Europa-Parlamentet,

-   der henviser til udviklingen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) siden 2004 og navnlig Kommissionens statusrapporter om gennemførelsen af ENP af 4. december 2006 (SEK(2006)1504/2, SEK(2006)1505/2, SEK(2006)1506/2, SEK(2006)1507/2, SEK(2006)1508/2, SEK(2006)1509/2, SEK(2006)1510/2, SEK(2006)1511/2, SEK(2006)1512/2),

-   der henviser til handlingsplanerne, som blev vedtaget i fællesskab med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine, såvel som med Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed og Tunesien,

-   der henviser til det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), der er nært forbundet med gennemførelsen af handlingsplanerne, som blev vedtaget i fællesskab, og som erstatter den hidtidige tekniske bistand fra Tacis og Meda,

-   der henviser til Kommissionens uofficielle dokument "What the EU could bring to Belarus" af 21. november 2006,

-   der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi "Et sikkert Europa i en bedre verden", som Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik af 4. december 2006 (KOM(2006)0726),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 11. april 2007 "Sortehavssynergien - nyt initiativ til regionalt samarbejde" (KOM(2007)0160),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006 og den 21.-22. juni 2007, og til statusrapporten fra det tyske formandskab "Styrkelse af den europæiske naboskabspolitik" af 15. juni 2007,

-   der henviser til sine beslutninger om et bredere Europa og om ENP, navnlig dets beslutning af 19. januar 2006 om europæiske naboskabspolitik(1),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om nabolandene og EU's regioner,

-   der henviser til sine beslutninger om ENP og EU's udvidelsesstrategi,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger af 16. november 2005(2) om den nordlige dimensions fremtid og af 16. november 2006(3)om en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension,

-   der henviser til konklusionerne i FN's Udviklingsprograms Arab Human Development Reports,

-   der henviser til Konferencen om ENP, som var arrangeret af Kommissionen og blev afholdt den 3. september 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0414/2007),

A.   der henviser til, at konsolidering af sikkerhed, demokratisk stabilitet og fremskridt samt fremme af forsvarlig forvaltning og respekt for grundlæggende friheder og menneskerettigheder i EU's nabolande er af afgørende betydning for stabilitet og fremgang for hele det europæiske kontinent,

B.   der henviser til, at ENP fortsat er en central prioritering for EU's udenrigspolitik,

C.   der henviser til, at ENP fortsat skal være adskilt fra udvidelsesprocessen; der henviser til, at deltagelse i ENP ikke udelukker et eventuelt EU-medlemskab på lang sigt for de naboer i øst, der klart kan identificeres som europæiske lande; der henviser til, at ENP for alle de involverede lande er en mulighed for en nærmere integration med EU,

D.   der henviser til, at ENP trods den vellykkede gennemførelse af reformdagsordener i adskillige nabolande endnu ikke fuldt ud har opfyldt forventningerne til at kunne udløse og styrke ENP-landenes regeringers engagement i politiske og økonomiske reformer,

E.   der henviser til, at det er nødvendigt at udvikle flere incitamenter for at motivere partnerne til at gøre fremskridt ad reformvejen; der henviser til, at ENP skal styrkes betydeligt for at lette denne proces, herunder tildeling af tilstrækkelige økonomiske midler, så dens erklærede ambitioner og målsætninger kan opfyldes,

F.   der henviser til, at åbne og fastfrosne konflikter stadig udgør en stor hindring for opfyldelsen af de vigtigste af målsætningerne i ENP; der henviser til, at der kun kan opnås stabilitet gennem alsidige og varige løsninger på de eksisterende konflikter,

G.   der henviser til, at de specifikke aspekter af EU's politik over for de sydkaukasiske stater og EU's regionale strategi i Sortehavsområdet behandles i de særbetænkninger, som udarbejdes af Parlamentets Udenrigsudvalg,

1.   støtter fuldt ud hovedmålsætningerne med ENP, der sigter mod at konsolidere et område med fremgang, stabilitet og sikkerhed, at udvikle nære bånd med og mellem vores nabostater og forpligte dem til at fortsætte reformer i retning af demokrati baseret på respekt for menneskerettigheder, retsstatsprincippet, bedre regeringsførelse samt bæredygtig økonomisk og social udvikling; understreger behovet for, at der rettes særlig opmærksomhed mod at fremme lige rettigheder, i særdeleshed kvinders rettigheder, men også minoriteters rettigheder samt nabolandenes evne til at løse etniske, religiøse eller sociale konflikter med fredelige midler;

2.   udtrykker tvivl om det fornuftige i ENP´s geografiske dækningsområde, eftersom det inddrager lande, der geografisk er europæiske, og ikke-europæiske lande i Middelhavsområdet; bemærker imidlertid, at det i øjeblikket ikke virker realistisk at indføre grundlæggende ændringer af denne overordnede politiske ramme; understreger derfor behovet for en større indsats for at definere denne politiks multilaterale mål og programmer, således at EU og dets nabolande bliver i stand til at imødegå fælles udfordringer, samtidig med at de forskellige betingelser og specifikke forhold i de berørte regioner og lande respekteres;

3.   anbefaler derfor kraftigt, at der ved den samlede gennemførelse af politikken tages størst muligt hensyn til ENP-landenes forskellige identiteter, for at udvikle de mest hensigtsmæssige og konkrete reformincitamenter på mellemlangt og langt sigt og styrke disse samfunds engagement i moderniserings-, samarbejds- og integrationsprocessen med EU;

4.   bemærker, at den konditionalitet, der indgår i ENP-metoden, er baseret på de positive udvidelseserfaringer; mener, at konditionalitet kan være et egnet incitament til fremskyndelse af reformprocessen i ENP-landene henimod konvegens med EU, hvis den opfattes positivt og differentieres i forhold til de specifikke behov og den specifikke kapacitet i det pågældende land og ledsages af udviklingen af en vision, som partnerne deler i alle dens politiske, institutionelle og økonomiske aspekter;

5.   understreger på det kraftigste, at respekten for de universelle menneskerettigheder og grundlæggende friheder er det centrale princip i EU's politik; understreger, at uanset i hvor høj grad partnerlandenes regeringer er villige til at samarbejde og tage del i disse værdier, skal det civile samfund i alle ENP-lande bakkes kraftigt op og dets deltagelse i reform- og demokratiseringsprocessen fremmes og udviklingen af frie og uafhængige medier støttes; opfordrer Kommissionen til at forhandle om nedsættelse af underudvalg om menneskerettigheder med alle ENP-lande for at sikre en effektiv politisk dialog på dette område;

6.   understreger, at det er af stor betydning for EU at styrke sine kontakter med parlamenterne, de politiske partier, de lokale myndigheder og andre aktører i ENP-landene med henblik på at inddrage dem i udviklingen og gennemførelsen af handlingsplanerne; tilskynder derfor til, at der regelmæssigt afholdes partnerskabsfora;

7.   understreger den store betydning af en bred dialog med det civile samfund og intensiverede kontakter mellem de forskellige befolkninger, som bidrager til en bedre forståelse mellem samfundene i EU og ENP-landene og viser fordelene ved samarbejdet for begge sider; mener, at der især bør lægges vægt på udveksling af studerende og udveksling på det kulturelle område og inden for forskning; glæder sig i den henseende over Kommissionens initiativ med henblik på at åbne Fællesskabets agenturer og programmer for ENP-landene og støtter især en større inddragelse af alle ENP-lande i Erasmus Mundus-programmet;

8.   opfordrer Kommissionen og nationale, regionale og lokale myndigheder til at udforme venskabsby- og venskabsregionsprogrammer og til at yde tilstrækkelig støtte til disse programmer med henblik på at styrke den lokale og regionale administrative kapacitet i nabolandene samt fremme udvekslingsprogrammer for civilsamfundet og mikroprojektinitiativer;

9.   understreger behovet for et stærkt politisk engagement fra EU's og medlemsstaternes side for at gøre ENP til en vedvarende succes; opfordrer på det kraftigste EU-medlemsstaterne til at tilpasse deres egne politikker i ENP-landene så meget som muligt til de prioriteringer, som er udstukket i ENP's strategidokumenter for hvert enkelt land, for at sikre politisk kompatibilitet, kohærens og komplementaritet;

10.   anbefaler, at den regelmæssige politiske dialog mellem EU og ENP-landene uddybes; glæder sig over, at Ukraine, Moldova, Georgien og Armenien tilslutter sig de fleste af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks (FUSP) erklæringer og holdninger og støtter beslutningen om at inddrage Aserbajdsjan på samme måde; mener, at en tilsvarende tilslutning til EU's udenrigspolitik bør være åben for alle ENP-lande;

11.   glæder sig over det langsigtede mål om at etablere et frihandelsområde for hele naboskabsområdet, som det beskrives i Kommissionens ovennævnte meddelelse af 4. december 2006; støtter indgåelsen af omfattende bilaterale frihandelsaftaler mellem EU og de respektive ENP-lande, som i henhold til gennemførelsen af lovgivningsreformerne skal dække mere end toldtariffer og omfatte tjenester og beskyttelse af investeringer; understreger, at der ved indgåelsen af disse aftaler skal tages højde for de sociale og miljømæssige virkninger; beklager, at EU hidtil ikke har ment at kunne åbne sine markeder for produkter, som ENP-landene står i en særligt gunstig position til at kunne levere til konkurrencedygtige priser, og som er af en kvalitet, der lever op til EU-standarder;

12.   støtter udviklingen af et multilateralt samarbejde mellem EU og dets partnere om sektortemaer, som skal baseres på eksisterende regionale og grænseoverskridende bånd inden for områder som miljø, energisikkerhed, transport og forvaltning af grænsespørgsmål og indvandring; støtter, hvor det er muligt, indgåelsen af retligt bindende sektoraftaler, der letter integreringen af fælles politikker; understreger navnlig behovet for at opvurdere investeringerne til at udvide de transeuropæiske energi- og transportnet til ENP-landene;

13.   understreger behovet for at anvende eksisterende multilaterale organisationer til at styrke samspillet mellem EU og ENP-landene; understreger især Europarådets og OSCE's (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) rolle i forbindelse med overvågningen af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;

14.   opfordrer til, at der indgås aftaler om lettere adgang til visum og tilbagetagelsesaftaler med alle ENP-lande; understreger behovet for at forbedre ENP-landenes kapacitet til at forvalte migrationsstrømme, effektivt bekæmpe ulovlig indvandring og sikre, at alle internationale menneskerettighedsforpligtelser overholdes; opfordrer medlemsstaterne, EU og alle ENP-landene til at intensivere deres samarbejde i kampen mod international organiseret kriminalitet, terror, menneskehandel og narkotikahandel; støtter naboernes engagement i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) og Den Europæiske Politienhed (Europol); understreger behovet for at sikre, at gennemførelsen af sådanne tilbagetagelsesaftaler sker i fuld respekt for non-refoulement-princippet, og for at sikre adgang til en retfærdig asylprocedure; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sørge for en effektiv overvågning af behandlingen af personer, der returneres i henhold til tilbagetagelsesaftaler med ENP-lande, særligt med henblik på en eventuel "kæde-refoulement";

15.   henviser til, at ENP udgør en fremragende ramme til regionalt og subregionalt samarbejde; opfordrer til intensiveret regionalt samarbejde om frihed, sikkerhed og retfærdighed og navnlig om grænseforvaltning, migration og asyl, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, illegal indvandring, terrorisme, hvidvaskning af penge, handel med narkotika samt politisamarbejde og retligt samarbejde; mener, at regionalt samarbejde og samarbejde i netværk om sådanne spørgsmål kan bygge videre på de erfaringer, der bl.a. er opnået i forbindelse med "Söderköping-processen", som omfatter, Belarus, Moldova og Ukraine og, på EU's side, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Sverige;

16.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre visumbehandlingen for at fremme mobiliteten og gøre lovlige rejser til EU mindre besværlige og mindre bekostelige, navnlig for grupper som studerende, videnskabsmænd, forretningsfolk og repræsentanter for det civile samfund; opfordrer medlemsstaterne til at håndtere de problemer, de oplever i forbindelse med deres konsulater, på en effektiv måde; tilskynder til indførelsen af fælles ansøgningscentre for Schengen-visum i ENP-landene;

17.   opfordrer medlemsstaterne til, hvor det er hensigtsmæssigt, at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af bilaterale aftaler med ENP-lande med henblik på gennemførelse af de regler for lokal grænsetrafik, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 af 20. december 2006 om fastsættelse af regler for lokal grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser og om ændring af Schengen-konventionen(4);

18.   ser med interesse på Kommissionens forslag om at udarbejde en gennemførlighedsanalyse for en eventuel "naboskabsenergiaftale" og opfordrer i den forbindelse ENP-medlemslandene til at overholde folkeretten og de forpligtelser, de har indgået på verdensmarkedet;

19.   anbefaler en bedre dialog og koordinering og flere fælles handlingsplaner mellem EU og USA til støtte for fælles mål som fremme af demokrati, forbedring af energisikkerheden og styrkelse af den regionale sikkerhed i EU's naboskabsområde;

20.   understreger ligeledes, at det er nødvendigt at inddrage og arbejde sammen med EØS-landene (Island, Norge og Liechtenstein) og Schweiz og fuldt ud udnytte deres erfaringer med at arbejde sammen med EU;

21.   understreger behovet for hensigtsmæssige finansieringsniveauer og et tæt samarbejde med andre finansielle institutioner med henblik på at gøre ENP til en succes og har den holdning, at man bør udnytte revisionen af de finansielle overslag for 2007-2013, som er planlagt i 2008-2009, til at øge ENPI's budget; glæder sig over indførelsen af naboskabsinvesteringsfaciliteten, som vil hjælpe med til at mobilisere midler til ENP-partnere; understreger kraftigt behovet for at opretholde en overordnet balance mellem de østlige og sydlige dele af ENP, som afspejler EU's ambitioner og målsætninger i regionen, effektiviteten af tidligere bistand og størrelsen af den pågældende befolkning;

22.   opfordrer Kommissionen til at koordinere sine økonomiske ressourcer og sin kapacitet til politisk analyse med dem, som findes i internationale finansieringsinstitutioner (Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, og Verdensbanken), således at der skabes synergier til skabelse af betingelserne for og incitamenterne til reformer i overensstemmelse med ENP-handlingsplanerne;

23.   glæder sig over, at det motiverende begreb forvaltningsfacilitet kan sikre supplerende økonomisk støtte til de lande, der klarer sig bedst; understreger, at forvaltningsfaciliteten skal belønne reelle fremskridt i forbindelse med målsætninger vedrørende menneskerettigheder og demokratisk regeringsførelse, være baseret på gennemskuelige tildelingskriterier og anvendes til en øget støtte til denne reformproces;

24.   opfordrer til stor og konstant agtpågivenhed i landene selv i kampen mod korruption, idet resultaterne heraf skal bruges som grundlag for fastsættelse af, hvor meget bistand der skal ydes;

Det europæiske naboskab mod øst

25.   bemærker, at demokratiske nabolande, som tydeligt kan identificeres som europæiske lande, og som respekterer retsstatsprincippet, i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union i princippet kan ansøge om medlemskab af EU, og at tempo i og omfang af en fælles europæisk proces så godt som muligt skal være i overensstemmelse med kapaciteten i partnerskabslandene og EU til at gennemføre de rette reformer og opfylde betingelserne (Københavnskriterierne);

26.   understreger endnu en gang med tanke herpå det synspunkt, der er nævnt i Europa-Parlamentets henstilling af 12. juli 2007 til Rådet om et forhandlingsmandat til en ny forbedret aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side(5), nemlig at forhandlingerne med Ukraine bør føre til indgåelse af en associeringsaftale, som bidrager effektivt og troværdigt til Ukraines udsigter til EU-medlemskab og er indledning til den tilsvarende proces, herunder muligheden for medlemskab; mener, at der skal anvendes en tilsvarende fremgangsmåde i forbindelserne med Moldova, i betragtning af at den første tiårsperiode for partnerskabs- og samarbejdsaftalen udløber i juni 2008;

27.   noterer sig Kommissionens initiativ til at indbyde Belarus til at deltage som observatør i den ENP-konference, som blev afholdt den 3. september 2007; er imidlertid alvorligt bekymret over manglen på positiv respons fra Belarus' regering vedrørende det betingede samarbejdstilbud, som Kommissionen formulerede i sit ovennævnte uofficielle dokument af 21. november 2006; fordømmer de fortsatte henrettelser, som finder sted i Belarus, som er det eneste land i Europa, der stadig idømmer dødsstraf, og andre overtrædelser af de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder fra de belarussiske myndigheders side og opfordrer dem til at løslade alle politiske fanger og standse undertrykkelsen af de demokratiske kræfter, således at den belarussiske befolkning kan nyde godt af frihed, demokrati og fremgang samt af alle de muligheder, der følger af en tættere integration med EU; understreger, at EU hurtigst mulig bør yde effektiv støtte til civilsamfundet, de frie medier og politiske partier, der går ind for demokrati, retsstatsprincippet og respekt for universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer kraftigt Belarus til at indføre et moratorium for dødsstraf som et første skridt på vejen mod afskaffelse af dødsstraffen, og til at ratificere den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt relevante protokoller hertil; opfordrer Kommissionen til at gøre mere effektivt brug af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder og sikre, at midlerne fra EU's finansielle instrumenter ikke misbruges af de belarussiske myndigheder mod belarussiske borgere og det belarussiske civilsamfund;

28.   opfordrer Kommissionen til at fremme kontakterne mellem de forskellige befolkninger ved at reducere de nuværende visumomkostninger for belarussere, især studerende, videnskabsmænd og repræsentanter for civilsamfundet, med henblik på at bringe sådanne omkostninger på linje med dem, der opkræves i andre ENP-lande som f.eks.Ukraine og Rusland;

29.   mener, at Belarus har de samme europæiske ønsker og fremtidsudsigter som Ukraine og Moldova, når det først vælger demokratiet, respekterer de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder og styrker retsstatsprincippet;

30.   er overbevist om, at der bør oprettes en motiverende ramme med mellemlange gennemførelsesmål baseret på en ny generation af associeringsaftaler, der skal indgås med ENP-lande, som respekterer de grundlæggende europæiske værdier, er villige til en tættere integration med EU og udviser objektive resultater med hensyn til gennemførelsen af ENP-handlingsplanen;

31.   mener at disse aftaler bør sigte mod udvikling af det bilaterale forhold til EU i trin, hvor man forhandler sig frem til konkrete betingelser og tidsplaner, der skal overholdes, herunder bindende resultatbenchmarks, som skal angives i de fælles handlingsplaner og overvåges regelmæssigt; henviser endnu en gang til sit tidligere forslag om, med de lande, der klart kan identificeres som europæiske, at udvikle de omfattende bilaterale frihandelsaftaler i forbindelse med et eventuelt "Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde-plus";

32.   glæder sig over indgåelsen af aftaler om lettere adgang til visum og tilbagetagelsesaftaler med Ukraine samt indledningen af en tilsvarende proces med Moldova og tilskynder til, at der indgås tilsvarende aftaler med landene i Sydkaukasus; er overbevist om, at man på længere sigt bør planlægge en visumfri ordning og fastlægge de skridt, der er nødvendige for at nå dette mål; bemærker, at i Georgiens tilfælde kræver reformfremskridtene og den utilsigtede negative påvirkning, som aftalen om lettere adgang til visum mellem EU og Rusland har på konfliktløsningsprocessen i de løsrevne georgiske områder i Sydossetien og Abkhasien, en hurtig indgåelse af aftalen om lettere adgang til visum mellem Georgien og EU; tilskynder til, at der iværksættes effektive overvågningsmekanismer, særligt med henblik på respekt for grundlæggende menneskerettigheder for personer, som er underlagt tilbagetagelsesaftaler; understreger betydningen af at have tilstrækkelige garantier for adgang til en retfærdig asylprocedure for dem, der har behov for international beskyttelse, særligt når der anvendes "fremskyndede tilbagetagelsesprocedurer" for personer, som er blevet standset i grænseområder, som fastlagt i tilbagetagelsesaftalen med Ukraine og i forslaget til tilbagetagelsesaftale med Moldova;

33.   understreger behovet for intensiveret gennemførelse af de eksisterende EU-støttede transportprojekter i regionen, særligt transportkorridoren Europa-Kaukasus-Asien (TRASECA), som fuldt ud udnytter de involverede landes transitpotentiale;

34.   mener, at den gradvise integration af EU's østlige naboer i Det Europæiske Energifællesskab bør fortsættes, og tilskynder til, at der gennemføres reformer af energisektorerne som et prioriteret punkt, idet man håndhæver principperne for en åben markedsøkonomi og gennemsigtighed, navnlig med hensyn til priser, netværksadgang og energieffektivitet; glæder sig over de bestræbelser, der er gjort for at inkludere energisikkerhed i overensstemmelse med den fælles europæiske udenrigspolitik som en af hjørnestenene i ENP;

35.   understreger betydningen af ENP's politiske dimension; anbefaler en stærkere EU-støtte til regionale politiske samarbejdsprojekter som f.eks. fællesskabet for et demokratisk valg, GUAM (Georgien, Ukraine, Aserbajdsjan og Moldova) og BSEC (Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet) med henblik på mere effektivt at fremme demokrati, tillid, multilateralt samarbejde og bæredygtig udvikling i regionen;

36.   understreger behovet for et stærkere engagement fra EU's side i løsningen af de såkaldt fastfrosne konflikter, bl.a. gennem tillidsskabende programmer, konfliktstyring og projekter for uddannelse, kultur og opbygning af civilsamfundet i løsrivelsesområder; glæder sig over arbejdet i EUs Grænsebistandsmission til Moldova og Ukraine (EU BAM); opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre det klart, at deltagelse i ENP forpligter de pågældende lande til godt naboskab, og at den, for at ENP's potentiale kan udnyttes fuldt ud, forpligter de pågældende lande til nye, friske og reelle bestræbelser på at finde varige og bæredygtige løsninger på konflikterne i regionen og til at afstå fra aggressive udtalelser, trusler og handlinger, som kan forværre situationen yderligere og underminere det internationale samfunds bestræbelser;

37.   opmuntrer Ukraine til inden for rammerne af dets tilpasning til EU's FUSP-erklæringer og holdninger at deltage i de restriktive foranstaltninger, som er truffet af EU imod lederne af Moldovas transdnestriske region, hvorved det yder endnu et betydningsfuldt bidrag til en fredelig løsning på den transdnestriske konflikt;

38.   glæder sig over den bistand, der ydes under ENPI, til tillidsskabende foranstaltninger i Georgien og dets løsrivelsesområder Abkhasien og Sydossetien; anmoder Kommissionen om at udnytte muligheden for at yde bistand i form af lokale tillidsskabende og økonomiske rehabiliteringsprojekter til Nagorno-Karabakh, med henblik på at hjælpe med at løse konflikten i området;

39.   opfordrer Tyrkiet til at etablere normale diplomatiske forbindelser med og åbne sine landegrænser til naboen Armenien som en del af de tillidsskabende foranstaltninger, der er nødvendige for varig fred og økonomisk integration i regionen; opfordrer Tyrkiet og Armenien til at indlede en åbenhjertig drøftelse af alle udestående spørgsmål;

40.   understreger, at det er vigtigt, at der udvikles en mere differentieret politik for Sortehavsområdet, der supplerer ENP, og understreger betydningen af at have Tyrkiet og Rusland som partnere i udviklingen af en bæredygtig strategi for denne region;

41.   mener, at det er vigtigt at styrke den parlamentariske dimension af det politiske partnerskab mellem Europa-Parlamentet og de lande, der er involveret i den østlige del af ENP; foreslår derfor, at der etableres en parlamentarisk forsamling for EU-østlige naboer (EURO-NEST), som følger eksemplet fra de multilaterale parlamentariske forsamlinger, som allerede er etableret, med deltagelse af Europa-Parlamentet og med inddragelse af parlamenterne i Ukraine, Moldova, Armenien, Georgien og Aserbajdsjan, samt prodemokratiske observatører fra Belarus;

42.   opfordrer for at styrke den parlamentariske dimension Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med regeringerne i de berørte lande i den østlige del af Europa at udarbejde en platform for regionalt multilateralt samarbejde på ministerielt plan, som kan styrke den politiske dimension af ENP i Østeuropa yderligere;

43.   er overbevist om, at en sådan forsamling og et sådant samarbejde på ministerielt plan ville bidrage positivt til gennemførelsen af den styrkede ENP og ville forøge værdien af arbejdet i bilaterale interparlamentariske delegationer og dermed give alle de berørte parter mulighed for at øge samarbejdet, solidariteten og den gensidige tillid, bidrage til løsning af fastlåste konflikter og styrke en regelmæssig multilateral dialog om emner af fælles interesse med en klar regional dimension som f.eks. energi, miljø, bekæmpelse af terrorisme, forvaltning af migration, menneskerettigheder osv.;

44.   understreger, at det er nødvendigt at udnytte det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland til at insistere på, at de grundlæggende menneskerettigheder og friheder, international ret, demokratiske valg og retsstatsprincippet overholdes som strategiske principper for begge parter i det fælles naboskab; opfordrer de russiske myndigheder til at påtage sig deres ansvar med hensyn til at genoprette ENP-landenes territoriale integritet, til at opfylde Ruslands forpligtelser til at beskytte mindretal i områder, hvor det er involveret i fredsbevarende operationer og ikke modsætte sig et eventuelt EU-engagement i civile og militære fredsbevarende operationer i områderne med fastfrosne konflikter, som nogle af de involverede parter kræver; beklager ligeledes, at energiressourcer anvendes som redskab til gennemførelse af politiske mål; opfordrer Rusland til at indgå i en konstruktiv dialog med EU og de fælles naboer om mulighederne for at uddybe det multilaterale samarbejde i Sortehavsområdet;

45.   glæder sig over initiativet med henblik på en strategisk styrkelse af relationerne med naboerne i de østlige ENP-lande, særligt landene i Centralasien; glæder sig i den forbindelse over den nyligt vedtagne strategi for Centralasien; mener i denne sammenhæng, at der bør etableres et særskilt og vidtrækkende samarbejde mellem EU og landene i Centralasien; understreger, at Kasakhstan i lyset af landets centrale politiske, økonomiske og energimæssige rolle samt dets særlige og vellykkede verdslige, multietniske strukturer bør være det første eksempel på et styrket forhold mellem disse lande og EU, dog forudsat at Kasakhstan gennemfører omfattende politiske reformer med særlig vægt på respekt for menneskerettighederne og demokratiet;

46.   understreger, at gennemførelsen af ENP fortsat skal være en fælles politisk opgave for alle EU-medlemslande; foreslår Kommissionen at gøre brug af de unikke overgangsrelaterede reformerfaringer i de medlemslande, som tilsluttede sig EU i det 21. århundrede, for yderligere at udvikle og forfine de nye mekanismer, som er taget i brug, hvilket kan være til fordel for ENP-landene;

Middelhavsnaboskabet mod syd

47.   understreger de stærke og langvarige forbindelser mellem EU og landene syd for Middelhavet og understreger, at et tæt samarbejde er i begge parters interesse;

48.   understreger, at EU bør yde aktiv støtte til og lette reformprocessen i de sydlige ENP-lande, da de potentielle fordele ved vidtgående politiske, økonomiske og sociale reformer langt overstiger omkostningerne; henviser desuden til, at der er tale om en gradvis proces, som også er afhængig af partnerlandets engagement, hvad angår gennemførelse af reformerne;

49.   opfordrer Kommissionen til mere detaljeret at undersøge mulighederne for den næste generation af brede aftaler med de sydlige ENP-lande; kræver, at der indføjes en mekanisme til gennemførelse af menneskerettighedsklausulen i disse aftaler; bemærker, at disse bilaterale aftaler ikke må indgås på bekostning af fremme af det multilaterale samarbejde i hele regionen, og navnlig gennemførelsen af målene for Barcelona-processen, herunder oprettelse af et frihandelsområde; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, hvordan man kan opnå et mere intensivt samarbejde, bl.a. gennem øget fleksibilitet i forbindelse med den fremtidige åbning af landbrugs- og arbejdsmarkederne, som er foreneligt med social sikring og lighed; opfordrer de sydlige ENP-lande til yderligere at intensivere deres bestræbelser på at åbne de økonomiske systemer og på at harmonisere deres økonomiske lovgivning med de relevante dele af den gældende fællesskabsret; understreger, at det er nødvendigt at give Middelhavslandene ret til at styre tempoet i deres åbning af handlen og i deres nationale strategier for økonomiske og social udvikling; mener, at en mere effektiv udnyttelse af ENPI til regionale projekter vil gøre det muligt at forbedre situationen med henblik på at fremme f.eks. et virkelig integreret regionalt økonomisk samarbejdsområde;

50.   understreger, at de universelle menneskerettigheder er centrale for EU's værdier; beklager, at selv om der siden starten på Euro-Middelhavs-partnerskabet er gjort væsentlige fremskridt, hvad angår demokrati og menneskerettigheder, er det ikke nok, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med regeringer, regionale og lokale myndigheder samt aktører inden for det civile samfund; understreger betydningen af ytringsfrihed for opbygningen af en demokratisk kultur og styrkelsen af det civile samfund; opfordrer Kommissionen til at etablere effektive dialoger på dette område og udarbejde fælles uddannelsespolitikker og -programmer med henblik på at fremme gensidig forståelse, tolerance og kvinders rettigheder, især i de nye generationer; henviser til, at de sydlige parter i denne forbindelse skal udvise mere gennemsigtighed og være åbne for deltagelse i det civile samfund; mener dog, at menneskerettighedsdialogen ikke må forhindre EU i at fremsætte offentlig kritik og træffe andre foranstaltninger i tilfælde af alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder;

51.   er klar over, at der er forskellige omstændigheder, interesser og prioriteringer i de forskellige sydlige lande, og at der tages hensyn hertil, når der forhandles og iværksættes handlingsplaner; understreger, at det er af yderste vigtighed at styrke det regionale samarbejde inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet; understreger, at ENP på ingen måde erstatter eller konkurrerer med Euro-Middelhavs-partnerskabet, men at de to politikker supplerer hinanden og gør det muligt at kombinere Barcelona-processens multilaterale tiltag med det bilaterale perspektiv; opfordrer Kommissionen til at styrke sin kommunikationsindsats med henblik på at præcisere forbindelsen mellem de to politikker både for partnerlandene og den europæiske offentlighed;

52.   gentager, at der er behov for en stærk politisk vilje hos EU's institutioner og medlemsstaterne til at engagere sig aktivt i konfliktløsningen i regionen og samtidig forhindre disse konflikter i at stå i vejen for gennemførelsen af ENP; understreger, at ENP ikke vil nå sit fulde potentiale, hvis der ikke findes en løsning på de konflikter, der gør det regionale samarbejde vanskeligt eller umuligt; gentager, at ENP-aktiviteter, der kan fremme konfliktforebyggelse, skal styrkes og fokuseres på tillidsskabende foranstaltninger som grænseforvaltning, støtte til forsoningsprocesser på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt støtte til organisationer i det civile samfund; understreger den vigtige rolle, som forvaltningsfaciliteten spiller med hensyn til forebyggelse og løsning af konflikter; understreger i den henseende behovet for kohærens og komplementaritet mellem ENP og andre instrumenter og politiske anliggender og behovet for en struktureret konfliktanalyse og konfliktsensibilitet i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af programmer;

53.   henviser til, at ENP sammen med Euro-Middelhavs-partnerskabet udgør rammen om alle områder af samarbejdet; indtager den holdning, at der bør være mulighed for et styrket samarbejde mellem de interesserede parter, og at dette bør fremmes; mener, at overvejelser om nye initiativer med henblik på at styrke samarbejdet i Middelhavsområdet under alle omstændigheder skal omfatte en relancering af Euro-Middelhavs-partnerskabet, hvilket kræver alvorlige overvejelser vedrørende de grænser og vanskeligheder, man er stødt i de seneste år; understreger, at Middelhavsområdet fortsat bør være et fælles politisk anliggende for alle medlemsstater; understreger den rolle, som Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavsområdet spiller; understreger sit ønske om, at denne institution inddrages i evalueringen af udviklingen i Euro-Middelhavs-politikkerne;

54.   mener, det er vigtigt at etablere tættere relationer, selv gennem nye forbindelser, med de lande, der er naboer til vores naboer, som f.eks. landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne;

Europa-Parlamentets rolle

55.   understreger endnu en gang, at det har til hensigt at fortsætte sin grundige kontrol af gennemførelsen af ENP ved at udnytte sine beføjelser, herunder i sidste instans sine budgetbeføjelser, og ved at fortsætte dialogen med Kommissionen om gennemførelsen af ENPI samt Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, en dialog, som blev indledt i 2007, og som skal videreføres med henblik på den planlagte revision i 2009; har til hensigt regelmæssigt at undersøge statusrapporterne for ENP; beklager imidlertid, at det ikke er blevet hørt vedrørende handlingsplanerne for ENP, evalueringen af deres gennemførelse og udviklingen i drøftelserne i underudvalgene om menneskerettigheder;

56.   er klar over sin rolle som en betydningsfuld opinionsdanner og som et forum for offentlig debat og har til hensigt at styrke sit samarbejde med parlamenter og det civile samfund i ENP-landene; forpligter sig derfor til at udnytte sine delegationer til interparlamentariske organer mere effektivt; understreger i den forbindelse den betydning, som den ikke-statslige dimension, nemlig Euro-Middelhavsområdets civilsamfundsplatform, har i forbindelse med styrkelsen af den politiske dynamik i de sydlige partnerskabslande;

o
o   o

57.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt ENP-landenes og Den Russiske Føderations regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 312. (2) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 113. (3) EUT C 314 af 21.12.2006, s. 330. (4) EUT L 405 af 30.12.2006, s. 1. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0355.