Europa-Parlamentet,

-   der henviser til rapporterne fra de tre arbejdsgrupper under Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), "The Physical Science Basis", "Impacts, Adaptation and Vulnerability" og "Mitigation of Climate Change", alle offentliggjort i 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om EU's handelsstøtte(1),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds formandsskab den 8. og 9. marts 2007,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse: "Begrænsning af den globale opvarmning til 2 °C - Vejen frem for 2020 og derefter " (KOM(2007)0002),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfarten i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet (KOM(2006)0818),

-   der henviser til Sterns "Review on the Economics of Climate Change", fremlagt den 30. oktober 2006,

-   der henviser til OECD-rapporten "Biofuels: Is the cure worse than the disease", af 11. og 12. september 2007,

-   der henviser til indlæggene af medformand for IPCC's arbejdsgruppe III, Bert Metz, og andre eksperter udnævnt af Parlamentet under høringen om Handel og Klimaændringer af 27. juni 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2006 om Kommissionens årsberetning til Europa-Parlamentet om de antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger, som tredjelande har anvendt over for EU (2004)(2),

-   der henviser til sine beslutninger om bilaterale handels- og investeringsforbindelser, og navnlig beslutning af 13. oktober 2005 om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina(3) og beslutning af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien(4),

-   der henviser til sin beslutning af 4. juli 2006 om mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten(5),

-   der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 om at vinde kampen mod den globale klimaændring(6),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0409/2007),

A.   der henviser til, at de økonomiske og miljømæssige virkninger af klimaændringen antager foruroligende dimensioner, og at EU, der allerede har påtaget sig en ledende politisk rolle på dette område, bør intensivere sine bestræbelser yderligere,

B.   der henviser til, at en nedbringelse af de globale emissioner så tidligt som i 2015 og en reduktion på 25 % til 40 % i 2020 i de udviklede lande efter vurderingerne ikke vil kunne sikre, at målet om at begrænse temperaturstigningen til 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau vil blive nået,

C.   der henviser til, at en begrænsning af den globale opvarmning til 2 °C ville reducere, men ikke fjerne de dramatiske konsekvenser for landbruget, vejrfænomenerne, migrationerne og biodiversiteten,

D.   der henviser til, at verdenshandlen er mere end fordoblet i forhold til den globale, økonomiske produktion i de seneste årtier,

E.   der henviser til, at søtransporten er 40 gange større end lufttransporten i tons pr. km, men kun producerer to mange så meget drivhusgas, mens lastvogne producerer fire gange så meget drivhusgas som tog pr. ton pr. km,

F.   der henviser til, at friheden til at vælge transportmiddel er helt afgørende for den globale samhandel,

G.   der henviser til, at der er et presserende behov for at udvikle produktions-, forbrugs- og handelsmønstre, der mindsker klimaforandringer og disses økonomiske konsekvenser og maksimerer den samlede velfærd,

H.   der henviser til, at energieffektivitet, bæredygtig trafikstyring og kortere afstande mellem producenter og fra producent til forbruger er elementer, der skal medtages i enhver EU-handelspolitik, som har relation til spørgsmålet om klimaændringer,

I.   der henviser til, at fremme af en bæredygtig udvikling fortsat bør være hovedmålet for EU's handelspolitik, herunder bl.a. gennem bestræbelser på at sikre, at politikken fremskynder overgangen til en yderst energieffektiv lavkulstof-økonomi,

J.   der henviser til, at forbrugerne bør oplyses bedst muligt om deres indkøbs konsekvenser for udledningen af drivhusgasser,

K.   der henviser til, at priserne skal inkluderer omkostningerne til fælles goder såsom et stabilt klima,

L.   der henviser til, at der på FN's klimakonference (COP 13) på Bali i december 2007 bør indledes forhandlinger om indgåelse af en global og omfattende aftale til afløsning af Kyoto-aftalen fra 1. januar 2013, der indeholder bindende mål for udledning af drivhusgasser,

M.   der henviser til, at det langsigtede mål bør være at sikre international konvergens med hensyn til udledningen af drivhusgasser pr. indbygger i 2050,

N.   der henviser til, at de lande, der har ratificeret Kyoto-protokollen, ikke har skadet deres konkurrenceevne (med undtagelse af cementindustrien) og har positioneret sig som førende i en verden, hvor udledningen af drivhusgasser kan reguleres,

O.   der henviser til, at denne konkurrencesituation måske ikke vil fortsætte i perioden efter Kyoto, hvis nogle lande, især USA, Australien, Kina og Indien m.fl., ikke er involveret i målet om "+2 °C" og dermed forvrider konkurrencen til fordel for virksomheder, der flytter til uregulerede steder og øger udledningen af drivhusgasser fra produktion og transport,

P.   der henviser til, at indsatsen mod klimaændringerne bør gennemføres over en bred front, og opfordrer til, for at indsatsen kan være effektiv, at der sker en tilnærmelse mellem de største globale aktører på grundlag af deres udviklingsgrad, i retning af en handelspolitik, der er i overensstemmelse med målet at bekæmpe ændringer af klimaet,

Fra konsensus til handling

1.   bifalder den brede videnskabelige og politiske konsensus om alvoren af klimaændringer; tilskynder på det kraftigste, at der indgås en ambitiøs verdensomspændende aftale efter Kyoto, som er i tråd med IPCC's arbejdsgruppe III's beskrivelse af behovet for at begrænse temperaturstigningen til 2 °C, og at der foretages tilsvarende justeringer af andre internationale aftaler om handel, civil luftfart og intellektuel ejendomsret; mener, at en ramme for tiden efter 2012 bør gøre det muligt for forskellige lande at deltage alt efter deres nationale omstændigheder, gennem en kortsigtet fremgangsmåde med mange faser; mener, at emissioner på mellemlang sigt bør fordeles efter et pr. indbygger-system, først til udviklede lande, men senere til alle lande; opfordrer Rådet og Kommission til at arbejde hen imod en konsensus om en ramme for tiden efter 2012 gennem et udvidet engagement, en involvering af vigtige parter, der på nuværende tidspunkt ikke er med i Kyoto-protokollen, navnlig USA og Australien, og et samarbejde med enkeltstater og -virksomheder i mangel af opbakning fra deres regeringer;

2.   mener, at EU og dets medlemsstater skal bestræbe sig på nøje at anvende Kyoto-protokollens gennemførelsesmekanismer, når denne procedure træder i kraft, for at sikre, at lande, der ikke har accepteret målene eller ikke opfylder dem, ikke får en uretfærdig fordel, og at industrien, så længe virksomhederne er sårbare over for uhæderlig konkurrence fra lande, der ikke accepterer målene, altid vil finde det vanskeligt at forbedre kulstofeffektiviteten af deres egne aktiviteter; mener, at det for lande, der overskrider deres tilladte emissioner i den første forpligtelsesperiode, bør kræves, at de kompenserer for forskellen i den anden forpligtelsesperiode i tillæg til en straffratrækning på 30 %; understreger, at EU skal sikre, at dette krav overholdes så nøje som muligt, når det træder i kraft fuldt ud;

3.   bifalder mekanismen for "ren udvikling" i Kyoto-protokollen som et incitament til investeringer i udviklingslande, der reducerer deres kulstofemissioner, men konstaterer, at det endnu ikke er tilstrækkeligt til i mærkbar grad at ændre investeringsmønstrene i de sektorer, der har den største indflydelse på klimaændringen, såsom elproduktion, transport og industrielt energiforbrug; mener, at EU for at rette op på denne situation bør gå i spidsen for verdens udviklede lande med hensyn til at øge de ressourcer, der er til rådighed via Den Globale Miljøfacilitet;

4.   mener, at den stigende handel bør betragtes som en positiv faktor for den økonomiske vækst og borgernes velfærd, når først der er taget hensyn til problemstillingerne i forbindelse med klimaændringerne; er bekymret over, at samhandelens voksende omfang er kraftigt medvirkende til klimaændringer, og mener, at handelspolitikken derfor skal bidrage med en del af løsningen; understreger, at EU på baggrund af den voksende enighed om behovet for en hurtig imødegåelse af klimaændringen, i stigende grad bør gennemføre handels- og investeringspolitikker, der skaber økonomiske incitamenter til at opfylde målene for klimaændringspolitikken; understreger, at EU måske vil være nødsaget til at bruge disse regler til at hæmme klimafjendtlige aktiviteter ved hjælp af økonomiske foranstaltninger; mener dog, at dette ikke bør bruges som en undskyldning for protektionistiske politikker imod udviklingslande;

5.   beklager, at det nuværende handelssystem fører til en global arbejdsdeling, som er baseret på en særdeles omfattende transport af produkter, som lige så godt kunne produceres lokalt, og at denne transport ikke indkalkulerer egne miljøomkostninger;

6.   påpeger, at mens handel kan bidrage væsentligt til økonomisk udvikling og menneskelig velstand, tegner transportsektoren (først og fremmest vejtransporten), der muliggør samhandelen med varer og råvarer, sig samtidig for en tredjedel af verdens samlede drivhusgasemissioner; mener, at foranstaltninger for at fremme et skift til mere miljøvenlige transportmidler (såsom jernbane og vand) og en mindskelse af drivhusgasemissionerne fra godstransport er absolut nødvendige;

7.   mener, at EU som en global handelspartner har et godt udgangspunkt for at bidrage til en ændring af produktions- og transportmønstrene på verdensplan; mener, at et Europa, der går forrest, vil stå stærkere konkurrencemæssigt, når der vedtages strengere regler på verdensplan;

8.   minder om, at det kun vil være muligt at fjerne de administrative barrierer for handel og gøre en indsats for at bekæmpe klimaændringen gennem en koordineret multilateral indsats, hvilket også er EU's væsentlige interesse, da det spiller en ledende rolle på begge disse områder, navnlig med henblik på at bevare EU's konkurrenceevne;

Mod en multilateralisme til bekæmpelse af klimaændringer

9.   understreger behovet for et stærkt samarbejde mellem De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), FN's rammekonvention om klimaændringer og WTO, og anmoder Kommissionen om at udarbejde et initiativ til støtte herfor; anmoder om en hurtig indsats til ajourføring af WTO's definition af miljøvarer og -tjenesteydelser, især under de igangværende forhandlinger i Doha-runden men anbefaler som udgangspunkt en særlig tilkobling til klimaændringen med henblik på at nå til enighed om fjernelse af toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer for "grønne varer og tjenesteydelser", som hindrer eller hæmmer udbredelsen af lavkulstofteknologier; opfordrer Kommissionen til at arbejde for skabelse af en konsensus om at give sekretariater for multilaterale miljøaftaler (MEA) observatørstatus i samtlige WTO-møder, der er relevante for MEA-spørgsmål; understreger, at en varig løsning skal indeholde et stærkt politisk budskab, der respekterer en passende arbejdsfordeling mellem WTO- og MEA-ordninger, baseret på kernekompetencer; er overbevist om behovet for en ny definition af det ansvar, der ligger hos WTO's Komité for Handel og Miljø; anbefaler, at der iværksættes et initiativ til ændring af WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder for at give mulighed for udstedelse af tvangslicenser til miljømæssigt nødvendige teknologier inden for rammerne af klare og strenge regler om beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, hvis gennemførelse nøje skal overvåges verden over;

10.   kræver, at forpligtelser i henhold til multilaterale miljøaftaler såsom FN's rammekonvention om klimaændringer eller Kyoto-protokollen, overholdes, og at den strenge fortolkning af handelsbestemmelserne ikke må få lov at hindre eller vanskeliggøre opnåelsen af disse aftalers mål;

11.   mener, at WTO-reglerne ikke bør hindre medlemsstaterne i at tilskynde til yderligere udvikling af lavenergiteknologier ved at insistere på teknisk neutralitet, hvilket kunne undergrave incitamenter til udvikling af fornyelig teknologi;

12.   opfordrer Kommissionen til på internationalt plan og især i WTO-regi at tage initiativer for at sikre, at handelspolitikken som sådan og i takt med udviklingen af dens omfang tager hensyn til de potentielle følger for klimaændringerne;

13.   anmoder Rådet og Kommissionen om at sikre, at indgåelsen af EU's bilaterale handelsaftaler og WTO's multilaterale handelsaftaler sker i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen om oprettelsen af WTO, hvori det fastsættes, at den internationale handel skal foregå således, at der tillades en optimal anvendelse af verdens ressourcer i overensstemmelse med målsætningen om en bæredygtig udvikling, der tager sigte på at beskytte og bevare miljøet; anbefaler, at der tilføjes en "bæredygtighedsklausul" til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), den centrale aftale i WTO-systemet, idet der opstilles vedtagne principper for miljøpolitik, såsom princippet om, at forureneren betaler, og forsigtighedsprincippet, som foranstaltningerne kan bedømmes i forhold til;

14.   opfordrer endvidere Rådet og Kommissionen til at sikre, at WTO's Instans til Bilæggelse af Tvister handler i overensstemmelse med artikel XX i GATT, som gør det muligt for medlemmerne at træffe de foranstaltninger, herunder protektionistiske foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte personers og dyrs liv og sundhed og bevarelsen af planter, eller som vedrører bevarelsen af de udtømmelige naturressourcer;

15.   konstaterer, at EU allerede er blandt de førende på verdensplan inden for alternative energiteknologier, støtter Kina og Indien, især hvad angår handel og overførsel af bæredygtige sol- og vindenergiteknologier, og at EU takket være effektive og teknologisk innovative bestræbelser burde være markedsførende inden for eksport af miljøvarer og -tjenesterydelser verden over, og at Galileo og systemet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) kunne bruges til at overvåge CO2-emissioner; opfordrer Kommissionen til at sikre, at energi og især spørgsmålet om vedvarende energi og effektivitet samt disses forbindelse med energisikkerheden bliver en integreret del af alle EU's forbindelser udadtil, idet der lægges særlig vægt på EU's naboskabspolitik;

16.   opfordrer indtrængende EU til med henblik på at nå Lissabon-målene at udvikle og fremme klimavenlige industrier på globalt plan, især da handel er et vigtigt instrument for overførsel af teknologi til udviklingslande; understreger behovet for at mindske hindringerne for "grøn handel", f.eks. gennem fjernelse af afgifterne på "grønne varer" på WTO-plan, ændring af reglerne for intellektuel ejendomsret, lettere adgang til markedet for grøn teknologi gennem anvendelse af klimaaspekter som retningslinje for eksportkreditgarantier, såvel som afskaffelse af incitamenter, der virker modsat hensigten, og markedsforvridninger, såsom støtte til fossile brændstoffer;

17.   opfordrer til, at der oprettes en international miljøorganisation, der skal sørge for, at de internationale traktater og aftaler om miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer overholdes, og som bl.a. vil gøre en aktiv indsats og samarbejde med WTO om spørgsmål, der vedrører handelens indvirkning på miljøet;

18.   erkender, at EU har et historisk ansvar for drivhusgasemissioner, og erkender, at det er nødvendigt med omfattende ændringer i dets handelspolitik for at tilskynde til lokal produktion som et middel til at mindske transportbehovet; understreger, at det er nødvendigt med et mere intensivt teknologisk samarbejde med udviklingslande og vækstlande, især Kina, Brasilien og Indien, for at gøre det muligt for dem at indarbejde miljøbeskyttelsen i deres politikker; beklager imidlertid, at de eksisterende teknologioverførselsmekanismer, som f.eks. mekanismen for bæredygtig udvikling, er utilstrækkelige, og opfordrer derfor til øget samfinansiering og foranstaltninger til kapacitetsopbygning;

19.   konstaterer, at overførsel af energieffektivitet og andre miljøvenlige teknologier fra EU til udviklingslande kan spille en afgørende rolle for at ophæve sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og drivhusgasemissioner, og at passende investering er nødvendig for at fremme en sådan nedbringelse; opfordrer Kommissionen til at skabe incitamenter ved hjælp af passende finansiel støtte og overførsel af knowhow;

20.   anmoder Kommissionen om systematisk at inkludere bestemmelser om miljøbeskyttelse med særlig henvisning til nedbringelsen af CO2-emissionerne i dens handelsaftaler med tredjelande; opfordrer til overførsel af CO2-venlige teknologier og CO2-venlige handelsordninger til udviklingslandene; anmoder den kompetente tjenestegren i Kommissionen om hurtigt at udvikle en klimaændringsdimension i sine bæredygtighedsvurderinger, at drøfte disse med Parlamentet og systematisk anvende dem inden indgåelsen af aftaler med udviklingslandene;

21.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med WTO-aftalerne at argumentere for, at bæredygtighedsvurderingsmetoden tages i betragtning, og således på lang sigt vurdere, i hvor høj grad klassificeringen af miljøvarer på området vedvarende energikilder virkelig bliver taget i betragtning i bilaterale og multilaterale aftaler;

22.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at forhandlingerne om den nye generation af frihandelsaftaler (FTA) med partnere i Asien og Latinamerika indeholder forpligtelser med hensyn til sociale og miljømæssige aspekter af handel, især under hensyntagen til handel og investering i vedvarende varer og tjenester, og bæredygtig udvikling og til effektiv implementering af MEA'er; mener, at liberalisering af handel med fornyelige varer og teknologier og øget adgang til miljøtjenester bør være et hovedmål for Kommissionen i de kommende FTA-forhandlinger; understreger nødvendigheden af systematisk at indføre WTO-kompatible politikker for "grønne statslige indkøb" i bilaterale aftaler;

23.   kræver omfattende analyser, baseret på et klima-, køns- og bæredygtighedsperspektiv, af konsekvenserne af de multilaterale og bilaterale handelsaftaler, som EU forhandler med tredjelande om, og opfordrer indtrængende Kommissionen til eksplicit at lade støtten til forvaltning af klimaændringer indgå i alle aftaler om aid-for-trade og i anden relevant udviklingsbistand;

24.   støtter Kommissionens forslag om i enhver handelsaftale at oprette et forum for bæredygtig udvikling med et stærkt klimaelement, som vil være åbent for deltagelse af valgte repræsentanter, civilsamfundet (især ngo'er, der er aktive på miljøområdet) og andre vigtige interesserede parter, og opfordrer til, at sådanne fora sikres i de pågående forhandlinger;

25.   understreger behovet for at udvide dialogen om miljøpolitik såvel som dialogen om energipolitik, der udgør en del af EU-aftalerne med tredjelande eller regioner, for at inddrage spørgsmål om klimaændringer, og opfordrer Kommissionen til at forelægge konkrete forslag til benchmarks for fremskridt, der stemmer overens med den pågældende type land;

26.   mener, at bevaringen af økosystemer, som spiller en værdifuld rolle som kulstofdræn og biodiversitetsreserver, er globale offentlige goder og behøver særlig beskyttelse og international økonomisk understøttelse; foreslår, at partnerskabsaftaler om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet optages i alle eksisterende og fremtidige aftaler med tredjelande;

27.   erkender, at handel alt for ofte fører til overdreven udnyttelse af økosystemer, især skove, i udviklingslandene; opfordrer indtrængende de industrialiserede lande til at påtage sig ansvaret for den omfattende skovrydning, som den internationale handel forårsager; understreger de vigtige klimamæssige følger af skovrydning og følgelig den økonomiske værdi og betydning på lang sigt, der ligger i at bevare skovene intakte; opfordrer til, at EU gør en seriøs indsats for at etablere en mekanisme til belønning for ikke at foretage skovrydning i de internationale klimaforhandlinger sideløbende med andre overbevisende politiske foranstaltninger til fremme af ansvarlig handel med naturressourcer; understreger, at politikker om styrket og bæredygtigt skovbrug bør være landestyrede, og opfordrer Kommissionen til at yde finansiel og teknisk bistand på dette område; understreger, at bistand fra det internationale samfund bør tage højde for omkostningerne ved andre former for arealudnyttelse, omkostningerne ved at administrere og håndhæve beskyttelse og udfordringerne med at styre den politiske overgang, når etablerede interesser bliver udskiftet; understreger, at supplerende programmer, der kan bidrage til at finde nye indkomstkilder, er afgørende for at undgå arbejdsløshed i landdistrikterne og vandring fra land til by;

28.   støtter Kommissionens forslag om at øge samarbejdet med udviklingslandene på områder for tilpasning til klimaændringer og migration ved at skabe en global alliance om klimapolitik; understreger, at intensivering af dialogen og bestræbelser i retning af udvikling og implementering af fælles programmer på områder, hvor der er gensidig miljømæssig interesse, såsom klimaændring, affaldshåndtering og illegal skovning, med de vigtigste nye vækstøkonomier såsom Kina, Indien, Brasilien, Ukraine og Sydafrika, må være en prioritet for EU og dets medlemsstater;

29.   opfordrer til, at den offentlige støtte gennem eksportkreditagenturer og offentlige investeringsbanker til projekter med fossile brændstoffer indstilles, og at indsatsen for øget overførsel af vedvarende energi og energieffektive teknologier intensiveres;

30.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at foreslå lovgivningsinstrumenter, så medlemsstaternes eksportkreditagenturer og Den Europæiske Investeringsbank tager de finansierede projekters negative indvirkninger på klimaændringerne med i betragtning, når de yder lån eller garantier, og indføre et moratorium for finansiering, indtil der foreligger tilstrækkelige data, i overensstemmelse med råd fra OECD, G8 og Extractive Industries Review;

31.   foreslår en ændring af WTO-aftalen om subventioner, idet der genindføres en klausul om, at visse miljøsubventioner skal være uangribelige;

EU kan gøre mere for at forhindre CO2-udslip

32.   gentager, at det er nødvendigt med en nedskæring på 30 % i drivhusgasemissionerne i EU inden 2020 uafhængig af tredjelandes tilsagn;

33.   understreger behovet for at sensibilisere offentligheden med hensyn til de samlede miljøomkostninger ved forbrugerprodukter; opfordrer Kommissionen og Rådet til at foreslå foranstaltninger til informationer om energiforbruget og emissionen af drivhusgasser under fremstillingen og transporten af produkter, der bringes på markedet i EU, såsom forslaget fra den britiske regering om at forsyne produkter med et "CO2-fodaftryk", der viser den CO2-emission, som fremstillingen, transporten og den eventuelle fjernelse af et produkt medfører;

34.   kræver, at der indføres WTO-kompatible fælles standarder og mærkningsordninger for diverse produkters indvirkning på udledningen af drivhusgasser, herunder i produktions- og transportfasen, som led i en bredere forbrugeroplysningspolitik med henblik på at give forbrugerne mulighed for at bidrage til nedbringelse af CO2-udledningen;

35.   anmoder Kommissionen om straks at udarbejde en passende procedure til vurdering og mærkning af disse økologiske fodaftryk og udvikle software for at give virksomhederne mulighed for at beregne mængden af drivhusgasser, der udledes fra hver produktionsproces;

36.   understreger, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at internalisere udefra kommende virkninger forbundet med handel (såsom skadelige virkninger for miljøet), dvs. omforme dem til prisudtryk, der er forståelige for markedet, og fremme hæderlig konkurrence ved at anvende princippet om, at "forureneren betaler" (især på området for vej- og lufttransport), og bedst gennem global udvidelse af ordningen for handel med emissioner;

37.   bemærker, at handel og transport er uløseligt forbundet; opfordrer indtrængende til, at alle transportformer tages i betragtning med særlig vægt på dem, hvis emissioner er steget inden for de seneste år, dvs. skibsfarten (hvis CO2-emissioner menes at udgøre det dobbelte af luftfartens, og som kunne stige med helt op til 75 % i de næste 15-20 år);

38.   bifalder i forbindelse med "fodaftryk"-tilgangen den eventuelle inddragelse af fly, der lander i Europa, i emissionshandelsordningen; går ind for, at man undersøger muligheden af at udvide forslaget til at lade ordningen omfatter flere sektorer, herunder søtransportsektoren;

39.   betragter fremme af løsninger baseret på informations- og kommunikationsteknologi, internalisering af miljøomkostningerne ved transport i brændstofpriserne såvel som fremme af jernbanetransport og kystskibsfart, bæredygtige biobrændstoffer og hurtig integrering af luftfarten i et strengt udformet system for emissionshandel som vigtige foranstaltninger til at mindske følgerne af handel og transport for klimaet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at foreslå foranstaltninger til at fremme og vælge de mindst forurenende transportformer, især ved at udforme bestemmelser vedrørende de forskellige markedsinstrumenter;

40.   opfordrer indtrængende til, at støtte, der ydes til transportsektoren, beregnes under hensyntagen til de forskellige transportmåders indvirkning på miljøet og at overveje muligheden af at bruge WTO-markedstilpassede handelsinstrumenter (såsom mærkning og standarder), der fremmer klimabeskyttelse;

41.   mener i betragtning af, at de reelle kulstofomkostninger ved vejtransport ikke er kendte, især hvad angår fødevarer og andre dagligvarer, at støtteordninger til fremme af bæredygtig lokal produktion bør anses for acceptable og fremmes med henblik på at fjerne incitamenter for overdreven transport af fødevarer ad landevejen; anbefaler også, at der indføres WTO-kompatible klima-mærkningsstandarder med henblik på at oplyse forbrugerne om de økologiske fodaftryk, varerne efterlader på miljøet;

42.   er særligt bekymret over de eventuelle negative miljømæssige og sociale følger af politikker, der tilskynder til brug af biobrændstoffer og biomasse i Europa; gentager sine tidligere opfordringer til Kommissionen om at bestræbe sig på, at en WTO-kompatibel ordning med bæredygtighedscertificering af biobrændstoffer (eller råmaterialerne hertil) gøres til en forudsætning for disses anvendelse og for deres overensstemmelse med de EU-omfattende obligatoriske sektorspecifikke mål; understreger dog den meget store betydning af udvikling af afgrøder af førstegenerationsbiobrændstoffer for fremtiden for de europæiske landbrugere, som er blevet berørt af reformen af den fælles landbrugspolitik og af reformen af den fælles markedsordning for sukker; insisterer derfor på, at der træffes foranstaltninger, der skal garantere bæredygtigheden gennem hele produktionscyklussen;

43.   kræver, at enhver godkendelse af køb af biobrændsel sker under overholdelse af bestemmelserne om det areal, der er forbeholdt biologisk mangfoldighed og menneskelig ernæring;

44.   opfordrer Kommissionen til at vurdere følgerne af EU's import af soja og palmeolie for miljøet og i den forbindelse tage hensyn til denne imports indvirkning på rydningen af tropisk skov, som især Borneo- og Amazonas-regionerne er berørt af, og til at træffe foranstaltninger til indkalkulering af miljøomkostningerne i priserne;

45.   anmoder Kommissionen om at fremme en europæisk udvikling til fordel for bedste praksis og benchmarking hvad angår klimaændringsaspekterne ved beliggenhed, idet der især lægges vægt på en stadig mere geografisk fragmenteret produktionskæde og "just in time"-produktion, og fremsætte relevante forslag;

46.   opfordrer Kommissionen til at undersøge WTO-kompatible mekanismer og klimavenlige handelspolitikker med henblik på at afklare spørgsmålet i relation til tredjelande, der ikke er bundet af Kyoto-protokollen, og til at stræbe efter at indføre klarere bestemmelser om sådanne muligheder i de fremtidige versioner af protokollen; mener, at der kun bør træffes handelsforanstaltninger, hvis alternative foranstaltninger ville være ineffektive med henblik på at nå miljømålene; mener, at de handelsforanstaltninger, der gøres brug af, ikke bør begrænse handelen mere end nødvendigt for at nå målet, og at de ikke bør udgøre vilkårlig eller uberettiget diskrimination;

47.   anbefaler at der på længere sigt udvikles en ordning baseret på data om forsvarlige produktlevetider, der omfatter færdigvarer som biler og elektronisk udstyr, og andet i forbindelse med denne afgiftsjustering, hvor det måtte være nødvendigt;

48.   insisterer på, at kommende forslag skal være i fuldstændig overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser, især dets forpligtelser i forbindelse med WTO, herunder artikel XX i GATT;

49.   opfordrer Kommissionen til at overveje, hvorvidt det ville være passende at evaluere reglerne om handelsforsvarsforanstaltninger (såsom reglerne om antidumping eller subvention) inden for rammerne af WTO i lyset af, at den manglende respekt for globale, sociale og miljømæssige aftaler eller internationale konventioner på en vis måde kan betragtes som former for dumping eller uberettiget subvention;

50.   understreger samtidig, at handelsbeskyttelsesinstrumenterne, når de revideres, bør tage højde for muligheden af at gennemføre miljømæssige faktorer med henblik på at undgå miljømæssig dumping af produkter fra lande, som ikke har ratificeret afløseren for Kyoto-protokollen;

51.   opfordrer til, at der indføres incitamenter til produktion, gennem ydelse af stats- eller Fællesskabsstøtte, og anvendelse, gennem nedsættelse af momsen, af produkter, der bidrager til at reducere CO2-emissionerne;

o
o   o

52.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0203. (2) EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 276. (3) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 103. (4) EUT C 306E af 15.12.2006, s. 400. (5) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 119. (6) EUT C 280E af 18.11.2006, s. 120.