Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. juli 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets statistiske program 2008-2012 (KOM(2006)0687 - C6-0427/2006 - 2006/0229(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM (2006)0687),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0427/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0240/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. finder, at den finansieringsramme, der er angivet i forslag til retsakter, skal være forenelig med loftet for udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme, og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006;
3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2007/EF om Fællesskabets statistiske program 2008-2012
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, beslutning nr. 1578/2007/EF)