Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 2006,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 113,

-   der henviser til artikel 15 i Protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som er bilag til traktaten,

-   der henviser til sin beslutning af 2. april 1998 om demokratisk ansvar i ØMU'ens tredje fase (1),

-   der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om revisionen af Den Internationale Valutafonds strategi(2),

-   der henviser til sine beslutninger af 6. juli 2006 om den amerikanske efterretningstjenestes overvågning af bankoverførselsdata fra SWIFT-systemet(3) og af 14. februar 2007 om SWIFT, PNR-ordningen og den transatlantiske dialog om disse spørgsmål(4),

-   der henviser til sin beslutning af 15. februar 2007 om den økonomiske situation i EU - den foreløbige rapport om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2007(5),

-   der henviser til sin beslutning af 26. april 2007 om de offentlige finanser i ØMU i 2006(6),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen om fem år med eurosedler og euromønter (KOM(2006)0862),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen om årsrapporten for 2007 om euroområdet (KOM(2007)0231),

-   der henviser til ECB's "Financial Stability Review" fra december 2006 og dens rapport om "Financial Integration in Europe" fra marts 2007,

-   der henviser Kommissionens økonomiske prognoser for foråret fra den 7. maj 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0266/2007),

A.   der henviser til, at euroområdets BNP steg med 2,7 % i 2006 i forhold til 1,4 % i 2005, hvilket ikke berettiger til at lade stå til, selvom det er det bedste resultat siden 2000, mens inflationen på 2,2 % var uændret i forhold til 2005,

B.   der henviser til, at den indenlandske efterspørgsel, navnlig investeringerne, var den vigtigste drivkraft bag den stigende vækst i euroområdet,

C.   der henviser til, at stigningen i energipriserne, som begyndte i 2005, ikke gav anledning til indenlandsk inflationspres, eftersom lønstigningen forblev moderat, og der ikke konstateredes nogen anden runde-effekter,

D.   der henviser til, at henstillingerne i Parlamentets tidligere beslutningsforslag om ECB's årsberetning vedrørende gennemsigtighed i forbindelse med afstemninger og offentliggørelse af korte referater endnu ikke er efterkommet,

E.   der henviser til, at Parlamentet ønsker at bidrage til at styrke ECB's og euroområdets rolle og autoritet på den internationale scene,

F.   der henviser til, at der har været mange ansøgere til højtstående stillinger i Den Internationale Valutafond (IMF), Verdenshandelsorganisationen og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, helt modsat stillingerne i Verdensbanken,

G.   der henviser til, at ECB i 2006 fortsatte med at justere renterne, som siden december 2005 er blevet forhøjet otte gange, med 200 basispoint op til de nuværende 4 %,

H.   der henviser til, at væksten forventes at aftage noget til 2,6 % i 2007, hvilket er en følge af stramningen af pengepolitikken, med en inflationsnedgang til 1,9 %,

I.   der henviser til, at USA's underskud på de løbende poster i 2006 fortsatte med at stige til 6,5 % af BNP, og at Eurosystemet fortsat understreger den risiko og usikkerhed, der er forbundet med de vedvarende store underskud på betalingsbalancens løbende poster,

J.   der henviser til, at de store globale ubalancer fortsat udgør en risiko for valutakursudviklingen og den økonomiske vækst på verdensplan, og at det er afgørende, at der bliver gjort noget ved disse risici,

K.   der henviser til, at eurokursen i 2006 steg med 11,4 % i forhold til den amerikanske dollar, 12,4 % i forhold til den japanske yen og 8 % i forhold til den kinesiske renminbi,

Monetær og økonomisk udvikling

1.   konstaterer, at det økonomiske opsving i euroområdet er blevet en selvbærende proces, primært drevet af den indenlandske efterspørgsel; bemærker, at der blev skabt 2 millioner job i 2006, og at arbejdsløsheden faldt fra 8,4 % til 7,6 %, men anfører, at strukturelle hindringer, navnlig manglen på offentlige og private investeringer i visse nøglesektorer som f.eks. forskning, uddannelse og kursusvirksomhed, fortsat bidrager til den uacceptabelt høje arbejdsløshed, og at erhvervsfrekvensen stadig er lav efter international målestok;

2.   understreger, at enhver yderligere forhøjelse af renten på baggrund af det seneste opsving bør ske med forsigtighed for ikke at sætte den økonomiske vækst på spil; påpeger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne både gennemfører de nødvendige strukturreformer og investeringsaktiviteter for at støtte det økonomiske opsving;

3.   mener, at det stadig er for tidligt at skelne mellem den konjunkturbetingede og den strukturelle dimension i dette opsving; er imidlertid af den opfattelse, at visse strukturreformer, der er mere omfattende end hidtil antaget, allerede kan have ført til vækst; finder, at et sådant opsving bør opfattes som et incitament til at gennemføre nationale reformer, der er tilpasset til de enkelte lande, navnlig inden for forskning, innovation og uddannelse, for at øge euroområdets vækstpotentiale;

4.   bemærker den lave vækst i arbejdskraftproduktiviteten og mener, at det er afgørende, at lønningerne stiger i takt med produktivitetsudviklingen for at fastholde konkurrenceevnen i medlemsstaterne og give mulighed for jobskabelse i et ikke-inflationært klima; understreger imidlertid behovet for en mere retfærdig fordeling af frugterne af væksten; bemærker, at lønstigningerne i de seneste år har ligget markant under væksten i produktiviteten; opfordrer aktionærer og virksomhedsledere til at føre en ansvarlig politik, når det gælder lønpakker og bonusser på de øverste niveauer i virksomhederne, som har en tendens til at vokse uforholdsmæssigt i forhold til almindelige lønniveauer, hvilket sender forkerte signaler og svækker støtten til en ansvarlig lønpolitik;

5.   bemærker, at lønudviklingen ifølge ECB udgør en opadrettet risiko for prisstabiliteten; minder i denne forbindelse om, at Kommissionens Årsrapport om Euroområdet 2007 (SEC(2007)0550) gør det klart, at lønningerne i euroområdet er fortsat med at stige moderat på trods af en kraftig stigning i oliepriserne;

6.   understreger, at traktaten udtrykkeligt skelner mellem målet om prisstabilitet og målet om at støtte generelle økonomiske politikker, og at disse mål derfor ikke kan behandles som substitutter;

7.   finder, at budgetkonsolidering er afgørende og endnu mere nødvendig i gode tider for at opnå langsigtet vækst og skal udformes med henblik på at forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter; mener, at den gyldne regel, hvorefter kun investeringer kan retfærdiggøre et underskud på de offentlige finanser, er et vigtigt skridt i denne retning;

8.   konstaterer, at visse økonomier i euroområdet har klaret sig meget bedre end andre, hvad angår vækst, idet navnlig Irland, Luxembourg, Grækenland, Finland og Spanien har opnået en højere vækstrate end gennemsnittet i euroområdet; bemærker, at adskillige europæiske lande uden for euroområdet ligeledes har været kendetegnet af en højere gennemsnitlig vækstrate; mener, at der kan drages nytte af denne udvikling, og at det ville være hensigtsmæssigt, hvis ECB foretog en specifik undersøgelse af baggrunden for disse tendenser;

9.   bemærker, at den økonomiske cyklus, som medlemsstaterne i euroområdet følger, befinder sig på meget forskellige trin; anmoder ECB om at undersøge, om så store forskelle i et område med én fælles valuta kan udgøre et problem i fremtiden hvad angår stabilitet og økonomisk vækst;

10.   er bekymret over den igangværende opskrivning af euroen over for de fleste vigtige udenlandske valutaer; påpeger i denne forbindelse, at Rådet i henhold til traktatens artikel 111 har ansvaret for valutakurspolitikken, men at det ikke er specificeret, hvordan dette ansvar skal udøves; anmoder Eurogruppen, Rådet og ECB om at udøve deres respektive beføjelser fuldt ud; konstaterer, at opskrivningen indtil videre samlet set ikke har skadet eksporten fra euroområdet, men at virkningerne varierer blandt medlemsstaterne; understreger risiciene forbundet med store globale ubalancer i betalingsbalancens løbende poster, som kunne føre til yderligere forhøjelse af euroens kurs; bemærker, at der nu er bred enighed blandt de politiske beslutningstagere om, hvordan problemet med de globale ubalancer vil kunne løses; bemærker, at den indsats, som det internationale samfund og de internationale finansielle institutioner har gjort, langt fra har været tilstrækkelig; håber, at gennemførelsen af foranstaltninger til nedbringelse af budgetunderskuddet, fremme af den private opsparing i USA og opnåelse af større valutakursfleksibilitet i en række lande med overskud i det nye Asien, navnlig Kina, som skal overvåges af IMF, vil bidrage væsentligt til den gradvise fjernelse af de globale ubalancer;

11.   konstaterer, at ejendomspriserne i hele euroområdet i ca. 10 år er steget kraftigt med få undtagelser, især i Tyskland; bemærker, at kredit ydet til husholdningerne til erhvervelse af fast ejendom, selvom der er visse tegn på, at der er lagt en dæmper på denne udvikling, stadig stiger med ca. 10 % om året; bemærker, at der har været en nedgang i huspriserne i USA og senest en forringelse på realkreditmarkedet, som kan have en indflydelse på realøkonomien; mener, at denne udvikling bør ses som en advarsel om, hvad der kan ske i euroområdet; opfordrer ECB til nøje at overvåge denne udvikling, som kan få følger for realøkonomien; anmoder ECB om at redegøre for mulighederne med deres respektive fordele, f.eks. inddragelse af fast ejendom i det harmoniserede forbrugerprisindeks, indførelse af en særlig indikator eller forslag til specifikke foranstaltninger på nationalt plan som følge af heterogene strukturer blandt de nationale markeder;

12.   er bekymret over, at den største spredning ses i renterne for udlån til husholdninger til forbrug; bemærker navnlig, at renterne for kassekreditter varierer særlig markant i euroområdet fra under 7 % til 13,5 % eller mere; anbefaler, at ECB undersøger grundene hertil nøjere;

Forvaltning

13.   bemærker, at ECB og dens bestyrelse er uafhængige; understreger nødvendigheden af at respektere forfatningsprincippet, som er fastsat i traktatens artikel 112, stk. 2, litra b; gentager sin støtte til ECB's uafhængighed og til opretholdelsen af målet om at bevare prisstabiliteten og at beskytte dens mandat til inflationsbekæmpelse;

14.   er af den opfattelse, at den grad af modenhed, som alle aktørerne i European Exchange Rate Mechanism (den europæiske valutakursmekanisme) har opnået, bør gøre det lettere at føre en blandingspolitik, som kan supplere en effektiv gennemførelse af de nødvendige strukturtilpasninger, som en stigning i vækstpotentialet i euroområdet er afhængig af; er fortaler for en mere aktiv makroøkonomisk dialog mellem Rådet, Kommissionen, ECB, Parlamentet og de europæiske sociale partnere og støtter Eurogruppens indsats for at skabe en sådan dialog;

Finansiel stabilitet og integration

15.   hilser offentliggørelsen af en ny årsberetning fra ECB om finansiel integration i Europa velkommen som et nyttigt bidrag til at fremme den europæiske finansielle integration;

16.   støtter fuldt ud ECB's bestræbelser på at fremme finansiel integration i euroområdet, navnlig ved at fungere som katalysator for initiativer i den private sektor såsom SEPA-projektet (fælleseuropæisk betalingsområde) og STEP-initiativet (Short-Term European Paper); anerkender vigtigheden af yderligere finansiel integration som et bidrag til at beskytte Den Europæiske Union mod eksterne økonomiske stød;

17.   mener, at ECB's tjenester kan fremme europæisk finansiel integration, og bemærker i den forbindelse, at Target-systemet har været medvirkende til at opnå en høj grad af integration af pengemarkederne og repomarkedet; mener, at Target2-Securities-projektet måske har mulighed for at fremme integration, effektivitet og sikkerhed i clearing- og afviklingssystemerne, som for øjeblikket tilvejebringer en utilstrækkelig grad af integration og interoperabilitet; understreger imidlertid, at dette vil gøre ECB til en aktiv markedsoperatør og således kræve passende kontrol af ECB uden for dens pengepolitiske ansvarsområde; erindrer om, at der for længe siden burde være præsenteret en hensigtsmæssig forvaltningsramme; noterer sig derfor med interesse Target2-Securities-projektet og vil vedblive med nøje at overvåge dette projekts udvikling; finder det afgørende, at der etableres passende forvaltningsramme;

18.   er fuldt ud bevidst om den hurtige stigning i private investeringsinstrumenter (hedgefonde og venturekapital); anerkender, at de skaber likviditet og fremmer spredningen på markedet og skaber mulighed for at forbedre effektiviteten af selskabsforvaltningen, men deler visse centralbankers og tilsynsorganers frygt for, at dette vil kunne give anledning til systemrisici og stor sårbarhed over for stød fra andre finansielle institutioner; hilser Kommissionens nylige undersøgelser af hedgefonde og venturekapital velkommen, men beklager, at disse undersøgelser hidtil kun har fokuseret på hindringerne for sådanne fondes tilvækst; opfordrer Kommissionen til at overvåge eventuelle mangler ved foranstaltningerne og anmoder om en bredere og mere kritisk fremgangsmåde med hensyn til i hvilket omfang hedgefonde medfører risiko for den finansielle stabilitet og risikoforvaltning af graden af lånefinansiering og spredning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at evaluere kvaliteten af tilsynsføringen med offshore-strukturer og øge samarbejdet med de tilsynsførende instanser i disse jurisdiktioner;

19.   konstaterer, at udlånere, som ikke er banker (kapitalfonde), spiller en stadig større rolle i den lånefinansierede sektor i EU, og at de i mange tilfælde er villige til at påtage sig en højere risiko end de traditionelle banker; bemærker endvidere, at udlånere, som ikke er banker, har bidraget væsentligt til at øge beskæftigelsen og væksten i virksomhederne i deres sektor; finder, at det kunne skabe problemer, når kreditcyklussen vender næste gang, og kunne føre til en langt mere kompleks cyklus med omfattende virksomhedsgældsomlægning; anmoder om, at ECB og andre relevante organer vurderer hensigtsmæssigheden i aktuelle gældsomlægningsprocesser i denne nye kontekst;

20.   noterer sig ECB's faste holdning imod detaljerede planer om en offentlig finansiel konsolidering af en nødlidende bank i EU; støtter dette synspunkt og mener, at der skal gøres en større indsats for at forbedre samarbejde og planlægning af stresstester, men at det er rigtigt, at forretningsmoralproblemer bør minimeres gennem en klar forpligtelse til at prioritere løsninger inden for den private sektor i forbindelse med krisestyring for ikke at tilskynde bankerne til at løbe uovervejede risici;

21.   gentager sin opfordring til, at Rådet og ECB i forbindelse med SWIFT's overførsler af data til de amerikanske myndigheder sammen overvejer, hvordan SWIFT's tilsynssystem kan forbedres, og sin opfordring til, at ECB spiller sin rolle vedrørende SWIFT som overvåger, bruger og politiker;

Euroens eksterne rolle

22.   bemærker, at euroen har gennemgået en vellykket udviklingsfase hen imod at blive en reserve- og referencevaluta, som benyttes på globalt plan; påpeger, at det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre, at denne positive udvikling i brugen af euroen som kontant betalingsmiddel fortsætter (f.eks. afregningen af luftfartsprodukter og råvarer i euro);

23.   gentager sin anmodning om foranstaltninger til at forene de internationale finansielle institutioners repræsentation af euroområdet med henblik på at kunne forsvare områdets interesser med en vægt, der er i overensstemmelse med dets økonomiske vægt;

24.   anmoder ECB om nøje at overvåge udviklingen i brugen af euroen som en reservevaluta for centralbankerne og i sin årsberetning om euroens internationale rolle at kvantificere og analysere virkningerne heraf, navnlig for så vidt angår valutakurserne;

Demokratisk kontrol

25.   mener, hvad angår proceduren for udnævnelse af medlemmer til ECB's direktion, at den demokratiske kontrol og gennemsigtighed vil kunne forbedres, hvis Rådet evaluerer flere mulige kandidater, og hvis den kandidat, som Rådet foreslår, skal godkendes ved en Parlamentsafstemning; understreger sin villighed til i fællesskab med de øvrige institutioner at undersøge, hvordan udnævnelsesproceduren kan forbedres, før direktionen igen skal fornys i 2010;

26.   understreger, at ECB's troværdighed også afhænger af en høj grad af gennemsigtighed i dens beslutningsproces; gentager derfor sin anmodning om, at der kort efter afholdelsen af møder i ECB's Styrelsesråd offentliggøres et sammendrag af referatet fra disse møder, hvoraf det klart fremgår, hvilke argumenter, der blev fremført for og imod de beslutninger, der blev truffet, og om beslutningerne blev truffet enstemmigt eller ej;

27.   påpeger, at det har afvist systemet med stemmerettigheder på skift, som blev vedtaget i 2003, og som finder anvendelse på Styrelsesrådets beslutninger, som værende for komplekst; mener, med henblik på en fremtidig udvidelse af euroområdet, at der bør indføres et system, som både er retfærdigt og effektivt;

28.   opfordrer ECB til i sin kommunikationsstrategi at lægge større vægt på høringen af formanden, som foretages af det parlamentsudvalg, der har ansvar for økonomi- og valutaspørgsmål;

29.   opfordrer ECB til at give Europa-Parlamentet og offentligheden en årlig oversigt over de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre dens resultater i overensstemmelse med nærværende beslutning;

Fem år med eurosedler og -mønter

30.   bemærker, at værdien af eurosedlerne i omløb er fortsat med at stige kraftigt med en stigning på 11,2 % i 2006; bemærker, at denne stabile stigning fortsat hovedsagelig kan tilskrives sedlerne med høj pålydende værdi, navnlig sedlerne med pålydende 500 euro, idet antallet af disse i omløb er steget med 13,2 %; gentager sin anmodning om, at ECB undersøger årsagerne til denne væsentlige stigning og analyserer typen af de transaktioner, som er foretaget med disse sedler og fordelingen i efterspørgslen på lande med henblik på at identificere eventuelle dermed forbundne risici;

o
o   o

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til formanden for Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT C 138 af 4.5.1998, s. 177. (2) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 118. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0317. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0039. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0051. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0168.