Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 21 og 194,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 192, stk. 6,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0392/2007),

A.   der henviser til, at retten til at indgive andragender er en grundlæggende ret, der er uløseligt knyttet til unionsborgerskabet,

B.   der henviser til, at retten til at indgive andragender har været knæsat i EF-traktaten siden 1992 og er bekræftet i artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt i artikel 191 i Europa-Parlamentets forretningsorden,

C.   der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen alle er bundet af traktaternes bestemmelser om retten til at indgive andragender og er blevet enige om at garantere den interinstitutionelle opfølgning af andragender,

D.   der henviser til, at udøvelsen af denne ret i betydeligt omfang bidrager til EU's bestræbelser på at genskabe kontakten til borgerne og giver et indblik i den europæiske offentligheds forventninger,

E.   der henviser til, at andragender er et middel, som borgerne kan benytte til at bidrage til overvågningen af de nationale, regionale og lokale myndigheders gennemførelse og anvendelse af fællesskabslovgivningen,

F.   der henviser til, at andragender som redskab gør det muligt at vurdere virkningerne for enkeltpersoner af fællesskabslovgivning og -politikker samt at henlede Parlamentets opmærksomhed på uklarheder i og forkert anvendelse af fællesskabslovgivning og -politik, som direkte påvirker selve formålet,

G.   der henviser til, at antallet af afviste andragender i 2006 holdt sig konstant på omkring en tredjedel af det samlede antal, hvilket viser nødvendigheden af at sikre, at EU's borgere informeres korrekt om EU's og dets institutioners kompetencer,

H.   der henviser til, at det naturligvis ikke er EU-borgeren, der nødvendigvis får ret i alle de andragender, der opfylder betingelserne for behandling, og som efterfølgende behandles, men at behandlingen af en rimelig del af andragenderne fører til løsning af en konkret vanskelighed eller får belyst en bestemt problemstilling, som Parlamentet senere kan gøre brug af ved forhandlinger om ny fællesskabslovgivning,

I.   der henviser til, at behandlingen af andragender fortsat afslører vedvarende svagheder i medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabsretten, og at der tilsyneladende er strukturelle problemer i forbindelse med gennemførelse af visse miljøbestemmelser, navnlig artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(1) (habitat-direktivet) og artikel 4 i direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(2) som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997(3),

J.   der henviser til, at opfølgning af andragender vedrørende klager over visse større infrastrukturprojekter har vist, at der er behov for større konsekvens i Kommissionens overvågning af medlemsstaternes overholdelse af habitatdirektivet, navnlig i tilfælde af manglende overholdelse af dette direktivs artikel 6, stk. 4, og for at bevare beskyttede områder, når der findes alternativer til projekter, som ifølge bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning kan indvirke meget negativt på integriteten af en lokalitet beskyttet af habitatdirektivet eller Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle(4),

K.   der henviser til, at Kommissionens indsats for som "traktaternes vogter" at opfylde sine forpligtelser i medfør af EF-traktatens artikel 211 har været prisværdig i tilfælde som f.eks. dens prompte beslutning om at anlægge sag mod Spanien på grund af krænkelse af fællesskabsbestemmelserne om offentlige indkøb i forbindelse med tildeling af byplanlægningskontrakter samt dens rettidige foranstaltninger for at forebygge uoprettelige miljøskader i Polen,

L.   der henviser til, at samarbejdet mellem Udvalget for Andragender og Kommissionen fortsat er afgørende for en effektiv behandling af andragenderne og for at sikre andragerne den bedst mulige løsning på deres problemer,

M.   der henviser til det meget vigtige i, at der hurtigt rettes op på situationen i tilfælde af fejlagtig anvendelse af fællesskabslovgivningen, og at der ved anbefalingen af løsninger tages hensyn til de særlige omstændigheder ved hver enkelt sag,

N.   der henviser til, at Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 230 har ret til at indbringe sager for Domstolen for De Europæiske Fællesskaber på samme vilkår som Rådet og Kommissionen, og at Parlamentet i medfør af EF-traktatens artikel 201 er beføjet til at kontrollere Kommissionens aktiviteter, og at det dermed råder over såvel retslige som politiske instrumenter til at reagere mere effektivt på borgernes legitime bekymringer,

O.   der henviser til, at Parlamentet ikke desto mindre konstant har fremmet et loyalt samarbejde, navnlig med Kommissionen i dens egenskab af traktaternes vogter, for på denne måde mere effektivt at kunne afhjælpe de problemer, der har fået borgerne til at anmode Parlamentet om bistand;

P.   der henviser til, at Parlamentet fortsat modtager andragender med påstande om medlemsstaters vedvarende brud på andragernes menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder; der yderligere henviser til, at Unionen i henhold til artikel 6, stk. 1, i EU-traktaten bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, og at artikel 7, stk. 1, i EU-traktaten giver Parlamentet ret til at tage initiativ til en procedure for at få fastslået, om der klart er fare for, at en medlemsstat groft overtræder de i artikel 6, stk. 1, omtalte principper,

Q.   der henviser til, at Parlamentet er bevidst om visse sagers meget følsomme karakter, og er fast besluttet på at iværksætte alle de fornødne foranstaltninger til at beskytte andragernes rettigheder og fortroligheden af deres personoplysninger uden derved at underminere gennemsigtigheden af selve proceduren for andragendets behandling,

1.   understreger, at retten til at indgive andragender udgør et vigtigt bidrag til at sikre, at EU-borgerne får passende svar og løsninger på de vanskeligheder, de måtte støde på i forbindelse med overholdelsen af deres rettigheder i henhold til traktaten og fællesskabslovgivningen;

2.   understreger, at Udvalget for Andragender udgør et meget vigtigt led i Parlamentets indsats for at genskabe forbindelsen med EU-borgerne og styrke EU-beslutningsprocessernes legitimitet, gennemsigtighed og ansvarlighed;

3.   mener, at andragender fungerer som talerør for de forventninger, den europæiske offentlighed har til EU, og som målestok for, i hvilket omfang det lykkes EU at leve op til disse forventninger;

4.   erindrer om, at EU-borgerne kan bruge andragenderne til at gøre opmærksom på lakuner i fællesskabslovgivningen og til at henlede EU-institutionernes opmærksomhed på eventuelle overtrædelser eller forkert anvendelse af denne lovgivning;

5.   understreger de muligheder, som andragender giver Parlamentet for at vurdere og, om nødvendigt, gribe ind over for uklarheder i anvendelsen og gennemførelsen af fællesskabsretten på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

6.   fremhæver vigtigheden af at samarbejde med Kommissionen om at finde passende løsninger på de problemer, som EU-borgerne forelægger Udvalget for Andragender, eftersom vanskelighederne er udtryk for de virkninger, Fællesskabets lovgivning, politikker og aktiviteter har for de enkelte borgere;

7.   beklager, at medlemsstaterne i vidt omfang undlader at gennemføre Fællesskabets miljøbestemmelser korrekt, og mener, at der er behov for at skabe større sammenhæng i kontrollen med, at navnlig fællesskabslovgivningen om beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og om vurdering af visse offentlige og private projekters og planers indvirkning på miljøet overholdes;

8.   bifalder Kommissionens 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2006)0416), hvori Kommissionen anerkender, at proceduren med indgivelse af andragender bidrager til at afsløre tilsidesættelser af fællesskabsretten;

9.   opfordrer igen Kommissionen til at give meddelelse herom, så snart den har truffet beslutning om at indlede en overtrædelsesprocedure, samt om relevante afgørelser i Domstolen, især i sager, hvor Parlamentet har behandlet et andragende om det pågældende spørgsmål, og konstaterer, at Kommissionen i denne forbindelse ikke har reageret på gentagne opfordringer fra Udvalget for Andragender;

10.   opfordrer Udvalget for Andragender til umiddelbart efter det møde, hvor et andragende er behandlet, at give andrageren skriftlig meddelelse om sine afgørelser, således at der undgås misforståelser og fejlfortolkninger fra massemediernes og andragernes side;

11.   understreger betydningen af at koordinere sager, der både er indgivet som andragende til Parlamentet og som klage til Kommissionen, idet retten til at indgive andragender er en grundlæggende traktatfæstet rettighed, og at der er fuld åbenhed omkring drøftelserne i Parlamentet, hvilket er en forudsætning for at øge offentlighedens indsigt, og eftersom proceduren med indgivelse af andragender i denne forbindelse må have forrang;

12.   gentager, at Udvalget for Andragender er foruroliget over den ubegrundede og lange tid - ofte flere år - det tager Kommissionen at behandle og afslutte overtrædelsesprocedurer, og at Udvalget for Andragender samtidig er utilfreds med, at medlemsstaterne hyppigt ikke respekterer Domstolens afgørelser; mener, at disse forhold virker undergravende på troværdigheden af fællesskabsrettens udformning og konsekvente anvendelse og tjener til at bringe EU's målsætninger i miskredit;

13.   bekræfter nødvendigheden af, at Kommissionen udnytter muligheden for i henhold til EF-traktatens artikel 228 at anlægge sag ved Domstolen mod medlemsstaterne, således at der kan idømmes betaling af engangsbeløb eller tvangsbøder i tilfælde af, at medlemsstaterne forhaler implementeringen af Domstolens domme i overtrædelsessager;

14.   mener, at Kommissionen med sigte på at sikre fællesskabsrettens troværdighed og lige vilkår på det indre marked må foretage en målrettet indsats for at hindre krænkelser af fællesskabsretten, i hvert fald i sager af national betydning, som skaber præcedens for national retspraksis, og mener, at en sådan indsats i væsentlig grad kan reducere borgernes behov for efterfølgende at klage til Kommissionen og at indgive andragender til Europa-Parlamentet om tilsvarende spørgsmål;

15.   bifalder den løbende dialog mellem Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand; påpeger, at Udvalget for Andragender har støttet den særlige rapport om Europaskolerne og den særlige rapport om gennemsigtighed i Rådets møder, og glæder sig over de gode løsninger, som Kommissionens behandling af klager om påståede overtrædelser har ført til, og støtter Ombudsmandens anmodning om at få forøget sit budget;

16.   konstaterer, at Parlamentets behandling af Den Europæiske Ombudsmands forestående særlige rapport om klage 2485/2004/GG skal afsluttes som følge af den dom Retten i Første Instans afsagde den 4. oktober 2006 i sag T-193/04 Tillack mod Kommissionen(5), der fastslår, at de foranstaltninger, OLAF har truffet, ikke udgør noget lovbrud;

17.   bekræfter nødvendigheden af, at Rådet som institution i højere grad engagerer sig i udvalgets aktiviteter, og opfordrer Rådet til at deltage i udvalgets møder på et passende niveau i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(6), som blev indgået den 16. december 2003 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

18.   gentager sit forslag om, at Rådet udpeger en ledende tjenestemand til at koordinere sager med tilknytning til andragender, eftersom mange andragender vedrører følsomme politiske spørgsmål angående medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabslovgivningen;

19.   understreger på ny, at medlemsstaterne spiller en central rolle for den korrekte gennemførelse af fællesskabslovgivningen, og at den praktiske anvendelse af denne lovgivning har afgørende betydning for, at borgerne i stigende grad oplever EU som relevant; understreger det påkrævende i, at repræsentanter for medlemsstaterne og de nationale parlamenter deltager mere regelmæssigt i forhandlingerne i Udvalget for Andragender;

20.   erindrer om, EU-traktaten giver Parlamentet beføjelse til at indlede den i artikel 7, stk. 1, i EU-traktaten nævnte procedure, som kan føre til udpegelse af uafhængige personer, der skal aflægge rapport om, hvorvidt der er fare for, at medlemsstater groft overtræder de principper, Den Europæiske Union er baseret på, herunder navnlig respekten for menneskerettighederne som garanteret i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

21.   bifalder aktiviteterne i Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society og bidragene fra de medlemmer af Udvalget for Andragender og dets udvalgssekretariat, som har været direkte involveret i undersøgelsesudvalgets arbejde; mener, at beslutningen om at nedsætte dette udvalg som opfølgning af de indgivne andragender har styrket bestræbelserne på at sikre en korrekt anvendelse af fællesskabsretten i alle medlemsstater;

22.   opfordrer til, at der som et middel til at fremme effektive og pragmatiske løsninger i borgernes interesse gennemføres undersøgelsesrejser i henhold til forretningsordenens artikel 192 til forskellige medlemsstater i EU for at undersøge spørgsmål, der er rejst af andragere;

23.   understreger betydningen af sådanne undersøgelsesrejser for bestræbelserne på at forbedre kommunikationen med borgerne og skabe større opmærksomhed omkring arbejdet i Parlamentet i almindelighed og omkring arbejdet i Udvalget for Andragender i særdeleshed;

24.   gør opmærksom på, at en større forståelse af den rolle, som andragender kan spille som retsmiddel for borgerne, hænger snævert sammen med kvaliteten af de oplysninger om Fællesskabets lovgivning, politikker og målsætninger, som stilles til rådighed for den brede offentlighed i Europa;

25.   tager til efterretning, at antallet af andragender modtaget af Parlamentet i løbet af det andet år efter EU's udvidelse til 25 medlemsstater har holdt sig relativt konstant; bemærker imidlertid, at Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse i januar 2007 må formodes at give anledning til et betydeligt antal andragender fra borgere i disse lande;

26.   noterer med tilfredshed, at der er opnået enighed i udvalget om at øge medlemstallet til i alt 40 ordinære medlemmer, og mener, at dette formentlig vil sikre, at EU-borgerne og personer med bopæl inden for EU's område opnår et endnu bedre indblik i deres sag i udvalget, således at Parlamentet bedre kan leve op til andragernes forventninger;

27.   understreger nødvendigheden af at styrke udvalgssekretariatet med henblik på at dække behovet for sproglig, juridisk og politisk ekspertise, så behandlingstiderne kan blive kortere og undersøgelserne mere effektive, og for at gøre sekretariatets service lige tilgængelig for alle EU-borgere;

28.   understreger på ny, at der for at øge gennemsigtigheden og effektiviteten af udvalgets arbejde er behov for at skaffe de fornødne økonomiske ressourcer til den fortsatte udvikling af software-systemet "e-andragender", der med sine oplysninger om andragendet og dets behandling fungerer både som database og som styringsredskab for udvalgets arbejdsstrøm;

29.   opfordrer generalsekretæren til hurtigt at tage "Borgernes Portal" på Europa-Parlamentets webside op til revision, så borgernes ret til at indgive andragender gøres mere synlig i portalen, og at selve udformningen af portalen opgraderes, så den bliver sammenlignelig og forenelig med Den Europæiske Ombudsmands webside, eftersom Ombudsmanden til forskel fra Udvalget for Andragender specifikt behandler borgernes klager vedrørende påståede fejl og forsømmelser inden for EU's institutioner eller organer;

30.   erindrer om, at Parlamentet siden 1998 har efterlyst en revision af den interinstitutionelle aftale fra 1989 om retten til at indgive andragende(7); gentager sin indtrængende appel til Rådet og Kommissionen om at iværksætte en sådan revision med henblik på at skabe et mere effektivt retsmiddel og fastlægge klare og fælles rammer for institutionernes nødvendige samarbejde på dette område;

31.   bifalder beslutningen om at revidere de gældende regler for andragender for at skaffe klarhed over, hvorledes et andragende vurderes til at opfylde betingelserne for at blive taget op til behandling, og for at styrke procedurerne for databeskyttelse og fortrolighed, uden det går ud over den nødvendige gennemsigtighed af selve proceduren for indgivelse af andragender;

32.   understreger vigtigheden af som led i selve grundlaget for proceduren med indgivelse af andragender at beskytte andragernes rettigheder, og bifalder den enighed, der er opnået i udvalget med hensyn til behandlingen af de resterende andragender vedrørende Lloyd's-sagen, især den fulde støtte til fru X, hvis navn er blevet offentliggjort mod hendes vilje;

33.   understreger betydningen af at beskytte miljøet og glæder sig over den store interesse for andragender vedrørende miljøet, som Udvalget for Andragender udviser under disses behandling på møderne;

34.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer samt til medlemsstaternes parlamenter og disses udvalg for andragender og ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

(1) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (2) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. (3) EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5. (4) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. (5) [2006] Sml. II-3995. (6) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (7) EFT C 120 af 16.5.1989, s. 90.