Choisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk (valgt)
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- ga - Gaeilge
- hr - hrvatski
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
|
 Den fælles markedsordning for landbrugsprodukter * |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0822)(1), - der henviser til EF-traktatens artikel 36 og 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0045/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0171/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Den fælles markedsordning for korn * |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0755)(1), - der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0044/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0141/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Prøvelse af Beniamino Donnicis mandat |
| |||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet(1), - der henviser til forretningsordenens artikel 3, 4 og 9 og bilag I, - der henviser til den kompetente italienske myndigheds officielle meddelelse om valget af Beniamino Donnici til Europa-Parlamentet, - der henviser til Achille Occhettos indsigelse mod gyldigheden af valget af Beniamino Donnici til Europa-Parlamentet, der modtoges den 25. marts 2007, - der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0198/2007), A. der henviser til, at artikel 7, stk. 1 og 2 i akten af 20. september 1976 fastsætter, hvilke hverv der er uforenelige med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, B. der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til forretningsordenens artikel 9 og bilag I er forpligtet til at give nøjagtige oplysninger om deres erhverv samt alle andre funktioner og aktiviteter, de udfører mod vederlag, C. der henviser til, at forretningsordenens artikel 3, stk. 5, indeholder følgende bestemmelse: "Skyldes valget af et medlem, at kandidater på samme liste har trukket deres kandidatur tilbage, påser det udvalg, der er kompetent med hensyn til valgs prøvelse, at denne tilbagetrækning er sket i overensstemmelse med ånd og bogstav i akten af 20. september 1976 og artikel 4, stk. 3, i denne forretningsorden", D. der henviser til, at de nationale bestemmelser vedrørende proceduren for valg til Europa-Parlamentet skal overholde fællesskabsretssystemets grundlæggende principper, Fællesskabets primærret og ånd og bogstav i 1976-akten; der henviser til, at de nationale kompetente myndigheder, dvs. lovgivningsmyndigheder, forvaltningsmyndigheder og retlige myndigheder, derfor ikke kan ignorere de fællesskabsretlige principper på valgområdet, når de anvender og/eller fortolker deres nationale bestemmelser vedrørende proceduren for valg til Europa-Parlamentet, E. der henviser til, at vurderingen af, om Achille Occhettos tilbagetrækning af sit kandidatur er sket i overensstemmelse med ånd og bogstav i 1976-akten, skal foretages i lyset af artikel 6 i samme akt, som fastsætter, at "Medlemmerne af Europa-Parlamentet (…) ikke er bundet af pålæg og kan ikke modtage bundet mandat", og at medlemmernes frihed og uafhængighed er et helt centralt princip, F. der henviser til, at statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (der træder i kraft i 2009) i artikel 2, stk. 1, fastsætter, at "Medlemmerne er frie og uafhængige", og at artikel 2, stk. 2, som en naturlig følge af stk. 1 desuden fastsætter, at "Aftaler om nedlæggelse af et mandat inden eller ved en valgperiodes udløb er ugyldige", G. der henviser til, at medlemsstatuttens bestemmelser blot er en præcisering af de principper om frihed og uafhængighed, der er indeholdt i akten fra 1976, og nu fastslås eksplicit i medlemsstatutten for at beskytte Europa-Parlamentet og dets medlemmer, H. der henviser til, at statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, skønt den først træder i kraft fra næste valgperiode, der begynder i 2009, på fællesskabsretssystemets nuværende trin er en primærretlig retsakt vedtaget af Europa-Parlamentet med Rådets ubetingede godkendelse og forskriftsmæssigt offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, I. der henviser til, at Europa-Parlamentet ligesom de nationale myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen og/eller fortolkningen af de nationale bestemmelser vedrørende proceduren for valg til Europa-Parlamentet, skal tage hensyn til principperne og bestemmelserne i medlemmernes statut og under alle omstændigheder, bl.a. i medfør af det i EF-traktatens artikel 10 fastsatte princip om loyalt samarbejde, skal afholde sig fra at vedtage foranstaltninger eller bestemmelser, der klart strider mod denne statut, J. der henviser til, at principperne og bestemmelserne i medlemmernes statut hører til blandt de i EU-traktatens artikel 6 fastsatte principper, som er fundamentet for Den Europæiske Union (navnlig princippet om demokrati og retsstatsprincippet), og som sidstnævnte respekterer som generelle principper for fællesskabsretten, K. der henviser til, at artikel 6 i 1976-akten juridisk set også finder anvendelse på de kandidater, der officielt er opført på listen over valgte kandidater, og til, at dette er i Europa-Parlamentets interesse, eftersom disse kandidater er potentielle medlemmer af Parlamentet, L. der henviser til, at Achille Ochettos tilbagetrækning af sit kandidatur skyldes en aftale, der var indgået - inden kundgørelsen af de repræsentanter, der blev indvalgt i Europa-Parlamentet ved valget den 12.-13. juni 2004 - med det andet medlem af listen "Società civile Di Pietro-Occhetto", og at hans tilbagetrækning af sit kandidatur må anses for uforenelig med ånd og bogstav i akten fra 1976 og dermed for ugyldig, M. der henviser til, at ugyldigheden af Achille Occhettos tilbagetrækning af sit kandidatur betyder, at hans afløser, Beniamino Donnicis mandat ikke kan retfærdiggøres hverken de facto eller de jure, N. der henviser til, at forvaltningsdomstolen i regionen Lazio (første instans) med sin dom af 21. juli 2006 fastslog, at Achille Ochettos erklæring om tilbagetrækning af kandidatur, afgivet forud for kundgørelsen af de valgte repræsentanter, ikke udgør noget afkald på en plads opnået på en liste over valgte kandidater - eftersom respekten for folkets vilje kræver, at valgresultater betragtes som endelige og uforanderlige - og ikke har nogen virkning i forbindelse med vedtagelse af eventuelle afgørelser om overtagelse af ledige mandater i tilfælde af uforenelighed, fortabelse af mandat, manglende valgbarhed eller rettighedshaveres afkald på udnævnelse eller hverv; der henviser til, at har en kandidat, der har givet afkald på sit kandidatur, derfor har ret til, når forudsætningerne for overtagelse af et ledigt mandat er til stede, at trække sin erklæring om afkald på kandidatur tilbage for at overtage et mandat, der er blevet ledigt, O. der henviser til, at det italienske statsråd i sin endelige afgørelse annullerede kundgørelsen af, at Achille Occhetto var valgt til medlem af Europa-Parlamentet, P. der henviser til, at det i medfør af artikel 12 i 1976-akten er Europa-Parlamentet - og alene Europa-Parlamentet - der prøver sine direkte valgte medlemmers mandat, og at dette grundlæggende Europa-Parlamentsprærogativ ikke kan svækkes endsige udhules af en afgørelse truffet af de nationale myndigheder i klar strid med de relevante bestemmelser og principper i fællesskabsretten, heller ikke hvis den pågældende afgørelse er endeligt vedtaget af en retsinstans på højeste niveau i medlemsstaten, således som det er tilfældet med den her omhandlede afgørelse fra det italienske statsråd; der endvidere henviser til, at Domstolen i sin faste retspraksis som en bekræftelse af dette prærogativ, også i forbindelse med nationale endelige nationale afgørelser truffet i strid med fællesskabsretten, under alle omstændigheder har givet Europa-Parlamentet medhold på dette punkt, Q. der henviser til, at Europa-Parlamentet med fuld ret både kan afvise at godkende Beniamino Donnicis mandat og kan se bort fra det italienske statsråds afgørelse, da den strider mod ånd og bogstav i akten fra 1976, og dermed kan fastholde Achille Occhettos mandat, 1. erklærer mandatet som medlem af Europa-Parlamentet for Beniamino Donnici, som den kompetente nationale myndighed har meddelt er blevet valgt, for ugyldigt; 2. fastslår gyldigheden af Achille Ochettos mandat; 3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den ansvarlige nationale myndighed i Italien samt til Beniamino Donnici og Achille Ochetto.
| ||||||||||
| Situationen i Nigeria |
| ||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til erklæringen af 23. april 2007 om de foreløbige resultater og konklusioner fra Den Europæiske Unions valgobservationsmission til Forbundsrepublikken Nigeria, - der henviser til erklæringen om principperne for international valgobservation og adfærdskodeksen for internationale valgobservatører, som blev fastsat i FN den 27. oktober 2005; - der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. april 2000 om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning (KOM(2000)0191), - der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2, A. der henviser til, at forbunds- og delstatsvalgene i Nigeria ikke opfyldte de internationale og regionale normer for demokratiske valg, og at de ikke kan anses for troværdige, frie og retfærdige, B. der henviser til, at valgene ikke har levet op til forventningerne blandt nigerianerne, der ivrigt deltog i valgprocessen og ofte stemte under meget vanskelige omstændigheder, og som var fast besluttet på at afgive deres stemme og gøre brug af deres demokratiske ret, til trods for at der herskede stor usikkerhed og frygt blandt vælgerne i mange områder, C. der henviser til, at Den Europæiske Unions valgobservationsmission konkluderede, at valgene i høj grad var mangelfulde på grund af dårlig tilrettelæggelse, manglende gennemskuelighed, store formelle mangler, tydelige beviser på svindel, navnlig i forbindelse med kontrol af valgresultater, fratagelse af stemmeret i forskellige faser af processen og uensartede vilkår for de opstillede kandidater, D. der henviser til, at regeringen i Nigeria og de valgtilforordnede i stedet for at garantere borgernes grundlæggende ret til frit at afgive deres stemme aktivt i visse tilfælde bidrog til valgsvindel og volden og i andre blot ignorerede de menneskerettighedskrænkelser, der blev begået af tilhængere af regeringspartiet og af andre, E. der henviser til, at valglokalerne på dagen for delstatsvalget åbnede meget sent eller slet ikke, at der manglede det behørige materiale, at der var et utilstrækkeligt antal valgtilforordnede, og at de fleste heraf ikke havde modtaget den nødvendige oplæring, F. der henviser til, at der i mange tilfælde ikke var nogen garanti for hemmelig afstemning på grund af mangel på valgkabiner og dårlig indretning af valglokalerne, og at der var eksempler på procedurefejl, forsøg på at hindre uafhængig overvågning og mindreårige, der fik lov at stemme, G. der henviser til, at EU-observatører påpegede, at der havde fundet uregelmæssigheder sted under stemmeoptællingen og kontrolprocessen, herunder tilfælde af afbrydelser, manglende optælling og uoverensstemmelser mellem resultaterne, og at resultaterne fra valgstederne ikke på noget tidspunkt blev offentliggjort under valgprocessen i landet, H. der henviser til, at disse problemer medførte vold, hvilket resulterede i, at mindst halvtreds personer blev dræbt og lige så mange såret i perioden omkring delstatsvalget den 14. april 2007, at halvdelen af dødsfaldene fandt sted i Niger Delta-området, og at det endvidere førte til kaos, herunder tyveri af stemmeurner begået af grupper af uromagere, I. der henviser til, at det ville have været muligt at afhjælpe nogle af disse mangler mellem valget den 14. april og valget den 21. april 2007, og at de politiske partier og politiet kunne have truffet konkrete foranstaltninger for at skabe fredelige og stabile tilstande, J. der henviser til, at EU-observatører under forbundssvalget var vidne til de samme uregelmæssigheder som dem, der fandt sted den 14. april 2007, dvs. falske stemmesedler i urnerne, ændring af de officielle resultater, tyveri af følsomt valgmateriale, køb af stemmer samt mindreårige, der fik lov at stemme, K. der henviser til, at de endelige resultater i begge tilfælde var en jordskredssejr for regeringspartiet, Folkets Demokratiske Parti, der i nogle tilfælde fik 100 % af de afgivne stemmer, L. der henviser til, at politiske partier, civilsamfundet og medierne har givet udtryk for alvorlige bekymringer over gennemførelsen af valgene, M. der henviser til, at TMT-Gruppen (Transition Monitoring Group), som er den største nationale observatørkommission i Nigeria, har anmodet om at få kontrolleret afstemningsresultatet ved præsidentvalget, N. der henviser til, at Den Uafhængige Nationale Valgkommission (INEC) ikke var tilstrækkelig forberedt på valgene, og at de berørte parter i valget ikke havde tiltro til dens kapacitet og upartiskhed, O. der henviser til, at de indledende faser af valgene har udvist mangler, hvad angår en grundlæggende retfærdig behandling af oppositionen, gennemsigtighed, registrering af vælgere og overholdelse af retsstatsprincippet, idet præsident Olusegun Obasanjo forsøgte at udelukke kandidater, P. der henviser til, at Olusegun Obasanjos i sin præsidentperiode har opnået imponerende resultater og kæmpet for demokrati i Afrika, men at disse positive resultater nu må styrkes, og at der må afholdes frie og retfærdige valg i overensstemmelse med de internationale normer, Q. der henviser til, at kvinder stadig er underrepræsenterede som kandidater og i valgadministrationen, R. der henviser til, at valgene åbnede mulighed for, at landet kunne opleve det første magtskifte fra en civil regering til en anden og således styrke demokratiet, S. der henviser til, at valget i betragtning af Nigerias 140 mio. indbyggere, der består af 250 etniske grupper i 36 delstater, der hver især har deres egen guvernør og lovgivende forsamling, og de 64 mio. registrerede vælgere var det største valg, der nogensinde er blevet afholdt i Afrika, T. der henviser til, at valgets gennemsigtighed og troværdighed i høj grad påvirker Nigerias internationale status samt kvaliteten af de bilaterale forbindelser og det økonomiske samarbejde, U. der henviser til, at vellykkede og troværdige valg også kræver et umiddelbart og proaktivt nationalt, regionalt og bredt internationalt engagement for at hindre vold og manipulation under valgene, V. der henviser til, at EU's troværdighed, til trods for det professionelle stykke arbejde, som EU's valgobservationsmission har gennemført, hvad angår opbygning af tilliden blandt vælgerne generelt ved at afsløre uregelmæssigheder, hindre bedrageri og fremsætte henstillinger for at forbedre valgprocessen, har lidt skade på grund af manglen på en sammenhængende politik for perioden efter valget med henblik på at løse problemerne i forbindelse med mislykkede valg, W. der henviser til, at den skrøbelige stabilitet i Nigeria er truet, 1. opfordrer til, at de relevante myndigheder og involverede parter hurtigst muligt forsøger at afhjælpe situationen med henblik på at skabe de rette betingelser for afholdelse af troværdige og gennemsigtige valg i Nigeria; 2. opfordrer de nigerianske myndigheder til hurtigst muligt på grundig og gennemsigtig vis at undersøge uregelmæssighederne under valget og til straks at træffe foranstaltninger for at afhjælpe situationen og stille gerningsmændene bag uregelmæssighederne til ansvar for deres handlinger; 3. opfordrer til, at der træffes konkrete foranstaltninger for at etablere en fuldt ud uafhængig valgadministration, der er i stand til at afholde frie og retfærdige valg; 4. bekræfter, at den nigerianske befolkning har ret til afholdelse af nye troværdige valg under en fuldstændig uafhængig og effektiv national valgkommission (INEC); understreger, at INEC ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at håndtere de organisationsmæssige og logistiske udfordringer, den står over for; 5. beklager, at valgloven fra 2006 stadig ikke opfylder de grundlæggende krav om gennemsigtighed, navnlig hvad angår optælling og offentliggørelse af resultater, og opfordrer til en ændring af loven; 6. bemærker, at der bør oprettes et udvalg, der består af medlemmer fra alle partier i Repræsentanternes hus og Senatet, med henblik på at ændre valgprocessen og fremsætte forslag om nye og troværdige valg; 7. beklager, at valgene ikke kan anses for troværdige til trods for en forbedret atmosfære, hvor ytrings- og forsamlingsfriheden stort set blev respekteret under valgkampen, hvor domstolene generelt har spillet en positiv og uafhængig rolle, og hvor folk har været reelt engageret i demokrati; 8. beklager dybt, at valgene, til trods for regeringens foranstaltninger, der indebar en massiv udnyttelse af politiets, militærets og statens sikkerhedstjenester, medførte dødsfald selv før påbegyndelsen af stemmeoptællingen, og nogle gange før stemmerne blev afgivet, idet mindst 200 personer, herunder kandidater og politifolk, blev myrdet i forbindelse med valgrelaterede hændelser; 9. opfordrer de nigerianske myndigheder, INEC og de politiske partier til at efterforske alle tilfælde af vold, og til at stille gerningsmændene til denne vold, til ansvar; 10. fordømmer tendensen til straffrihed for valgrelaterede forbrydelser og immuniteten for de udøvende myndigheder samt brugen af betalte voldsmænd til at skabe uro, og opfordrer til, at der træffes konkrete foranstaltninger på dette område; 11. opfordrer den nigerianske regering til at undlade at gribe ind i valgprocessen med retsmidler og opfordrer de politiske oppositionspartier til at anvende valgankeprocedurerne, afstå fra voldsanvendelse og støtte fælles mæglingsbestræbelser fra Den Afrikanske Union - Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, så der kan afholdes nye, troværdige valg med henblik på en løsning på den dramatiske situation efter valgene; 12. bifalder de mekanismer, appeldomstolene har indført for at forenkle og sikre en rettidig behandling af klager efter valg, men beklager, at de forurettede oppositionspartier, der indgav klager til valgnævnet, stadig ventede på, at behandlingen skulle indledes, to uger efter præsidentvalget; 13. kræver effektive og omfattende uddannelsesforanstaltninger omkring borgerlige rettigheder og valg og understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe den udbredte analfabetisme, der hindrer det nigerianske folks adgang til den trykte presse og samtidig er en af de vigtigste hindringer for deltagelse i valg, navnlig for kvinder; 14. godkender konklusionerne fra Den Europæiske Unions valgobservationsmission; 15. opfordrer Kommissionen til at forelægge Rådet og Parlamentet et konsekvent og troværdigt forslag til EU-politik efter valg, der respekterer, at befolkningen i givet land skal have et frit valg, og frygter, at den aktuelle 'business as usual"-politik er skadelig og gør EU's valgobservationsmissioner mindre troværdige; 16. understreger, at der ikke bør tildeles EU-støtte til Nigeria til forbunds- eller delstatsstrukturer, før der har været afholdt nye, troværdige valg; understreger, at disse midler skal gavne det nigerianske folk og derfor skal anvendes til god regeringsførelse, demokratisering, uddannelse af vælgere og sociale tjenester i lokalsamfundene, og navnlig kanaliseres gennem civilsamfundsorganisationer; 17. opfordrer Kommissionen og dennes delegation i Nigeria til at sikre, at regeringen ikke inddrages i udvælgelsen af projekter eller gennemførelsen af nogen form for støtte under det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, der netop er udformet, så det skal operere uden værtslandets samtykke; 18. henstiller til forbundsregeringen at bekæmpe den tendens til korruption, vold og straffrihed, der har undermineret regeringsførelsen i store dele af landet, navnlig på delstatsplan og lokalt plan, og har holdt hovedparten af borgerne i Nigeria i fattigdom og berøvet dem grundlæggende sundheds- og uddannelsestjenester, og at respektere menneskerettighederne; 19. opfordrer de nigerianske myndigheder til at indlede forhandlinger med lokalbefolkningerne om Niger Delta-regionens fremtid, herunder især den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling; 20. bemærker, at gennemførelsen af millenniummålene for udvikling er et centralt aspekt af demokratiet og bidrager til en forbedring af den sociale retfærdighed og økonomiske udvikling; 21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Nigerias regering, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, formændene for Den Afrikanske Unions kommission og eksekutivråd samt kommissionen og ministerrådet for Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater. | |||||||
| International handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til, at partskonferencen under konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) afholder sit 14. møde (CoP 14) i Haag, Nederlandene, fra den 3. til den 15. juni 2007, - der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5, A. der henviser til, at CITES er den største eksisterende globale aftale om bevarelse af vilde dyr og planter der skal forhindre overudnyttelse som følge af international handel med vilde plante- og dyrearter, og med 171 parter i konventionen, herunder de 27 medlemsstater i Den Europæiske Union, B. der henviser til, at menneskets forbrug af naturressourcer, ødelæggelsen af levesteder, klimaændringen, overudnyttelsen af vilde arter og ulovlig handel med vilde dyr og planter er de vigtigste årsager til forarmelse af jordens biologiske mangfoldighed, C. der henviser til, at klimaændringen ifølge videnskabelige rapporter vil forværre tabet af biologisk mangfoldighed og situationen for de udryddelsestruede arter, D. der henviser til, at det har været og fortsat er væsentligt for kontrollen med krybskytteri og ulovlig international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, at offentligheden i aftagerlandene er opmærksom på problemet, E. der henviser til, at ulovlig handel i alvorlig grad undergraver de verdensomspændende bestræbelser på at fremme bæredygtighed på miljø- og udviklingsområdet, F. der påpeger, at EU's strategi for bæredygtig udvikling danner rammen om ansvarlig og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, G. der henviser til, at det britiske formandskab den 25. til 27. oktober 2005 afholdt et seminar om 'EU Wildlife Trade Enforcement Coordination', og at resultatet heraf var et forslag til EU-handlingsplan for håndhævelse af bestemmelserne på området (2006-2010), som fik bred tilslutning, H. der henviser til, at CITES spiller en supplerende rolle i forhold til De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) og andre internationale organer, når det gælder bevarelsen af marine arter, der måtte være truet af den internationale handel, I. der henviser til, at Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), der anerkendes af CITES som det autoritative organ, der kan opstille regler for beskyttelse og forvaltning af hvalbestande, har dekreteret et verdensomspændende moratorium for erhvervsmæssig hvalfangst, J. der henviser til, at Japan i dokument nr. 51 til det 14. møde mellem konventionens parter, har foreslået, at alle hvaler, der er opført i bilag I, og som forvaltes af Den Internationale Hvalfangstkommission, skal medtages ved den periodiske revision af bilagene, og at CITES-resolution Conf. 11.4, hvori forholdet mellem IWC og CITES fastlægges, skal ændres, samt at IWC skal fremlægge videnskabelige data og rådgivning om de hvalarter, der er opført på CITES-listerne over hvalarter, K. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 7. juli 2005 om gennemførelse af EU-handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT)(1) gav udtryk for sin skuffelse over "de usædvanligt langsomme fremskridt" i processen, og at det, da der ikke findes obligatoriske og omfattende bestemmelser om forbud mod import i EU af ulovligt tømmerog tømmer fra skove, der er forvaltet på en ikke-bæredygtig måde, er vigtigt, at der inden for CITES tages initiativer til regulering af den internationale handel med de forskellige tømmerarter, L. der henviser til, at der på det 12. møde i partskonferencen i modstrid med Parlamentets henstilling vedtoges en afgørelse om at tillade engangssalg af statsejede lagre af elfenben fra Botswana, Namibia og Sydafrika på visse betingelser, og at de handelsbetingelser, der er fastsat i disse afgørelser, fortsat ikke er opfyldt, M. der henviser til, at beslaglæggelserne af ulovligt elfenben er vokset markant i omfang siden det 13. møde i partskonferencen, og at det anslås, at der bliver dræbt 20 000 elefanter eller derover om året; der henviser til, at yderligere tiltag i retning af at frigive handelen med elfenben vil have skadelige virkninger for de allerede decimerede og opsplittede elefantbestande i andre lande i Afrika og Asien, N. der henviser til, at den store hvide haj er opført i bilag I og II til konventionen om bevarelse af vandrende arter af vilde dyr, og at Australien i 2001 opførte arten i bilag III til CITES-konventionen, med forbehold fra Norge og Japan, og at Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen og Naturressourcerne (IUCN) siden 1996 har opført arten som "sårbar" på sin røde liste over truede arter, O. der påpeger, at bestandene af store kattedyr i Asien er stadig mere truede, og at der har været en skuffende mangel på fremskridt med hensyn til at træffe resolutte foranstaltninger for at standse tigrenes og de andre store kattedyrs tilbagegang, P. der påpeger, at der i maj 2005 indførtes almindelige krav om mærkning af kaviar med henblik på at regulere handelen med denne vare, Q. der påpeger, at afgørelser om opførelse på listerne fortsat skal baseres på hensynet til arternes bevarelse, og at der bør tages hensyn til, hvordan dette påvirker befolkningens eksistensgrundlag, ved gennemførelsen af disse afgørelser, R. der påpeger, at intet hindrer EU i internt at vedtage strengere foranstaltninger om importen af vilde dyr på grundlag af målsætninger om arternes bevarelse eller af andre grunde, som f.eks. hensynet til dyrs velfærd, 1. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende forsigtighedsprincippet som det vigtigste princip for alle deres afgørelser vedrørende arbejdsdokumenter og forslag om optagelse på listerne og ligeledes at tage hensyn til princippet om, at brugerne betaler, samt til en økosystembaseret tilgang og traditionelle bevarelsesprincipper; 2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at enhver beslutning, der har til formål at udvide samarbejdet mellem CITES og andre konventioner med relation til biologisk mangfoldighed, ikke underminerer CITES' karakter af global beskyttelsesaftale og dens strenge beskyttelsesforanstaltninger; 3. går kraftigt imod anvendelse af hemmelige afstemninger og er skuffet over, at det stående udvalg under CITES ikke har fremsat forslag om at udelukke muligheden for at anvende hemmelig afstemning i forbindelse med konventionens beslutningstagning; 4. glæder sig over Kenyas og Malis forslag, der støttes af Togo og Ghana, om at indføre et tyveårigt moratorium for al handel med elfenben, , og over Accra-erklæringen, hvori der kræves et forbud mod handel med elfenben, og som er undertegnet af repræsentanter for nitten afrikanske lande; 5. minder om, at det foreslåede moratorium ikke vil påvirke den afgørelse, der blev truffet på partskonferencens 12. møde om på visse betingelser at tillade et engangssalg af statsejede elfenbenslagre fra Botswana, Namibia og Sydafrika; 6. understreger, at hvis Kenyas og Malis forslag godkendes, vil der blive tid til at justere MIKE-ordningen ('Monitoring Illegal Killing of Elephants'), og det internationale samfund vil få mulighed for at flytte fokus i debatten fra handelen med elfenben til de virkelige trusler mod elefanter og deres levesteder; 7. henstiller indtrængende, at den afgørelse om gennemførelse af en handlingsplan for kontrol med handel med elfenben fra den afrikanske elefant, herunder indberetningskrav, der blev truffet på partskonferencens 13. møde, gennemføres fuldt ud af de afrikanske regeringer i samarbejde med ngo'er; 8. opfordrer Kommissionen til at støtte indsatsen for at forbedre og overvåge bevarelsen af tigeren, f.eks. ved at identificere huller i lovgivningen, vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen og svagheder, når det gælder håndhævelse og kapacitet; 9. opfordrer Kommissionen til at aflægge beretning om, hvordan det går med gennemførelsen af mærkningskrav for kaviar, og til at anspore andre vigtige producent- og forbrugerstater i Europa, Nordamerika og Asien til at gennemføre mærkningsordningen og til at styrke processen for fastsættelse af bæredygtige eksportkvoter på grundlag af de mest pålidelige og ajourførte videnskabelige oplysninger; 10. henstiller til EU at støtte følgende forslag til partskonferencen:
11. henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at afvise:
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at trække dokument nr. 14, 'CITES and Livelihoods', der skal behandles på partskonferencens 14. møde, tilbage i erkendelse af, at CITES-konventionen bedst kan bidrage til at sikre de fattige befolkningsgruppers livsgrundlag ved at sikre, at konventionen gennemføres og håndhæves, og ved at ureguleret og ulovlig handel forhindres; 13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke det internationale samarbejde om gennemførelse af CITES ved at udarbejde en strategi med fastlagte prioriteringer for at lette gennemførelsen og ved at tilvejebringe yderligere incitamenter og økonomisk støtte navnlig til uddannelse i og teknisk bistand til identifikation af arter og foranstaltninger til håndhævelse af reglerne; 14. erindrer om, at EU er et af de største markeder for ulovlig handel med vilde dyr, og at anvendelsen af CITES varierer mellem de forskellige medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke koordinationen af deres bestræbelser på at håndhæve EU's lovgivning om handel med vilde dyr; 15. opfordrer indtrængende de deltagere i CITES, der endnu ikke har ratificeret Gaborone-ændringen, til at gøre dette for at give Det Europæiske Fællesskab mulighed for at blive kontraherende part i CITES; 16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, parterne i CITES og CITES' sekretariat.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Innovationsstrategi for EU |
| |||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU" (KOM(2006)0502), - der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Investering i forskning: En handlingsplan for Europa" (KOM(2003)0226), - der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af Fællesskabets Lissabon-program med titlen "Mere forskning og innovation - Investering i vækst og beskæftigelse - En fælles tilgang" (KOM(2005)0488) og Kommissionens arbejdsdokumenter i forbindelse hermed (SEK(2005)1253 og SEK(2005)1289), - der henviser til rapporten af 20. januar 2006 fra den uafhængige ekspertgruppe om forskning, udvikling og innovation, der blev udpeget efter topmødet den 27. oktober 2005 på Hampton Court, med titlen "Mod et innovativt Europa" (den såkaldte "Aho-rapport"), - der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvor man ønskede at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, og formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005 og den 23. og 24. marts 2006, - der henviser til konklusionerne fra det 2769. møde i Rådet (konkurrenceevne) den 4. december 2006, - der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien" (KOM(2005)0024), - der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En fælles indsats for vækst og beskæftigelse - Fællesskabets Lissabon-program" (KOM(2005)0330), - der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Finansiering af SMV'ers vækst - Merværdiskabelse på EU-plan" (KOM(2006)0349), - der henviser til de nationale reformprogrammer (NRP'er), som medlemsstaterne har fremlagt, medlemsstaternes efterårsrapporter fra 2006 om gennemførelsen af deres NRP'er og Kommissionens vurdering af NRP'erne i sin årlige situationsrapport (KOM(2006)0816), - der henviser til Rådets henstilling 2005/601/EF af 12. juli 2005 vedrørende de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker (2005-2008)(1) og Rådets beslutning 2005/600/EF af 12. juli 2005 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(2), som tilsammen udgør "retningslinjerne for vækst og beskæftigelse", - der henviser Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(3), - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)(4), - der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Teknologiske Institut (KOM(2006)0604), - der henviser til forslag til Rådets forordning om EF-patenter (KOM(2000)0412) og den af formandskabet reviderede tekst, - der henviser til Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation(5) og Kommissionens meddelelse med titlen "Mod en mere effektiv anvendelse af skatteincitamenter til fordel for F&U" (KOM(2006)0728), - der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "2006-rapporten om Europas konkurrenceevne" (SEK(2006)1467) og Kommissionens meddelelse med titlen "Økonomiske reformer og konkurrenceevne: Hovedkonklusionerne i 2006-rapporten om Europas konkurrenceevne" (KOM(2006)0697), - der henviser til den europæiske resultattavle for innovation 2006, som tydeligt viser, at USA og Japan fortsat overgår EU på dette område, - der henviser til OECD-perspektiverne for videnskab, teknologi og industri, 2006-udgaven, - der henviser til sin beslutning af 5. juli 2006 om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation - investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang(6), - der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om den fremtidige patentpolitik i Europa(7), - der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om bidraget til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 med henblik på Lissabon-strategien(8), - der henviser til ekspertgruppens rapport fra juli 2004 med titlen "Improving institutions for the transfer of technology from science to enterprise" (en forbedring af institutionerne med henblik på teknologioverførsel fra videnskaben til virksomhederne), - der henviser til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs initiativudtalelse med titlen "Investering i viden og innovation" (CESE 40/2007, INT/325), - der henviser til i2010-initiativet og navnlig til Kommissionens meddelelse med titlen "i2010 e-forvaltningsplanen - Hurtigere indførelse af e-forvaltning i EU til fordel for alle" (KOM(2006)0173), - der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om innovation i tjenesteydelsessektoren fra november 2006, - der henviser til sin beslutning af 10. maj 2007 om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet(9), - der henviser til forretningsordenens artikel 45, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget og Retsudvalget (A6-0159/2007), A. der henviser til de fremskridt, man har gjort med Lissabon-strategien, og dermed, i betragtning af den internationale konkurrence, til betydningen af en endnu bredere innovationsstrategi, B. der henviser til, at mangfoldighed gennem innovation er en af de metoder, EU kan benytte for at klare de udfordringer, som globaliseringen frembyder, C. der henviser til, at der bør lægges vægt på både overførsel af videnskabelige resultater, navnlig til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og adgang til forskningsresultater, navnlig hvad angår innovation med en social dimension, og at den geografiske koncentration af innovationsplatforme bør tages op for at sikre, at de færdigheder og den mangfoldighed, der findes i forskellige EU-regioner, kan benyttes, D. der henviser til, at den omfattende videnskabelige specialviden, som er samlet i forskningscentre i EU, ikke udnyttes i tilstrækkelig grad, E. der henviser til, at området for innovationsstøtte ikke er konkurrencedygtigt og savner gennemsigtige og fair vilkår for alle aktører, der gennemfører innovative aktiviteter, herunder små innovative virksomheder og teknologiske innovationscentre, F. der henviser til, at den konventionelle måde til at fremme innovation, hvor man kombinerer teknologiens fremstød og efterspørgslens trækevne, ikke i sig selv er tilstrækkelig og kræver samtidig fremme af gunstige markedsvilkår for at skabe lovgivningsmæssige rammer, der fremmer innovation, G. der henviser til, at et velfungerende indre marked støttet af direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om om tjenesteydelser i det indre marked(10) skaber et gunstigt miljø for innovation gennem øget konkurrence i et større og mere stabilt økonomisk område, hvilket tiltrækker større investeringer og fremmer arbejdstagernes mobilitet, H. der henviser til, at der fortsat er hindringer for mobiliteten for varer, tjenesteydelser og arbejdsstyrken i det indre marked, hvilket gør, at europæiske virksomheder ikke opnår den størrelse, der er nødvendig for at kunne udnytte investeringerne i forskning og innovation, I. der henviser til, at innovationens hovedmålsætning er at styrke EU's konkurrenceevne og give EU's borgere en bedre livskvalitet, J. der henviser til, at princippet om videnskabelig ekspertise, som navnlig er egnet til at støtte topprioriteret videnskabelig forskning, hæmmer en sund konkurrence inden for innovationsstøtte og udelukker små aktører (innovative virksomheder, teknologi- og innovationscentre samt forskningscentre) fra adgang til støtteprogrammer, K. der henleder opmærksomheden på, at innovation også gør det muligt at bevare traditionelle sektorer, L. der henviser til den rolle, som innovationen spiller i udarbejdelsen af medlemsstaternes sociale modeller, M. der henviser til, at innovation kan bidrage til integreringen af befolkningsgrupper som f.eks. handicappede, N. der henviser til, at varer, tjenesteydelser og processer frembyder et innovationspotentiale, som er underudnyttet i EU, O. der henviser til vigtigheden af institutionel støtte til styring af viden om innovation og ophavsrettigheder, P. der henviser til innovationspolitikkens finansiering og den voksende betydning, som denne politik har for offentlige indkøbsaftaler og offentlige-private partnerskaber, Q. der henviser til, at uddannelse, herunder tværfaglig undervisning på de områder, som vedrører den traditionelle viden, er en forudsætning for innovation, og at innovation bør udgøre en integreret del af uddannelsesprogrammerne på alle undervisningsniveauer, R. der henviser til, at livslang læring kan bidrage til udviklingen af viden om innovation, og at fremme af informationssamfundet er med til at bekæmpe marginalisering på arbejdsmarkedet, S. der henviser til, at fastlæggelsen af europæiske kvalitetsstandarder og -forskrifter i den tidlige fase af udviklingen af en ny generation af varer og tjenesteydelser kan inspirere til innovation, T. der henviser til, at det syvende rammeprogram skal fremme indførelsen af et styrket og udvidet europæisk forskningsrum, der er centreret omkring konkrete og målrettede opgaver, U. der henviser til, at definitionen af innovation i OECD's "Oslo-manual" fortolkes bredt, og er i færd med at blive standard i fællesskabsinstitutionerne, 1. støtter Kommissionens forslag om at lancere et nyt initiativ til fordel for ledende markeder med det formål at lette markedsføringen af nye og innovative varer og tjenesteydelser på områder, hvor EU kan blive førende på verdensplan; mener, at det nye pilotmarkedsinitiativ, som bør koncentreres specielt omkring udviklingen og markedsføringen af nye innovative produkter og tjenesteydelser, skal iværksættes på især de områder, hvor der findes et højt efterspørgselspotentiale, samtidig med at det sikres, at de mindre udviklede regioner ikke lades i stikken; 2. understreger vigtigheden af, at man ved udformningen af innovationsfremmende politikker fokuserer på innovation i bredere forstand, således at man medtager både servicesektoren, herunder turisme, og ikke-teknologisk innovation, med andre ord innovation inden for markedsføring og organisation; bifalder fuldt ud konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 4. december 2006, hvori Kommissionen opfordres til at udstikke politiske retningslinjer for innovation vedrørende tjenesteydelser og ikke-teknologisk innovation og til navnlig at inddrage organisationer, som repræsenterer små virksomheder og hjemmeindustrier i dette arbejde; 3. gør opmærksom på, at selv om SMV'er, klynger og samarbejde mellem organisationer, virksomheder, universiteter og forskningscentre skal spille en særlig rolle i iværksættelsen af innovative løsninger, bl.a. inden for lav- og mellemteknologiske sektorer, mangler der en systematisk offentlig støtte med gennemsigtige vilkår; glæder sig over den nye ramme for statsstøtte til F&U og innovation, som indeholder en liste over særlige foranstaltninger til støtte for SMV'ers innovationsaktiviteter; 4. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at revitalisere det europæiske erhvervsliv og dets evne til at innovere ved at beskære bureaukratiet og dermed højne reguleringens kvalitet og lette de administrative byrder; er af den faste overbevisning, at bedre regulering, navnlig lettelse af unødvendige lovgivningsmæssige krav til SMV'er, vil fremme gunstige markedsvilkår og bidrage til lancering af nye, innovative produkter og tjenesteydelser på ledende markeder, og også vil øge forbrugernes tillid, og støtter initiativer som det foreslåede Eurostars-program; 5. glæder sig over lanceringen af den bredt funderede innovationsstrategi for små virksomheder og mikrovirksomheder, hvis innovationspotentiale, specielt med hensyn til mellemteknologisk og ikke-teknologisk innovation, indtil videre ikke er blevet tilstrækkeligt anerkendt og udnyttet; beklager imidlertid, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse om "Viden i praksis" ikke foreslår operationelle foranstaltninger, hvad angår sådanne virksomheder; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at integrere disse virksomheders særlige træk og behov i den bredt funderede innovationsstrategis ti prioriteter og opfordrer Kommissionen til sammen med deres interesseorganisationer at forelægge Rådet og Parlamentet et særligt program for udvikling af innovation, forstået bredt, i sådanne virksomheder uanset aktivitetsområde; 6. understreger betydningen af videnskab, teknologi og innovation og deres rolle i uddannelse og kultur; fremhæver, at der i uddannelsesprogrammer må medtages aktiviteter og initiativer, der skal gøre videnskab og innovation attraktive for de unge; mener, at mængden og kvaliteten af livslang læring må forbedres og øges, og at anvendelse af informations- og kommunikationsstrategier (IKT) må fremmes for at skabe et videnbaseret samfund til gavn for Europa; 7. anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne overvejer at skabe et ægte europæisk videregående uddannelsessystem, der ville medvirke til opbygningen af et stærkere europæisk arbejdsmarked; 8. finder det nødvendigt, at der på EU-plan og på regionalt og lokalt plan træffes foranstaltninger til at øge antallet af studerende, især kvinder, som afslutter et studium inden for naturvidenskab, ingeniørvidenskab og teknologi med en eksamen, også inden for primær forskning og især gennem anvendelse af særprogrammet "Mennesker", som led i gennemførelsen af det syvende rammeprogram, gennem støtte til stipendier, legater og andre incitamenter og ved at tilskynde kvinder til især gennem mentorprojekter og andre former for støtte at etablere innovative virksomheder; 9. foreslår etablering af den teknologiske og videnskabelige infrastruktur, der er nødvendig for at skabe innovative løsninger, i de eksisterende videregående læreanstalter for at skabe forskningscentre med udviklingsperspektiver; minder om, at det er vigtigt at finansiere fysiske og teknologiske infrastrukturer af høj kvalitet for at tiltrække investeringer og fremme arbejdskraftens mobilitet; 10. understreger, at innovationsprocesserne kræver en hensigtsmæssig territorial organisation med indførelse af nye modeller for forbindelserne mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter (f.eks. klynger, distrikter og platforme) og gør opmærksom på den positive virkning, som innovation kan have for de organisatoriske processer; opfordrer medlemsstaterne til at benytte strukturfondene til at opbygge ny og styrke eksisterende teknisk infrastruktur for udvikling af innovation i form af innovationscentre, teknologiske iværksættercentre og forsknings-/udviklingscentre i regionerne, som er udstyret med et tilstrækkeligt innovations- og videnpotentiale; mener, at en forudsætning for innovativ kapacitetsopbygning i EU er gratis eller fordelagtig adgang til bredbånd, som er med til at fremme videnbaserede virksomheder; glæder sig over bestræbelserne på at fremme formidling af viden mellem universiteter og andre offentlige forskningsinstitutter samt erhvervslivet; 11. opfordrer medlemsstaterne til at overveje og indføre skattemæssige incitamenter, der opmuntrer virksomhederne til at investere mere i forskning, udvikling og innovation, og om nødvendigt at gennemføre en strukturel evaluering af de eksisterende mekanismer og incitamenter; 12. opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde for hurtigt at færdiggøre det indre marked og søge at nå til politisk enighed om lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger på de områder, hvor der fortsat er barrierer, som hæmmer den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft og hindrer virksomhederne i at drage økonomisk fordel af deres investeringer i innovation; 13. anser det for nødvendigt at mindske hindringerne for produktionsfaktorers og produkters frie bevægelighed i det indre marked, da dette kan være med til at sikre lettere adgang til risikovillig kapital, samtidig med at der sikres mobilitet for forskere og teknologisk innovative varer og tjenesteydelser samt en bedre formidling af viden, hvilket alle er faktorer, som bidrager til udvikling af et ægte europæisk innovationsområde; mener, at der i højere grad bør tages hensyn til nyttige innovative løsninger, der er specifikke for tjenesteydelsesindustrien, og mener, at den fortsatte fjernelse af hindringer for den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital, etableringsfriheden og den frie bevægelighed for arbejdstagere vil fremme innovationen; 14. noterer sig de positive virkninger af eksistensen af de europæiske teknologiplatforme (ETP) og inddragelsen af EUREKA-projekter ("klynger") i disse platforme og opfordrer medlemsstaterne til at støtte disse platforme og tilskynde til etableringen af andre ETP-net; udtrykker også tilfredshed med forberedelsen af de fælles europæiske teknologiinitiativer på nøgleområder for europæisk innovation, som det foreslåede Eurostars-initiativ, som vil tage form af offentlige-private partnerskaber; 15. opfordrer medlemsstaterne til at opstille en rangorden for, hvilke områder de anser for at være prioriterede innovationsområder, både hvad angår anvendt forskning og teknologi og ikke-teknologiske aktiviteter såsom managementteori eller bureaukratisk organisation og til, ud over deres egne prioriteter at støtte de prioriteter, der er fastlagt af de europæiske teknologiplatforme på innovationsområdet; 16. opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis og identificering og udveksling af erfaringer med illoyal forretningspraksis for især at fremme bedre regulering af fælles teknologiske initiativer baseret på specialiserede offentlig-private partnerskaber, hvilket også vil kunne fremme innovation i mindre udviklede EU-regioner; 17. henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på, at såfremt Det Europæiske Teknologiske Institut (EIT) bliver en realitet, bør det også satse på at investere i forbindelserne mellem videninstitutioner og erhvervslivet ved først og fremmest at sætte fokus på innovation, og at det ud over sin koordinerende rolle i videntrekanten også bør være med til at fremme konkurrencen på innovationsområderne, og at det derved ville kunne yde et væsentligt bidrag til at omsætte Europas innovationspotentiale til praksis; 18. noterer sig oprettelsen af Det Europæiske Forskningsråd og opfordrer til, at innovation og muligheden for praktisk gennemførelse af udvalgte projekter udgør vigtige kriterier, når der vælges forskningsemner; 19. understreger, at det betragter det mål på 3 % af BNP til udgifter til F&U, der er fastsat i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, som et minimum; 20. mener, at usikkerheden i forbindelse med F&U mindsker de finansielle markeders vilje til at investere i F&U-projekter; bifalder Kommissionens forslag om en finansieringsfacilitet for risikodeling med henblik på investeringer i F&U-projekter med høj risiko gennem lån og garantier; 21. noterer sig programmet for konkurrenceevne og innovation, hvor der tages højde for passende finansielle instrumenter, og Kommissionens meddelelse med titlen "Finansiering af SMV'ers vækst", som indeholder konkrete foranstaltninger, der tager sigte på at øge investeringerne af risikovillig kapital; 22. understreger, at adgang til ressourcer for små og mellemstore virksomheder, mikrovirksomheder og iværksættere er afgørende for at øge F&U, udvikle nye teknologier og lancere innovative løsninger på markedet; understreger i den forbindelse nødvendigheden af både startkapitalfinansiering og løbende finansiering af tilstrækkelig lang varighed; fremhæver imidlertid, at det nuværende venturekapitalsystem ikke opfylder målgruppens finansieringsbehov, især når det gælder ikke-teknologisk innovation; opfordrer derfor medlemsstaterne til at anvende offentlige midler, herunder strukturfondsmidler, til at påbegynde etableringen af risikokapitalfonde i form af offentlig-private partnerskaber i regioner og på områder, der har et innovationspotentiale og en god videnbase; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond til at kortlægge passende finansieringsformer ved at tilpasse venturekapital eller om nødvendigt udforme innovative finansieringsinstrumenter; 23. opfordrer medlemsstaterne og regional- og lokalsamfundene til at finde innovative, miljøvenlige løsninger i forbindelse med programmet for konkurrenceevne og innovation og henleder ligeledes opmærksomheden på, at det er muligt at anvende den finansielle støtte til små og mellemstore virksomheder, f.eks. under Jeremie-programmet; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at gøre brug af vedvarende kilder til finansiel støtte for innovationsorienteret forskning, såsom "innovationsklippekort"-systemet; tilskynder de ansvarlige aktører på regionalt plan til også at lade eksperimentelle og dermed risikofyldte foranstaltninger være omfattet af støtte fra strukturfondene; 24. opfordrer de ansvarlige aktører på regionalt plan til at skabe gunstige betingelser og at gøre fremme af innovation til et vigtigt punkt i de operationelle programmer og at afsætte en betydelig del af midlerne fra strukturfondene til investeringer inden for viden og innovation og yderligere uddannelse, som bl.a. vil bidrage til at skabe arbejdspladser, forbedre beskæftigelsesegnetheden og imødegå tendenserne til "hjerneflugt" og affolkning; opfordrer også medlemsstaterne til at støtte denne indsats gennem offentlige investeringer i videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på at fremme den enkeltes talenter; 25. anmoder Kommissionen om at foretage en evaluering af de opnåede resultater ved at vurdere projekternes og foranstaltningernes kvalitet, kvantitet og finansielle aspekter, med henblik på i længden at gøre de fremtidige foranstaltninger mere effektive; 26. venter, at skærpet konkurrence som følge af det indre marked vil opmuntre virksomhederne til at øge finansieringen af forskning og innovation; opfordrer virksomhederne til at geninvestere en del af deres fortjeneste i forskning og teknologisk udvikling; 27. mener, at økoinnovation spiller en vigtig rolle med hensyn til at forbedre energieffektivitet, skabe vedvarende energikilder og udvikle ren og sikker energiforsyning (herunder vedvarende energikilder og ren fossil energi) og at forbedre EU's konkurrencestilling; mener derfor, at man i EU's og medlemsstaternes innovationsdagsorden i højere grad bør være opmærksom på økoinnovation, og at EU bør anlægge en "top runner"-tilgang; 28. gør opmærksom på, at bycentrene kan spille en vigtig rolle i udarbejdelsen af en innovationsstrategi for en hel region, og at de i givet fald kan tage initiativ med visse lovende projekter, herunder udnyttelsen af potentialet for varmemodernisering og kraftvarmeproduktion, samt ligeledes tage andre initiativer med hensyn til etablering af viden- og teknologiparker; 29. gør opmærksom på, at de mindre udviklede regioner har svært ved at tiltrække privat kapital til investeringer, og opfordrer medlemsstaterne såvel som aktørerne på lokalt og regionalt plan til i større omfang at gøre brug af EIB's lånefaciliteter og fremme og styrke offentlig-private partnerskaber som et led i innovationsforanstaltningerne under særlig hensyntagen til bedste praksis og opnåelse af fuld valuta for offentlige midler; 30. understreger behovet for at styrke virksomhedernes rolle som en hoveddrivkraft bag innovation frem for rollen som passiv nyder af innovationsprocesserne og -mekanismerne; 31. noterer sig "Europe Innova"-initiativet, hvor man har en mere dynamisk tilgang til oprettelse af og støtte til innovative virksomheder inden for servicesektoren; 32. opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af reformerede netværk af Euro Info Centre og innovationsrådgivningscentre, hvor disse yder komplekse tjenesteydelser på regionalt plan til alle aktører i innovationsprocessen og især til individuelle innovatorer og små innoverende virksomheder; opfordrer derfor brancheorganisationerne og formidlende organisationer - f.eks. handelskamre og andre informationscentre - til i samarbejde med de nævnte Euro Info Centre og innovationsrådgivningscentre at etablere sig som "kvikskranker"; opfordrer derfor Kommissionen til aktivt at støtte den rolle, som disse organisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, spiller som innovationsudviklere og -rådgivere ved at udvikle foranstaltninger til støtte for disse rådgivningsmekanismer; 33. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at mindske regionale skævheder, der hæmmer udviklingen af et europæisk videnskabs- og teknologiområde; 34. mener, at offentlige kontrakter spiller en strategisk rolle, når det gælder om at fremme innovative varer og tjenesteydelser, forudsat at de tager sigte på at frembringe mere effektive produkter og tilvejebringe effektivt organiserede og dermed mere økonomisk fordelagtige tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at tage hensyn til ægte innovation i forbindelse med udvælgelsen af de bedste bud; 35. glæder sig over Kommissionens planer om at offentliggøre retningslinjer for, hvordan de konsoliderede retlige rammer for offentlige indkøb kan anvendes mest effektivt, og ikke blot at fremme konkurrencen, men også at gøre reglerne mere fleksible, og derved at fremme anvendelse af innovative løsninger og kreativitet; 36. opfordrer Rådet og Kommissionen til at forbedre retsstandarderne i tilknytning til de økonomiske aspekter af forskning og innovation, således at der sikres en bedre beskyttelse ved formidlingen af processer, teknikker eller opdagelser i et klima præget af international åbenhed; 37. konstaterer, at innovation inden for tjenesteydelser spiller en stor rolle i økonomien, og at beskyttelsen af intellektuel ejendomsret i forbindelse med tjenesteydelser i Europa ofte er begrænset til drifts- og forretningshemmeligheder; mener, at mindre virksomheder finder det vanskeligt og dyrt at indgå og håndhæve klassificeringsaftaler, og at dette kan hæmme etableringen af kooperative joint ventures og rejsningen af kapital; 38. understreger, at bestræbelserne bør fokuseres på at gøre det lettere navnlig for små og mellemstore virksomheder at omsætte forskningsresultater i produkter, som kan sælges (idet det skal sikres, at grundforskningen ikke kvæles), og mener, at der er behov for en mere holistisk tilgang, baseret på ligevægt mellem på den ene side et snævrere samarbejde mellem forsknings- og erhvervssektorer og på den anden side forbrugernes, civilsamfundets og miljøets interesser og med inddragelse af alle de lokale aktører (offentlige og private); glæder sig over, at Kommissionen planlægger at forelægge en meddelelse om bedre overførsel af viden mellem universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner og industrien; 39. fastslår, at ophavsretsbeskyttelse og et rimeligt og troværdigt europæisk patentsystem er væsentlige forudsætninger for opbygningen af en innovativ videnbaseret økonomi og et innovativt videnbaseret samfund; opfordrer Kommissionen og EIF til at undersøge mulighederne for at yde små virksomheder passende finansiel støtte i forbindelse med deres patentansøgninger; 40. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fastlægge alternative og supplerende lovgivningsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af patentretten, som værner ophavsmænd og nyskabelser imod afpresning og misbrug af rettigheder; 41. glæder sig over de seneste initiativer, Kommissionen har taget vedrørende åben adgang med det formål at sprede videnskabelig viden; 42. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at de fælles bestemmelser for patenterbarhed navnlig bliver tilpasset til de vilkår, der hersker i de enkelte sektorer; 43. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med det nye EF-patent at foreslå en procedure, hvor man fjerner patenter af ringe interesse og "sovende" patenter; 44. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer at øge tempoet i det europæiske standardiseringsarbejde og gøre effektiv brug af allerede eksisterende standarder; 45. er overbevist om, at en hurtigere fastlæggelse af indbyrdes kompatible europæiske standarder vil bidrage til at støtte udviklingen af ledende markeder inden for navnlig tjenesteydelser og højteknologi samt bidrage til anvendelse af disse standarder på verdensplan og således give de europæiske virksomheder en fordel i forhold til andre aktører på verdensmarkedet; 46. opfordrer medlemsstaterne til at arbejde for en konsensus med hensyn til europæiske standarder, eftersom en hurtig beslutning på dette område er af afgørende vigtighed for et velfungerende indre EU-marked, handelen over grænserne og følgelig afkastet af virksomhedernes investering i forskning og innovation; 47. anmoder Kommissionen om at opfordre til ikke blot vedtagelse, men også anvendelse af europæiske standarder ved især at give de små og mellemstore virksomheder meddelelse herom på en enkel måde; finder, at håndbøger og forklaringer af procedurer bør foreligge på alle EU's officielle sprog; 48. glæder sig over EU's samarbejde med tilsynsmyndigheder verden over og forventer en hurtig og effektiv gennemførelse af tekniske innovationer gennem standardisering; 49. mener, at fragmenteringen af standarder på verdensplan ikke er ønskelig; anbefaler, at Kommissionen, medlemsstaterne og de forskellige europæiske og internationale standardiseringsmyndigheder overvejer at følge et forrangsprincip, hvor den internationale dimension "kommer først", når dette er muligt ved fastsættelsen af nye standarder; 50. minder om definitionen af åbne standarder, som Kommissionen har vedtaget, og som går ud på at i) standarden skal være vedtaget og opretholdes af en non-profit organisation og dens fortløbende udvikling sker på grundlag af en åben beslutningstagning med deltagelse af alle involverede parter; ii) standarden er offentliggjort og specifikationsdokumentet foreligger enten gratis eller er tilgængeligt til et mindre gebyr; iii) den intellektuelle ejendomsret - dvs. eventuelle patenter - eller (del af) standarden er uigenkaldelig tilgængelig uden licensafgift; 51. er enig med Kommissionen i, at "klyngepolitik" udgør et vigtigt element i medlemsstaternes innovationspolitikker, og opfordrer aktører, især på regionalt og lokalt plan, til at fremme "klynger" såvel som centre for innovation og teknologi i byområder og i landdistrikter, således at der kan opnås ligevægt mellem de forskellige regioner; opfordrer medlemsstaterne til på deres eget område at fremme indførelsen af "videnregioner" og "klynger" og et EU-dækkende grænseoverskridende samarbejde og at fremme samarbejdet med eksperter i tredjelande; understreger i denne forbindelse betydningen af at oprette forvaltningsstrukturer for at forbedre samarbejdet mellem de forskellige aktører i en "klynge" og anmoder om, at "klynger" målrettes til også at omfatte tværnationale aktiviteter, idet erfaringerne fra EU-regioner med etablerede grænseoverskridende strukturer og sociale netværk udnyttes, og i hvilken forbindelse EUREKA-"klynger" og -paraplyprojekter kan høres og inddrages; 52. noterer sig Regionsudvalgets initiativ, som tager sigte på at gøre regionerne til en del af et netværk inden for rammerne af en interaktiv platform for lokalsamfundene med det formål at sammenligne og udveksle de erfaringer, der er opnået i forbindelse med Lissabon-strategiens gennemførelse; 53. opfordrer Kommissionen til at overvåge innovationsprocesserne i regionerne og til at indføre fælles innovationsindikatorer i hele EU, som giver et mere præcist billede af medlemsstaternes og regionernes indsats på innovationsområdet; 54. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til aktivt at skærpe den videnskabelige karrieres profil, fremme eksisterende incitamenter og stipendier, som f.eks. Descartes-prisen, Aristoteles-prisen og stipendierne til unge forskere, og tilbyde attraktive vilkår for at tiltrække de dygtigste og mest innovative videnskabsfolk til Europa; 55. opfordrer kraftigt Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at indføre og fremme nationale og europæiske innovationspriser; 56. mener, at der, for at sikre en bredere offentlig accept af varer og tjenesteydelser, der er resultatet af forskning, er behov for passende forbrugerbeskyttelsesinstrumenter for at øge tillids- og sikkerhedsniveauet; 57. fremhæver, at innovation er en metode til at fremme EU-borgernes livskvalitet og ikke et mål i sig selv; mener derfor, at konkurrence og liberalisering af udveksling af varer og tjenesteydelser bidrager til opfyldelse af denne målsætning for så vidt angår innovation, men at de skal ledsages af overvågning og forbrugerbeskyttelsesbestemmelser, hvor dette er begrundet i hensynet til almenhedens interesser; 58. finder det nødvendigt, at innovationsforanstaltningerne følges bedre op via informationskampagner, og understreger behovet for at udveksle informationer fra afsluttede projekter; henstiller samtidigt, at der drages lære af ukorrekte procedurer i mislykkedes projekter, og at der advares mod lignende fejltagelser i andre EU-regioner; 59. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre almen adgang til arbejde, der er baseret på informations- og kommunikationsteknologi, med henblik på at fremme e-læring og e-arbejde generelt; 60. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.
| ||||||||||||||||||||||||||||
| Organiseret kriminalitet |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Bill Newton Dunn for ALDE-Gruppen om udvikling af et strategisk koncept for bekæmpelse af organiseret kriminalitet (B6-0073/2006), - der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om udformning af et strategisk koncept med henblik på bekæmpelse af organiseret kriminalitet (KOM(2005)0232), - der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 90, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0152/2007), A. der henviser til de fremskridt, der er gjort i politisamarbejdet og det retlige samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, siden det blev indledt for 30 år siden, B. der henviser til de betydelige fremskridt, der i henhold til årsberetningerne for 2005 fra medlemsstaterne, Europol, Eurojust og Customs Cooperation Working Group (CCWG) er sket i samarbejdet mellem retshåndhævende og retlige myndigheder, og til, at dette samarbejde udgør hjørnestenen i enhver effektiv EU-politik til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, C. der henviser til, at bestræbelserne med henblik på at øge informationsudvekslingen og intensivere uddannelsesinitiativerne til fordel for de instanser, der skal samarbejde, har bidraget til at overvinde den mangel på gensidig tillid, der er et stort og tilbagevendende problem i ethvert samarbejde på området, D. der henviser til, at alle EU-institutioner og -organer, der er inddraget i kampen mod organiseret kriminalitet, fuldt ud bør respektere tredjelandsstatsborgeres borgerlige rettigheder og grundlæggende menneskerettigheder, herunder de højeste standarder for databeskyttelse, E. der imidlertid henviser til, at de nuværende fremskridt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet kun vil fortsætte, hvis tilgangen ændres radikalt, og det derved bliver muligt at forene opfyldelsen af de stadig mere komplekse interne krav med den voksende udfordring, som de eksponentielt stigende eksterne krav udgør, F. der henviser til den geografiske udbredelse af den organiserede kriminalitet, der i et Europa, som er mere åbent end nogensinde før, allerede i høj grad drager fordel af sin fuldstændige beherskelse af de nye transport-, udvekslings- og kommunikationsmidler, hvorimod de retshåndhævende myndigheder stadig ofte hæmmes i deres daglige arbejde af retlige og administrative hindringer, G. der henviser til, at organiserede kriminelle grupper i stigende grad omdannes til komplekse og strukturerede erhvervsforetagender, der er i stand til at vinde indpas på de økonomiske og finansielle markeder og fordreje disse i deres søgen efter lovlige økonomiske strukturer, hvor de kan indsluse ulovligt erhvervede indtægter, ofte ved hjælp af sofistikerede metoder til hvidvaskning af penge, H. der henviser til, at etablering og/eller køb, ofte gennem "skuffeselskabsarrangementer", af virksomheder i sektorer, hvor der cirkulerer enorme pengesummer, er et af de hovedinstrumenter, som benyttes af organiserede kriminelle grupper, I. der henviser til, at håndhævelse i sig selv er et utilstrækkeligt middel til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og bør ledsages af en omhyggelig analyse af fænomenets udbredelse og de mafialignende organisationers evne til at vinde fodfæste, specielt i områder med svage sociale strukturer, J. der henviser til, at indsatsen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet bør støttes gennem en grundig efterforskning i kapitalakkumuleringsevnen og de indbyrdes forbindelser mellem lovlige og ulovlige økonomiske aktiviteter på globalt plan, idet der tages skridt til at hindre, at organiseret kriminalitet infiltrerer offentlige forvaltninger og etablerer kontakter til institutioner, masseorganisationer og politikere, K. der henviser til, at organiseret kriminalitet opererer ved at sikre sig stiltiende accept og skaffe sig kontrol over et givet område gennem ulovlige aktiviteter, L. der henviser til, at organiseret kriminalitet kan gøre det muligt for terrororganisationer at drive illegal handel gennem deres egne kanaler og dermed skabe ulovlige indtægter, der kan anvendes til terroraktioner, M. der henviser til, at denne kamp mod tid og rum kræver, at man i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet kombinerer den nødvendige tilpasning af de til rådighed værende midler og metoder med en evne til at foregribe, som først og fremmest er baseret på en målrettet og maksimal udnyttelse af de potentielle efterretningsressourcer, N. der henviser til, at det kun gennem en proaktiv politik vil være muligt at holde trit med virkeligheden, nemlig et ultraavanceret samarbejde mellem forskellige kriminelle grupper, og - ved hjælp af en forebyggende politik under inddragelse af nye aktører men stadig under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder - at afværge størsteparten af de trusler, som disse organisationer udgør mod vore samfund, O. der henviser til, at der eksisterer et generelt behov for at forbedre kendskabet til de forskellige former for kriminalitet og formidle denne viden til alle de aktører, der er beskæftiget med kriminalitetsbekæmpelse, P. der henviser til, at støtte fra offentligheden, som generelt ikke orienteres i tilstrækkeligt omfang, er en nødvendig forudsætning for at gøre denne bekæmpelse til en succes på mellemlang og lang sigt, Q. der henviser til, at de redskaber, som Fællesskabet har til sin rådighed, f.eks. Europol og Eurojust, først vil blive helt effektive, når de får lov til at handle selvstændigt, og at det derfor er påkrævet snarest at give dem midlerne til at handle mere frit end på indeværende tidspunkt og samtidig at etablere en hensigtsmæssig parlamentarisk kontrol, som gør det muligt at evaluere nytten og den reelle merværdi af deres indsats på sikkerhedsområdet samt overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, R. der med stor interesse konstaterer, at medlemsstaterne med Europols vurdering for 2006 af truslen fra organiseret kriminalitet (OCTA)(1) råder over en dynamisk analyse, som gør det lettere at prioritere deres strategiske mål, og mener, at dette første skridt bør tilskynde Rådet til at fortsætte indførelsen af en hensigtsmæssig struktur for kriminalitetsbekæmpelsen, der stadig er for spredt, navnlig ved at gå videre med tanken om en arkitektur for den indre sikkerhed, som det østrigske formandskab lancerede, og foretage en operativ udvikling af interoperabilitetsprincippet: disse to elementer skal sammen med efterretningsbaserede politimetoder bidrage til at udvikle nye synergier og udrydde enhver unødvendig konkurrence mellem analytiske og/eller retshåndhævende instanser på det strategiske, taktiske og operationelle plan, 1. retter følgende henstillinger til Rådet:
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til orientering til Kommissionen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Situationen i Kashmir |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til sine seneste beslutninger om Jammu og Kashmir, navnlig beslutning af 29. september 2005 om et strategisk partnerskab mellem EU og Indien(1), af 17. november 2005 om adgang til humanitær nødhjælp i Kashmir(2), af 18. maj 2006 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2005 og EU's menneskerettighedspolitik(3) og af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien(4), og af 22. april 2004 om situationen i Pakistan(5), - der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Pakistan om partnerskab og udvikling(6), hvis indgåelse blev godkendt af Parlamentet den 22. april 2004(7), - der henviser til alle resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd om dette spørgsmål fra perioden mellem 1948 og 1971(8), - der henviser til den bekymring, som forskellige arbejdsgrupper og rapportører fra FN's Menneskerettighedsråd og dets forgænger Menneskerettighedskommissionen samt internationale menneskerettighedsorganisationer har givet udtryk for vedrørende krænkelser af menneskerettigheder i Kashmir, - der henviser til Indus Waters-traktaten af 1960, - der henviser til rapporten om Parlamentets ad hoc-delegations besøg i Jammu og Kashmir, som blev godkendt af Udenrigsudvalget i november 2004, - der henviser til det ødelæggende jordskælv, som ramte Jammu og Kashmir den 8. oktober 2005, - der henviser til resolution nr. A/RES/60/13 af 14. november 2005 fra FN's Generalforsamling, i hvilken de regeringer og befolkninger, der deltog i nødhjælpsarbejdet og genopbygningen efter jordskælvet, bliver rost, - der henviser til det besøg, som præsidenten for Den Islamiske Republik Pakistan, Pervez Musharraf, aflagde i Udenrigsudvalget den 12. september 2006, - der henviser til det syvende topmøde mellem EU og Indien, der blev afholdt i Helsinki den 13. oktober 2006, - der henviser til den fornyede fredsindsats i Kashmir, efter at våbenstilstandsaftalen trådte i kraft i 2003, efterfulgt af præsident Musharrafs løfte i januar 2004 om, at pakistansk territorium ikke vil blive brugt til grænseoverskridende terror, den indiske premierminister Manmohan Singhs fremsynede vision om, at "grænser kan ikke ændres, men vi kan bestræbe os på at gøre dem irrelevante", samt en ny runde af fredsforhandlinger, der blev indledt den 17. januar 2007, - der henviser til præsident Musharrafs nyligt fremlagte firepunktsplan til løsning af Kashmir-konflikten (ingen ændring af grænserne for Jammu og Kashmir, fri bevægelighed for personer hen over kontrollinjen, forskudt afmilitarisering og selvstyre med en fælles overvågningsmekanisme med repræsentanter fra Indien, Pakistan og Kashmirs befolkning) samt til premierminister Singhs forslag om udarbejdelse af en omfattende traktat om fred, sikkerhed og venskab, - der henviser til den indiske udenrigsminister Pranab Mukherjees besøg i Pakistan, som blev indledt den 13.-14. januar 2007, hvor fire aftaler om tillidsskabende foranstaltninger blev undertegnet, - der henviser til den internationale krisegruppes Asien-rapport nr. 125 af 11. december 2006 og til rapporter fra Amnesty International, Freedom House, Human Rights Watch og US State Department on Human Rights, - der henviser til de besøg, som Parlamentets ordfører aflagde på begge sider af kontrollinjen i juni 2006, - der henviser til forretningsordenens artikel 45, - der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0158/2007), A. der henviser til, at det omstridte område, som udgjorde det tidligere fyrstedømme Jammu og Kashmir, i øjeblikket forvaltes i separate dele af Republikken Indien, Den Islamiske Republik Pakistan og Folkerepublikken Kina, og at det har et samlet befolkningstal på 13,4 mio., B. der henviser til, at store dele af Jammu og Kashmir, især Gilgit og Baltistan, lider under ekstrem fattigdom og forsømmelse og er kendetegnet ved enorme mangler med hensyn til grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder og adgang til sundhedspleje, manglende demokratiske strukturer og store mangler med hensyn til retsstatsprincippet og i retsvæsenet; der henviser til, at hele Jammu og Kashmir er ramt af en voldsom økonomisk nedgang, C. der henviser til, at spørgsmålet om vandressourcer ligeledes skærper konflikten mellem Pakistan og Indien om Jammu og Kashmir og er et vigtigt element i en eventuel endelig løsning, D. der henviser til, at Jammu og Kashmir har været en kilde til konflikt i næsten 60 år, en periode, der har været præget af væbnede konflikter mellem Indien, Pakistan og Kina, at denne konflikt angiveligt har krævet mere end 80 000 menneskeliv, at konflikten nu omfatter international terrorisme, og at Kina, Indien og Pakistan er atommagter, men at Indien og Pakistan endnu ikke har undertegnet traktaten om ikke-spredning af kernevåben, E. der henviser til, at der findes adskillige beviser for, at Pakistan gennem mange år har forsynet militante grupper i Kashmir med træning, våben, finansiering og tilflugtssteder og ikke har stillet de militante grupper til regnskab for de grusomheder, som de har begået på den indisk forvaltede side, men at de militante gruppers infiltration af den indisk forvaltede del af Jammu og Kashmir i henhold til indiske regeringsrapporter er faldet betydeligt siden den 11. september 2001, og til at den pakistanske regering bør sætte en definitiv stopper for enhver form for infiltrationspolitik, F. der henviser til, at den aftale om våbenstilstand ved kontrollinjen, der blev indgået i november 2003, fortsat overholdes trods enkelte brud herpå, G. der henviser til, at våbenstilstanden har gjort det muligt for Indien og Pakistan at indlede en løbende dialog om Jammu og Kashmir, som nu begynder at give beskedne resultater, og at en række tillidsskabende foranstaltninger er under gennemførelse som led i fredsprocessen, og til, at Kashmirs befolkning ønsker at høste fordelene af disse tillidsskabende foranstaltninger og rent faktisk omsætter dem på lokalt plan, men at Kashmirs befolkning på den kinesiske side fortsat står uden for denne proces; H. der henviser til, at Indiens og Pakistans fælles erklæring af 18. april 2005 om Kashmir, som blev afgivet ved afslutningen af præsident Musharrafs besøg i Indien, har bidraget til at styrke tilnærmelsesprocessen mellem de to lande, navnlig ved at fastholde, at der ikke må ske tilbageskridt i fredsprocessen, og ved at fokusere på en ikke-militær løsning på Kashmir-konflikten; I. der henviser til, at økonomisk udvikling er afgørende for opbygningen af den fysiske og sociale infrastruktur og for at forbedre produktionskapaciteten i Jammu og Kashmir, at EU's og Pakistans fælles erklæring fra 8. februar 2007 er et positivt nyt skridt frem mod styrkede relationer, og at begge sider ser frem til at gøre fremskridt i gennemførelsen af den tredje samarbejdsaftale ud fra den overbevisning, at den kan bidrage til at fremme samfundsøkonomisk udvikling og velstand i Pakistan, samt at EU og Pakistan på ny har bekræftet deres engagement i at sikre en fredelig løsning på konflikten i overensstemmelse med folkeretten, bilaterale aftaler og principperne i FN's charter, J. der henviser til, at den nuværende vidtrækkende tredje samarbejdsaftale mellem EF og Indien, som har eksisteret siden 1994, har institutionelt grundlag i en fælles politisk erklæring, som fastlagde ministermøder og banede vejen for en bred politisk dialog, K. der henviser til, at et jordskælv af en styrke på 7,6 på Richter-skalaen - det mest ødelæggende internationale jordskælv i mands minde - om morgenen den 8. oktober 2005 ramte et bredt bælte fra Afghanistan gennem Pakistan til Indien, med langt de største ødelæggelser i Jammu og Kashmir og med usædvanligt store tab i Azad Jammu og Kashmir (AJK) og i Pakistans nordvestlige grænseprovins (NWFP), L. der henviser til, at jordskælvet på få minutter krævede over 75 000 menneskeliv i AJK, et tal, der senere steg til 88 000, og 6 000 i det indisk forvaltede Jammu og Kashmir, og efterlod titusinder af sårede og millioner af fordrevne, hvor der på pakistansk side kun kunne stilles minimale basisfaciliteter til rådighed for disse mennesker, samtidig med at de ikke kunne tilbydes permanent husly, beskæftigelse, sundhedspleje og uddannelse; der henviser til, at snesevis af byer og landsbyer er blevet delvist eller helt ødelagt, at landbrugssektoren er hårdt ramt og miljøet forurenet, samt at udviklingen er sat tilbage i alvorlig grad, M. der henviser til, at både statslige væbnede styrker og væbnede oppositionsgrupper i Kashmir-konflikten bør overholde Genève-konventionerne fra 1949 og den humanitære folkerets sædvaneregler, der forbyder angreb på civile, og at alvorlige overtrædelser af disse regler udgør krigsforbrydelser, som staterne har pligt til at retsforfølge, N. der henviser til, at mere end 2 000 soldater er blevet dræbt på Siachen-gletsjeren gennem de seneste 10 år, og at våbenhvilen i Siachen-regionen siden november 2005 er en glædelig udvikling, Indledning 1. understreger, at Indien, Pakistan og Kina (hvortil Pakistan overdrog området Trans-Karakoram Tract i 1963) er vigtige EU-partnere, hvoraf førstnævnte har status af strategisk partner; mener, at en løsning af konflikten langs kontrollinjen bedst kan opnås ved et konstant samarbejde mellem regeringerne i Indien og Pakistan med inddragelse af befolkningen i alle dele af det tidligere fyrstedømme; mener ikke desto mindre, at EU har noget at tilbyde ud fra tidligere erfaringer med vellykket konfliktløsning i en multietnisk, multinational og multireligiøs sammenhæng; tilbyder derfor denne beslutning og eventuelle møder, den måtte resultere i, som en del af en fælles erfaring, som EU også kan drage lære af; gentager betydningen af en vedvarende EU-støtte til både Indien og Pakistan under gennemførelsen af fredsprocessen, som blev indledt i 2004; 2. henleder opmærksomheden på, at Indien er verdens største sekulære demokrati og har et fungerende demokrati på alle niveauer, men at Pakistan stadig mangler at gennemføre demokrati fuldt ud i Azad Jammu og Kashmir og at gøre fremskridt i retning mod demokrati i Gilgit og Baltistan; bemærker, at begge lande er atommagter, men står uden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben; fremhæver, at Indien ensidigt har givet afkald på førstebrug af kernevåben, mens Pakistan endnu ikke har givet et sådant tilsagn; konstaterer endvidere, at præsident Musharraf ikke har været i stand til at indfri sit løfte fra 1999 om, at "de væbnede styrker ikke agter at blive ved magten længere end absolut nødvendigt for at bane vejen for indførelsen af et ægte demokrati i Pakistan"; 3. beklager dybt den negative kæde af begivenheder, som suspenderingen af retspræsident Iftikhar Muhammed Chaudhry udløste, og de nylige udbrud af vold i denne forbindelse, selv om det erkender, at suspenderingen faktisk har sat gang i en ny debat om demokrati, konstitutionalisme og militærets rolle i Pakistan; understreger, at der er et overvældende stort behov for et sikkert og uafhængigt retssystem for at gøre det muligt at tage fat på situationen for den pakistanske befolkning, navnlig befolkningen i AJK og Gilgit og Baltistan; 4. opfordrer repræsentanter for både den indiske og den pakistanske regering til at udnytte de muligheder, som er affødt af premierminister Singhs og præsident Musharrafs erklæringer, til at sætte fornyet skub i jagten på løsningsmodeller, hvad angår øget selvstyre, fri bevægelighed, afmilitarisering og mellemstatsligt samarbejde omkring spørgsmål såsom vand, turisme, handel og miljø, og at arbejde for et ægte gennembrud i bestræbelserne på at løse Kashmir-konflikten; 5. konstaterer, at følgerne af jordskælvet for befolkningen i AJK i alvorlig grad har forværret den allerede eksisterende mangel på basisfaciliteter og i drastisk grad svækket institutions- og kapacitetsopbygningspotentialet; opfordrer indtrængende EU til at hjælpe og støtte Kashmirs befolkning i denne henseende; 6. opfordrer indtrængende den pakistanske og den indiske regering til snarest muligt at løse de vigtige spørgsmål om øvre løb og anvendelse af de floder, der løber gennem Jammu og Kashmir (Indus, Jhelum, Chenab, Ravi, Beas og Sutlej), under henvisning til den mekanisme, som er foreskrevet i Indus Waters-traktaten fra 1960; understreger ikke desto mindre, at den berørte befolknings behov, hvad angår landbrug, fiskeri, husdyrhold og drikkevand, fortsat skal prioriteres højt, som i forbindelse med opgraderingen af Mangla-dæmningen og bygningen af Baglihar-dæmningen, og appellerer til begge regeringer om forud for fremtidige afgørelser om yderligere dæmningsprojekter at få foretaget omfattende vurderinger af de miljø- og samfundsmæssige konsekvenser heraf; 7. er dybt bekymret over, at den langvarige konflikt har haft så store negative konsekvenser for miljøet i Jammu og Kashmir, at denne stats økonomiske fremtid står på spil som følge af alvorlig forringelse af jordbunden, luftforurening, forurening af floderne og, hvad der er allermest alvorligt, af den ældgamle turistmagnet Dal-søen, afskovning og udryddelse af vilde dyr og planter; 8. påpeger den betydning, som vand, sikkerhed samt bæredygtige og sikre energiforsyninger har for stabilitet og vækst i regionen, og konstaterer i den forbindelse betydningen af at udvikle kunstvandings- og vandkraftprojekter; mener, at det er yderst vigtigt, at den pakistanske og den indiske regering fortsætter den konstruktive dialog og rådfører sig med repræsentanter for Kashmirs befolkning omkring spørgsmål vedrørende bredret, og opfordrer dem indtrængende til at anlægge en overordnet tilgang til vandressourcer, idet de anerkender den grundlæggende sammenhæng mellem vand, jord, lokale brugere, miljø og infrastruktur; 9. understreger Indiens og Pakistans fælles arv, som kommer til udtryk i den gamle Jammu og Kashmir-kultur; anerkender og værdsætter Jammu og Kashmir-befolkningens pluralisme, multikultur, multireligiøsitet og sekulære traditioner, som er blevet opretholdt i den indiske del af Jammu og Kashmir; 10. mener, at EU's respekt for regionale identiteter og bestræbelser på at sikre, at dets egne beslutninger træffes på det mest hensigtsmæssige administrative plan (dvs. så tæt på de berørte som muligt), er relevant for det kashmiriske folks ønske om decentrale beslutningsstrukturer og om anerkendelse af dets unikke kulturelle identitet; Den politiske situation: befolkningens forhåbninger 11. lykønsker Indien og Pakistan med de igangværende fredsbestræbelser og glæder sig over, at de bilaterale samtaler, der blev indstillet i tre måneder efter bombeattentaterne i Mumbai i juli 2006, er genoptaget; understreger behovet for, at regionen, EU og det internationale samfund støtter de aktuelle bilaterale samtaler med henblik på en yderligere intensivering af dialogen med det sigte at skabe en mere stabil og lys fremtid for befolkningen i Jammu og Kashmir og finde en løsning på Kashmir-konflikten, der er acceptabel for alle parter; 12. opfordrer EU til at støtte inddragelsen af lokale civilsamfund i fredsprocessen og til først og fremmest at støtte mellemfolkelige projekter for at fremme dialog og samarbejde mellem pakistanske, indiske og kashmiriske ngo'er; 13. udtrykker stor tilfredshed med de tillidsskabende foranstaltninger, som Indien og Pakistan har iværksat, og som i et vist omfang har mindsket spændinger og mistænksomhed på begge sider og gjort det muligt for familier på begge sider at blive genforenet efter års adskillelse; understreger, at den indiske og den pakistanske regering i højere grad bør bestræbe sig på at inddrage befolkningen i Kashmir i løsningen af de centrale spørgsmål; 14. henleder opmærksomheden på, at almindelige borgere i Kashmir som følge af den humanitære situation efter jordskælvet nu i stigende grad drager fordel af fredsprocessen gennem den udveksling, der finder sted, og på både den indiske og den pakistanske regerings politiske vilje til at sikre fri bevægelighed for personer, varer og tjenester over kontrollinjen (selv om denne bevægelighed stadig er begrænset); opfordrer til en fornyet indsats for at sikre, at alle borgere i Kashmir uanset deres politiske tilhørsforhold inddrages tættere i udformningen af fredsprocessen og de tillidsskabende foranstaltninger; 15. understreger, at kriserne og konflikterne i de seneste år er øget snarere end mindsket, at FN er et relevant organ, samt at FN fortsat er et vigtigt forum for dialog og diplomati; minder om det store antal resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd om Kashmir fra perioden 1948 til 1971, hvori FN søgte at tilskynde både den indiske og den pakistanske regering til at gøre alt, hvad der stod i deres magt for at forbedre situationen, og hvori det blev understreget, at interesserne for befolkningen i Jammu og Kashmir, Indien og Pakistan bedst kunne varetages ved at sikre en fredelig løsning på konflikten; konstaterer i lyset af alle nævnte og efterfølgende overtrædelser af punkter i de forskellige resolutioner, at forudsætningerne for at kunne afholde folkeafstemninger endnu ikke har været til stede; 16. bekræfter på ny, at alle folkeslag i henhold til artikel 1, stk. 1, i FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder har ret til selvbestemmelse og derfor frit kan afgøre deres politiske stilling og varetage deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling; bekræfter på ny, at alle parter til konventionen i henhold til artikel 1, stk. 3, skal medvirke til selvbestemmelsesrettens gennemførelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's pagt skal respektere denne ret; konstaterer imidlertid, at alle FN-resolutionerne om Kashmir-konflikten udtrykkeligt og udelukkende anerkender det tidligere fyrstedømme Jammu og Kashmirs ret til at blive en del af Indien eller Pakistan; glæder sig - i forbindelse med forsøget på at bringe Kashmir-konflikten permanent til ende til stor gavn for hele regionen - over de nye idéer, der drøftes som led i den fælles dialog og Indiens rundbordsdrøftelser (en sammenhæng, hvori genåbningen af den indiske regerings dialog med All Parties Hurriyat Conference er særligt glædelig), og især over idéer om at gøre grænserne permanent overflødige, at sikre selvstyre og at sikre institutionelle rammer for fælles forvaltning; opfordrer indtrængende Indien og Pakistan til yderligere at undersøge disse idéer i fælles drøftelser og drøftelser med Kashmirs befolkning på begge sider af kontrollinjen og i Gilgit og Baltistan; 17. beklager den politiske og humanitære situation i alle fire dele af Jammu og Kashmir; glæder sig imidlertid over den rolle, som den fælles fredsproces spiller i bestræbelserne på at sikre en varig bosættelse af Kashmirs befolkning baseret på demokrati, retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende rettigheder; støtter "second track"-tilgangen og princippet om aktiv inddragelse af fremtrædende personligheder, akademikere og andre relevante eksperter fra alle sider i Kashmir, Indien og Pakistan med henblik på at fremlægge praktiske forslag til tættere samarbejde; lykønsker Indien og Pakistan med, at de har bragt disse grupper sammen, og foreslår, at EU skal tilbyde praktisk støtte, når den opfordres hertil af begge sider og som led i den globale fredsproces; 18. beklager imidlertid, at Pakistan konsekvent har undladt at leve op til sine forpligtelser til at indføre meningsfyldte og repræsentative demokratiske strukturer i AJK; konstaterer især, at Kashmir fortsat ikke er repræsenteret i den pakistanske nationalforsamling, at AJK styres af ministeriet for Kashmir-anliggender i Islamabad, at Kashmir-rådet domineres af pakistanske embedsmænd, og at statssekretæren, generalinspektøren for politiet, hovedrevisoren og statssekretæren for finansielle anliggender alle kommer fra Pakistan; er imod bestemmelsen i den midlertidige forfatning af 1974, der forbyder enhver politisk aktivitet, som ikke er i overensstemmelse med doktrinen om, at Jammu og Kashmir er en del af Pakistan, og som forpligter enhver kandidat til medlemskab af parlamentet i AJK til at undertegne en loyalitetserklæring herom; er bekymret over, at Gilgit-Baltistan-området overhovedet ikke er demokratisk repræsenteret; henleder endvidere opmærksomheden på, at den pakistanske regerings Jammu og Kashmir-anordning fra 1961 (om forvaltning af ejendom) overførte de landområder, som kontrolleredes af Pakistan, og som tilhørte staten Jammu og Kashmir den 15. august 1947, til forbundsregeringen; 19. beklager dybt den siddende pakistanske regerings fortsatte ambivalente holdning med hensyn til etnisk identitet i Gilgit og Baltistan, som giver sig udslag i, at udtalelser fremsat af præsidenten modsiges af officielle regeringsmeddelelser; henstiller på det kraftigste, at den pakistanske regering tilslutter sig og fuldbyrder Pakistans højesterets dom af 28. maj 1999, hvori Gilgits og Baltistans folks kashmiriske arv slås fast, og hvori det hedder, at regeringen bør implementere disse folks grundlæggende menneskerettigheder, demokratiske friheder og domstolsadgang; 20. erkender, at Pakistan befinder sig i en særdeles kompliceret situation med pres fra mange sider, men:
21. opfordrer indtrængende Pakistan til at revidere sin opfattelse af demokratisk ansvarlighed samt mindretals og kvinders rettigheder i AJK, der her som andre steder er nøglen til en forbedring af forholdene for befolkningen og håndtering af terrortruslen; 22. giver udtryk for bekymring med hensyn til manglen på ytringsfrihed i AJK og rapporter om tortur og mishandling, om forskelsbehandling af flygtninge fra det indisk forvaltede Jammu og Kashmir og om korruption blandt regeringsembedsmænd og opfordrer den pakistanske regering til at sikre, at befolkningen i AJK kan udøve sine grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder i et klima, der er frit for vold og frygt; 23. opfordrer desuden Pakistan til at sikre frie og retfærdige valg i AJK, idet de almindelige valg den 11. juli 2006 var præget af omfattende svindel og manipulation med stemmer, og idet alle de kandidater, der nægtede at tilslutte sig synspunktet om, at Kashmir skal tilhøre Pakistan, blev forhindret i at stille op; opfordrer endvidere Pakistan til for første gang at afholde valg i Gilgit og Baltistan; 24. opfordrer indtrængende den pakistanske og den indiske regering til også at omdanne den våbenhvile, som blev indført i Siachen i 2003, til en varig fredsaftale, da der hvert år på denne verdens højest beliggende slagmark dør flere soldater på grund af klimaet end som følge af væbnet konflikt; 25. opfordrer EU til at støtte Indien og Pakistan i forhandlingerne om en fundstændig troppeadskillelse i Siachen-regionen, uden at det berører holdningen på begge sider, særlig ved at tilbyde bistand i form af overvågningsteknologi og etablering af kontrolprocedurer; 26. opfordrer de militante væbnede grupper til at erklære våbenhvile efterfulgt af en afvæbnings-, demobiliserings- og genintegrationsproces; opfordrer den pakistanske og den indiske regering til at fremme en sådan våbenhvile; 27. opfordrer den pakistanske regering til at lukke militante hjemmesider og tidsskrifter; foreslår, at den pakistanske og den indiske regering overvejer at indføre en lov mod tilskyndelse til had ("hate speech"); 28. konstaterer, at det indisk forvaltede Jammu og Kashmir nyder en særlig status i henhold til den indiske forfatnings artikel 370, som giver det en større grad af selvstyre end andre stater i unionen; glæder sig over de seneste bestræbelser i Jammu og Kashmir på at styrke demokratiet (hvilket afspejles i en valgdeltagelse på 75 % ved de seneste lokalvalg) og over premierminister Singhs tiltag med henblik på at genåbne dialogen med All Parties Hurriyat Conference; konstaterer imidlertid, at der fortsat i praksis er mangler for så vidt angår menneskerettigheder og direkte demokrati, hvilket f.eks. giver sig udslag i, at alle kandidater, der stiller op til valg i Jammu og Kashmir som i andre stater skal underskrive en erklæring om loyalitet over for forfatningen for Jammu og Kashmir, som opretholder Indiens integritet; opfordrer indtrængende Indiens nationale menneskerettighedskommission (NHRC) til at bruge sit mandat fuldt ud i forbindelse med mistanke om eller dokumentation for overtrædelser, og opfordrer indtrængende NHRC, for at øge dens troværdighed yderligere, til at afhjælpe den manglende tilstedeværelse af menneskerettighedseksperter i dens bestyrelse; ser frem til endnu større fremskridt på dette område samt til positive resultater af de nye love om børnearbejde samt om kvinder og vold; noterer sig med bekymring, at et stort antal Kashmir-borgere tilbageholdes uden retfærdig rettergang; 29. beklager dokumenterede krænkelser af menneskerettighederne begået af Indiens væbnede styrker, især i lyset af at drab og voldtægt fortsat finder sted i et klima af straffrihed; konstaterer med bekymring, at NHRC ikke i henhold til sine vedtægter har beføjelser til at undersøge krænkelser af menneskerettighederne begået af de indiske sikkerhedsstyrker; finder dog NHRC's anbefaling - som i øvrigt bliver fulgt - om at hæren skal udpege højtstående militære officerer til at overvåge gennemførelsen af de grundlæggende menneskerettigheder og retsstatsforhold i deres militære enheder opmuntrende; konstaterer, at den indiske regering i september 2005 lovede, at menneskerettighedskrænkelser ikke vil blive accepteret; opfordrer indtrængende det indiske parlament (Lok Sabha) til at overveje at ændre loven om beskyttelse af menneskerettighederne med henblik på at give NHRC mulighed for at foretage uafhængig efterforskning af beskyldninger om overtrædelser begået af medlemmer af de væbnede styrker; 30. fremhæver risikoen ved bevarelse dødsstraf i en så kompleks politisk situation som f.eks. Kashmir-striden, hvor retten til en retfærdig rettergang ikke synes at være sikret; konstaterer med bekymring, at Sydasien fortsat udviser dårlige resultater med hensyn til dødsstraf, og beklager dybt, at både den indiske og den pakistanske regering går ind for bevarelse af dødsstraf; glæder sig over, at præsident Kalam og den nyligt udnævnte retspræsident for den indiske højesteret er blandt regionens vigtige fortalere for afskaffelse af dødsstraf; glæder sig over FN-menneskerettighedsresolution 2005/59 om dødsstraf og henleder på ny opmærksomheden på EU's menneskerettighedsretningslinjer for dødsstraf; opfordrer indtrængende Indien og Pakistan til at overveje at tiltræde anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og lignende regionale instrumenter med henblik på at indføre et moratorium for dødsstraf og gøre fremskridt i retning af fuldstændig afskaffelse; 31. glæder sig i denne forbindelse over premierminister Singhs erklæringer, hvori han opfordrer til nultolerance over for krænkelser af menneskerettighederne i Kashmir og opfordrer den indiske regering til at sætte en stopper for alle udenretslige henrettelser, "forsvindinger", tortur og vilkårlige tilbageholdelser i Jammu og Kashmir; 32. bemærker, at udbredt straffrihed både opfordrer til og fremmer yderligere menneskerettighedskrænkelser i hele staten; opfordrer Indien og delstatsregeringen i Jammu og Kashmir til at ophæve alle lovbestemmelser, der indrømmer immunitet til medlemmer af de væbnede styrker, og til at nedsætte en uafhængig og upartisk kommission, der skal undersøge de indiske sikkerhedsstyrkers alvorlige krænkelser af de internationale menneskerettigheder og af humanitær folkeret siden konfliktens begyndelse; 33. opfordrer indtrængende den indiske og den pakistanske regering til at give internationale menneskerettighedsorganisationer (såsom Freedom House, Amnesty International og Human Rights Watch) umiddelbar og ubegrænset adgang til alle dele af det tidligere fyrstedømme for at undersøge menneskerettighedssituationen og indhente regelmæssige, uafhængige rapporter om dette spørgsmål; opfordrer indtrængende begge regeringer til offentligt at gå ind for fuldt samarbejde med alle sådanne internationale menneskerettighedsorganisationer; 34. opfordrer indtrængende EU til at indtage en fast holdning til opretholdelse af bestemmelsen om demokrati og menneskerettigheder i aftaler med både Indien og Pakistan, til at søge en intens politisk dialog med begge lande om menneskerettigheder, herunder også i Kashmir, og til at undersøge muligheden for at indlede en specifik dialog om menneskerettigheder med Pakistan, som det allerede er tilfældet med Indien, og for at oprette specifikke underudvalg om menneskerettigheder, der beskæftiger sig med begge lande, som det er sket i andre lande; 35. erkender, at en række grupper, f.eks. de fordrevne panditter i Kashmir-dalen, har vanskelige levevilkår; opfordrer indtrængende til, at der straks tages fat på problemet med diskriminationen af dem og andre grupper, navnlig på beskæftigelsesområdet; foreslår, at sådanne grupper forsøger at skaffe sig indflydelse ved at nedsætte udvalg sammensat af deres egne valgte repræsentanter, hvor det sikres, at kvinder og personer under 25 år bliver tilstrækkeligt repræsenteret; 36. foreslår, at Indien evaluerer, hvor vellykket etableringen af Autonomous Hill Council i Ladakh i 1993 har været; håber, at Kargil-Skardu-handelsruten genetableres som led i gennemførelsen af de tillidsskabende foranstaltninger, og at der kan slås bro over skillelinjen mellem Ladakh og Northern Areas gennem grænseovergangssteder i lighed med dem, der allerede er etableret andre steder langs kontrollinjen; 37. glæder sig navnlig over den generelle stigning i antallet af visa, der udstedes til rejser mellem Indien og Pakistan, og over genåbningen af buslinjen mellem Srinagar og Muzaffarabad; konstaterer, at brugen heraf ifølge de seneste statistikker har været begrænset til under 400 mennesker på hver side af kontrollinjen; opfordrer de indiske og pakistanske myndigheder til at lempe restriktionerne i forbindelse med udstedelse af rejsetilladelser; 38. lykønsker Indien med dets bestræbelser på at fremme samfundsøkonomisk udvikling i Jammu og Kashmir via særlige pakker for delstaten og med den vægt, der lægges på jobskabelse og foranstaltninger til fremme af turismen i Jammu og Kashmir, og foreslår en undersøgelse af, hvorledes partnerskabet mellem EU og Indien (der er under forberedelse) kan bidrage til at skabe nye færdighedsbaserede job, særligt for kvinder og unge; opfordrer EU til at støtte lokale ngo'ers initiativer med henblik på oprettelse af færdighedsudviklende projekter for kvinder inden for både produktion og markedsføring; mener, at EU kan tage spørgsmålet om lige muligheder op ved at øge handelen med produkter, der traditionelt giver kvinder en indkomst, f.eks. tekstiler og kunsthåndværk, og ved at fremme handelen med tjenesteydelser inden for sektorer, der beskæftiger kvinder; anbefaler, at de økonomiske forbindelser mellem Den Europæiske Union og Pakistan styrkes på lignende vis; 39. opfordrer både Indien og Pakistan til at undersøge den potentielle rolle, som øget sikkerhed og respekt for menneskerettighederne kan spille i forbindelse med sikring af jobskabelse og øget turisme i hele Jammu og Kashmir; Terrorbekæmpelse 40. erkender, at der, hvis der ikke sættes en stopper for terrorismen, ikke kan gøres nogen reelle fremskridt i retning af en politisk løsning eller en forbedring af den økonomiske situation for befolkningen i Jammu og Kashmir; konstaterer, at der er sket et støt fald i antallet af ofre for terrorangreb i de seneste fem år, men at de aktiviteter, der udøves af terrorgrupper, der konstant ændrer sig, med base i AJK, som f.eks. Lashkar-e-Taiba og Harakat ul-Mujahedeen, har kostet hundredvis af menneskeliv i det indisk forvaltede Jammu og Kashmir og andre steder; 41. beklager dokumenterede krænkelser af menneskerettighederne begået af Pakistan, herunder i Gilgit og Baltistan, hvor voldelige optøjer angiveligt fandt sted i 2004, og de alt for hyppige tilfælde af terror og vold udøvet af væbnede militante grupper; opfordrer indtrængende Pakistan til at tage sin opfattelse af de grundlæggende rettigheder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed i AJK og i Gilgit og Baltistan op til fornyet overvejelse og konstaterer med bekymring beskyldninger fra menneskerettighedsorganisationer, som f.eks. Amnesty International, om tortur og fængslinger uden retfærdig rettergang; opfordrer indtrængende alle involverede parter til at gøre alt, hvad de kan, for at bekæmpe disse krænkelser; udtrykker tilfredshed med Pakistans offentlige tilsagn om at dæmme op for den infiltrering på tværs af kontrollinjen, som foretages af militante grupper, der opererer fra det pakistansk kontrollerede område, men mener, at Pakistan bør træffe langt skrappere og mere effektive foranstaltninger; opfordrer præsident Musharraf til fortsat og beslutsom terrorbekæmpelse, som betyder enorme udfordringer, hvilket der er en udbredt erkendelse af; anerkender og støtter multilaterale og bilaterale EU-medlemsstaters støtte med henblik på at hjælpe Pakistan med at bekæmpe terrorisme og gøre en energisk indsats for at forbedre livet for befolkningen i AJK og i Gilgit og Baltistan; anmoder desuden den pakistanske regering og EU-medlemsstaternes regeringer om at øge deres bestræbelser på at identificere og pågribe potentielle terroristrekrutter, der kommer til Pakistan fra EU-medlemsstater; glæder sig over, at de to regeringer for nylig oprettede et fælles panel - India-Pakistan Joint Mechanism on Terrorism - med henblik på bekæmpelse af terrorisme og udveksling af efterretninger, og konstaterer, at panelets første møde blev afholdt i Islamabad den 6. marts 2007; 42. støtter i høj grad den internationale krisegruppes henstillinger af 11. december 2006 til Pakistan om at træffe afgørende foranstaltninger for at afvæbne militante grupper i Azad Jammu og Kashmir og Gilgit og Baltistan, lukke terroristtræningslejre, standse rekruttering og træning af terrorister i Pakistan og standse strømmen af penge og våben til talibanerne og andre udenlandske eller lokale militante grupper i Pakistan; 43. anerkender og støtter Kashmir-befolkningens ønske om en betydeligt reduceret militær tilstedeværelse på begge sider af kontrollinjen; påpeger imidlertid, at en relevant afmilitarisering kun kan finde sted sideløbende med en reel indsats for at neutralisere truslen om den infiltrering, militante grupper foretager i Jammu og Kashmir fra baser i Pakistan og sideløbende med tillidsskabende foranstaltninger, såsom ophør af gensidige beskyldninger, fuld gennemførelse af buslinjen mellem Srinagar og Muzaffarabad, kommunikations- og handelsforbindelser og andre foranstaltninger, der fastlægges i tæt samarbejde med berørte parter i Kashmir på begge sider, og bemærker den gavnlige virkning dette vil få på befolkningens psykiske sundhed og sikkerhedsfølelse, navnlig for børn og unge; understreger, at kun nye initiativer med fremtidsperspektiver kan skabe en positiv udvikling; 44. understreger, at det for at skabe en atmosfære af tillid og goodwill i regionen er meget vigtigt at fjerne alle forhindringer for, at alle kashmirere kan rejse frit i hele staten Jammu og Kashmir; Tillidsskabende foranstaltninger 45. udtrykker stor tilfredshed med de seneste tegn på fornyede bestræbelser, herunder endog et væsentligt politisk kursskifte, fra den pakistanske og indiske regerings side på at løse Kashmir-konflikten; 46. glæder sig navnlig over de skridt, som er taget med henblik på at genforene de familier, der er adskilt som følge af kontrollinjen, gennem åbningen af fem grænseovergangssteder; er opmærksom på, at åbningen af mødestederne på kontrollinjen bevisligt har været langsom og ikke har stået mål med den lokale nødsituation; opfordrer ikke desto mindre til, at grænseovergangsstederne benyttes i stadig hyppigere udstrækning, og ser frem til, at dette bliver en realitet; ønsker, at disse udvides til at omfatte alle borgere på begge sider, og henstiller, at Indien og Pakistan træffer foranstaltninger, der vil gøre det lettere at rejse både inden for det tidligere fyrstedømme og internationalt ved hjælp af hurtige administrative og konsulære tjenester; 47. mener, at det er af afgørende betydning at øge hyppigheden af udvekslinger på tværs af kontrollinjen på alle niveauer af det civile samfund og på tværs af alle samfundslag; foreslår, at der iværksættes udvekslingsprogrammer mellem sammenslutninger, skoler og universiteter, herunder et fælles universitet med et universitetsområde på begge sider af skillelinjen; foreslår, at der etableres en indbyrdes militær dialog, med henblik på at mindske den gensidige mistro; 48. opfordrer den indiske og den pakistanske regering til at gøre genetablering og bevarelse af miljøet i Jammu and Kashmir til et af de centrale punkter for fælles aktiviteter og fælles handlingsplaner på tværs af kontrollinjen og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til kraftigt at støtte sådanne projekter; 49. henstiller til, at det overvejes at oprette en fælles indisk-pakistansk overvågningscelle med fælles data om vejrmønstre og seismisk aktivitet med henblik på tidlig varsling om naturkatastrofer på den ene eller den anden side af kontrollinjen; 50. henstiller, at der på politisk niveau nedsættes et fælles indisk-pakistansk parlamentarisk udvalg til fremme af øget parlamentarisk udveksling og dialog; henstiller endvidere, at der på lignende måde nedsættes fælles lokalpolitiske arbejdsgrupper, hvis opgave skal være at behandle handels- og turistanliggender; 51. opfordrer virksomheder i EU til at anerkende investerings- og turismepotentialet i hele Kashmir og navnlig eksistensen af en yderst motiveret arbejdsstyrke; foreslår, at europæiske virksomheder etablerer joint ventures med lokale virksomheder, og at der etableres investeringsforsikringsordninger for at styrke investorernes tillid; opfordrer alle parter til at støtte og fremme, at de respektive handelskamre bliver repræsenteret på internationale messer i EU, således at de kan få lejlighed til at markedsføre deres produkter til eksport; 52. støtter endvidere opfordringen til Pakistan om at udvikle de menneskelige ressourcer ved at investere i uddannelse inden for servicefag, herunder erhvervsuddannelsesskoler og videregående fagskoler i de føderalt forvaltede områder, herunder i Gilgit-Baltistan-områderne i Kashmir; 53. konstaterer, at Indien er det land, der drager langt den største fordel af den generelle toldpræferenceordning (GSP); opfordrer indtrængende Kommissionen til automatisk at tage GSP+-ordningen og andre passende handelsforanstaltninger op i kølvandet på store naturkatastrofer såsom jordskælv; glæder sig over det tilsagn, som alle sydasiatiske stater har givet som led i Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC), om at arbejde effektivt for at gøre den sydøstasiatiske frihandelsaftale en politisk og økonomisk realitet, hvilket vil maksimere fordelene for de fire dele af Jammu og Kashmir, og opfordrer Pakistans regering til at afskaffe systemet med en positivliste; bemærker som et positivt træk, at selv om handelen mellem de to lande har varieret gennem de seneste år, er det generelle niveau for den officielle handel mellem Indien og Pakistan steget fra 180 mio. USD i 1996 til 602 mio. USD i 2005, og mener, at denne tendens i lyset af det høje niveau for uofficiel handel, som giver et indtryk af handelspotentialet mellem de to lande, sandsynligvis vil fortsætte og bør fremmes; 54. fremhæver, at turismen rummer et betragteligt potentiale til fremme af den lokale økonomi; opfordrer derfor EU-medlemsstaternes regeringer til at holde nøje øje med sikkerhedssituationen med henblik på at sikre en opdateret, koordineret rejsevejledning for dem, der ønsker at rejse til Jammu og Kashmir; Følgerne af jordskælvet den 8. oktober 2005 55. understreger på det kraftigste, at jordskælvet har haft omfattende konsekvenser for Kashmir-befolkningens levevilkår på begge sider af kontrollinjen, og at den meget alvorlige humanitære situation har nedbrudt den skrøbelige institutionelle kapacitet i AJK og NWFP; understreger, at den daglige kamp for at overleve nu prioriteres allerhøjest i befolkningen; 56. beklager, at der i AJK ud over store tab af menneskeliv skete uvurderlig materiel skade på infrastrukturen (hospitaler, skoler, regeringsbygninger og kommunikationskanaler) og på i mange tilfælde allerede skrøbelige basisinstitutioner og grundlæggende tjenesteydelser; 57. er dyb berørt over, at jordskælvet havde uforholdsmæssigt store konsekvenser for børn, idet 17 000 børn blev dræbt ifølge UNICEF-tal; er dybt bekymret over rapporter om handel med børn i kølvandet på katastrofen og opfordrer den pakistanske regering til specifikt at tage fat på spørgsmålet om børns rettigheder og beskyttelse i AKJ og Gilgit og Baltistan og bekæmpe handel med børn mere effektivt; 58. henleder opmærksomheden på situationen for de internt fordrevne og personer i alvorlig og vedvarende nød som følge af jordskælvet; udtrykker i mangel af en konvention om internt fordrevnes rettigheder tilfredshed med FN's "retningslinjer", som giver mulighed for en human reaktion på det snigende angreb på menneskerettighederne, som tvangsflytning udgør, og kræver, at alle relevante myndigheder med interesse i Kashmir respekterer disse retningslinjer; opfordrer Pakistans regering til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for hurtigst muligt at tildele jord til indbyggerne fra de landsbyer, der bogstavelig talt forsvandt under jordskred, således at de kan genetablere sig som landsbyer og genopføre permanente boligfaciliteter; anbefaler stærkt, at EU fastholder fokus på dem samt på de bredere spørgsmål om demokrati, retsforhold og menneskerettigheder i alle fire dele af Kashmir; gør endvidere opmærksom på, at længerevarende "flygtningelejre" på begge sider af kontrollinjen bør nedlægges, at der bør tages behørigt hensyn til beboernes beskyttelse, behov og sociale integration, og at de hurtigt skal have lov til at vende hjem eller til at genbosætte sig permanent; understreger, at det internationale samfund fortsat bør yde bistand i denne henseende; 59. fremhæver, at katastrofen ramte et område, som allerede var svækket af konflikt og terrorisme, og hvor de grundlæggende institutioner og den regionale stabilitet konstant er blevet undergravet af organiseret kriminalitet og infiltration over kontrollinjen af radikale islamistnetværk, som udnytter det forrevne terræn; 60. er forfærdet over, at det minimum af grundlæggende "rettigheder", som befolkningen i AJK nød inden jordskælvet (i form af mad, vand, husly, sanitære installationer, skoler og ikke særligt velfungerende sundhedscentre), er blevet alvorligt påvirket af jordskælvet; opfordrer indtrængende de relevante myndigheder til i betragtning af, at millioner af mennesker ikke får opfyldt deres basale behov, at koncentrere sig om at bekæmpe den korruption, der uretmæssigt har omledt strømmen af støtte, så den ikke når de påtænkte modtagere, herunder foruroligende påstande om, at forbudte organisationer på FN's terrorliste har opereret i jordskælvsområdet i AJK; opfordrer Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, regeringerne i Indien og Pakistan og hjælpeorganisationer til fortsat at koncentrere sig om jordskælvsofrenes grundlæggende behov; 61. konstaterer, at jordskælvets omfang og virkninger var langt større på den pakistanske side af kontrollinjen, hvor det ødelagde store dele af det lokale selvstyres infrastruktur og uundgåeligt forsinkede de tjenester, der skulle reagere på nødsituationen; lykønsker regeringerne, hærene og lokalbefolkningerne på begge sider af kontrollinjen for deres engagement, beslutsomhed og vilje til at tage de udfordringer op, som er opstået i kølvandet af jordskælvet; Reaktionen på jordskælvet den 8. oktober 2005 62. erkender, at reaktionen på jordskælvet fra det internationale samfund, Indien og Pakistan var hurtig og positiv under de foreliggende omstændigheder, idet der øjeblikkeligt indledtes kontakt på højeste plan mellem Indien og Pakistan, og idet indenlandske og lokale ngo'er reagerede hurtigt i samarbejde med de lokale og centrale forvaltninger; erkender imidlertid fuldt ud, at det internationale samfund og de internationale ngo'er har udvist en enestående solidaritet over for de overlevende og ofrene for jordskælvet, og glæder sig over indgåelsen af nye partnerskaber; henstiller til, at EU behandler supplerende anmodninger om yderligere bistand til genopbygning i de jordskælvsramte områder positivt, og anmoder Kommissionen om at stille ajourførte oplysninger om allerede fremsatte anmodninger til rådighed; 63. konstaterer med bekymring, at det i den foreløbige opgørelse over skader og behov udarbejdet af Den Asiatiske Udviklingsbank og Verdensbanken, og som Kommissionen har bidraget til, skønnes, at det samlede tab af beskæftigelse eller indkomst som følge af jordskælvet er på 29 % og berører omkring 1,64 mio. mennesker, hvoraf over halvdelen skønnes at være under 15 år; glæder sig over Kommissionens projekt til 50 mio. euro, Earthquake Early Recovery and Reconstruction Support to Pakistan; understreger, at dette projekt bør fokusere på beskyttelse af de mest udsatte grupper på kort sigt og genopretning af den økonomiske aktivitet i de berørte områder, herunder genopbygning af små virksomheder og erstatning af mistede aktiver inden for landbruget samt skabelse af beskæftigelsesmuligheder via uddannelses- og færdighedsprogrammer; anbefaler, at foranstaltninger på mellemlang og lang sigt for at genopbygge og sikre en indkomst bør omfatte mikrofinansiering og forbedring af færdigheder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte sådanne strategier på lang sigt; 64. konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen stillede midler til rådighed til nødhjælpsoperationer til fordel for ofrene for jordskælvet i AJK og Pakistan, men opfordrer dog indtrængende kommissæren for udvikling og humanitær bistand til at imødekomme anmodningen fra AJK's premierminister om at stille yderligere midler til rådighed til retablering og genopbygning, da sådanne midler i høj grad vil kunne bidrage til at afhjælpe eftervirkningerne af denne menneskelige tragedie; 65. lykønsker alle, der efter jordskælvet medvirkede til kortlægning og opfyldelse af behovet for offentlig sundhedspleje for de overlevende i lejrene, hvor der trods problemer med forsyning af rent vand og egnede sanitære faciliteter efter katastrofen ikke er konstateret større udbrud af vandbårne sygdomme; lykønsker den pakistanske regering med, at den skaffede husly og forsyninger til mere end to mio. hjemløse for at hjælpe dem gennem vinteren, og lykønsker Indien med, at de 30 000 mennesker, som blev gjort hjemløse på Indiens side af kontrollinjen, nu er genhust; er bekymret over forlydender om, at tusinder af mennesker stadig bor i telte, hvilket Parlamentets SAARC-delegation var vidne til under besøget i AJK den 15.-22. december 2006; 66. konstaterer, at Pakistan inden for få dage efter katastrofen nedsatte en føderal nødhjælpskommission, som skulle koordinere rednings- og nødhjælpsindsatsen; beklager dog, at Pakistan ikke accepterede Indiens tilbud om helikoptere på grund af piloternes nationalitet samt fælles nødhjælpsoperationer, lægehold og reparation af telekommunikationsinfrastrukturen på tværs af kontrollinjen, hvilket alt sammen i høj grad kunne have bidraget til at nedbringe antallet af ofre; beklager derfor, at de to lande ikke benyttede jordskælvet som en lejlighed til at vise den politiske vilje til at prioritere de humanitære behov hos befolkningen i Kashmir og at overvinde politiske uenigheder; 67. udtrykker tilfredshed med, at Pakistans nabolande (Indien, Kina, Iran og Afghanistan) og i et bredere regionalt perspektiv Tyrkiet, Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) og det internationale samfund som helhed hurtigt gav tilsagn om at yde støtte; lykønsker Kommissionen og navnlig GD for Humanitær Bistand (ECHO), der allerede er til stede i Pakistan, med dets øjeblikkelige og effektive reaktion; opfordrer donorerne til at indfri deres løfter så hurtigt som muligt; 68. udtrykker navnlig tilfredshed med Kommissionens program med løbende finansiering som reaktion på jordskælvet, hvorunder der nu er mobiliseret 48,6 mio. euro, som fordeles i samarbejde med ngo'er, Røde Kors og FN's organer; opfordrer til et fortsat EU-engagement i genopbygningen af Kashmir; 69. understreger, at midler til genopbygning i væsentlig grad bør gå til initiativer til bevarelse af de resterende skove, navnlig gennem udnyttelse af alternative brændstofkilder, genbeplantning med skov, miljøuddannelsesprogrammer og, eventuelt, kompensationsordninger, som vil sætte regeringen i AJK i stand til at yde kompensation for tabt indkomst som følge af restriktioner for salget af tømmer; 70. beklager, at den pakistanske regering forlangte, at alle indiske mærker skulle fjernes fra den humanitære bistand fra Indien, før den blev fordelt; 71. understreger, at den i starten tøvende reaktion på katastrofen fra det pakistanske militærs side skabte et behovsvakuum umiddelbart derefter, hvilket blev udnyttet af de militante organisationer i området, såsom Jamaat-i-Islami og Jamaat-ud-Dawa, den omdøbte organisation Lakshar-e-Taiba (stemplet som en terrororganisation og som sådan forbudt af Musharraf-regeringen i 2002), der hurtigt stillede fødevarer, husly, undervisning af børn og bistand til enker til rådighed; er meget bekymret over, at dette har styrket sådanne polariserende gruppers troværdighed i lokalbefolkningens øjne og dermed yderligere undergravet mulighederne for en ægte demokratisk repræsentation; 72. opfordrer indtrængende Indiens og Pakistans regeringer til sammen med det internationale donorsamfund at gøre alt, hvad de kan, for at gennemføre forebyggende foranstaltninger og overvåge anvendelsen af de tildelte midler meget nøje; 73. udtrykker stor tilfredshed med den skelsættende aftale af 2. maj 2006 om at genoplive handelen på tværs af kontrollinjen mellem de opdelte regioner Jammu og Kashmir ved at oprette en lastbiltjeneste på landevejen mellem Srinagar og Muzaffarabad samt en anden bustjeneste tværs over Kashmir mellem Poonch i Jammu og Kashmir og Rawalakot i AJK; foreslår, at der etableres et vejnet mellem Jammu og Sialkot og Gilgit-Baltistan; forslår endvidere, at der oprettes en jernbaneforbindelse mellem Jammu og Srinagar, og at vejen, der forbinder de to byer, forbedres; glæder sig over premierminister Singhs løfte fra den 23. maj 2006 om at skabe et miljø med friere handel og friere bevægelighed med "bløde grænser", således at der kan skabes et klima, der gør det muligt at finde en løsning på Kashmir-konflikten; tilskynder på det kraftigste begge sider til hurtigt og omfattende at udvide den officielle handel; opfordrer indtrængende til, at der snarligt indgås en aftale om de nærmere regler for vejgods, og at disse regler gøres så enkle som muligt; foreslår, at der udarbejdes en integreret markedsudviklingsplan med en række fødevarebearbejdningsenheder, kølekæder, mindre containertjenester og transport mellem frilagre; Konklusioner 74. opfordrer indtrængende EU og dets institutioner til ikke at lade Jammu og Kashmir-befolkningens skæbne gå i glemmebogen og til at sikre, at bistanden og andre programmer udformes og gennemføres med henblik på at skabe fremgang og bidrage til institutionsopbygningen på lang sigt; 75. understreger, at et af midlerne til en forbedring af mellemstatslige forbindelser er at styrke de bilaterale handelsstrømme, hvilket underbygges af EU's egne erfaringer; mener, at især samhandel på tværs af kontrollinjen i Jammu og Kashmirs tilfælde er særlig vigtig for at sikre økonomisk vækst, udvikling og udnyttelse af det økonomiske potentiale; henstiller, at transport- og infrastrukturprojekter prioriteres; 76. støtter på det kraftigste, at de politiske instanser på begge sider og på alle niveauer løbende tager initiativer, og opfordrer indtrængende disse til at prioritere Kashmir-befolkningens behov både materielt og institutionelt, således at dens politiske, økonomiske, sociale og kulturelle problemer kan afhjælpes; henstiller til EU, at det holder sig rede til at reagere på forespørgsler fra regeringerne; 77. anerkender det enestående arbejde, Kommissionens delegationer i Islamabad og New Delhi udfører; 78. påpeger, at naturkatastrofer undertiden skaber de politiske forudsætninger for at slutte fred; minder om, at naturen ingen grænser kender, og at det kun er i fællesskab, at Pakistan og Indien kan træffe bæredygtige foranstaltninger, så de kan give Kashmirs befolkning håb om en bedre fremtid; o 79. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringerne i Republikken Indien og Den Islamiske Republik Pakistan, de kompetente myndigheder eller regeringer i det indisk og det pakistansk forvaltede Jammu og Kashmir og Folkerepublikken Kina samt til De Forenede Nationer.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Estland |
| |||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til EU-formandskabets erklæring af 2. maj 2007 om situationen foran den estiske ambassade i Moskva, - der henviser til erklæringen fra dets formand, Hans-Gert Pöttering, og drøftelsen den 9. maj 2007 på plenarmødet om situationen i Estland, - der henviser til de talrige støtteerklæringer til Estland fra Rådet, Kommissionen og regeringerne i EU's medlemsstater, - der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4, A. der henviser til, at demonstranter, der i Estlands hovedstad og i dele af det nordøstlige Estland mellem den 26. og 28. april 2007 protesterede mod den estiske regerings beslutning om at flytte det sovjetiske "mindesmærke for Tallinns befriere" fra Tallinns centrum til en kirkegård tilhørende de estiske forsvarsstyrker nogle få kilometer væk, var ansvarlige for to nætter præget af vold, der startede med demonstranternes overgreb mod politiet og resulterede i omfattende hærværk i Tallinns centrum, B. der henviser til, at politiet kun blev set anvende magt i ekstreme situationer, og at den estiske justitskansler ikke har fundet tegn på fejl eller forsømmelser i politiets aktioner, C. der gør opmærksom på, at Estlands regering på forhånd havde gjort Den Russiske Føderations regering bekendt med årsagerne til denne beslutning, og at den havde tilbudt Rusland at samarbejde under flytningen af mindesmærket og opfordret russiske repræsentanter til at overvære ekshumeringen af de jordiske rester, hvilket de russiske myndigheder havde afvist, D. der understreger, at ekshumeringen blev foretaget i nøje overensstemmelse med de internationale normer for værdig adfærd, og at monumentet er blevet genåbnet på kirkegården ved en officiel ceremoni og med deltagelse af repræsentanter for den estiske modstandsbevægelse mod Hitler, E. der bemærker, at de voldelige demonstrationer og anslag mod lov og orden blev tilrettelagt og gennemført i aktivt samarbejde med kræfter uden for Estland, F. der fremhæver, at der er afgivet adskillige erklæringer på højt niveau i Rusland, i hvilke den estiske regering er blevet opfordret til at træde tilbage, bl.a. en officiel erklæring fra Statsdumaens delegation om dens besøg i Tallinn, G. der noterer sig, at den estiske premierminister, Andrus Ansip, har erklæret, at disse begivenheder udgør en veltilrettelagt og åbenlys indgriben i Estlands interne anliggender, H. der henviser til, at fjendtlige demonstranter fra den russiske regeringsvenlige ungdomsorganisation "Nasjij" umiddelbart efter optøjerne i Tallinn blokerede den estiske ambassade i Moskva og forhindrede den i at udføre sine normale funktioner i syv dage, hvilket resulterede i fysiske overgreb mod den estiske og svenske ambassadør og trusler om at ødelægge ambassadebygningen, nedrivning af det estiske flag på ambassadens område og stempling af Estland som et "fascistisk" land, I. der henviser til, at der er blevet organiseret systematiske cyber-angreb, fortrinsvis fra steder uden for Estland, i et forsøg på at blokere den estiske regerings officielle kommunikationslinjer og websider, at disse angreb er kommet fra IP-adresser i den russiske forvaltning, og at de intensive propagandaangreb er fortsat via internettet og sms-beskeder med opfordring til væbnet modstand og yderligere vold, J. der henviser til, at der kun få dage efter begivenhederne i Tallinn blev indført omfattende restriktioner for Estlands eksport til Rusland, hvorefter russiske firmaer har suspenderet kontrakter med estiske firmaer, at Estlands energiforsyning er blevet truet, og at togforbindelsen mellem Estland og Skt. Petersborg vil blive suspenderet med virkning fra slutningen af juni 2007, K. der henviser til, at de russiske myndigheder, herunder Statsdumaens delegation, beklageligvis har afvist at gå i dialog med de estiske myndigheder og endog har nægtet at deltage i en fælles pressekonference i udenrigsministeriet, L. der anfører, at Metropolitten for den russisk-ortodokse kirke i Estland, Kornelius, har udtalt, at der ikke er nogen baggrund for konflikter mellem befolkningsgrupperne, og at han ikke ser nogen grund til at fremlægge urolighederne som en konflikt mellem den estisktalende og den russisktalende befolkning, M. der henviser til, at begivenhederne tog yderligere fart som følge af russiske mediekanalers misinformation, hvilket fremprovokerede yderligere protester, N. der gør opmærksom på, at kun en meget lille del af den etnisk russiske befolkning deltog i demonstrationerne og urolighederne, at det store antal politifolk med russisk baggrund udførte deres opgaver på eksemplarisk vis, og at langt hovedparten af alle adspurgte bifaldt den estiske regerings handlinger, O. der minder om, at Estland som uafhængigt medlem af EU og NATO har suveræn ret til at forholde sig til sin umiddelbare tragiske fortid, der blev indledt med landets tab af uafhængighed som følge af pagten mellem Hitler og Stalin i 1939, og som først blev afsluttet i 1991, P. der fremhæver, at Sovjetunionens besættelse og annektering af de baltiske lande aldrig blev anerkendt af de vestlige demokratier, Q. der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 12. maj 2005 om 60-års-dagen for afslutningen af anden verdenskrig (8. maj 1945)(1) konkluderede, at "for nogle nationers vedkommende medførte anden verdenskrigs ophør et nyt tyranni, som var påført dem af Stalins Sovjetunion", og lykønskede de central- og østeuropæiske lande med deres frihed "efter så mange årtier under sovjetisk [...] herredømme eller besættelse", R. der konstaterer, at kun Sovjetunionens juridiske efterfølger, Den Russiske Føderation, fortsat benægter den ulovlige indlemmelse af de baltiske stater i Sovjetunionen, 1. giver udtryk for sin støtte til og solidaritet med den demokratisk valgte regering i Estland i dens bestræbelser på at sikre orden og stabilitet samt overholdelse af de retsstatslige principper for alle indbyggere i Estland; 2. betragter angrebene mod en af de mindste EU-medlemsstater som en test af Den Europæiske Unions solidaritet; 3. finder de russiske myndigheders forskellige forsøg på indblanding i Estlands indre anliggender utilstedelige; 4. er forfærdet over de russiske myndigheders utilstrækkelige beskyttelse af den estiske ambassade i Moskva og over "Nasjij"-demonstranternes fysiske overgreb mod den estiske ambassadør; opfordrer den russiske regering til uden undtagelse at respektere Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser; 5. fordømmer Ruslands forsøg på at lægge økonomisk pres på Estland som et udenrigspolitisk instrument og opfordrer den russiske regering til at genoprette normale økonomiske forbindelser mellem de to lande; 6. erindrer de russiske myndigheder om, at vilkårlig og åbenlyst fjendtlig retorik fra de russiske myndigheders side over for Estland står i skærende kontrast til principperne for international adfærd og vil få konsekvenser for forholdet mellem Rusland og EU; 7. opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til at bidrage til analyserne af cyber-angrebet på estiske websider og forelægge en undersøgelse, hvoraf det fremgår, hvorledes denne form for angreb og trusler kan tackles på EU-plan, og opfordrer Rusland til at bidrage fuldt ud til disse undersøgelser; 8. opfordrer den russiske regering til at gå ind i en åben og fordomsfri dialog med de øst- og centraleuropæiske demokratier om det 20. århundredes historie og om forbrydelserne mod menneskeheden, herunder de forbrydelser, der dengang blev begået af den totalitære kommunisme; 9. glæder sig over, at den estiske præsident, Toomas Hendrik Ilves, har understreget, at folk, der kom til Estland i Sovjettiden og nu lever i Republikken Estland, såvel som deres børn og børnebørn, alle er estiske medborgere, at alle estere har fået deres egen meget smertefulde historiske livserfaring under tre på hinanden følgende besættelsesmagter i løbet af det sidste århundrede, og at der er behov for at kunne se og forstå andres tragedie, samt har mindet alle berørte parter om, at den interne dialog i Estland derfor skal intensiveres, således at der slås bro over eksisterende kløfter mellem de forskellige samfund og skabes nye muligheder for at integrere navnlig russisktalende medborgere; 10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes og Den russiske Føderations regeringer og parlamenter.
| ||||||||||
| Sagen om senderen "Radio Caracas TV" i Venezuela |
| ||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, A. der henviser til, at pluralisme i medierne og ytringsfrihed er en af demokratiets grundpiller, B. der henviser til, at pressefriheden er af afgørende betydning for demokrati og respekt for grundlæggende frihedsrettigheder i lyset af den væsentlige rolle, som den spiller for at sikre muligheden for frit at give udtryk for meninger og tanker og for at bidrage til borgernes effektive deltagelse i demokratiske processer, C. der henviser til, at sendetilladelsen til den private audiovisuelle medievirksomhed Radio Caracas Televisión (RCTV), som udløber den 27. maj 2007, ikke er blevet fornyet, hvilket kan betyde, at denne medievirksomhed, der beskæftiger 3000 medarbejdere, vil forsvinde, D. der henviser til, at den manglende fornyelse af sendetilladelsen til denne audiovisuelle medievirksomhed, en af de ældste og største i Venezuela, betyder, at en stor del af offentligheden mister adgangen til en pluralistisk nyhedsdækning, og er i modstrid med pressens ret til at fungere som den fjerde statsmagt, E. der henviser til, at Venezuelas præsident, Hugo Chávez, har meddelt, at han ikke har til hensigt at forny sendetilladelsen til RCTV, og at sendetilladelsen udløber den 27. maj 2007, F. der henviser til, at RCTV ifølge den venezuelanske regerings eget udsagn er den eneste medievirksomhed, der ikke vil få fornyet sin sendetilladelse, G. der henviser til, at den venezuelanske forfatning i artikel 57 og 58 garanterer ytringsfriheden, kommunikationsfriheden og informationsfriheden, H. der henviser til, at Venezuela har undertegnet den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den amerikanske menneskerettighedskonvention, I. der henviser til, at Venezuelas højesteret, som RCTV har indbragt sagen for, ikke har truffet afgørelse inden for den lovbestemte frist, J. der henviser til, at de holdninger, som ledelsen af RCTV er blevet bebrejdet for, bør give anledning til en almindelig retssag, hvis myndighederne anser det for påkrævet, K. der henviser til, at denne afgørelse blev bekendtgjort offentligt af landets statsoverhoved den 28. december 2006, og at der er skabt en foruroligende præcedens i forhold til ytringsfriheden i Venezuela, 1. fastslår, at regeringen i Venezuela er forpligtet til at respektere og håndhæve ytringsfriheden, meningsfriheden og pressefriheden i overensstemmelse med landets egen forfatning, det interamerikanske demokratiske charter, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den amerikanske menneskerettighedskonvention, som Venezuela har undertegnet; 2. kræver, at Venezuelas regering i overensstemmelse med princippet om statsapparatets upartiskhed sikrer alle medier den samme retsstilling, uanset om de er offentligt eller privat drevet, og uafhængigt af politiske eller ideologiske hensyn; 3. slår til lyd for en dialog mellem regeringen og de private medier i Venezuela og beklager dybt den manglende vilje til dialog, som de venezuelanske myndigheder har lagt for dagen i almindelighed og i forhold til RCTV i særdeleshed; 4. anmoder derfor om, at Parlamentets kompetente delegationer og udvalg høres i denne sag; 5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, til generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, til Mercosurs parlament og til regeringen i Den Bolivarianske Republik Venezuela. | |||||||
| Menneskerettighederne i Syrien |
| |||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder af 1948, - der henviser til EU-traktatens artikel 11, stk. 1, som fastslår, at det er et mål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik at fremme menneskerettighederne, og til EF-traktatens artikel 177, - der henviser til tidligere beslutninger om Syrien og Mellemøsten og til sin beslutning af 26. oktober 2006 med henstilling til Rådet om indgåelsen af en Euro-Middelhavsassocieringsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Syriske Arabiske Republik på den anden side(1), - der henviser til EU-formandskabets erklæring af 14. maj 2007 om dommene over forfatteren Michel Kilo og den politiske aktivist Mahmoud Issa i Syrien, - der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der ratificeredes af Syrien den 21. april 1969, - der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, A. der henviser til, at respekt for menneskerettighederne er et væsentligt element i Euro-Middelhavspartnerskabet, hvilket kommer til udtryk i aftalen mellem EU og Syrien og en associeringsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Syriske Arabiske Republik på den anden side, der stadig er under udarbejdelse, B. der henviser til, at Europa-Parlamentet og dets formand allerede flere gange har interveneret til fordel for løsladelsen af menneskerettighedsforkæmpere, politikere og parlamentsmedlemmer fra syriske fængsler, C. der henviser til, at Michel Kilo, en militant, pro-demokratisk forfatter, blev anholdt den 14. maj 2006, hovedsagelig på grund af sin holdning til Beirut-Damaskus-erklæringen, og at Mahmoud Issa blev idømt tre års fængsel den 13. maj 2007, D. der henviser til, at Suleiman Al-Shamar, ledende medlem af Demokratisk Nationalt Fællesskab, og Khalil Hussein, formand for Kurd Future Trends PR-kontor, blev idømt ti års fængsel for at "svække den nationale moral" og "konspirere til fordel for en fremmed magt", E. der henviser til, at Faek El Mir og Aref Dalila, medlemmer af forskellige menneskerettighedsorganisationer i Syrien, nu har været isolationsfængslet i 6 år, F. der henviser til, at de syriske sikkerhedsstyrker anholdt Kamal al-Labwani, en læge og medgrundlægger af Demokratisk Liberal Samling, den 8. november 2005, da han vendte tilbage fra en rejse til Europa, USA og Egypten, og nu har idømt ham en straf på 12 års fængsel og strafarbejde på grundlag af politisk motiverede anklager, G. der henviser til, at Anwar Al Bunni, der er medstifter af den syriske menneskerettighedsorganisation og advokat med speciale i menneskerettighedsanliggender, blev anholdt på gaden i Damaskus, kort inden han i 2006 skulle tiltræde stillingen som direktør for et menneskerettighedscenter, der er finansieret af EU, og nu er blevet idømt 5 års fængsel for "udbredelse af falske og statsfjendtlige oplysninger", 1. udtrykker stor bekymring over de seneste domme over politiske fanger og menneskerettighedsforkæmpere i Syrien, der rammer alle politiske retninger inden for oppositionen; 2. er dybt foruroliget over restriktionerne og anklagerne mod Mahmoud Issa, Fayek El Mir, Aref Dalila, Kamal al Labwani, Anwar Al Bunni, Michel Kilo, Suleiman Al-Shamar og Khalil Hussein, der blot har udøvet deres demokratiske rettigheder og deltaget i fredelige aktiviteter; 3. henstiller til de syriske myndigheder nøje at overholde den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder navnlig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og De Forenede Nationers konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Syrien har ratificeret i henholdsvis 1969 og 2004; 4. opfordrer Syrien til at respektere ytringsfriheden og retten til retfærdig rettergang; 5. henstiller til de syriske myndigheder at tage FN-Menneskerettighedskommissionens kritik til efterretning og:
6. henstiller til de relevante syriske myndigheder at annullere de ovennævnte domme, lade de verserende sager ved militærdomstolen i Damaskus falde og løslade alle ovennævnte samvittighedsfanger og politiske fanger; 7. opfordrer til ophævelse af undtagelsestilstanden, der blev indført i Syrien for mere end 40 år siden; 8. opfordrer navnlig fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne til at yde den nødvendige støtte til syriske civilsamfundsforkæmpere gennem det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og det nyligt vedtagne europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), herunder hurtigst muligt gennemføre de såkaldte ad hoc-foranstaltninger til fordel for menneskerettighedsforkæmpere; 9. anmoder Syrien, der kunne spille en vigtig rolle til fremme af fred i regionen, om at forbedre og støtte menneskerettighederne og ytringsfriheden i landet; 10. opfordrer Syrien til at støtte oprettelsen af en straffedomstol af international karakter, så snart FN's internationale uafhængige undersøgelseskommission under ledelse af dommer Brammertz har afsluttet efterforskningen i Libanon; 11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Syriske Arabiske Republiks regering og parlament.
| ||||||||||||||||
| Menneskerettighederne i Sudan |
| |||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, A. der henviser til, at straffedomstolen i Managil-provinsen, delstaten Gazira, i det centrale Sudan under ledelse af dommer Hatim Abdurrahman Mohamed Hasan henholdsvis den 13. februar 2007 og den 6. marts 2007 dømte Sadia Idriss Fadul (en toogtyveårig kvinde fra Fur-stammen i Darfur) og Amouna Abdallah Daldoum (en treogtyveårig kvinde fra Tama-stammen i Darfur) til døden ved stening for at have begået ægteskabsbrud, B. der henviser til, at stening er en grusom og umenneskelig straf, og at strenge straffe for ægteskabsbrud er en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder og de internationale forpligtelser, som Sudan har indgået, C. der henviser til, at både Sadia Idriss Fadul og Amouna Abdallah Daldoum har appelleret dommen, D. der henviser til, at domstolen ifølge en skrivelse fra den sudanske ambassade i Bruxelles har omstødt dødsdommen, idet Sadia Idriss Fadul og Amouna Abdallah Daldoum ikke var blevet tilbudt den nødvendige advokatbistand under retssagen, og at straffedomstolen agter at tage sagen op til fornyet behandling i lyset af appelrettens juridiske betragtninger, E. der henviser til, at straffedomstolen i Nyala i det sydlige Darfur den 3. maj 2007 dømte Abdelrhman Zakaria Mohamed og Ahmed Abdullah Suleiman (to drenge på 16 år) til døden ved hængning efter anklager om mord og røveri, F. der henviser til, at Sudan har ratificeret FN's konvention om barnets rettigheder og at regeringen dermed har forpligtet sig til ikke at foretage henrettelser af personer under 18 år, G. der henviser til, at den sudanske regering har undertegnet partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(1) (Cotonou-aftalen), og at EU's samarbejde med AVS-landene er baseret på overholdelse af menneskerettighederne, demokratiske principper og retsstatsprincippet, H. der henviser til, at Republikken Sudan har undertegnet Cotonou-aftalens menneskerettighedsklausul og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, I. der henviser til, at det afrikanske charter om menneskerettigheder og folks rettigheder, som Republikken Sudan har ratificeret, indeholder bestemmelser om retten til livet samt forbud mod tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende straf og behandling, men henviser samtidig til, at dødsstraf, prygl, amputering og anden korporlig afstraffelse stadig anvendes som straf for en række forbrydelser, J. der henviser til, at Kommissionen den 14. marts 2007 erklærede, at den ville give Sudan yderligere 45 mio. EUR i humanitær bistand (således at bistanden indtil videre beløber sig til 85 mio. EUR for 2007), og hermed demonstrerede EU's engagement over for det sudanske folk, 1. glæder sig over omstødelsen af dødsdommene - hvis domstolen virkelig selv har bekræftet denne omstødelse - og opfordrer den sudanske regering til at sikre, at Sadia Idriss Fadul og Amouna Abdallah Daldoum ikke lider fysisk eller mental overlast; 2. opfordrer den sudanske regering til at ophæve dødsdommene mod Abdelrhman Zakaria Mohamed og Ahmed Abdullah Suleiman og sikre, at de ikke lider fysisk eller mental overlast; 3. minder på det kraftigste den sudanske regering om, at anvendelse af dødsstraf mod mindreårige lovovertrædere er forbudt ved international lov; 4. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til:
5. opfordrer Sudans regering til at revidere landets retssystem i overensstemmelse hermed og til at ratificere den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvormed formålet er at afskaffe dødsstraf; 6. opfordrer Sudans regering til at tiltræde den protokol om kvinders rettigheder i Afrika, der er knyttet til det afrikanske charter om menneskerettigheder og folks rettigheder samt en protokol om Den Afrikanske Unions domstol, der begge blev vedtaget i Maputo i Mozambique den 11. juli 2003; 7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, AVS-EU-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Kommissionen, generalsekretærerne for FN og Den Afrikanske Union samt Sudans regering.
| ||||||||||||||||
| Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik |