Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Montenegro om lempelse af reglerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold (KOM(2007)0426 - C6-0297/2007 - 2007/0149(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
-der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2007)0426),
-der henviser til EF-traktatens artikel 62, stk. 2, litra b, nr. i og ii, samt til artikel 300, stk. 2, afsnit 1, 1. punktum,
-der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, afsnit 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0297/2007),
-der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,
-der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6-0379/2007),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Montenegros regeringer og parlamenter.