Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (KOM(2006)0594 - C6-0354/2006 - 2006/0196(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0594)(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0354/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Regionaludviklingsudvalget (A6-0246/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet
(1) Rådet udpegede i sin resolution af 7. februar 1994 om udvikling af Fællesskabets posttjenester(4) ║ foreningen af en gradvis og styret liberalisering af postmarkedet og en varig garanti for leveringen af den universelle tjeneste som et af hovedmålene for Fællesskabets politik for postsektoren.
(2) Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet(5) er der fastlagt en lovgivningsmæssig ramme for postsektoren på fællesskabsplan, herunder foranstaltninger til sikring af, at befordringspligten opfyldes, og maksimumsgrænser for de posttjenester, som medlemsstaterne med henblik på at opfylde befordringspligten kan give deres befordringspligtige virksomhed(er) eneret på, idet der skulle ske en gradvis og fremadskridende reduktion af eneretsområdet. Denne ramme omfattede også en tidsplan for beslutningerne om yderligere åbning af markedet med det formål at skabe et indre marked for posttjenester.
(3) I ║ traktatens artikel 16 understreges den plads, som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse indtager i Den Europæisk Unions fælles værdinormer, og den rolle, som de spiller med henblik på at fremme social og territorial samhørighed. I samme artikel hedder det, at der skal sørges for, at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver.
(4)Den positive indvirkning, som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse har, blev understreget i Eurobarometer-meningsmåling 219 fra oktober 2005, hvoraf det fremgik, at posttjenesterne er de tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som brugerne i EU sætter størst pris på. Således udtrykker 77 % af de adspurgte deres tilfredshed hermed.
(5)Posttjenester udfylder en vigtig rolle i forbindelse med EU's mål om social, økonomisk og territorial samhørighed, da de udgør et vigtigt redskab for kommunikation og udveksling af informationer.
(6) Foranstaltningerne på dette område bør tilrettelægges for at løse Fællesskabets opgaver efter ║traktatens artikel 2, nemlig i Fællesskabet som helhed at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig og ikke-inflationær vækst, høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til de økonomiske resultater, et højt niveau for miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.
(7)De europæiske postmarkeder har i de seneste år gennemgået dramatiske ændringer og denne udvikling er blevet fremskyndet af teknologiske fremskridt og øget konkurrence som følge af deregulering. Globaliseringen nødvendiggør en proaktiv og udviklingsvenlig holdning, således at EU's borgere kan drage fordel af denne udvikling.
(8) I konklusionerne om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien gentog Det Europæiske Råd på mødet den 22. og 23. marts 2005, at det var vigtigt at fuldføre det indre marked som middel til at fremme væksten og skabe flere og bedre job, og at effektive tjenesteydelser af almen økonomisk interesse har en væsentlig rolle at spille i en effektiv og dynamisk økonomi. Disse konklusioner har ikke mistet deres gyldighed for posttjenesterne, der har central betydning som værktøj for kommunikation og handel og for den sociale og territoriale samhørighed.
(9) I Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2006 om anvendelsen af postdirektivet(6) lægges der vægt på den samfundsmæssige betydning af effektive posttjenester og på deres vigtige rolle i forbindelse med Lissabon-strategien, og der peges på, at de hidtidige reformtiltag har medført betydelige ændringer til det bedre i postsektoren, herunder højnet kvalitet, større effektivitet og mere lydhørhed over for kunderne. I lyset af de til tider meget forskellige tendenser i udviklingen af befordringspligten i medlemsstaterne blev Kommissionen opfordret til at koncentrere sig om kvaliteten af befordringspligten og dens fremtidige finansiering under udarbejdelsen af en kommende fremadrettet undersøgelse, og som led i denne undersøgelse at foreslå en definition samt målsætningen for og en passende finansiering af befordringspligten. Det blev endvidere bemærket, at postvæsenet har en uerstattelig territorial og social betydning, da det giver universel adgang til vigtige nærtjenester.
(10) Som foreskrevet i direktiv 97/67/EF er der foretaget en fremadrettet undersøgelse, der for hver medlemsstat har vurderet, hvordan den fulde gennemførelse af det indre marked for posttjenester i 2009 vil påvirke opfyldelsen af befordringspligten. Kommissionen har desuden foretaget en grundig gennemgang af Fællesskabets postsektor og har i den forbindelse også iværksat undersøgelser af den økonomiske, sociale og teknologiske udvikling i sektoren samt foretaget omfattende høringer af de berørte parter.
Det hævdes i den fremadrettede undersøgelse, at hovedmålet, som er at give varig sikkerhed for posttjenester, der opfylder befordringspligten og lever op til de kvalitetsnormer, som medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med direktiv 97/67/EF, kan nås i 2009, uden at der er behov for et eneretsområde.
(12) Den fremadskridende og gradvise åbning af postmarkederne for konkurrence har givet de befordringspligtige virksomheder tid nok til at gennemføre den nødvendige modernisering og omstrukturering, således at de er blevet levedygtige på langt sigt på de nye markedsbestemte vilkår, og den har sat medlemsstaterne i stand til at tilpasse deres regelsæt til et mere åbent miljø. Dertil kommer, at medlemsstaterne kan benytte sig af den mulighed, der ligger i gennemførelsesperioden og den lange periode, indførelsen af effektiv konkurrence kræver, til at træffe yderligere foranstaltninger for at modernisere og omstrukturere de befordringspligtige virksomheder i det omfang, der er nødvendigt.
(13) Den fremadrettede undersøgelse viser, at eneretsområdet ikke længere bør være det foretrukne svar på spørgsmålet om, hvordan befordringspligten skal finansieres. Med denne vurdering tages der hensyn til Fællesskabets og medlemsstaternes interesse i fuldførelsen af det indre marked og dettes muligheder for at give resultater i form af vækst og beskæftigelse såvel som til deres interesse i at sikre, at der står en effektiv, samfundsmæssigt vigtig tjeneste til rådighed for alle brugere. █
(14) Der er flere drivkræfter i postsektoren, som virker hen imod ændringer, herunder efterspørgslen og skiftende behov hos kunderne, organisatoriske ændringer, automatisering og indførelse af ny teknik, de elektroniske kommunikationsmidlers fortrængningseffekt og åbning af markedet. For at leve op til konkurrencen og nye forbrugerkrav og sikre nye finansieringskilder kan postbefordrende virksomheder diversificere deres aktiviteter ved at tilbyde elektroniske erhvervstjenester eller andre informationssamfundstjenester.
(15)Udbydere af posttjenester, herunder de udpegede befordringspligtige virksomheder, anspores som følge af de nye konkurrencemæssige udfordringer til at forbedre deres effektivitet ved at tilbyde utraditionelle posttjenester (f.eks. digitalisering og elektronisk kommunikation), hvilket i sig selv vil bidrage til at forbedre konkurrenceevnen væsentligt.
(16) En gradvis markedsåbning kan, hvis den planlægges nøje, medvirke til at øge postmarkedernes samlede størrelse; derudover kan den, under forhold, der sikrer konkurrencemæssig neutralitet, bidrage til at fastholde varige arbejdspladser af høj kvalitet hos de befordringspligtige virksomheder og samtidig lette ny jobskabelse hos andre virksomheder, nye markedsdeltagere og forbundne erhvervsaktiviteter. Dette direktiv indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til at regulere beskæftigelsesvilkårene i postsektoren, hvilket dog ikke bør føre til illoyal konkurrence. Der bør i forbindelse med forberedelserne til liberaliseringen af postmarkedet tages behørigt hensyn til sociale overvejelser, navnlig for så vidt angår medarbejdere, der tidligere har været beskæftiget med at levere posttjenesterne.
17) ║ En bedre konkurrenceevne bør endvidere gøre det muligt at integrere postsektoren med alternative kommunikationsformer og at forbedre servicekvaliteten over for stadig mere krævende brugere. En yderligere åbning af markedet vil fortsat være til fordel for navnlig forbrugerne og små og mellemstore virksomheder, både som afsendere og modtagere af post, gennem højere kvalitet, flere valgmuligheder, prisnedsættelser, innovative tjenester og virksomhedsmodeller. Nutidens marked for posttjenester indgår i et større marked for meddelelser, herunder elektroniske meddelelser, hvilket der også bør tages hensyn til ved en evaluering af markedet.
(18)Postnettet i bl.a. landdistrikter, bjergområder og på øer spiller en vigtig rolle for integrationen af virksomheder i den nationale/globale økonomi og for opretholdelsen af social og beskæftigelsesmæssig samhørighed. Desuden kan postkontorerne i landdistrikterne, i bjergområder og på øer fungere som et vigtigt infrastrukturnet for den almene adgang til nye kommunikationsteknologier.
(19) Udviklingen på de tilgrænsende kommunikationsmarkeder har haft forskellige virkninger i forskellige egne af Fællesskabet og over for forskellige befolkningsgrupper og anvendelser af posttjenesterne. Den territoriale og sociale samhørighed bør opretholdes, og ud fra det hensyn, at medlemsstaterne bør kunne tilpasse visse elementer i ydelserne for at imødekomme lokal efterspørgsel ved at udnytte den fleksibilitet, der er indbygget i direktiv 97/67/EF, er det rimeligt at fastholde befordringspligten og de dertil knyttede kvalitetskrav i fuldt omfang som fastsat i nævnte direktiv. For at sikre, at markedsåbningen fortsat bliver til gavn for alle brugerne, især forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder, må medlemsstaterne holde nøje øje med markedsudviklingen. De må gennemføre alle rimelige regulerende indgreb, som direktivet åbner mulighed for, og sikre, at der fortsat står posttjenester til rådighed, som opfylder brugernes behov, herunder ved i givet fald at sikre, at der ydes et minimumsantal af tjenester på samme indleveringssted, og i særdeleshed, at der ikke sker en mindskelse af antallet af indleveringssteder for posttjenester i landlige og fjerntliggende regioner. Samtidig bør medlemsstaterne indføre og anvende passende sanktioner over for tjenesteudbyderne, der ikke opfylder deres forpligtelser.
(20)Befordringspligten, som sikres ved direktiv 97/67/EF, garanterer én indsamling og én omdeling til enhver fysisk eller juridisk persons bopæl hver arbejdsdag, også i fjerntliggende eller tyndt befolkede områder.
(21)Begrebet "bruger" omfatter individuelle forbrugere og erhvervsvirksomheder, der gør brug af befordringspligtydelser, medmindre andet er anført i direktiv 97/67/EF.
(22)Tilvejebringelsen af posttjenester af høj kvalitet bidrager i væsentlig grad til gennemførelsen af den sociale og territoriale samhørighed. Navnlig giver den elektroniske handel fjerntliggende og tyndtbefolkede områder nye muligheder for at deltage i det økonomiske liv, hvilket forudsætter tilvejebringelse af gode posttjenester.
(23) Med direktiv 97/67/EF blev der etableret en præference for, at befordringspligtens opfyldelse sikres ved udpegning af befordringspligtige virksomheder. Udviklingen af mere konkurrence med flere valgmuligheder betyder, at medlemsstaterne bør have et større spillerum, når de skal afgøre, hvad der er den mest effektive og hensigtsmæssige måde at sikre befordringspligtens opfyldelse på, uden at principperne om saglighed, gennemskuelighed, ligebehandling, proportionalitet og mindst mulig markedsfordrejning, som er nødvendige for sikringen af et frit udbud af postale tjenester på det indre marked, krænkes. Medlemsstaterne kan benytte en eller flere af følgende muligheder: befordringspligten opfyldes ved markedskræfternes hjælp; der udpeges en eller flere virksomheder, som skal opfylde forskellige dele af befordringspligten eller dække forskellige dele af det nationale område, og offentligt indkøb af tjenesterne. Såfremt medlemsstaterne vælger at udpege en eller flere virksomheder til at opfylde befordringspligten eller forskellige dele af befordringspligten, bør det sikres, at kvalitetskravene til befordringspligten opfyldes af samtlige befordringspligtige virksomheder.
(24) Det er vigtigt, at brugerne er fuldt informerede om, hvilke ydelser der er omfattet af befordringspligten, og at de virksomheder, der leverer posttjenester, er informeret om den eller de befordringspligtige virksomheders rettigheder og pligter. Medlemsstaterne bør sørge for, at forbrugerne til enhver tid er fuldt informerede om de enkelte ydelsers karakter og tilgængelighed. De nationale forvaltningsmyndigheder bør overvåge, at alle disse oplysninger stilles til rådighed. I overensstemmelse med den øgede frihed, medlemsstaterne har til at sikre varetagelsen af befordringspligten på andre måder end ved at udpege en eller flere befordringspligtige virksomheder, bør det imidlertid overlades til medlemsstaterne at afgøre, hvordan disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige.
(25) På baggrund af de foretagne undersøgelser og med henblik på at frigøre hele potentialet i det indre marked for posttjenester bør brugen af eneretsområdet og de særlige rettigheder som middel til at finansiere befordringspligten ophøre. På baggrund af situationen i medlemsstaterne bør udgangen af 2010 fastsættes som den endelige frist for afskaffelse af enerettigheder i postsektoren.
