Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 10. maj 2007 - Bruxelles
Forenkling af fællesskabsretten (ændring af forretningsordenen)
 Offentlig personbefordring med jernbane og ad vej ***II
 Nominelle mængder for færdigpakkede produkter ***II
 Godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer ***II
 Eftermontering af spejle på lastvogne ***I
 Topmøde EU/Rusland
 Reformerne i den arabiske verden
 Afrikas Horn
 Evaluering af Euratom
 Beskyttelse af miljøet mod stråling efter flystyrt i Grønland
 Boliger og regionalpolitik
 Regionalpolitik og innovationskapacitet
 Styrkelse af fællesskabslovgivning om information og høring af arbejdstagere

Forenkling af fællesskabsretten (ændring af forretningsordenen)
PDF 29kWORD 63k
Europa-Parlamentets afgørelse af 10. maj 2007 om ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden med henblik på at tilpasse de interne procedurer til kravene i forbindelse med forenklingen af fællesskabslovgivningen (2005/2238(REG))
P6_TA(2007)0173A6-0143/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til ændring af forretningsordenen (B6-0582/2005),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer" (KOM(2005)0535),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 15. og 16. juni 2006, særlig punkt 41,

-   der henviser til sin beslutning af 16. maj 2006 om en strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer(1),

-   der henviser til sin beslutning af 16. maj 2006 om resultatet af screeningen af verserende lovforslag(2),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union" (KOM(2006)0689),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0143/2007),

A.   der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 16. maj 2006 om en strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer (punkt 21) har forpligtet sig til "for sit eget vedkommende ... at overveje, hvordan Parlamentet kan forbedre sine procedurer og sine interne lovgivningsteknikker for at fremskynde "forenklingsdossiererne" under hensyntagen til de procedurer, der er fastsat i den primære ret, i det foreliggende tilfælde i EF-traktaten",

B.   der henviser til, at kodifikation og omarbejdning hører til blandt de vigtigste redskaber, der skal anvendes til den forenkling af fællesskabslovgivningen, som indgår i den nye Lissabon-strategi til fremme af vækst og beskæftigelse i Europa,

C.   der henviser til, at forretningsordenen indeholder en bestemmelse om kodifikation, som bør revideres, men at den ikke indeholder nogen bestemmelse om omarbejdning,

D.   der henviser til, at Parlamentet ønsker at foretage en fornyet vurdering og en præcisering af sine procedurer for at yde et seriøst bidrag til forenklingsarbejdet og for at anspore Kommissionen til at forelægge flere forslag i denne retning,

E.   der henviser til, at det er ønskeligt, at Rådet iværksætter et tilsvarende initiativ,

1.   vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.   gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Nuværende ordlyd   Ændringer
Ændring 1
Artikel 80
1.  Når et kommissionsforslag om officiel kodifikation af fællesskabslovgivning forelægges for Parlamentet, henvises det til det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål. Konstaterer udvalget, at der ikke er tale om, at substansen ændres i forhold til gældende fællesskabslovgivning, følges proceduren i artikel 43.
1.  Når et kommissionsforslag om kodifikation af fællesskabslovgivning forelægges Parlamentet, henvises det til det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål. Udvalget behandler forslaget efter de retningslinjer, der er aftalt mellem institutionerne1, med henblik på at fastslå, at det udelukkende består i en kodifikation uden nogen indholdsmæssige ændringer.
2.  Formanden for det kompetente udvalg eller den af dette valgte ordfører kan deltage i behandlingen og udarbejdelsen af forslaget til kodifikation. Det kompetente udvalg kan eventuelt afgive udtalelse først.
2.  Det udvalg, som var kompetent med hensyn til de retsakter, der skal kodificeres, kan efter anmodning fra udvalget eller det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, få tilladelse til at afgive udtalelse om, hvorvidt en kodifikation er hensigtsmæssig.
3.  Uanset artikel 43, stk. 3, kan den forenklede procedure ikke anvendes på forslag om officiel kodifikation, såfremt et flertal af medlemmerne af det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, eller af det for det pågældende sagsområde kompetente udvalg modsætter sig dette.
3.  Der kan ikke stilles ændringsforslag til forslaget.
Formanden for det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, kan dog efter anmodning fra ordføreren forelægge udvalget ændringsforslag med tekniske tilpasninger, forudsat at sådanne tilpasninger er nødvendige for at sikre forslagets overensstemmelse med retningslinjerne for kodifikation og ikke indebærer nogen indholdsmæssige ændringer af forslaget.
4.  Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget ikke indebærer nogen indholdsmæssige ændringer, forelægger det forslaget for Parlamentet til godkendelse.
Finder udvalget, at forslaget indebærer indholdsmæssige ændringer af fællesskabslovgivningen, foreslår det Parlamentet at forkaste forslaget.
I begge tilfælde tager Parlamentet stilling ved en enkelt afstemning uden ændringsforslag eller forhandling.
___________
1 Interinstitutionel aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster, punkt 4 (EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2).
Ændring 2
Artikel 80 a (ny)
Artikel 80a
Omarbejdning
1.  Når et kommissionsforslag om omarbejdning af fællesskabslovgivning forelægges Parlamentet, henvises det til det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, og til det for det pågældende sagsområde kompetente udvalg.
2.  Det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, behandler forslaget efter de retningslinjer, der er aftalt mellem institutionerne1, med henblik på at fastslå, at det ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne.
Der kan ikke stilles ændringsforslag til forslaget som led i denne behandling. Dog finder artikel 80, stk. 3, andet afsnit, anvendelse i forbindelse med de bestemmelser, der er uændrede i forslaget om omarbejdning.
3.  Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, underretter udvalget det kompetente udvalg herom.
Det kompetente udvalg kan i så fald kun behandle ændringsforslag, som opfylder betingelserne i artikel 150 og 151, og som vedrører de dele af forslaget, der indeholder ændringer.
Formanden for udvalget kan dog undtagelsesvis efter en konkret vurdering beslutte, at der kan stilles ændringsforslag til de uændrede dele, hvis han skønner, at det er nødvendigt af hensyn til den indre sammenhæng i teksten eller sammenhængen med andre ændringsforslag, der opfylder betingelserne for behandling. Disse grunde anføres i en skriftlig begrundelse til ændringsforslagene.
4.  Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, foreslår det Parlamentet at forkaste forslaget og underretter det kompetente udvalg herom.
I så fald anmoder formanden Kommissionen om at tage sit forslag tilbage. Tager Kommissionen sit forslag tilbage, fastslår formanden, at proceduren ikke længere har noget formål, og underretter Rådet herom. Tager Kommissionen ikke sit forslag tilbage, henviser Parlamentet forslaget til fornyet behandling i det kompetente udvalg efter den normale procedure.
__________
1 Interinstitutionel aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, punkt 9 (EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1).

(1) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 136.
(2) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 140.


Offentlig personbefordring med jernbane og ad vej ***II
PDF 11kWORD 30k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2007 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (13736/1/2006 - C6-0042/2007 - 2000/0212(COD))
P6_TA(2007)0174A6-0131/2007

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (13736/1/2006 - C6-0042/2007)(1),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000)0007)(3),

-   der henviser til Kommissionens første ændrede forslag (KOM(2002)0107)(4),

-   der henviser til Kommissionens andet ændrede forslag (KOM(2005)0319)(5),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0131/2007),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 10. maj 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70

P6_TC2-COD(2000)0212


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. .../2007)

(1) EUT C 70 E af 27.3.2007, s. 1.
(2) EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 262.
(3) EFT C 365 E af 19.12.2000, s. 169.
(4) EFT C 151 E af 25.6.2002, s. 146.
(5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Nominelle mængder for færdigpakkede produkter ***II
PDF 10kWORD 29k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2007 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF (13484/1/2006 - C6-0039/2007 - 2004/0248(COD))
P6_TA(2007)0175A6-0144/2007

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (13484/1/2006 - C6-0039/2007),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0708),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2006)0171),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0144/2007),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 10. maj 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF

P6_TC2-COD(2004)0248


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2007/45/EF)

(1) EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 52.


Godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer ***II
PDF 11kWORD 70k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2007 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ("rammedirektiv") (9911/3/2006 - C6-0040/2007 - 2003/0153(COD))
P6_TA(2007)0176A6-0145/2007

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (9911/3/2006 - C6-0040/2007),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0418)(2),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2004)0738)(3),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0145/2007),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 10. maj 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ("Rammedirektiv")

P6_TC2-COD(2003)0153


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2007/46/EF)

(1) EUT C E 97 af 22.4.2004, s. 370.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Eftermontering af spejle på lastvogne ***I
PDF 9kWORD 34k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om eftermontering af spejle på tunge lastvogne, som er indregistreret i Fællesskabet (KOM(2006)0570 - C6-0332/2006 - 2006/0183(COD))
P6_TA(2007)0177A6-0124/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0570)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, litra c, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0332/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0124/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. maj 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om eftermontering af spejle på tunge lastvogne, som er indregistreret i Fællesskabet

P6_TC1-COD(2006)0183


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2007/38/EF)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Topmøde EU/Rusland
PDF 42kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om topmødet mellem EU og Rusland i Samara den 18. maj 2007
P6_TA(2007)0178RC-B6-0190/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden(1), som trådte i kraft i 1997 og udløber i 2007,

-   der henviser til EU's og Ruslands målsætning, der blev fastlagt i en fælles erklæring efter topmødet i Skt. Petersborg den 31. maj 2003, om at oprette et fælles økonomisk område, et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, et fælles område for ekstern sikkerhed og et fælles område for forskning og uddannelse, herunder kulturelle aspekter,

-   der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og de fem protokoller dertil,

-   der henviser til menneskerettighedsdialogen mellem EU og Rusland,

-   der henviser til den offentlige erklæring vedrørende Den Tjetjenske Republik i Den Russiske Føderation fremsat den 13. marts 2007 af Europarådets Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf,

-   der henviser til EU-formandskabets erklæring af 2. maj 2007 om situationen foran den estiske ambassade i Moskva,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet af 10. januar 2007: En energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

-   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om energiforsyningssikkerhed i Den Europæiske Union(2),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, især

   - sin beslutning af 26. april 2007 om den seneste undertrykkelse af demonstrationer i Rusland(3),
   - sin beslutning af 13. december 2006 om topmødet mellem EU og Rusland afholdt i Helsinki den 24. november 2006(4),
   - sin beslutning af 25. oktober 2006 om forholdet mellem EU og Rusland efter mordet på den russiske journalist Anna Politkovskaja(5),
   - sin beslutning af 15. juni 2006 om topmødet mellem EU og Rusland afholdt i Sotji den 25. maj 2006(6),
   - sin beslutning af 19. januar 2006 om situationen i Tjetjenien efter valget og civilsamfundet i Rusland(7),
   - sin beslutning af 15. december 2005 om menneskerettigheder i Rusland og den nye ngo-lovgivning(8), og
   - sin betænkning af 26. maj 2005 om forbindelserne mellem EU og Rusland(9),

-   der henviser til det 19. topmøde mellem EU og Rusland i Samara, der vil blive holdt den 18. maj 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Rusland har udviklet sig løbende i de seneste år, hvilket har ført til en dybtgående og omfattende økonomisk integration og indbyrdes afhængighed, som uden tvivl vil vokse yderligere i den nærmeste fremtid,

B.   der henviser til, at øget samarbejde og gode naboskabsforbindelser mellem EU og Rusland har central betydning for stabilitet, sikkerhed og velfærd i hele Europa og EU's nabolande,

C.   der henviser til, at Den Russiske Føderation er medlem af Europarådet og således har forpligtet sig til denne organisations målsætninger, som er at fremme demokratiet og styrke den demokratiske stabilitet i Europa,

D.   der henviser til, at der er udbredt bekymring over demokratiet og menneskerettighederne i Rusland, over domstolenes uafhængighed, over øget kontrol med medierne, over det russiske politis og de russiske retsmyndigheders manglende evne til at finde de ansvarlige for mord på journalister og over undertrykkelse af oppositionen;

E.   der henviser til, at der fortsat sker alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i form af mord, tvungen forsvinden, tortur, gidselstagning og vilkårlig tilbageholdelse i Republikken Tjetjenien,

F.   der understreger, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Rusland hidtil ikke har resulteret i væsentlige fremskridt på dette område, som bør prioriteres højt i forbindelserne mellem EU og Rusland,

G.   der henviser til, at en hurtig gennemførelse af de fire fælles ovennævnte områder bør være i centrum for forhandlingerne om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale,

H.   der henviser til, at de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Den Russiske Føderation, bør hvile på principperne om gensidighed, gennemsigtighed, forudsigelighed, troværdighed, ikke-diskrimination og god regeringsførelse,

I.   der henviser til, at en kommende aftaler mellem EU og Den Russiske Føderation bør omfatte principperne i traktaten om energichartret, som sigter mod at genoplive forbindelserne og mindske europæiske bekymringer over, at Rusland bruger sine enorme energiressourcer som et politisk våben,

J.   der henviser til, at Rådet (retlige og indre anliggender) den 19. april 2007 godkendte indgåelsen af to aftaler om lempelse af visumreglerne og tilbagesendelse af illegale indvandrere, og at der blev indledt drøftelser den 22. april 2007 om eventuel ophævelse af visumkravet, hvilket signalerede konkrete fremskridt i retning af et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

K.   der henviser til, at Rusland har undertegnet og ratificeret Kyoto-protokollen til FN Rammekonventionen om klimaændringer,

L.   der henviser til, at indgåelsen af en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Den Russiske Føderation er af allerstørste betydning for deres fremtidige samarbejde, især hvad angår den yderligere udvikling af de økonomiske forbindelser, fortsat forøgelse af sikkerheden og stabiliteten i Europa samt for yderligere styrkelse af respekten for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincipperne som grundlag for dette samarbejde,

M.   der henviser til, at indledningen af forhandlingerne om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale er blevet forsinket og er gjort betinget af, at den russiske regering ophæver det forbud mod import af polsk kød, som blev indført i 2005, og til, at EU bestræber sig på at opnå et kompromis om import af polsk kød med henblik på at løse denne politiske hårdknude,

N.   der henviser til, at den estiske ambassades normale arbejde i Moskva efter de nylige hændelser i Estland er blevet blokeret, og adskillige af dens ansatte, herunder missionschefen, er blevet angrebet korporligt af demonstranter, der omringede ambassaden og afbrændte det estiske flag,

O.   der henviser til, at der ikke er gjort væsentlige fremskridt, hvad angår løsningen af de "fastfrosne konflikter" i de fælles nabolande; der endvidere henviser til, at fred og stabilitet både er i Ruslands og EU's interesse,

P.   der henviser til, at det er vigtigt, at EU taler med én stemme, viser solidaritet og optræder som en samlet enhed i sine forbindelser med Den Russiske Føderation og baserer disse forbindelser på fælles interesser og fælles værdier,

1.   genbekræfter sin overbevisning om, at Rusland fortsat er en vigtig partner i opbygningen af et strategisk samarbejde, som EU ikke kun deler økonomiske og handelsmæssige interesser med, men også en målsætning om tæt samarbejde internationalt og inden for det fælles naboområde;

2.   understreger betydningen af at styrke enhed og solidaritet blandt EU's medlemsstater i forbindelserne med Rusland; bifalder derfor den fælles linje, som EU har valgt i forhandlingerne med den russiske regering om ophævelse af Ruslands forbud mod import af landbrugsprodukter fra Polen;

3.   beklager, at disse forhandlinger brød sammen, og at det efterfølgende ikke lykkedes at indlede forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland, og tilskynder det tyske formandskab til fortsat at bestræbe sig på, at forhandlingsmandatet til en ny aftale vedtages så hurtigt som muligt, og til at indlede forhandlinger uden yderligere forsinkelser;

4.   opfordrer Den Europæiske Union til at udvise solidaritet med Estland og tale til Rusland med en stemme i forbindelse med de seneste begivenheder i Tallinn; opfordrer Rusland til fuldt ud at overholde sine forpligtelser i henhold til Wien-konventionen om diplomatiske forbindelse ved at garantere beskyttelse af de udenlandske diplomater og de udenlandske ambassaders normale funktion;

5.   glæder sig over de løbende drøftelser om menneskerettigheder i Rusland som led i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Rusland; understreger dog, at den nuværende situation i Rusland giver anledning til alvorlig bekymring for så vidt angår respekten for menneskerettighederne, demokrati, ytringsfrihed og civilsamfundets og enkeltpersoners ret til at udfordre myndighederne og stille dem til ansvar for deres handlinger;

6.   gentager sin overbevisning om, at et stærkt forsvar af menneskerettigheder og demokratiske værdier bør være et grundlæggende princip for ethvert EU-engagement i Rusland; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at disse værdier ikke får en underordnet status i forhandlingspakken for drøftelserne mellem EU og Rusland, og at enhver finansiel bistand til de russiske myndigheder gøres betinget af, at de demokratiske normer styrkes i dette land;

7.   er alvorligt bekymret over de russiske myndigheders magtanvendelse mod fredelige demonstrationer mod regeringen i Moskva og Skt. Petersborg i de seneste uger; understreger, at ytringsfriheden og forsamlingsfriheden er grundlæggende menneskerettigheder, og at en fortsættelse af denne tendens derfor vil være i modstrid med deres internationale forpligtelser;

8.   udtrykker sin dybe bekymring over de fortsatte indberetninger fra russiske og internationale menneskerettighedsorganisationer om brug af tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling i fængsler, på politistationer og hemmelige tilbageholdelsescentre i Tjetjenien; fordømmer stærkt en sådan praksis og opfordrer de russiske myndigheder til at sikre, at de rettigheder, der er garanteret i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, som Rusland har undertegnet, respekteres fuldt ud i Republikken Tjetjenien, og at alle, der krænker disse rettigheder, retsforfølges; understreger i denne forbindelse, at den russiske regering har afvist mandatet fra oktober 2006 til FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, der planlagde at besøge fængsler i Nordkaukasus uden forudgående advarsel;

9.   udtrykker sin bekymring over den sociale og politiske polarisering og begrænsningerne i demokratiet op til valget til Dumaen i december 2007 og præsidentvalget i marts 2008; opfordrer de russiske myndigheder til at garantere en fri og retfærdig afvikling af begge valg for at sikre, at oppositionspartierne får mulighed for at føre valgkampagne, og at ophøre med at fratage visse politiske partier deres juridiske status og mulighed for at deltage i valgene ved at stille alt for høje nye krav til medlemskab og geografiske udbredelse samt at respektere ytringsfriheden; understreger, at mediernes frihed vil være af afgørende betydning, hvis valgene skal opfattes som frie og retfærdige; understreger betydningen af ngo'er, som er uafhængige af de nationale regeringer, for civilsamfundets udvikling;

10.   understreger behovet for at samarbejde med Rusland som en nødvendig og vigtig partner med henblik på at skabe fred, stabilitet og sikkerhed, bekæmpe international terrorisme og voldelig ekstremisme samt behandle andre sikkerhedsanliggender såsom miljørisici og nukleare risici, narkotika, våben- og menneskehandel og grænseoverskridende organiseret kriminalitet i det europæiske naboområde;

11.   opfordrer Kommissionen og Rådet til sammen med den russiske regering at overveje fælles initiativer med henblik på at styrke sikkerheden og stabiliteten i det fælles nabområde, især ved hjælp af en intensiveret dialog om Ukraine og Belarus og fælles bestræbelser på at finde en endelig løsning på de fastfrosne konflikter i Nagorno Karabakh samt i Moldova og Georgien ved at garantere disse stater fuld territorial integritet;

12.   opfordrer EU og Rusland som medlem af FN's Sikkerhedsråd til at leve op til deres ansvar i det iranske nukleare spørgsmål;

13.   udtrykker sin bekymring over præsident Putins erklæringer som svar på USA's planer om at etablere et anti-missil-system i Polen og Den Tjekkiske Republik og opfordrer alle de berørte parter til at indgå i en dialog herom; opfordrer USA til at forstærke sine bestræbelser på at drøfte og forklare sit planlagte missilforsvarssystem for at gøre det muligt for NATO og EU fortsat at stå sammen; kræver en indgående drøftelse af disse forslag, herunder nødvendighed, risikovurdering og muligheden for forskellige sikkerhedsområder, både i EU- og i NATO-regi; understreger nødvendigheden af at gennemføre konsultationer om systemet inden for NATO-Rusland-rådet;

14.   opfordrer EU og Rusland som medlemmer af Kvartetten til at leve op til deres ansvar med henblik på at finde en løsning på konflikten i Mellemøsten og til at fremme bestræbelserne på at afholde en international fredskonference om en regional fredsaftale for Mellemøsten; opfordrer endvidere Rusland som medlem af Kontaktgruppen og FN's Sikkerhedsråd til at samarbejde med henblik på at finde en holdbar løsning til Kosovo-spørgsmålet og som en af parterne i sekspartsdrøftelserne til at medvirke til at finde en løsning på problemet om nuklear spredning i Nordkorea;

15.   opfordrer Rusland til ikke yderligere at forhale afgørelsen om Kosovos endelige status baseret på Ahtisaaris plan om overvåget uafhængighed; henleder opmærksomheden på de negative virkninger, som en sådan forhaling kunne forårsage for stabiliteten i regionen, og opfordrer indtrængende myndighederne i Moskva til at handle på konstruktiv vis;

16.   bemærker, at den europæiske naboskabspolitik allerede giver en række muligheder for multilateralt samarbejde; opfordrer til etableringen af et fællesskab for EU og Sortehavsområdet i lighed med den nordlige dimension med henblik på at intensivere og tilskynde til større dialog for at skabe et stabilt, sikkert og demokratisk naboområde;

17.   glæder sig over de fremskridt, der er sket vedrørende grænseaftalen mellem Letland og Rusland, men understreger, at der skal gøres yderligere fremskridt for at sikre ratifikation og gennemførelse af grænseaftalen mellem Rusland og Estland hurtigst muligt;

18.   gentager sin støtte til russisk medlemskab af WTO, hvilket vil hjælpe Rusland med at finde sig til rette med reglerne på det globale marked; mener, at tiltrædelse af WTO bør føre til øget økonomisk integration mellem EU og Rusland;

19.   understreger atter betydningen af, at der skabes et Fælles Økonomisk Område, og at de målsætninger, der blev vedtaget i køreplanen for Det Fælles Økonomiske Område, udvikles yderligere, især hvad angår skabelsen af et åbent og integreret marked mellem EU og Rusland; forventer, at Rusland indstiller sin embargo af visse moldoviske og georgiske varer;

20.   understreger vigtigheden af at forbedre investeringsklimaet i Rusland, hvilket kun kan opnås ved at fremme og lette ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsbetingelser, mindre bureaukrati og tovejsinvesteringer; er bekymret over den manglende forudsigelighed i myndighedernes anvendelse af regler;

21.   glæder sig over den intensiverede dialog mellem EU og Rusland om energispørgsmål; fremhæver betydningen for de europæiske økonomier af energiimport, som giver mulighed for yderligere handel og økonomisk samarbejde mellem EU og Rusland; understreger, at principperne om indbyrdes afhængighed og gennemsigtighed samt princippet om lige adgang til markeder, infrastruktur og investeringer bør ligge til grund for dette samarbejde; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at principperne i traktaten energichartret, transitprotokollen hertil og G8-konklusionerne inddrages i en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland, herunder yderligere samarbejde om energieffektivitet, energibesparelser og vedvarende energi; påpeger, at disse principper bør anvendes på større energiinfrastrukturprojekter, som f.eks. gasrørledningen i Østersøen; opfordrer til, at Den Europæiske Union taler til Rusland med en stemme, når det drejer sig om følsomme energispørgsmål;

22.   slår til lyd for udveksling af information om avancerede energiteknologier og tilskynder til kontakter mellem aktører i energisektoren i EU og Rusland samt til de bestræbelser, der er nødvendige for at forbedre energieffektiviteten og udvikle teknologier, der ikke udsender CO2, der rummer væsentlige muligheder for samarbejde, især industrisamarbejde, med udveksling af bedste praksis og teknologier mellem virksomheder fra EU og Rusland; opfordrer Rusland og EU-medlemsstaterne til at nå de mål, der er fastsat i Kyoto-protokollen;

23.   opfordrer Rusland og EU's medlemsstater til at nå de i Kyoto-protokollen fastsatte mål og understreger i denne sammenhæng de udviklede landes særlige ansvar for at gå i spidsen for at reducere udledningerne; opfordrer Rusland til at spille en aktiv rolle i kommende internationale forhandlinger og til at fremme en hurtig aftale inden 2008 og senest i 2009 for at sikre kontinuiteten af det globale kulstofmarked;

24.   udtrykker tilfredshed med initiativet til gøre rejser mellem Den Europæiske Union og Rusland visafri som et udtryk for en forbedring af de gensidige relationer; opfordrer til yderligere samarbejde om ulovlig indvandring, bedre kontrol af identitetsdokumenter og øget udveksling af oplysninger om terrorisme og organiseret kriminalitet; understreger, at Rådet og Kommissionen bør sikre, at Rusland overholder alle betingelserne i en eventuel indgået aftale om ophævelse af visumkravene mellem EU og Rusland med henblik på at forhindre overtrædelsen af principper for sikkerhed og demokrati i Europa;

25.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at øge deres bestræbelser for at løse problemerne i forbindelse med passage af grænsen mellem EU og Rusland og til at iværksætte konkrete projekter og fuldt ud udnytte midler fra det nye naboskabs- og partnerskabsinstrument og Interreg til grænseoverskridende samarbejde;

26.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og regeringer og parlamenter i medlemsstaterne og Den Russiske Føderation.

(1) EFT L 327 af 28.11.1997, s. 1.
(2) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 112.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0169.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0566.
(5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0448.
(6) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0270.
(7) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 302.
(8) EUT C 286 E af 23.11.2006, s. 525.
(9) EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 235.


Reformerne i den arabiske verden
PDF 47kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om reformerne i den arabiske verden: Hvilken strategi skal EU følge? (2006/2172(INI))
P6_TA(2007)0179A6-0127/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens og Rådets retningslinjer og strategier over for de forskellige lande i den arabiske verden,

-   der henviser til den foreløbige rapport om Den Europæiske Unions strategiske partnerskab for Middelhavsområdet og Mellemøsten, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2006,

-   der henviser til den europæiske strategi for den arabiske verden, som EU's højtstående repræsentant forelagde i 2003,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd" (KOM(2003)0104), Kommissionens strategidokument om EU's naboskabspolitik (KOM(2004)0373), Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (KOM(2004)0628), Kommissionens meddelelse til Rådet om Kommissionens forslag til handlingsplaner inden for rammerne af EU's naboskabspolitik (KOM(2004)0795) og handlingsplanerne for de pågældende lande samt Kommissionens meddelelse om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726),

-   der henviser til de politiske prioriteringer, som det europæiske formandskab for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet (EMPA) fastlagde den 21. april 2005, som bl.a. omfattede en intensiveret dialog med parlamenterne i partnerlandene om menneskerettighederne,

-   der henviser til de beslutninger, som EMPA vedtog på sine møder den 21. november 2005 i Rabat og den 27. marts 2006 i Bruxelles,

-   der henviser til de rapporter om den menneskelige udvikling i den arabiske verden, som De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP) offentliggjorde i hhv. 2002, 2003, og 2005, og især til rapporten fra 2004 "Towards Freedom in the Arab World",

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Unions politik for Middelhavsområdet og navnlig beslutningen af 12. februar 2004 om styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet(1), det femårige arbejdsprogram, der vedtoges på Euro-Middelhavstopmødet den 28. november 2005, og beslutningen af 27. oktober 2005 om nyt skub i Barcelona-processen(2),

-   der henviser til FN-pagten og verdenserklæringen om menneskerettigheder,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0127/2007),

A.   der henviser til, at begrebet "arabisk" forstået som en fælles identitet påberåbes af folk og stater i et meget stort geografisk område, der strækker sig fra Maghreb til Den Persiske Golf og omfatter både Machrek og Mellemøsten,

B.   der henviser til, at dette begreb dog har forskelligt indhold, såvel i politisk henseende (i monarkier og arabiske republikker, og sågar inden for Israel og Den Palæstinensiske Myndighed) som i religiøs henseende (sunnimuslimer - herunder også wahabitter - alawier, drusere og shiitter samt kristne tilhørende forskellige trosretninger) og i sociologisk henseende (storbyer, landbrugsområder, bjergegne, nomadefolk), men at der på tværs af grænserne findes nogle fælles tværnationale parametre,

C.   der henviser til, at den europæiske opfattelse af den arabiske verden generelt er begrænset til statslige forbindelser på statsligt eller subregionalt niveau, og at dynamikken i EU's samlede strategi over for den arabiske verden bør forstærkes med udgangspunkt ikke blot i de eksisterende regionale organisationer (Den Arabiske Liga, Golfstaternes Samarbejdsråd, Den Arabiske Maghreb-Union, når den måtte blive genoplivet) samt eksisterende organer og strukturer (Euromed, Meda-programmet, associeringsaftaler, den europæiske naboskabspolitik), men også i øget støtte til de ikke-statslige aktører i regionen,

D.   der henviser til, at den strategi for den arabiske verden, som EU's højtstående repræsentant forelagde i 2003, i vidt omfang var konsekvensen af de risici og trusler, der opstod efter terrorattentaterne den 11. september 2001,

E.   der henviser til, at der i Europa er et behov for en bedre og dybere forståelse for de mangefacetterede arabiske samfund og den kulturelle mangfoldighed i den arabiske verden, for at der kan bygges bro over Middelhavet, integrationspolitikken i EU's medlemsstater kan forbedres, og klicheer og fordomme kan bekæmpes,

F.   der henviser til, at omvæltningerne efter den kolde krigs og den bipolare verdensordens ophør både har stimuleret frigørelsestendenserne i de arabiske samfund og visse arabiske regeringers og økonomiske og sociale aktørers ambitioner om at deltage aktivt i globaliseringen og den multipolare verdensorden,

G.   der henviser til, at civilsamfundet og de bærende kræfter i den arabiske verden, som længe har været pålagt tavshed, i stigende grad er kommet til orde og kræver i højere grad at blive hørt og at få større ansvar og mere politisk indflydelse,

H.   der henviser til, at de tidligere erfaringer med en "arabisk genfødsel" gennem reformbestræbelser stort set er endt i fiaskoer, og at statsnationalismen har været en betydelig hæmsko for enhver bestræbelse på at tilvejebringe arabisk enhed,

I.   der henviser til, at den sluterklæring, som vedtoges på Den Arabiske Ligas topmøde i Tunis den 23.-24. maj 2004, bl.a. indeholder et tilsagn fra medlemsstaterne om gennemførelse af reformer og modernisering gennem en konsolidering af demokratiet og den politiske medbestemmelse,

J.   der henviser til, at det er i såvel de arabiske landes som de europæiske partneres interesse, at der gennemføres et antal politiske, økonomiske og sociale reformer for at stimulere samarbejdet, stabiliteten, demokratiseringen, højnelsen af levestandarden og udligningen af de sociale forskelle i hele området,

K.   der henviser til, at det kun er fremskridt med hensyn til den politiske og økonomiske frigørelse, overholdelsen af menneskerettighederne og på det sociale og uddannelsesmæssige område, som vil kunne bidrage til en større stabilitet i disse lande, og at stagnation ikke er nogen garanti for reel stabilitet,

L.   der henviser til, at bidraget hertil fra De Forenede Nationer og særlig henstillingerne fra gruppen på højt plan om en alliance mellem civilisationerne og FN's udviklingsprogram i de senere år, der går så tæt som muligt på de forskellige dele af de arabiske samfund, blot venter på at blive omsat til konkret og praktisk politik,

M.   der henviser til, at Europas relationer med myndighederne i de pågældende lande alt for længe udelukkende har været fokuseret på stabilitet og strategisk partnerskab uden hensyntagen til disse myndigheders overholdelse af de universelle menneskerettigheder, og at de derfor har undergravet den indsats, som civilsamfundets aktører har gjort for at reformere samfundene indefra,

N.   der henviser til, at det er vigtigt at fastlægge rammer, inden for hvilke dialogen mellem de forskellige parter i de arabiske samfund kan foregå frit og åbent, så der internt kan iværksættes en egentlig reformproces,

O.   der henviser til, at det arabiske charter om menneskerettigheder, som blev vedtaget i 1994, er udtryk for et ønske om at sikre respekt for menneskerettighederne i den arabiske verden; der dog beklager, at nogle af charterets bestemmelser er formuleret på en sådan måde, at de giver mulighed for forskellige fortolkninger;

P.   der henviser til, at den arabiske nationalisme, som den blev formuleret af grundlæggerne, er et projekt, som i henhold til sine målsætninger er et led i sekulariseringen af samfundet; der henviser til, at den politiske islam på den kurs, den for øjeblikket befinder sig på, tilsyneladende ikke har noget relevant svar på problemerne i forbindelse med de politiske reformer; der er bekymret over, at det dødvande, den politiske reformproces befinder sig i, har styrket den radikale islamisme og dens hadefulde sprogbrug over for jøderne, og at en moderat udvikling af islamisme både afhænger af stabiliteten af de institutionelle rammer, som parterne opererer i, og de muligheder, som disse rammer giver for at få indflydelse på den politiske beslutningsproces,

1.   er overbevist om, at den arabiske identitet absolut hverken er uforenelig med moderniteten eller med iværksættelsen af reelle reformer; mener, at den magtesløshed, som er selve grundlaget for "den arabiske elendighed", kan overvindes gennem et fornyet partnerskab, der tager udgangspunkt i forståelse, gensidig tillid, respekt for traditioner og troværdighed; henviser til, at vestliggørelsen af de arabiske samfund ikke er det mest egnede middel hertil, og at begreberne demokrati, menneskerettigheder og retsstat er universelle værdier, som et meget stort antal muslimske autoriteter og regeringer har erklæret for forenelige med islam;

2.   glæder sig over den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om styrkelse af EU's naboskabspolitik; betragter naboskabspolitikken som et afgørende redskab for fremme af reformer i EU's sydlige og østlige nabolande; udtrykker sin skuffelse over det beløb, der er foreslået til faciliteten for regeringsførelse, og mener, at dette beløb bør forhøjes for at sikre facilitetens effektivitet;

3.   mener, at der i betragtning af de begrænsninger, som EU's tosidede ad-hoc strategier over for partnerlandene har haft i de seneste årtier, som led i en mere rationel udformning af EU's indsats udadtil bør pustes nyt liv i EU's og medlemsstaternes partnerskab med den arabiske verden som sådan, hvor der fokuseres på specifikke samarbejdsområder, ligesom indsatsen bør gennemføres i samråd med de eksisterende politiske strukturer som f.eks. Den Arabiske Liga, Golfstaternes Samarbejdsråd eller Den Arabiske Maghreb-Union, hvis denne aktiveres igen; pointerer, at inddragelse af civilsamfundets organisationer og reformbevægelserne bør indgå i disse bestræbelser på regionalt niveau sammen med et specifikt samarbejde, navnlig med de politiske organisationer, som med ikke voldelige midler arbejder for et liberalt demokrati;

4.   fremhæver, at reformprocessens svaghed i den arabiske verden også skyldes problemer og uoverensstemmelser mellem nogle af de arabiske lande; mener, at EU bør gøre enhver mulig indsats for at lette de arabiske landes politiske og økonomiske integration; konstaterer, at EU for reelt at kunne øve indflydelse ikke bør give udtryk for nogen overlegenhedsfølelse eller optræde belærende, men snarere bør lade den euro-arabiske dialog være en reel dialog mellem ligestillede parter;

5.   mener, at det, selv om det er yderst vigtigt, at de euro-arabiske relationer også omfatter den nødvendige kamp mod terrorismen, er af afgørende betydning for effektiviteten og indholdet af disse relationer, at denne kamp ikke stiller sig i vejen for eller skygger for en række andre emner af fælles interesse, f.eks. den økonomiske og sociale udvikling, beskæftigelsen, bæredygtig udvikling, god forvaltning, bekæmpelsen af korruption ikke at forglemme, udvikling og konsolidering af et stabilt og egentligt civilsamfund, der støtter fremskridt med hensyn til demokrati og tolerance, kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder, fuld respekt og ikke-diskrimination for forskellige seksuelle orienteringer, bevarelse af verdens kulturarv, den tværkulturelle dialog, god regeringsførelse, frie og fair medier, politisk deltagelse og fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, tankefrihed og religionsfrihed, ytringsfrihed og foreningsfrihed, bekæmpelse af tortur og afskaffelse af dødsstraf samt fordømmelse af intolerance og fundamentalisme, med henblik på i sidste ende at kunne etablere et egentligt fælles område med fred og velstand;

6.   opfordrer de arabiske lande til at bekæmpe enhver form for straffrihed og at indføre midlertidige retsmekanismer for at sikre en retfærdig behandling af ofrene for alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og domfældelse af de ansvarlige for disse forbrydelser; opfordrer endvidere de arabiske lande til at ratificere Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol og at undertegne den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen eller ufrivillig forsvinden;

7.   glæder sig over mulighederne for en dialog mellem EU og den arabiske verden og over de mange samarbejdsprojekter og -initiativer, der er blevet iværksat som led i Barcelona-processen, det strategiske partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten og samarbejdet med Golfstaternes Samarbejdsråd;

8.   understreger den rolle, som EMPA spiller som det demokratiske organ, hvor parlamentsmedlemmer fra landene i Middelhavsområdet mødes i forbindelse med Barcelona-processens tre søjler; opfordrer til, at der især foretages en udvidelse af samarbejdet mellem Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, Kommissionen og Rådet; bekræfter, at Forsamlingen i sin egenskab af parlamentarisk organ som led i Barcelona-processen er rede til at yde et bidrag til en løsning af den israelsk-arabiske konflikt;

9.   anser det for nødvendigt i højere grad at udvikle den tredje søjle i Barcelona-processen, dvs. menneskeligt og socialt samarbejde, for at fjerne de klicheer og misforståelser, som stiller sig i vejen for en åbenhjertig og omfattende tilnærmelse mellem folkene i hele Middelhavsområdet; opfordrer aktørerne i Euro-Middelhavssamarbejdet og navnlig regeringerne til at støtte arbejdet i Anna Lindh-Euro-Middelhavs-fonden for Dialogen mellem Kulturer ved at afsætte betydelige midler, for at de tilhørende netværk, som omfatter over 1 200 organer og sammenslutninger, der arbejder for dialog i deres samfund, kan konsolideres;

10.   opfordrer EU og dets medlemsstater og hele det internationale samfund til at etablere afbalancerede forbindelser med landene i området; pointerer, at ensidig støtte til eller fordømmelse af bestemte stater i højere grad end andre kan føre til en polarisering og kan gøre den allerede vanskelige situation i den arabiske verden yderligere kompliceret;

11.   mener, at indsatsen for at indlede nye forhandlinger med den arabiske verden ikke bør omfatte personer, organisationer og stater, som tolererer terroraktiviteter og nægter Staten Israels lovmæssige ret til at eksistere;

12.   bemærker, at enhver udbygning af de euro-arabiske forbindelser bidrager til at tilvejebringe den energi og det talent, der kan sætte Europa i stand til at forene dets historiske ansvar over for Staten Israel og det jødiske folk med ansvaret for at spille en mere effektiv rolle ved i højere grad at sikre overholdelse af folkeretten og den humanitære ret for at sikre en varig og omfattende løsning på konflikten, navnlig oprettelse af en demokratisk palæstinensisk stat, som kan eksistere i fred og sikkerhed side om side med Staten Israel;

13.   glæder sig i denne forbindelse over det saudiske fredsinitiativ, der blev enstemmigt vedtaget på Den Arabiske Ligas topmøde i Riyadh den 28. marts 2007; mener, at dette udgør et vigtigt bidrag fra den arabiske verden til bestræbelserne på at genstarte fredsprocessen og nå frem til en omfattende bilæggelse af den israelsk-palæstinensiske konflikt; opfordrer Rådet til at gøre sit yderste for at få dette forslag behandlet på det næste møde for kvartetten og for at finde frem til måder, hvorpå Den Arabiske Liga kan blive tættere knyttet til dette forum;

14.   erkender, at en af svaghederne ved den euro-arabiske dialog hænger sammen med den manglende legitimitet, der ofte karakteriserer de arabiske politiske samtalepartnere i deres respektive lande, bl.a. på grund af de beskedne demokratiske, økonomiske og sociale resultater;

15.   kræver derfor, at Europa også yder en synlig politisk støtte til aktørerne i civilsamfundet, i sammenslutninger og i den religiøse sfære, navnlig de politiske organisationer, som med ikke-voldelige midler arbejder for demokrati med undtagelse af de sekteriske, fundamentalistiske og ekstremistisk nationalistiske kræfter, men eventuelt med inddragelse af lægfolk og moderate muslimer - herunder navnlig islamiske lægfolk -, som fra europæisk side er blevet opmuntret til at deltage i demokratiet, så der både tages hensyn til kulturelt betingede opfattelser og udvises politisk pragmatisme; mener, at der med denne støtte udelukkende kan opnås positive resultater, hvis der er en generel forståelse af de politiske og sociale strukturer og processer og evne til at handle i overensstemmelse med de lokale politiske forhold; finder, at relanceringen af den tværkulturelle dialog forudsætter enighed om en universel humanistisk fællesnævner, som sætter sig ud over dogmer og kommunitaristiske opfattelser, i overensstemmelse med forslagene om dialogen mellem civilisationerne og alle FN's initiativer på dette område;

16.   går derfor konsekvent ind for, at EU fører en omfattende kulturel dialog med de arabiske samtalepartnere og herunder fremhæver de værdier, som ligger til grund for Unionen (retsstaten, menneskerettigheder, demokrati m.m.) under hensyntagen til forskellene mellem de kulturelle og politiske synspunkter;

17.   konstaterer de beskedne fremskridt med hensyn til en liberalisering af samhandelen mellem de arabiske lande og styrkelsen af den private sektor; opfordrer Kommissionen og Rådet til at intensivere indsatsen for at tilskynde til en bæredygtig og ligelig udvikling i de arabiske lande med henblik på at mindske ulighederne igennem støtte til struktur- og socialpolitik, som begrænser de skadelige sociale virkninger af de økonomiske reformer; støtter den økonomiske integration af de arabiske lande, især når det gælder væsentlige markeder som energi og telekommunikation, for at tilvejebringe en dynamisk udvikling, der også kan gavne andre sektorer, parallelt med at der føres en politik på andre områder, som kan stimulere reformer under præcise og afgrænsede tekniske og politiske betingelser; glæder sig over de bestræbelser, der er gjort for at etablere et frihandelsområde mellem EU og Middelhavslandene, og Agadir-aftalen, som fremmer samhandel på tværs af regionerne; ser frem til indgåelsen af en frihandelsaftale mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd;

18.   konstaterer, at der i forbindelse med de politiske reformer og de demokratiske fremskridt er betydelige forskelle på forholdene i den arabiske verden, og at der derfor ikke kan opstilles ensartede modeller;

19.   håber, at der i de arabiske lande, hvor det ikke allerede er sket, vil blive gjort en større indsats for at fremme religionsfriheden eller personers og samfunds ret til frit at udøve deres religion og deres tro, bl.a. ved at sikre institutionernes og den politiske magts uafhængighed og adskillelse fra de religiøse myndigheder; mener, at vidnesbyrdene fra de millioner af muslimer, der lever i Europa, bør hjælpe de arabiske lande til at indføre den gensidighed, der er et uomgængeligt princip i forbindelse med internationale forbindelser;

20.   understreger, at støtte til udviklingen af civilsamfundet og overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig dem, der er forbundet med ytrings- og religionsfriheden, ikke bør sammenblandes med valget af styreform eller fremgangsmåden for valg af ledere; understreger, at udviklingen i området bør ske under hensyntagen til ønskerne i befolkningen og til de kulturelle, historiske og politiske forskelle; understreger, at disse ønsker kan være forskellige fra dem, der er accepterede i Europa, og at ethvert forsøg på med magt at bringe dem på linje med disse derfor kan vise sig at virke mod hensigten; fremhæver endelig, at ændringerne kun kan være legitime, hvis de vedtages og støttes af de pågældende folk;

21.   håber især på en større bevidsthed om kvindens rolle og frigørelse i civilsamfundet og det politiske liv;

22.   anmoder Den Arabiske Liga om at ændre og præcisere nogle af bestemmelserne i det arabiske charter om menneskerettigheder og at etablere mekanismer for at kunne overvåge, at charterets bestemmelser overholdes af signatarstaterne;

23.   pointerer, at en styrkelse af demokrati og retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er en af målsætningerne for EU's udenrigspolitik, og at det derfor er rimeligt og relevant at føre en ambitiøs menneskerettighedspolitik, der tager udgangspunkt i overholdelsen af menneskerettigheds- og demokratiklausulen i aftalerne, og en struktureret og omfattende politisk dialog på dette område; minder samtidig om, at de arabiske lande har ratificeret den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og dermed har forpligtet sig til at sikre overholdelsen af disse rettigheder i deres respektive lande;

24.   opfordrer Kommissionen til i højere grad at fremme respekten for retsstatsprincippet i den arabiske verden og støtte bevægelsen for reform af retsvæsenet, som bør gennemføres med behørig hensyntagen til de frihedsrettigheder, der er afledt af de overordnede menneskerettigheder, politiske reformer med henblik på legalisering af opposition med anvendelse af de eksisterende institutioner og uden pludselig at rejse tvivl om disse institutioner, i tråd med handlingsplanerne som led i den europæiske naboskabspolitik og de beslutninger, der er truffet som led i Barcelona-processen; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gøre brug af de muligheder, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) rummer, for at understøtte civilsamfundet og de politiske reformbevægelser i området;

25.   opfordrer i dette øjemed Kommissionen til at yde passende støtte til alle involverede i reformbevægelsen i den arabiske verden med inddragelse af såvel de statslige aktører som aktørerne i civilsamfundet og støtte oprettelsen af fælles arabiske institutioner, især på parlamentsniveau; opfordrer desuden til, at der etableres en formel og regelmæssig ordning for samråd og opfølgning sammen med Den Arabiske Liga på højeste niveau og i overensstemmelse med nærhedsprincippet inden for alle områder af fælles interesse; anmoder om, at der afholdes regelmæssige topmøder mellem EU og Den Arabiske Liga med henblik på formulering af fælles dagsordener og samarbejdsområder;

26.   henviser til betydningen af de nye medier og støtter deres rolle for formidlingen af de demokratiske værdier i den arabiske verden og for tilvejebringelsen af et offentligt panarabisk rum, præget af debat og ideernes brydning; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at udsende Euronews-programmer på arabisk og farsi;

27.   opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at tilskynde til udveksling af studerende, lærere, akademikere og forskere mellem EU og de arabiske lande og at lette denne udveksling gennem en ændret og mere fleksibel ordning for udstedelse af visa;

28.   opfordrer medlemsstaterne til på deres respektive områder at oprette centre for kulturudveksling og kulturmøder mellem arabiske og europæiske lande, således at der skabes rum for tværfaglige studier og broer for viden om hinanden;

29.   henstiller til Kommissionen, at den med alle midler støtter videnskabelig forskning og universitetsforskning i den arabiske verden og fremmer formuleringen af en ambitiøs politik for bogudgivelser med henblik på at udvikle forlagsvirksomhed, offentliggørelse og oversættelse af videnskabelige og litterære værker på et prisniveau, som er tilgængeligt for hele befolkningen;

30.   anmoder Kommissionen om at støtte initiativer, hvis sigte er at bekæmpe korruption i den arabiske verden, især ved indførelse af klare bestemmelser om udnævnelse af offentligt ansatte;

31.   mener - som det var tilfældet i forbindelse med den tredje Paris-konference om Libanon for nylig - at finansiel støtte fra EU kan være det mest effektive instrument til at synliggøre EU's og dens medlemsstaters tilstedeværelse gennem en strategisk og betinget støtte til reformerne i den arabiske verden under overholdelse af de eksisterende aftaler og respekt for de politiske forhold i de enkelte stater og regioner;

32.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Den Arabiske Liga og Golfstaternes Samarbejdsråd samt til medlemsstaternes, de arabiske landes og Israels regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 97 E af 22.4.2004, s. 656.
(2) EUT C 272 E af 9.11.2006, s. 570.


Afrikas Horn
PDF 66kWORD 86k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om Afrikas Horn: Et regionalt politisk EU-partnerskab til fremme af fred, sikkerhed og udvikling (2006/2291 (INI))
P6_TA(2007)0180A6-0146/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU-strategien "EU og Afrika: Hen imod et strategisk partnerskab" (den europæiske strategi for Afrika) som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005,

-   der henviser til fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den europæiske konsensus om udvikling undertegnet den 20. december 2005(1),

-   der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(2) som ændret ved aftalen om ændring af partnerskabsaftalen undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005(3) (Cotonou-aftalen), og navnlig aftalens artikel 8,

-   der henviser til EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition hertil som vedtaget af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005,

-   der henviser til Kommissionen meddelelse om "Strategi for Afrika: Et regionalt politisk EU-partnerskab til fremme af fred, sikkerhed og udvikling på Afrikas Horn" (KOM(2006)0601),

-   der henviser til sine beslutninger om Darfur, navnlig beslutningerne af 15. februar 2007(4), 28. september 2006(5), 6. april 2006(6), 23. juni 2005(7) og 16. september 2004(8),

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1706(2006), hvori der foreslås en fredsstyrke på 22.000 mand i Darfur,

-   der henviser til fredsaftalen om Darfur undertegnet i Abuja, Nigeria, den 5. maj 2006,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed, som behandler konsekvenserne af krige for kvinder, og Maputo-protokollen om kvinders rettigheder i Afrika af 26. oktober 2005,

-   der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der uden undtagelse er bindende og finder anvendelse,

-   der henviser til resultatet af samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. februar 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om Somalia(9),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006,

-   der henviser til konklusionerne af samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) om Sudan/Darfur den 5. marts 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene(10),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6-0146/2007),

A.   der henviser til, at stats- og regeringscheferne på det andet topmøde mellem EU og Afrika, der vil finde sted i Lissabon i 2007, skal godkende en fælles strategi for EU-Afrika, der ville omfatte EU's tilsagn om at ændre EU-strategien for Afrika til en fælles strategi for EU-Afrika; der henviser til, at Parlamentet indtil videre ikke er blevet inddraget i drøftelserne,

B.   der henviser til, at Kommissionens ovennævnte meddelelse om "Strategi for Afrika: Et regionalt politisk EU-partnerskab til fremme af fred, sikkerhed og udvikling på Afrikas Horn" bygger på konceptet om en sammenkobling af sikkerheds- og udviklingsspørgsmål samtidig med, at den fastslår, at der ikke sker nogen udvikling uden varig fred, og at der ikke vil være nogen varig fred uden udvikling, og til, at meddelelsen yderligere skal tjene som vejledning i forbindelse med udformningen af nationale og regionale strategidokumenter,

C.   der henviser til, at målet for den europæiske strategi for Afrika er at fastlægge detaljerede, langsigtede rammer for EU's forbindelser med det afrikanske kontinent, og at det primære mål er at opnå millenniumudviklingsmålene, fremme en bæredygtig udvikling og bidrage til sikkerhed og god regeringsførelse i Afrika,

D.   der henviser til, at artikel 8 i Cotonou-aftalen opstiller en ramme, inden for hvilken der kan føres en politisk dialog om specifikke politiske spørgsmål af gensidig interesse eller af almindelige betydning for parterne, og indeholder bestemmelser om, at en generel politik, der tager sigte på at fremme freden og forebygge, styre og løse voldelige konflikter, skal spille en fremtrædende rolle i denne dialog,

E.   der henviser til, at artikel 11 i Cotonou-aftalen om fredsopbyggende politikker, forebyggelse og løsning af konflikter fastsætter at parterne skal føre en alsidig og integreret politik for fredsopbygning og forebyggelse og løsning af konflikter, der navnlig tager sigte på at opbygge regional, subregional og national kapacitet,

Sikkerhedsdimension

F.   der henviser til, at Afrikas Horn er en af de mest konfliktramte regioner i verden, ligesom det også er en af de fattigste regioner, der er præget af systematisk usikkerhed, som giver næring til og øger konflikter og politiske kriser, og af vanskelige forhold landene imellem, af ustabile, omdiskuterede, underudviklede og usikre grænser, af stater, som tager imod flygtninge og tilbyder baser til bagtropper, militær støtte og diplomatisk anerkendelse af grupper, der fører krig i nabostaterne,

G.   der henviser til, at hovedårsagerne til konflikterne generelt er overtrædelser af menneskerettighederne, manglende demokrati og retsstat, dårlig regeringsførelse og korruption, etniske spændinger, ineffektiv administration, organiseret kriminalitet og ulovlig handel med narkotika og våben og ukontrolleret og ulovlig spredning af håndvåben og lette våben såvel som fattigdom, arbejdsløshed og sociale, økonomiske og politiske uretfærdigheder og uligheder, hurtigt voksende befolkninger og dårlig eller ringe administration og/eller udnyttelse af naturressourcer,

H.   der henviser til, at konflikterne på Afrikas Horn har fået regionale dimensioner gennem nabolandes og andre landes involvering og også en stadig bredere international dimension,

Regionale rammer og eksterne aktører

I.   der henviser til, at Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) er en central del af Afrikas Horns politiske og sikkerhedsmæssige struktur samt af altafgørende betydning for konfliktforebyggelse på Afrikas Horn og er den eneste subregionale organisation, som Somalia er medlem af,

J.   der henviser til, at Den Afrikanske Union (AU) er ved at udvikle kapacitet til at indgå i konfliktmægling og fredsbevaring, og at fredsfaciliteten for Afrika er et af de mest håndgribelige aspekter af EU's samarbejde med AU,

Udviklingsdimensioner

K.   der henviser til, at regionens kroniske ustabilitet undergraver dens politiske, sociale og økonomiske udvikling og udgør en af de største hindringer for opnåelse af millenniumudviklingsmålene,

L.   der henviser til, at landene på Afrikas Horn tilhører forskellige regionale økonomiske organisationer og initiativer som Det Østafrikanske Fællesskab (ØAF)(11), Fællesmarkedet for Det Østlige og Sydlige Afrika (COMESA)(12) og Nilbassin-initiativet(13),

M.   der henviser til, at problemerne i regionen forværres af den regionale befolkningsvækst, klimaændringer og det hermed forbundne pres på naturressourcerne, fortrinsvis olie, og af uoverensstemmelserne som følge af konkurrencen om Nilens vandressourcer og et stort antal kvægnomader, der er mere sammenknyttet af etniske og sproglige bånd end af politiske grænser, og som er blandt de mest marginaliserede grupper i regionen,

N.   der henviser til, at fattigdomsrelaterede sygdomme, især hiv/aids, tuberkulose og malaria, er en væsentlig årsag til såvel som en følge af den omfattende fattigdom i regionen,

O.   der henviser til, at færre end 50 % af alle børn bliver tilmeldt grundskolen i de fleste lande i regionen,

P.   der henviser til, at kvinder og børn er de mest sårbare under konflikter og let bliver ofre for krænkelser af de grundlæggende menneskerettigheder, herunder krænkelser i form af vold, etnisk voldtægt, tortur og lemlæstelse af kønsorganer, og at de i større udstrækning end mænd lider af sygdomme og nægtes adgang til undervisning og naturressourcer,

1.   beklager, at hverken Europa-Parlamentet eller parlamenterne i de afrikanske lande eller Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU eller repræsentanter for civilsamfundet blev behørigt konsulteret på noget tidspunkt under udarbejdelsen af strategien for EU- Afrika, hvilket sætter spørgsmålstegn ved den demokratiske legitimitet af det fælles engagement;

2.   minder om, at udarbejdelsen af en bæredygtig strategi til opnåelse af varig fred på Afrikas Horn kræver, at alle eksisterende EU-instrumenter og retlige rammer for Afrika kombineres; opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af Cotonou-aftalens artikel 8-11;

Sikkerhedsdimension

3.   understreger, at der må tages hånd om konflikterne på Afrikas Horn gennem en vidtspændende, konfliktfølsom, regional tilgang, der vil muliggøre en omfattende reaktion på den regionale dynamik og konfliktmekanismerne;

4.   mener, at EU i sine foranstaltninger i forbindelse med Afrikas Horn ikke kun skal tage hånd om sikkerhedsanliggender men også om de strukturelle årsager til konflikterne, der er forbundet med social, politisk og økonomisk udstødelse, samt styrke sikkerhed og retsvæsen;

5.   understreger, at EU under sin behandling af sikkerhedsmæssige spørgsmål og ved gennemførelsen af en politik for bekæmpelse af terrorisme ikke må glemme menneskerettigheder og humanitær folkeret; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opklare og tage afstand fra alle "internationale udleveringer" af personer, som arresteres i regionen, og som er mistænkt for terrorisme;

6.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage resolutte skridt til at imødegå straffrihed i regionen, våbenhandel, overtrædelser af menneskerettighederne, krænkelser af våbenhviler og angreb på civile borgere, fredsbevarende styrker og humanitære medarbejdere samt støtte inddragelsen af Den Internationale Straffedomstol;

7.   understreger, at varig fred på Afrikas Horn også vil afhænge af EU's engagement til fordel for demokrati og menneskerettigheder i regionen; opfordrer EU til offentligt at fordømme de undertrykkende regimer i regionen; er stærkt bekymret over det repressive modangreb i Etiopien - AU's hovedsæde - på oppositionens ledere, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og almindelige borgere, der har fundet sted siden de manipulerede valg i 2005;

Fredsopbygning med regional tilgang

8.   opfordrer til en konsolidering af EU's tilstedeværelse i regionen gennem udpegelsen af en EU-repræsentant for Afrikas Horn, en person, der skal være ansvarlig for koordinering af EU-initiativer for regionen, og som skal fungere som EU's hovedsamtalepartner for alle lande på Afrikas Horn og fremsende regelmæssige rapporter til Europa-Parlamentet;

9.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre yderligere fremskridt med henblik på at etablere en EU-delegation til AU med sæde i Etiopien ud over Kommissionens delegation i Etiopien;

10.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at indlede en høringsprocedure med de andre aktører, der er involveret i regionen, navnlig FN, AU, IGAD, Den Arabiske Liga, USA og Kina, om initiativet til indkaldelse af en overordnet konference om sikkerhed, fred og udvikling, der skal tage sig af disse sikkerhedsanliggender i alle lande på Afrikas Horns på samme tid; påpeger, at et sådant initiativ bør tjene som udgangspunktet for iværksættelse af tillidsskabende foranstaltninger for befolkningerne og i landene i regionen;

11.   er overbevist om, at EU i sit forsøg på at løse kriser i regionen på Afrikas Horn først og fremmest skal søge efter afrikanske løsninger, dvs. løsninger, der skal findes i samarbejde med de regionale organisationer på stedet, AU og IGAD; understreger imidlertid behovet for at styrke disse organisationer gennem kapacitets- og institutionsopbygning og navnlig gennem den afrikanske fredsfacilitet, for så vidt angår konfliktforebyggelse og -løsning;

12.   minder om, at det, hvis Afrikas evne til at forebygge, styre og løse afrikanske konflikter skal forbedres, er nødvendigt med konkrete foranstaltninger til at støtte gennemførelsen af AU's dagsorden for fred og sikkerhed i form af teknisk bistand, ekspertise og institutionsopbygning til den afrikanske beredskabsstyrke og til AU-Kommissionens freds- og sikkerhedstjeneste;

13.   minder om den vigtige rolle, som regionale initiativer, såsom den afrikanske peer review-mekanisme, spiller med hensyn til at bremse korruption og fremme god regeringsførelse; understreger behovet for, at afrikanske lande gennemfører disse initiativer, og at Kommissionen og medlemsstaterne yder teknisk og finansiel bistand til dette formål;

14.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme et juridisk bindende internationalt instrument til sporing og mærkning af håndvåben og lette våben og ammunition og til at støtte regionale initiativer til bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben og ammunition i udviklingslandene;

15.   glæder sig over UNICEF's initiativ i forbindelse med tilrettelæggelsen af en international konference i Paris (den 5.-6. februar 2007) om børnesoldater og understreger behovet for at standse denne ulovlige og uacceptable udnyttelse af børn i væbnede konflikter;

16.   understreger behovet for at bringe den ulovlige handel til ophør og sikre en bedre kontrol med håndvåben og lette våben; bifalder vedtagelsen i FN's Generalforsamling den 6. december 2006 af en resolution med titlen: "Mod en traktat om våbenhandel: fastlæggelse af internationale standarder for import, eksport og overførsel af konventionelle våben";

17.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke de eksisterende initiativer vedrørende afvæbning, demobilisering og reintegration og sikkerhedssektorreformen samt at udvide dem til at omfatte andre lande/regioner;

18.   understreger behovet for at fremme den rolle, som nationale og internationale ngo'er, de på fællesskabsplan etablerede organisationer, græsrodsbevægelser, og andre ikke-statslige aktører spiller i forbindelse med fredsopbygning og konfliktforebyggelse;

Udviklingsdimension/regional integrationsakse

19.   understreger, at målsætningen om at mindske fattigdom gennem opnåelse af millenniumudviklingsmålene og gennemførelse af millenniumerklæringen skal prioriteres og afspejles klart i alle relevante EU-politikker for regionen; mener imidlertid, at millenniumudviklingsmålene ikke må betragtes som et teknisk problem, der kan løses ved blot at stille flere midler til rådighed, uden at man klarlægger og tager fat på årsagerne til fattigdom;

20.   er stærkt overbevist om, at landene på Afrikas Horn ud over, at de har de samme sikkerhedsmæssige problemer, også har en fælles udviklingsdagsorden, der kræver en fælles indsats og mobiliseringen af de politiske ledere og samfundene i disse lande; understreger, at disse problemer kun kan løses gennem konfliktfølsomme fælles aktioner, hvis mål er at finde frem til fælles løsninger;

21.   understreger, at tilrettelæggelsen af initiativer og regionalt samarbejde omkring klart definerede problemer af gensidig interesse, såsom flygtningestrømme, grænsekontrol, fødevaresikkerhed, naturressourcer, energi, miljø, uddannelse, infrastruktur, våbenkontrol og ligestilling mellem kønnene, ville være et solidt grundlag for en positiv politisk dialog mellem landene på Afrikas Horn;

22.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge behørig vægt på regionens behov, ikke kun når der udarbejdes regionale og nationale strategidokumenter for AVS-landene men også ved udarbejdelsen af tematiske strategidokumenter og årlige handlingsprogrammer under instrumentet for udviklingssamarbejde(14);

23.   opfordrer Kommissionen til at fremme bedre koordinering mellem dens afdelinger og medlemsstaterne for at harmonisere interventioner på områder, såsom infrastrukturpartnerskabet mellem EU og Afrika og EU's initiativ om nye styreformer, og for at sikre koordinering med FN, USA, Kina og andre internationale aktører på disse områder;

24.   udtrykker bekymring over eksperternes prognoser om, at Afrika, selv om det bidrager mindst til udledningen af drivhusgasser, vil komme til at lide mest under den globale opvarmning på grund af dets underudvikling og fattigdom; understreger behovet for støtte fra det internationale samfund til regionen, så den bedre kan tilpasse sig de alvorlige følger af klimaændringerne;

25.   minder om, at en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder udnyttelse af vand og adgang til og brug af energikilder, skal være en integreret del af udviklingsplanerne og af strategierne for bekæmpelse af fattigdom og forebyggelse af konflikter i regionen på Afrikas Horn;

26.   mener, at der er brug for EU-støtte til det bæredygtige program for jordbrug og ørkendannelse via det tematiske program for miljø og bæredygtig forvaltning af vandressourcer, såvel som til AVS-EU-vandfaciliteten for at øge miljøbeskyttelsen af vandressourcer;

27.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at indgå i dialog med Kina og overveje det faktum, at Kina har intensiveret sit politiske og økonomiske engagement i Afrika med store investeringer i infrastruktur- og udviklingsprojekter i lande såsom Sudan;

28.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at tilskynde ØAF, COMESA og Nilbassin-initiativet til at udveksle oplysninger om deres respektive roller og aktiviteter med hinanden og med landene på Afrikas Horn og hovedaktører i regionen; understreger de positive erfaringer, som ØAF, COMESA og Nilbassin-initiativet har gjort på områder som grænsekontrol, indsatsen for at bekæmpe ulovlig handel med og spredning af håndvåben og lette våben, ØAF's toldunion, fremme af handel og investeringer (COMESA) og samarbejde om bæredygtig anvendelse af vandet i Nilbassinet;

29.   ser positivt på EU's intention om at samarbejde med flere parter for at tage hånd om problemet med indvandrere, flygtninge og internt fordrevne (IDP's) og på forslagene om at stille yderligere støtte til rådighed for værtsamfund, stater og de relevante organisationer, der arbejder i marken, for at forhindre syd-syd-migration og flygtningekriser;

30.   mener, at de lokale samfunds inddragelse i økonomiske aktiviteter i land- såvel som byområder er af afgørende betydning for at støtte deres socioøkonomiske position i postkonflikt-samfund;

31.   understreger, at bekæmpelsen af hiv/aids, tuberkulose og malaria såvel som forsømte sygdomme og lemlæstelse af kvinders kønsorganer skal være en af hovedstrategierne i forbindelse med udryddelse af fattigdom og fremme af økonomisk vækst i landene på Afrikas Horn; understreger, at EU's indsats skal tilrettelægges, så den tager sigte på fattige og sårbare grupper;

På nationalt plan
Sudan

32.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at påtage sig deres ansvar og gøre alt, hvad der er muligt for at beskytte befolkningen i Darfur mod den humanitære katastrofe, der er et resultat af alle parters vedvarende krænkelse af våbenhvilen, og navnlig volden, der er rettet mod civilbefolkningen, og angrebene på de civile hjælpeoperationer;

33.   udtrykker alvorlig bekymring over udviklingen i Darfur og opfordrer Sudans regering til at forhindre overgreb fra Janjaweed-militsen; opfordrer indtrængende de sudanske myndigheder til ufortøvet at fremme stationeringen af en fælles international styrke fra AU og FN i regionen, og til, at der fastsættes en startdato for stationeringen;

34.   beklager, at 30 ngo-grupper og FN-grupper er blevet direkte angrebet af væbnede styrker, og at 12 nødhjælpsmedarbejdere er blevet dræbt i de sidste seks måneder ifølge FN-kilder;

35.   opfordrer alle parter i konflikten til at gøre deres pligt ved at respektere humanitær ret og give garanti for fuldstændig, sikker og uhindret adgang til nødhjælpsmedarbejdere for alle mennesker i nød i Darfur og for levering af humanitær bistand, navnlig til internt fordrevne;

36.   opfordrer til gennemførelsen af Sikkerhedsrådets sanktionsordning ved hjælp af målrettede økonomiske sanktioner, herunder rejseforbud og fastfrysning af værdipapirer og truslen om en olieembargo; opfordrer endvidere til, at der stilles udstyr til rådighed for at håndhæve flyveforbudszonen over Darfur som fastlagt i Sikkerhedsrådets resolution 1591 (2005);

37.   understreger behovet for og opfordrer til en hurtig gennemførelse af den sudanske regerings og FN's beslutning om stationering af en fælles international styrke bestående af tropper fra både Den Afrikanske Union og FN, som skal øge sikkerheden og forbedre beskyttelsen af civilbefolkningen;

38.   opfordrer indtrængende det internationale samfund, og navnlig FN, EU og dens medlemsstater, USA, Kina, Indien, Den Arabiske Liga og AU til at indlede fredsforhandlinger for at forbedre indholdet af Darfur-fredsaftalen og gøre den acceptabel for alle parter og dermed forbedre parternes delagtighed i aftalen;

39.   understreger, at en manglende løsning på konflikten i Darfur vil få alvorlige konsekvenser, ikke kun for den østafrikanske region, men også for andre relativt stabile dele af Afrika, navnlig Centralafrika og De Store Søers Område;

40.   opfordrer indtrængende det internationale samfund til ikke at fokusere på konflikten i Darfur og udelukke andre konfliktsituationer i Sudan og navnlig til at erkende, at freden i Sydsudan er skrøbelig som følge af den ringe udvikling i gennemførelsen af den samlede fredsaftale og den store risiko for destabilisering som følge af spændinger mellem nord og syd, konflikter mellem stammerne og den udbredte våbenbesiddelse i samfundet;

Somalia

41.   fordømmer den udenlandske intervention i Somalia og opfordrer Etiopiens regering til at trække sine styrker ud af landet; støtter stationeringen af en fredsbevarende styrke fra AU som led i en politisk aftale mellem samtlige konfliktens parter, der udmønter sig i dannelsen af en national samlingsregering, som vil kunne inddrage den fløj af sammenslutningen af islamiske domstole, der er positiv over for en freds- og forsoningsproces, samt de klanoverhoveder, der ikke deltager i den nuværende regering;

42.   mener, at AU's fredsbevarende mission i Somalia (AMISOM) bør integreres i en bredere politisk proces, som befolkningen støtter, og som har et klart mandat, god kapacitet, klare mål og en exit-strategi;

43.   ser positivt på EU's støtte til AMISOM men understreger, at EU's bidrag skal være betinget af de somaliske myndigheders igangsættelse af en omfattende politisk dialog og forsoning, der omgående tager udfordringer op i forbindelse med forsoning, institutionsopbygning og sikring af fred for det somaliske folk;

44.   understreger den centrale rolle, som en altomfattende politisk dialog, der vil føre til forsoning og genopbygning af landet, spiller; ser positivt på Somalias føderale overgangsregerings tilsagn om, at den vil indkalde til en bred forsoningskonference (Den Nationale Forsoningskongres) mellem klaner, religiøse grupper, civilsamfundet, erhvervsgrupper og de politiske ledere; påpeger, at vejen frem må være, at der sammensættes en troværdig regering med inddragelse af alle parter;

45.   opfordrer til en ny vurdering af den rolle, som den internationale kontaktgruppe for Somalia spiller, der omfatter EU, Italien, Sverige, Det Forenede Kongerige, FN, AU IGAD, Den Arabiske Liga, Norge, USA, Kenya og Tanzania, og som blev oprettet i maj 2006 som et forum for samordning af det internationale samfunds aktiviteter i Somalia med henblik på at koncentrere indsatsen om spørgsmål som regeringsførelse og institutionsopbygning, humanitær bistand til fordrevne personer og befolkninger, der har behov herfor, samt forbedring af regional stabilitet og sikkerhed;

46.   opfordrer Somalias føderale overgangsregering til at ophæve undtagelsestilstanden og genindsætte parlamentsformanden som en forudsætning for gennemførelsen af den nationale forsoningsproces;

47.   understreger det presserende behov for, at den føderale overgangsregering opretter repræsentative myndigheder i centrale kommuner, herunder Mogadishu og Kismaayo, for at skabe politisk stabilitet og sørge for lokal sikkerhed på kort sigt, og at den opgiver princippet om tvangsafvæbning, navnlig i Mogadishu, og i stedet forhandler om en plan om frivillig afvæbning;

48.   mener, at Somalilands krav om uafhængighed bør undersøges som en del af den overordnede sikkerhedsdagsorden for Somalia;

Etiopien

49.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at lægge pres på den etiopiske regering, således at den giver oplysninger om det samlede antal tilbageholdte personer i landet og giver Den Internationale Røde Kors Komité tilladelse til at aflægge besøg og giver alle tilbageholdte adgang til deres familier, juridisk rådgivning og den lægehjælp, som deres helbredssituation eventuelt kræver, og også omgående og betingelsesløst frigiver alle politiske fanger, dvs. journalister, fagforeningsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere og almindelige borgere, og at den overholder sine forpligtelser, hvad angår menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet;

50.   opfordrer Etiopien til at acceptere grænsedragningen og fastlæggelsen af dets grænser, således som de er fastsat af FN's Grænsedragningskommission;

Eritrea

51.   opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at skride til handling over for Eritreas regering, således at alle politiske fanger frigives, og at fanger, der er genstand for specifikke anklager, får en hurtig og retfærdig rettergang, og at den oplyser tilbageholdelsesstedet for alle, der er tilbageholdt i hemmelige fængsler;

52.   opfordrer præsidenten i Eritrea til at opretholde en hyppig kontakt til EU's repræsentanter og forskellige medlemsstaters ambassadører i Eritrea;

Uganda

53.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremme fredsprocessen i det nordlige Uganda, som kræver, at alle parter i konflikten lægger et oprigtigt og fortsat engagement for dagen med hensyn til fredsprocessen, at de respekterer aftalen om indstilling af fjendtlighederne, og at de ophører med fjendtlig og provokerende propaganda;

54.   opfordrer til, at der iværksættes en reel forsoningsproces, hvor de, der er ansvarlige for krigsforbrydelser, anerkendes som sådanne; understreger Den Internationale Straffedomstols centrale rolle i bestræbelserne på at retsforfølge dem, der er anklaget for krigsforbrydelser; opfordrer Rådet og Kommissionen til at støtte lokale initiativer med henblik på at skabe et alternativt retsvæsen og bidrage til forsoning i det nordlige Uganda samt mellem befolkningen i den nordlige del og resten af landet;

o
o   o

55.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's medlemsstater og til De Forenede Nationer, Den Afrikanske Union og Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling.

(1) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(2) EUT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(3) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0052.
(5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0387.
(6) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 320.
(7) EUT C 133 E af 8.6.2006, s. 96.
(8) EUT C 140 E af 9.6.2005, s. 153.
(9) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0322.
(10) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 316.
(11) ØAF-medlemmer er: Uganda, Kenya og Tanzania.
(12) COMESA's medlemmer er: Alle lande på Afrikas Horn er medlemmer undtagen Somalia.
(13) Nilbassin-initiativets medlemmer er: Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Egypten, Eritrea, Etiopien, Kenya, Rwanda, Sudan, Tanzania og Uganda.
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41).


Evaluering af Euratom
PDF 289kWORD 75k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om evaluering af Euratom - 50 års europæisk nuklear politik (2006/2230 (INI))
P6_TA(2007)0181A6-0129/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, underskrevet i Rom den 25. marts 1957 ("Euratom-traktaten"),

-   der henviser til Euratom-traktatens præambel, der henviser til dens oprindelige formål om at oprette et Europæisk Atomenergifællesskab (Euratom), der skal "skabe betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri, der vil kunne stille store mængder energi til rådighed og medvirke til en modernisering af teknikken, samt på talrige andre områder bidrage til deres folks velstand",

-   der henviser til EF-Domstolens retspraksis, herunder navnlig dens afgørelser af 14. november 1978(1), 22. april 1999(2) og 10. december 2002(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 - En energipolitik for Europa - (KOM(2007)0001),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse - Det vejledende kerneenergiprogram forelagt i henhold til Euratom-traktatens artikel 40 med anmodning om udtalelse fra det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - (KOM(2006)0844),

-   der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om Grønbog: En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed(4),

-   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed(5),

-   der henviser til sin holdning af 14. december 2006 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument for bistand til sikkerhed på det nukleare område(6),

-   der henviser til Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel(7),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2006/970/Euratom af 18. december 2006 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011)(8),

-   der henviser til Rådets forordning (Euratom) nr. 1908/2006 af 19. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011)(9),

-   der henviser til Rådets beslutning 2006/976/Euratom af 19. december 2006 om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011)(10),

-   der henviser til Rådets beslutning 2006/977/Euratom af 19. december 2006 om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011)(11),

-   der henviser til sin holdning af 16. november 2005 om forslag til Rådets forordning om gennemførelse af protokol nr. 9 til akten vedrørende vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union, om Bohunice V1-kernekraftværket i Slovakiet(12),

-   der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning af kernekraftværker(13),

-   der henviser til udfaldet af den offentlige høring om emnet den 1. februar 2007, organiseret af Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0129/2007),

A.   der henviser til, at traktaterne gentagne gange er blevet gennemgribende revideret for at leve op til nye behov og udfordringer, men at Euratom-traktaten i sin 50-årige historie kun er blevet ændret en gang(14), hvor de centrale bestemmelser og traktatens substans blev bibeholdt i den oprindelige formulering,

B.   der henviser til, at selv om Euratom-traktaten kun er blevet ændret i mindre omfang i løbet af de sidste 50 år, har den til gengæld været kilde til en omfattende afledt ret i samme periode og genstand for et stort antal domme fra De Europæiske Fællesskabers Domstol, der f.eks. har udvidet Euratom-traktatens oprindelige anvendelsesområde væsentligt,

C.   der henviser til, at der med Euratom-traktaten er indført høje sikkerhedsstandarder for omgangen med radioaktive brændselselementer og radioaktivt affald i Den Europæiske Union, opstillet fælles sikkerhedsstandarder for beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed samt sikret anvendelse heraf, og at Euratom-traktaten er til hinder for spredning af nukleart materiale til militære formål,

D.   der henviser til, at Euratom-traktaten udgør en omfattende og sammenhængende juridisk ramme for anvendelsen af kerneenergi i Europa under sikre forhold og til gavn for alle medlemsstater,

E.   der henviser til, at adskillige medlemsstater aldrig har indført kernekraft, andre har en aktiv udfasningspolitik, mens andre igen fortsat støtter deres nukleare sektor,

F.   der henviser til, at konventet i sit udkast til en traktat om en forfatning for Europa (forfatningstraktaten) foreslog, at Euratom-traktaten skulle adskilles fra den retlige struktur i den kommende forfatning, og at konventets arbejde med EU's fremtid og undertegnelsen af forfatningstraktaten har medført, at bestemmelserne i Euratom-traktaten er bevaret i den nuværende udgave i form af en vedføjet protokol,

G.   der henviser til, at Tyskland, Irland, Østrig, Ungarn og Sverige har tilføjet en erklæring til forfatningstraktaten om, at de centrale bestemmelser i Euratom-traktaten skal ajourføres, og at der "så hurtigt som muligt" skal indkaldes en revisionskonference til dette formål,

H.   der henviser til, at de seneste udvidelser har øget mangfoldigheden i EU på kerneenergiområdet og behovet for en fællesskabsindsats på kernekraftområdet,

I.   der henviser til, at Euratom-traktatens halvtredsårsdag er en anledning for Europa-Parlamentet til at undersøge traktatens indhold og relevans og til at udtrykke sin bekymring over, at de centrale bestemmelser i Euratom-traktaten ikke er blevet ændret, siden den trådte i kraft for 50 år siden,

J.   der henviser til, at disse overvejelser om Euratom-traktatens fortsatte relevans er uløseligt forbundet med Kommissionens målsætninger om at fremme en mere sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk energipolitik, der bidrager til bekæmpelsen af klimaændringer, således som de fremgår af Kommissionens ovennævnte meddelelse af 10. januar 2007,

50 år med Euratom-traktaten

1.   understreger, at Den Europæiske Union siden underskrivelsen af Euratom-traktaten i 1957 har været førende i verden inden for kernekraftindustrien og en af hovedaktørerne inden for kontrolleret termonuklear fission og fusion; bemærker, at den europæiske industri er til stede i hele det nukleare brændselskredsløb og har været i stand til at udvikle egne teknologier, hvoraf nogle, f.eks. berigningsteknologi baseret på ultracentrifugering, er resultatet af europæiske partnerskaber;

2.   bemærker, at Den Europæiske Unions kernekraftindustris næsten fuldstændige kontrol over brændselskredsløb på dette tidspunkt, hvor man diskuterer energiafhængighed, giver unionen en garanti for industriel og teknologisk uafhængighed, navnlig i forbindelse med berigning af brændsel;

3.   gør opmærksom på, at 152 reaktorer i 15 medlemsstater genererede 32 % af den europæiske elproduktion ved udgangen af 2006, hvilket især kan tilskrives Euratom-traktaten, dvs. hovedparten af den ikke-kulbaserede elproduktion i EU og en af de mest konkurrencedygtige, der således kan bidrage til de målsætninger for den europæiske energipolitik, der er fastlagt i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2007;

4.   påpeger i forbindelse med bekæmpelse af klimaforandringer, at Kommissionen i sin grønbog " På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" (KOM(2000)0769) skønnede, at kerneenergi vil kunne spare mere end 300 millioner ton CO2-emissioner i 2010, "svarende til CO2-emissionerne fra omkring 100 millioner biler", og minder om, at Kommissionen i sin meddelelse af 10. januar 2007 anså kernekraft for at være den energikilde, der fører til det laveste CO2-udslip efter havbaserede vindkraft- og mindre vandkraftværker;

5.   bemærker, at de lande, der oprettede Euratom, fastlagde en række bestemmelser i 10 forskellige kapitler med henblik på at skabe faste rammer for udviklingen af kernekraft i Fællesskabet, og at disse bestemmelser stadig er gældende, og at de til stadighed forbedres i takt med vedtagelsen af ny lovgivning på grundlag af Euratom-traktaten og udgør et vigtigt bidrag til en sikker drift af kernekraftanlæggene i Europa;

6.   bemærker, at enigheden om kerneenergi fra 1957 ikke længere er til stede blandt medlemsstaterne;

7.   bemærker, at de forventninger til kerneenergien, der kom til udtryk i Euratom-traktaten for fem årtier siden, har ændret sig, og at forventningerne efterhånden i højere grad drejer sig om nødvendigheden af via Euratom-traktaten at råde over et solidt retsgrundlag for at overvåge udnyttelsen af kerneenergi i Den Europæiske Union og ledsage integrationen i Den Europæiske Union af de lande, der bruger kerneenergi, ved hjælp af overtagelsen af gældende ret inden for Euratom-traktatens anvendelsesområde; anerkender, at der i Euratom-traktatens afsnit II er vigtige kapitler, som har gjort det muligt at beskytte mennesker, arbejdstagere og miljø mod ioniserende stråling (kapitel III), fremme forskningen med hensyn til affaldshåndtering og installationernes sikkerhed (kapitel I) og kontrollere det fissile materiales sikkerhed i Europa (kapitel VII);

8.   bemærker, at de første forskningsaktiviteter blev udviklet inden for rammerne af Euratom-traktaten (kapitel 1), og at denne traktat desuden har ført til oprettelsen af det fælles forskningscenter, den første EU-forskningsinstitution; opfordrer indtrængende til, at forsknings- og udviklingsprogrammet for kerneenergi medtages under det overordnede budget for rammeprogrammet for forskning og underkastes samme grad af revision og forpligtelse til offentlig ansvarlighed som alle andre forskningsprogrammer;

9.   mener, at den lovgivning, der er blevet udviklet inden for rammerne af Euratom-traktatens kapitel 3 (sundhedsbeskyttelse), fortsat skal høre under Den Europæiske Unions ansvarsområde for at sikre, at de grundlæggende standarder for beskyttelse af arbejdstagerne og den brede offentlighed anvendes og udvides til også at omfatte miljøet, og at den tager løbende hensyn til resultaterne af internationale videnskabelige undersøgelser;

10.   bemærker, at denne lovgivning ikke kun berører lande, hvor kernekraftværker er i drift, men at den nu også indeholder bestemmelser om beskyttelse af nabolande og lande uden for EU gennem stadig kontrol med radioaktivt affald og vedtagelse af regler om overførsler af brugt brændsel og radioaktivt affald, om beskyttelse af fødevarekæden og om radiologiske nødsituationer;

11.   bemærker, at Euratom-traktatens kapitel 4 (investeringer) blev udformet med henblik på at tilvejebringe præcise oplysninger på fællesskabsplan om medlemsstaternes investeringsprojekter;

12.   bemærker imidlertid, at Kommissionen i forbindelse med offentliggørelsen af Fællesskabets vejledende kerneenergiprogrammer ikke har foretaget en egentlig vurdering af behovet for investeringer på det nukleare område, navnlig i henseende til de problemer, der er forbundet med energiforsyningssikkerheden, bekæmpelsen af klimaændringer og EU's konkurrenceevne i lyset af det verdensomspændende opsving inden for kernekraftindustrien;

13.   glæder sig imidlertid over, at Euratom-traktaten pålægger den europæiske kernekraftindustri at indsende meddelelse om alle nye investeringer på det nukleare område, som gør det muligt at kortlægge alle nukleare aktiviteter i EU, hvilket er et krav, der er specielt for den europæiske kernekraftindustri;

14.   mener, at fællesforetagenderne (Euratom-traktatens kapitel 5) har været vigtige redskaber til gennemførelse af de offentlige politikker, navnlig på forskningsområdet, hvor dette juridiske instrument har været anvendt flere gange, herunder især i forbindelse med etableringen af den fælles europæiske torus (Joint European Torus) i Culham i 1978, og senest i forbindelse med etableringen af den europæiske retlige enhed med henblik på gennemførelse af ITER-projektet (international termonuklear forsøgsreaktor);

15.   mener, at Euratom-traktaten med bestemmelserne om oprettelse af et agentur (kapitel 6), der skal sikre brugerne i unionen lige adgang til forsyninger, råder over et vigtigt instrument på et tidspunkt, hvor der gøres overvejelser om energiforsyningssikkerheden;

16.   mener, at sikkerhedskontrollen (kapitel 7) er en af Euratom-traktatens mest vellykkede foranstaltninger, der giver Kommissionen mulighed for at danne sig et meget præcist billede af lagre og bevægelser af nukleare materialer i Den Europæiske Union;

17.   bemærker, at denne sikkerhedskontrol også giver de lande, der leverer nukleare materialer, en reel garanti for anvendelsen af deres materialer, ud over den overvågning af ikke-spredningen, der foretages af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA);

18.   bemærker, at Euratoms tiltrædelse af en række internationale aftaler med hjemmel i Euratom-traktatens kapitel 10 (forbindelserne udadtil), herunder navnlig af konventionen om nuklear sikkerhed og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, har gjort det muligt for Fællesskabet at bidrage til den internationale indsats på disse områder og at fremme de betydelige fremskridt, der er gjort i Den Europæiske Union;

19.   konstaterer ligeledes, at Euratom med hjemmel i Euratom-traktatens artikel 10 har indgået en række samarbejdsaftaler på forskningsområdet, deltaget i internationale projekter som f.eks. det internationale Generation IV-forum om fremtidens forskellige atomreaktortyper, og ført internationale forhandlinger om ITER-projektet;

Institutionel debat

20.   bemærker, at de centrale bestemmelser i Euratom-traktaten ikke er blevet ændret, siden den trådte i kraft den 1. januar 1958;

21.   bekræfter, at det i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er op til de enkelte medlemsstater at beslutte, hvorvidt de vil satse på kerneenergi;

22.   bemærker endvidere, at nogle medlemsstater, som er åbenlyse modstandere af kerneenergi, og som har tilsluttet sig Fællesskaberne (Det Europæiske Fællesskab og Euratom) aldrig er blevet stillet over for krav om at udvikle kerneenergi på deres område; bemærker derfor, at det i mange år har været anerkendt, at Euratom-traktaten anvendes til at fremme kerneenergi, men ikke indfører forpligtelser for nogen, men at traktatens retlige rammer kan benyttes af alle;

23.   understreger, at Euratom-traktaten ikke er til hinder for udviklingen af et indre marked for elektricitet og i endnu mindre grad er en hindring for princippet om fri bevægelighed for varer, personer og kapital; minder om, at de almindelige bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) på dette område gælder for nukleare aktiviteter, og nævner som eksempel, at bevægeligheden for nukleart materiale, udstyr og teknologier inden for og uden for EU henhører under de kontrolforskrifter for "varer med dobbelt anvendelse", der er vedtaget på grundlag af EF-traktatens handelspolitik; tilføjer, at Euratom-lovgivningen er underlagt konkurrenceretten og forordningerne om statsstøtte som præciseret i EF-traktatens afsnit VI; konkluderer således, at Euratom-traktaten på ingen måde er en protektionistisk ramme for kerneenergi;

24.   konstaterer, at Euratom-traktaten giver de lande, der har valgt at indføre kernekraftproduktion, instrumenterne til udvikling heraf (fællesforetagender, støtte til forskning og udvikling, Euratom-lån), men at adgangen til disse instrumenter er ledsaget af et omfattende regelsæt (sundhedsbeskyttelse, sikkerhedskontrol, forsyning), med henblik på at berolige de medlemsstater, der ikke har valgt denne mulighed;

25.   bemærker at Euratom-traktaten i Fællesskabets interesse også finder anvendelse i de medlemsstater, der ikke har kernekraft, men som har nukleare forskningsreaktorer på deres område, og at disse medlemsstater har adgang til instrumenter (såsom Euratoms rammeprogrammer for forskning og udvikling), der berettiger dem til støtte, f.eks. på det medicinske forskningsområde;

26.   mener, at bestemmelserne i Euratom-traktaten uanset de mange holdninger til kerneenergi har bidraget til at hindre spredning af nukleart materiale, og at de bestemmelser, der vedrører helbred, sikkerhed og forebyggelse af radioaktiv kontamination, i høj grad har været nyttige og bør koordineres omhyggeligt med EF-traktatens bestemmelser om sundhed og sikkerhed;

Svagheder

27.   beklager, at der i Euratom-traktaten ikke er taget højde Europa-Parlamentets ændrede beføjelser, herunder især udvidelsen af anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure, der nu omfatter hovedparten af Fællesskabets lovgivning; mener, at Parlamentet på trods af Euratom-traktatens tekniske natur har ret til at blive formelt inddraget i forslag med hjemmel i Euratom-traktaten;

28.   opfatter det som et uacceptabelt demokratisk underskud, at Parlamentet næsten er fuldstændigt udelukket fra lovgivningsarbejdet inden for Euratom, og at Parlamentet udelukkende skal høres om ét af traktatens ti kapitler;

29.   bemærker imidlertid, at Parlamentet i kraft af en interinstitutionel aftale er inddraget i forhandlingerne om det syvende rammeprogram for Euratom med hensyn til forsknings- og uddannelsesaktiviteter vedrørende kerneenergi (2007 til 2011) (Euratom 7RP); bemærker ligeledes i lyset af de dokumenter, som Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (Euratom 7RP, direktivet om transporter af radioaktivt affald og brugt brændsel, instrumentet for nuklear bistand osv.) har behandlet for nylig, at selv om proceduren kun giver mulighed for høring af Parlamentet, tages der i Rådet regelmæssigt helt eller delvis hensyn til Parlamentets ændringsforslag af Euratom-teksterne; mener imidlertid ikke, at dette kan anses for at være tilstrækkeligt;

30.   fremhæver betydningen af Euratom-traktatens artikel 203, eftersom denne giver fleksibilitet - som med indførelsen af instrumentet for nukleart samarbejde - til at gennemføre lovgivningsinitiativer, som ikke er med i den oprindelige Euratom-traktat; mener, at der er behov for at undersøge, hvordan artikel 203 kan bruges til at udvikle nye initiativer og eventuelt foretage tilpasninger af Euratom-traktaten;

31.   beklager, at der ikke findes nogen lovgivning med harmoniserede regler med reel merværdi, navnlig i sammenligning med de eksisterende internationale rammer, om nuklear sikkerhed, håndtering af radioaktivt affald og nedlukning af kernekraftanlæg;

32.   opfordrer Kommissionen til at lære af de indhøstede erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af IAEA's konventioner (konventionen om nuklear sikkerhed og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald) og til at tage højde for evalueringen, der er gennemført af OECD's Kerneenergiagentur (NEA), af de mest avancerede metoder til håndtering af radioaktivt affald i de enkelte lande; bemærker, at fælles initiativer som f.eks. de initiativer, der er blevet taget af Western Europe Nuclear Regulators Association (WENRA) med henblik på at udvikle en fælles tilgang til nuklear sikkerhed, er egnede til at bidrage til udarbejdelsen af en lovgivningssokkel;

33.   bemærker, at Kommissionens kompetence inden for nuklear sikkerhed har hjemmel i Euratom-traktaten, og at den kan fremsætte forslag på dette område, hvilket bekræftes af ovennævnte afgørelse truffet af EF-Domstolen i sag C-29/99, Kommissionen mod Rådet;

Den fremtidige kurs

34.   mener, at Euratom-traktaten på trods af sine mangler indtil videre er et uundværligt retsgrundlag, både for de medlemsstater, der ønsker at udvikle deres kernekraftindustri, og for de medlemsstater, der udelukkende ønsker at drage fordel af omfattende bestemmelser til beskyttelse af de pågældende medlemsstater, deres borgere og deres miljø;

35.   gentager sin opfordring til, at der indkaldes en regeringskonference, som skal foretage en gennemgribende revision af Euratom-traktaten for at ophæve denne traktats forældede bestemmelser, bevare reguleringen af den nukleare industri på EU-niveau, revidere de resterende bestemmelser i lyset af en moderne og bæredygtig energipolitik og indarbejde de relevante bestemmelser i et særskilt energikapitel;

36.   gør opmærksom på, at Euratom-traktatens bestemmelser er centrale i diskussionen om industrispørgsmål relateret til Lissabon-strategien og energispørgsmål, herunder især forsyningsaspektet, på et tidspunkt hvor EU forsøger at fastlægge en europæisk energisammensætning med en mindre kulbaseret elproduktion, som er konkurrencedygtig og "indenlandsk" i videst muligt omfang;

37.   gentager i denne forbindelse, at kernekraft i øjeblikket leverer 32 % af elektriciteten i Den Europæiske Union, og at Kommissionen i sin meddelelse af 10. januar 2007 anså den for en af de vigtigste CO2-fri energikilder i Europa og den tredjebilligste i Europa uden internalisering af CO2-omkostningerne; mener derfor, at Den Europæiske Union i henhold til Euratom-traktaten bør forsvare sin industrielle og teknologiske førerstilling i lyset af, at andre aktører kraftigt har genoplivet deres nukleare aktiviteter (Rusland, USA), samt fremkomsten af nye aktører på den nukleare scene på verdensplan (Kina og Indien), der vil blive Den Europæiske Unions konkurrenter på mellemlangt sigt;

38.   mener, at manglen på et retsgrundlag som Euratom-traktaten vil føre til en renationalisering af kerneenergipolitikken i Europa, hvilket vil være et tilbageskridt for EU's gældende ret og indebære en risiko for juridisk usikkerhed for alle 27 medlemsstater;

39.   opfordrer til, at principperne om loyal konkurrence og lige vilkår for de forskellige energikilder overholdes;

40.   mener ligeledes, at sletningen af et eller flere kapitler fra Euratom-traktaten eller en overførsel af visse bestemmelser til EF-traktaten vil skabe ubalance i Euratom-traktaten som helhed på grund af en ringere kontrol med anvendelsen af kerneenergi i Europa; tilføjer, at manglen på en sammenhængende retlig ramme ville gøre det langt mere kompliceret for kommende medlemsstater at overtage Euratoms gældende ret;

41.   mener, at kontrollen med anvendelsen af kerneenergi i Europa i lyset af de helt særlige kendetegn ved denne energikilde kræver, at der bevares en særlig retlig ramme som Euratom-traktaten, hvis bestemmelser har været nyttige gennem 50 år; tilføjer, at dens delvise indarbejdelse i et hypotetisk kapitel om energi i EF-traktaten vil svække det overordnede juridiske tilsyn med kerneenergi i Europa og føre til afskaffelse af de særlige kontrolprocedurer for kerneenergi, der i dag findes i Euratom-traktaten;

42.   mener dog, at der er behov for at reformere Euratom-traktaten i et vist omfang;

43.   mener, at der uanset muligheden for kortsigtede justeringer bør foretages en omfattende revision af Euratom-traktaten for at rette op på det demokratiske underskud og sætte de fælles sikkerhedsspørgsmål i centrum for Unionens og medlemsstaternes kernekraftvirksomhed;

44.   opfordrer til en fornyelse af beslutningsprocedurerne i Euratom-traktaten, således at Parlamentet kan blive tæt inddraget i de lovgivningsmæssige procedurer på det nukleare område og gøre det muligt for traktaten at opnå større gennemsigtighed og at involvere unionens borgere fuldt ud; anmoder derfor Rådet og Kommissionen om at behandle det i Euratom-traktatens iboende demokratiske underskud og udvide anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure til at omfatte lovgivning i henhold til Euratom-traktaten;

45.   mener, at disse ændringer kan gennemføres med hjemmel i Euratom-traktatens artikel 203, uden at dette nødvendigvis vil vende op og ned på traktatens struktur og indhold; opfordrer Rådet til at overveje denne mulighed;

46.   påpeger, at der som led i et behov for at tilpasse den europæiske energipolitik og forlænge værkernes levetid er et presserende behov for hurtigst muligt at udarbejde en solid fællesskabslovgivning på områderne nuklear sikkerhed, håndtering af radioaktivt affald og nedlukning af kernekraftanlæg, og tage skridt til at sikre, at forskning og udvikling vedrørende sikker anvendelse af kerneenergi får størst mulig opmærksomhed og støtte; opfordrer Kommissionen til at revidere sine relevante forslag til lovgivning og fremlægge nye forslag til direktiver om sikkerheden på kernekraftanlæg, håndtering af radioaktivt affald og om lukning og afvikling af kernekraftanlæg under hensyntagen til "forureneren betaler"-princippet;

47.   anmoder indtrængende Kommissionen og Rådet om at undersøge dette spørgsmål hurtigst muligt i tæt samarbejde med Parlamentet;

48.   opfordrer til, at der udvikles uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer på det nukleare område på fællesskabsplan, sikres finansiering af ambitiøse forskningsprogrammer, der gør det muligt at imødegå udfordringerne i forbindelse med fission (sikkerhed, affaldsforvaltning, fremtidige reaktorer) og strålingsbeskyttelse, og garanteres den nødvendige vedligeholdelse af de fornødne kompetencer og ressourcer med henblik på at bevare muligheden for at anvende kerneenergi på grundlag af en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk industri;

49.   opfordrer til, at indføre en europæisk koordineringsmekanisme for den bedste nationale praksis for at beskytte arbejdstagerne og offentligheden mod stråling med henblik på at supplere den harmonisering, der allerede er opnået inden for denne sektor gennem Euratom-traktaten;

50.   opfordrer kraftigt Kommissionen til regelmæssigt, som fastsat i Euratom-traktaten, at udarbejde reelt fremadrettede vejledende kerneenergiprogrammer for produktions- og investeringsmål i en global sammenhæng med stigende konkurrence inden for denne sektor, hvor der også tages hensyn til målsætningerne om nedbringelse af drivhusgasemissionerne; bemærker i denne forbindelse, at brugen af alle andre energikilder også hører under den nationale kompetence, men at målene (undertiden endog bindende mål) ikke desto mindre fastsættes på fællesskabsplan, således som det er tilfældet for vedvarende energi;

51.   opfordrer Rådet til på baggrund af målet om forsyningssikkerhed og mål for reduktion af CO2-emissioner at definere en koordineret politik, der kan tilskynde til investeringer under fuldstændig overholdelse af sikkerhedskravene med henblik på at forlænge levetiden og forbedre ydelsen af eksisterende reaktorer samt investeringer i ny kapacitet;

52.   bemærker, at Rådet har taget initiativ til at overveje at nedsætte en EU-gruppe på højt niveau for nuklear sikkerhed og forvaltning af affald;

53.   glæder sig over initiativet om oprettelse af et europæisk nukleart forum for at lette en diskussion på højt niveau mellem politikere, industri og civilsamfundet;

54.   opfordrer til, at Euratoms Forsyningsagenturs rolle styrkes på ny, og at agenturets omfattende beføjelser i henhold til Euratom-traktaten udnyttes fuldt ud; mener ikke, at denne rolle primært skal ses i sammenhæng med knapheden på uran, men snarere i sammenhæng med konkurrenceevnen og forsyningssikkerheden, herunder forsyninger af oparbejdet nukleart brændsel; mener, at Euratom-traktatens bestemmelser giver agenturet mulighed for at udvikle sig til et egentligt energiobservatorium på det nukleare område, og støtter i denne forbindelse de igangværende overvejelser om en forbedring af Euratoms Forsyningsagenturs status;

55.   opfordrer til et fortsat tæt internationalt samarbejde, som Euratom-traktaten har skabt grundlaget for, og til en fortsat styrkelse af samarbejdet med IAEA, for at undgå en overlapning mellem IAEA's og Euratoms tiltag og for at sikre den højeste grad af beskyttelse inden for områderne nuklear strålingsbeskyttelse, sikkerhed og ikke-spredning;

56.   opfordrer til internationalt samarbejde om forskning og udvikling, som f.eks. om ITER-projektet eller inden for det internationale Generation IV-forum, der skal fortsættes på højt niveau;

o
o   o

57.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Domstolens dom i sag 1/78, Sml. 1978, s. 2151.
(2) Sag C-161/97 P, Kernkraftwerke Lippe-Ems Gmbh mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1999, s. I-02057.
(3) Sag C-29/99, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union, Sml. 2002, s. I-11221.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0603.
(5) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 112.
(6) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0599.
(7) EUT L 337 af 5.12.2006, s. 21.
(8) EUT L 400 af 30.12.2006, s. 60. Berigtigelse i EUT L 54 af 22.2.2007, s. 21.
(9) EUT L 400 af 30.12.2006, s. 1. Berigtigelse i EUT L 54 af 22.2.2007, s. 4.
(10) EUT L 400 af 30.12.2006, s. 404. Berigtigelse i EUT L 54 af 22.2.2007, s. 139.
(11) EUT L 400 af 30.12.2006, s. 434. Berigtigelse i EUT L 54 af 22.2.2007, s. 149.
(12) EUT C 280 E af 18.11.2006, s.108.
(13) EUT C 280 E af 18.11.2006, s.117.
(14) Med traktaten om Den Europæiske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992.


Beskyttelse af miljøet mod stråling efter flystyrt i Grønland
PDF 22kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet i Thule i 1968 (andragende 720/2002) (2006/2012 (INI))
P6_TA(2007)0182A6-0156/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til andragende 720/2002,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 21, i henhold til hvilken enhver unionsborger har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet i medfør af artikel 194,

-   der henviser til Euratom-traktatens artikel 107 c og EF-traktatens artikel 194, i henhold til hvilke enhver borger i Den Europæiske Union samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat er berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Fællesskaberne beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte,

-   der henviser til Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling(1),

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. april 2005 og 9. marts 2006 i sag C-61/03 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige og C-65/04 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige,

-   der henviser til forretningsordens artikel 192, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0156/2007),

A.   der henviser til de væsentlige spørgsmål og alvorlige problemer, som andrageren nævner, og den store betydning af målet om at beskytte befolkningens sundhed og miljøet mod farerne ved brug af atomenergi, således som det anerkendes af Domstolen,

B.   der henviser til, at det i andragendet påpeges, at arbejdstagere og befolkningen blev bestrålet med ekstremt farligt våbenberiget plutonium, efter at et amerikansk B-52 lastet med atomvåben styrtede ned ved Thule i Grønland i 1968,

C.   der henviser til, at mange overlevende fra Thule er døde af strålingsbetingede sygdomme på grund af manglende tilsyn, og de overlevende i dag risikerer at blive ramt af sådanne dødelige sygdomme,

D.   der henviser til, at overvågning af helbredet hos de overlevende fra Thule vil lette en tidlig opdagelse af strålingsbetingede sygdomme og behandling af disse,

E.   der henviser til, at den danske regering har givet udtryk for, at man tilstræber maksimal åbenhed vedrørende "oprydningen" efter flystyrtet i Thule,

F.   der henviser til artikel 2, litra b, i Euratom-traktaten, hvori det fastslås, at Fællesskabet skal "indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse",

G.   der henviser til, at Domstolen har fastslået, at Euratom-traktatens kapitel om sikkerhed og sundhed udgør et "udgør et samlet hele og Kommissionen tillægges herved en relativt vid kompetence med henblik på beskyttelse af befolkningerne og miljøet mod risikoen for en radioaktiv forurening"(2), og der henviser til, at Domstolen også har anlagt en bred tolkning af bestemmelserne i dette kapitel med henblik på "at sikre en konsekvent og effektiv beskyttelse af befolkningens sundhed mod risikoen ved ioniserende stråling, uanset hvilken strålingskilde og hvilke udsatte persongrupper der bliver tale om." (3),

H.   der henviser til, at Kommissionen og Kongeriget Danmark konsekvent har nægtet at anerkende, at Euratom-traktaten og den sekundære lovgivning, der er vedtaget med henvisning til denne traktat, finder anvendelse på eftervirkningerne af flystyrtet i Thule,

1.   bemærker, at i henhold til Domstolens faste retspraksis finder Fællesskabets nye retsregler i princippet anvendelse på eftervirkningerne af situationer, der opstod, inden den nye regel trådte i kraft;

2.   konkluderer, at Euratom-traktaten fandt umiddelbar anvendelse og var bindende for Kongeriget Danmark fra tiltrædelsesdatoen, hvilket betyder, at den fandt anvendelse på eftervirkningerne af situationer, der opstod forud for Kongeriget Danmarks tiltrædelse til Fællesskaberne;

3.   bemærker, at Euratom-traktaten fandt anvendelse på Grønland i 12 år efter Danmarks tiltrædelse i 1973, indtil traktaten om ændring af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber for så vidt angår Grønland trådte i kraft den 1. januar 1985; mener imidlertid, eftersom sidstnævnte traktat ikke har tilbagevirkende kraft, at Kongeriget Danmark fortsat er bundet af eksisterende juridiske forpligtelser vedrørende begivenheder, der har fundet sted på grønlandsk område før den 1. januar 1985, og at eftervirkningerne for folkesundheden af styrtet i 1968 ikke er begrænsede til Grønland, eftersom det er åbenlyst, at mange af arbejdstagerne, herunder europæiske borgere, senere er flyttet til selve Danmark;

4.   bemærker den seneste retspraksis om, at Euratom-traktaten "ikke finder anvendelse på brug af atomenergi til militære formål"(4); finder imidlertid, at Domstolen klart kædede sin restriktive tolkning af Euratom-traktatens dækningsområde sammen med behovet for at beskytte medlemsstaternes væsentlige nationale forsvarsinteresser;

5.   insisterer på, at ovennævnte indskrænkning af Euratom-traktatens dækningsområde ikke kan påberåbes med henblik på at undgå at anvende sundheds- og sikkerhedslovgivningen i situationer, hvor det påståede militære formål vedrører et tredjeland, hvor anvendelsen af atomenergi sker i strid med en international aftale, og hvor den eneste plausible, nuværende sammenhæng med en medlemsstats forsvarsinteresser består i, at udslippet af nukleart materiale er sket på det pågældende lands område;

6.   bemærker, at artikel 2, stk. 3), i direktiv 96/29/Euratom, finder anvendelse på vedvarende eksponering, der skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation;

7.   opfordrer Kongeriget Danmark til i tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder og i overensstemmelse med direktivets artikel 38 at "gennemføre foranstaltninger til overvågning og indgriben" i forbindelse med de fortsatte eftervirkninger af flystyrtet i Thule og i henhold til direktivets artikel 53 sørge for "ordningen for overvågning af bestrålingen" og iværksætte "enhver passende intervention under hensyn til den konkrete situation";

8.   opfordrer de medlemsstater, der beskæftiger sig med risikofyldte aktiviteter, der kan have negative følger for helbredet for personer, der deltager i sådanne aktiviteter, til at sikre, at der indføres en effektiv og tilgængelig procedure, som giver disse personer mulighed for at søge alle relevante og hensigtsmæssige oplysninger, idet de grundlæggende rettigheder udgør en integrerende del af de generelle principper for fællesskabslovgivningen og under hensyntagen til de positive forpligtelser i artikel 2 og 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

9.   opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre og anvende direktiv 96/29/Euratom og opfordrer Kommissionen til energisk at forfølge enhver manglende overholdelse af deres forpligtelser i denne henseende;

10.   tvivler på, at Kongeriget Danmark har overholdt alle sine forpligtelser i henhold til direktiv 96/29/Euratom fuldt ud i forbindelse med flystyrtet i Thule og eftervirkningerne efter dette;

11.   udtrykker den største bekymring over de nuværende mangler i beskyttelsen af befolkningens sundhed i forbindelse med brugen af atomenergi til militære formål;

12.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag vedrørende alle de vitale folkesundhedsmæssige og miljømæssige følger af brugen af atomenergi til militære formål med henblik på at afhjælpe denne lakune;

13.   gør opmærksom på, at de centrale bestemmelser i Euratom-traktaten ikke er blevet ændret væsentligt siden dens ikrafttrædelse og bør føres ajour;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Kongeriget Danmarks regering og Folketinget.

(1) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
(2) Sag 187/87 Saarland [1988] Sml. 5013, præmis 11.
(3) Sag C-70/88 Parlamentet mod Rådet [1991] Sml. I-4529, præmis 14.
(4) Sag C-61/03 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige [2005] ECR I-2477 "Jason Reactor"t, præmis 44.


Boliger og regionalpolitik
PDF 48kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om boliger og regionalpolitik (2006/2108(INI))
P6_TA(2007)0183A6-0090/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til bestemmelserne for strukturfondene for perioden 2007-2013,

-   der henviser til sin beslutning af 26. september 2006 om en temastrategi for bymiljøet,(1)

-   der henviser til sin beslutning af 13.oktober 2005 om den urbane dimension i forbindelse med udvidelsen(2),

-   der henviser til Rådets resolution af 12. februar 2001 om den arkitektoniske kvalitet i by- og landmiljøet(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om samhørighedspolitikken og byerne: byernes og de bymæssige bebyggelsers bidrag til vækst og beskæftigelse i regionerne (KOM(2006)0385),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om en temastrategi for bymiljøet (KOM(2005)0718),

-   der henviser til Kommissionens grønbog af 22. juni 2005 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre (KOM(2005)0265),

-   der henviser til Bristol-aftalen af 7. december 2005, hvori der blandt de otte anførte kriterier for bæredygtig byudvikling nævnes et bymiljø af høj kvalitet, som er godt planlagt og opført,

-   der henviser til Europarådets socialpagt - revideret udgave (STE 163), undertegnet i Strasbourg den 3. maj 1996,

-   der henviser til det europæiske charter om retten til en bolig, som den tværpolitiske gruppe om boliger i byen - "Urban-Logement" vedtog den 26. april 2006,

-   der henviser til Vancouver-erklæringen om boligbebyggelse offentliggjort i forbindelse med De Forenede Nationers konference om bolig- og bebyggelsesmiljøer (Habitat I) afholdt i Vancouver den 31. maj-11. juni 1976,

-   der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget (345/2006) og fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (407/2007), jf. forretningsordenens artikel 117 og 118,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0090/2007),

A.   der henviser til, at manglen på passende boliger til en rimelig pris har direkte indvirkning på borgernes tilværelse, eftersom den begrænser deres mulighed for social integration og mobilitet i både by- og landområder,

B.   der henviser til, at mange europæiske byer imidlertid har store problemer på boligområdet i form af et alt for stort eller utilstrækkeligt udbud afhængigt af, hvilke regioner og lande der er tale om, hjemløshed, voldsomme stigninger i købspris og vedligeholdelsesomkostninger og bygninger i dårlig stand; der henviser til, at ringe vedligeholdelse ofte fører til nedrivning af bevaringsværdige bygninger, hvilket i mangel af en samlet udviklingsstrategi kan skabe nye uligheder i byplanlægningen,

C.   der henviser til, at spørgsmålet om boliger i byerne bør indgå i en bredere byplanlægningsmæssig sammenhæng og således bør ses i sammenhæng med problemer, såsom forarmelse af visse kvarterer, forringelse af miljøet (luft- og vandforurening, støj, affald, pladsmangel osv.), mangelfulde offentlige tjenesteydelser, adgangsbetingelser, sikkerhedsforhold osv.,

D.   der mener, at boligmangelen er blandt årsagerne til fænomener som sociale segregation og ghettodannelse,

E.   der mener, at den demografiske udvikling og udvandringen i visse regioner kan betyde, at efterspørgslen efter boliger falder, at boliger står tomme, og at navnlig kulturelle og sociale infrastrukturer forsvinder, således at livskvaliteten i de pågældende områder forringes og de hovedsagelig bebos af de dårligt stillede befolkningsgrupper,

F.   der mener, at kombinationen af lave indkomster, høje energipriser og uegnede opvarmnings- og isoleringssystemer udmønter sig i fænomener som energibetinget fattigdom og udelukkelse,

G.   der mener, at boligproblematikken ikke er begrænset til spørgsmål vedrørende opførelse af boliger, men ligeledes omfatter sociale infrastrukturer (kulturcentre, biblioteker, sportsanlæg, mødesteder osv.), som er en vigtig forudsætning for social integration og bekæmpelse af den følelse af fremmedgjorthed, der er særligt udbredt storbyområderne,

H.   der henviser til, at social udelukkelse er uforenelig med den europæiske sociale model,

I.   mener, at man bør bevare bykernernes og kvarterernes vitalitet såvel som substansen af de bygninger, der er klassificeret som historiske mindesmærker,

J.   der henviser til, at byernes udbredelse skaber mange sociale og økonomiske problemer, navnlig med hensyn til transport (overfyldning af de offentlige transportmidler, afhængighed af personbiler), miljøbeskyttelse (stigende energiforbrug, forurening) og adgang til tjenesteydelser,

K.   der henviser til, hvor vigtigt det er at sanere og omstille forladte erhvervsområder (brownfield sites) og beskytte ubebyggede områder (greenfield sites),

L.   der henviser til, at finansieringsinstrumenterne, der støtter samhørighedspolitikken, bidrager til byområdernes opsving ved at fremme renoveringen af offentlige rum, iværksættelsen af sikkerhedsforanstaltninger og kriminalitetsforebyggende foranstaltninger, udviklingen af aktioner til fremme af effektiv anvendelse af vand og energi, støtte af den sociale integration osv.,

M.   der henviser til de specifikke problemer, der er forbundet med store elementbyggerier, hvad angår boligkvalitet såvel som infrastrukturrenovering (finansiering af vedligeholdelse og renovering samt forskning i passende teknikker og teknologier),

N.   der henviser til, at ifølge den nye forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling er boligerne i de nye medlemsstater støtteberettigede i en række specifikke tilfælde(4),

O.   der henviser til problemerne vedrørende ejendomsretten over boligmassen, især dem, der skyldes uhensigtsmæssig regulering i visse medlemsstater af både lejen og overførslen af ejendomsretten (i forbindelse med f.eks. restituering af ejendom),

P.   der henviser til de Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning(5),

Q.   der henviser til finansieringsinitiativerne Jeremie(6) og Jessica(7) iværksat i samarbejde med henholdsvis Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB),

R.   der henviser til, at boligsektoren er en vigtig kilde til beskæftigelse, inden for bygge- og anlægssektoren såvel som sektorerne for renovering, brugskvalitet, nærtjenester og finansielle tjenesteydelser,

S.   der henviser til, at Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) har opprioriteret spørgsmålet om hjemløshed og udstødelse på grund af boligforhold som led i den europæiske strategi for social integration og social sikring,

T.   der henviser til, at investeringer i socialt boligbyggeri har spillet og fortsat vil spille en afgørende rolle for tilvejebringelsen af boliger til personer, som ellers ikke har adgang til boligmarkedet,

1.   mener, at retten til en passende bolig af god kvalitet til en rimelig pris er en vigtig grundlæggende rettighed, som er fastlagt i flere internationale chartre og medlemsstaternes forfatninger;

2.   håber, at medlemsstaterne vedtager de nødvendige bestemmelser for at virkeliggøre denne ret til en passende bolig af god kvalitet og til en overkommelig pris;

3.   mener, at spørgsmålet om renovering af boliger i socialt øjemed og med henblik på forbedret energieffektivitet ikke kun vedrører byerne, og at de omfattende boligmæssige udfordringer, som landområderne i dag står over for, især i de nye samhørighedslande, bør gøres til genstand for en passende behandling;

4.   henstiller, at der på europæisk plan opstilles en række kvalitetsindikatorer til definition af begrebet "passende bolig";

5.   understreger, hvor vigtigt det er, at EU vedtager en europæisk erklæring om retten til en bolig med udgangspunkt i det charter, som er vedtaget af Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om boliger i byen - "Urban-Logement"; foreslår i den forbindelse Regionaludviklingsudvalget at tage et initiativ på dette område;

6.   understreger behovet for - som led i Lissabon-strategien - at styrke retten til boligstøtte såvel som alle øvrige sociale rettigheder med det formål at fremme den sociale integration og især ligeledes at sikre arbejdstagerne reel mobilitet;

7.   fastholder, at boligpolitikkerne må udarbejdes inden for rammerne af en politik for fysisk planlægning, som fremmer den sociale ligevægt og samfundets blandede sammensætning;

8.   håber, at de nationale og lokale myndigheder vil vedtage foranstaltninger, der kan hjælpe de unge med at få deres første bolig;

9.   anmoder Kommissionen om at inddrage boligspørgsmålet i sine overvejelser vedrørende byerne og en bæredygtig udvikling i regionerne såvel som i arbejdsprogrammet for den task force, der er oprettet på tværs af tjenestegrenene til samordning af de politikker, der vedrører den urbane dimension;

10.   betoner betydningen af sikkerheden vedrørende

   - kriminalitet, især i de dårligt stillede kvarterer
   - bygningerne (standarder for byggeri og drift)
   - elektricitets- og gasforsyning, vandforsyning, kloakering og opvarmning (sikring af eksisterende systemer og teknologi til sanering og udskiftning af forældede rørledninger);

11.   mener desuden, at det er vigtigt at sikre en kohærent behandling af de forskellige aspekter af bæredygtig udvikling (solidaritet, miljø og energi), tilgængelighed, sundhed, sikkerhed og kvalitet, samt at sikre, at udgifterne til boligforbedring står i rimeligt forhold til de midler, husholdningerne råder over;

12.   understreger betydningen af kulturcentre, tværkulturel dialog såvel som fælles projekter inden for flere områder, eftersom de fremmer integrationen af de forskellige samfundsgrupper i byerne, forstæderne og de nærmeste landområder;

13.   understreger behovet for at udvide overvejelserne til også at omfatte den specifikke problematik vedrørende boliger og boligområder i landområderne for at fremme en afbalanceret politik for fysisk planlægning, som bekæmper udelukkelse og imødegår landområdernes affolkning, navnlig i betragtning af, at de er præget af en række handicap, herunder lave personlige indkomster, spredt og forfalden bebyggelse og en mangel på bl.a. lejeboliger og sociale boliger;

14.   gør også opmærksom på den særlige boligproblematik i små byer; mener, at disse tiltrækker landbefolkningen ikke blot på grund af de ansættelsesmuligheder, de kan tilbyde, men også fordi de gør det muligt at tilegne sig et højere uddannelses- og kvalifikationsniveau, og fordi de opfylder en række behov på det sundhedsmæssige og kulturelle plan; understreger, at man bør understøtte den rolle, de små byer spiller i den sammenhæng, fordi den er nært forbundet med omstruktureringen af landområderne, især med hensyn til sundhedsydelser, undervisning på sekundærtrinnet, udviklingen af små og mellemstore virksomheder inden for andre sektorer end landbrugssektoren, turismen, kurbade osv.;

15.   mener, at det i landområderne er afgørende at foreslå foranstaltninger til fremme af køb, sanering og renovering af den eksisterende boligmasse, at støtte offentlige og private organer, der beskæftiger sig med rådgivning og individuel bistand i forbindelse med privatpersoner og virksomheders tilflytning, og at forbedre udbuddet af offentlige og private, nye og renoverede sociale boliger;

16.   opfordrer Kommissionen til at undersøge de boligpolitiske data og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre indsamlingen af data vedrørende boligudgifterne og -efterspørgsel og mere generelt ejendomsmarkedet under hensyntagen til boligernes meget forskellige besættelsesgrad, og befolkningsaldring og -tilbagegang, ændringerne af de traditionelle familiestrukturer og de unges særlige situation; opfordrer endvidere medlemsstaterne til i deres planlægning og omstrukturering af boligprojekter og indsamling af data at inddrage adgangen til og anvendelsesgraden af de tekniske, sociale, kulturelle og transportrelaterede infrastrukturer;

17.   understreger, at i medfør af subsidiaritetsprincippet, bør boligrelaterede problemer i en national sammenhæng hovedsagelig behandles på lokalt plan, og at de kommunale myndigheder følgelig bør modtage støtte; mener, at retningslinjer på EU-plan ville kunne være med til at forbedre evnen til at løse disse problemer;

18.   mener, at det på grund af de meget komplekse faktorer, der indvirker på boligsituationen, er nødvendigt at anlægge en integreret tilgang - forankret i subsidiaritets- og nærhedsprincipperne - og dermed sikre, at man gennem forskellige sideløbende tiltag kan fremme adgangen til en bolig, forbedre byggeriets kvalitet, forbedre livskvaliteten i byområderne for alle generationer og gøre såvel by- som landområderne mere attraktive;

19.   understreger, at eftersom størstedelen af det sociale boligbyggeri ikke ligger i et miljø, der er gunstigt for helbredet, og eftersom disse boligers kvalitet ikke gør det muligt at sikre gode levevilkår, bør man ikke blot fremme boligsektoren gennem udviklingsaktioner finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, men også forbedre beboernes sundhed og miljø og dermed livskvaliteten for lejerne i det sociale boligbyggeri;

20.   mener desuden, at en sådan integreret tilgang har større chance for at lykkes, hvis den gennemføres af de lokale og regionale myndigheder, som har et bedre overblik og kan sikre en optimal samordning af de politikker og initiativer, der gennemføres i byområdet, såvel som en langsigtet vision for de pågældende bys udvikling; opfordrer følgelig medlemsstaterne til i overensstemmelse med artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden at inddrage byerne i programmeringen og forvaltningen af strukturfondsmidlerne, der er beregnet til samfinansiering af støtteberettigede aktioner i byerne inden for rammerne af de operationelle programmer, og overdrage gennemførelsen heraf til disse myndigheder;

21.   opfordrer alle medlemsstater såvel som de lokale myndigheder til, med udgangspunkt i det finske formandskabs henstillinger om sundhed i alle politikker (Health in all policies), at sikre, at de lokale myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af EF-støtteberettigede programmer til fordel for boligsektoren foretager en evaluering af de sundhedsmæssige konsekvenser, for at give de dårligt stillede et levemiljø, som er passende ud fra et miljø- og sundhedssynspunkt;

22.   understreger behovet for dialog og samordning mellem de forskellige niveauer af lokale, regionale og nationale myndigheder for at sikre, at den offentlige indsats er konsekvent og socialt forsvarlig og baseret på en samordning horisontalt (af alle de fællesskabspolitikker, der vedrører boligområdet), vertikalt (af aktørerne, der på forskelligt niveau - europæisk, nationalt, regionalt og lokalt - beskæftiger sig med boligområdet) og kombineret (af de offentlige myndigheder, de socioøkonomiske aktører og civilsamfundet); ønsker desuden en omfattende deltagelse fra beboernes side, så man kan nå frem til fælles beslutninger, hvad angår aktiviteter til revitalisering, sanering, forvaltning og bevaring af bymiljøet;

23.   opfordrer til en højere grad af samordning af de finansielle midler og de politikker, der vedrører boligområdet, ved bl.a. at sikre komplementaritet mellem de aktioner, der modtager støtte via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, finansieringsinstrumenterne Jessica og Jeremie såvel som det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og de øvrige initiativer på bolig- og byfornyelsesområdet, der gennemføres på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt, og især ved at sikre modernisering og renovering af boliger i bydele af historisk interesse;

24.   ønsker, at man i forbindelse med revisionen af samhørighedsforordningerne i 2009 genoptager drøftelserne om, i et energibesparelses- og miljøbeskyttelsesøjemed, at lade alle medlemsstater være berettigede til den fællesskabsstøtte til renovering af sociale boliger, som i dag er forbeholdt bestemte lande, eftersom boligproblemerne er fælles for hele Europa; opfordrer Kommissionen og EIB til at gennemføre Jessica-initiativet i alle lande på samme vilkår, inklusive boligbyggeri som et led i et integreret udviklingstiltag;

25.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig anvendelse af de midler, der via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling stilles til rådighed på boligområdet;

26.   kræver, at Kommissionen ved kontrollen med strukturfondsinterventionerne sikrer sig, at artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1080/2006 gennemføres fuldt ud i forbindelse med de europæiske strukturfondes finansiering af boligbyggeri, og at dårligt stillede befolkningsgrupper sikres passende boliger;

27.   bekræfter sin støtte til en styrkelse af partnerskabet mellem de offentlige myndigheder, de socioøkonomiske aktører og civilsamfundet; understreger, at offentlig-private partnerskaber kan få stor betydning for moderniseringen af elementbyggeri og saneringen af forladte industrigrunde;

28.   støtter Kommissionens kampagne til fordel for bæredygtig energi, der har til formål at gøre EU's borgere opmærksomme på behovet for at nedbringe de enkelte husholdningers forbrug; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme en omfattende informationskampagne inden for rammerne af handlingsplanen for energieffektivitet;

29.   anmoder Kommissionen om at lette udbredelsen af nye og mere effektive og energibesparende teknologier og byggematerialer inden for boligsektoren;

30.   opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv opfølgning af pilotprojektet til fordel for socialt boligbyggeri inden for rammerne af Save-programmet(8) med det formål at fremme og udbrede udvalgte eksemplariske energieffektivitetsprojekter;

31.   understreger betydningen af at udveksle bedste praksis på det boligpolitiske område og tilskynder Kommissionen til at udvikle temanetværker for boligområdet svarende til dem, der er oprettet i forbindelse med Urbact-programmet; ser i denne forbindelse med interesse frem til Kommissionens initiativ om regioner for økonomisk forandring (KOM(2006)0675) og afventer forelæggelsen af gennemførelsesbestemmelserne hertil;

32.   opfordrer Kommissionen til at oprette et websted på alle Unionens officielle sprog, der kan tjene som et forum for samarbejde og udveksling af oplysninger og bedste praksis i lighed med det europæiske informationsnetværk for bypolitik (EUKN - European Urban Knowledge Network);

33.   anmoder Kommissionen om at udarbejde en undersøgelse, der indeholder en beskrivelse af kompetence- og ansvarsfordelingen på nationalt, regionalt og lokalt plan såvel som lovgivningen på boligområdet i alle medlemsstater, og som kan danne grundlag for beslutningstagning om samt afgrænsning af mulige indsatsområder for EU på boligområdet, således at EU-foranstaltningerne tilfører en reel merværdi i forhold til nationale, regionale og lokale aktioner under hensyntagen til, at det er en forsyningspligtopgave for medlemsstaterne at sikre passende boliger af god kvalitet til en rimelig pris;

34.   støtter klart tanken om en bureaukratisk forenkling på alle niveauer med henblik på at gøre den fysiske planlægning og arealforvaltningen mere effektiv;

35.   understreger betydningen af at uddanne operatører på stedet, herunder en særlig uddannelse inden for byplanlægning og opførelse, sanering, forvaltning og bevaring af den eksisterende boligmasse og støtter finansieringen af uddannelsesaktioner inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond;

36.   understeger, hvor vigtigt det er, at de myndigheder, der varetager arealforvaltningen - i forbindelse med fastlæggelsen af politikkerne for fysisk planlægning og de konkrete interventioner og gennemførelsen heraf - tager hensyn til adgangsforholdene til boliger og offentlige tjenester såvel som transportmidlerne i byerne for personer med handicap og de ældre, og til planlægning af legepladser og rekreative områder til børn og unge;

37.   tilskynder EIB og Kommissionen til i forbindelse med Jeremie-initiativet i synergi med Jessica-initiativet, til fremme af væksten inden for byggesektoren, primært i de nye medlemsstater, hvilket vil udgøre en strukturstøtte til udvikling af boligsektoren med mobilisering af lokale og regionale ressourcer omkring urbane projekter;

38.   opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at kortlægge de forskellige situationer, der gør sig gældende i medlemsstaternes byer og landområder, og fastlægge og ændre deres boligpolitik under hensyntagen til bæredygtighedsprincippet;

39.   anmoder de nationale, regionale og lokale myndigheder om at gøre en hasteindsats til fordel for en af de højst prioriterede boligpolitiske målsætninger, nemlig bekæmpelse af hjemløshed;

40.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0367.
(2) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 127.
(3) EFT C 73 af 6.3.2001, s. 6.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: artikel 7, stk. 2, og betragtning 5 og 6.
(5) Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013).
(6) Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises/fælles europæiske midler til virksomheder i mikro- til mellemstørrelse.
(7) Joint European Support for Sustainable Investment in City Areas/fælles europæiske midler til fremme af bæredygtige investeringer i byområder.
(8) Save - et flerårigt program til fremme af energieffektivitet.


Regionalpolitik og innovationskapacitet
PDF 176kWORD 95k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet (2006/2104(INI))
P6_TA(2007)0184A6-0096/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel 2, 3, 158, 159 og 160 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(1) samt til berigtigelsen hertil(2),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 af 11. juli 2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden(3),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(4),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Socialfond(5),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)(6),

-   der henviser til Rådets beslutning 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed(7),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(8),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/ΕF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)(9),

-   der henviser til sin beslutning af 10. marts 2005 om videnskab og teknologi - retningslinjer for EU's politik til støtte af forskning(10),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Samhørighedspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse: Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013" (KOM(2005)0299),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU" (KOM(2006)0502),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Mere forskning og innovation - Investering i vækst og beskæftigelse - En fælles tilgang" (KOM(2005)0488),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Samhørighedspolitikken og byerne - Byernes og de bymæssige bebyggelsers bidrag til vækst og beskæftigelse i regionerne" (KOM(2006)0385),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Tredje situationsrapport om samhørighed: på vej mod et nyt partnerskab for vækst, beskæftigelse og samhørighed" (KOM(2005)0192),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000,

-   der henviser til det europæiske charter for små virksomheder, som blev hilst velkommen af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde 2006 "Fuld fart fremad - Det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse"(KOM(2006)0030),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd (uformelt møde i Lahti i Finland den 20. oktober 2006) "Et innovationsvenligt og moderne EU" (KOM(2006)0589),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd "Det europæiske teknologiske institut: nogle skridt nærmere oprettelsen" (KOM(2006)0276),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Regioner for økonomisk forandring" (KOM(2006)0675),

-   der henviser til rapporten til Kommissionen fra den uafhængige ekspertgruppe om forskning og udvikling under ledelse af Esko Aho "Mod et innovativt Europa" (januar 2006), den endelige rapport fra Det Europæiske Rådgivende Forskningsudvalg (ERAB) om stimulering af de regionale muligheder for forskning og innovation (november 2005) og Kommissionens arbejdsdokument om innovative strategier og handlinger og resultatet af 15 års regional erfaring (oktober 2006),

-   der henviser til statusrapporten om europæisk innovation 2006 (TrendChart),

-   der henviser til Regionsudvalgets holdninger og udtalelser,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0096/2007),

A.   der henviser til, at regionalpolitikken, ud over at omhandle godkendelse af projekter og forvaltning af strukturfonde, spiller en rolle i EU's kapacitetsopbygning med hensyn til innovation, hvilket omfatter en række supplerende videnskabelige og teknologiske, retlige og finansielle, økonomiske og kommercielle, organisatoriske og administrative, energi- og miljømæssige, uddannelsesmæssige og sociale samt sundhedsmæssige og kulturelle foranstaltninger, som har til formål at sikre ægte samhørighed inden for Fællesskabet,

B.   der henviser til, at investeringer ikke i sig selv kan garantere udvikling, men kan, hvis der vedtages passende politikker og gives støtte til progressive vækstfremmende foranstaltninger, blive et vigtigt udviklingsværktøj,

C.   der henviser til, at kapacitetsopbygning med hensyn til innovation har til formål at reducere ulighederne mellem regionerne, hvilket gennemfører princippet om social solidaritet og harmonisk udvikling i praksis,

D.   der henviser til, at mennesker bør være i fokus i alle innovationsforanstaltninger, og til, at menneskers fulde og harmoniske udvikling er nøglen til vellykket gennemførelse af alle politikker, samt til, at grundlaget for alle EU's foranstaltninger bør være indbyggernes velfærd (bredt defineret som livskvalitet og lang levetid) som medlemmer af lokale og regionale samfund og samtidig som borgere medlemsstaterne,

E.   der henviser til, at lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse er en grundlæggende borgerrettighed, at livslang uddannelse bør fremmes, og at arbejdstagerne bør tilbydes mulighed for omskoling,

F.   der henviser til, at innovation i EU bør opfattes som en dynamisk og interaktiv proces, der omfatter forskellige aktører, herunder, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, regionale og lokale aktører,

G.   der henviser til, at innovation også kan betyde tilbagevenden til god og gennemprøvet praksis, som har været brugt i generationer, og til, at innovationsforanstaltninger i nogle tilfælde bør sigte mod bestemte regioner,

H.   der henviser til, at nogle foranstaltninger kræver store udgifter, mens andre kun kræver nye idéer og/eller indførelse af god, entydig lovgivning, som bliver overholdt,

I.   der henviser til, at målet med Lissabon-strategien er at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi inden 2010, bl.a. ved at øge forsknings- og udviklingsudgifterne til 3 % af BNP, og til, at de regionale og lokale centre bør være mere aktivt involveret i den praktiske gennemførelse af Lissabon-strategien,

J.   der henviser til, at 60-70 % af Fællesskabets lovgivning gennemføres på regionalt og lokalt plan,

K.   der henviser til, at strukturfondene bør anvendes på en fleksibel måde med henblik på at tage behørig højde for de særlige karakteristika i de enkelte regioner,

L.   der henviser til, at der er indført forskellige finansieringsinstrumenter, herunder de nye Jaspers-(11), Jeremie-(12) og Jessica(13)-initiativer, og til, at Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) foranstaltninger fungerer som en nyttig løftestang for udviklingen gennem rationalisering af udgifterne,

M.   der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller en afgørende rolle i kapacitetsopbygningen for innovation inden for EU, bl.a. som følge af deres fleksibilitet og hurtige reaktionsevne i forhold til ny teknologi og nye funktionsmetoder,

N.   der henviser til, at SMV'er må anses for en af de vigtigste drivkræfter for innovation i Europa, og til, at medlemsstaterne og EU har forpligtet sig til at styrke innovationsånden i små virksomheder og deres teknologiske kapacitet og til at indføre et fællesskabspatent, som de har adgang til,

O.   der henviser til, at bæredygtig udvikling af energisektoren er en af de største udfordringer for EU,

P.   der henviser til, at økonomisk aktivitet i bred forstand også omfatter landbrug,

Q.   der henviser til, at servicesektoren genererer en væsentlig del (omkring 70 %) af medlemsstaternes indtægter,

R.   der henviser til, at de demografiske prognoser for EU (et lavt fødselstal og en aldrende befolkning) er en social udfordring for EU og åbner store muligheder for innovative foranstaltninger i medlemsstaterne, herunder i servicesektoren,

S.   der henviser til, at der skal skabes de rette betingelser for infrastruktur inden for transport, telekommunikation og informationsnetværk,

T.   der henviser til, at andre aktører på den globale økonomiske og politiske scene ikke er passive, men også søger nye løsninger, og til, at innovation kan være et aktiv ved at gøre EU's økonomi mere tiltrækkende og mere konkurrencedygtig og ved at binde bånd mellem EU's regioner,

U.   der henviser til, at innovation ikke udelukkende skal ses i en formel sammenhæng, og til, at der er en "feedback"-effekt, som medfører, at korrekt gennemført regionalpolitik fremmer innovation over et bredt spektrum, hvilket igen fremmer hurtigere og mere harmonisk regionaludvikling og dermed bidrager til samhørigheden i EU,

V.   der henviser til, at innovation er en af de tre EU-prioriteter i Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013,

Politik om menneskelige ressourcer, uddannelse, videnskab og forskning

1.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle borgere i alle EU-regioner får lige adgang til uddannelse på alle planer, hvilket vil fremme alles evne til at tænke innovativt og kreativt og sikre afbalanceret personlig udvikling (både intellektuelt og fysisk), herunder udvikling af aktive, etiske og sociale adfærdsmønstre;

2.   glæder sig over de hidtil opnåede resultater og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme udviklingen af regionale akademiske centre og centre for videnskabelig forskning på forskellige områder og et tættere samarbejde mellem sådanne centre, navnlig mellem etablerede og nye ekspertisecentre, men også gennem netværk, der er åbne for tredjelande, samt øget udveksling af forskere og studerende og øget adgang for kvindelige forskere;

3.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og lokale myndigheder til at fremme forskningsprojekter, hvis resultater kan anvendes i praksis og dermed bidrage til regionaludviklingen;

4.   henleder Rådets og Kommissionens opmærksomhed på, at den familie-, social- og pensionspolitik, der føres af medlemsstaterne og af de regionale og lokale myndigheder, bør ændres i lyset af den demografiske situation i EU samt på, at man bør være særlig opmærksom på det forhold, at det europæiske samfund bliver ældre, og at ældre personer i højere grad bør inddrages i innovationsforanstaltninger, således at deres viden og erfaring udnyttes;

5.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt regionale og lokale myndigheder til at træffe mere effektive foranstaltninger med henblik på at finde dygtige unge mennesker og give dem mulighed for at udvikle deres videnskabelige og intellektuelle kapacitet samt til at yde omfattende støtte til fremme af unge forskere;

6.   understreger, at demografiske ændringer ligeledes skaber muligheder for EU's økonomi; henviser til de innovative aktiviteter i informatik- og lægemiddelsektoren, inden for domotik og telematik samt store dele af service-, transport- og plejesektoren og inden for regionalplanlægning; minder om, at de fleste regionale og lokale myndigheder har tilstrækkelig kompetence til at gennemføre politik på disse områder;

7.   foreslår Kommissionen, Regionsudvalget, medlemsstaterne og de regionale myndigheder, at de regionale og lokale samfund med henblik på at skabe en stærkere innovationsånd bør vækkes til dåd ved hjælp af en bredt fokuseret kampagne med sigte på at øge dialogen med samfundet og navnlig med erhvervslivet på grundlag af bottom-up-princippet;

8.   erkender, at innovation er uomgængelig for jobskabelsen i Europa;

9.   finder, at en afgørende betingelse for opbygning af innovationskapacitet i EU, herunder i de fjernest liggende områder, perifere områder samt i bjerg-, ø- og landbrugsområder er uhindret og gratis - eller meget billig - bredbåndsadgang til:

   a) administrative oplysninger (på alle forvaltningsplaner), hvilket kan gøre det muligt at ordne næsten alle administrative opgaver, herunder forretningsopgaver, på internettet, og
   b) videnskabelige, økonomiske, juridiske og kulturelle oplysninger med behørig respekt for principperne om intellektuel ejendomsret (større adgang til e-biblioteker);
  

og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre universel adgang til sådanne oplysninger og til at maksimere adgangen til arbejde baseret på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvilket kan bidrage til at bekæmpe arbejdsløsheden - hvilket er meget vigtigt for personer, hvis personlige eller erhvervsmæssige forhold kræver, at de udfører fjernarbejde eller fjernstudier eller som vælger at arbejde hjemme, navnlig for personer, som opfostrer børn, handicappede og plejepersonale;

10.   opfordrer indtrængende de lokale, regionale og nationale myndigheder til i samarbejde med sektororganer som industri- og handelskamre og andre infocentre at etablere fælles "one-stop information shops"; understreger, at dette kan ske uden øgede udgifter ved at reformere informationsnetværkene; bemærker endelig, at virksomheder og forskningsinstitutioner dermed på et enkelt sted kan få oplysninger om innovations-, forsknings- og regionaludviklingspolitik på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan;

11.   mener, at det er afgørende for fremme af innovationen i hele Fællesskabet, at der ydes bred støtte til opfindelsesrelaterede aktiviteter og dermed til patent- og licensrelaterede aktiviteter; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe bestræbelserne på at indføre det europæiske patent og sikre, at ophavsretten (strategien om den intellektuelle ejendomsret) respekteres, til ihærdigt og effektivt at bekæmpe kopiering og eftergørelse og til at arbejde på vedtagelse af globale løsninger på området, som primært er baseret på europæiske modeller;

12.   påpeger, at udviklings- og innovationsforanstaltninger også omfatter ikke-teknologisk organisations- og servicerelateret innovation; glæder sig over, at Rådet (konkurrenceevne) den 5. december 2006 besluttede at udarbejde politiske retningslinjer for servicerelateret og ikke-teknologisk innovation; opfordrer Kommissionen til at inddrage de organisationer, der repræsenterer de virksomheder, der er berørt af denne proces; opfordrer de regionale myndigheder til at indføre foranstaltninger til støtte for ikke-teknologisk innovation;

13.   mener, at innovationsklynger og ekspertisecentre indtil videre har frembragt gode resultater, og at disse bør suppleres med konklusionerne fra Kommissionens ovennævnte meddelelse "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU"; mener, at ovennævnte arbejdsdokument om innovative strategier og handlinger (som omfatter den såkaldte "innovationsvoucher") og de ovennævnte anbefalinger fra ERAB ligeledes bør tages i betragtning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af klynger med henblik på at skabe forbindelse mellem videnskabelige forskningscentre, uddannelsescentre, erhvervslivet og lokalsamfundene;

14.   mener, at dynamisk udvikling af innovation på regionalt plan, navnlig i områder med traditionelle eller ensartede erhverv, kan være et effektivt middel til at imødegå de negative konsekvenser af flytninger og fremme regional beskæftigelse;

15.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme samarbejde ved at oprette europæiske teknologiplatforme, som kan skabe mulighed for at koncentrere innovationsaktiviteterne ved at skabe grænseoverskridende og tværregionale forbindelser mellem erhvervslivet og virksomhederne og de videnskabelige forskningscentre og de finansielle kredse;

16.   erkender, at det er nødvendigt at skabe innovationscentre og -zoner på regionalt plan og at forbinde disse med tilsvarende strukturer i andre regioner og medlemsstater eller i tredjelande.

17.   glæder sig over, at forsknings- og udviklingsudgifterne under det syvende rammeprogram for forskning er steget med ca. 40 %; fremhæver ikke desto mindre, at det nuværende udgiftsniveau for forskning og udvikling stadig er alt for lavt, samt at de midler, der er afsat på Fællesskabets budget til dette formål, langt fra er tilfredsstillende, og opfordrer medlemsstaterne til at øge den procentdel af BNP, de anvender til F&U, væsentligt på både nationalt og regionalt plan så hurtigt som muligt; henviser til behovet for, at midlerne anvendes rationelt i overensstemmelse med det formål, som de er afsat til;

18.   er foruroliget over, at de bevillinger, der er afsat til forskning og udvikling, selv om EU-institutionerne erkender, at det er afgørende vigtigt at fremme innovationen, ikke vil kunne dække Unionens faktiske behov og dermed sikre konkurrenceevnen;

19.   mener, at strukturfondstøtte er et af de grundlæggende midler til at støtte innovationskapacitet og reducere de økonomiske forskelle mellem regionerne; mener, at Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder bør øge andelen af den udviklingsstrukturfondstøtte, som afsættes til forskning og udvikling;

20.   opfatter Det Europæiske Teknologiinstitut (EIT) som en ny mulighed, der kan forhindre hjerneflugten og give dygtige europæiske forskere en unik mulighed for at udføre videnskabelig forskning på højeste plan, og som en kilde til mulig støtte for regionale videnskabelige forskningsinstitutter; opfordrer derfor Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde oprettelsen af EIT og dermed øge Fællesskabets konkurrenceevne og potentiale i videnstrekanten af innovation, forskning og uddannelse;

21.   opfordrer Kommissionen til at formulere en strategi med henblik på at skabe et åbent, fælles og konkurrencedygtigt arbejdsmarked for forskere og medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at gennemføre denne strategi på en måde, der giver forskerne mulighed for professionel udvikling gennem attraktive karrieremuligheder og incitamenter til mobilitet;

Økonomi- og energipolitik og finansielle og administrative værktøjer

22.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til i overensstemmelse med deres respektive kompetencer at yde SMV'erne omfattende støtte (herunder foranstaltninger til at strømline de administrative procedurer og skattesystemet og foranstaltninger vedrørende procedurer for offentlige indkøb), da disse er de mest kreative og dynamiske instrumenter til teknologisk og organisatorisk innovation og dermed potentielt kan styrke Europas økonomiske konkurrenceevne og forbedre situationen på arbejdsmarkedet;

23.   understreger, hvor vigtigt det er at forbedre SMV'ers adgang til finansiering via strukturfondene for at kunne forbedre omkostningseffektiviteten af EU-udgifterne for borgerne; mener, at man i denne forbindelse bør støtte en større spredning af finansieringen og især fokusere på at videreudvikle potentialet for risikokapital;

24.   opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at fremme og støtte regionalt samarbejde mellem videnskabelige forskningscentre og virksomheder af alle størrelser – både små, mellemstore og store, inklusive den sociale økonomis institutioner; opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at anse princippet om åben innovation (samarbejde mellem erhvervslivet, SMV'er og regeringer om forskning og innovation gennem klyngedannelse) for en drivkraft for regional udvikling;

25.   understreger, at strukturfondene og samhørighedsfonden spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU's Lissabon-mål, navnlig på innovationsområdet;

26.   anser strukturfondene for at være en væsentlig faktor til støtte for innovationskapaciteten, navnlig med henblik på øget samhørighed og udligning af de økonomiske forskelle mellem regionerne; foreslår en væsentlig forhøjelse af den del af strukturfondsmidlerne, der afsættes til forskning og innovation;

27.   der henviser til, at lokale og regionale mikrovirksomheder og håndværksindustrier er særlig vigtige for så vidt angår en innovationsfremmende politik, og derfor bør støttes i et samarbejde med offentlige og private forskningsinstitutioner, navnlig på lav- og mellemteknologiske områder; opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et handlingsprogram for disse virksomheder, og opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at støtte dem gennem strukturfondene, også i form af uddannelsesprogrammer; beklager imidlertid, at der ikke er foreslået nogen operative foranstaltninger for dem; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at sikre, at der tages hensyn til disse virksomheders specifikke karakteristika og behov, når prioriteringerne defineres i strategien;

28.   opfordrer de nationale og regionale myndigheder til at skabe forudsætninger, der styrker interregionalt og grænseoverskridende samarbejde inden for innovation, samtidig med at der foreslås maksimal forenkling af administrative procedurer i forbindelse med finansieringen af sådant samarbejde;

29.   anbefaler, at nationale, regionale og lokale myndigheder træffer de innovative foranstaltninger, som er nødvendige i servicesektoren i ordets bredeste forstand, hvilket også omfatter offentlige tjenester;

30.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, med henblik på effektiv gennemførelse af den innovationsfremmende politik i regionerne, at udnytte komplementariteten mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og de midler, der er tilgængelige under det syvende rammeprogram for forskning samt det første rammeprogram for konkurrenceevne og innovation;

31.   mener, at bureaukratiet bør reduceres væsentligt, således som det forventes af offentligheden, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, i overensstemmelse med de respektive kompetencer, at revidere den europæiske, nationale, regionale og lokale lovgivning ud fra dette perspektiv og gennemføre omfattende forenklinger og, hvor det er muligt, at standardisere de administrative procedurer, herunder især dem, der omhandler opstart og gennemførelse af en økonomisk aktivitet (kvikskranker);

32.   mener, at der bør ydes institutionel bistand til lokale og regionale myndigheder i deres arbejde for innovation og foreslår, at medlemsstaterne i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og de retningslinjer, Kommissionen har vedtaget om statsstøtte, overvejer at give dem de bredest mulige opgaver og beføjelser sammen med passende midler til selvfinansiering, støtte eller tilskud, hvilket bør fremme bestræbelserne på at finde de bedst mulige løsninger for de lokale indbyggere;

33.   opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til, når de søger nye metoder til at gennemføre innovationsvenlige investeringer og projekter, at fremme og i højere grad at gøre brug af løsninger, der omfatter offentligt-private partnerskaber (OPP) og samtidig at anvende bedste praksis udviklet i andre lande og regioner efter princippet om valuta for pengene;

34.   fastholder, at det er nødvendigt at indføre en mere udbygget ordning for OPP som supplement til den offentlige finansiering, medlemsstaterne og Fællesskabet har afsat; bemærker, at sådanne aktiviteters succes i vid udstrækning afhænger af, at de potentielle aktører bringes sammen;

35.   opfordrer med henblik på muligheden for spændinger mellem konkurrencepolitik og statsstøttepolitik på den ene side og strukturfondstøtte til sådanne projekter på den anden side Kommissionen til at træffe foranstaltninger med sigte på at mindske disse spændinger i forbindelse med OPP og andre spørgsmål, som f.eks. infrastrukturen for internet via bredbånd;

36.   mener, at arbejdet med at skaffe midler til at gennemføre innovationsvenlige politikker på nationalt og regionalt plan må lettes, og opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere finansieringsmekanismer, som opfylder reelle behov, kombineret med et system til styring af de risici, der er forbundet med innovative projekter; anerkender i denne forbindelse vigtigheden for innovationen af de nye finansieringsinitiativer, der er indført i et samarbejde mellem EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF), dvs. Jaspers, Jeremie og Jessica, og mener, at information om den praktiske og effektive gennemførelse af disse initiativer bør udbygges så bredt som muligt på regionalt plan;

37.   understreger imidlertid, at det nuværende risikokapitalsystem ikke opfylder behovet for finansiering af innovation i små virksomheder og mikrovirksomheder, navnlig ikke i forbindelse med ikke-teknologisk innovation; opfordrer Kommissionen, EIB og EIF til at identificere hensigtsmæssige finansieringsmetoder for disse virksomheder og hjemmeindustrier ved at tilpasse risikokapital eller om nødvendigt udtænke andre innovative finansieringsinstrumenter; påpeger, at Jeremie-initiativet ikke bør begrænses til kun at støtte højteknologisk innovation, og opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at sikre, at det også støtter innovation i lav- og mellemteknologier;

38.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til ikke kun at fokusere på større projekter og ekspertisecentre, men også være at opmærksomme på mindre projekter i de dårligst stillede regioner og tilvejebringe tilpassede mikrokreditmekanismer;

39.   anerkender forbindelsen mellem innovation og hurtig og sikker transport af personer og varer, som kræver inddragelse af regionale samfund i tilrådighedstillelsen af transportinfrastruktur, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at være teknisk og organisatorisk innovative på transportområdet, navnlig med hensyn til offentlig transport på både lokalt og regionalt plan;

40.   glæder sig over, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har taget EU's energiproblemer op, og opfordrer, idet det anerkender, at energipolitikken i princippet henhører under det nationale kompetenceområde og har en væsentlig indflydelse på innovation i økonomien, indtrængende medlemsstaterne til at overveje de regionale aspekter af denne politik, herunder energiuddannelse, som bør resultere i større bestræbelser på at rationalisere energianvendelsen og producere "ren" energi ved at udnytte geologiske faktorer og lokale energikilder og fremme energiintelligente bygninger, en økonomi, der i højere grad baseres på vedvarende energikilder, et transportsystem, der udnytter mulighederne for intermodale kombinationer mere effektivt, og genbrugs- og genvindingsprocesser; understreger den positive rolle, SMV'erne bør spille i denne forbindelse;

Byområder og landdistrikter og miljøet

41.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med henblik på at modvirke affolkningen af visse områder som følge af disses strukturelle problemer (som f.eks. fattigdom og arbejdsløshed) at føre en interregional kompensationspolitik på en mere effektiv måde med hensyntagen til udvikling af innovation i de regionale økonomier, hvilket vil styrke Fællesskabets innovationskapacitet og bidrage til at sikre reel territorial samhørighed;

42.   henleder Kommissionens, medlemsstaternes og de regionale myndigheders opmærksomhed på, at mennesker skal have gode leveforhold, hvilket betyder et passende niveau af sikkerhed, sundhedspleje, miljøbeskyttelse, gode boliger, adgang til uddannelse, kultur og tjenester osv., for at muliggøre et innovationsvenligt miljø;

43.   opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til, i lyset af den vigtige rolle, byområderne spiller som de steder, hvor der bor flest EU-borgere, samt som lokale og regionale innovationscentre, at støtte langsigtet fysisk planlægning, hvilket vil skabe gode betingelser for rationel og harmonisk brug af byområderne og bæredygtig byudvikling, hvor der tages behørig højde for økonomiske, boligmæssige og fritidsrelaterede behov, og for behovet for at beskytte miljøet;

44.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte innovative og miljøvenlige foranstaltninger (økoinnovation) i overensstemmelse med retningslinjerne for en bæredygtig udviklingsstrategi, hvilket bl.a. vil bidrage til en bæredygtig regional udvikling; understreger SMV'ernes store potentiale i forbindelse med denne form for innovation;

45.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at medtage spørgsmål om levnedsmiddelproduktion og -forarbejdning i landbruget samt leveforholdene for indbyggerne i landdistrikter i innovationspolitikken, idet landdistrikterne, hvor ca. 20 % af Unionens befolkning bor, er af stor betydning for EU's fødevaresikkerhed;

God praksis og konsolidering af innovationspolitikken

46.   glæder sig over Kommissionens hidtidige arbejde med at vurdere innovationspolitikken på medlemsstatsplan (f.eks. statusrapporten om den europæiske innovation) og opfordrer Kommissionen til systematisk at analysere udviklingsniveauet i de enkelte regioner under anvendelse af de mest objektive innovationsindikatorer, der er til rådighed; foreslår, at de relevante analyser og vurderinger og bedste praksis fremlægges i den fjerde rapport om samhørighed, som er ved at blive udarbejdet;

47.   opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at konsolidere de nationale strategiske referencerammer, hvilket bør omfatte regionale innovationsstrategier for at bringe innovation i forgrunden, og kombinere dem i et fælles, sammenhængende system for hele EU;

48.   glæder sig over de resultater, der hidtil er opnået i forbindelse med udvekslingen af erfaringer og bedste praksis mellem regioner og lokalsamfund gennem samarbejdsnetværk, og opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte udviklingen af sådanne netværk og innovationsoverførsel gennem anvendelse af de mest avancerede informations- og kommunikationsteknologier, som letter overførslen og udvekslingen af information betydeligt, navnlig i lyset af behovet for at inddrage samfund i fjerntliggende områder; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen gennem det ovennævnte initiativ "Regioner for økonomisk forandring" tilskynder regioner og byer til at samarbejde, men afventer specifikke forslag til gennemførelse af dette initiativ;

49.   opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder at gennemføre en midtvejsevaluering af virkningerne af den samhørighedspolitik, der er ført indtil nu, og af Fællesskabets ovennævnte strategiske retningslinjer med henblik på at vurdere de fremskridt, der er gjort med EU's innovationspolitik i regionerne;

50.   minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at den kommende fjerde samhørighedsrapport ligeledes skal medvirke til at forbedre samhørighedspolitikken fremover; henviser endvidere til EU's territoriale dagsorden, som skal etableres i 2007; understreger, at formålet med dette dokument er at etablere nye og fremadrettede koncepter for territorial udvikling (navnlig inden for regional- og byudvikling, at anvende "kritisk masse" i forbindelse med regionale klynger og differentieret tilgang til regioner) og at anvende kultur som støtte til regionaludvikling;

51.   håber, at denne beslutning viser den interesse, som byer og regioner har i regionaludvikling og -vækst, og bidrager til debatten om den årlige rapportering om medlemsstaternes behov i Lissabon-strategien;

o
o   o

52.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer og Regionsudvalget.

(1) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
(2) EUT L 239 af 1.9.2006, s. 248.
(3) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 79.
(4) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.
(5) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 12.
(6) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.
(7) EUT L 291 af 21.10.2006, s. 11.
(8) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
(9) EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.
(10) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 259.
(11) Fælles bistand til støtte af projekter i europæiske regioner.
(12) Fælles europæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
(13) Fælles europæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder.


Styrkelse af fællesskabslovgivning om information og høring af arbejdstagere
PDF 17kWORD 40k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om styrkelse af den europæiske lovgivning om information og høring af arbejdstagere
P6_TA(2007)0185B6-0189/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til traktatens artikel 136,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om information og høring af arbejdstagerne i det Europæiske Fællesskab(1), Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser(2), Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg(3) og Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller dele af virksomheder eller bedrifter(4), og vedrører harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om instrumenterne for dialog mellem arbejdsmarkedets parter,

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2001 om Kommissionens rapport om gennemførelsen af direktiv 94/45/EF(5),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Omstruktureringer og beskæftigelsen - foregribende og ledsagende foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen på baggrund af omstruktureringer på arbejdsmarkedet: Den Europæiske Unions rolle" (KOM(2005)0120),

-   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 14. december 2005(6),

-   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om omstruktureringer og beskæftigelse(7),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om industriel omstrukturering og fusioner,

-   der henviser til Kommissionens erklæring til Parlamentet den 25. april 2007 om styrkelse af fællesskabslovgivningen om information og høring af arbejdstagere,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at et stigende antal virksomheder som følge af globaliseringen opererer på internationalt plan,

B.   der henviser til, at der er sket en intensivering af omstruktureringsprocessen og antallet af sammenslutninger, flytninger osv., hvad der påvirker alle erhvervsgrene og skaber ændringer i virksomheder, i produktionen og for beskæftigelsen,

C.   der henviser til, at en række eksempler på omstrukturering og kollektive afskedigelser har sat fokus på eventuelle huller i fællesskabslovgivningen om arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt,

D.   der henviser til, at en konstruktiv og positiv udveksling af informationer og en reel høring af arbejdstagerne er vigtige for at kunne foregribe ændringer i erhvervslivet; der desuden henviser til, at information og høring er væsentlige bestanddele af den europæiske sociale model,

1.   opfordrer, som det allerede er sket flere gange, senest i sin ovennævnte beslutning af 15. marts 2006, Kommissionen til at tage initiativer med henblik på at revidere og modernisere EU-lovgivningen om information høring af arbejdstagere med henblik på at sikre en sammenhængende og effektiv retlig ramme, garantere den juridiske sikkerhed og forbedre koordineringen af den sociale dialog mellem de nationale niveauer og EU;

2.   opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en tidsplan for en gennemgang og modernisering af fællesskabslovgivningen om information og høring, om kollektive afskedigelser, om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller dele af virksomheder eller bedrifter og især om den længe ventede ændring af direktiv 94/45/EF om europæiske samarbejdsudvalg;

3.   opfordrer Kommissionen til hurtigt at gribe ind for at sikre en korrekt gennemførelse i medlemsstaterne af bestemmelserne om information og høring og for at underrette de medlemsstater, hvor direktiverne om information og høring ikke gennemføres;

4.   konstaterer navnlig, at direktiv 94/45/EF enten slet ikke gennemføres, eller at der er betydelige og uberettigede afvigelser i den måde, medlemsstaterne vælger at gennemføre direktivet på; opfordrer Kommissionen til hurtigt udførligt at orientere Parlamentet og om nødvendigt at underrette medlemsstaterne;

5.   minder Kommissionen om, at der er behov for en sammenhængende erhvervspolitik på europæisk plan under behørig hensyntagen til de sociale og miljømæssige konsekvenser; mener, at arbejdsmarkedets parter spiller en nøglerolle i forbindelse med udformningen af en sådan politik;

6.   opfordrer Kommissionen til at forbedre den interne koordinering af dens politikker om beskæftigelse og sociale anliggender, økonomiske og monetære anliggender, erhvervsliv og forskning og udvikling samt til at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at deltage aktivt i udviklingen af en sammenhængende gruppe af politikker, der skal sigte mod at bevare en konkurrencedygtig og innovativ europæisk industri;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne samt til arbejdsmarkedets parter.

(1) EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29.
(2) EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.
(3) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64.
(4) EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16.
(5) EUT C 72 E af 21.3.2002, s. 68.
(6) EUT C 65 af 17.3.2006, s. 58.
(7) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 297.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik