Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2231(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0432/2007

Indgivne tekster :

A6-0432/2007

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 29/11/2007 - 7.33
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0577

Vedtagne tekster
PDF 171kWORD 91k
Torsdag den 29. november 2007 - Bruxelles
Fremme af landbruget i Afrika
P6_TA(2007)0577A6-0432/2007

Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2007 om fremme af landbruget i Afrika - Forslag til et samarbejde om udvikling af landbrug og fødevaresikkerhed i Afrika (2007/2231(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremme af landbruget i Afrika - Forslag til et samarbejde på regionalt og kontinentalt plan om udvikling af landbruget i Afrika" af 24. juli 2007 (KOM(2007)0440),

-   der henviser til de forpligtelser, der opstod som følge af det andet europæiske forum om bæredygtig udvikling, som fandt sted i Berlin den 18.-21. juni 2007,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 27. juni 2007 "Fra Kairo til Lissabon - et strategisk partnerskab mellem EU og Afrika" (KOM(2007)0357),

-   der henviser til dokumentet udarbejdet i fællesskab af Kommissionen og Rådets Sekretariat af 27. juni 2007 "Efter Lissabon - En vellykket gennemførelse af det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika" (SEK(2007)0856),

-   der henviser til beslutningen om fattigdomsbekæmpelse for små landbrugere i AVS-landene - navnlig i frugt-, grøntsags- og blomstersektoren, som blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Wiesbaden den 28. juni 2007(1),

-   der henviser til den strategiske plan 2006-2010 "One Africa, One Voice" fra Det Panafrikanske Parlament vedtaget i november 2005,

-   der henviser til EU-strategien "EU og Afrika: på vej mod et strategisk partnerskab" (den europæiske strategi for Afrika) vedtaget af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005,

-   der henviser til resultaterne og konklusionerne fra de afrikanske civilsamfundsorganisationers høring om Den Afrikanske Unions og EU's fælles strategi for udviklingen i Afrika, som afholdtes af Den Afrikanske Unions Kommission (AUC) i Accra, Ghana, den 26.-28. marts 2007,

-   der henviser til sluterklæringen "Landbrugernes vision for det landbrug, NEPAD har brug for", som blev vedtaget af repræsentanter for de fire regionale afrikanske netværk af landbrugere i Pretoria den 25. april 2004,

-   der henviser til erklæringen fra topmødet i Abuja om fødevaresikkerhed af december 2006,

-   der henviser til sin beslutning af 17. november 2005 om en udviklingsstrategi for Afrika(2),

-   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de økonomiske partnerskabsaftalers virkning på udviklingen(3),

-   der henviser til FN's rapport om fødevaresikkerhed i udviklingslandene, fremlagt af FN's særlige rapportør for FN's Menneskerettighedskommission i marts 2002,

-   der henviser til millenniumudviklingsmålene vedtaget på millenniumtopmødet i FN i september 2000, og især til millenniumudviklingsmålet vedrørende princippet om udryddelse af ekstrem fattigdom og sult ved at halvere antallet af personer, der sulter, inden udgangen af 2015,

-   der henviser til de årlige rapporter fra FN's generalsekretær om gennemførelsen af FN's millenniumerklæring, hvoraf den seneste er fra juli 2006,

-   der henviser til konventionen om fødevarehjælp undertegnet i London den 13. april 1999, som har til formål at bidrage til fødevaresikkerheden på verdensplan og øge det internationale samfunds formåen, når det gælder situationer, der kræver nødhjælp, og udviklingslandenes behov i øvrigt,

-   der henviser til Kommissionens rapport om millenniumudviklingsmålene 2000-2004 (SEK(2004)1379),

-   der henviser til sin beslutning af 12. april 2005 om EU's rolle i opnåelsen af millenniumudviklingsmålene(4) og af 20. juni 2007 om millenniumudviklingsmålene - midtvejsstatus(5),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16.-17. december 2004, hvor Den Europæiske Union bekræftede, at den fuldt og helt bakker op om millenniumudviklingsmålene og sammenhæng i udviklingspolitikken,

-   der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, om EU's udviklingspolitik: "Den europæiske konsensus" (den europæiske konsensus om Udvikling) undertegnet den 20. december 2005(6),

-   der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(7) og ændret i Luxembourg den 25. juni 2005(8) ved aftalen om ændring af partnerskabsaftalen (Cotonou-aftalen),

-   der henviser til Rom-erklæringen om harmonisering vedtaget den 25. februar 2003 efter forummet på højt plan om harmonisering, og Paris-erklæringen om bistandseffektivitet vedtaget den 2. marts 2005,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (herefter "instrument for udviklingssamarbejde")(9),

-   der henviser til forpligtelserne om bistandens størrelse, bistand til de afrikanske lande syd for Sahara og bistandens kvalitet, der blev indgået på G-8-topmødet i Gleneagles i 2005,

-   der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

-   der henviser til den internationale konference om udviklingsbistand, som blev afholdt i Monterrey i marts 2002, og verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, som blev afholdt i Johannesburg i september 2002,

-   der henviser til New York-erklæringen om en indsats imod sult og fattigdom af 20. september 2004, undertegnet af 111 nationale regeringer, herunder alle EU's medlemsstater,

-   der henviser til det tilsagn, der blev givet på verdensfødevaretopmødet i 1996 om at mindske antallet af personer, der sulter, inden udgangen af 2015,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse: "Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand" (KOM(2006)0087),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning" (KOM(2005)0133),

-   der henviser til midtvejsevalueringen af den økonomiske partnerskabsaftale foretaget af netværket af landbrugernes organisationer i AVS-regionerne, som blev offentliggjort den 10. december 2006, og de igangværende forhandlinger om de økonomiske partnerskabsaftaler,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0432/2007),

A.   der henviser til, at landbruget er den vigtigste erhvervssektor i de fleste afrikanske lande, og at deres vigtigste indtægtskilde afhænger af landbrugsproduktionen og de dertil knyttede aktiviteter,

B.   der henviser til, at det vigtigste formål med Kommissionens meddelelse om fremme af landbruget i Afrika er at fremsætte forslag til principper og nøgleområder for samarbejdet mellem EU og AU (Den Afrikanske Union) om udvikling af landbruget i Afrika med fokus på de regionale og kontinentale aspekter,

C.   der henviser til, at det i både den europæiske konsensus og EU-strategien for Afrika endnu en gang fremhæves, at landbruget og udviklingen af landdistrikterne er afgørende for at mindske fattigdommen,

D.   der henviser til, at alene i Afrika syd for Sahara er mere end 200 millioner mennesker underernærede, en stigning på 30 millioner i forhold til for 10 år siden, og at flertallet af disse mennesker lever i landdistrikter og er afhængige af landbrug for at skaffe sig indtægter og fødevaresikkerhed,

E.   der henviser til det enkelte menneskes ret til adgang til sunde, sikre og ernæringsrigtige fødevarer og den grundlæggende ret til ikke at sulte,

F.   der henviser til, at udryddelsen af ekstrem fattigdom og sult er det første af FN's millenniumudviklingsmål,

G.   der henviser til, at stats- og regeringscheferne skal godkende en fælles strategi for EU og Afrika på det andet topmøde mellem EU og Afrika, der skal afholdes i Lissabon i december 2007,

H.   der henviser til, at forpligtelserne til at opnå fødevaresikkerhed for alle og en løbende indsats for at udrydde sult i alle lande gentages i erklæringen fra "Verdenstopmødet om fødevarer: Fem år efter" med den umiddelbare målsætning at halvere antallet af personer, der sulter, inden udgangen af 2015,

I.   der henviser til, at 80 % af befolkningen i Afrika lever i landdistrikter, og at 73 % af befolkningen i landdistrikterne i Afrika består af små selvforsyningslandbrug, hvoraf størstedelen er afhængig af fødevareproduktionen i de pågældende landbrug eller kvægbrug som eksistensgrundlag,

J.   der henviser til, at landbruget skaber beskæftigelse og eksistensgrundlag for over 60 % af arbejdsstyrken i udviklingslandene, og at politikker, der er rettet imod udvikling af landdistrikterne, derfor er af afgørende betydning for effektivt at løse problemerne omkring fattigdom og sult,

K.   der henviser til, at landdistrikterne har særligt store risici på grund af konflikter, naturkatastrofer og andre katastrofer,

L.   der henviser til, at 70 % af de 1,3 milliarder mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, er kvinder, og at kvinder i hele verden nægtes de nødvendige muligheder for at forbedre deres økonomiske og sociale forhold, f.eks. ejendoms- og arverettigheder eller adgang til uddannelse eller beskæftigelse,

M.   der henviser til, at traditionelle finansielle institutioner har en tendens til ikke at yde kredit i landdistrikter på grund af de store omkostninger og risici forbundet dermed, samt fordi der ikke findes formelle jordregistre,

N.   der henviser til, at 75 % af befolkningen i Afrika i henhold til FN's anden rapport om den globale vandudvikling (2006) lever i tørre eller halvtørre regioner og ca. 20 % i områder, hvor der hvert år er store klimaudsving,

O.   der henviser til, at fjerntliggende landdistrikter i uforholdsmæssig grad er påvirket af de manglende fysiske infrastrukturer i forbindelse med energiforsyning, transport og telekommunikation, og ofte har utilstrækkelige eller upålidelige vandressourcer,

P.   der henviser til, at fattigdomsrelaterede sygdomme, specielt hiv/aids, tuberkulose og malaria, både er en væsentlig årsag til og en følge af den betydelige fattigdom i mange afrikanske lande,

Q.   der henviser til, at europæiske ngo'er i årenes løb har oprettet partnerskabsforbindelser med afrikanske organisationer for landbefolkningen og i løbet af denne proces har fremmet dialogen og den gensidige forståelse med civilsamfundet i Europa samt indsamlet betydelige erfaringer med fremme af små landbrugsbedrifter,

R.   der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 6. juli 2006 om retfærdig handel og udvikling(10) anerkendte den rolle, som retfærdig handel og udvikling spiller i forbedringen af eksistensgrundlaget for små landbrug og producenter i udviklingslandene, forudsat at der etableres en bæredygtig produktionsmodel med garanteret afkast for producenten,

S.   der henviser til, at den nuværende forhandlingsproces indebærer såvel muligheder som udfordringer for AVS-landene og især for landbrugssektoren i mange afrikanske lande,

T.   der henviser til, at parlamenterne som primære aktører i udviklingsprocessen skal være aktivt involveret i strategier og handlingsplaner, der påvirker den befolkning, de repræsenterer,

1.   bifalder ovennævnte meddelelse om fremme af landbruget i Afrika og især erklæringen om, at landbruget og udvikling af landdistrikter er af afgørende betydning for at mindske fattigdommen og stimulere væksten; tilslutter sig, at væksten skal være bredt baseret og rettet imod små landbrug og medføre øgede beskæftigelsesmuligheder, hvis den skal have en mindskende virkning på fattigdommen, men beklager, at dette udsagn kun forekommer i tjenestegrenenes arbejdsdokument, der er vedlagt som bilag, og ikke i selve meddelelsen;

2.   glæder sig over, at det erkendes, at der er forskelle mellem de afrikanske lande, eftersom det er vigtigt at tage hensyn til de variationer og forskelle, der findes ikke blot på regionalt plan i Afrika, men også inden for de enkelte afrikanske lande;

3.   erklærer sig enig i synspunktet i Kommissionens debatoplæg af januar 2007 forud for ovennævnte meddelelse om "Fremme af landbruget i Afrika" om, at Afrika - selv med en baggrund af omkostningskrævende statslig indgriben i landbruget med vekslende held - ikke har kunnet gennemføre de efterfølgende liberaliseringsprocesser på en overbevisende og/eller vellykket måde;

4.   erklærer sig enig i, at konkurrenceevnen i forhold til regionale og internationale markeder udgør en prioritering; understreger i denne forbindelse betydningen af at yde støtte og bistand til mindre producenter ved at give dem tilstrækkelig adgang til disse markeder;

5.   understreger betydningen af at integrere de regionale markeder i Afrika og gradvis ophæve handelshindringerne mellem de afrikanske lande for at udvide markederne for producenterne;

6.   understreger den vigtige rolle, som EU bør spille i internationale institutioner som Verdenshandelsorganisationen (WTO), Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken som en energisk fortaler for de afrikanske staters ret til at beskytte nationale og regionale markeder på det afrikanske kontinent mod import, der truer overlevelsen for lokale producenter af væsentlige landbrugsprodukter;

7.   bifalder den brede høringsproces, som Kommissionen har iværksat i forbindelse med udfærdigelsen af meddelelsen;

