til ulykker og alvorlige hændelser.

De må ikke pålægge de i artikel 4, stk. 1, litra c), og d), omhandlede luftfartøjer krav, som ville være uforenelige med medlemsstaters ICAO-forpligtelser.

__________________

* EUT L 377 af 27.12.2006, s. 1.

"

6)  Artikel 7 affattes således:

"

Artikel 7

Fælles tilsyn

1.  Medlemsstaterne og agenturet samarbejder om indsamling og udveksling af oplysninger, herunder oplysninger om rampeinspektioner, for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil anvendes i praksis.

2.  Modtager en medlemsstat eller agenturet oplysning om, at et certifikat udstedt af en anden medlemsstat ikke opfylder denne forordning eller dens gennemførelsesbestemmelser og kan udgøre en alvorlig trussel for sikkerheden, giver de straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse herom.

3.  Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 54, stk. 3, gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1, idet disse navnlig skal præcisere:

   a) betingelserne for indsamling, udveksling og formidling af information
   b) betingelserne for udførelse af rampeinspektioner, herunder systematiske inspektioner
   c) betingelserne for at udstede startforbud for luftfartøjer, som ikke opfylder denne forordnings bestemmelser eller gennemførelsesbestemmelserne hertil.

"

7)  Artikel 8, stk. 2, erstattes af følgende:

"

2.  Kommissionen kan på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat eller en national luftfartsmyndighed indlede proceduren i artikel 54, stk. 4, med henblik på at få afgjort, om et certifikat udstedt efter denne forordning er i faktisk overensstemmelse med forordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Når et certifikat ikke eller ikke i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med forordningen, kræver Kommissionen, at udstederen af certifikatet træffer passende hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. begrænsning eller suspension af certifikatet. Endvidere gælder stk. 1 ikke længere for certifikatet fra den dato, hvor Kommissionen meddeler sin afgørelse til medlemsstaterne.

3.  Finder Kommissionen det tilstrækkelig godtgjort, at udstederen i en sag om manglende opfyldelse eller utilstrækkelig overensstemmelse har truffet passende hjælpeforanstaltninger som omhandlet i stk. 2, og at beskyttelsesforanstaltningerne ikke længere er nødvendige, beslutter den, at stk. 1 på ny gælder for certifikatet. Disse bestemmelser finder anvendelse fra datoen for meddelelsen af afgørelsen til medlemsstaterne.

4.  Certifikater, der ikke kan udstedes i overensstemmelse med denne forordning, kan udstedes efter gældende nationale bestemmelser, indtil de i artikel 5, stk. 4, og artikel 6a, stk. 6, omhandlede gennemførelsesbestemmelser er vedtaget, jf. dog artikel 57, stk. 2.

5.  Certifikater, der ikke kan udstedes i overensstemmelse med denne forordning, kan udstedes efter gældende nationale bestemmelser eller, hvor det er relevant, på grundlag af kravene i forordning (EØF) nr. 3922/91, indtil de i artikel 6b, stk. 5, omhandlede gennemførelsesbestemmelser er vedtaget, jf. dog artikel 57, stk. 2.

6.  Denne artikel berører ikke forordning (EF) nr. 2111/2005 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

"

8)  Artikel 9, stk. 1, affattes således:

"

1.  "1. Uanset denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil kan agenturet inden for sine kompetenceområder udstede certifikater på grundlag af certifikater fra et tredjelands luftfartsmyndigheder i henhold til aftaler om gensidig anerkendelse mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland.

"

9)  Efter artikel 9 indsættes som artikel 9a:

"

Artikel 9a

Kvalificerede organer

Når agenturet eller den pågældende nationale luftfartsmyndighed tildeler en særlig certificeringsopgave til et kvalificeret organ, skal de sikre, at dette organ opfylder kriterierne i bilag V.

"

10)  Artikel 10 affattes således:

"

Artikel 10

Fleksibilitetsbestemmelser

1.  Bestemmelserne i denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil er ikke til hinder for, at medlemsstaterne omgående griber ind over for uforudsete sikkerhedsproblemer, som involverer materiel, personer eller organisationer, der er omfattet af denne forordning.

Medlemsstaterne underretter straks agenturet, Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger samt om begrundelsen herfor.

2.  I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, kan agenturet inden en måned efter en anmeldelse i henhold til stk. 1 afgøre, hvorvidt sikkerhedsproblemet kan løses inden for rammerne af denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil, medmindre Kommissionen har fremsat indvendinger inden for samme tidsrum. Agenturet træffer så den relevante afgørelse og informerer Kommissionen og medlemsstaterne herom.

Hvis agenturet beslutter, at sikkerhedsproblemet skyldes en mangel ved eller et utilstrækkeligt sikkerhedsniveau som følge af anvendelsen af denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil, udarbejder og udsender det en udtalelse om, hvorvidt forordningen eller gennemførelsesbestemmelserne hertil bør ændres, og hvorvidt foranstaltningerne bør ophæves eller bibeholdes. I overensstemmelse med proceduren i artikel 54, stk. 3, kan Kommissionen træffe en afgørelse på grundlag af denne udtalelse. Hvis foranstaltningerne skal fortsætte, skal de gennemføres af alle medlemsstater og være omfattet af bestemmelserne i artikel 8.

3.  Medlemsstaterne kan dispensere fra de væsentlige krav i denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil i tilfælde af uforudsete operationelle problemer af hastende karakter eller operationelle behov af begrænset varighed, såfremt dette ikke medfører forringelse af sikkerhedsniveauet. Agenturet, Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes om sådanne dispensationer, hvis de anvendes gentagne gange, eller hvis de indføres for perioder på over to måneder.

4.  I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, skal agenturet inden en måned efter en anmeldelse i henhold til stk. 3 afgøre, hvorvidt dispensationerne er i overensstemmelse med forordningens overordnede sikkerhedsmålsætninger og alle fællesskabsregler. Agenturet afgiver en udtalelse herom til Kommissionen.

På grundlag af denne udtalelse og i overensstemmelse med proceduren i artikel 54, stk. 4, kan Kommissionen træffe en afgørelse om ophævelse af dispensationerne.

5.  Når et sikkerhedsniveau svarende til det, der tilstræbes med anvendelsen af gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning, kan opnås på anden måde, kan medlemsstaterne, uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, godkende fravigelser fra disse gennemførelsesbestemmelser.

I så fald underretter medlemsstaten agenturet og Kommissionen om, at den har til hensigt at godkende en sådan fravigelse, begrunder behovet for at fravige den pågældende bestemmelse samt angiver, hvilke betingelser der skal sikre, at der opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau.

6.  I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, afgiver agenturet inden to måneder efter en anmeldelse i henhold til stk. 5 en udtalelse om, hvorvidt den foreslåede fravigelse opfylder betingelserne i samme stykke.

Kommissionen kan inden en måned efter modtagelsen af agenturets udtalelse indlede den i artikel 54, stk. 3, omhandlede procedure med henblik på at afgøre, om fravigelsen kan godkendes, eller om den skal afvises. Hvis fravigelsen kan godkendes, meddeler Kommissionen sin afgørelse til alle medlemsstater, der også har ret til at anvende den pågældende foranstaltning. Artikel 8 finder anvendelse på den pågældende foranstaltning.

"

11)  Artikel 11, stk. 4, affattes således:

"

4.  For at holde offentligheden underrettet om det generelle sikkerhedsniveau udgiver agenturet hvert år en sikkerhedsoversigt. Fra de i artikel 7, stk. 3, omhandlede gennemførelsesbestemmelsers ikrafttræden skal denne sikkerhedsoversigt omfatte en analyse af alle oplysninger modtaget i overensstemmelse med artikel 7. Analysen skal være enkel og letforståelig, og den skal i givet fald angive, hvorvidt der er en øget sikkerhedsrisiko for flypassagerer. I analysen skal kilderne til oplysningerne være anonymiseret.

"

12)  Efter artikel 11 indsættes som artikel 11a:

"

Artikel 11a

Beskyttelse af informationskilder

1.  Når en fysisk person frivilligt har afgivet oplysninger som omhandlet i artikel 11, stk. 1, til Kommissionen eller agenturet, oplyses kilden til oplysningerne ikke. Er oplysningerne afgivet til en national myndighed, beskyttes kilden til oplysningerne i overensstemmelse med national ret.

2.  Med forbehold af gældende strafferetlige bestemmelser afstår medlemsstaterne fra at iværksætte sanktioner for uforsætlige eller uagtsomme lovovertrædelser, som de kun får kendskab til, fordi de er indberettet i medfør af denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Denne bestemmelse gælder ikke, hvis der er tale om grov forsætlighed.

3.  Med forbehold af gældende strafferetlige bestemmelser sikrer medlemsstaterne i overensstemmelse med procedurerne i deres nationale lovgivning og praksis, at ansatte, der afgiver oplysninger i medfør af denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil, ikke udsættes for sanktioner fra deres arbejdsgiver. Denne bestemmelse gælder ikke, hvis der er tale om grov uagtsomhed.

4.  Denne artikel tilsidesætter ikke nationale bestemmelser om judicielle myndigheders adgang til oplysninger.

"

13)  Artikel 13 ændres således:

   a) Litra c) affattes således:"
   c) træffer relevante afgørelser om anvendelsen af artikel 9a, 15, 15a, 15b og 46
"
   b) Som litra d) indsættes:"
   d) udsende rapporter efter standardinspektioner udført i henhold til artikel 16, stk. 1, og artikel 45.
"

14)  I artikel 14, stk. 2, litra a), udgår ordene "herunder bestemmelser vedrørende luftdygtighed".

15)  Artikel 15 ændres således:

   a) Stk. 1 ændres således:
   i) Indledningen affattes således:"
Med hensyn til materiel, dele og apparatur, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), skal agenturet i givet fald og som omhandlet i Chicago-konventionen eller bilagene hertil på medlemsstaternes vegne udføre design-, fabrikations- eller registreringsstatens funktioner og opgaver, når disse vedrører designgodkendelse. I denne forbindelse skal det især:"
   ii) Litra e) affattes således:"
   e) selv eller ved hjælp af nationale luftfartsmyndigheder eller kvalificerede organer foretage tekniske undersøgelser i forbindelse med certificering af materiel, dele og apparatur
"
   iii) Litra i) affattes således:"
   i) ændre, suspendere eller tilbagekalde de pågældende certifikater, når de betingelser, i henhold til hvilke de blev udstedt af agenturet, ikke længere er opfyldt, eller hvis de juridiske eller fysiske personer, der er indehavere af certifikaterne, ikke opfylder de forpligtelser, som denne forordning eller gennemførelsesbestemmelserne hertil pålægger dem
"
   iv) Som litra k) og l) indsættes:"
   k) for hvert luftfartøj, for hvilket der anmodes om flyvetilladelse til en enkelt flyvning, fastlægge de relevante begrænsninger
   l) udstede flyvetilladelser til luftfartøjer, når sådanne tilladelser kræves for udførelsen af en række flyvninger.
"
   b) Stk. 2 ændres således:
   i) I litra b) affattes nummer ii) således:"
   ii) produktions- og vedligeholdsorganisationer, der ligger inden for medlemsstaternes område, hvis den pågældende medlemsstat anmoder herom, eller"
"
   ii) Litra c) affattes således:"
   c) ændre, suspendere eller tilbagekalde de relevante certifikater for en organisation, når de betingelser, i henhold til hvilke agenturet har udstedt dem, ikke længere er opfyldt, eller hvis den pågældende organisation ikke opfylder de forpligtelser, som denne forordning eller gennemførelsesbestemmelserne hertil pålægger den.
"

16)  Følgende artikler 15a og 15b indsættes efter artikel 15:

"

Artikel 15a

Certificering af personale

1.  Med hensyn til det personale og de organisationer, der er omhandlet i artikel 6a, stk. 1, skal agenturet

   a) selv eller ved hjælp af nationale luftfartsmyndigheder eller kvalificerede organer udføre inspektioner og audit af de organisationer og bedømmelsesorganer, det certificerer
  b) udstede og forny certifikater for:
   i) organisationer, der uddanner personale, og flyvemedicinske centre beliggende på medlemsstaternes område, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat, eller
   ii) organisationer, der uddanner personale, og flyvemedicinske centre beliggende uden for medlemsstaternes område), eller
   iii) bedømmelsesorganer, efter anmodning fra de pågældende organer
   c) ændre, suspendere eller tilbagekalde en organisations certifikat, når de betingelser, i henhold til hvilke agenturet har udstedt det, ikke længere er opfyldt, eller hvis den juridiske eller fysiske person, der er indehaver af certifikatet, ikke opfylder de forpligtelser, som denne forordning eller gennemførelsesbestemmelserne hertil pålægger den pågældende.

2.  Med hensyn til de syntetiske flyvetræningsanordninger, der er omhandlet i artikel 6a, stk. 1, skal agenturet

   a) selv eller ved hjælp af nationale luftfartsmyndigheder eller kvalificerede organer udføre tekniske inspektioner af de anordninger, det certificerer
  b) udstede og forny certifikater for:
   i) syntetiske flyvetræningsanordninger, som anvendes af uddannelsesorganisationer, der er certificeret af agenturet, eller
   ii) syntetiske flyvetræningsanordninger beliggende på medlemsstaternes område, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat, eller
   iii) syntetiske flyvetræningsanordninger uden for medlemsstaternes område
   c) ændre, suspendere eller tilbagekalde et certifikat, når de betingelser, i henhold til hvilke agenturet har udstedt det, ikke længere er opfyldt, eller hvis den juridiske eller fysiske person, der er indehaver af certifikatet, ikke opfylder de forpligtelser, som denne forordning eller gennemførelsesbestemmelserne hertil pålægger den pågældende.

Artikel 15b

Driftstilladelse (Air Operator Certification)

1.  Med hensyn til operatører, der forestår erhvervsmæssig drift af luftfartøjer, skal agenturet

   a) selv eller ved hjælp af nationale luftfartsmyndigheder eller kvalificerede organer udføre inspektioner og audit af de operatører, det certificerer
  b) udstede og forny certifikater for:
   i) operatører med hjemsted på medlemsstaternes område, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat, eller
   ii) operatører med hjemsted uden for medlemsstaternes område, medmindre en medlemsstat varetager de opgaver og pligter, der påhviler en operatørs hjemstat, for de pågældende operatører
   c) ændre, begrænse, suspendere eller tilbagekalde en givet driftstilladelse, når de betingelser, i henhold til hvilke den blev udstedt af agenturet, ikke længere er opfyldt, eller hvis den pågældende organisation ikke opfylder de forpligtelser, som denne forordning eller gennemførelsesbestemmelserne hertil pålægger den.

2.  Agenturet kan træffe en beslutning om at nedlægge forbud mod eller fastsætte begrænsninger eller særlige betingelser for en flyveoperation af hensyn til luftfartssikkerheden.

3.  Med hensyn til begrænsning af flyvetiden skal agenturet

   a) udstede de relevante certificeringsspecifikationer for at sikre, at de væsentlige krav er opfyldt, og i givet fald de tilhørende gennemførelsesbestemmelser. Navnlig i forbindelse med erhvervsmæssig transport med fly og i afventning af vedtagelsen af de tilhørende gennemførelsesbestemmelser, som er omhandlet i artikel 6b, stk. 5, udsteder agenturet de relevante certificeringsspecifikationer for at sikre overholdelsen af del Q i bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91
   b) godkende operatørers individuelle specifikationssystemer for flyvetid, når de pågældende systemer ikke kan godkendes i henhold til en gældende certificeringsspecifikation.

"

17)  Artikel 16, stk. 1 og 2, affattes således:

"

1.  På de områder, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, foretager agenturet standardinspektioner for at kontrollere de nationale kompetente myndigheders anvendelse af denne forordning og af gennemførelsesbestemmelserne hertil, og aflægger rapport herom til Kommissionen.

2.  Agenturet foretager tekniske undersøgelser med henblik på at kontrollere den effektive anvendelse af forordningen og af gennemførelsesbestemmelserne hertil, under hensyn til målene i artikel 2.

"

18)  Følgende artikel 16a indsættes:

"

Artikel 16a

Bøder

1.  Når agenturet træffer afgørelser som omhandlet i artikel 13, litra c, kan det:

   a) pålægge de personer og virksomheder, det har udstedt certifikat til, bøder, hvis disse bevidst eller uagtsomt overtræder bestemmelserne i denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil
   b) pålægge de personer og virksomheder, det har udstedt certifikat til, tvangsbøder, som beregnes fra den dato, der er fastlagt i den relevante afgørelse, med henblik på at tvinge dem til at overholde bestemmelserne i denne forordning eller gennemførelsesbestemmelserne hertil.

2.  De bøder og tvangsbøder, der er omhandlet i stk. 1, skal være afskrækkende og stå i et rimeligt forhold til både sagens alvor og indehaveren af certifikatindehaverens økonomiske formåen, idet der særligt tages højde for, i hvilken grad sikkerheden er blevet bragt i fare.

3.  Afgørelser, der træffes i overensstemmelse med stk. 1, må ikke have strafferetlig karakter.

4.  De beløb, agenturet opkræver i bøder og tvangsbøder, fratrækkes det bidrag, der er omhandlet i artikel 48, stk. 1, litra a).

5.  Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 54, stk. 3, reglerne for gennemførelsen af denne artikel med særlig angivelse af:

   a) de bestemmelser i gennemførelsesreglerne, som, hvis de overtrædes, giver anledning til at pålægge bøde og tvangsbøde
   b) det maksimale beløb for bøder og tvangsbøder
   c) betingelserne for at pålægge bøder og tvangsbøder, herunder kriterierne for fastlæggelse af beløbet.

6.  Ved opstillingen af kriterierne for fastlæggelse af bødernes og tvangsbødernes størrelse tager Kommissionen hensyn til indtægtsforholdene hos de personer og virksomheder, bøderne er blevet pålagt.

"

19)  I artikel 18, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

"

Samarbejdsordninger skal være i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og tage behørigt hensyn til Fællesskabets udenrigspolitik over for tredjeland. Sådanne ordninger skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.

"

20)  I artikel 20 indsættes følgende stk. 1a:

"

1a. Artikel 12, stk. 2, litra e), og artikel 82, stk. 3, litra e), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber finder ikke anvendelse før 36 måneder efter den dato, hvor midlertidigt personale og kontraktansatte er ansat.

"

21)  Artikel 24, stk. 2, ændres således:

   a) Litra b) affattes således:"
   b) vedtager en årsberetning om agenturets virksomhed og sender den senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og medlemsstaterne. På agenturets vegne fremsendes hvert år alle oplysninger, som er relevante for bedømmelsesprocedurerne, til budgetmyndigheden, og navnlig oplysninger om virkninger eller følger af ændringer i agenturets opgaver
"
   b) Litra c) affattes således:"
   c) vedtager hvert år inden den 30. september efter at have modtaget Kommissionens udtalelse agenturets arbejdsprogram for det kommende år og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne; dette arbejdsprogram vedtages med forbehold af Fællesskabets årlige budgetprocedure og Fællesskabets lovgivningsprogram inden for relevante luftfartssikkerhedsområder; Kommissionens udtalelse vedlægges det vedtagne arbejdsprogram for agenturet
"
   c) Litra d) affattes således:"
   d) vedtager i forståelse med Kommissionen retningslinjer for certificeringsopgavernes fordeling på de nationale luftfartsmyndigheder og kvalificerede organer
"

22)  Artikel 25 ændres således:

   a) Stk. 1 affattes således:"
1.  Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen, som udvælges på grundlag af deres anerkendte erfaring inden for civil luftfart samt deres ledelseskompetencer. Rådet udpeger i denne forbindelse efter høring af Europa-Parlamentet for hver medlemsstat en repræsentant og en suppleant, der fungerer som stedfortræder ved medlemmets fravær, og som ikke må have indflydelse på anvendelsen af denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Kommissionen udpeger også en repræsentant og en suppleant. Mandatperioden er fem år. Denne mandatperiode kan fornyes."
   b) Følgende indsættes som stk. 3:"
3.  Af åbenhedshensyn indgår fire repræsentanter for interesseparter i bestyrelsen som observatører. De udpeges af Kommissionen ud fra en liste opstillet af det rådgivende organ, der er omhandlet i artikel 24, stk. 4, og repræsenterer så bredt som muligt de forskellige parter, der er repræsenteret i dette rådgivende organ. Deres mandatperiode er 30 måneder, som kan fornyes én gang."

23)  Artikel 26, stk. 2, affattes således:

"

2.  Formandens og næstformandens mandatperiode udløber, når deres respektive medlemskab af bestyrelsen ophører. Med forbehold af første punktum er formandens og næstformandens mandatperiode tre år. Denne mandatperiode kan fornys én gang.

"

24)  Artikel 28, stk. 2, affattes således:

"

2.  Hvert medlem, som udpeges efter artikel 25, stk. 1, har én stemme. Repræsentanten fra Kommissionen har samme antal samlede stemmer som 25 % af medlemmerne, der er udpeget af Rådet. Hverken interesseparterne eller agenturets direktør er stemmeberettigede. Hvis et medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

"

25)  I artikel 29, stk. 3, foretages følgende ændringer:

   a) Litra a) affattes således:"
   a) godkende agenturets foranstaltninger, jf. artikel 13, inden for rammerne af denne forordning, gennemførelsesbestemmelserne hertil og andre relevante retsregler
"
   b) Litra b) affattes således:"
   b) organisere inspektioner og undersøgelser, jf. artikel 45 og 46
"
   c) Som litra k) og l) indsættes:"
   k) udarbejde og gennemføre det årlige arbejdsprogram
   l) efterkomme alle anmodninger om bistand fra Kommissionen.
"

26)  Artikel 30 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:

"

1.  Den administrerende direktør udnævnes på grundlag af kvalifikationer, dokumenteret kompetence og erfaring, der er relevant for civil luftfart, og kan afskediges af bestyrelsen på forslag fra Kommissionen. Bestyrelsen træffer sin afgørelse med et flertal på tre fjerdedele af sine medlemmer. Inden udnævnelsen kan den ansøger, bestyrelsen vælger, indkaldes i Europa-Parlamentets kompetente udvalg for at afgive en erklæring og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

"

b)  Stk. 4 affattes således:

"

4.  Mandatperioden for den administrerende direktør og direktørerne er fem år. Efter forslag fra Kommissionen og efter evaluering kan mandatet forlænges én gang med højst fem år. I forbindelse med evalueringen skal Kommissionen navnlig vurdere:

   - de resultater, der er opnået i den første mandatperiode, og måden, hvorpå de er opnået
   - agenturets opgaver og behov i de kommende år.

"

27)  Artikel 35, stk. 1, affattes således:

"

1.  Afgørelser, som agenturet har truffet på grundlag af artikel 9a, 15, 15a, 15b, 46 eller 53, kan påklages.

"

28)  Artikel 41 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:

"

1.  Der kan indbringes sager for Domstolen, herunder ikke alene søgsmål om annullation af agenturets akter, der har retligt bindende virkninger for tredjemand, men også passivitetssøgsmål eller krav om erstatning for skader, som agenturet inden for rammerne af sine aktiviteter har forårsaget.

"

b)  Stk. 2 affattes således:

"

2.  Søgsmål om annullation af afgørelser truffet af agenturet i overensstemmelse med artikel 9a, 15, 15a, 15b, 46 eller 53 kan kun indbringes for Domstolen, efter at alle agenturets interne klagemuligheder er udtømt.

"

29)  Artikel 45, stk. 1, indledningen, affattes således:

"

1.  Uden at det berører den håndhævelsesmyndighed, som traktaten tillægger Kommissionen, bistår agenturet Kommissionen med kontrol af anvendelsen af denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil ved at foretage standardinspektioner hos medlemsstaternes kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 16, stk. 1. Til dette formål har de tjenestemænd, der er bemyndiget i henhold til denne forordning, beføjelse til, sammen med de nationale myndigheder og i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats retsforskrifter, at:

"

30)  Artikel 46 ændres således:

   a) Stk. 1, indledningen, affattes således:"
1.  Med henblik på anvendelsen af artikel 15, 15a og 15b kan agenturet selv foretage alle nødvendige undersøgelser, jf. artikel 16, stk. 2, hos virksomhederne eller delegere denne opgave til de nationale luftfartsmyndigheder eller kvalificerede organer. Undersøgelserne udføres i overensstemmelse med lovforskrifterne i de medlemsstater, hvor de udføres. Til dette formål har de personer, der er bemyndiget i henhold til denne forordning, beføjelse til at:"
   b) Som stk. 1a indsættes:"
1a. Med henblik på anvendelsen af artikel 9a kan agenturet selv foretage alle nødvendige undersøgelser hos kvalificerede organer, jf. artikel 16, stk. 2, eller delegere denne opgave til de nationale luftfartsmyndigheder."

31)  Følgende artikler 46a og 46b indsættes efter artikel 46:

"

Artikel 46a

Årligt arbejdsprogram

Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med agenturets målsætninger, mandater og opgaver som fastsat i denne forordning. Det skal indeholde klare oplysninger om, hvilke af agenturets mandater og opgaver, der er tilføjet, ændret eller ikke videreføres i forhold til det foregående år.

Præsentationen af det årlige arbejdsprogram bygger på den metode, Kommissionen har udviklet inden for rammerne af den aktivitetsbaserede forvaltning (ABM).

Artikel 46b

Årsberetning

Årsberetningen beskriver, hvorledes agenturet har gennemført sit årlige arbejdsprogram. Den skal indeholde en klar beskrivelse af de virkninger eller følger, ændringer i agenturets opgaver måtte have.

Årsberetningen indeholder en redegørelse for de aktiviteter, agenturet har gennemført, en vurdering af resultaterne i forhold til målsætningerne og tidsplanen, samt en beskrivelse af risiciene ved de gennemførte foranstaltninger og af organets anvendelse af ressourcer og dets generelle funktion.

"

32)  I artikel 47 indsættes som stk. 6:

"

6.  Oplysninger, som indsamles af agenturet jf. denne forordning, er underlagt bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger*.

--  __________________

* EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

"

33)  I artikel 48 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:

"

1.  Agenturets indtægter udgøres af:

   a) et bidrag fra Fællesskabet
   b) et bidrag fra ethvert europæisk tredjeland, som Fællesskabet har indgået de i artikel 55 omhandlede aftaler med
   c) gebyrer, som betales ved ansøgning om de certifikater og godkendelser, agenturet udsteder, og for besiddelse af dem
   d) betaling for publikationer, uddannelse og andre tjenester, som leveres af agenturet.

Agenturet må ikke modtage finansielle bidrag fra medlemsstater, tredjelande og andre organer.

"
   b) Som stk. 5a tilføjes:"
5a. Budgettet for reguleringsaktiviteter og de afgifter, der pålægges og opkræves for certificeringsaktiviteter, fastlægges og behandles separat i agenturets budget."

34)  I artikel 53 erstattes stk. 2, 3 og 4 af følgende:

"

2.  "2. I gebyr- og afgiftsforordningen fastsættes især, hvilke opgaver der i henhold til artikel 48, stk. 1, litra c) og d) skal opkræves gebyrer og afgifter for, gebyrernes og afgifternes størrelse samt betalingsmåden.

3.  Der opkræves gebyrer og afgifter for:

   a) udstedelse og fornyelse af certifikater, og for organisationers dermed forbundne aktiviteter i forbindelse med stadigt tilsyn, undtagen i forbindelse med materiellets fortsatte luftdygtighed
   b) tjenesteydelser; gebyrerne og afgifterne skal afspejle de faktiske omkostninger ved de enkelte ydelser
   c) behandling af klager.

Alle gebyrer og afgifter angives og betales i euro.

4.  Gebyrer og afgifter fastsættes på et niveau, som sikrer, at den dermed forbundne indtægt i princippet er tilstrækkelig til at dække de fulde omkostninger ved de leverede tjenester."

35)  Artikel 56, stk. 3, affattes således:

"3. Gebyrer for typecertificering og andre gebyrer må ikke være uforholdsmæssigt højere, end før agenturet blev oprettet."

"

36)  Bilag II affattes som anført i punkt 1 i bilaget til denne forordning:

37)  Bilag III, IV og V, som vist i punkt 2 i bilaget til denne forordning, tilføjes.

KAPITEL II

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 2

Ophævelse

1.  Direktiv 91/670/EØF ophæves med virkning fra datoen, hvor gennemførelsesforanstaltningerne i artikel 6a, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1592/2002 træder i kraft.

2.  Bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91 udgår med virkning fra datoen, hvor gennemførelsesforanstaltningerne i artikel 6b, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1592/2002 træder i kraft.

3.  Bestemmelserne i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1592/2002 gælder for materiel, dele og apparatur, organisationer og personer, som er certificeret eller anerkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 91/670/EØF og bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

1)  Bilag II til forordning (EF) nr. 1592/2002 affattes således:

"

BILAG II

Luftfartøjer omhandlet i artikel 4, stk. 2

Artikel 4, stk. 1, 1a og 1b, finder ikke anvendelse på luftfartøjer, som falder ind under en eller flere af følgende kategorier:

   a) Historiske luftfartøjer, som opfylder følgende kriterier:
  i) ikke-komplekse luftfartøjer,

eller
   - hvis oprindelige design er udformet før den 1. januar 1955, og
   - hvis produktion ophørte før den 1. januar 1975,
  ii) luftfartøjer med en klar historisk relevans, der knytter sig til:
   - deltagelse i en betydningsfuld historisk begivenhed, eller
   - et vigtigt skridt i udviklingen inden for luftfarten, eller
   - en vigtig rolle i en medlemsstats væbnede styrker.
   b) Luftfartøjer, der er specifikt designet eller ændret til forsknings-, forsøgs- eller videnskabelige formål, og som kun forventes fremstillet i meget begrænset antal.
   c) Luftfartøjer, hvor mindst 51 % er bygget af en amatør eller en nonprofitsammenslutning af amatører til eget formål og uden kommercielt sigte.
   d) Luftfartøjer, der har tilhørt de væbnede styrker, medmindre luftfartøjet er af en type, for hvilken agenturet har fastlagt en designstandard.
   e) Flyvemaskiner, helikoptere og motordrevne faldskærme med højst to sæder, en højst tilladt startmasse (MTOM) ifølge indberetning fra medlemsstaterne, som ikke overstiger.

og for flyvemaskiners vedkommende med en stallhastighed eller mindste stabile flyvehastighed i landingskonfiguration på højst 35 knob kalibreret lufthastighed (CAS).
   i) 300 kg for ensædede landflyvemaskiner/helikoptere, eller
   ii) 450 kg for tosædede landflyvemaskiner/helikoptere, eller
   iii) 330 kg for ensædede amfibieflyvemaskiner/pontonflyvemaskiner/ helikoptere, eller
   iv) 495 kg for tosædede amfibieflyvemaskiner/pontonflyvemaskiner/ helikoptere, forudsat at luftfartøjet, når det anvendes både som pontonflyvemaskine/helikopter og som landflyvemaskine/helikopter, ligger under begge relevante MTOM-grænseværdier
   v) 472,5 kg for tosædede landflyvemaskiner med et "Total Recovery Parachute System" monteret på skroget
   vi) 315 kg for ensædede landflyvemaskiner med et "Total Recovery Parachute System" monteret på skroget
   vii) vii) 600 kg for ultralette luftfartøjer til ikke-erhvervsmæssige flyveoperationer,
   f) En- eller tosædede gyroplaner med en højst tilladt startmasse, der ikke overstiger 560 kg.
   g) Svæveplaner med en tommasse på højst 80 kg, når de er ensædede, eller 100 kg, når de er tosædede, herunder dem, som løbestartes.
   h) Efterligninger af luftfartøjer, der opfylder kriterierne i punkt a) eller d), og hvis strukturelle design svarer til det originale luftfartøjs.
   i) Ubemandede luftfartøjer med en operativ masse på højst 150 kg.
   j) Alle andre luftfartøjer med en samlet tommasse inklusive brændstof på højst 70 kg.

"

2)  Som bilag III, IV og V til forordning (EF) nr. 1592/2002 indsættes:

"

BILAG III

Væsentlige krav til certificering af piloter, jf. artikel 6a

1.  Uddannelse

1.a.  Generelt

1.a.1.  En person, der påbegynder uddannelse med henblik på at føre et luftfartøj, skal være tilstrækkeligt uddannelsesmæssigt funderet og fysisk og psykisk udviklet til at kunne tilegne sig, fastholde og demonstrere den fornødne teoretiske viden og de relevante praktiske færdigheder.

1.b.  Teoretisk viden

1.b.1.  En pilot skal kunne tilegne sig viden på et niveau, der svarer til de funktioner, der udføres på luftfartøjet, og til de risici, der er forbundet med den pågældende type aktivitet, og skal kunne holde sin viden ved lige. Denne viden omfatter mindst følgende:

   i) love og bestemmelser
   ii) generel viden om luftfartøjer
   iii) teknisk viden om kategorien af luftfartøj
   iv) præstationer og planlægning af flyvning
   v) menneskelig ydeevne og begrænsninger
   vi) meteorologi
   vii) navigation
   viii) operationelle procedurer, herunder ressourceforvaltning
   ix) aerodynamik
   x) kommunikation.

1.c.  Demonstration og vedligeholdelse af teoretisk viden

1.c.1.  Tilegnelse og vedligeholdelse af teoretisk viden påvises ved løbende bedømmelse under uddannelsen og i givet fald aflæggelse af prøver.

1.c.2.  Det fornødne kompetenceniveau inden for teoretisk viden skal holdes ved lige. Det sikres ved regelmæssige evalueringer, eksaminationer, prøver og test. Hyppigheden af eksaminationer, prøver og test skal være afpasset efter omfanget af de risici, der er forbundet med den pågældende aktivitet.

1.d.  Praktiske færdigheder

1.d.1.  En pilot skal tilegne sig de praktiske færdigheder, der kræves til de funktioner, den pågældende skal udføre på luftfartøjet, og holde disse færdigheder ved lige. Færdighederne skal være afpasset efter de risici, der er forbundet med den pågældende type aktivitet, og skal i det omfang, det er relevant for de funktioner, der udføres på luftfartøjet, omfatte følgende:

   i) aktiviteter før og under flyvning, herunder bestemmelse af luftfartøjets præstationer, masse og balance, inspektion af luftfartøjet og servicering, brændstofplanlægning, vurdering af vejrforhold, ruteplanlægning, vurdering af luftrumsrestriktioner og baneforhold
   ii) operationer på flyvepladsen og trafikmønstre
   iii) forholdsregler og procedurer for at undgå kollisioner
   iv) operation af luftfartøjet ved hjælp af ydre visuel reference
   v) flyvemanøvrer, herunder flyvning i kritiske situationer og dertil knyttede genopretningsmanøvrer i det omfang, det er teknisk muligt
   vi) normale starter og landinger samt starter og landinger i sidevind
   vii) flyvning udelukkende på instrumenter svarende til typen af aktivitet
   viii) operationelle procedurer, herunder evne til teamwork og ressourceforvaltning, svarende til den pågældende type flyveoperation (med en eller flere besætninger)
   ix) navigation og implementering af luftfartsregler og dertil hørende procedurer, i givet fald med anvendelse af visuel reference eller navigationshjælpemidler
   x) unormale operationer og nødoperationer, herunder simulerede funktionsfejl i luftfartøjets udstyr
   xi) overholdelse af procedurer for lufttrafiktjenester og kommunikationsprocedurer
   xii) luftfartøjstype- eller klassespecifikke aspekter
   xiii) eventuel yderligere praktisk træning for at minimere risici i forbindelse med specifikke aktiviteter.

1.e.  Demonstration og vedligeholdelse af praktiske færdigheder

1.e.1.  En pilot skal demonstrere evne til at udføre procedurer og manøvrer med den fornødne kompetence i forhold til de funktioner, der skal udføres på luftfartøjet, dvs.:

   i) operere luftfartøjet inden for dets begrænsninger
   ii) fuldføre alle manøvrer roligt og nøjagtigt
   iii) udvise god dømmekraft og flyvefærdighed (airmanship)
   iv) anvende flyvefaglig viden, og
   v) opretholde kontrollen med luftfartøjet til enhver tid på en sådan måde, at der ikke på noget tidspunkt opstår tvivl om, at en procedure eller manøvre udføres på fuldt forsvarlig måde.

1.e.2.  De praktiske færdigheder skal holdes ved lige på et passende niveau. Det sikres ved regelmæssige evalueringer, eksaminationer, prøver og test. Hyppigheden af eksaminationer, prøver og test skal være afpasset efter omfanget af de risici, der er forbundet med den pågældende aktivitet.

1.f.  Sprogfærdighed

Medmindre sikkerhedsrisikoen kan minimeres ad anden vej, skal en pilot demonstrere den fornødne beherskelse af engelsk, herunder:

   i) kunne forstå dokumenter med oplysninger om vejrforhold
   ii) kunne bruge en route-, afgangs- og anflyvningskort og dertil hørende dokumenter med flyveinformation og
   iii) kunne kommunikere med andre flybesætninger og navigationstjenester på engelsk i alle faser af en flyvning, herunder forberedelse til flyvning.

1.g.  Syntetiske flyvetræningsanordninger

Når der anvendes en syntetisk flyvetræningsanordning (FSTD) til træning eller til demonstration af, at de fornødne praktiske færdigheder er erhvervet eller holdt ved lige, skal denne FSTD være kvalificeret til et givet præstationsniveau på de felter, der er relevante for udførelsen af den pågældende opgave. Navnlig skal gengivelsen af konfiguration, betjeningsegenskaber, luftfartøjets præstationer og systemadfærden gengive luftfartøjet tilstrækkeligt nøjagtigt.

1.h.  Træningskursus

1.h.1.  Der gives træning i form af træningskurser.

1.h.2.  Et træningskursus skal opfylde følgende betingelser:

   i) der skal udarbejdes et pensum for hver enkelt type kursus
   ii) kurset skal i fornødent omfang omfatte både teoriundervisning og praktisk flyveinstruktion (herunder syntetisk flyvetræning).

1.i.  Instruktører

1.i.1.  Teoriundervisning.

Teoriundervisningen gives af uddannede instruktører. De skal:

   i) have den fornødne viden om de emner, hvori der undervises
   ii) kunne anvende egnede undervisningsmetoder.

1.i.2.  Flyveinstruktion og syntetisk flyveinstruktion.

Flyveinstruktion og syntetisk flyvetræning gives af uddannede instruktører, der skal have følgende kvalifikationer:

   i) opfylde de fornødne krav til teoretisk viden og praktisk erfaring i relation til den instruktion, der gives
   ii) kunne anvende egnede instruktionsteknikker
   iii) have trænet instruktionsteknikkerne under de flyvemanøvrer og -procedurer, i hvilke der gives flyveinstruktion
   iv) have demonstreret evne til at give instruktion på de felter, hvor der gives flyveinstruktion, herunder før flyvning, efter flyvning og på jorden
   v) jævnligt gennemgå opfriskningskurser for at sikre, at instruktionsstandarden holdes ved lige.

Flyveinstruktører skal også have certifikat til at fungere som pilot på det luftfartøj, hvortil instruktionen gives, medmindre der er tale om træning på nye typer luftfartøjer.

1.j.  Kontrollanter

1.j.1.  Personer med ansvar for bedømmelsen af piloters viden og færdigheder skal:

   i) opfylde eller have opfyldt kravene som instruktør
   ii) være i stand til at bedømme piloternes præstationer og gennemføre flyvetest og -kontroller.

2.  Træningsorganisationer

2.a.  Krav til træningsorganisationer

2.a.1.  Træningsorganisationer, der udbyder pilottræning, skal opfylde følgende krav:

   i) have alle de nødvendige ressourcer til at varetage det ansvar, der er forbundet med denne virksomhed. Det omfatter – men er ikke begrænset til – følgende: faciliteter, personale, udstyr, hjælpemidler og materiel, dokumentation af opgaver, ansvar og procedurer, adgang til relevante data samt et journaliserings- og arkiveringssystem
   ii) implementere og vedligeholde et sikkerhedskontrol- og kvalitetssikringssystem i relation til uddannelsen og løbende arbejde på at forbedre dette system
   iii) om nødvendigt indgå ordninger med andre relevante organisationer for at sikre, at ovenstående krav vedblivende er opfyldt.

3.  Helbredsmæssig egnethed

3.a.  Helbredskrav

3.a.1.  Alle piloter skal med regelmæssige mellemrum kunne påvise, at de er helbredsmæssigt egnede til at udføre deres funktioner tilfredsstillende under hensyn til den pågældende type aktivitet. Opfyldelsen af helbredskravene fremgår af en vurdering baseret på bedste flyvemedicinske praksis under hensyn til den pågældende type aktivitet og den mulige aldersbetingede mentale og fysiske svækkelse.

Helbredsmæssig egnethed, der omfatter både fysisk og psykisk egnethed, vil sige, at den pågældende ikke lider af nogen sygdom eller noget handicap, der gør vedkommende ude af stand til at

   i) udføre de opgaver, der er nødvendige for at operere et luftfartøj, eller
   ii) udføre pålagte opgaver på et hvilket som helst tidspunkt eller
   iii) se og opfatte sine omgivelser korrekt.

3.a.2.  Hvis der ikke kan påvises fuld helbredsmæssig egnethed, kan der eventuelt iværksættes afhjælpende foranstaltninger, der giver en flyvesikkerhed på samme niveau.

3.b.  Flyvelæger

3.b.1  En flyvelæge skal

   i) være uddannet og autoriseret til at udøve lægegerning
   ii) have modtaget undervisning i flyvemedicin og med regelmæssige mellemrum have gennemgået opfriskningskurser i flyvemedicin for at sikre, at vurderingsstandarden holdes ved lige
   iii) have praktisk viden om og erfaring med de forhold, under hvilke piloter udfører deres opgaver.
   3. c Flyvemedicinske centre

3.c.1  Flyvemedicinske centre skal opfylde følgende betingelser:

   i) have alle de nødvendige ressourcer til at varetage det ansvar, der er forbundet med deres rettigheder. Det omfatter – men er ikke begrænset til – følgende: faciliteter, personale, udstyr, hjælpemidler og materiel, dokumentation af opgaver, ansvar og procedurer, adgang til relevante data samt et journaliserings- og arkiveringssystem
   ii) implementere og vedligeholde et sikkerhedskontrol- og kvalitetssikringssystem i relation til den lægelige vurdering og løbende arbejde på at forbedre dette system
   iii) om nødvendigt indgå ordninger med andre relevante organisationer for at sikre, at ovenstående krav vedblivende er opfyldt.

BILAG IV

Væsentlige krav til luftfartøjsdrift, jf. artikel 6b

1.  Generelt

1.a.  En flyvning må ikke foretages, medmindre besætningsmedlemmerne og i givet fald alt andet operationelt personale, der medvirker ved flyvningens forberedelse og gennemførelse, er fortrolige med de love, bestemmelser og procedurer, som er relevante for udførelsen af deres opgaver og gældende for de områder, der skal gennemflyves, de flyvepladser, det påtænkes at benytte, og de dertil hørende navigationsfaciliteter.

1.b.  En flyvning skal udføres i fuld overensstemmelse med de i flyvehåndbogen eller i givet fald driftshåndbogen angivne operationelle procedurer for forberedelsen og gennemførelsen af flyvningen. Med henblik herpå skal der forefindes et checklistesystem, som de relevante besætningsmedlemmer kan anvende i alle faser af operationen under normale og unormale forhold og i nødsituationer. Der skal være fastsat procedurer for alle nødsituationer, der med rimelighed kan forudses.

1.c.  De enkelte besætningsmedlemmers funktioner og opgaver skal være fastlagt før hver flyvning. Luftfartøjschefen har ansvaret for luftfartøjets operation og sikkerhed og for alle besætningsmedlemmers og passagerers sikkerhed samt for ombordværende fragt.

1.d.  Genstande eller stoffer, der kan indebære væsentlig risiko for helbred, sikkerhed, ejendom eller miljø, såsom farligt gods, våben og ammunition, må ikke transporteres af et luftfartøj, medmindre der følges særlige sikkerhedsprocedurer og -instrukser for at minimere de dermed forbundne risici.

1.e.  Alle nødvendige data, dokumenter, noteringer og oplysninger, der skal vise, at de i punkt 5.c nævnte betingelser er opfyldt, skal opbevares for hver flyvning og være tilgængelige i en minimumsperiode, der står i forhold til den pågældende type flyveoperation.

2.  Forberedelse til flyvning

2.a.  En flyvning må ikke påbegyndes, før der med alle rimelige midler er skabt vished for, at følgende betingelser er opfyldt:

2.a.1.  De faciliteter, der er direkte nødvendige for flyvningen og for sikker operation af luftfartøjet, herunder kommunikationsfaciliteter og navigationshjælpemidler, skal være tilgængelige for gennemførelsen af flyvningen under hensyn til eksisterende AIS-dokumentation.

2.a.2.  Besætningen skal være bekendt og fortrolig med og passagererne informeret om placering og brug af relevant nødudstyr. Besætning og passagerer skal have adgang til fyldestgørende og klar information om nødprocedurer og brugen af sikkerhedsudstyr i kabinen.

2.a.3.  Luftfartøjschefen skal forvisse sig om, at

   i) luftfartøjet er luftdygtigt som omhandlet i punkt 6
   ii) luftfartøjet i givet fald er behørigt registreret, og at de fornødne dertil hørende certifikater forefindes om bord på luftfartøjet
   iii) de instrumenter og det udstyr, der er omhandlet i punkt 5, og som er nødvendige for gennemførelsen af flyvningen, er installeret i luftfartøjet og er funktionsdygtige, medmindre det ikke er påkrævet i henhold til den gældende MEL eller et tilsvarende dokument
   iv) luftfartøjets masse og balance er sådan, at flyvningen kan gennemføres inden for de grænser, der er foreskrevet i luftdygtighedsbeviset
   v) al kabinebagage, håndbagage og fragt er forsvarligt anbragt og surret
   vi) luftfartøjets driftsbegrænsninger som omhandlet i punkt 4 ikke overskrides på noget tidspunkt under flyvningen.

2.a.4.  Flybesætningen skal have adgang til information om vejrforhold i afgangs- og destinationslufthavn og i givet fald alternative lufthavne samt om en route-forhold. Man skal være særligt opmærksom på potentielt farlige atmosfæriske forhold.

2.a.5.  Ved flyvning ind i områder med erkendt eller forventet isningsrisiko skal luftfartøjet være certificeret, udstyret og/eller behandlet til at operere sikkert under sådanne forhold.

2.a.6.  For en flyvning baseret på visuelle flyveregler skal vejrforholdene på den rute, der skal flyves, være sådan, at disse flyveregler kan overholdes. For en flyvning baseret på instrumentflyveregler skal der vælges en destinationslufthavn og i givet fald en eller flere alternative lufthavne, hvor luftfartøjet kan lande, under hensyn til navnlig vejrmeldinger, tilgængeligt navigationsudstyr, faciliteter på jorden og de instrumentflyveprocedurer, der accepteres af den stat, hvori destinationslufthavnen og/eller den alternative lufthavn er beliggende.

2.a.7  Mængden af brændstof og olie om bord skal være tilstrækkelig til, at den påtænkte flyvning kan gennemføres sikkert under hensyn til vejrforholdene, alle andre forhold, der påvirker luftfartøjets præstationer, og eventuelle forsinkelser, der forventes under flyvningen. Der skal desuden medbringes en brændstofreserve med henblik på uforudsete situationer. Der skal i givet fald være fastlagt procedurer for brændstofstyring under flyvning.

3.  Flyveoperationer

3.a.  I forbindelse med flyveoperationer skal følgende betingelser være opfyldt:

3.a.1.  Under hensyn til typen af luftfartøj skal alle besætningsmedlemmer under start og landing, og når det i øvrigt af luftfartøjschefen skønnes nødvendigt af hensyn til sikkerheden, sidde på deres sæde og benytte de fastgørelsessystemer, der forefindes i luftfartøjet, under hensyn til typen af luftfartøj.

3.a.2.  Alle flybesætningsmedlemmer, hvis tilstedeværelse i cockpittet er påkrævet, skal sidde og forblive siddende på deres post med sikkerhedsbæltet fastspændt, bortset fra de situationer en route, hvor fysiologiske eller operationelle behov umuliggør dette.

3.a.3.  Under hensyn til typen af luftfartøj sikrer luftfartøjschefen sig før start og landing, under taxiing, og når det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til sikkerheden, at hver passager er placeret på et sæde eller leje med sikkerhedsbæltet forsvarligt fastspændt.

3.a.4.  En flyvning skal udføres på en sådan måde, at der altid er korrekt afstand til andre luftfartøjer og den fornødne hindringsfrigang i alle faser af flyvningen. Afstanden skal svare til, hvad der kræves i henhold til gældende luftfartsregler.

3.a.5.  En flyvning må ikke fortsættes, medmindre de kendte forhold vedvarende svarer mindst til de i punkt 2 anførte. For en flyvning baseret på instrumentflyveregler må anflyvningen til en lufthavn ikke fortsættes under en nærmere fastsat højde eller forbi en bestemt position, hvis de foreskrevne sigtbarhedskriterier ikke er opfyldt.

3.a.6.  I en nødsituation skal luftfartøjschefen sikre sig, at alle passagerer er instrueret i de til omstændighederne passende nødforanstaltninger.

3.a.7.  Luftfartøjschefen træffer alle nødvendige forholdsregler for at minimere forstyrrende passageradfærds indvirkning på flyvningen.

3.a.8.  Et luftfartøj må ikke taxies på en flyveplads' trafikområde, eller dets rotor må ikke være tilsluttet strømforsyningen, medmindre personen ved instrumentpanelet har den fornødne uddannelse.

3.a.9.  De brændstofstyringsprocedurer, der gælder under flyvning, skal i givet fald anvendes.

4.  Luftfartøjets præstationer og operationsbegrænsninger

4.a.  Et luftfartøj skal opereres i overensstemmelse med dets luftdygtighedsbevis og alle dertil hørende operationsprocedurer og -begrænsninger, som er anført i dets godkendte flyvehåndbog eller eventuel tilsvarende dokumentation. Flyvehåndbogen eller den tilsvarende dokumentation skal være tilgængelig for besætningen og holdes opdateret for hvert luftfartøj.

4.b.  Luftfartøjet skal opereres i overensstemmelse med den gældende miljødokumentation.

4.c.  En flyvning må ikke påbegyndes eller fortsættes, medmindre luftfartøjets beregnede præstationer under hensyn til alle faktorer, der indvirker i væsentlig grad på dets præstationer, gør det muligt at gennemføre alle faser af flyvningen inden for de gældende afstande/områder og hindringsfrigange med den planlagte operationsmasse. Præstationsfaktorer, som indvirker i væsentlig grad på start, en route- og anflyvning/ landing, er især

   i) operationsprocedurer
   ii) flyvepladsens trykhøjde
   iii) temperatur
   iv) vind
   v) start- og landingsområdets størrelse, hældning og tilstand
   vi) skrogets, strømanlæggets eller -systemernes tilstand under hensyn til eventuel forringelse.

4.c.1.  Sådanne faktorer skal tages direkte i betragtning som operationelle parametre eller indirekte i form af tilladte afvigelser eller margener, som kan fastlægges ved beregningen af præstationsdata svarende til den pågældende type operation.

5.  Instrumenter, data og udstyr

5.a.  Et luftfartøj skal være forsynet med det navigations-, kommunikations- og andet udstyr, der er nødvendigt for den påtænkte flyvning under hensyn til de gældende lufttrafikregler og luftfartsbestemmelser i samtlige faser af flyvningen.

5.b.  Et luftfartøj skal i givet fald være forsynet med alt nødvendigt sikkerheds-, læge-, evakuerings- og overlevelsesudstyr under hensyn til de risici, der er forbundet med de områder, hvori der opereres, de ruter, der skal flyves, flyvehøjden og flyvningens varighed.

5.c.  Alle data, der er nødvendige for, at besætningen kan gennemføre flyvningen, skal være opdaterede og tilgængelige om bord på luftfartøjet under hensyn til gældende lufttrafikregler, luftfartsbestemmelser, flyvehøjder og operationsområder.

6.  Vedvarende luftdygtighed

6.a.  En flyveoperation må ikke foretages, medmindre

   i) luftfartøjet er luftdygtigt
   ii) det operationelle udstyr og nødudstyr, der er nødvendigt for den påtænkte flyvning, er tjenligt
   iii) luftfartøjets luftdygtighedsbevis er gyldigt og
   iv) vedligeholdelsen af luftfartøjet er udført i overensstemmelse med dets vedligeholdelsesprogram.

6.b.  Luftfartøjet skal ved hver flyvning inspiceres ved et check før flyvning for at afgøre, om det er tjenligt til den påtænkte flyvning.

6.c.  Vedligeholdelsesprogrammet skal navnlig omfatte vedligeholdelsesopgaver og intervaller, især de intervaller, der i instruktionerne for vedvarende luftdygtighed er angivet som obligatoriske.

6.d.  Luftfartøjet må ikke opereres, medmindre det er vedligeholdt og frigivet til brug af personer eller organisationer, der er kvalificerede til at varetage disse opgaver. Den underskrevne frigivelsesattest skal bl.a. indeholde basisoplysninger om den udførte vedligeholdelse.

6.e.  Al dokumentation for luftfartøjets luftdygtighed skal opbevares, indtil de deri indeholdte oplysninger er erstattet af nye lige så omfattende og detaljerede oplysninger, dog mindst et år, hvor det drejer sig om detaljeret vedligeholdelsesdokumentation. Hvis et luftfartøj tages ud af drift permanent, skal den nævnte dokumentation opbevares i mindst 90 dage. Hvis et luftfartøj er leaset, skal al dokumentation for dets luftdygtighed opbevares i mindst leasingperiodens varighed.

6.f.  Alle ændringer og reparationer skal opfylde de væsentlige krav vedrørende luftdygtighed. De data, der dokumenterer, at kravene vedrørende luftdygtighed er opfyldt, skal gemmes.

7.  Besætningsmedlemmer

7.a.  Antallet af besætningsmedlemmer og besætningens sammensætning fastlægges under hensyn til

   i) begrænsninger i luftfartøjets certificering, herunder i givet fald den relevante demonstration af nødevakuering
   ii) luftfartøjets konfiguration
   iii) typen af operationer samt deres varighed.

7.b.  Kabinebesætningsmedlemmer skal

   i) være uddannede og med regelmæssige mellemrum testes for at opnå og bibeholde den fornødne kompetence til at varetage de sikkerhedsmæssige opgaver, der er dem pålagt
   ii) jævnligt undersøges med henblik på en vurdering af, om de fysisk og psykisk er i stand til at varetage de sikkerhedsmæssige opgaver, der er dem pålagt. Det dokumenteres ved en passende vurdering baseret på bedste flyvemedicinske praksis.

7.c.  Luftfartøjschefen skal have myndighed til at give alle ordrer og træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre luftfartøjets operation og sikkerhed og sikkerheden for personer og/eller ejendom, der befordres i luftfartøjet.

7.d.  I en nødsituation, som bringer luftfartøjets operation og sikkerhed og/eller sikkerheden for personer om bord i fare, skal luftfartøjschefen træffe de forholdsregler, han skønner nødvendige af hensyn til sikkerheden. Hvis en sådan forholdsregel indebærer en overtrædelse af lokale bestemmelser eller procedurer, er luftfartøjschefen forpligtet til omgående at underrette den relevante lokale myndighed.

7.e.  Der må ikke simuleres nødsituationer og unormale situationer, når der befordres passagerer eller fragt.

7.f.  Intet besætningsmedlem må lade sin udførelse af opgaver/beslutningstagning svækkes i en sådan grad, at flyvesikkerheden bringes i fare på grund af virkningerne af træthed, overanstrengelse, søvnmangel, antal gennemfløjne sektorer, nattjeneste osv. Hvileperioder skal være tilstrækkeligt lange til, at besætningsmedlemmerne kan overvinde virkningerne af udførte arbejdsopgaver i den forudgående tjenesteperiode og være veludhvilede ved starten af den efterfølgende tjenesteperiode om bord.

7.g.  Et besætningsmedlem må ikke varetage opgaver om bord på et luftfartøj, hvis vedkommende er påvirket af psykoaktive stoffer eller alkohol eller uegnet på grund af fysiske skader, træthed, medicinering, sygdom eller tilsvarende årsager.

8.  Yderlige krav til erhvervsmæssige flyveoperationer og operation af komplekse motordrevne luftfartøjer.

8.a.  Erhvervsmæssige flyveoperationer og operation af komplekse motordrevne luftfartøjer må ikke foretages, medmindre følgende betingelser er opfyldt:

   8. a.1. operatøren skal direkte eller indirekte via kontrakter råde over de nødvendige ressourcer i forhold til operationernes omfang og rækkevidde. Sådanne ressourcer omfatter – men er ikke begrænset til – følgende: luftfartøjer, faciliteter, personale, udstyr, dokumentation for opgaver, ansvar og procedurer, adgang til relevante data og et journaliserings- og arkiveringssystem
   8. a.2. operatøren må kun benytte tilstrækkeligt kvalificeret og uddannet personale og skal løbende gennemføre trænings- og testprogrammer for besætningsmedlemmer og andet relevant personale
  8. a.3. operatøren skal udarbejde en "Minimum Equipment List" (MEL) eller et tilsvarende dokument under hensyn til følgende:
   i) dokumentet skal sikre operation af luftfartøjet under nærmere angivne forhold, når bestemte instrumenter, udstyr eller funktioner er ude af drift ved påbegyndelsen af flyvningen
   ii) dokumentet skal udarbejdes for hvert enkelt luftfartøj under hensyn til operatørens relevante operations- og vedligeholdelsesbetingelser
   iii) MEL skal være baseret på "Master Minimum Equipment List" (MMEL), hvis en sådan findes, og må ikke være mindre restriktiv end MMEL.
   8. a.4. operatøren skal indføre og opretholde et administrativt system til at sikre, at disse væsentlige krav vedrørende flyveoperationer er opfyldt, og skal tilstræbe løbende at forbedre dette system
   8. a.5. operatøren skal udarbejde og opretholde et havariforebyggelses- og sikkerhedsprogram, som anvendes af det administrative system til at opfylde målsætningen om løbende forbedring af sikkerheden ved flyveoperationer.
  

8.b.  Erhvervsmæssige flyveoperationer og operation af komplekse motordrevne luftfartøjer må kun foregå i overensstemmelse med en operatørs driftshåndbog. Denne håndbog skal indeholde alle nødvendige instruktioner, informationer og procedurer for alle operatørens luftfartøjer i drift og for det operationelle personales opgaver. Gældende begrænsninger for flyvetid, tjenesteperioder under flyvning og hvileperioder for besætningsmedlemmer skal angives. Driftshåndbogen med senere revisioner skal være i overensstemmelse med flyvehåndbogen og ændres i nødvendigt omfang.

  

8.c.  Operatøren fastlægger de nødvendige procedurer for at minimere forstyrrende passageradfærds indvirkning på flyveoperationer.

  

8.d.  Operatøren skal udarbejde og vedligeholde sikkerhedsprogrammer, der er tilpasset luftfartøjet og den pågældende type operation, herunder navnlig:

   i) sikkerheden ved flybesætningens afdeling i luftfartøjet
   ii) checkliste for luftfartøjets eftersøgningsprocedure
   iii) uddannelsesprogrammer
   iv) beskyttelse af elektroniske systemer og computersystemer for at forhindre bevidst systeminterferens og -ødelæggelse
   v) indberetning af ulovlig handling

  

Hvis sikkerhedsforanstaltninger kan påvirke sikkerheden ved operationerne negativt, skal risiciene vurderes, og der skal udarbejdes de fornødne procedurer for at afhjælpe sikkerhedsrisici, hvilket kan kræve brug af specialudstyr.

  

8.e.  Operatøren skal udpege en af piloterne i flybesætningen til luftfartøjschef.

  

8.f.  Forebyggelse af træthed skal styres ved hjælp af et skifteholdssystem. I forbindelse med en flyvning eller en serie af flyvninger skal et sådant skifteholdssystem indrettes efter flyvetid, tjenesteperioder om bord, arbejdsopgaver og afpassede hvileperioder. Ved fastsættelse af begrænsninger inden for skifteholdssystemet skal der tages hensyn til alle relevante faktorer, der medvirker til træthed, f. eks. antallet af gennemfløjne sektorer, passage af tidszoner, søvnmangel, forstyrrelse af døgnrytmen, nattjeneste, placering, kumuleret tjenestetid i bestemte perioder, fordelingen af opgaver mellem besætningsmedlemmerne samt indsættelse af flere besætningsmedlemmer.

  

8.g.  De i punkt 6.a, 6.d og 6.e omhandlede opgaver skal kontrolleres af en organisation med ansvar for den vedvarende sikring af luftdygtigheden, som ud over de i bilag I, punkt 3.a, anførte krav skal opfylde følgende betingelser:

   i) organisationen skal være kompetent til at forestå vedligeholdelse af materiel, dele og apparatur, som den er ansvarlig for, eller have indgået en kontrakt med en sådan kompetent organisation for materiellet, delene og apparaturet
   ii) organisationen skal udarbejde en organisationshåndbog, der til brug og vejledning for det berørte personale indeholder en beskrivelse af alle organisationens procedurer for vedvarende luftdygtighed, herunder i givet fald en beskrivelse af administrative ordninger mellem organisationen og den godkendte vedligeholdelsesorganisation.

  

8.h.  Gennemførelsesbestemmelser for de i punkt 8a til 8f angivne krav skal baseres på en risikovurdering og være tilpasset operationens størrelse og omfang.

  

BILAG V

  

Krav til de kvalificerede organer, der er omhandlet i artikel 9a

  

1.  Organet, dets direktør og det personale, som skal udføre certificeringen, må hverken direkte eller som bemyndigede repræsentanter være impliceret i konstruktion, fremstilling, markedsføring eller vedligeholdelse af materiel, dele, apparatur, komponenter eller systemer; de må heller ikke være impliceret i deres drift, tjenestelevering eller anvendelse. Dette udelukker ikke, at der kan udveksles tekniske oplysninger mellem de involverede organisationer og det kvalificerede organ.

  

2.  Organet og certificeringspersonalet skal udføre certificeringen med den største faglige integritet og tekniske kompetence og må ikke være udsat for pression eller incitamenter, navnlig af økonomisk art, som kunne få indvirkning på deres vurdering eller på resultaterne af deres inspektioner, især fra personer eller grupper af personer, der har interesse i certificeringsresultaterne.

  

3.  Organet skal råde over det nødvendige personale og besidde de nødvendige midler til på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med udførelsen af certificeringen; det skal også have adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre ekstraordinære certificeringer.

  

4.  Det personale, som skal udføre kontrollen:

   - en solid teknisk og faglig uddannelse
   - tilfredsstillende kendskab til forskrifterne for de certificeringsopgaver, det udfører, og tilstrækkelig erfaring med den form for opgaver
   - den fornødne rutine i at udarbejde erklæringer, protokoller og rapporter, der viser, at kontrollen er gennemført.

  

5.  Der skal være sikkerhed for kontrolpersonalets uvildighed. Medarbejdernes aflønning må ikke være afhængig af, hvor mange kontroller de gennemfører, og heller ikke af resultaterne.

  

6.  Organet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre det civilretlige ansvar ifølge nationale retsregler dækkes af staten.

  

7.  Organets personale har tavshedspligt om alle oplysninger, det får kendskab til under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning.

"

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(3) EUT C 185 af 8.8.2006, s. 106.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 14.3.2007.
(5) EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 5).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15).
(7) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1900/2006 (EUT L 377 af 27.12.2006, s. 176).
(8) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 21.
(9) Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs udtalelse nr. 3/2004.


Afsætning af tolv måneder gammelt kød fra kvæg *
PDF 137kWORD 87k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2007 om forslag til Rådets forordning om afsætning af kød fra kvæg, som højst er tolv måneder gammelt (KOM(2006)0487 - C6-0330/2006 - 2006/0162(CNS))
P6_TA(2007)0068A6-0006/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0487)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0330/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0006/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Betragtning 5
(5)  For at få det indre marked til at fungere bedre bør afsætningen af kød fra kvæg på højst tolv måneder tilrettelægges, så den bliver så transparent som muligt. Dermed kan produktionen også tilrettelægges bedre. Med henblik herpå bør det præciseres, hvilke varebetegnelser der skal anvendes på medlemsstaternes sprog ved afsætning af kød fra kvæg, der højst er tolv måneder gammelt. Samtidig forbedres forbrugerinformationen.
(5)  For at få det indre marked til at fungere bedre bør afsætningen af kød fra kvæg på højst tolv måneder tilrettelægges, så den bliver så transparent som muligt. Dermed kan produktionen også tilrettelægges bedre. Med henblik herpå bør det præciseres, hvilke varebetegnelser der skal anvendes på medlemsstaternes sprog ved afsætning af kød eller tilberedt kød, der er bestemt til konsum, fra kvæg, der højst er tolv måneder gammelt. Samtidig forbedres forbrugerinformationen.
Ændring 2
Betragtning 12
(12)  Det bør også fastsættes, at kød fra kvæg på højst tolv måneder skal identificeres ved hjælp af et bogstav, der svarer til den kategori, de tilhører, og at slagtealderen skal anføres på etiketterne til mærkning af kødet.
(12)  Det bør også fastsættes, at kød fra kvæg på højst tolv måneder skal identificeres ved hjælp af et bogstav, der svarer til den kategori, de tilhører, ved hjælp af deres varebetegnelse og ved hjælp af slagtealderen, der skal anføres på etiketterne til mærkning af kødet. Disse oplysninger bør også fremgå af alle handelsdokumenter.
Ændring 3
Betragtning 13
(13)  Det skal være muligt at supplere varebetegnelserne i denne forordning med andre fakultative oplysninger efter proceduren i artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97.
(13)  Det bør være muligt at supplere varebetegnelserne i denne forordning med andre fakultative oplysninger, f.eks. hvilken fodertype der er anvendt, efter proceduren i artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97.
Ændring 4
Betragtning 14
(14)  For at sikre at oplysningerne på etiketterne anvendes i overensstemmelse med denne forordning, bør det fastsættes, at der i alle produktions- og afsætningsled skal registreres data, der skal bruges til kontrol af, at oplysningerne er rigtige.
(14)  For at sikre at oplysningerne på etiketterne anvendes i overensstemmelse med denne forordning, bør det fastsættes, at der i alle produktions- og afsætningsled skal registreres data, der skal bruges til kontrol af, at oplysningerne er rigtige. En del af disse oplysninger behøver dog ikke at blive givet ved salg til den endelige forbruger.
Ændring 5
Betragtning 15 a (ny)
(15a) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om, hvilke sanktioner der finder anvendelse i tilfælde af overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, og sikre, at disse sanktioner iværksættes. Sanktionerne bør stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have tilstrækkeligt afskrækkende virkning. De kan indebære alt fra ommærkning eller omekspedition til ren og skær destruktion.
Ændring 6
Artikel 1, stk. 1, afsnit 2
Den gælder for kød fra kvæg på højst tolv måneder, der er produceret i EF eller importeret fra tredjelande.
Den gælder for kød fra kvæg på højst tolv måneder, der slagtes efter den...*, og som er produceret i EF eller importeret fra tredjelande.
___________
* Datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 7
Artikel 1, stk. 2
2.  Denne forordning indskrænker ikke anvendelsen af bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 1208/811.
2.  Denne forordning indskrænker ikke anvendelsen af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1183/2006 af 24. juli 2006 om fastsættelse af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg1.
___________________
1 EFT L 123 af 7.5.1981, s. 3.
___________________
1 EUT L 214 af 4.8.2006, s. 1.
Ændring 8
Artikel 1, stk. 3
3.  Denne forordning gælder ikke for kød fra kvæg på højst tolv måneder, for hvilket der er registreret en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 9
Artikel 2
I denne forordning forstås ved "kød" slagtekroppe, kød, også udbenet, og slagtebiprodukter, også udskåret, fra kvæg på højst tolv måneder, fersk, kølet eller frosset, også pakket eller emballeret.
I denne forordning forstås ved "kød" slagtekroppe, kød, også udbenet, og slagtebiprodukter, også udskåret, der er bestemt til konsum, fra kvæg på højst tolv måneder, fersk, kølet eller frosset, også pakket eller emballeret. Bestemmelserne i denne forordning finder også anvendelse på fremstillede, forarbejdede eller kogte produkter, der indeholder kød.
Ændring 10
Artikel 3
Ved slagtningen opdeles alle kreaturer på højst tolv måneder under myndighedernes kontrol, jf. artikel 8, stk. 1, i kategorier som er fastsat i bilag I.
Ved slagtningen opdeles alle kreaturer på højst tolv måneder under myndighedernes kontrol, jf. artikel 8, stk. 1, i kategorier, som er fastsat i bilag I. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelse af dette krav.
Ændring 11
Artikel 4, stk. 1, afsnit 1
1.  Kød fra kvæg på højst tolv måneder afsættes i de forskellige medlemsstater kun under den eller de varebetegnelser, der er fastsat for hver af dem, jf. bilag II.
1.  Kød fra kvæg på højst tolv måneder afsættes i de forskellige medlemsstater kun under den eller de varebetegnelser, der er fastsat for hver af dem, jf. bilag II. Denne varebetegnelse skal være anført på alle handelsdokumenter.
Ændring 12
Artikel 4, stk. 2 a (nyt)
2a. Denne forordning finder kun anvendelse, når kød fra kvæg på over otte måneder afsættes med anden betegnelse end "oksekød" (eller den tilsvarende betegnelse på andre af Fællesskabets sprog for kød fra voksne dyr).
Ændring 13
Artikel 5, stk. 1, indledning
1.  Uden at artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF og artikel 13, 14 og 15 i forordning (EF) nr. 1760/2000 indskrænkes, mærkes kød fra kvæg på højst tolv måneder med følgende oplysninger i hvert produktions- og afsætningsled:
1.  Uden at artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF og artikel 13, 14 og 15 i forordning (EF) nr. 1760/2000 indskrænkes, mærkes kød fra kvæg på højst tolv måneder med følgende oplysninger:
Ændring 14
Artikel 5, stk. 1, litra a
a) bogstavet til identificering af kategorien, jf. bilag I til nærværende forordning
a) bogstavet til identificering af kategorien, jf. bilag I til nærværende forordning i hvert produktions- og afsætningsled, undtagen ved salg til den endelige forbruger
Ændring 15
Artikel 5, stk. 1, litra b
b) varebetegnelsen, jf. artikel 4 i nærværende forordning
b) varebetegnelsen, jf. artikel 4 i nærværende forordning, i hvert produktions- og afsætningsled
Ændring 16
Artikel 5, stk. 1 a (nyt)
1a. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), skal også anføres i alle handelsdokumenter.
Ændring 17
Artikel 5, stk. 2, afsnit 2
De kan bestemme, at det ikke skal være obligatorisk at anføre de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, litra a), forudsat at køberen bliver korrekt informeret.
udgår
Ændring 18
Artikel 7, stk. 2, litra a
a) dyrenes identifikationsnummer og fødselsdato
a) dyrenes identifikationsnummer og fødselsdato, udelukkende på slagteriniveau
Ændring 19
Artikel 8, stk. 1
1.  Inden den [1. juli 2007] udpeger medlemsstaterne den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at føre kontrol med anvendelsen af denne forordning og underretter Kommissionen herom.
1.  Inden den * udpeger medlemsstaterne den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at føre offentlig kontrol med anvendelsen af denne forordning og underretter Kommissionen herom.
___________________
* Datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 20
Artikel 9 a (ny)
Artikel 9a
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om, hvilke sanktioner der finder anvendelse, når de gennemførte kontroller afslører en overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse regler senest den...* og så hurtigt som muligt om enhver senere ændring heri.
___________________
* 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 21
Artikel 10, stk. 2
2.  Bilag I og II kan ændres efter proceduren i artikel 43, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1254/1999.
udgår
Ændring 22
Bilag I, punkt 1, nr. A
A)  Kategori X: kreaturer på højst otte måneder
A)  Kategori V: kreaturer på højst otte måneder
Identifikationsbogstav for denne kategori: X
Identifikationsbogstav for denne kategori: V
Ændring 23
Bilag I, punkt 1, nr. B
B)  Kategori Y: kreaturer på over otte måneder, men højst tolv måneder
B)  Kategori Z: kreaturer på over otte måneder, men højst tolv måneder
Identifikationsbogstav for denne kategori: Y.
Identifikationsbogstav for denne kategori: Z.
Ændring 24
Bilag II, nr. A, indledning
A)  For kød fra kvæg i kategori X:
A)  For kød fra kvæg i kategori V:
Ændring 25
Bilag II, nr. B, indledning
B)  For kød fra kvæg i kategori Y:
B)  For kød fra kvæg i kategori Z:

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Ratificering af ILO's konvention om søfarendes arbejdsstandarder *
PDF 115kWORD 45k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2007 om forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder (KOM(2006)0288 - C6-0241/2006 - 2006/0103(CNS))
P6_TA(2007)0069A6-0019/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets beslutning (KOM(2006)0288)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 42 og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0241/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0019/2007),

1.   godkender forslag til Rådets beslutning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Titel
Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder
Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention fra 2006 om søfarendes arbejdsstandarder
Ændring 2
Betragtning 1
(1)  Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konsoliderede 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder blev vedtaget den 23. februar 2006 på søfartsdelen af ILO's internationale arbejdskonference, der blev indkaldt i Genève.
(1)  Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention fra 2006 om søfarendes arbejdsstandarder blev vedtaget den 23. februar 2006 på søfartsdelen af ILO's internationale arbejdskonference i Genève.
Ændring 3
Artikel 1
Medlemsstaterne bemyndiges herved til at ratificere ILO's konsoliderede 2006-konvention for søfarendes arbejdsstandarder, der blev vedtaget den 23. februar 2006.
Medlemsstaterne bemyndiges herved til at ratificere ILO's konvention fra 2006 om søfarendes arbejdsstandarder, der blev vedtaget den 23. februar 2006.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Socialydelser af almen interesse
PDF 134kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2007 om socialydelser af almen interesse i Den Europæiske Union (2006/2134(INI))
P6_TA(2007)0070A6-0057/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Iværksættelse af Fællesskabets Lissabon-program – Socialydelser af almen interesse i Den Europæiske Union" (KOM(2006)0177) og Kommissionens dertil knyttede interne arbejdsdokument (SEK(2006)0516) (Kommissionens meddelelse om socialydelser af almen interesse),

-   der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 2, 5, 16, 86 og 136, artikel 137, stk. 1, litra j) og k), samt artikel 143, 144 og 145,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(1), særlig artikel 36,

-   der henviser til udkastet til traktat om en forfatning for Europa(2), særlig artikel II-94 og III-122,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(3),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006,

-   der henviser til sin beslutning af 14. januar 2004 om grønbogen om forsyningspligtydelser(4),

-   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om social sikring og social integration(5),

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2006 om en fremtidssikret europæisk social model(6),

-   der henviser til sin beslutning af 27. september 2006 om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser(7),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0057/2007),

A.   der henviser til, at socialydelser af almen interesse udgør fundamentet for den europæiske sociale model, spiller en vigtig rolle for opnåelsen af social fred og økonomisk, social og territorial samhørighed i EU og er et af de instrumenter, som gør det muligt at opfylde målene i Lissabon-strategien,

B.   der henviser til, at formålet med socialydelser af almen interesse er at realisere de fælles europæiske værdier, herunder social retfærdighed, lighed, solidaritet og udvikling af demokrati og frihed; der henviser til, at hovedformålet med socialydelser af almen interesse er at sikre borgernes grundlæggende rettigheder og respekten for menneskets værdighed,

C.   der henviser til, at socialydelser af almen interesse ikke skal betragtes som en byrde for de offentlige myndigheder, men at de tværtimod har en positiv afsmittende virkning på økonomisk vækst, velstand, beskæftigelse og social samhørighed,

D.   der henviser til, at leveringen af socialydelser af almen interesse finder sted i et dynamisk miljø, som de til stadighed skal tilpasses for at kunne bevare et højt kvalitets- og effektivitetsniveau,

E.   der henviser til, at tilgængeligheden af grundlæggende socialydelser varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden, men at disse ydelser skal tilvejebringes i hele EU for at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed,

F.   der henviser til, at der er en vis tvetydighed vedrørende fortolkningen af visse grundlæggende begreber på dette område som f.eks. "offentlig tjenesteydelse", "tjenesteydelse af almen interesse", "tjenesteydelse af almen økonomisk interesse" og "socialydelse af almen interesse", og at denne tvetydighed også kommer til udtryk i de seneste fællesskabsretsakter, hvilket bidrager til at øge den retlige usikkerhed i denne sektor,

G.   der henviser til, at manglen på en normgivende lovgivning på området har givet anledning til et stort antal juridiske fortolkninger, som ikke altid er konsekvente; der henviser til, at de berørte sektorer beder om indførelse af en klar operationel ramme, som begrænser behovet for juridiske fortolkninger, og som har til formål at sikre størst mulig retlig sikkerhed,

H.   der henviser til, at det derfor er af største vigtighed at præcisere de forskellige begreber samt den retlige ramme for socialydelser af almen interesse, herunder navnlig at præcisere princippet om almen interesse, konkurrencereglerne og bestemmelserne om offentlig støtte,

I.   der henviser til, at socialydelserne under ingen omstændigheder kan reduceres til en restkategori, som er defineret ved hverken at kunne sidestilles med kommercielle tjenesteydelser eller med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, men derimod - på grund af den samfundsgruppe, de er rettet til, og de særlige karakteristika ved deres organisation, finansiering og opgaver - skal betragtes som en særlig kategori af tjenesteydelser af stor betydning for samfundet,

J.   der henviser til, at sektoren for socialydelser af almen interesse sikrer beskæftigelse til et voksende antal personer, og at stigningstakten for beskæftigelsen i denne sektor er større end gennemsnittet for andre aktivitetssektorer, at sektoren beskæftiger en stor andel kvinder, og at den rummer en række interessante modeller for faglig fleksibilitet såsom deltidsarbejde, fleksible arbejdstider eller velgørenhedsarbejde, som bør fremmes og sikres tilstrækkelig beskyttelse inden for arbejdsretten; der ligeledes henviser til, at der inden for denne sektor også forekommer rystende eksempler på manglende sikkerhed i ansættelsen, som burde undgås,

K.   der henviser til, at de sundhedsydelser, som ikke er medtaget i Kommissionens meddelelse om socialydelser af almen interesse, også er socialydelser af almen interesse og derfor har samme karakteristika og mål som disse; anerkender imidlertid deres særlige kendetegn, som skyldes sundhedstjenesters organisationskompleksitet og den finansielle byrde, som de udgør for medlemsstaternes myndigheder,

1.   glæder sig over Kommissionens initiativ, som indgår i gennemførelsen af hvidbogen om forsyningspligtydelser og har til formål at indføre en begrebsmæssig og juridisk ramme for disse ydelser; mener imidlertid ikke, at Kommissionens meddelelse om socialydelser af almen interesse indeholder en tilstrækkelig tydelig klassificering og definition af socialydelser af almen interesse, men forhaler beslutningen om den retlige ramme, som skal gælde for disse ydelser;

2.   bekræfter sin støtte til moderne og kvalitetsbaserede socialydelser af almen interesse, som bygger på værdierne lighed, solidaritet, lovlighed og respekt for menneskets værdighed samt på principperne om tilgængelighed, almenhed og effektivitet, forsvarlig økonomisk forvaltning af ressourcerne, kontinuitet, nærhed til brugerne og gennemsigtighed, og som bidrager til gennemførelsen af Fællesskabets mål som defineret i traktatens artikel 2 og 3;

3.   er overbevist om, at socialydelser af almen interesse kan styrke Lissabon-strategiens sociale dimension samt bidrage til at nå målene på den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og tackle diverse udfordringer som f.eks. globaliseringen, de industrielle ændringer, den teknologiske udvikling, de demografiske ændringer, migration eller ændring af de social- og arbejdsmarkedspolitiske mønstre og dermed bidrage til udviklingen af et socialt Europa;

4.   glæder sig over Kommissionens anerkendelse af socialydelsernes særlige karakter, som adskiller dem fra andre former for tjenesteydelser; mener imidlertid, at de organisatoriske kriterier, som ifølge ovennævnte meddelelse er kendetegnende for socialydelser af almen interesse, kun kan accepteres som foreløbige og vejledende, mens man afventer de endelige konklusioner af den høringsproces, som Kommissionen har forpligtet sig til at indlede med medlemsstaterne og udbydere og forbrugere af socialydelser af almen interesse;

5.   anser det for en fejltagelse at føre en politik, som modstiller konkurrencereglerne, bestemmelserne for offentlig støtte og markedsreglerne på den ene side og begreberne "offentlig tjenesteydelse", "almen interesse" og "social samhørighed" på den anden side; mener tværtimod, at det er nødvendigt at forene disse forskellige aspekter ved at skabe en positiv synergi mellem de økonomiske og sociale dimensioner; bekræfter imidlertid, at de gældende konkurrenceregler og bestemmelserne for offentlig støtte og for det indre marked i forbindelse med socialydelser af almen interesse skal være forenelige med de forpligtelser, som de offentlige tjenesteydelser er underlagt, og ikke omvendt;

6.   anerkender, at det i forbindelse med socialydelser af almen interesse er nødvendigt at forene to modsatrettede faktorer: dels subsidiaritetsprincippet, ifølge hvilket medlemsstaternes myndigheder har frihed til at definere, organisere og finansiere socialydelser af almen interesse, samt proportionalitetsprincippet, dels det medansvar, som Fællesskabet har i medfør af traktaten, særlig artikel 16, og tilstedeværelsen af grundlæggende fælles europæiske værdier og principper, som skal overholdes af alle, når der udarbejdes lovgivning om socialydelser af almen interesse, for at beskytte menneskerettighederne og menneskets værdighed;

7.   mener imidlertid, at der i betragtning af socialydelsernes særlige karakteristika, som hænger sammen med ydelsernes art og modtagernes situation, kravet om almen interesse og markedets manglende evne til at dække visse behov for socialydelser i konfliktsituationer, skal lægges størst vægt på beskyttelsen af begrebet "almen interesse", som er et vigtigt kendetegn ved socialydelser af almen interesse;

8.   udtrykker i den forbindelse sin bekymring over de seneste forsøg på at bringe en lovgivning og nogle principper i anvendelse i forbindelse med socialydelser af almen interesse, som almindeligvis finder anvendelse på tjenesteydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, uden at tage hensyn til de elementer og principper, som adskiller socialydelser af almen interesse fra andre tjenesteydelser;

9.   glæder sig over Kommissionens planer om at fortsætte og uddybe høringsprocessen for at præcisere anvendelsen af visse fællesskabsbestemmelser for socialydelser; mener desuden, at den foreslåede udvidede høringsproces bør afsluttes i midten af 2007, og opfordrer Kommissionen til at træffe afgørelse om, hvordan der skal følges op på denne proces, og finde frem til den bedste fremgangsmåde samt overveje behovet for et sektorspecifikt lovgivningsmæssigt forslag og vurdere, om et sådant forslag er nødvendigt og berettiget;

10.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte og fremme arbejdsformer, der er hyppigt forekommende i sektoren for socialydelser, som f.eks. beskæftigelse for kvinder, fleksible arbejdstider, deltidsarbejde og velgørenhedsarbejde, og samtidig sørge for ikke at fremme svig og usikkerhed i ansættelsen eller forårsage en forringelse af ansættelsesforholdene for arbejdstagere inden for sektoren eller bruge ukvalificeret eller dårligt kvalificeret personale; anmoder desuden Kommissionen om i løbet af hele høringsprocessen og i sin rapport at inddrage spørgsmål vedrørende integration af kønsaspektet;

11.   opfordrer i lyset af den stress, de arbejdstider (skifteholdsarbejde og natarbejde) og den farlige eller anstrengende karakter, som er kendetegnende for visse sociale tjenesteydelser, Kommissionen, medlemsstaterne og udbyderne af socialydelser af almen interesse til at udvikle faglige uddannelsesinitiativer, som er tilpasset disse forhold, og som kan afhjælpe dem, med henblik på at sikre tjenesteydelser af bedre kvalitet og forbedre arbejds- og levevilkårene for arbejdstagere i denne sektor; mener ligeledes, at de ændrede behov for socialydelser af almen interesse nødvendiggør, at de offentlige myndigheder er i stand til at sikre en højt kvalificeret efteruddannelse af socialarbejdere;

12.   bifalder Kommissionens beslutning om at høre alle de berørte aktører i forbindelse med definitionen og organiseringen af socialydelser af almen interesse; mener, at en sådan dialog vil føre til større gennemsigtighed og øge kvaliteten af disse tjenesteydelser samt styrke de principper og værdier, som ligger til grund for dem;

13.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere de mange forskellige måder, hvorpå socialydelser af almen interesse kan organiseres og forvaltes, samt de forskellige midler og metoder til finansiering af tjenesteydelserne; opfordrer ligeledes til, at der oprettes offentlig-private partnerskaber, som kan levere effektive ydelser af høj kvalitet, samtidig med at begrebet almen interesse beskyttes;

14.   henviser til, at de forskellige kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaterne har frihed til at bestemme, at socialydelser af almen interesse kan leveres af gensidige selskaber, andre sociale organisationer eller private virksomheder, hvis den private sektor kan levere ydelserne under hensyntagen til princippet om almen interesse, men mener, at den offentlige myndighed til enhver tid skal kunne kontrollere, om tjenesteudbyderne overholder de principper og værdier, som ligger til grund for socialydelser af almen interesse, samt om leveringen foregår i overensstemmelse med de krav, som de offentlige myndigheder på forhånd har fastsat;

15.   finder det glædeligt, når virksomhederne inden for rammerne af deres sociale ansvar deltager i finansiering, støtte og levering af socialydelser af almen interesse; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at inddrage arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af sådanne koncepter i overensstemmelse med skik og brug i de enkelte medlemsstater;

16.   bemærker, at visse medlemsstater ikke har ladet uddelegeringen af magtbeføjelser til de regionale og lokale myndigheder til levering af socialydelser af almen interesse følge af tilstrækkelige budgetmidler til at sikre en høj kvalitet i leveringen af disse ydelser; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at enhver overdragelse af beføjelser til de regionale eller lokale myndigheder til levering af socialydelser af almen interesse ledsages af passende budgetmidler;

17.   anbefaler, at der i Europa-Parlamentets regi indkaldes et forum bestående af de europæiske sociale organisationer og repræsentanter for Rådet og Kommissionen, som kan styre denne proces;

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
(2) EUT C 310 af 16.12.2004, s. 1.
(3) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(4) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 294.
(5) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 304.
(6) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 141.
(7) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0380.


Luftfartsaftale mellem Den Europæiske Union og USA
PDF 131kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2007 om indgåelse af en lufttransportaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side
P6_TA(2007)0071B6-0077/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til afgørelse truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet om indgåelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (KOM(2006)0169) ("udkast til aftale fra november 2005"),

-   der henviser til det nye udkast til aftale, som EU's og USA's delegationer vedtog den 2. marts 2007 i Bruxelles ("aftaleudkast af 2. marts 2007"),

-   der henviser til sin beslutning af 17. januar 2006 om en dagsorden for EU's luftfartspolitik over for tredjelande(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A. der henviser til, at EF-Domstolen har fastslået, at adskillige bilaterale luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og USA er i strid med fællesskabsrettens principper, og at indgåelse af en luftfartsaftale mellem EU og USA er den bedste måde, hvorpå fuld overholdelse af fællesskabsretten kan sikres,

B.   der henviser til, at EU og USA sammen står for ca. 60 % af verdens samlede lufttrafik, at en luftfartsaftale mellem EU og USA vil være til gavn for forbrugerne på begge sider af Atlanterhavet, og at en sådan aftale på verdensplan kan danne grundlag for yderligere liberalisering og reguleringskonvergens,

C.   der henviser til, at Rådet ikke mente, at udkastet til aftale fra november 2005, skabte lige muligheder, medmindre USA gjorde det lettere for luftfartsselskaber fra EU at få adgang til det amerikanske marked gennem investeringer og erhvervelse af andele i amerikanske luftfartsselskaber,

D.   der henviser til, at det amerikanske transportministerium svarede ved at udsende en bekendtgørelse, som lemper fortolkningen af det lovkrav, ifølge hvilket amerikanske luftfartsselskaber skal være under faktisk kontrol af borgere i USA, men at det i december 2006 besluttede at trække denne bekendtgørelse tilbage efter at have gennemgået de talrige kommentarer fra offentligheden, herunder fra USA's Kongres,

E.   der henviser til, at dette førte til en ny forhandlingsrunde, der mundede ud i aftaleudkastet af 2. marts 2007,

F.   der henviser til at konvergens mellem bestemmelserne er særlig vigtig i en sådan aftale, navnlig hvad angår bestemmelser om sikkerhed, sikring, miljø og arbejdstagernes sociale rettigheder,

Generelle principper

1.   anerkender betydningen af en luftfartsaftale mellem EU og USA ikke kun på grund af selve aftalen, men også som et godt eksempel for kommende aftaler;

2.   glæder sig derfor over aftaleudkastet af 2. marts 2007 som et vigtigt skridt hen imod et integreret transatlantisk luftfartsmarked, som vil være til gavn for forbrugerne;

3.   ville have foretrukket, at der var indgået en afbalanceret samlet aftale, der dækkede alle aspekter af markedsåbning og reguleringskonvergens i stedet for en trinvis tilgang med delaftaler;

4.   glæder sig derfor over artikel 21 i aftaleudkastet af 2. marts 2007, som indeholder en dagsorden og en klar tidsplan for forhandlingerne om en anden etape-aftale, der omfatter bestemmelser, som giver parterne mulighed for at suspendere de rettigheder, der er omhandlet i første etape-aftalen, hvis der 30 måneder efter indledningen af forhandlingerne om en anden etape-aftale ikke er indgået en sådan aftale;

5.   opfordrer transportministrene til at undertegne aftaleudkastet af 2. marts 2007 på Rådets samling den 22.-23. marts 2007;

Markedsåbning

6.   understreger, at en ny luftfartsaftale mellem EU og USA skal være afbalanceret, hvad angår markedsadgang, og at den skal omhandle spørgsmål som cabotage, etableringsret, ejerskab og de facto-kontrol og statsstøtte;

7.   glæder sig derfor bl.a. over bestemmelserne i det aftaleudkastet af 2. marts 2007 om ejerskab, investering og kontrol (bilag 4), om franchising og branding (bilag 5) og om adgang for EU's luftfartsselskaber til Fly America-programmet;

8.   beklager imidlertid, at der ikke er sket fremskridt med hensyn til cabotage, og at EU's luftfartsselskabers muligheder for at udøve effektiv kontrol over et amerikansk luftfartsselskab selv med de udvidede ejerskabsbestemmelser stadig er begrænsede;

9.   understreger, at statsstøtte til luftfartsselskaber kan forvride konkurrencen, og opfordrer begge parter til at begrænse brugen mest muligt, men glæder sig samtidig over de procedurer, som parterne kan anvende til at underrette hinanden og drøfte de foranstaltninger, de hver især har truffet;

Reguleringskonvergens

10.   bemærker, at udviklingen, hvad angår reguleringskonvergens, kun delvis er behandlet i aftaleudkastet af 2. marts 2007, og at den i høj grad er overladt til Det Blandede Udvalg;

11.   bemærker endvidere, at den i aftaleudkastet af 2. marts 2007 omhandlede reguleringskonvergens hovedsaligt vedrører bestemmelser om sikkerhed og i begrænset omfang miljømæssige og sociale aspekter;

Sikkerhed

12.   glæder sig over samarbejdet mellem de ansvarlige myndigheder i EU og USA på luftfartsområdet, både EU-plan og på føderalt plan i USA samt på medlemsstatsplan og mellemstatsligt plan;

13.   påpeger betydningen af den europæiske sortliste over luftfartsselskaber, der ikke opfylder standarderne, og det amerikanske system for kontrol med standarder for luftfartsselskaber og opfordrer begge parter til at udveksle oplysninger på dette område;

14.   påpeger sikkerhedsforanstaltningernes vigtighed for luftfarten, men advarer mod overdrevne eller ukoordinerede foranstaltninger, der ikke er baseret på en passende risikovurdering;

15.   opfordrer Kommissionen og USA til at kontrollere effektiviteten af de yderligere sikkerhedsforanstaltninger (Security), der har været anvendt siden 2001 med henblik på at fjerne omkostningskrævende overlapning og mangler i sikkerhedskæden;

16.   understreger, at de europæiske og amerikanske borgeres privatliv bør respekteres, når personoplysninger om passagerer udveksles mellem EU og USA, i overensstemmelse med kriterierne i Parlamentets beslutninger af 13. marts 2003(2) og 7. september 2006(3); understreger i denne forbindelse vigtigheden af snarest at nå frem til verdensomspændende standarder for beskyttelse af data og privatliv;

17.   anbefaler det såkaldte one-stop security-koncept, hvormed der foretages kontrol af passagerer og bagage ved rejsens begyndelse, og ikke igen ved hver enkelt transfer;

Miljø

18.   anerkender, at luftfartssektoren på mange måder påvirker miljøet negativt, navnlig som kilde til støj, at den som andre transportformer i væsentlig grad bidrager til ændringerne i klimaet, og at konsekvenserne vil øges i takt med væksten inden for luftfartssektoren;

19.   bemærker, at bestemmelserne i artikel 15 i aftaleudkastet af 2. marts 2007 især understreger de mulige skadelige virkninger af miljøforanstaltninger og behovet for at begrænse disse i stedet for at understrege behovet for miljøforanstaltninger inden for luftfarten;

20.   understreger derfor behovet for, at både EU og USA træffer effektive foranstaltninger til at begrænse luftfartens negative miljøvirkninger, uden først at udelukke regulerende, finansielle eller andre former for instrumenter til gennemførelse af dette mål;

21.   glæder sig over Kommissionens forslag om at lade luftfarten være omfattet af den europæiske ordning for handel med emissionstilladelser for at begrænse luftfartssektorens indvirkning på klimaændringerne; henviser til, at snarlige drøftelser med USA om integrering af den transatlantiske lufttrafik i den europæiske emissionshandelsordning inden 2012 er nødvendige, hvis det skal sikres, at fristerne bliver overholdt;

22.   opfordrer begge parter til at udveksle bedste praksis om støjbekæmpelse og anerkendelse af forskelle i lokale forhold;

23.   glæder sig over artikel 34 og 35 i det konsultationsmemorandum, der er knyttet til aftaleudkastet af 2. marts 2007, hvori USA og EU aftaler at arbejde sammen inden for rammerne af Organisationen for International Civil Luftfart og G8 for at begrænse flystøj og -emissioner; glæder sig over, at de ansvarlige myndigheder i EU og USA har til hensigt at styrke det tekniske samarbejde inden for klimaforskning og teknologisk udvikling, brændstofeffektivitet og reduktion af emissioner inden for lufttransport;

Socialpolitik

24.   opfordrer aktørerne i både USA og EU til at indgå i en fortløbende dialog om sociale standarder for at fremme den gensidige forståelse og samtidig at sigte mod at skabe lige vilkår og gode sociale forhold;

25.   anmoder Kommissionen om at opfordre til, at der indføjes henvisninger til den relevante internationale lovgivning om sociale rettigheder i aftalen, navnlig de arbejdstagerrettigheder, der er fastsat i Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner (ILO 1930-1999), OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder (1976, ændret 2000) og Rom-konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (1980);

26.   betoner, at EU's sociallovgivning bør finde anvendelse på arbejdstagere, der er rekrutteret og/eller arbejder i EU's medlemsstater, navnlig direktivet om høring og information af arbejdstagere (2002/14/EF, 98/59/EF og 80/987/EØF), direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart (2000/79/EF) og direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (96/71/EF);

Gennemførelse af forhandlinger

27.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet og alle de relevante interessenter underrettes og høres før og under forhandlingerne om anden etape-aftalen;

28.   glæder sig over tanken om regelmæssige møder mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og USA's Kongres med henblik på at drøfte relevante emner vedrørende en luftfartsaftale mellem EU og USA;

o
o   o

29.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og USA's Kongres.

(1) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 84.
(2) EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 381.
(3) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 250.


Ikke-spredning af kernevåben
PDF 122kWORD 41k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2007 om ikke-spredning af kernevåben og nuklear nedrustning
P6_TA(2007)0072RC-B6-0078/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den tredje samling i Den Forberedende Komité for 2010-revisionskonferencen vedrørende traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT), der finder sted i Wien den 30. april - den 11. maj 2007,

-   der henviser til, at der inden for EU er enighed om at genoplive og styrke NPT i perioden frem til den kommende NPT-gennemgangskonference i 2010,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1540 (2004) og 1673 (2006) om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD),

-   der henviser til gennemførelsen af EU's sikkerhedsstrategi, navnlig EU's strategi mod ikke-spredning, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om NPT, og navnlig den vidtrækkende beslutning af 10. marts 2005 om konferencen om revision af traktaten om ikke-spredning af kernevåben i 2005 - kernevåben i Nordkorea og Iran(1)

-   der henviser til Rådets fælles holdning 2005/329/FUSP af 25. april 2005 vedrørende gennemgangskonferencen i 2005 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at der inden for EU er overvældende enighed om at genoplive og styrke NPT i perioden frem til den kommende NPT-revisionskonference i 2010,

B.   der understreger, at den europæiske sikkerhedsstrategi, EU's strategi for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) lægger vægt på betydningen af ikke-spredning og afrustning, idet spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler beskrives som en af de største trusler for international fred og sikkerhed,

C.   der minder om, at det i rapporten fra FN's generalsekretærs Højniveaupanel om Trusler, Udfordringer og Forandring "A more secure world: Our shared responsibility" blev fremført, at vi nærmer os et punkt, hvor en ophævelse af ikke-spredningsordningen kan blive uigenkaldelig og resultere i en voldsom spredning af kernevåben,

D.   der henviser til den stigende internationale enighed om det presserende behov for nuklear nedrustning, hvilket koalitionen for nuklear nedrustning "New Agenda Coalition" har slået til lyd for, og hvilket fremgår af Rom-erklæringen fra verdenstopmødet for modtagerne af Nobels fredspris (som Mikhail Gorbatjov og Roms borgmester, Walter Veltroni, afholdt) den 30. november 2006,

E.   der understreger, at det er parlamenternes og parlamentarikernes rolle at fremme nuklear ikke-spredning og nedrustning, og som derfor glæder sig over den indsats, som det verdensomspændende parlamentariske netværk om nedrustning af atomvåben har gjort;

1.   fastholder, at NPT er hjørnestenen i den globale ikke-spredningsordning, det væsentligste grundlag for fremme af samarbejde om fredelig anvendelse af atomenergi og et vigtigt element i opfyldelsen af målet om nuklear nedrustning og generel nedrustning i overensstemmelse med NPT's artikel VI;

2.   opfordrer de stater, hvis aktiviteter er i strid med ikke-spredningsbestemmelserne, til at indstille deres uhensigtsmæssige og uansvarlige adfærd og uden forbehold at overholde deres forpligtelser i henhold til NPT; gentager sin opfordring til alle de stater, som ikke deltager i NPT, til frivilligt at overholde den og undertegne traktaten;

3.   opfordrer indtrængende både Rådet og Kommissionen til at deltage aktivt i drøftelserne på NPT-PrepCom-mødet i Wien og at yde et koordineret, væsentligt og synligt bidrag i bestræbelserne på at nå frem til et positivt resultat på NPT-revisionskonferencen i 2010;

4.   opfordrer både Rådet og Kommissionen til at præcisere, hvilke skridt de har til hensigt at træffe for at styrke NPT og fremme effektiv multilateralisme i tråd med EU-strategien fra december 2003 mod spredning af masseødelæggelsesvåben og –materialer;

5.   bekræfter, at en multilateral indsats kun kan fungere, hvis den ydes inden for rammerne af en nøje gennemtænkt målsætning om snarest muligt at skabe en verden fri for atomvåben;

6.   opfordrer Rådsformandskabet til inden revisionskonferencen i 2010 regelmæssigt at udarbejde en statusrapport om gennemførelsen af hver af de 43 foranstaltninger, som blev vedtaget med Rådets fælles holdning 2005/329/FUSP, samt en liste over de nye tilsagn, som Rådet håber at opnå på NPT-revisionskonferencen i 2010;

7.   opfordrer Rådsformandskabet til på PrepCom-mødet at fremme den række nedrustningsinitiativer, der er baseret på erklæringen om mål og principper, som blev vedtaget i slutningen af NPT-revisionskonferencen i 1995, og de 13 praktiske foranstaltninger, der blev vedtaget ved enstemmighed på NPT-revisionskonferencen i 2000, og som bør forbedres og gennemføres for at sikre fremskridt (og for at undgå tilbagegang eller stilstand);

8.   opfordrer navnlig Rådsformandskabet til at løse den hårdknude, der er opstået vedrørende udarbejdelsen af en kontrollerbar traktat om forbud mod fremstilling af fissilt materiale, at fremskynde undertegnelsen og ratificeringen af traktaten om et totalt forbud mod nukleare prøvesprængninger (CTBT) for alle landes vedkommende, navnlig de lande, hvis ratifikation er nødvendig for, at den kan træde i kraft, og til at slå til lyd for et fuldstændigt ophør af atomvåbenforsøg efter ikrafttrædelsen af CTBT, og til at prioritere vigtigheden af at begrænse risikoen for nuklear terrorisme ved at udvikle og skærpe en effektiv udførsels- og grænsekontrol med følsomt materiale, udstyr og/eller teknologi, der er relateret til masseødelæggelsesvåben;

9.   opfordrer det internationale samfund til at fremme initiativer til fordel for en international multilateral procedure for berigelse af uran under Det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) kontrol;

10.   anbefaler Europa-Parlamentet at sende en delegation til Wien for at deltage i NPT PrepCom-begivenhederne; anmoder Rådsformandskabet om at medtage repræsentanter for Europa-Parlamentet i EU-delegationen (der skabtes præcedens ved EU-delegationen til FN's konference om håndvåben i New York i 2006);

11.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær og FN's medlemsstaters regeringer og parlamenter, generaldirektøren for Det Internationale Atomenenergiagentur det parlamentariske netværk om nedrustning af kernevåben, Mayors for Peace samt til de øvrige, der deltager i tilrettelæggelsen af den internationale konference om nedrustning af kernevåben, der skal afholdes i Parlamentet den 19. april 2007.

(1) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 253.
(2) EUT L 106 af 27.4.2005, s. 32.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik