Europa-Parlamentets beslutning af 26. september 2007 om en fælles europæisk ekstern energipolitik (2007/2000(INI))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens grønbog "En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed" (KOM(2006)0105),
- der henviser til det første møde i EU's energisikkerhedsnetværk "NESCO" den 10. maj 2007 i Bruxelles,
- der henviser til det fælles oplæg "En ekstern politik, der skal tjene Europas energiinteresser", som Kommissionen og Rådets generalsekretær/højtstående repræsentant forelagde for Det Europæiske Råd på mødet den 15.-16. juni 2006,
- der henviser til sin holdning af 18. maj 2006 om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af energifællesskabstraktaten(1),
- der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed(2),
- der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre - grønbog(3),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd af 12. oktober 2006 "Eksterne energiforbindelser - fra principper til handling" (KOM(2006)0590),
- der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - grønbog(4),
- der henviser til sin beslutning af 16. november 2006 om en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension(5), særlig del II,
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. marts 2006, hvad angår Det Europæiske Råds opbakning bag grønbogen om en energipolitik for Europa, og den 15.-16. juni 2006, hvad angår det fælles oplæg fra Kommissionen og generalsekretæren/den højtstående repræsentant om energipolitikkens eksterne aspekter,
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 21.-22. juni 2007 om mandatet til regeringskonferencen om udarbejdelse af en reformtraktat om ændring af de nuværende traktater,
- der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, i henhold til hvilken energi er et område, hvor der er delt kompetence med medlemsstaterne,
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet "En energipolitik for Europa" (KOM(2007)0001),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726),
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007 og Det Europæiske Råds handlingsplan (2007-2009) - En energipolitik for Europa (EPE),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Sortehavssynergien - nyt initiativ til regionalt samarbejde" (KOM(2007)0160),
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0312/2007),
A. der henviser til, at energiforsyningssikkerhed må anses for at være et afgørende element i Den Europæiske Unions overordnede sikkerhed og en nøglefaktor for den fortsatte økonomiske og sociale udvikling i Europa, men at der endnu ikke findes noget grundlag herfor i traktaterne,
B. der henviser til, at den nuværende og stadigt voksende energiforsyningsafhængighed af lande, der for de flestes vedkommende er ustabile og udemokratiske, har betydet, at bestræbelserne på at sikre energiforsyningen udelukkende på nationalt plan har vist sig at være utilstrækkelige og ude af stand til at sikre samtlige EU-medlemsstaters interesser på lang sigt; der henviser til, at EU's eksterne energipolitik er tæt forbundet med EU's interne energipolitik; understreger behovet for at skabe en fælles energipolitik med hensyn til regulering af det indre marked samt eksterne aspekter, som tager højde for alle medlemsstaters politiske og økonomiske interesser;
C. der henviser til, at EU's nuværende sårbarhed og store energimæssige afhængighed af autoritære regimer er en alvorlig hindring for udviklingen af en troværdig, effektiv og konsekvent fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig hvad angår respekt for, støtte til og fremme af de værdier, som EU er grundlagt på,
D. der henviser til, at de principper, der gælder for EU's indre energimarked, kan danne grundlag for konstruktive politikker over for EU's eksterne energipartnere, hvor der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de pågældende tredjelande, især med henblik på at støtte udviklingen af bæredygtig energi, herunder udvikling af energieffektivitet og vedvarende energikilder,
E. der henviser til, at forsyningssikkerhed til overkommelige og forudseelige priser skal garanteres på EU-plan igennem et stærkt politisk samarbejde og gennemførelse af det indre energimarked ved hjælp af yderligere skridt til liberalisering af energisektoren,
F. der henviser til, at energi ikke bør bruges som instrument til at lægge politisk pres på transit- og modtagerlande,
G. der henviser til, at gassektoren for øjeblikket er meget sårbar over for trusler udefra; der henviser til, at der er blevet udviklet nye samarbejdsformer mellem de gaseksporterende lande, som kan indebære en fare for forsyningssikkerheden i Europa,
H. der henviser til, at en fælles europæisk ekstern energipolitik baseret på solidaritet og spredning samt på fremme af bæredygtighed vil skabe synergier og garantere Den Europæiske Union sikre forsyninger og vil øge dens styrke, udenrigspolitiske handlekraft og troværdighed som global aktør,
I. der henviser til, at der skal sikres en bæredygtig og pålidelig energiforsyning til overkommelige priser, men at de internationale olie- og gaspriser svinger meget, hvorfor en konsekvent EU ekstern energipolitik er i EU-borgernes interesse,
J. der henviser til, at et tæt samarbejde om energiforsyning er en af de mest effektive og uundværlige tillidsskabende foranstaltninger i forbindelserne mellem Den Europæiske Union og nabolandene,
K. der henviser til, at et grundlag for solidaritet inden for energipolitikken kan blive et forbillede for fremtidig solidaritet på andre områder og således bidrage til at styrke EU's rolle i de eksterne forbindelser,
L. der henviser til, at der i forbindelse med en fælles europæisk ekstern energipolitik bør foretages en pålidelig risikovurdering af energisikkerheden, og at det nyoprettede NESCO bør spille en afgørende rolle i den forbindelse, samt at det også bør sikres, at den overvågningskapacitet, der er en forudsætning for et varslingssystem, er til stede,
M. der henviser til, at de fælles bestræbelser inden for forskning i og anvendelse af vedvarende energi og energieffektivitet bør forstærkes både internt i EU og i samarbejde med eksterne partnere og tredjelande,
1. opfordrer til, at der udvikles en fælles europæisk ekstern energipolitik, som kan yde et vigtigt bidrag til at sikre energisikkerheden i hele EU, samtidig med at man tilstræber bæredygtighed på internationalt plan og dermed tilfører de bestræbelser, der udfoldes på nationalt plan, en betydelig merværdi for borgerne i EU;
2. mener, at energipolitikken skal være en integreret og fremtrædende del af den fælles udenrigspolitik, og at der bør tages hensyn til den i alle udenrigspolitiske sammenhænge;
3. understreger, at medlemsstaterne ganske vist bør bevare deres suveræne ret til at træffe strategiske valg med hensyn til sammensætningen af energiforbruget, udnytte deres energikilder og træffe afgørelse om forsyningsstrukturerne, men at det er nødvendigt, at der udarbejdes detaljerede bestemmelser, som skal indgå i traktaterne, og som vil føre til skabelse af en fælles europæisk ekstern energipolitik, som omfatter forsyning, transit og investering i tilknytning til energisikkerhed, og til fremme af energieffektivitet og -besparelser samt rene og vedvarende energikilder særligt med hensyn til forbindelserne med lande med hastigt voksende energiforbrug;
4. kræver et hensigtsmæssigt traktatmæssigt grundlag for energi og energisikkerhed;
5. betoner, at en overordnet europæisk ekstern energipolitik skal være med til at fremme og realisere Den Europæiske Unions værdier og interesser og de vigtigste målsætninger for dens udenrigspolitik, nemlig sikring af freden og menneskerettighedernes forrang, demokrati og retsstatsprincippet; erkender, at EU's afhængighed af importeret energi kan få betydelige følger for en uafhængig beslutningstagning på andre områder;
6. anser det for helt afgørende, at EU fortsat kan føre an i den globale indsats mod klimaændringen, der bl.a. indebærer risici for betydelige migrationsstrømme og trusler mod sikkerheden, og at EU gennemfører målene i Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer; støtter i denne forbindelse fuldt ud de nuværende bestræbelser på at etablere en flersidet ramme for tiden efter 2012 med henblik på en reduktion af drivhusgasemissionerne; anser det for påkrævet at integrere EU's indsats i udviklingen af vedvarende og rene energikilder og energibesparende teknologier, herunder CO2-opsamling og -lagring, i alle EU's eksterne forbindelser;
7. hilser oprettelsen af NESCO velkommen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at konsolidere NESCOs aktiviteter for fuldt ud at udvikle dets operative kapacitet og benytte det som et effektivt varslingssystem i tilfælde af trusler mod forsyningssikkerheden samt til at skabe et informationsudvekslingssystem på energiområdet;
8. støtter en gradvis proces hen imod en fælles europæisk ekstern energipolitik;
9. opfordrer Rådet og Kommissionen til inden udgangen af 2007 at fastlægge en præcis køreplan for indførelsen af en sådan politik med angivelse af kort-, mellem- og langsigtede målsætninger og udviklingstrin og en konkret tidsplan for realiseringen heraf;
10. opfordrer Kommissionen til at forelægge en årlige statusrapport for realiseringen af ovennævnte målsætninger for at gøre det muligt for Parlamentet at deltage aktivt i overvågningen af den fælles europæiske eksterne energipolitik;
11. opfordrer Kommissionen til at udarbejde årlige rapporter om overholdelsen af reglerne for det indre marked for energi, især hvad angår gennemsigtighed og tredjelandsvirksomheders, især hovedleverandørers og deres datterselskabers, overholdelse af EU's konkurrenceregler; glæder sig over opfordringen fra Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007 til Kommissionen om at undersøge, hvilken indflydelse vertikalt integrerede energiselskaber fra tredjelande har på det indre marked, og hvordan gensidighedsprincippet kan gennemføres;
12. tilslutter sig Kommissionens planer om at tage hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå statsejede udenlandske energiselskabers ukontrollerede investeringer i EU's energisektor, især i transmissionsnetværk for gas og elektricitet;
13. opfordrer til en snævrere samordning mellem formandskabet, Kommissionen og Rådets generalsekretær/højtstående repræsentant, så de udtaler sig og handler i fællesskab i spørgsmål, der vedrører den fælles eksterne energipolitik; anser det for påkrævet at styrke Kommissionens og Parlamentets rolle ved fastlæggelsen af den fælles eksterne energipolitik under den forestående ændring af traktaterne; foreslår, at der, når den nye reformtraktat er trådt i kraft, med Rådets og Kommissionens samtykke udpeges en højtstående tjenestemand med ansvar for den eksterne energipolitik, der skal have "to kasketter", skal være underlagt den nyoprettede højtstående repræsentant for Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik med styrkede beføjelser og være næstformand i Kommissionen, så den pågældende både har tilknytning til både Rådet og Kommissionen, og desuden være ansvarlig for samordningen af alle de politikområder, som falder ind under den fælles europæiske energipolitik, og således bidrager til at øge EU's evne til at beskytte sine interesser inden for energisikkerhed under forhandlingerne med EUs eksterne partnere;
14. er af den overbevisning, at energichartertraktaten (ECT) bør være hjørnestenen i den fælles europæiske eksterne energipolitik, da det er det internationale samfunds mest betydningsfulde instrument til fremme af samarbejde i energisektoren, danner grundlag for fair og lige behandling og garanterer sikre investeringer og ret til kompensation i tilfælde af ekspropriering og/eller nationalisering; opfordrer Kommissionen og Rådet til at lægge vægt på kravet om overholdelse af ECT, og at lade indholdet af dens transitprotokol indgå i alle aftaler med partnere i energisektoren;
15. tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre en indsats for i EU's nabolande i samarbejde med tredjelande at udvide principperne og standarderne på det indre marked til at gælde her; anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at overveje at udvide det europæiske energifællesskab, der omfatter EU og det sydøstlige Europa, til at omfatte andre tredjelande, såfremt det er relevant, og at skabe nye regionale energimarkeder ud fra denne model i lighed med Euro-Middelhavs-energifællesskabet med henblik på at garantere forsyningssikkerheden;
