Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2001/0270(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0444/2007

Indgivne tekster :

A6-0444/2007

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 29/11/2007 - 7.8
CRE 29/11/2007 - 7.8
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0552

Vedtagne tekster
PDF 42kWORD 81k
Torsdag den 29. november 2007 - Bruxelles
Bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad *
P6_TA(2007)0552A6-0444/2007

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. november 2007 om forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (11522/2007 - C6-0246/2007 - 2001/0270(CNS))

(Høringsprocedure - fornyet høring)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets forslag (11522/2007),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2001)0664)(1),

-   der henviser til sin holdning af 4. juli 2002(2),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets fornyede høring af Parlamentet (C6-0246/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 51 og artikel 55, stk. 3,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0444/2007),

1.   godkender Rådets forslag som ændret;

2.   opfordrer Rådet til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Betragtning 6
(6)  Medlemsstaterne erkender, at bekæmpelse af racisme og fremmedhad kræver forskellige former for foranstaltninger inden for en samlet ramme og ikke må begrænses til straffesager. Denne rammeafgørelse er begrænset til bekæmpelse af visse særlig grove former for racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen. Da medlemsstaternes kulturelle og retlige traditioner i et vist omfang er forskellige, især på dette område, er en fuldstændig harmonisering af straffelovgivningerne ikke mulig på nuværende tidspunkt.
(6)  Medlemsstaterne erkender, at bekæmpelse af racisme og fremmedhad kræver forskellige former for foranstaltninger inden for en samlet ramme og ikke må begrænses til straffesager. Der må sikres en tolerancekultur i såvel stat som samfund. Denne rammeafgørelse er begrænset til bekæmpelse af visse særlig grove former for racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen. Da medlemsstaternes kulturelle og retlige traditioner i et vist omfang er forskellige, især på dette område, er en fuldstændig harmonisering af straffelovgivningerne ikke mulig på nuværende tidspunkt.
Ændring 2
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Denne rammeafgørelse fastlægger et minimumsniveau af harmonisering, og dens effektivitet er begrænset af de undtagelser, den fastsætter, herunder undtagelserne i artikel 1, stk. 2.
Ændring 3
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  Lovgivningspolitikken bør afspejle det forhold, at strafferetten i et demokratisk samfund altid er en sidste udvej, og tage hensyn til samtlige de værdier, der er på spil i denne sammenhæng, herunder ytringsfriheden og ethvert menneskes ret til lige hensyn og respekt.
Ændring 4
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Det forhold, at en lovovertrædelse vedrørende racisme eller fremmedhad begås af en person, der udfører et offentligt hverv, bør betragtes som en skærpende omstændighed.
Ændring 5
Artikel 1, stk. 1, litra b
b) udførelse af en handling som nævnt i litra a) i form af offentlig udbredelse eller distribution af skrifter, billeder eller andet materiale;
b) offentlig udbredelse eller distribution af skrifter, billeder eller andet materiale med et indhold, der udgør en handling som nævnt i denne artikels litra a), c) eller d);
Ændring 6
Artikel 1, stk. 1, litra e
e)  Medlemsstaterne kan i forbindelse med stk. 1 vælge kun at straffe adfærd, der enten udøves på en måde, der sandsynligvis vil forstyrre den offentlige orden, eller som er truende, nedværdigende eller forhånende.
e)  Medlemsstaterne kan i forbindelse med dette stykke vælge kun at straffe adfærd, der udøves på en måde, som er truende, nedværdigende eller forhånende.
Ændring 7
Artikel 1, stk. 1, litra f
f) I stk.  1 skal der i forbindelse med "religion" som minimum forstås adfærd, der tjener som påskud til at rette handlinger mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, herkomst eller national eller etnisk oprindelse.
f)  I dette stykke skal der i forbindelse med "religion" som minimum forstås adfærd, der tjener som påskud til at rette handlinger mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, herkomst eller national eller etnisk oprindelse. En medlemsstat bør imidlertid ikke undtage ytringer eller adfærd, der kan tilskynde til had, fra strafferetligt ansvar. Respekt for religionsfrihed må ikke lægge hindringer i vejen for denne rammeafgørelses effektivitet.
Ændring 8
Artikel 1, stk. 2
2.  Enhver medlemsstat kan i forbindelse med Rådets vedtagelse af denne rammeafgørelse fremsætte en erklæring om, at den kun vil gøre benægtelse eller bagatellisering af de i stk. 1, litra c) og/eller d), nævnte forbrydelser strafbare, hvis disse forbrydelser er blevet stadfæstet ved en endelig afgørelse truffet af en national domstol i den pågældende medlemsstat og/eller en international domstol, eller ved en endelig afgørelse truffet alene af en international domstol.
2.  Enhver medlemsstat kan i forbindelse med Rådets vedtagelse af denne rammeafgørelse fremsætte en erklæring om, at den kun vil gøre benægtelse eller bagatellisering af de i stk. 1, litra c) og/eller d), nævnte forbrydelser strafbare, hvis disse forbrydelser er blevet stadfæstet ved en endelig afgørelse truffet af en national domstol i den pågældende medlemsstat og/eller en international domstol.
Ændring 9
Artikel 2, stk. 2
2.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at anstiftelse til den i artikel 1, litra c) og d), omhandlede adfærd er strafbar.
2.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at anstiftelse til den i artikel 1 omhandlede adfærd er strafbar.
Ændring 10
Artikel 5, stk. 1
1.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for en adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2, når den er begået på deres vegne af en person, der handler som enkeltperson eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person baseret på:
1.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for en adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2, når den er begået af en person, som har en ledende stilling inden for den juridiske person baseret på:
a) beføjelse til at repræsentere den juridiske person eller
a) beføjelse til at repræsentere den juridiske person eller
b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller
b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller
c) beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.
c) beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person,
og som har handlet i denne egenskab.
Ændring 11
Artikel 5, stk. 2
2.  Ud over de tilfælde, der allerede er nævnt i stk. 1, træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person kan drages til ansvar, hvor manglende opsyn eller kontrol fra en i stk. 1 omhandlet persons side har gjort det muligt for en person underlagt den juridiske person at begå den i artikel 1 og 2 omhandlede adfærd på den juridiske persons vegne.
2.  Ud over de tilfælde, der allerede er nævnt i stk. 1, træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person kan drages til ansvar, hvor manglende opsyn eller kontrol fra en i stk. 1 omhandlet persons side har gjort det muligt for en person underlagt den juridiske person at begå den i artikel 1 og 2 omhandlede adfærd, og den juridiske person i henhold til national ret kan drages til ansvar for denne adfærd.
Ændring 12
Artikel 5, stk. 3
3.  Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke retsforfølgning af fysiske personer, der er gerningsmænd til eller meddelagtige i en adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2.
3.  Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke retsforfølgning af fysiske personer, der er gerningsmænd til, anstiftere af eller meddelagtige i en adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2.
Ændring 13
Artikel 7 a (ny)
Artikel 7a
Minimumskrav
1.  Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde et højere beskyttelsesniveau i kampen mod racisme og fremmedhad end det niveau, der fastlægges ved denne rammeafgørelse.
2.  Gennemførelsen af denne rammeafgørelse kan under ingen omstændigheder tjene som undskyldning for at sænke det beskyttelsesniveau, der allerede gælder i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af denne rammeafgørelse.
3.  Intet i denne rammeafgørelse kan fortolkes på en måde, som får indvirkning på de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til den internationale konvention af 7. marts 1966 om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Medlemsstaterne gennemfører denne rammeafgørelse i overensstemmelse med disse forpligtelser.
Ændring 15
Artikel 7, stk. 2
2.  Denne rammeafgørelse indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, som strider mod grundlæggende principper om foreningsfrihed og ytringsfrihed, navnlig pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre medier efter forfatningsmæssige traditioner, eller regler om pressens eller andre mediers rettigheder og ansvar samt om de proceduremæssige garantier herfor, for så vidt disse regler vedrører fastlæggelse eller begrænsning af ansvar.
2.  Denne rammeafgørelse indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, som strider mod deres fælles grundlæggende principper om foreningsfrihed og ytringsfrihed, navnlig pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre medier efter forfatningsmæssige traditioner, eller regler om pressens eller andre mediers rettigheder og ansvar samt om de proceduremæssige garantier herfor, for så vidt disse regler vedrører fastlæggelse eller begrænsning af ansvar.
Ændring 16
Artikel 9, stk. 1. litra c
1.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin straffemyndighed i forbindelse med adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2, hvis adfærden er udvist
1.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin straffemyndighed i forbindelse med adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2, hvis
a) helt eller delvis på dens område eller
a) adfærden er udvist helt eller delvis på dens område eller
b) af en af dens statsborgere eller
b) adfærden er udvist af en af dens statsborgere eller
c) på vegne af en juridisk person, der har sit hjemsted på medlemsstatens område.
c) den juridiske person, der kan drages til ansvar for den udviste adfærd, har sit hjemsted på medlemsstatens område.
Ændring 17
Artikel 10, stk. 3
3.  Inden tre år efter udløbet af fristen i artikel 10, stk. 1, tager Rådet denne rammeafgørelse op til fornyet overvejelse. Til forberedelse af denne fornyede overvejelse hører Rådet medlemsstaterne om, hvorvidt de har haft vanskeligheder i det retlige samarbejde for så vidt angår lovovertrædelser i henhold til artikel 1, stk. 1. Endvidere kan Rådet anmode Eurojust om at forelægge en rapport om, hvorvidt forskellene mellem de nationale lovgivninger har givet anledning til problemer i det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område.
3.  Inden tre år efter udløbet af fristen i artikel 10, stk. 1, tager Rådet denne rammeafgørelse op til fornyet overvejelse. Til forberedelse af denne fornyede overvejelse hører Rådet medlemsstaterne om, hvorvidt de har haft vanskeligheder i det retlige samarbejde for så vidt angår lovovertrædelser i henhold til artikel 1, stk. 1, og hører Europa-Parlamentet. I forbindelse med den fornyede overvejelse tager Rådet hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og fra de ikke-statslige organisationer, der er aktive på dette område. Endvidere kan Rådet anmode Eurojust om at forelægge en rapport om, hvorvidt forskellene mellem de nationale lovgivninger har givet anledning til problemer i det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område.
Ændring 18
Artikel 12
12.  Denne rammeafgørelse finder anvendelse på Gibraltar.
12.  Denne rammeafgørelse finder også anvendelse på Gibraltar.

(1) EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 269.
(2) EUT C 271 E af 12.11.2003, s. 558.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik