Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. november 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (KOM(2006)0093 - C6-0081/2006 - 2006/0031(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0093),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, stk. 1 (C6-0081/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0276/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. november 2007 med henblik på at vedtage Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/51/EF).