(26) I nogle medlemsstater kan det stadig være nødvendigt at finansiere de resterende nettoomkostninger ved befordringspligten eksternt. Derfor bør det gøres tydeligt, hvordan befordringspligten så kan finansieres, i det omfang dette er nødvendigt og tilstrækkelig velbegrundet, idet det overlades til medlemsstaterne at vælge, hvilken finansieringsmetode der skal benyttes. De alternative finansieringsmetoder omfatter procedurerne for offentlige indkøb, herunder udbud efter forhandling, og, i de tilfælde hvor det at opfylde befordringspligten indebærer nettoomkostninger, som bliver en urimelig byrde for den udpegede virksomhed, statslig kompensation og omkostningsudligning mellem tjenesteudbyderne og/eller brugerne på en gennemskuelig måde ved hjælp af bidrag til en udligningsfond. Medlemsstaterne kan benytte andre finansieringsmetoder, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten og forenelige med direktiv 97/67/EF, og f.eks. beslutte, at overskud på de befordringspligtige virksomheders aktiviteter uden for det område, der er omfattet af befordringspligten, helt eller delvis skal dække finansieringen af nettoomkostningerne ved befordringspligten. Uanset medlemsstaternes forpligtelse til at efterkomme traktatens bestemmelser om statsstøtte bør medlemsstaterne underrette Kommissionen om deres planer vedrørende finansieringen af nettoomkostningerne ved befordringspligten, idet dette bør fremgå af Kommissionens periodiske beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktiv 97/67/EF.
(27)Virksomheder, der varetager tjenester, som kan træde i stedet for befordringspligtydelser bør have pligt til at bidrage til finansieringen af befordringspligten i de tilfælde, hvor der oprettes en udligningsfond. For at afgøre, hvilke virksomheder det drejer sig om bør medlemsstaterne overveje, om de pågældende virksomheders ydelser set fra brugernes synsvinkel kan anses for at kunne træde i stedet for ydelser, der er omfattet af befordringspligt, under hensyntagen til ydelsernes egenskaber, herunder deres merværdiskabende egenskaber, og deres tilsigtede anvendelse. De pågældende ydelser behøver ikke besidde alle befordringspligtydelsernes egenskaber som f.eks. daglig udbringning eller landsdækkende omfang, for at man kan anse dem for at kunne træde i stedet for befordringspligtydelser, men behøver blot besidde én af befordringspligtydelsernes egenskaber. Ekspres- og kurertjenester betragtes ikke som egnede til at træde i stedet for befordringspligtydelser. Af hensyn til proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne ved fastlæggelsen af, hvilket bidrag der forlanges af disse virksomheder til omkostningerne ved at opfylde befordringspligten i en medlemsstat, benytte gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier. █
(28) Principperne om gennemskuelighed, ligebehandling og proportionalitet, som er indeholdt i direktiv 97/67/EF, skal fortsat anvendes på enhver finansieringsmekanisme og enhver afgørelse på dette område skal bygge på gennemskuelige, saglige og kontrollerbare kriterier. Nettoomkostningerne ved at opfylde befordringspligten bør således, på den nationale forvaltningsmyndigheds ansvar, beregnes som forskellen mellem nettoomkostningerne for en udpeget virksomhed ved drift med og uden denne pligt. Ved beregningen skal der tages hensyn til alle andre relevante elementer, herunder markedsmæssige fordele, som en virksomhed får ved at være udpeget til at varetage den tjeneste, der er omfattet af befordringspligten, retten til en rimelig fortjeneste og incitamenter til omkostningseffektivitet. For at undgå retsusikkerhed og sikre ensartede vilkår bør Kommissionen udsende en detaljeret vejledning, der præciserer beregningen af nettoomkostninger ved opfyldelse af befordringspligten.
(29)Medlemsstater, der har tilsluttet sig reformen af postsektoren på et senere tidspunkt, eller medlemsstater med en særlig vanskelig topografi, navnlig som følge at et stort antal øer, bør have mulighed for en yderligere overgangsperiode på to år fra afskaffelsen af ene- og særrettighederne, dog med forbehold af at Kommissionen underrettes. Under hensyntagen til denne særlige overgangsperiode og for et begrænset tidsrum og et begrænset antal tjenester bør medlemsstater, der har gennemført en fuldstændig liberalisering af deres markeder, have mulighed for at nægte monopoler, der driver virksomhed i en anden medlemsstat, adgang til at drive virksomhed på deres eget territorium.
(30) Medlemsstaterne bør have lov til at benytte generelle og individuelle tilladelser, når det er berettiget og står i et rimeligt forhold til formålet. Men som det fremhæves i den tredje beretning om anvendelsen af direktiv 97/67/EF, synes det nødvendigt yderligere at harmonisere de vilkår, der må gøres gældende, for at mindske uberettigede hindringer for levering af tjenester på det indre marked. I denne sammenhæng kan medlemsstaterne f.eks. tillade virksomheder, der leverer ydelser, der er omfattet af befordringspligten, eller ydelser, der eventuelt kan træde i stedet herfor, at vælge mellem pligten til at yde en service og pligten til at bidrage økonomisk til omkostningerne ved denne service, som ydes af en anden virksomhed, men de bør ikke længere samtidig kunne opkræve bidrag til en udligningsmekanisme og kræve opfyldelse af befordrings- eller kvalitetsforpligtelser, der skal tjene samme formål. Det bør desuden præciseres, at nogle af bestemmelserne om generelle og individuelle tilladelser ikke bør gælde for udpegede befordringspligtige virksomheder.
(31) I en situation, hvor flere postvirksomheder leverer ydelser på det område, der er omfattet af befordringspligt, bør alle medlemsstater have pligt til at vurdere, om man med det formål at fremme en effektiv konkurrence og/eller beskytte brugerne og forbrugerne ved at garantere posttjenestens generelle kvalitet bør stille visse dele af den postale infrastruktur eller visse tjenester, der normalt ydes af befordringspligtige virksomheder, til rådighed for andre virksomheder, der leverer lignende ydelser. Hvis flere befordringspligtige virksomheder driver regionale postnet, bør medlemsstaterne ligeledes undersøge og om nødvendigt sikre deres interoperabilitet med henblik på at undgå hindringer for hurtig postforsendelse. Da medlemsstaterne har forskellige juridiske og markedsmæssige situationer for disse infrastrukturelementer og tjenester, bør det kun foreskrives, at medlemsstaterne træffer afgørelse på et informeret grundlag om behovet for og omfanget og valget af reguleringsmiddel, herunder i givet fald omkostningsudligning. Denne bestemmelse indskrænker ikke medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger for at sikre adgangen til det offentlige postnetværk på gennemskuelige vilkår og uden forskelsbehandling.
(32) Da posttjenester har stor betydning for blinde og svagtseende, bør det bekræftes, at medlemsstaterne på et konkurrencepræget og liberaliseret marked bør være forpligtede til at sikre ydelse af gratis tjenester║ for blinde og svagtseende █.
(33) På et marked med kraftig konkurrence er det vigtigt at sikre, at befordringspligtige virksomheder får den nødvendige prisfleksibilitet for at sikre en varig opfyldelse af befordringspligten. Derfor er det vigtigt at sikre, at medlemsstaterne kun indfører takster, der afviger fra princippet om, at priserne skal afspejle den normale forretningsmæssige efterspørgsel og omkostninger, i begrænsede tilfælde. Dette mål nås ved fortsat at tillade medlemsstaterne at opretholde enhedstakster for styktakstpost, den tjeneste, forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder benytter mest. De enkelte medlemsstater må også opretholde enhedstakster for visse andre forsendelser for at beskytte generelle samfundsinteresser som f.eks. adgang til kultur eller regional og social samhørighed. Princippet om omkostningsægte prissætning bør ikke hindre befordringspligtige virksomheder i at anvende enhedstakster for tjenester, der er omfattet af befordringspligten.
(34)Takstbestemmelserne for befordringspligtige virksomheder, der udbyder tjenester til virksomheder, afsendere af masseforsendelser og forbehandlingsvirksomheder for post fra forskellige kunder, bør være mere fleksible.
█
(35) Overgangen til et marked med uindskrænket konkurrence og behovet for at sikre, at krydssubsidiering mellem befordringspligtige virksomheder og ikke-befordringspligtige virksomheder ikke skader sidstnævntes konkurrencefordele, gør det rimeligt fortsat at forlange, at medlemsstaterne opretholder de befordringspligtige virksomheders pligt til at føre særskilte og gennemskuelige regnskaber, idet der dog bør foretages visse tilpasninger. Denne forpligtelse har til formål at skaffe de nationale forvaltningsmyndigheder, konkurrencemyndighederne og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelser om opfyldelsen af befordringspligten og for at overvåge, at markedsforholdene er fair, indtil konkurrencen slår effektivt igennem. Samarbejde mellem de nationale forvaltningsmyndigheder om fortsat udvikling af referencer og retningslinjer på dette område bør bidrage til en harmoniseret anvendelse af disse regler.
(36) På linje med de regler, der gælder på andre serviceområder, og for at styrke forbrugerbeskyttelsen bør minimumsprincipperne for klageadgang udvides til at omfatte andre end befordringspligtige virksomheder. For at gøre klagebehandlingsprocedurerne mere effektive bør direktiv 97/67/EF tilskynde til brug af udenretlige procedurer for afgørelse af tvister, jf. Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet(7) og Kommissionens henstilling 2001/310/EF af 4. april 2001 om principper for udenretslige organer til mindelig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet(8). Øget interoperabilitet mellem de postbefordrende virksomheder som følge af adgang til visse infrastrukturelementer og tjenester og et krav om samarbejde mellem de nationale forvaltningsmyndigheder og forbrugerbeskyttelsesorganer vil yderligere fremme forbrugernes interesser. For at beskytte posttjenestebrugernes interesser i tilfælde af tyveri, bortkomst eller beskadigelse af postforsendelser bør medlemsstaterne indføre en ordning for godtgørelse og/eller kompensation.
(37) Bestemmelsen om gennemførelsesbeføjelser bør tilpasses, så den afspejler de ændringer, der er foretaget i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(9).
(38)Det udvalg, der bistår ved gennemførelsen af direktiv 97/67/EF, bør overvåge udviklingen i de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer for at sikre befordringspligtydelserne, herunder navnlig de aktuelle og forventede konsekvenser for den sociale og territoriale samhørighed. Da liberaliseringen af posttjenesterne har en særlig betydning for den regionale samhørighed, bør det ikke kun være medlemsstaterne, der er repræsenteret i dette udvalg, men også de lokale og regionale myndigheder i de enkelte medlemsstater.
(39) De nationale forvaltningsmyndigheder vil formentlig stadig skulle spille en afgørende rolle, særlig i de medlemsstater, hvor overgangen til konkurrenceforhold endnu ikke er tilendebragt. I overensstemmelse med princippet om adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver bør medlemsstaterne garantere de nationale forvaltningsmyndigheders uafhængighed og således sikre, at de kan træffe upartiske afgørelser. Dette krav om uafhængighed indskrænker hverken medlemsstaternes institutionelle autonomi og forfatningsmæssige forpligtelser eller princippet om neutralitet i forhold til de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne, jf. traktatens artikel 295. De nationale forvaltningsmyndigheder bør udstyres med alle nødvendige personale- og ekspertressourcer samt økonomiske midler til at udføre deres opgaver.
(40) Da der ofte er forskellige nationale organer involveret i udøvelsen af myndighedsopgaverne, bør det sikres, at opgavefordelingen er gennemskuelig, og at de forskellige organer, der står for reguleringen af sektoren, anvendelsen af konkurrencereglerne og løsningen af forbrugerspørgsmål, samarbejder om at udføre opgaverne effektivt.
(41)Enhver, der er genstand for en national forvaltningsmyndigheds afgørelse, bør kunne påklage afgørelsen til en instans, som er uafhængig af forvaltningsmyndigheden. Denne instans kan være en domstol. Klageproceduren berører hverken kompetencefordelingen inden for de nationale retssystemer eller juridiske enheders og fysiske personers rettigheder i henhold til national ret. Af hensyn til retssikkerheden og sikkerheden på markedet bør klagesager ikke have opsættende virkning på de nationale forvaltningsmyndigheders afgørelser.
(42) █De nationale forvaltningsmyndigheder bør samordne deres indsats for at varetage deres opgaver i henhold til direktiv 97/67/EF med forvaltningsmyndighederne i de andre medlemsstater og med Kommissionen. Dette vil fremme udviklingen af et indre marked for posttjenester og bidrage til, at direktivbestemmelserne anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, især på de områder, hvor de nationale regler, der gennemfører fællesskabsreglerne, giver de nationale forvaltningsmyndigheder væsentlige skønsmæssige beføjelser ved anvendelsen af de relevante regler. Samarbejdet kan bl.a. finde sted i det udvalg, der er nedsat ved direktivet, eller i en gruppe bestående af europæiske forvaltningsmyndigheder. Medlemsstaterne bør træffe afgørelse om, hvilke organer der er nationale forvaltningsmyndigheder i henhold til direktivet.
(43) De nationale forvaltningsmyndigheder må indsamle oplysninger fra virksomhederne på markedet for at kunne udføre deres opgaver effektivt. Anmodninger om oplysninger bør stå i et rimeligt forhold til formålet og ikke påføre virksomhederne urimelige byrder. Kommissionen kan også få behov for at indsamle oplysninger, så den kan opfylde sine forpligtelser efter fællesskabslovgivningen.
(44) Kommissionen bør regelmæssigt forelægge beretninger om anvendelsen af direktiv 97/67/EF for Europa-Parlamentet og Rådet for at holde dem orienteret om, hvordan det indre marked for posttjenester udvikler sig.
(45)Kommissionen bør yde bistand til medlemsstaterne i forbindelse med de forskellige aspekter af gennemførelsen af dette direktiv.
(46)Dette direktiv berører ikke arbejds- og ansættelsesvilkår, herunder den maksimale arbejdstid, minimumshvileperioder, betalt ferie, mindsteløn og arbejdsmiljøbestemmelser, som medlemsstaterne anvender i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, eller forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, herunder retten til at forhandle om og indgå kollektive overenskomster, retten til at strejke eller til at tage kollektive skridt i henhold til national ret og praksis, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten, og det finder heller ikke anvendelse på tjenester, der tilvejebringes af vikarbureauer. Om nødvendigt kan medlemsstaterne inddrage arbejdsvilkår i deres tilladelsesprocedurer.
(47)Medlemsstaterne bør sikre, at der er etableret tilstrækkelige indsamlings- og indleveringssteder, som tager hensyn til brugernes behov i landdistrikter og tyndtbefolkede områder. Medlemsstaterne bør fastsætte minimumsantallet af indsamlings- og indleveringssteder i disse områder, for at befordringspligten kan sikres.
(48) For at bekræfte rammen for regulering af sektoren bør udløbsdatoen for direktiv 97/67/EF ophæves. De bestemmelser, som ikke er blevet ændret ved dette direktiv, bør fortsat anvendes. De tjenester, hvortil medlemsstaterne fortsat kan give eneret i overgangsperiode, er anført i artikel 7a i direktiv 97/67/EF.
(49) Målene for dette direktiv - nemlig at tilvejebringe et indre marked for posttjenester, at sikre alle brugere et fælles mål af tjenester, der er omfattet af befordringspligt, og at fastsætte harmoniserede principper for reguleringen af postsektoren - kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne af den nødvendige indsats bedre realiseres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(50) Direktiv 97/67/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(51) Dette direktiv er foreneligt med andre gældende fællesskabsretsakter om tjenesteydelser. Ved en konflikt mellem dette direktiv og en anden fællesskabsretsakt, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(10) har nærværende direktiv og dets bestemmelser forrang og gælder uindskrænket for postsektoren.
(52) Dette direktiv indskrænker ikke anvendelsen af traktatens regler om konkurrence og fri udveksling af tjenesteydelser. Hvis finansieringsmekanismer indebærer, at der ydes støtte fra en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, jf. traktatens artikel 87, stk. 1, indskrænker dette direktiv ikke medlemsstaternes pligt til at overholde traktatens statsstøtteregler -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Direktiv 97/67/EF ændres║ således:
1) Artikel 1, andet led, affattes således:
"
-
betingelserne for levering af posttjenester
"
2) Artikel 2 ændres således:
a)
Nummer 6 affattes således:"
6)
postforsendelse: adresseret forsendelse i den endelige form, hvori den skal befordres af en postbefordrende virksomhed. Ud over brevforsendelser omfatter sådanne forsendelser bl.a. bøger, kataloger, aviser og tidsskrifter samt postpakker indeholdende varer med eller uden kommerciel værdi.
█
b)Nummer 19, afsnit 1, affattes således: "19) Væsentlige krav: ikke-økonomiske hensyn til almenhedens interesse, som kan foranledige en medlemsstat til at stille betingelser for levering af posttjenester. Sådanne hensyn er brevhemmeligheden, postnettets sikkerhed i forbindelse med transport af farligt gods og respekten for arbejds- og ansættelsesvilkår og sociale sikringsordninger i henhold til lov eller administrative bestemmelser og/eller kollektive overenskomster mellem nationale arbejdsmarkedsparter samt i begrundede tilfælde databeskyttelse, miljøbeskyttelse og regionalplanlægning.""
c)
Følgende tilføjes som nummer 20:"
20)
styktaksttjenester: posttjenester, hvis takst er fastsat i befordringspligtige virksomheders almindelige forretningsbetingelser og gælder for enkelte postforsendelser
"
3) I artikel 3, stk. 3, første afsnit, affattes den indledende tekst således:
"
3.Medlemsstaterne sørger for, at de tjenester, der er omfattet af befordringspligten, leveres på alle hverdage og mindst fem dage om ugen, medmindre der efter den nationale forvaltningsmyndigheds skøn foreligger ekstraordinære omstændigheder eller geografiske forhold, og dette omfatter mindst:
"
4) Artikel 4 affattes således:
"
Artikel 4
1. Hver medlemsstat sørger for, at befordringspligtens opfyldelse garanteres, og meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger den træffer med dette formål. Det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 21, underrettes om medlemsstaternes foranstaltninger for at sikre, at befordringspligten opfyldes, og overvåger udviklingen i disse foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne kan vælge at udpege en eller flere virksomheder som befordringspligtige virksomheder for en del af eller hele det nationale område og for forskellige dele af de posttjenester, der er omfattet af befordringspligten. Når de gør det, fastlægger de under overholdelse af fællesskabsretten, hvilke forpligtelser og rettigheder disse virksomheder skal have, og offentliggør disse forpligtelser og rettigheder. Medlemsstaterne træffer navnlig foranstaltninger for at sikre, at vilkårene for tildeling af befordringspligtopgaven bygger på principperne om saglighed, ligebehandling, proportionalitet og mindst mulig markedsfordrejning, og at udpegningen som befordringspligtig virksomhed er tidsbegrænset. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den eller de udpegede befordringspligtige virksomheders navn.
"
5) I artikel 5, stk. 2, ændres "artikel 36 og 56" til "artikel 30 og 46".
6) Artikel 6 affattes således:
"
Artikel 6
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvordan oplysningspligten, jf. stk. 1, vil blive opfyldt. Medlemsstaterne sikrer, at brugerne og postbefordrende virksomheder jævnligt får tilstrækkelig detaljerede og ajourførte oplysninger fra den eller de befordringspligtige virksomheder om udbuddet af befordringspligtbelagte tjenester, navnlig hvad angår de generelle vilkår for adgang til tjenesterne samt priser og kvalitetsniveau. Disse oplysninger offentliggøres på passende måde.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvordan oplysningspligten, jf. stk. 1, vil blive opfyldt.
"
7) Overskriften på kapitel 3 affattes således:
"
KAPITEL 3
Garanteret finansiering af befordringspligten
"
8) Artikel 7 affattes således:
"
Artikel 7
1. Med virkning fra 31. december 2010 undlader medlemsstaterne at udstede eller opretholde ene- eller særrettigheder til oprettelse og drift af postbefordrende virksomheder. Medlemsstaterne kan finansiere varetagelsen af tjenester, der er omfattet af befordringspligten, med et eller flere af de midler, der er anført i stk. 3, 4 og 5, eller med andre midler, der er i overensstemmelse med ║traktaten.
2.Medlemsstaterne sikrer, at finansieringen af befordringspligten på et fuldt liberaliseret marked for posttjenester til enhver tid er garanteret. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de skridt, de agter at tage for at opfylde denne forpligtelse.
3. Medlemsstaterne kan sørge for, at befordringspligten opfyldes ved at købe de pågældende tjenester efter de gældende regler og ordninger for offentlige indkøb, herunder ved direkte at forhandle om og indgå serviceaftaler med tjenesteudbydere.
4. Hvis en medlemsstat fastslår, at befordringspligten som omhandlet i dette direktiv medfører en nettoomkostning og udgør en urimelig økonomisk byrde for den eller de befordringspligtige virksomheder, skal den indføre en af de mekanismer, der er anført i den nationale plan, der er fremsendt til Kommissionen inden 1. januar 2010, og som indgik i Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet.
De nationale planer kan:
a)
indføre en mekanisme, hvorefter den eller de pågældende virksomheder kompenseres med offentlige midler
b)
fordele nettoomkostningerne ved befordringspligten mellem postbefordrende virksomheder og/eller brugere.
5. Når nettoomkostningerne fordeles som anført i stk. 4, litra b, kan medlemsstaterne oprette en udligningsfond, hvis midler kan skaffes ved afgifter fra postvirksomhederne eller brugerne, og som med dette formål administreres af et organ, der er uafhængigt af den eller de begunstigede organisationer. Medlemsstaterne kan gøre udstedelsen af tilladelser til postvirksomheder i medfør af artikel 9, stk. 2, betinget af, at virksomheden påtager sig enten pligt til at bidrage økonomisk til denne fond eller befordringspligt. Kun de tjenester, der er omhandlet i artikel 3, kan finansieres på denne måde.
6. Når der oprettes en udligningsfond, og når størrelsen af de økonomiske bidrag fastsættes, jf. stk. 4 og 5, sikrer medlemsstaterne, at det sker i overensstemmelse med principperne om gennemskuelighed, ligebehandling og proportionalitet. Afgørelser i henhold til stk. 4 og 5 bygger på saglige og kontrollerbare kriterier og offentliggøres.
"
9)Som artikel 7a indsættes:
"
Artikel 7a
I det omfang det er nødvendigt for at opretholde befordringspligten, kan medlemsstater, der er tiltrådt EU efter ikrafttrædelsen af direktiv 2002/39/EF*, eller medlemsstater med en lille befolkning og af en begrænset geografisk størrelse, og som derfor har særlige karakteristika, der er særlige for posttjenester, eller medlemsstater med en særlig vanskelig topografi, navnlig som følge af et stort antal øer, indtil den 31. december 2012 fortsat give de befordringspligtige virksomheder eneret på tjenester på følgende betingelser:
a)
Disse tjenester må kun omfatte indsamling, sortering, transport og omdeling af indenlandske brevforsendelser og af indgående grænseoverskridende brevforsendelser, herunder også fremskyndet omdeling, inden for begge følgende vægt- og prisgrænser: Vægtgrænsen er 50 g. Denne vægtgrænse gælder ikke, hvis prisen er lig med eller over to en halv gange den offentlige takst for en brevforsendelse på første vægtsats i den hurtigste kategori.
I det omfang det er nødvendigt for at opfylde befordringspligten, kan der fortsat gives eneret på adresserede reklameforsendelser inden for samme vægt- og prisgrænser.
I det omfang det er nødvendigt for at opfylde befordringspligten, f.eks. når visse dele af postsektoren allerede er blevet liberaliseret, eller hvor specifikke kendetegn gør sig gældende for posttjenesterne i en medlemsstat, kan der fortsat gives eneret på udgående grænseoverskridende post inden for samme vægt- og prisgrænser.
b)
Medlemsstater, der agter at anvende denne særlige overgangsordning, underretter Kommissionen herom senest tre måneder inden datoen i artikel 2, stk. 1, i direktiv ...[om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet].
c)
Medlemsstater, der ophæver deres eneretsområder efter den ...(11) og inden den 31. december 2012, kan i denne overgangsperiode nægte at give tilladelse i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, til tjenester inden for det ophævede eneretsområde til postvirksomheder, der varetager tjenester, der er omfattet af befordringspligten samt til virksomheder, der er kontrolleret af disse, og som har fået tildelt et eneretsområde i en anden medlemsstat.
____________________________
*EFT L 176 af 5.7.2002, s. 21.
"
10)Artikel 8 affattes således:
"
Artikel 8
Artikel 7 berører ikke medlemsstaternes ret til at:
—
- indføre specifikke bestemmelser i den nationale lovgivning for befordringspligtige virksomheder, for så vidt angår kravet om at levere befordringspligtydelser, i henhold til objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerede kriterier
—
- foranstalte opstilling af postkasser på offentlige steder, udstedelse af frimærker og postforkyndelse som led i retlige eller administrative procedurer i henhold til deres nationale lovgivning med henblik på opfyldelse af befordringspligten.
"
11) Overskriften på kapitel 4 affattes således:
"
KAPITEL 4
Vilkår for levering af posttjenester og adgang til postnettet
"
12) Artikel 9 affattes således:
"
Artikel 9
1. For tjenester, der ikke hører under befordringspligten som beskrevet i artikel 3, kan medlemsstaterne indføre generelle tilladelser, i det omfang det er nødvendigt for at garantere, at de væsentlige krav overholdes.
2. For tjenester, der hører under befordringspligten som beskrevet i artikel 3, samt for tjenester, som kan træde i stedet for befordringspligtydelsen, kan medlemsstaterne indføre tilladelsesprocedurer, herunder individuelle tilladelser, i det omfang det er nødvendigt for at garantere, at de væsentlige krav overholdes, og sikre de tjenester, der er omfattet af befordringspligten.
Udstedelsen af tilladelser kan:
-
i givet fald gøres betinget af en befordringspligt
-
om nødvendigt omfatte krav til de pågældende tjenesters kvalitet, tilgængelighed og udførelse, selv i de tilfælde hvor de til en vis grad overlapper befordringspligten
-
i givet fald gøres betinget af en pligt til at bidrage økonomisk til de udligningsmekanismer, der er omhandlet i artikel 7, såfremt opfyldelsen af befordringspligten medfører nettoomkostninger for den eller de befordringspligtige virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4.
3.Udstedelsen af tilladelser til andre tjenesteudbydere end udpegede befordringspligtige virksomheder kan i givet fald gøres betinget af en pligt til at bidrage økonomisk til den udligningsmekanisme, der er omhandlet i artikel 7.
Medlemsstaterne kan give disse virksomheder mulighed for at vælge mellem pligten til at bidrage til udligningsmekanismen eller opfylde en befordringspligt.
Medmindre der er tale om udpegede befordringspligtige virksomheder, jf. stk. 4, må tilladelserne ikke
-
begrænses, hvad angår antallet
█
-
kræve andre tekniske eller driftsmæssige vilkår opfyldt end dem, der er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i henhold til dette direktiv.
4. De procedurer, forpligtelser og krav, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal være gennemskuelige, tilgængelige, ikke-diskriminerende, stå i et rimeligt forhold til deres formål, være præcise og utvetydige, offentliggøres på forhånd og bygge på objektive kriterier. Medlemsstaterne sikrer, at begrundelserne for helt eller delvist at afvise en ansøgning om tilladelse meddeles ansøgeren, og de fastsætter en klageprocedure.
5.Medlemsstaterne kræver, at alle virksomheder i fuldt omfang respekterer de relevante arbejdsretlige bestemmelser, dvs. alle retlige eller kontraktuelle bestemmelser, der vedrører ansættelsesforhold, arbejdsvilkår, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, samt forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og som medlemsstaterne anvender i henhold til den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen. Medlemsstaterne forlanger ligeledes, at den udvalgte virksomhed i fuldt omgang respekterer den socialsikringslovgivning, som den er omfattet af, og kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter.
"
13) Artikel 10, stk. 1, affattes således:
"
1. Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og på grundlag af traktatens artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95, fastsætter de nødvendige foranstaltninger til harmonisering af de i artikel 9 omhandlede procedurer for levering af posttjenester til offentligheden på forretningsmæssige vilkår.
"
14) I artikel 11 ændres "artikel 57, stk. 2, artikel 66 og 100a" til "artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95".
15) Som artikel 11a og 11b indsættes:
"
Artikel 11a
Når det er nødvendigt for at beskytte brugernes interesser og/eller fremme effektiv konkurrence, og når de nationale forhold tilsiger det, sørger medlemsstaterne for, at der er gennemskuelige og ikke-diskriminerende muligheder for at få adgang til følgende dele af den postale infrastruktur hhv. posttjenesterne: postnummersystem, adressedatabase, postbokse, postkasser og brevindkast, oplysninger om adresseforandring, eftersendelse og returnering.
Artikel 11b
Dette direktiv indskrænker ikke de relevante nationale bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger eller medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger for eventuelt at sikre adgangen til det den befordringspligtige virksomheds postnetværk eller andre elementer af den postale infrastruktur på gennemskuelige vilkår og uden forskelsbehandling.
"
16) Artikel 12 ændres således:
"
Artikel 12
Medlemsstaterne sikrer, at taksterne for alle tjenester, der er omfattet af befordringspligten, fastsættes under overholdelse af følgende principper:
-
priserne skal være overkommelige og gøre tjenesterne tilgængelige for samtlige brugere uanset den geografiske situation og under hensyntagen til nationale forhold. Medlemsstaterne offentliggør de regler og kriterier, der sikrer prisoverkommeligheden på nationalt plan. De nationale forvaltningsmyndigheder overvåger den samlede prisudvikling og offentliggør med jævne mellemrum rapporter. Medlemsstaterne sikrer varetagelse af gratis postbefordring til brug for blinde og svagtseende
-
█når det er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af samfundets interesser, kan medlemsstaterne træffe afgørelse om, at der på hele deres territorium og/eller for andre medlemsstaters område kun skal anvendes enhedstakster for tjenester, der udbydes til styktakst █
—
- anvendelsen af en sådan ensartet takst udelukker ikke de befordringspligtige virksomheder fra at indgå individuelle takstaftaler med visse kunder
—
- taksterne skal være gennemsigtige og ikke-diskriminerende
-
hvis befordringspligtige virksomheder anvender særlige takster, f.eks. for tjenester for erhvervslivet, afsendere af masseforsendelser eller for virksomheder, der indsamler post fra forskellige kunder, skal de anvende principperne om gennemsigtighed og ikke-diskriminering, både med hensyn til takster og de dertil knyttede betingelser. Der skal ved taksterne tages hensyn til de omkostninger, der spares i forhold til standardtjenester, der omfatter samtlige ydelser i forbindelse med indsamling, befordring, sortering og levering af enkelte forsendelser, og de skal sammen med de dertil knyttede betingelser gælde ens over for forskellige kunder og i forholdet mellem kunder og de befordringspligtige virksomheders ligestillede tjenesteelementer. Sådanne takster skal også gælde alle andre kunder, navnlig individuelle kunder og små og mellemstore virksomheder, der sender post på lignende betingelser
"
17) Artikel 14 affattes således:
"
Artikel 14
1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de befordringspligtige virksomheders regnskaber føres i overensstemmelse med denne artikel.
2. De befordringspligtige virksomheder udarbejder i deres interne regnskabssystemer adskilte opgørelser, der gør det muligt at sondre klart mellem på den ene side tjenester og produkter, der er en del af befordringspligten og modtager fra eller bidrager til den økonomiske udligning for nettoomkostningerne ved at varetage befordringspligten, og på den anden side andre tjenester og produkter. █Sådanne interne regnskabssystemer baseres på anvendelse af ensartede og objektivt begrundede principper for produktøkonomiopgørelser.
3. De i stk. 2 nævnte regnskabssystemer skal fordele omkostningerne på følgende måde, jf. dog stk. 4:
a)
Når det er muligt, henføres omkostninger direkte til en særlig tjeneste eller et særligt produkt.
b)
Omkostninger, som ikke kan henføres direkte til en særlig tjeneste eller et særligt produkt, fællesomkostninger, fordeles således:
i)
Når det er muligt, fordeles fællesomkostningerne på grundlag af en direkte analyse af omkostningernes oprindelse.
ii)
Er det ikke muligt at foretage en direkte analyse, fordeles fællesomkostningerne på grundlag af indirekte sammenkædning med en anden omkostningskategori eller gruppe omkostningskategorier, for hvilken en direkte henførsel eller fordeling er mulig; en sådan indirekte sammenkædning baseres på sammenlignelige omkostningsstrukturer.
iii)
Kan der hverken findes en direkte eller indirekte metode til omkostningsfordeling, fordeles omkostningskategorierne på grundlag af en generel fordelingsnøgle, som beregnes ved at anvende forholdet mellem på den ene side alle omkostninger, der er henført eller fordelt direkte eller indirekte til hver enkelt af de tjenester, der er omfattet af befordringspligt, og på den anden side omkostningerne til de andre tjenester.
iv)
Fælles udgifter, der er nødvendige for at levere både tjenester, der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten, må ikke udelukkende pålægges de tjenester, der er omfattet af befordringspligten; der skal anvendes samme omkostningsfaktorer på henholdsvis tjenester, der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.
4. Andre omkostningsfordelingssystemer må kun anvendes, hvis de er forenelige med stk. 2 og er godkendt af de nationale forvaltningsmyndigheder. Kommissionen underrettes, før de tages i anvendelse.
5. De nationale forvaltningsmyndigheder sikrer, at et kompetent organ, som er uafhængigt af den befordringspligtige virksomhed, kontrollerer, at regnskaberne er i overensstemmelse med et af de omkostningsfordelingssystemer, der er nævnt i stk. 3 og 4. Medlemsstaterne drager omsorg for, at der regelmæssigt offentliggøres en erklæring om, at systemerne er fulgt.
6. Den nationale forvaltningsmyndighed stiller detaljerede oplysninger om de omkostningsfordelingssystemer, som den befordringspligtige virksomhed anvender, til rådighed og sender på anmodning disse oplysninger til Kommissionen.
7. Efter anmodning stilles detaljerede regnskabsoplysninger vedrørende disse systemer fortroligt til rådighed for den nationale forvaltningsmyndighed og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 22a.
8. Hvis en medlemsstat ikke har oprettet en mekanisme, der kan finansiere varetagelsen af de tjenester, der er omfattet af befordringspligt, jf. artikel 7, og hvis den nationale forvaltningsmyndighed har sikret sig, at ingen af de udpegede befordringspligtige virksomheder i den pågældende medlemsstat modtager åben eller skjult statsstøtte, og at konkurrencen på markedet fungerer effektivt, kan den nationale forvaltningsmyndighed beslutte at undlade at anvende kravene i denne artikel. Denne artikel finder anvendelse på etablerede befordringspligtige virksomheder, så længe der ikke er udpeget andre befordringspligtige virksomheder. Den nationale forvaltningsmyndighed underretter Kommissionen, før den træffer afgørelse herom.
"
18) Artikel 19 affattes således:
"
Artikel 19
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle postbefordrende virksomheder stiller gennemskuelige, enkle og økonomisk overkommelige procedurer til rådighed for behandling af klager fra brugere ║, særlig i tilfælde af bortkomst, tyveri, beskadigelse eller manglende overholdelse af kvalitetsstandarderne for tjenesten (herunder procedurer for placering af ansvaret, hvor to eller flere virksomheder er involveret).
2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at tvister kan afgøres retfærdigt og inden for en rimelig tid ved hjælp af de i stk. 1 omhandlede procedurer, idet der skal gøres brug af en refusions- og/eller erstatningsordning.
3. Medlemsstaterne tilskynder derudover til etablering af uafhængige ordninger for udenretlig bilæggelse af tvister mellem postbefordrende virksomheder og forbrugere.
4. Uden indskrænkning for de øvrige klagemuligheder eller retsmidler efter national lovgivning og fællesskabsretten sikrer medlemsstaterne, at brugerne enten hver for sig eller, når det er tilladt efter national ret, sammen med organisationer, der repræsenterer bruger- og/eller forbrugerinteresser, kan forelægge den kompetente nationale instans sager, hvor der ikke er fundet en tilfredsstillende løsning på brugerklager til virksomheder, der varetager tjenester, som er omfattet af befordringspligt.
5. Med henblik på bestemmelserne i artikel 16 sikrer medlemsstaterne, at de befordringspligtige virksomheder og i givet fald virksomheder, der varetager tjenester, som er omfattet af befordringspligt, sammen med den årlige beretning om kvalitetskontrollen offentliggør oplysninger om, hvor mange klager der har været, og hvordan de er blevet behandlet.
"
19) Artikel 21 affattes således:
"
Artikel 21
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
"
║
20) Artikel 22 affattes således:
"
Artikel 22
1. Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale forvaltningsmyndigheder for postsektoren, der er retligt selvstændige og driftsmæssigt uafhængige af postvirksomhederne. Medlemsstater, der bevarer ejerskab til eller kontrol over postbefordrende virksomheder, sikrer, at myndighedsopgaverne på effektiv måde er strukturelt adskilt fra de aktiviteter, der er knyttet til ejerskab eller kontrol.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke nationale forvaltningsmyndigheder de har udpeget til at varetage de opgaver, der følger af dette direktiv. De offentliggør, hvilke opgaver der udføres af de nationale forvaltningsmyndigheder, på en let tilgængelig måde, navnlig hvor disse opgaver er fordelt på flere organer. I givet fald sørger medlemsstaterne for, at disse myndigheder konsulterer og samarbejder med de nationale konkurrence- og forbrugermyndigheder om anliggender af fælles interesse.
2. De nationale forvaltningsmyndigheders særlige opgave er at sikre, at forpligtelserne i dette direktiv efterleves, navnlig ved at tilrettelægge overvågnings- og reguleringsprocedurer til sikring af, at befordringspligttjenesterne udføres. De kan også få til opgave at sikre, at konkurrencereglerne overholdes i postsektoren.
Medlemsstaternes nationale forvaltningsmyndigheder arbejder tæt sammen og bistår hinanden for at lette anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan findes effektive mekanismer, ved hjælp af hvilke enhver bruger eller postbefordrende virksomhed, som berøres af en afgørelse fra en national forvaltningsmyndighed, kan påklage afgørelsen til en klageinstans, der er uafhængig af de involverede parter. Klagesagen har ikke opsættende virkning for den nationale forvaltningsmyndigheds afgørelse, medmindre klageinstansen træffer anden afgørelse herom.
"
21) Efter artikel 22 indsættes følgende kapiteloverskrift:
"
KAPITEL 9a
Oplysningspligt
"
22) Der indsættes følgende artikel 22a:
"
Artikel 22a
1. Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af posttjenester tilvejebringer alle de oplysninger til de nationale forvaltningsmyndigheder, herunder økonomiske oplysninger og oplysninger om udførelsen af befordringspligttjenester, som ║er nødvendige for, at de nationale forvaltningsmyndigheder kan sikre overholdelsen af dette direktiv og afgørelser truffet i medfør af det.
█
2. Alle virksomheder tilvejebringer oplysningerne, så snart de anmodes herom og om nødvendigt fortroligt, inden for de frister og med den detaljeringsgrad, som den nationale forvaltningsmyndighed forlanger. Den nationale forvaltningsmyndighed udbeder sig ikke flere oplysninger, end rimeligt er i forhold til den opgave, den skal løse, og oplysningerne anvendes kun til de formål, hvortil der blev anmodet om oplysninger. Den nationale forvaltningsmyndighed begrunder sin anmodning om oplysninger.
"
23) Artikel 23 affattes således:
"
Artikel 23
Kommissionen forelægger første gang senest den 31. december 2011 og derefter hvert fjerde år Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om, hvordan direktivet er blevet anvendt, bl.a. med relevante oplysninger om udviklingen i sektoren, herunder særlig den økonomiske, sociale og teknologiske udvikling, udviklingen i beskæftigelsesmønsteret og posttjenesternes kvalitet. Sammen med beretningen forelægges eventuelt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.
Senest tre år efter åbningen af markedet for konkurrence forelægges en separat beretning om den globale beskæftigelsesmæssige udvikling inden for sektoren og de arbejdsvilkår, der anvendes af alle operatører inden for hver enkelt medlemsstat. Beretningen gør endvidere status over de ved lov eller overenskomst vedtagne foranstaltninger. Hvis beretningen konstaterer konkurrenceforvridninger, ledsages den af forslag.
"
24)Som artikel 23a indsættes:
"
Artikel 23a
Kommissionen yder bistand til medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af dette direktiv, herunder i form af en vejledning til beregningen af eventuelle nettoomkostninger inden 1. januar 2009. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres finansieringsplaner som omhandlet i artikel 7, stk. 3, og kan forelægge undersøgelser.
"
25) Artikel 26 udgår.
26) Artikel 27 udgår.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2009. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på de områder, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.