Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Darfur og navnlig beslutningerne af 16. september 2004(1), 23. juni 2005(2), 6. april 2006(3), 28. september 2006(4) og 15. februar 2007(5),

-   der henviser til Darfur-fredsaftalen, der blev undertegnet i Abuja i Nigeria den 5. maj 2006,

-   der henviser til Tripoli-konsensussen om den politiske proces for Darfur, der vedtoges i Tripoli den 28.-29. april 2007,

-   der henviser til Den Afrikanske Unions (AU) afgørelse fra april 2004 om at etablere den afrikanske mission i Sudan (AMIS),

-   der henviser til FN's resolution 1706 (2006), hvori det foreslås at indsætte en fredsbevarende styrke på 22 000 mand i Darfur,

-   der henviser til rapporten af 12. marts 2007 udarbejdet af FN's Menneskerettighedsråds mission til Darfur om menneskerettighedssituationen i Darfur,

-   der henviser til den endelige rapport af 11. oktober 2006 udarbejdet af panelet af eksperter i Sudan, der er nedsat i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1591,

-   der henviser til, at FN's konvention om børns rettigheder er bindende og ufravigelig,

-   der henviser til undersøgelsesresultaterne fra Udviklingsudvalgets Darfur-delegation, der besøgte Sudan og Tchad i perioden 30. juni til 5. juli 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 91,

A.   er dybt bekymret over menneskerettighedssituationen i Darfur med dens utallige tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, herunder massevoldtægt, kidnapninger og tvungen fordrivelse samt krænkelser af international menneskerettighedsret, der opregnes i rapporten fra FN's Menneskerettighedsråds mission på højt plan til Darfur,

B.   der er dybt bekymret over, at konflikten i Darfur, der involverer regulære tropper, regeringsvenlige militser og oprørere, har resulteret i mindst 400 000 døde og over to en halv million fordrevne og flygtninge i de seneste tre år til trods for undertegnelsen af den ovennævnte Darfur-fredsaftale,

C.   der henviser til, at over fire millioner mennesker er ramt af konflikten i Darfur, det højeste antal nogensinde, hvoraf 2,2 mio. er internt fordrevne, og at nødhjælpsarbejdere ikke kan nå ud til 500 000 af disse internt fordrevne; der henviser til, at Sudan med sine mere end fem millioner internt fordrevne og internationale flygtninge i dag har verdens største flygtningebefolkning,

D.   der henviser til, at den våbenhvileaftale, der undertegnedes i N'djamena den 8. april 2004, hverken respekteres eller overholdes, og at der har været stigende lovløshed og større usikkerhed som følge af den manglende overholdelse af Darfur-fredsaftalen; der henviser til, at der fortsat dannes oprørsgrupper, og at der i øjeblikket er mere end 20 af disse, hvilket hæmmer hjælpearbejdet og vil gøre det vanskeligt at indlede fredsforhandlinger,

E.   der henviser til, at FN i øjeblikket anser krisen i Darfur for at være den største humanitære krise i verden,

F.   der henviser til, at arbejdsvilkårene for de humanitære organisationer aldrig har været værre, og at der fortsat sker vilkårlige overfald på civile og nødhjælpsarbejdere; der henviser til, at 19 nødhjælpsarbejdere blev dræbt i 2006, og at 18 soldater fra AMIS også mistede livet, hvoraf de ni døde inden for den seneste måned, og til, at der allerede i år er sket bagholdsangreb på 74 nødhjælpskøretøjer, mens 82 nødhjælpsarbejdere er blevet midlertidigt bortført,

G.   der henviser til, at seksuelle overgreb mod kvinder og børn er blevet anerkendt som en forbrydelse mod menneskeheden, men at voldtægt fortsat anvendes straffrit som et krigsvåben af visse parter i Darfur-konflikten; der henviser til, at ofre, der anmelder overgreb risikerer at blive retsforfulgt under sudansk lov, idet beviserne skal bekræftes af fire mandlige vidner,

H.   der henviser til, at tortur og tvangsudskrivning af voksne og børn er blevet et gennemgående træk ved menneskerettighedskrænkelserne og krænkelserne af den internationale menneskerettighedsret i Darfur, og at ofrene er for skræmte til at anmelde krænkelserne,

I.   der henviser til, at det fastsættes i FN's doktrin om "beskyttelsesansvar", at andre har ansvaret for den nødvendige beskyttelse, såfremt de nationale myndigheder åbenlyst ikke formår at beskytte deres befolkninger mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden,

J.   der henviser til, at AMIS" mandat er blevet forlænget indtil slutningen af 2007, og at den blandede fredsbevarende styrke tidligst vil blive indsat i 2008, der henviser til, at AMIS er den eneste styrke i området, der har mandat til at beskytte de civile, indtil den blandede fredsbevarende styrke indsættes,

K.   er meget bekymret over, at der i øjeblikket leveres våben og al slags militært udstyr til Sudan, og over brugen af disse i den nuværende menneskerettighedskrise og humanitære krise i den sudanske provins Darfur, som dokumenteres af FN's ekspertpanel og Amnesty International

L.   der bemærker, at konflikten i Darfur - sammen med straffriheden - i stigende grad påvirker stabiliteten i regionen og derfor udgør en trussel mod den internationale fred og sikkerhed,

M.   der henviser til, at krisen i Tchad er en del af en større regional krise, men at krisen også selv er vigtig og derfor bør behandles som en krise i sig selv, der henviser til, at den tchadiske regering ikke formår at opfylde sin forpligtelse til at beskytte de civile, og til, at der i øjeblikket befinder sig 230 000 flygtninge i lejre i Tchad, og at 190 000 tchadiske borgere er blevet tvunget til at forlade deres hjem,

N.   der henviser til, at FN i 2006 gav mandat til en multidimensionel styrke i Tchad, og at der siden da ikke er blevet gjort fremskridt med hensyn til grupperingen af denne styrke trods de civiles stigende og væsentlige behov for beskyttelse,

O.   der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) i 2005 startede en efterforskning af de forbrydelser, der er blevet begået i Darfur, og den 2. maj 2007 udstedte arrestordrer mod Harun Muhammad Harun og Ali Kushayb, der er mistænkte for at have begået i alt 51 krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder mord, voldtægt, tortur og forfølgelse af civile i Darfur,

P.   der henviser til, at Kina den 10. maj 2007 udnævnte Liu Giujin til særlig udsending i Darfur, der henviser til, at Kina erklærede sig villig til at sende ingeniører til området for at støtte FN-støttede fredsbevarende styrker i forlængelse af, at landet i slutningen af 2006 havde støttet en blandet fredsbevarende styrke fra Den Afrikanske Union (AU) og FN, der henviser til, at Kina er vært ved de olympiske lege i 2008, er en af Sudans privilegerede handelspartnere og som fast medlem af FN's Sikkerhedsråd er særligt forpligtet til at skabe fred i Darfur,

Q.   der henviser til, at FN" i sin seneste miljøprogramrapport gør opmærksom på, at ørkenspredningen i de seneste 40 år er sket med en gennemsnitlig hastighed på 100 km, og at 12 % af skovene er forsvundet på 15 år, mens der på sårbare jorder i Sudan er sket overgræsning,

R.   der henviser til, at olieindtægterne har fået det nationale budget til at stige fra 900 mio. $ i 1999 til mere end 2,5 mia. USD i 2003, og at disse indtægter ifølge prognoserne vil øge stigningen til 11,7 mia. USD i 2007,

S.   der henviser til, at der ifølge den globale fredsaftale skal afholdes valg i 2009,

1.   beklager menneskerettighedssituationen i Darfur, hvor konflikten direkte har berørt mere end fire en halv millioner mennesker, og at mere end tre millioner mennesker er afhængige af fødevarehjælp;

2.   opfordrer FN til at handle i overensstemmelse med sit "beskyttelsesansvar" og basere sin indsats på den sudanesiske regerings manglende evne til at beskytte befolkningen i Darfur imod krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden samt dens manglende humanitære bistand til befolkningen;

3.   kræver, at medlemsstaternes regeringer, Rådet og Kommissionen påtager sig deres ansvar og sætter alt ind på at yde effektiv beskyttelse af Darfurs befolkning mod en humanitær katastrofe;

4.   opfordrer den sudanske regering og oprørsbevægelserne til at sikre, at de mennesker, der er berørt af konflikten, får sikker og uhindret adgang til nødhjælpen, og til at overholde den internationale humanitære ret; glæder sig over den sudanske regerings og FN's undertegnelse den 28. marts 2007 af den fælles erklæring om lettelse af de humanitære aktiviteter i Darfur og kræver en fuld gennemførelse heraf;

5.   opfordrer alle parter til straks at respektere våbenhvilen og fordømmer enhver overtrædelse af våbenhvileaftalerne, navnlig enhver form for vold mod den civile befolkning og de aktioner, der har den humanitære bistand som mål; insisterer på, at den sudanske regering standser sine bombardementer i Darfur-området og afvæbner Janjaweed-militsen, bemærker, at en reel udviklingspolitik over for og i Sudan ikke er mulig uden sikkerhed;

6.   glæder sig over, at den sudanske regering den 12. juni 2007 accepterede den blandede fredsbevarende styrke fra AU og FN, men minder om, at den sudanske regering tidligere har indgået forpligtelser til at tillade indsættelse af den blandede styrke i Sudan, som den bagefter ikke har overholdt; understreger betydningen af at gøre passende forberedelser til den blandede styrke og af hurtigst muligt at indsætte denne styrke samt fortsætte samarbejdet med de sudanske myndigheder; kræver derfor, at den blandede AU-FN-styrke indsættes med et mandat, der gør det muligt for den på effektiv vis at beskytte civile; påpeger, at enhver løsning af konflikten vil være af politisk og ikke militær karakter;

7.   minder den sudanske regering om, at den har det primære ansvar for at skabe sikkerhed i landet, og at aktioner fra det internationale samfunds side ikke skal bruges som påskud til at fralægge sig dette ansvar;

8.   indser, at selv en hurtig indsættelse sandsynligvis ikke vil gøre det muligt at have et væsentligt større antal styrker klar inden foråret 2008, og at der i mellemtiden efter al sandsynlighed fortsat vil ske drab og andre overfald;

9.   opfordrer derfor EU og andre internationale donorer til omgående at yde ekstra støtte til AMIS under dens nuværende struktur, herunder såvel langsigtede finansieringsforpligtelser som den meget tiltrængte tekniske støtte i overgangsperioden, indtil den blandede styrke er blevet indsat; kræver en dybdegående undersøgelse af det forhold, at mindst nogle AMIS-soldater i mange måneder ikke har modtaget deres løn;

10.   mener, at der straks bør etableres et område over Darfur, der ikke må overflyves af militærfly, for at beskytte civilbefolkningen og nødhjælpsarbejderne, gøre det muligt at fortsætte hjælpearbejdet samt at forsøge at sikre, at den sudanske regering uforbeholdent overholder sine løfter om at lade en blandet styrke indsætte;

11.   opfordrer EU og det internationale samfund til at indkalde til fredsforhandlinger for at forbedre indholdet af Darfur-fredsaftalen og gøre den acceptabel for alle parter; opfordrer de internationale aktører til at holde alle parter ansvarlige for den aftale, der bliver resultatet af fredsforhandlingerne; opfordrer indtrængende alle parter i Darfur-konflikten til at vise deres vilje til at finde en fredelig løsning på krisen ved straks at gennemføre aftalen;

12.   opfordrer EU, FN og AU til sammen at gå forrest i bestræbelserne på at løse konflikten i Darfur og prioritere en omfattende fredsproces, der bør omfatte høring og repræsentation af Darfurs stammer, samfund af internt fordrevne personer, kvindegrupper og andre civilssamfundsgrupper, alle politiske grupper, herunder såvel oppositionsgrupper som relevante regionale aktører, og dermed gøre det muligt at skabe varig fred;

13.   opfordrer Det Sudanske Folks Befrielsesbevægelse (SPLM) til at hjælpe med at samle alle oprørsgrupper i Darfur med henblik på deres deltagelse i de internationale forhandlinger, og opfordrer det internationale samfund til at lægge pres på oprørsgrupperne til at forene sig; opfordrer endvidere den sudanske regering til at give oprørerne tid til at omgruppere sig,

14.   opfordrer indtrængende den sudanske regering til at udarbejde en køreplan for genbosættelse af internt fordrevne personer og flygtninge, erstatning og tilbagegivelse af deres ejendele, en særlig fond for voldtægtsofre, kvinder, der er blevet vist bort af deres familier eller har født børn som følge af en voldtægt, og for rehabilitering af disse personer;

15.   opfordrer den tchadiske og sudanske regering til at overholde de forpligtelser, som de indgik for nylig, til at standse deres støtte til bevæbnede bevægelser og arbejde på at forbedre deres forbindelser;

16.   kræver, at der omgående indsættes en international styrke i Tchad, der proaktivt kan beskytte både flygtninge og internt fordrevne personer og andre sårbare grupper mod vold og stabilisere den sikkerhedsmæssige situationen, således at adgangen til humanitær hjælp forbedres; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at samordne de diplomatiske bestræbelser på at tilskynde præsident Deby til at acceptere indsættelsen af en FN-styrke i Tchad;

17.   opfordrer den sudanske regering til fuldt ud at samarbejde med ICC for at sætte en stopper for straffriheden; opfordrer derfor indtrængende den sudanske regering til at arrestere Ahmad Muhammad Harun, minister for humanitære anliggender, og Ali Kushayb, leder af Janjaweed-militsen, og overgive dem til ICC; opfordrer AU og Den Arabiske Liga til at lægge pres på den sudanske regering til at gøre dette;

18.   mener, at det er af helt afgørende betydning, at den globale fredsaftale med den sydlige del gennemføres ordentligt, og bemærker, at der endnu ikke er indgået nogen aftale om grænselinjer og deling af rigdomme; påpeger, at en vellykket gennemførelse af den globale fredsaftale og den aftale, der blev indgået med den østlige del vil bidrage til at skabe den tillid, der vil være nødvendig for enhver holdbar politisk aftale om Darfur;

19.   fordømmer den sudanske regerings grove overtrædelse af FN's våbenembargo;

20.   opfordrer medlemsstaterne til straks at indføre strengere overvågnings- og verifikationsprocedurer for at sikre overholdelse af FN's Sikkerhedsråds ovennævnte resolution 1591 (2005) og Rådets fælles holdning 2005/411/FUSP af 30. maj 2005 om restriktive foranstaltninger over for Sudan, således at procedurerne finder anvendelse på EU-borgere, EU-virksomheder, EU-fonde og EU-fartøjer og -fly, eller virksomheder, der opererer under EU's territoriale jurisdiktion med hensyn til:

21.   opfordrer EU og andre internationale aktører til at anvende målrettede sanktioner, herunder foranstaltninger til tackling af erhvervsaktiviteter, der får konflikten til at blusse op, over for enhver part, herunder regeringen, der overtræder våbenhvilen eller angriber civile, fredsbevarende styrker eller humanitære aktioner, og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bringe straffriheden til ophør ved at gennemføre målrettede økonomiske sanktioner, herunder indrejseforbud og fastfrysning af aktiver;

22.   støtter ærkebiskop Emeritus Desmond Tutus erklæring om, at Sudans regering nu må være underlagt strenge og effektive sanktioner, indtil lidelserne ophører; opfordrer AU til at støtte en sådan en handling over for dem, der er ansvarlige for, at volden fortsætter i Sudan;

23.   opfordrer FN's generalsekretær Ban Ki-moon til at lægge større pres på den sudanske regering for at få den til at rette sig efter de holdninger, som FN's Sikkerhedsråd har truffet, og understrege, at manglende overholdelse af FN's beslutninger vil føre til strafforanstaltninger;

24.   glæder sig over, at der er tegn på, at Kina nu er mere villig til at fremme freden i Darfur, og opfordrer Kina, der aftager 80 % af den mængde olie, som Sudan eksporterer, til på ansvarlig vis at bruge sin indflydelse i området til at sørge for, at den sudanske regering opfylder de forpligtelser, den har indgået i forbindelse med den globale fredsaftale og Darfur-fredsaftalen; opfordrer endvidere Kina til at standse våbeneksporten til Sudan og ophøre med at blokere for vedtagelsen af målrettede sanktioner over for den sudanske regering i FN's Sikkerhedsråd;

25.   opfordrer den sudanske regering til at behandle miljøspørgsmål og navnlig reducere de miljøpåvirkinger, der forårsages af landets olieindustri og landbrugets metoder, samt forhindre lokale konflikter vedrørende naturressourcer;

26.   opfordrer den sudanske regering til at offentliggøre størrelsen af landets olieindtægter på en gennemskuelig måde og opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde europæiske virksomheder til at afvikle deres interesser og afstå fra at have midler i Sudan;

27.   påpeger, at magt og rigdom, der takket være olieindtægterne er blevet større, er meget koncentreret i den centrale del, hvilket er ufordelagtigt for befolkningen i yderområderne;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, medlemsstaternes stats- og regeringschefer, Sudans regering og parlament, FN's Sikkerhedsråd, stats- og regeringscheferne i Den Arabiske Liga og regeringerne i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Den Afrikanske Unions institutioner.

(1) EUT C 140 E af 9.6.2005, s. 153. (2) EUT C 133 E af 8.6.2006, s. 96. (3) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 320. (4) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 397. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0052. (6) EFT L 159 af 30.6.2000, s. 1.