Grundlæggende principper og anbefalinger med henblik på aktioner som led i en fælles europæisk ekstern energipolitik A.Spredning
16. er af den opfattelse, at det i betragtning af EU's voksende afhængighed af et begrænset antal energikilder, leverandører og transportruter er vigtigt at støtte de prioriterede initiativer, der tager sigte på en spredning både geografisk og igennem udvikling af bæredygtige alternativer; mener, at det især skal prioriteres at udvikle miljømæssigt sikre og vedvarende energikilder; mener, at forsyningssikkerhed til overkommelige og forudseelige priser skal være et væsentligt mål for EU;
17. støtter prioriteringen af alle de energispredningsprojekter, der gennemføres i nabolandene - især projekter, der tager sigte på at skabe nye transportkorridorer med spredning mellem forskellige leverandører og forskellige ruter, som f.eks. energikorridoren mellem Det Kaspiske Hav, Sortehavet og EU - særlig etableringen af Nabucco-rørledningen, infrastruktur til flydende naturgas (LNG), sammenkobling af elnetværker og færdiggørelse af el- og gasinfrastrukturnetværkerne mellem EU og Middelhavslandene samt realisering af nye olieinfrastrukturprojekter af europæisk interesse som f.eks. Odessa-Gdańsk- og Constanta-Trieste-projekterne, der bør optages på listen over højt prioriterede projekter af europæisk interesse;
18. hilser udnævnelsen af EU-koordinatorer for prioriterede projekter af europæisk interesse velkommen som fastlagt i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i marts 2007, især med hensyn til Nabucco-projektet og højspændingsforbindelsen mellem Tyskland, Polen og Litauen;
19. henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at føre en aktiv politik på højeste politiske niveau, så Fællesskabet bliver i stand til at diversificere sine forsyninger af naturgas; forventer, at ethvert samarbejde mellem gaseksporterende lande finder sted under hensyntagen til et åbent, gennemsigtigt og konkurrencebaseret marked; finder, at et initiativ til etablering af et OPEC for naturgas ville være i strid med denne målsætning;
20. bemærker, at det er vigtigt at komme videre end til erklæringer og almindelige bud på konkrete prioriterede projekter, og foreslår, at den højtstående tjenestemand med ansvar for den eksterne energipolitik ved sin udnævnelse også får ansvaret for koordineringen af forpligtelserne i forbindelse med udvikling af ekstern energiinfrastruktur som f.eks. Nabucco- og Odessa-Gdańsk-projekterne; opfordrer Kommissionen, formandskabet og Rådets generalsekretær/højtstående repræsentant til i mellemtiden at gøre en større indsats for udvikling af eksterne energiinfrastrukturer i samarbejde med de europæiske koordinatorer;
21. mener, at gennemførelsen af energispredningsprojekterne bør være en af prioriteringerne for den styrkede europæiske naboskabspolitik, og kræver øget støtte til forbedring af investeringsklimaet og lovgivningsrammen i energisektoren i producent- og transitlandene på basis af ECT's principper;
22. kræver forståelse for, at situationen i de forskellige medlemsstater er forskellig, hvad angår energimix, afhængighed af import og infrastruktur, og støtter alle bestræbelser på at mindske medlemsstaternes afhængighed af dominerende leverandører, begrænsede infrastrukturer, kulstofintensive energikilder og energiimport fra lande, som systematisk krænker FN-pagtens ånd og bogstav;
23. støtter alle bestræbelser på at finde nye kilder til finansiering af alle større tiltag, herunder særlige lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) samt øremærkning af særlige poster på EU's budget til netop dette formål, under forudsætning af, at de ikke undergraver nogen medlemsstats sikkerhed;
24. opfordrer til, at samarbejdet med EIB og og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) forbedres med henblik på at benytte finansielle instrumenter til støtte for prioriterede projekter;
25. anser en mulig afhængighed af importeret biobrændsel for at være lige så foruroligende som afhængighed af olie eller gas; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU's partnere at udarbejde en global certificeringsordning, der kan sikre en bæredygtig fremstilling og anvendelse af biobrændsel, som ikke truer den biologiske mangfoldighed, samt standarder for dyrknings- og forarbejdningsfasen samt for drivhusgassernes generelle livscyklus-balance;
26. anser det for påkrævet, at EU i forbindelse med incitamenterne til anvendelse af biobrændstoffer eller biomasse i Unionen drager omsorg for, at dette ikke truer den globale fødevaresikkerhed, fører til øget pres på de naturlige skove, flere monokulturer, beplantning med eksotiske arter eller medfører en forværring af klimaændringerne på grund af rydning af tropisk skov;
B.Fælles forsvar for EU's interesser
27. anser det for helt nødvendigt, at EU udvikler en langsigtet strategi og ramme, der kan føre til etablering af en fælles ekstern energipolitik for at komme til at stå stærkere i dialogen med hovedleverandørlandene og gøre det lettere at tale med én stemme i de drøftelser, der finder sted på EU-, medlemsstats- og erhvervsplan, hvad der vil udgøre et grundlag for solidaritet på andre politikområder og for en styrkelse af EU's rolle udadtil;
28. opfordrer på kort sigt medlemsstaterne til at orientere og høre hinanden og Kommissionen om strategiske beslutninger vedrørende større bilaterale aftaler med tredjelande om energiprojekter, som kan berøre andre medlemsstaters og EU's interesser som sådan, ligesom det burde være tilfældet i alle udenrigspolitiske spørgsmål af fælles interesse; opfordrer medlemsstaterne, og hvor det er relevant Kommissionen, til i overensstemmelse med solidaritetsprincippet at samarbejde om at nå til enighed om en neutralisering af alle skadelige virkninger, hvis der er indgået bilaterale aftaler, der strider mod andre medlemsstaters og EU's interesser som sådan, især når der er tale om indvirkning på miljøet;
29. henstiller til medlemsstaterne og Kommissionen at sikre, at der foretages en komplet miljøkonsekvensvurdering, inden der træffes afgørelse om større investeringer i infrastrukturer; anmoder dem især indtrængende om at tage hensyn til den trussel mod økosystemerne og menneskers liv, som den planlagte nordeuropæiske rørledning/Nord Stream udgør på grund af tilstedeværelsen af ammunition og våben, som er blevet dumpet i havet på den rute, som det er planen, at rørledningen skal følge på bunden af Østersøen; betoner, at såfremt der indtræffer en større miljøkatastrofe, bør det økonomiske ansvar ligge hos de involverede parter;
30. henstiller på mellemlang sigt, at Kommissionen som institution får kompetence til at forhandle om EU-rammeaftaler med tredjelande om energiforsyning;
C.Solidaritet i krisesituationer
31. mener, at solidaritet og energiforsyningssikkerhed er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere gnidningsløst, hvilket også indebærer, at alle økonomiske aktører har lige adgang til energi, og opfordrer på baggrund heraf Rådet og medlemsstaterne til at skabe et solidaritetsinstrument, som i overensstemmelse med den solidaritetens ånd, der er omtalt i den nye reformtraktat vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2007, vil give EU mulighed for at handle effektivt, hurtigt og konsekvent i krisesituationer forårsaget af afbrydelse af forsyningerne, beskadigelse af vigtig infrastruktur eller andre begivenheder;
32. opfordrer Kommissionen til at støtte indføjelsen af en såkaldt "energisikkerhedsklausul" i handels-, associerings- og partnerskabsaftaler med producent- og transitlande, omfattende en adfærdskodeks og en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af, at én af parterne afbryder forsyningen eller foretager en ensidig ændring af betingelserne i kontrakten eller for forsyningen;
33. støtter indførelsen af en effektiv mekanisme, som også skal omfatte NESCO, og som kan anvendes i tilfælde af forsyningsafbrydelser, herunder foranstaltninger til effektiv anvendelse af varslingssystemer og etablering af en energikriseinfrastruktur, der forbinder EU-landene, især for gas og elektricitet, og som kan anvendes til at støtte de medlemsstater, der måtte have behov for det, under hensyntagen til de geologiske og geografiske karakteristika i disse medlemsstater, især med hensyn til oplagringskapacitet og deres afstand til energiforsyningskilderne;
D.Styrket samarbejde med vigtige producent-, transit- og forbrugerlande
34. opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå aktivt ind i en tæt dialog med alle vigtige producent-, transit- og forbrugerlande og især styrke forbindelserne på energiområdet med Algeriet, Egypten og de øvrige producentlande i Machrek- og Maghreb-området; opfordrer disse lande til at overholde deres internationale forpligtelser og at tilslutte sig international ret;
35. støtter alle tiltag, der tager sigte på at fremme gennemsigtighed, retsstatsprincippet og bedre forvaltning i energisektoren igennem energipartnerskaber med tredjelande med henblik på at skabe gensidigt fordelagtige, åbne, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og stabile juridiske betingelser for adgang til ressourcerne i det foregående led og for energiinvesteringer og -handel baseret på princippet om gensidighed og om en fair og gennemsigtig konkurrence for at sikre, at indtægterne fra handel med energi ikke misbruges og omledes til finansiering af terrorisme;
36. understreger, at fortsatte forsknings- og udviklingspartnerskaber med vigtige forbruger- og transitlande uden for EU er nødvendige, hvis man skal kunne tage udfordringen med den globale opvarmning op og udvikle alternative og vedvarende energikilder; fremhæver, at et udvidet energisamarbejde med sådanne tredjelande, herunder USA, bør finde sted med særligt fokus på udviklingen af energieffektive teknologier og fremme af kraftvarmeproduktion baseret på vedvarende og bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse;
37. opfordrer EU til at etablere en dialog med udviklingslandene om energispørgsmål for at sikre øget decentralisering af vedvarende energikilder, forbedret adgang til energi og større bæredygtighed samt flere energiinfrastrukturer af fælles interesse;
38. understreger især betydningen af en forbedret energidialog med USA og andre vigtige energipartnere, der har de samme værdier som EU; opfordrer EU-institutionerne til at bestræbe sig på at etablere et energisikkerhedspartnerskab med USA;
39. kræver, at også europæiske stater, der ikke er medlemmer af EU, som f.eks. Norge, der er verdens tredjestørste olieeksporterende land, inddrages aktivt i den fælles europæiske eksterne energipolitik;
40. kræver en konsekvent energipolitik inden for alle områder af EU's udenrigspolitik, f.eks. den nordlige dimension, Sortehavssynergien og Euro-Middelhavspartnerskabet;
41. støtter Kommissionens initiativer til udvikling af en tættere energidialog med landene i det sydlige Kaukasus, ved Det Kaspiske Hav og i Centralasien samt Middelhavsområdet og Mellemøsten; glæder sig over, at EU har taget initiativ til at fremme en "kritisk og konstruktiv dialog" med landene i dette område, hvor der er balance mellem EU's interesse i at sprede sine olie- og gasforsyninger og målet om at opnå politiske reformer i disse lande;
42. kræver, at de eksisterende mekanismer videreudvikles, og at der indføres nye som led i den europæiske naboskabspolitik og Sortehavssynergien, således at samarbejdet med transitlandene - Ukraine, Belarus, Moldova, landene i det sydlige Kaukasus og Machrek- og Maghreb-landene - uddybes med henblik på at gøre markedstransaktioner mere gennemsigtige og sikre stabile forsyninger og transitveje;
43. understreger Tyrkiets betydning som transitknudepunkt for diversificering af gasleverancer til EU; forventer, at Tyrkiet i fuld udstrækning samarbejder med EU om at lette transitten;
44. opfordrer Tyrkiet til som fuldt medlem at tilslutte sig det europæiske energifællesskab, som for øjeblikket omfatter de sydøsteuropæiske lande og danner en struktureret reguleringsramme for uddybning af det regionale energisamarbejde og dermed forbedring af energisikkerheden og understøttelse af investeringerne; støtter Ukraines, Norges og Moldovas ansøgning om medlemsstab af det europæiske energifællesskab;
45. opfordrer Kommissionen til som supplement til NESCO at udvikle værktøjer og mekanismer, der gør det muligt at forbedre samarbejdet med nabolandene igennem analyse af og kontrol med situationen i transitområder og på den måde øger EU's evne til at forebygge krisesituationer og reagere mere effektivt og hurtigt i tilfælde af en krise;
46. fremhæver betydningen af EU's energipartnerskab med Rusland, men gør i den forbindelse opmærksom på, at Rusland fortsat næsten udelukkende er afhængigt af EU's marked og dets store individuelle forbrugere i Europa, når det gælder energieksport; opfordrer indtrængende EU til at betone den gensidige afhængighed i forbindelse med energidialogen EU-Rusland; henviser til, at energipartnerskabet mellem EU og Rusland kun bør tage udgangspunkt i princippet om ikke-forskelsbehandling og en fair behandling samt i ensartede betingelser for markedsadgang;
47. understreger, at Rusland allerede er forpligtet af ECT i medfør af dennes artikel 45(6); mener, at bortset fra at Rusland nødvendigvis skal ratificere ETC, bør EU udarbejde et dokument vedrørende en formel ramme for forbindelserne med Rusland på energiområdet som led i den fremtidige partnerskabs- og samarbejdsaftale; anser en ren indarbejdelse af principperne i ECT i den fremtidige partnerskabs- og samarbejdsaftale for overflødig, men anerkender samtidig merværdien af bestemmelser, som præciserer eller supplerer forpligtelserne i medfør af ECT, især forpligtelserne i transitprotokollen;
48. understreger, at en sådan ratifikation vil være et synligt og håndgribeligt bevis på Ruslands vilje til at sikre en pålidelig energiforsyning og indgå i et energisamarbejde baseret på fælles principper og værdier;
49. opfordrer Rådet og Kommissionen til at benytte deres indflydelse til at overtale Rusland til at forpligte sig til at sikre åbne, fair og gennemsigtige markeder for energiproduktion og -forsyning; mener, at Ruslands ratificering af ECT og den dertil knyttede transitprotokol ville have en gavnlig indflydelse på Den Europæiske Unions støtte til Ruslands medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO);
50. er foruroliget over, at det russiske energisystem generelt er ineffektivt hvad angår såvel udvinding og transport som industriel og privat udnyttelse, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for Ruslands forsyningsforpligtelser; opfordrer Kommissionen til at tage dette spørgsmål op under det tekniske samarbejde med Rusland;
51. understreger, at princippet om udvikling af miljøvenlig og energieffektiv teknologi bør indarbejdes i en ny aftale mellem EU og Rusland; understreger betydningen af at styrke miljøsamarbejdet mellem EU og Rusland inden for rammerne af den nordlige dimension, navnlig hvad det arktiske område angår;
52. opfordrer Kommissionen til i dialogen med EU's hovedleverandører af kulbrinter at kræve ligebehandling af europæiske selskaber udelukkende på basis af økonomiske kriterier, og uden at politiske faktorer får indflydelse på fastsættelsen af indkøbsprisen;
53. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om klausulerne om obligatorisk destination i forbindelse med gasforsyninger, som de facto forhindrer reeksport af gas i det indre marked, og opfordrer desuden Kommissionen til at sørge for, at eventuelle klausuler af denne art fjernes fra alle naturgaskontrakter på EU-markedet, da de er forbudt i henhold til fællesskabsretten;
54. opfordrer til, at dialogen med Kina, Indien, Brasilien og andre vækstlande intensiveres med henblik på at opbygge et stabilt og forudsigeligt globalt energimarked baseret på fair og gennemsigtige regler, som desuden tager sigte på at yde en samlet indsats for at bekæmpe den globale opvarmning og opretholde en bæredygtig udvikling;
55. slår til lyd for mere intensive forbindelser med Mellemøsten og Nordafrika på energiområdet; fremhæver betydningen af det kommende energipartnerskab mellem EU og Afrika, der ifølge planen skal lanceres på EU-Afrika-topmødet den 7.-8. december 2007 i Lissabon, som et af de vigtigste initiativer i den fælles EU-Afrika-strategi; er af den opfattelse, at dette energipartnerskab vil bidrage til at styrke EU-Afrika-dialogen om adgang til energi og energisikkerhed ved at øge investeringerne i energiinfrastrukturer, vedvarende energi og energieffektivitet, ved at øge den udviklingsorienterede anvendelse af olie- og gasindtægterne, fremme åbenheden og indarbejde hensynet til klimaændringerne i samarbejdet om energi og udvikling;
56. anmoder Kommissionen om at fremme en loyal international konkurrence ved i WTO at støtte specifikke bestemmelser om gennemsigtighed på energimarkedet, især om handelsforvridende foranstaltninger;
57. henstiller til Kommissionen, at den inden for rammerne af WTO undersøger muligheden for indgåelse af plurilaterale aftaler vedrørende specifikke energimarkeder, f.eks. for biobrændsel, og at den orienterer Parlamentet herom så hurtigt som muligt;
58. opfordrer Kommissionen og Rådet til aktivt og målrettet at modarbejde eventuelle oligopolitiske tendenser, som f.eks. risikoen for, at der skabes et gaskartel;
59. tilskynder de medlemsstater, som er medlem af G8, og Kommissionen til at udnytte dette forum til at fremme EU's energiinteresser, herunder også G8+5-formatet, som samler de vigtigste producenter og forbrugere;
60. understreger betydningen af EU's forslag som led i Gleneagles-handlingsplanen om støtte til udviklingen af rene teknologier i form af et nyt globalt forum for systematisk samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem stater, regioner, meget store byer og andre offentlige enheder med et højt energiforbrug;
61. støtter alle foranstaltninger, som tager sigte på at styrke multilaterale tekniske initiativer, som f.eks. "Global Gas Flaring Reduction"-partnerskabet, "Extractive Industries Transparency"-initiativet, "Financial Action Task Force", "International Finance Corporation (IFC) Equator"-principperne og Inogate;
62. understreger, at en fælles europæisk ekstern energipolitik ikke i sig selv er tilstrækkelig, og at det er nødvendigt at udarbejde en fælles europæisk politik for forskning og teknologi vedrørende energi;
63. opfordrer Rådet til at fastlægge en strategi for beskyttelse af vigtige energiinfrastrukturer i EU og de nærmeste nabolande mod terrortrusler;
64. opfordrer Kommissionen til at stille forslag om lovgivningsmæssig reform med udgangspunkt i den bedste praksis i de enkelte medlemsstater og i særdeleshed om en klar ejerskabsmæssig adskillelse af energiproduktion fra energitransmission og -distribution, stærkere og uafhængigt nationalt lovgivningsmæssigt tilsyn samt bedre koordination af tilsynsmyndighedernes arbejde på EU-plan for at fremme udviklingen af nye og vedvarende energikilder og en klar ramme for øget investering i transmissionsinfrastruktur;
65. pointerer, at etableringen af interoperable energinet gennem et velkoordineret transeuropæisk energinet vil bidrage til større konkurrencedygtighed på elektricitets- og gasmarkederne, øge forsyningssikkerheden og forbedre beskyttelsen af miljøet og desuden styrke EU's position over for forsynings- og transitlandene;
66. understreger, at forurening forårsaget af udnyttelsen af energikilder, især olie, ikke blot kan medføre alvorlige og uoprettelige skader på miljøet, men også være forbundet med alvorlige sikkerhedsrisici både regionalt og globalt, som f.eks. i Mellemøsten; kræver nye sikkerhedsforanstaltninger og investering i større sikkerhed og effektivitet i forbindelse med udnyttelse af energikilder;
67. henstiller, at der indledes en offentlig debat for at øge EU-borgernes opmærksomhed omkring en fælles europæisk ekstern energipolitik igennem en offentlig oplysningskampagne og for at fremhæve de positive aspekter ved en sådan politik;
68. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
I artikel 45, stk. 1, i ECT fastsættes det, at stater, der har undertegnet, men ikke ratificeret ECT, er midlertidigt bundet af denne fra undertegnelsen til ratifikationen, medmindre de er trådt ud i medfør af artikel 45.