8.   håber, at høringsprocessen ikke vil være et enkeltstående tilfælde, men en del af en mekanisme, der vil gøre det muligt for civilsamfundet og de demokratiske institutioner i Europa og Afrika at deltage som opfordret til i ovennævnte dokument udarbejdet i fællesskab af Kommissionen og Rådets Sekretariat med titlen "Efter Lissabon: En vellykket gennemførelse af det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika"; anmoder om, at Kommissionen iværksætter en forhandlingsproces med regeringerne og aktører fra civilsamfundet vedrørende deres rolle i gennemførelsen og overvågningen af den fælles strategi for EU og Afrika;

9.   opfordrer Den Afrikanske Union til med fornyet energi at gennemgå sine forpligtelser i henhold til de værdier, som den har tilsluttet sig i det afrikanske charter om menneskerettigheder og folkets rettigheder, som forløberen for AU, Den Afrikanske Enhedsorganisation, var banebryder for, og som også Zimbabwe har undertegnet;

10.   understreger betydningen af at fremme involveringen af regeringer, lokale myndigheder og nationale og regionale parlamenter i beslutningsprocesser vedrørende landbrugspolitik og fødevaresikkerhed samt at lette en mere udstrakt deltagelse fra civilsamfundets side; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at støtte udformningen og anvendelsen af fælles regionale landbrugspolitikker med en effektiv deltagelse fra interessenternes side;

11.   udtrykker bekymring over den manglende gennemsigtighed i Kommissionens beslutningsproces, både inden for og uden for EU (i forbindelse med forhandlinger med afrikanske regeringer); kræver derfor større gennemsigtighed i de forhandlinger, som Kommissionen fører med de afrikanske regeringer med henblik på at indlede et samarbejde mellem EU og AU om udvikling af landbruget i Afrika;

12.   understreger, at forslaget om hovedsageligt at samarbejde med afrikanske kontinentale og regionale organisationer, især AUC, NEPAD (det nye partnerskab for Afrikas udvikling) og REC (de regionale økonomiske fællesskaber), ligeledes bør omfatte mekanismer til inddragelse af interessegrupper, græsrodsbevægelser og civilsamfundet for således at give fattige landmænd bedre mulighed for at påvirke de politiske processer på en meningsfuld måde;

13.   beklager, at problemerne i den fælles strategi for EU og Afrika i forhold til udviklingen af landbruget og fødevaresikkerheden i Afrika kun berøres ganske kort; håber, at dette vil blive opvejet af mere substans i handlingsplanen, der skal ledsage den fælles strategi;

14.   påpeger nødvendigheden for medlemsstaterne og Kommissionen af at sikre bedre koordinering og harmonisering af udviklingsbistanden og generelt straks at gennemføre alle de øvrige mål, der er opstillet som led i processen med at styrke effektiviteten af det europæiske udviklingssamarbejde;

15.   understreger, hvor vigtigt det er for Kommissionen og medlemsstaterne at klarlægge, på hvilken måde modtagerlandene og civilsamfundet vil få fuld kontrol over deres udviklingspolitik og at indføre resultatindikatorer, der kan give nationale og regionale parlamenter samt civilsamfundet mulighed for at overvåge udviklingsbistandens indvirkning;

16.   understreger betydningen af forhandlinger på europæisk plan, herunder udveksling af synspunkter med forbrugere, producenter og sektororganisationer, bl.a. fra udviklingslandene, med henblik på at sikre, at landbrugsindustrien og forædlingssektoren kommer til at indtage en hovedrolle og ikke en sekundær rolle;

17.   understreger behovet for at styrke en videnbaseret afrikansk bioøkonomi, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at dele deres viden på landbrugsområdet med afrikanske forskere og landbrugere samt til at dele både teknologi og andre innovative metoder inden for landbrugssektoren med afrikanske lande for at øge disses konkurrenceevne og styrke værditilvæksten inden for landbruget på det afrikanske kontinent;

18.   understreger behovet for at respektere de intellektuelle ejendomsrettigheder for afrikansk forskning og viden; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at forbedre den europæiske lovgivning, således at udbyttet fra den undertiden gamle viden om planters egenskaber (f.eks. til brug i lægemidler) føres tilbage til dem, der har opdaget dem på græsrodsniveau;

19.   anmoder medlemsstaterne om én gang årligt og med den største gennemsigtighed at klarlægge deres økonomiske forpligtelser til udviklingsbistanden og specielt at udelade de beløb, der er afsat til initiativer, som ikke er direkte forbundet med udvikling (f.eks. gældseftergivelse), fra beregningen af de samlede udgifter til udviklingsbistand, der kan klassificeres som statslig udviklingsbistand i henhold til de regler, der er fastsat af Komitéen for Udviklingsbistand (DAC) under Organisationen for Økonomisk Samarbejde (OECD); påpeger i denne forbindelse, at Parlamentet vil holde særligt øje med drøftelserne om dette spørgsmål inden for OECD/DAC;

20.   opfordrer indtrængende til, at politikker om fødevarehjælp ikke hindrer udviklingen af den lokale og nationale produktionskapacitet for fødevarer eller fører til afhængighed, fordrejning af lokale og nationale markeder, korruption og brug af fødevarer, der er sundhedsskadelige (genmodificerede organismer);

21.   henstiller til de internationale organer at gennemføre politikker, som gradvis skal erstatte fødevarehjælpen gennem fremme af støtten til og udviklingen af det lokale landbrug; understreger, at det er nødvendigt – hvis fødevarebistand er det eneste alternativ – at prioritere lokale køb og/eller køb i områder tæt på det land, der har problemer, eller i regionen;

22.   understreger betydningen af flere økonomiske ressourcer fra donorer til udvikling af landbruget og fødevaresikkerhed samt behovet for, at de afrikanske regeringer medtager landbrugssektoren blandt deres politiske prioriteringer for at kunne modtage støtte inden for rammerne af Den Europæiske Udviklingsfond;

23.   understreger, at EU's politikker på forskellige områder skal være sammenhængende med hensyn til deres overordnede mål; insisterer på, at EU's handelspolitik og den fælles landbrugspolitik skal være i overensstemmelse med EU's udviklingspolitik, og understreger derfor behovet for at afskaffe toldmæssige hindringer for alle landbrugsprodukter - råvarer og forædlede varer - med henblik på hurtigt at åbne det europæiske marked for alle landbrugsvarer fra det afrikanske kontinent;

24.   anmoder EU om at fastlægge en tidsplan for ophævelse af eksportpolitikker for landbrugsvarer, der er ødelæggende for landbrugsvirksomheder i udviklingslandene, og at lægge pres på andre internationale aktører for at få dem til at gøre det samme;

25.   anerkender de muligheder, som de økonomiske partnerskabsaftaler giver for at fremme handelen med landbrugsvarer, men minder i denne sammenhæng Kommissionen om, at de pågældende aftaler endnu ikke er undertegnet, og at der fortsat er en række stridsspørgsmål, som skal løses;

26.   anerkender, at de økonomiske partnerskabsaftaler kan blive et vigtigt værktøj for handelen i forbindelse med den regionale integration i Afrika, men kun på betingelse af, at de er "udviklingsvenlige", og at der er mulighed for dispensation og omfattende overgangsordninger, hvor det er nødvendigt, således at de nationale producenter og industrier i deres vorden kan tilpasse sig den nye markedssituation;

27.   understreger behovet for gennemførelse af politikker, der vil modvirke importen af landbrugsfødevarer, som er ødelæggende for den lokale produktion, og hvori der tages højde for de geografiske, historiske og kulturelle forskelle i de afrikanske lande ved at øge bidraget fra landdistrikter og den lokale befolkning til sikringen af, at ressourcerne forvaltes på en bæredygtig måde;

28.   beklager, at markedet for biobrændstoffer i ovennævnte meddelelse om fremme af landbruget i Afrika indgår i sammenhæng med andre nichemarkeder, da udbredelsen af den nye biobrændstofindustri også kan have en ødelæggende virkning på fødevareforsyningen, fordi produktionen af biomasse kan tage jord, vand og andre ressourcer fra landbrugsproduktionen; er imidlertid enig i, at det er vigtigt for markederne for økologiske produkter og retfærdig, gensidigt gavnlig handel at modtage støtte;

29.   gentager, at der er behov for politikker, som er rettet imod udviklingsbistand, og for programmer, som støtter befolkningens ret til at fastlægge egne fødevarestrategier, og at beskytte og regulere den nationale landbrugsproduktion og det lokale marked;

30.   henleder opmærksomheden på manglen på konsekvens i ovennævnte meddelelse om fremme af landbruget i Afrika, hvori betydningen af den rolle, som kvinder spiller i den afrikanske landbrugsproduktion fremhæves, men hvor de ikke nævnes i kapitlet om samarbejdsområder; påpeger imidlertid, at landbrugsfremmende foranstaltninger i Afrika først og fremmest skal være rettet imod kvinder, idet der indføres særlige politikker for adgangen til og kontrollen med produktionsfaktorer, især jordrettigheder, kapacitetsopbygning, finansiering af mikrovirksomheder, bedre levevilkår, ernæringssundhed og sundhed generelt, uddannelse og en mere aktiv deltagelse i samfundet og det politiske liv;

31.   understreger behovet for at støtte oprettelsen, organiseringen og styrkelsen af grupper af landbrugere, navnlig kvindelige landbrugere, på nationalt og regionalt plan;

32.   understreger, at det i meddelelsen ikke omtales, at bistanden som prioritet først og fremmest skal være rettet imod mindre gunstigt stillede grupper og mindre gunstigt stillede områder (fjerntliggende landområder), hvor geografisk isolation og fysiske begrænsninger for landbrugsproduktiviteten øger niveauet for kronisk fattigdom;

33.   gentager nødvendigheden af, at medlemsstaterne opfylder forpligtelsen til at skabe varig fred i Afrika som forudsætning for fødevaresikkerhed og således prioritere fremme af freden særlig højt; opfordrer indtrængende regeringerne i både nord og syd til at finde fredelige løsninger på konflikterne, og gentager behovet for at sætte en stopper for handel med våben og anti-personelminer;

34.   understreger betydningen (for at yde et fornuftigt og effektivt bidrag til bekæmpelse af fattigdom) af at fremme mikrofinansieringsinstrumenter, navnlig programmer om mikrokredit, som en væsentlig del af de økonomiske udviklingspolitikker i landbrugssektoren;

35.   bekræfter endnu en gang, at landbruget skal sikre, at fattige mennesker i landdistrikterne har rimelig adgang til og kontrol over deres jord, vand og de ressourcer, der er nødvendige for at opretholde eksistensgrundlaget på en bæredygtig måde;

36.   anmoder om, at alle menneskers ret til vand støttes på internationalt plan, da vandressourcer er en offentlig ydelse, der skal bevares især for fremtidige generationer;

37.   opfordrer de afrikanske regeringer til at fremme landbrugsreformer i deres lande for at give befolkningen i landdistrikterne en sikret adgang til jord og produktionsmidler, især for landfamilier, der ikke har nogen ejendomsrettigheder; opfordrer i denne forbindelse til, at der i handlingsplanen, som ledsager den fælles strategi for EU og Afrika, lægges kraftig vægt på at oprette og forbedre jordregistre samt på en styrkelse af retssystemerne for at give domstolene mulighed for at håndhæve ejendomslovgivningen effektivt;

38.   henleder på ny opmærksomheden på det centrale spørgsmål om ejendomsretten til jord, når udviklingspotentiale skal maksimeres, idet det anerkendes, at skøder giver mulighed for at låne penge til en rimelig rente, idet disse lån så kan anvendes til at etablere og udvikle en virksomhed; opfordrer derfor til, at der gives høj prioritet til oprettelse og/eller forbedring af jordregistre, og at der afsættes ressourcer til kortlægning og registrering af jord, samt til domstole til håndhævelse af ejendomsretten;

39.   opfordrer de afrikanske regeringer til at tilskynde til indførelse af forskellige produktionsmodeller (for at undgå intensive systemer med enkelte afgrøder) og bæredygtige produktionsmodeller, der er bedre tilpasset den sammenhæng, de indgår i;

40.   bemærker, at produktionen af biobrændstoffer har potentielt stor betydning for landbruget i de afrikanske lande, men at de miljømæssige fordele i høj grad afhænger af typen af energiafgrøder samt af den energi, der forbruges i hele produktionskæden, samtidig med at de faktiske fordele med hensyn til CO2-reduktion stadig ikke er beregnet; henviser til, at det bør prioriteres højt, at man undgår mulige skader på naturen og miljøet som følge af en ukontrolleret stigning i produktionen af biobrændstoffer;

41.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge mere effektive udviklingspolitikker, der vil muliggøre etablering af mere omfattende basale infrastrukturer i landbrugssektoren (kunstvanding, elektricitet, transport, vejnet osv.), samt bedre fordeling af de midler, som er afsat til grundlæggende offentlige tjenester af denne type;

42.   mener, at der bør stilles lettilgængelige og målrettede oplysninger til rådighed for de mindre landbrugere, og at disse skal formidles bredt på de lokale sprog, f.eks. gennem radiostationer i landdistrikterne, og understreger behovet for at udvikle informations- og kommunikationsteknologier med henblik på at indsnævre den digitale kløft i landdistrikterne;

43.   insisterer på behovet for at gennemføre politikker, der støtter praksis og teknikker, som er kompatible med miljøet og forvaltningen af naturressourcerne (som er af afgørende betydning for en harmonisk og bæredygtig udvikling), og som sikrer, at landbrugsjord og økosystemer til landbrug overvåges bedre med henblik på at undgå en forværring af den nuværende ørkendannelse;

44.   opfordrer EU til at fremme en mere effektiv integration af de nationale planer i FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de afrikanske partneres nationale udviklingsstrategier;

45.   opfordrer Kommissionen til at opbygge et effektivt samarbejde med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) og Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling baseret på disse institutioners relative fordele inden for området landbrug og udvikling af landdistrikter;

46.   opfordrer det internationale samfund og de afrikanske regeringer til at fastlægge en fælles forpligtelse til at bekæmpe hiv/aids-pandemien;

47.   støtter bestræbelserne på nationalt og regionalt plan på at inddrage de berørte parter i landdistrikterne og deres repræsentative organisationer i høringsprocessen om de politiske spørgsmål, der vedrører dem; bemærker, at kapacitetsopbygning inden for interesseorganisationerne for befolkningen i landdistrikterne, hvor mennesket er i centrum, er væsentlig for denne proces; understreger, at støtte til små familiebrug samt til miljøvenlig landbrugsdrift er centrale strategier for bekæmpelse af fattigdom og opnåelse af fødevaresikkerhed;

48.   understreger, at brugen og misbrugen af børn i landbrugsarbejde er udbredt og ureguleret i Afrika, og opfordrer Fællesskabet til at støtte internationale bestræbelser, navnlig fra FAO's og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) side, på at bekæmpe dette alvorlige problem;

49.   opfordrer indtrængende til, at der træffes foranstaltninger til forbedring af uddannelsen af unge, således at de kan få adgang til videregående uddannelse i landbrugsvidenskab og -teknologi, samt skabelse af jobmuligheder for landbrugskandidater med det hovedformål at mindske migrationen fra landdistrikter til byområder og fra udviklingslande til udviklede lande og understreger, at dette skal kædes sammen med en styrkelse af de lokale regeringer og myndigheder for at sikre de lokale samfunds mulighed for at forvalte landdistrikterne;

50.   opfordrer til indførelse af en fælles strategi rettet mod de grundlæggende årsager til migrationen og navnlig spørgsmålet om hjerneflugt; understreger, at selv om begrænsning af indvandringen til EU ikke bør gøres til en forudsætning for støtte, opfordres der ikke desto mindre til større bevidsthed om de store skader, som udvandringen forårsager på den sociale struktur i Afrika og dens negative følger, idet den hæmmer fremskridtene i retning af at udnytte Afrikas fulde udviklingspotentiale;

51.   henleder opmærksomheden på behovet for en omfattende tilgang på migrationsområdet med henblik på at fremme en migrationspolitik på grundlag af principperne om solidaritet med afrikanske lande og fælles udvikling og opfordrer til et stærkere partnerskab mellem lokale institutioner og institutioner i medlemsstaterne;

52.   støtter Kommissionens forslag om at fremme pendlermigration for at øge fordelingen af viden og erfaring, og støtter initiativer til fælles udvikling for at styrke bidraget fra samfund, der overvejende består af migranter, til udviklingen af migranternes oprindelseslande;

53.   henstiller til formidling af nøjagtige oplysninger om tiltag til støtte af landbrugssektoren, udvikling af landdistrikter og fødevaresikkerhed i Afrika med henblik på at fremme større forståelse og dermed øge donorernes engagement;

54.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Kommissionen for Den Afrikanske Union, Rådet for Den Afrikanske Union, Det Pan-afrikanske Parlament, AVS-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EUT C 254 af 26.10.2007, s. 25.
(2) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 475.
(3) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 121.
(4) EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 311.
(5) P6_TA(2007)0274.
(6) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(7) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(8) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27.
(9) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.
(10) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 865.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik