Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 141,

-   der henviser til beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ligestilling mellem kønnene - 2007 ("Kommissionens beretning om ligestilling") (KOM(2007)0049),

-   der henviser til Fællesskabets rammeprogram for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) (KOM(2000)0335) og Kommissionens årsberetninger for 2000, 2001, 2002, 2004, 2005 og 2006 (KOM(2001)0179, KOM(2002)0258, KOM(2003)0098, KOM(2004)0115, KOM(2005)0044 og KOM(2006)0071),

-   der henviser til den europæiske ligestillingspagt, som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2006,

-   der henviser til fælleserklæringen af 4. februar 2005, som blev vedtaget af EU-medlemsstaternes ministre med ansvar for ligestillingspolitikker,

-   der henviser til køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 (KOM(2006)0092),

-   der henviser til udtalelse om lønforskellen mellem mænd og kvinder vedtaget af Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd den 22. marts 2007,

-   der henviser til rammen af foranstaltninger til fordel for ligestilling, som arbejdsmarkedets parter i Europa vedtog den 22. marts 2005,

-   der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0290/2007),

A.   der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne for nylig har bekræftet deres forpligtelse til ligestilling, navnlig med den ovennævnte køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd og den europæiske ligestillingspagt,

B.   der henviser til, at der er et klart kønsaspekt i den demografiske udfordring, som Europa står over for, og at ligestillingspolitikker er afgørende ved imødegåelsen af denne udfordring,

C.   der henviser til, at integrering af ligestillingsaspektet i praksis betyder, at der foretages en vurdering af, hvorledes politiske, forvaltningstekniske og sociale foranstaltninger påvirker både kvinders og mænds liv og situation, samtidig med, at der i givet fald tages ansvar for, at disse foranstaltninger tages op til fornyet overvejelse med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene,

D.   der henviser til, at det er afgørende for kvinders adgang til, tilbagevenden til og faste tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, at både kvinder og mænd kan forene arbejds-, familie- og privatliv; der henviser til at ansvaret for børnene er et ansvar, som påhviler begge forældre uanset køn,

E.   der henviser til, at kønsopsplitning inden for uddannelse, fastholdelse af kønsstereotyper ved valg af uddannelsesområder og forskelsbehandling af piger og unge kvinder på uddannelsesområdet stadig er udbredt og har negative følger for kvinders tilsvarende position inden for visse dele af arbejdsmarkedet, navnlig inden for højteknologi, videnskab, forskning og ingeniørvirksomhed,

F.   der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i marts 2006 på ny erkendte, at ligestillingspolitikker er vigtige redskaber som drivkraft for økonomisk vækst,

G.   der henviser til, at integration af kønsaspektet er et centralt krav i Lissabon-dagsordenen; der henviser til, at integrationen af kønsaspektet stadig er mangelfuld og ofte ikke er medtaget i de nationale handlingsplaner for beskæftigelse og social integration,

H.   der henviser til, at Kommissionens beretning om ligestilling fremhæver de positive resultater med hensyn til kvinders erhvervsfrekvens, idet seks millioner af de otte millioner nye arbejdspladser i EU siden 2000 er blevet besat med kvinder, men at det samtidig oplyses, at der er betydelige variationer i erhvervsfrekvensen for de enkelte aldersgrupper og inden for erhvervene, idet denne for kvinder hovedsagelig er steget i de sektorer, hvor kvinder allerede udgjorde flertallet; der henviser til, at det er beklageligt, at hovedparten af de nye arbejdspladser for kvinder er deltidsjob, og at nogle af dem er farlige og usikre job, hvor lønnen er lav og stiger langsomt,

I.   der henviser til, at det af Kommissionens rapport om "Beskæftigelse i Europa 2006" fremgår, at 32,3 % af de kvinder, der er i beskæftigelse i EU, har et deltidsjob, mens dette kun gælder for 7,4 % af mændene,

J.   der henviser til, at der ikke er sket nogen betydelig udvikling siden den forrige beretning med hensyn til lønforskellene mellem mænd og kvinder (som i gennemsnit er 15 % i hele EU og i visse europæiske lande fortsat udgør op til 30 %), hvilket klart viser, at der ikke er gjort nogen reelle fremskridt med hensyn til at gennemføre det princip om, at der skal være lige løn for lige arbejde, som blev indført for 30 år siden med Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder(2); der henviser til, at velstandsfordelingen mellem mænd og kvinder i EU ligeledes er ulige,

K.   der henviser til, at en Eurobarometer-undersøgelse fra 2003 viste, at de vigtigste faktorer, som afholdt fædre fra at påtage sig flere huslige og familiemæssige forpligtelser, ikke kun er af økonomisk karakter, men også omfatter frygten for, at dette ville få negative følger for karriereudviklingen,

L.   der henviser til, at langtidsledigheden er forholdsvis højere blandt kvinder, og til, at ansvar for børn under fem år er forbundet med større arbejdsløshed end for kvinder uden børn,

M.   der henviser til, at hensigtsmæssig adgang til tjenesteydelser i forbindelse med pasning af børn og pleje af ældre og andre plejekrævende personer er af afgørende betydning for, at det bliver muligt for mænd og kvinder at deltage fuldt ud og på lige vilkår på arbejdsmarkedet,

N.   der henviser til, at de medlemsstater, der har vedtaget politikker til forening af arbejds- og familielivet for både kvinder og mænd, har højere fødselstal, en højere procentandel af kvinder på arbejdsmarkedet og højere erhvervsfrekvenser,

O.   der henviser til, at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle ved fastlæggelsen af ligestillingsforanstaltninger på europæisk, nationalt, regionalt og sektormæssigt plan og i virksomhederne, ligesom vellykkede politikker til forening af arbejds- og familieliv forudsætter et partnerskab mellem arbejdsgivere, fagforeninger, arbejdstagere og offentlige myndigheder,

P.   der henviser til, at bedste praksis viser, at foranstaltninger til forening af arbejds- og familieliv på mikroøkonomisk plan medfører mindre personaleudskiftning og fravær, større engagement og højere produktivitet og tiltrækker en effektiv og motiveret arbejdsstyrke,

Q.   der henviser til, at artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(3) fastslår, at medlemsstaterne og Kommissionen skal sikre, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af kønsaspektet fremmes på fondenes forskellige gennemførelsesfaser,

1.   glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at intensivere dens foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene;

2.   glæder sig over, at Kommissionens beretning om ligestilling fokuserer på beskæftigelsesspørgsmål, som f.eks. lønforskellen mellem kvinder og mænd, forening af arbejds- og familieliv og direktiverne om ligestilling, idet kvinders økonomiske uafhængighed er en af prioriteterne i køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd;

3.   glæder sig over ligestillingskulturen i EU, herunder Kommissionens køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd og Rådets europæiske ligestillingspagt, og slår til lyd for den praktiske gennemførelse heraf ved hjælp af konkrete foranstaltninger og tildeling af økonomiske ressourcer;

4.   understreger, at der er behov for en yderligere indsats for at afskaffe forældede beslutnings- og adfærdsmønstre, især inden for forvaltningssektoren, således at gennemførelsen af ligestillingsaspektet på tværs af politikområder forbedres;

5.   påpeger, at politikken for integrering af kønsaspektet i EU skal ses som en dobbeltstrategi, der skal sikre dels ligestilling af mænd og kvinder på alle politikområder og i alle afgørelser og dels målrettede foranstaltninger med henblik på at fjerne forskelsbehandlingen af kvinder;

6.   opfordrer Kommissionen til ud over integreringen af kønsaspektet at foreslå en række særlige foranstaltninger, herunder oplysningskampagner, udveksling af bedste praksis, dialog med borgerne og offentlig-private partnerskabsinitiativer;

7.   anerkender den sociale samhørighedspolitiks potentiale med hensyn til fremme af ligestilling;

8.   understreger, at der er nødvendigt med en klar og permanent forbindelse mellem årsberetninger om ligestilling og de prioriteter, der er fastsat i køreplanen, for at sikre et effektivt forløb med planlægning, overvågning og evaluering af ligestillingspolitikker; opfordrer Kommissionen til at arbejde i retning af dette forløb;

9.   henviser til sin beslutning af 2. februar 2006 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union(4), hvori der anmodes om, at Kommissionen kontrollerer, at medlemsstaterne overholder fællesskabslovgivningen for ligestilling mellem mænd og kvinder inden for alle EU-politikker, navnlig hvad angår beskæftigelse, men også politikker vedrørende adgang til og levering af varer og tjenesteydelser; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan medlemsstaterne gennemfører fællesskabslovgivningen på ligestillingsområdet, og til at træffe hensigtsmæssige forholdsregler i tilfælde af manglende gennemførelse eller overtrædelse af fællesskabslovgivningen;

10.   opfordrer medlemsstaterne til at støtte Kommissionen i dens kontrol med gennemførelsen af nationale foranstaltninger for at vurdere politikkernes effektivitet og overholdelsen af ligebehandlingsprincippet, navnlig med hensyn til lovpligtige ydelser og pensions- og socialsikringsordninger,

11.   opfordrer medlemsstaterne til at foreslå særlige foranstaltninger til at bekæmpe uligheder mellem kvinder og mænd, som skyldes afbrudte beskæftigelsesmønstre, der hovedsagelig skyldes barselsorlov eller plejeorlov, og mindske deres negative følger for karrierer, løn og pensionsydelser og til at arbejde for kønsneutrale lønninger og pensionsydelser; opfordrer Kommissionen til at finde egnede metoder til at bekæmpe kønsopdelingen af arbejdsmarkedet med og fremme kvinders adgang til utraditionelle brancher;

12.   opfordrer Kommissionen til at foretage en kønsspecifik analyse og integration af kønsaspektet for at fastslå indvirkningerne af pensionsreformer på kvinders liv i EU med henblik på også at individualisere pensionsrettigheder og socialsikrings- og skattesystemer;

13.   glæder sig over høringsproceduren med arbejdsmarkedets parter, som Kommissionen har iværksat for både at forbedre de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige rammer for forening af arbejds-, familie- og privatlivet; opfordrer Kommissionen til omgående at iværksætte høringens anden fase;

14.   opfordrer Kommissionen til at indsamle og formidle bedste praksis med hensyn til arbejdsmiljøpolitikker, som gør det muligt at opnå en effektiv balance i arbejdslivet, og som omfatter foranstaltninger, der fremmer mændenes øgede engagement i familielivet; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at iværksætte de foranstaltninger, som er nødvendige for dels at forebygge, dels at gribe ind over for sexchikane og moralsk chikane på arbejdspladsen; fastholder, at kvinder skal støttes i deres professionelle karrierer; anmoder indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at formindske lønforskellen mellem kønnene og til at fremme såvel forældreorlov for mænd som faderskabsorlov;

15.   bemærker, at foreningen af arbejds-, privat- og familielivet er et vigtigt spørgsmål og en af nøglerne til øget beskæftigelse og mindskelse af byrden som følge af den demografiske aldring; påpeger, at alle politikker på dette område skal være baseret på princippet om det frie personlige valg og være afpasset efter de forskellige livsfaser;

16.   beklager, at Kommissionen undlod at høre arbejdsmarkedets parter, da den udarbejdede grønbogen om modernisering af arbejdsretten (KOM(2006)0708);

17.   bemærker, at globaliseringen har været en positiv kraft, der har givet kvinder overalt i verden mulighed for at udnytte deres potentiale, navnlig gennem forbedret adgang til uddannelse og til sundhedsvæsenet; bemærker imidlertid, at liberaliseringen af handelen også har skabt modsætningsfyldte og sideløbende tendenser, der på den ene side bidrager effektivt til at fremme formaliseringen af arbejdsforhold inden for en række områder, og på den anden side udvider den uformelle økonomi med nye former for arbejde og indkomst for kvinder, såsom hjemmebaseret arbejde, underleverandørvirksomhed og mikrovirksomheder;

18.   bemærker, at en af virkningerne af den øgede globalisering er "kvindeliggørelsen" af fattigdom, og mener, at der bør gennemføres grundig forskning for at opnå viden om den samlede indvirkning af globaliseringen på kvinders evne til at tjene til livets ophold;

19.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle fremtidige handelsaftaler, såsom aftalerne inden for rammerne af WTO, også gennemgås kritisk med hensyn til kønsrelaterede aspekter;

20.   opfordrer Kommissionen til især at fokusere på de hindringer, som afholder kvinder fra at opnå topstillinger, for at vurdere dette fænomens strukturelle dimension; glæder sig derfor over de foranstaltninger, der tager sigte på at hjælpe kvinder med at komme ind på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd og fremme iværksætterånden blandt kvinder, og insisterer på, at det er vigtigt at fjerne de eksisterende fordomme og den eksisterende kønsdiskriminering med hensyn til kvinders konkurrencedygtighed og beskæftigelsesegnethed, især i høje stillinger;

21.   understreger, at det er nødvendigt at gribe ind over for det store demokratiske underskud, der følger af kvinders underrepræsentation i de politiske beslutningsprocesser, og opfordrer medlemsstaterne til at undersøge de forhold, der forhindrer kvinder i at deltage i det politiske liv og i den øverste ledelse af de offentlige myndigheder på alle niveauer og at træffe foranstaltninger til at afhjælpe sådanne situationer;

22.   kræver, at opmærksomheden særlig rettes mod situationen for de kvinder, som hører til etniske mindretal, og kvindelige indvandrere, idet disses marginalisering øges af de mange former for forskelsbehandling, som finder sted både udefra og internt i deres egne samfund; foreslår, at der vedtages nationale integrerede handlingsplaner for effektivt at håndtere de forskellige former for forskelsbehandling, navnlig i de tilfælde hvor forskellige organer behandler spørgsmål om forskelsbehandling i en bestemt medlemsstat;

23.   understreger, hvor vigtigt det er at sikre, at indvandrere i EU får kendskab til de værdier, eksisterende love og samfundsmæssige konventioner, der gør sig gældende på ligestillingsområdet i værtslandene, således at de ikke udsættes for forskelsbehandling, som skyldes mangel på kulturel bevidsthed;

24.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere udvekslingen af bedste praksis med hensyn til ikke-forskelsbehandling på arbejdsmarkedet for at fremme dynamikken mellem ligestilling og effektivitet under hensyntagen til de nationale særpræg;

25.   opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte specifikke mål for ligestilling mellem kønnene inden for EU's strategi for social integration med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, herunder en række politiske foranstaltninger til støtte for utraditionelle familier og familier, hvor der kun er én af forældrene, og særlige politiske foranstaltninger til støtte for grupper af kvinder, som har en høj risiko for at blive ramt af fattigdom og social udstødelse, såsom indvandrere, flygtninge, kvinder fra etniske mindretal, ældre kvinder og handicappede kvinder;

26.   opfordrer kraftigt Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om indsamling af relevante data og om styrkelse af de foranstaltninger, der kan hindre menneskehandel, som sigter mod seksuel udnyttelse og tvangsarbejde;

27.   opfordrer Kommissionen til at rette fokus mod instrumenter og mekanismer, der skal hindre, at vandrende arbejdstagere udnyttes, herunder anerkendelse og håndhævelse af illegale indvandreres grundlæggende menneskerettigheder, i stedet for at bruge undertrykkelse som et redskab;

28.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fordele udgifterne til barsels- og forældreorlov ligeligt med henblik på at sikre, at kvinder ikke længere udgør en dyrere arbejdskraft i forhold til mænd;

29.   opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at bekæmpe forskelsbehandlingen af gravide kvinder på arbejdsmarkedet og at iværksætte alle de nødvendige tiltag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mødre; opfordrer Kommissionen til at foretage en mere detaljeret vurdering af overensstemmelsen med fællesskabsretten på dette område samt at fastslå, hvorvidt der er behov for at revidere denne;

30.   bemærker med bekymring, at kvinder og især ældre kvinder og enlige mødre til trods for alle de opnåede fremskridt stadig har større risiko for at blive socialt udstødt og ramt af fattigdom;

31.   opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at opfylde målet om at gøre det muligt for alle kvinder, der søger fuldtidsarbejde, at få tilbudt et sådant arbejde i stedet for deltidsjobs, der ofte er farlige og usikre;

32.   glæder sig over Kommissionens indsats for at bidrage til opnåelse af de mål, som blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Barcelona 2002, med henblik på at fjerne hindringer for kvinders og mænds lige muligheder på arbejdsmarkedet og inden 2010 at indføre pasningsmuligheder for 90 % af alle børn mellem tre år og den skolepligtige alder, og for mindst 33 % af alle børn under tre år, navnlig ved hjælp af strukturfondene; opfordrer Kommissionen til som planlagt at forelægge en meddelelse i 2008 om de yderligere foranstaltninger, der skal træffes på alle niveauer, for at nå disse mål; mener, at målet bør være at give alle børn ret til pasning af høj kvalitet, som omfatter et uddannelseselement;

33.   mener, at medlemsstaterne har et ansvar for at sikre, at alle, der har brug for ældrepleje eller pleje som følge af sygdom eller handicap, har adgang til pleje og behandling af høj kvalitet;

34.   fastholder, at der er behov for, at fokus rettes mod politikkerne til bekæmpelse af kønsstereotyper inden for uddannelsesområdet fra en tidlig alder bl.a. ved at fjerne disse stereotyper fra undervisningsplaner og lærebøger, undervise lærere og elever i sensibilisering samt tilskynde drenge og piger til at vælge utraditionelle uddannelsesretninger;

35.   opfordrer Kommissionen til at indgå i dialog med og incitere medierne til i lyset af deres sociale ansvar at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder og undgå stereotype fremstillinger af kvinder og mænd;

36.   anbefaler udvikling af fælleseuropæiske foranstaltninger til skærpelse af opmærksomheden omkring nultolerance over for sexistiske krænkelser og nedværdigende fremstilling af kvinder i medierne og i den kommercielle kommunikation;

37.   anbefaler, at der tages større hensyn til pigers og drenges forskellige og individuelle udviklingsbehov i uddannelsessystemet, og at de traditionelle kønsroller dermed bekæmpes;

38.   mener, at arbejdsmarkedet i hovedparten af EU-landene ikke på tilfredsstillende vis afspejler det forhold, at kvinderne når et højere gennemsnitligt uddannelsesniveau og bedre akademiske resultater;

39.   anbefaler, at det tilstræbes, at skoleuddannelsen fremmer viden og fornuftige kriterier, som sigter på at gøre det muligt at opnå frihed, personlig selvstændighed og lighed, således at der sikres kvinder inddragelse i samfundet; mener endvidere, at såkaldte nøglekompetencer, som f.eks. iværksætterlyst og videnskabelige og teknologiske tiltag, bør styrkes, især for kvinders vedkommende;

40.   understreger nødvendigheden af videreuddannelse under forældreorlov, således at man kan hjælpe kvinder til at leve op til ændrede krav på arbejdsmarkedet;

41.   bemærker, at det er vigtigt at have egnede sammenlignelige statistikker til rådighed, og beklager i denne forbindelse visse persongruppers manglende synlighed i de europæiske statistikker, såsom partnere, der er beskæftiget på familielandbrug, og som, hvis de er kvinder, generelt figurerer som "husmødre"; opfordrer Eurostat til at medtage denne persongruppe i sine statistikker for således at gøre kvindernes arbejde synligt;

42.   understreger, at kvinder i landbruget ofte som medhjælpende familiemedlemmer udfører en væsentlig del af arbejdet; mener, at der også kunne tages hensyn til dette arbejde i politikken for udvikling af landdistrikter;

43.   henleder opmærksomheden på det store antal (hovedsageligt kvindelige) partnere, der er beskæftiget på familielandbrug, og hvis juridiske status er usikker i mange medlemsstater, hvilket kan give anledning til særlige problemer af økonomisk og juridisk art med hensyn til adgang til barselsorlov og sygeorlov, opsparing af pensionsrettigheder og adgang til social sikring såvel som i tilfælde af skilsmisse;

44.   understreger behovet for at forbedre den juridiske status for kvinder, der arbejder i landbruget, både med hensyn til social sikring, ved at sikre, at de alle har direkte adgang hertil, og i relation til deres rolle på selve bedrifterne, idet der lægges særlig vægt på medejerforholdet i familiebedrifter, deres adgang til lån og deres rettigheder i henhold til arvelovgivningen;

45.   minder i den forbindelse om sin beslutning af 21. februar 1997 om medhjælpende ægtefæller(5), hvori det opfordrede til en forbedring af forholdene for medhjælpende ægtefæller inden for landbruget gennem en styrkelse af Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af kvinder og mænd i selvstændige erhverv, herunder landbrugserhvervet, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel(6) ved at give medhjælpende ægtefæller retlig status, bl.a. gennem krav om registrering af medhjælpende ægtefæller for dermed at gøre dem synlige som arbejdstagere og give dem mulighed for at blive en del af velfærdssystemet og være forsikret mod sygdom, invaliditet, ulykke og alderdom;

46.   henleder opmærksomheden på den store fattigdom og isolation, som kvinder i visse landdistrikter er ramt af; understreger behovet for effektive foranstaltninger til sikring af lige muligheder for kvinder, hvilket bør være et centralt mål i alle de instrumenter, der indgår i den fælles landbrugspolitik og i andre relevante fællesskabspolitikker;

47.   finder det afgørende at forbedre livskvaliteten for kvinder, der bor i landdistrikter, og at gøre det lettere for dem at få adgang til almen og faglig uddannelse, livslang læring, de nye medieinfrastrukturer, effektive og hensigtsmæssige lokale offentlige sundhedstjenester samt infrastrukturer og faciliteter for børn og familier, navnlig lokale vuggestuer, børnehaver, skoler, kulturcentre og let tilgængelige markeder;

48.   understreger behovet for, at Den Europæiske Socialfond støtter særlige foranstaltninger med henblik på at forbedre såvel kvinders adgang til og deltagelse i arbejdsmarkedet som integrering af ligestillingsaspektet; mener, at alle regionalfonde bør have en budgetpost for kønsaspektet (kønsbudgettering), hvorover der skal finansieres foranstaltninger med henblik på fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og undersøgelser, hvor der foretages en vurdering af politikkernes følger for kvindernes situation;

49.   minder om, at der er et behov for at indarbejde nye metoder og innovative instrumenter i de regionale udviklingsstrategier, og understreger behovet for at tilbyde uddannelse i ligestillingsaspektets metodologi og redskaber for de regionale og lokale beslutningstagere; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle sine retningslinjer for forvaltningssektoren om integrering af kønsaspektet i forbindelse med strukturfondene;

50.   anmoder Kommissionen om med bistand fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder at medtage oplysninger og statistikker fra tiltrædelses- og kandidatlandene i de fremtidige årsberetninger om ligestilling;

51.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (2) EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19. (3) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25. (4) EFT C 288 E af 25.11.2006, s. 73. (5) EFT C 85 af 17.3.1997, s. 186. (6) EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56.