Beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (kodificeret udgave) ***I
9k
33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (kodificeret udgave) (KOM(2006)0657 - C6-0381/2006 - 2006/0220(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0657),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 137, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0381/2006),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 80, artikel 51 og artikel 43, stk. 1,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0042/2007),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave) ***I
8k
33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave) (KOM(2006)0543 - C6-0315/2006 - 2006/0170(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM (2006)0543),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0315/2006),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 80, artikel 51 og artikel 43, stk. 1,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0043/2007),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Betjeningsorganer på to- og trehjulede motordrevne køretøjer (kodificeret udgave) ***I
9k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer på to- og trehjulede motordrevne køretøjer (kodificeret udgave) (KOM(2006)0556 - C6-0323/2006 - 2006/0175(COD))
Beskyttelse af forbrugernes interesser (kodificeret udgave) ***I
8k
32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (kodificeret udgave) (KOM(2006)0692 - C6-0429/2006 - 2003/0099(COD))
Styreapparater for landbrugs eller skovbrugstraktorer (kodificeret udgave) ***I
7k
32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styreapparater for landbrugs- eller skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) (KOM(2006)0670 - C6-0404/2006 - 2006/0225(COD))
Maksimalhastighed for landbrugs- og skovbrugstraktorer (kodificeret udgave) ***I
8k
32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om konstruktivt bestemt maksimalhastighed for landbrugs- og skovbrugstraktorer samt om lad til sådanne traktorer (kodificeret udgave) (KOM(2006)0667 - C6-0385/2006 - 2006/0219(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0667),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0385/2006),
- der henviser til der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 80, artikel 51 og artikel 43, stk. 1,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0048/2007),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Landbrugs- og skovbrugstraktorer (kodificeret udgave) ***I
7k
32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) (KOM(2006)0662 - C6-0380/2006 - 2006/0221(COD))
Synsfelt og forrudeviskere for landbrugs- og skovbrugstraktorer (kodificeret udgave) ***I
7k
32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Rådets direktiv om synsfelt og forrudeviskere for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) (KOM(2006)0651 - C6-0377/2006 - 2006/0216(COD))
Minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr (kodificeret udgave) ***I
9k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (kodificeret udgave) (KOM(2006)0652 - C6-0378/2006 - 2006/0214(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0652),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 137, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0378/2006),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 80, artikel 51 og artikel 43, stk. 1,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0132/2007),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (kodificeret udgave) ***I
9k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (kodificeret udgave) (KOM(2006)0812 - C6-0504/2006 - 2006/0264(COD))
Beskyttelse af arbejdstagere mod asbest (kodificeret udgave) ***I
8k
32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (kodificeret udgave) (KOM(2006)0664 - C6-0384/2006 - 2006/0222(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0664),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 137, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0384/2006),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 80, artikel 51 og artikel 43, stk. 1,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0201/2007),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank (kodificeret udgave) *
9k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Rådets afgørelse om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til projekter uden for Fællesskabet (Central- og Østeuropa, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik) (kodificeret udgave) (KOM(2006)0419 - C6-0302/2006 - 2006/0139(CNS))
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Rådets direktiv om mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave) (KOM(2006)0669 - C6-0430/2006 - 2006/0224(CNS))
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Rådets direktiv om racerent avlskvæg (kodificeret udgave) (KOM(2006)0749 - C6-0002/2007 - 2006/0250(CNS))
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Rådets forordning om EF-varemærker (kodificeret udgave) (KOM(2006)0830 - C6-0050/2007 - 2006/0267(CNS))
Produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ (kodificeret udgave) *
8k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Rådets forordning om produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ (kodificeret udgave) (KOM(2006)0694 - C6-0436/2006 - 2006/0231(CNS))
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (kodificeret udgave)*
8k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Rådets forordning om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (kodificeret udgave) (KOM(2006)0813 - C6-0049/2007 - 2006/0265(CNS))
Gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer (kodificeret udgave) *
8k
31k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (kodificeret udgave) (KOM(2006)0605 - C6-0409/2006 - 2006/0192(CNS))
Fiskeripartnerskabsaftale EF/São Tomé og Príncipe *
17k
47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (KOM(2007)0085 - C6-0098/2007 - 2007/0034(CNS))
- der henviser til EF-traktatens artikel 37 sammenholdt med artikel 300, stk. 2,
- der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0098/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,
- der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A6-0231/2007),
1. godkender Rådets forordning som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til regeringer og parlamenter i medlemsstaterne og i Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 Betragtning 1 a (ny)
(1a)Evalueringen af den tidligere aftale afslørede problemer med kontrol og overvågning af de aktiviteter, der udføres af visse fartøjer, som fisker inden for rammerne af aftalen, især med hensyn til indberetning af aktiviteter og fangster.
Ændring 2 Artikel 3, stk. 1 a (nyt)
Kommissionen kontrollerer hvert år, at de medlemsstater, hvis fartøjer fisker inden for rammerne af protokollen, overholder deres indberetningspligt. Er dette ikke tilfældet, afslår Kommissionen anmodningerne om fiskerilicens for disse fartøjer det følgende år.
Ændring 3 Artikel 3 a (ny)
Artikel 3a
I løbet af protokollens sidste anvendelsessår og forud for indgåelsen af en ny aftale eller forlængelsen af den gældende aftale forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af den gældende aftale og dens gennemførelsesbetingelser, herunder en cost-benefit-analyse.
Ændring 4 Artikel 3 b (ny)
Artikel 3b
Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af det flerårige sektorprogram i protokollens artikel 7, stk. 2.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati (KOM(2007)0180 - C6-0128/2007 - 2007/0062(CNS))
- der henviser til forslag til Rådets forordning (KOM(2007)0180)(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2,
- der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0128/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,
- der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A6-0228/2007),
1. godkender forslag til Rådets forordning som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Kiribatis regeringer og parlamenter.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 Artikel 3 a (ny)
Artikel 3a
Kommissionen kontrollerer hvert år, at de medlemsstater, hvis fartøjer fisker inden for rammerne af protokollen, overholder indberetningspligten i artikel 3.
Ændring 2 Artikel 3 b (ny)
Artikel 3b
I løbet af protokollens sidste anvendelsesår og forud for indgåelsen af en ny aftale eller forlængelsen af den gældende aftale forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af den gældende aftale og dens gennemførelsesbetingelser.
Ændring 3 Artikel 3 c (ny)
Artikel 3c
Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af det flerårige sektorprogram i protokollens artikel 7, stk. 2.
- der henviser til anmodning af 8. november 2006 fra Mario Borghezio om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en civil retssag ved en italiensk domstol, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 16. november 2006,
- der har hørt Mario Borghezio, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,
- der henviser til artikel 9 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,
- der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0233/2007),
1. vedtager at beskytte Mario Borghezios immunitet og privilegier;
2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Italienske Republiks relevante myndigheder.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus (KOM(2005)0125 - C6-0440/2005 - 2005/0028(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0125)(1),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C6-0440/2005),
- der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget,
- der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 35,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0035/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. juni 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2007 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning nr. .../2007)
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår (KOM(2006)0684 - C6-0428/2006 - 2006/0236(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0684),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 og 133, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0428/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0157/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. juni 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning nr. .../2007)
En europæisk bredbåndspolitik
70k
96k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2007 om udformning af en europæisk bredbåndspolitik (2006/2273(INI))
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Bredbånd til hele EU" (KOM(2006)0129),
- der henviser til Digital Divide Forums rapport af 15. juli 2005 om bredbåndsadgang og offentlig støtte i områder med utilstrækkelig dækning,
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde med titlen "Gennemførelsen af den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse: Et gennemførelsesår" (KOM(2006)0816),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Højhastighedsforbindelser i Europa: den seneste udvikling i den elektroniske kommunikationssektor" (KOM(2004)0061),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om revurderingen af EU's rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (KOM(2006)0334),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)(1),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "i2010 - Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse" (KOM(2005)0229),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "i2010 - Første årsrapport om det europæiske informationssamfund" (KOM(2006)0215),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 854/2005/EF af 11. maj 2005 om et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af en sikrere brug af internettet og nye onlineteknologier(2),
- der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Retningslinjer for kriterier og gennemførelsesregler for anvendelse af strukturfondspenge til støtte for elektroniske kommunikationssektor" (SEK(2003)0895),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En markedsbaseret tilgang til frekvensforvaltning i EU" (KOM(2005)0400),
- der henviser til dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. januar 2007 i France Télécom SA mod Kommissionen (T-340/03), der fuldstændigt afviser France Télécom SA's anke over Kommissionens beslutning fra 2003 om underbudspriser på ADSL-baserede tjenester for adgang til internettet for offentligheden,
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "En fremadskuende frekvenspolitik i EU: 2. årsrapport" (KOM(2005)0411),
- der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse(3), af 1. december 2005 om europæisk lovgivning om elektronisk kommunikation i EU: Regulering og markeder, 2004(4) og af 23. juni 2005 om informationssamfundet(5),
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget og Retsudvalget (A6-0193/2007),
A. der henviser til, at udviklingen af internet og bredbånd har forvandlet den globale økonomi, integreret regioner og lande med hinanden, skabt et dynamisk paradigme, hvor de enkelte borgere uanset bopæl har fået muligheder, der aldrig før er set med hensyn til information, kommunikation, indflydelse, deltagelse, forbrug, erhvervsudøvelse og iværksætterånd,
B. der henviser til, at bredbånd vil styrke integrationen og samhørigheden i EU,
C. der henviser til, at Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed for perioden 2007-2013 prioriterer sikring af "at ikt-infrastrukturen og hertil knyttede tjenester etableres i de tilfælde, hvor markedet ikke kan tilvejebringe den, så det bliver økonomisk overkommeligt at bruge den, og så den har den kvalitet, der er nødvendig for at levere den ønskede service; det vil navnlig være tilfældet i fjerntliggende landdistrikter og i de nye medlemsstater",
D. der henviser til, at internets og bredbånds værdi stiger eksponentielt med hver nye bruger, noget, der er meget vigtigt, hvis Europa skal være et førende videnbaseret samfund; der henviser til, at frekvensreallokering giver mulighed for at inkludere dårligt dækkede områder i det digitale samfund,
E. der henviser til, at de 500 millioner borgere, som er en del af EU's indre marked, udgør en global set unik kritisk masse, som er nødvendig for udviklingen af nye innovative tjenester, hvis naturlige konsekvens er øgede muligheder i hele EU; der henviser til, at dette fremhæver den fælles europæiske fordel, der kan skabes ved at alle har bredbåndsadgang,
F. der henviser til, at Retten i Første Instans i den ovennævnte dom i sagen France Télécom SA mod Kommissionen fastholdt, at bredbåndssektorens hurtigt voksende natur ikke forhindrede anvendelse af konkurrencereglerne,
G. der henviser til, at antallet af bredbåndslinjer næsten er fordoblet og antallet af bredbåndsabonnenter næsten er firdoblet på de sidste tre år; der henviser til, at denne udvikling har været markedsstyret og forstærkes af konkurrencen, og påviser dermed vigtigheden af ikke at forvride markedet,
H. der henviser til, at medlemsstater, der oplever en forstærket konkurrence på bredbåndsmarkedet såvel som konkurrence mellem forskellige teknologier, viser en højere grad af bredbåndsdækning og -udbredelse,
I. der henviser til, at onlinetjenester, f.eks. e-forvaltning, e-sundhed, e-learning og e-udbud, kun kan blive virkelig omfattende og styrke samhørigheden, hvis de gøres bredt tilgængelige for Unionens borgere og erhvervslivet ved hjælp af bredbåndsforbindelser,
J. der henviser til, at bredbåndsinternetforbindelser kan bidrage til et mere avanceret og omfattende sundhedssystem ved hjælp af distancediagnose og distancebehandling i mindre udviklede regioner,
K. der henviser til, at bredbåndsinternetforbindelser kan bidrage til et mere avanceret og omfattende uddannelsessystem med adgang til anvendelser af fjernundervisning i regioner uden tilfredsstillende skoleinfrastruktur,
L. der henviser til, at de langsomste bredbåndsforbindelser ikke længere er tilstrækkelige til en funktionel anvendelse af mere krævende internettjenester og til videoindhold,
M. der henviser til, at den hurtige udvikling af internettjenester og -indhold skaber et behov for højhastighedsbredbåndsforbindelser,
N. der henviser til, at bredbåndsdækningen ikke har været den samme i alle medlemsstater og regioner i EU; der henviser til, at adgangen hertil fortsat er begrænset i utilgængelige områder (øsamfund og bjergegne) og landdistrikter som følge af de høje omkostninger, der er forbundet med bredbåndsnet og -tjenester; der henviser til, at den lave efterspørgsel uden for EU's storbyområder medfører færre investeringer og kan virke afskrækkende på udbydere af bredbåndstjenester, fordi der mangler forretningsmuligheder,
O. der henviser til, at der er en væsentlig forskel i bredbåndsdækningen mellem de større byer og fjerntliggende områder, og mellem de gamle og nye medlemsstater; der henviser til, at dette understreger behovet for teknologisk udvikling, for bedre adgangsmuligheder til markedet for nye operatører og for entydige strategier for, hvordan innovationshastigheden kan øges, således at det bliver lettere for landdistrikterne og for de lande, der er sakket bagud, at indhente det forsømte,
P. der henviser til, at der med henblik på at forbedre bredbåndsadgangen for socialt dårligt stillede grupper skal stilles uddannelses- og støtteforanstaltninger til rådighed for at sikre lige muligheder,
Q. der henviser til, at funktionsdygtig bredbåndsadgang er vigtig for alle Fællesskabets brugere uafhængigt af, hvor de fysisk befinder sig,
R. der henviser til, at en korrekt og rettidig gennemførelse af den nuværende lovramme er en vigtig forudsætning for et åbent, konkurrencebaseret og innovativt marked for elektroniske kommunikationstjenester; der henviser til, at procedurerne for gennemførelse af lovgivningen imidlertid varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden, hvilket resulterer i en fragmentering af det indre marked for kommunikationstjenester,
S. der henviser til, at alle skoler bør have bredbåndstilslutning med henblik på en fremtid, hvor "intet barn i EU længere er offline",
T. der henviser til, at flere hundrede megahertz frekvens vil blive frigjort ved overgangen fra analog til digital transmission, hvilket muliggør en omfordeling af frekvenser og skaber nye muligheder for fælles frekvensbånd,
Bredbåndsnettets potentiale
1. understreger de muligheder, som et indre marked med næsten 500 millioner mennesker med tilslutning til bredbånd vil afstedkomme ved at repræsentere en på verdensplan unik kritisk masse af brugere, der giver alle regioner nye muligheder, giver den enkelte bruger en værdifuld tjenesteydelse og Unionen kapacitet til at blive en førende videnbaseret økonomi på verdensplan;
2. mener, at generel adgang til bredbånd er en væsentlig forudsætning for social udvikling og forbedret offentlig service, og at de offentlige myndigheder bør gøre alt for at sikre, at alle borgere har adgang til bredbånd, således at dettes fordele udbredes til alle dele af befolkningen, navnlig i de mindre tæt befolkede områder af EU;
3. ser udvikling af bredbåndsnetværk, der muliggør pålidelig transmission med konkurrencedygtig båndbredde, som afgørende for erhvervsmæssig vækst, samfundsmæssig udvikling og forbedring af offentlige tjenesteydelser;
4. understreger, at omfanget af bredbåndsudviklingen ikke kan forudses eller planlægges, men at det kan stimuleres og understøttes af et kreativt og åbent miljø;
5. understreger, at en bredere bredbåndsdækning vil puste nyt liv i det indre marked generelt;
Forbindelser i Europa
6. understreger, at bredbåndsdækningen i landdistrikter er en afgørende faktor for alles deltagelse i vidensamfundet; påpeger endvidere, at bredbåndstjenester har samme afgørende betydning for den økonomiske udvikling af regionerne, og at der derfor skal tilvejebringes den bredest mulige dækning;
7. opfordrer medlemsstaterne til at fremme bredbåndsforbindelser på alle skoler, universiteter og uddannelsesinstitutioner i EU og indførelsen af fjernundervisning med henblik på en fremtid, hvor "intet barn i EU og ingen enkelt person, som deltager i uddannelsesprogrammer, er offline";
8. bemærker, at man i forsøget på at slå bro over den digitale kløft skal fremme en grundlæggende struktur, f.eks. adgang til computere i private husholdninger og i offentlige institutioner;
9. opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde kort over bredbåndsinfrastrukturen med henblik på en mere præcis angivelse af bredbåndsdækningen;
Innovationens nøglerolle
10. mener, at nøglen til at give hele EU bredbånd er innovativ teknologi, dvs. teknologi, som gør det muligt at udvikle højkapacitetsbredbåndsforbindelser, og peger på det faktum, at ny teknologi har gjort det muligt for underprivilegerede regioner at springe over mange udviklingsfaser;
11. påpeger, at udvikling af de konkurrencemæssige fordele og løsning af de alvorlige problemer for landområder, tyndt befolkede og utilgængelige områder (øsamfund, bjergegne og andre), afhænger af innovative måder at bruge informations- og kommunikationsteknologi på;
12. understreger, at ny teknologi af natur er mere vidtrækkende og omfattende, og dermed gør den mere avancerede tjenester mulige; understreger desuden, at bredbåndstjenester vil hjælpe regionerne, især de underprivilegerede regioner, til at tiltrække virksomheder, fremme distancearbejde, tilbyde nye medicinske diagnose- og sundhedstjenester samt til at opnå forbedrede uddannelsesstandarder og offentlige tjenester;
13. mener, at ny teknologi tilbyder interessante og billige løsninger for fjerntliggende, utilgængelige områder og landområder, da trådløse forbindelser, og mobil- og satellitkommunikation kan levere bredbånd til områder, der traditionelt set er forment adgang til fastnettelefoni; bemærker, at disse nye teknologier skal tages i betragtning ved allokeringen af radiofrekvenser;
14. understreger, at der på alle niveauer bør tilskyndes til udvikling af innovative teknologier, og at det kræver en stor indsats at fremme markedsadgangen og sikre fair konkurrence på markedet;
15. mener, at det er vigtigt at mobilisere ikt-forskning og ikt-partnerskaber mellem universiteterne, de lokale myndigheder og erhvervslivet;
16. opfordrer Kommissionen til at betragte bredbånd og især mobile bredbåndsløsninger som vigtige inden for arbejdsprogrammerne til rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (RP7);
17. tilskynder Kommissionen til aktivt at søge betydelige synergieffekter mellem dens egne sektorprogrammer, såsom RP7 og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, herunder også bedre koordinering med internationale programmer og midler under struktur- og landdistriktudviklingsfondene til udvikling af bredbånd;
18. understreger, at set i sammenhæng med den ekstremt hurtige udvikling af de nye medier er bredbåndsforbindelsen den eneste teknisk pålidelige adgang til udbuddet af medier som f.eks. internet-tv og -telefoni, og at den således kan forhindre, at befolkningen i landdistrikterne afskæres fra livet i byerne, hvor bredbånd er tilgængeligt;
19. anerkender, at nogle mennesker kun har adgang til lavhastigheds- og lavkapacitetsbredbånd; mener ikke, at disse forbindelser skal betragtes som en passende erstatning for nyere højhastighedsforbindelser; insisterer på, at intet geografisk område eller socioøkonomisk gruppe bør nægtes investering i nyere og hurtigere teknologi, blot fordi der allerede er adgang til en lavkvalitetsforbindelse;
20. bemærker, at nye trådløse platforme egner sig godt til at sikre bredbåndsadgang i landdistrikter; understreger vigtigheden af teknologineutralitet i allokeringen af frekvenser; erindrer om, at Kommissionen har lagt op til en mere aktiv frekvenspolitik, som det støttede i sin beslutning af 14. februar 2007 om en europæisk frekvenspolitik(6);
21. opfordrer Fællesskabets institutioner til at arbejde tættere sammen om styringen af radiospektrum med henblik på at fremme spektrumanvendelsen i forbindelse med en lang række trådløse og mobile teknologier (jordbaserede net og satellitnet);
22. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at allokere tilstrækkeligt spektrum til bredbåndsteknologier;
Effekten af indhold
23. understreger, at digitale færdigheder er et uundværligt grundlag for udnyttelse af de muligheder bredbånd tilbyder og peger på det offentlige uddannelsessystems ansvar i denne forbindelse; understreger endvidere behovet for at forbedre ikt-adgangen for så mange unionsborgere som muligt og for at forbedre deres ikt-færdigheder
24. opfordrer til forbrugerorienterede foranstaltninger på videreuddannelsesområdet og mobiliseringen af tekniske ressourcer i informationsteknologisektoren; plæderer for finansielle og skattemæssige incitamenter i forbindelse med sådanne foranstaltninger;
25. mener, at investering i applikationer inden for e-sundhed, e-forvaltning og e-learning vil kunne spille en væsentlig rolle med hensyn til at øge efterspørgslen efter bredbånd, og således skabe den kritiske masse, der er nødvendig for at udvikle større markeder i disse områder;
26. mener, at fremme af bredbåndsforbedret programmel og tjenester fra de offentlige myndigheder i samarbejde med virksomheder kan bidrage til effektiv levering af offentlige ydelser og på samme tid give incitament til tilvejebringelse af bredbåndsadgang, der vil hjælpe med til at stimulere udbuddet;
27. fremhæver offentlige myndigheders muligheder for at gøre brug af prækommercielle indkøb for at stimulere en innovativ levering af tjenester på bredbåndsnet; bemærker, at de også kan koordinere efterspørgselen på tværs af samfund og tjenesteudbydere for at sikre den kritiske masse, der er nødvendig for at kunne understøtte nye netværksinvesteringer; opfordrer Kommissionen til at fremme kendskabet til og brugen af disse værktøjer;
28. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere internetløsninger og -teknologier, der er baseret på bredbånd, i datamatiseringen af den offentlige administration, uddannelsessektoren og de små og mellemstore virksomheder (såsom Application Service Provider og Terminal-Server);
29. fastslår, at et sæt centrale europæiske elektroniske tjenester kan betyde yderligere integration og styrke samhørighed såvel som skabe et indre elektronisk marked ved brug af bredbånd; tilskynder til, at dette område gøres til en særlig prioritet, hvortil strukturfonds- og landbrugsfondspenge kan bruges; understreger desuden den rolle, som sådanne udviklingsfonde spiller med hensyn til at støtte regioner i denne sammenhæng;
30. tilskynder fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne til at opfylde målet fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2003 om at sikre, at unionsborgere tilbydes relevante offentlige bredbåndstjenester;
31. mener, at det er meget vigtigt for mennesker at få sikkerhed for den bredest mulige adgang til højkvalitetsindhold og -tjenester overalt under anvendelse af teknologi efter deres eget valg og understreger behovet for at få adgang til netværk og for transmissionsnet, der er åbne for forskellige operatører;
32. opfordrer Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne til at fremme tilgængeligheden af onlineindhold, især ved at fokusere på beskyttelsen heraf i det digitale miljø;
Markedsdynamik
33. erklærer, at den hurtige spredning af bredbånd er meget vigtig for udviklingen af produktivitet i EU og konkurrenceevne og for etableringen af nye og små virksomheder, der kan være ledende inden for forskellige sektorer, for eksempel serviceydelser inden for sundhed, produktion og finansielle tjenester;
34. mener, at private investeringer er essentielle for at opnå en bredere bredbåndsdækning og forsyning af hele EU-området; understreger, at private investorer skal have mulighed for at refinansiere deres investeringer, hvis den konkurrencemæssige dynamik skal stimuleres yderligere, og hvis der skal kunne tilbydes bedre tjenester, mere innovation og større valgmulighed for forbrugerne;
35. understreger vigtigheden af erhvervsstyrede, åbne interoperable standarder på teknisk, juridisk og semantisk niveau for at gøre stordriftsfordele mulige, sikre ikke-diskriminerende åben adgang til informationssamfundet og fremme hurtig spredning af teknologi;
36. opfordrer indtrængende Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne til at arbejde sammen med industrien og tage fat på problemer (f.eks. mikrobetalinger, sikkerhed og tillid, interoperabilitet og forvaltning af digitale rettigheder), som hæmmer udviklingen af nye forretningsmodeller på bredbåndsområdet;
En opmuntrende og klar ramme
37. understreger, at fællesskabetsinstitutionernes og medlemsstaternes rolle er at skabe et støttende miljø til innovationsudvikling og til indførelsen af ny teknologi ved at opstille rammebestemmelser, der opfordrer til konkurrence og private investeringer, og at bruge relevante fonde til at øge efterspørgslen efter bredbåndstjenester, og hvor dette er berettiget, at støtte den nødvendige infrastruktur;
38. bemærker, at offentlige myndigheder spiller en vigtig rolle i arbejdet for at stimulere udbredelsen af bredbåndsnet og at de bør overveje foranstaltninger for at stimulere efterspørgslen og investering i fast infrastruktur; opfordrer til, at der fastlægges en klar ramme for investering i infrastruktur, som ikke har markedsforvridende virkning eller fungerer på illoyale vilkår i forhold til private virksomheder; roser Kommissionen for at have præciseret bestemmelserne om statsstøtte til offentlige myndigheders deltagelse i programmer til udvikling af bredbånd;
39. understreger, at medlemsstaternes primære opgave med hensyn til at fremme bredbånd er at skabe et klima, hvor der hersker retlig sikkerhed, og som tilskynder til konkurrence og stimulerer investeringerne, og at der med henblik herpå skal ske en effektiv gennemførelse af Fællesskabets rammebestemmelser for elektronisk kommunikation; understreger vigtigheden af at sikre konkurrenceprægede markedsbetingelser og behovet for, at samtlige medlemsstater gennemfører rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, samt af at sikre, at tilsynsmyndigheder er effektive, uafhængige og har de rette ressourcer;
Konkurrenceregler og forbrugerbeskyttelse
40. understreger markedets vigtige rolle i forbindelse med udvidelse og udvikling af innovative tjenester; understreger imidlertid, at det er af afgørende betydning, at de nationale tilsynsmyndigheder, konkurrencemyndigheder og nationale og lokale regeringer samtidigt prioriterer fremme af en mere intensiv konkurrence og investering i bredbåndsmarkeder og indfører sanktioner i tilfælde af misbrug af dominerende stillinger og karteldannelser samt reducerer hindringerne for adgang, således at markedet kan levere innovation;
41. noterer sig den øgede konkurrence på det europæiske bredbåndsmarked; minder om, at sektorreguleringen af ikt-industrien fra begyndelsen var tænkt som en overgangsløsning med henblik på åbning af markederne, og at det på mellemlang sigt er nødvendigt at gå over til kun at anvende de almindelige konkurrenceregler;
42. understreger, at den kommende revision af lovgivningsrammen skal stile mod åben adgang og loyal konkurrence for alle operatører;
43. påpeger, at der med henblik på at opnå en hurtigere bredbåndsdækning i landdistrikterne fra infrastrukturforvalternes side ikke skal pålægges frivillige infrastrukturnetværk nogen unødige restriktioner; understreger, at sådanne ordninger mellem infrastrukturforvaltere er et effektivt værktøj til at opnå en bredere bredbåndsdækning i regioner, som mangler den nødvendige infrastruktur til bredbåndstransmission, og hvor den fremtidige efterspørgsel ikke vil kunne opretholde flere netværk;
44. understreger behovet for at opbygge bredbåndsinfrastruktur på lokalt plan i overensstemmelse med princippet om offentlig-privat partnerskab og under hensyntagen til lige adgang;
45. understreger, at konkurrence og effektive og hensigtsmæssige bestemmelser med henblik på en åbning af bredbåndsmarkedet giver den bedste stimulering af bredbåndsdækningen, dvs. udrulning, hastighed og udbud af forskellige tjenester;
46. understreger behovet for teknologisk neutralitet kombineret med at undgå fragmentering og hensyntagen til den teknologiske udvikling og brugernes behov, noget, der vil udfordre de europæiske lovgivere til at åbne for nye løsninger og stadig skabe stabile forhåndsbetingelser på samme tid;
47. understreger, at den funktionelle adskillelse af markedsaktørernes adgangsnetværk fra deres driftsaktiviteter kan få positive virkninger og sikre lige og fair behandling af alle operatører;
48. opfordrer Kommissionen til i den kommende grønbog om forsyningspligtydelser at undersøge tilgængeligheden af internettjenester til rimelige og overkommelige priser til alle borgere i hele EU, herunder også til lavindkomstgrupper, dem, der lever i landdistrikter og i udgiftstunge områder og at undersøge, om der er et behov for at ændre de gældende krav med hensyn til forsyningspligtydelser; forventer endvidere, at grønbogen behandler forbrugernes interesse i sikker og pålidelig anvendelse af bredbånd;
Offentlig finansiering i det omfang, det er nødvendigt
49. understreger, at offentlig finansiering kun skal anvendes i tilfælde, hvor udrulningen af bredbåndsinfrastruktur ikke er økonomisk levedygtig for private virksomheder, og at dette ikke skal tjene til at kopiere eksisterende infrastruktur, som kan levere bredbåndstjenester;
50. understreger, at medlemsstaternes og Fællesskabets offentlige finansiering bør være konkurrenceneutral og bidrage til kommercielt bæredygtige investeringer; understreger at offentlige indkøbskontrakter bør tildeles ved åbne, gennemskuelige, konkurrenceprægede og ikke-diskriminerende udbudsprocedurer;
51. understreger, at der skal være lige adgang til den offentligt finansierede infrastruktur, og at bestemte udbydere ikke skal favoriseres;
52. mener, at medlemsstaterne og især deres regioner og kommuner som supplement til markedskræfterne kan komme med incitamenter for at styrke bredbåndsmarkedet i dårligt stillede regioner; lægger vægt på den rolle, struktur- og landdistriktudviklingsfondene bør spille i forbindelse med at støtte regionerne i deres bestræbelser på at styrke efterspørgslen i informationssamfundet;
53. anfører, at offentligt finansierede investeringer i bredbåndsinfrastruktur skal være mulige inden for rammerne af Fællesskabets konkurrenceregler;
54. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle udbydere får lige adgang til bredbåndsnet, der er finansieret med støtte fra strukturfondene og fonden for udvikling af landdistrikter; mener desuden, at nationale tilsynsmyndigheder skal have beføjelse til at indføre krav til åbenhed og bemyndigelse til at håndhæve disse krav;
55. understreger vigtigheden af at kombinere regional udvikling med en europæisk bredbåndspolitik, som også omfatter brugen af regionale og landbrugsfonde til udvikling af mobile bredbåndsløsninger, eller opbygningen af den nødvendige infrastruktur;
56. opfordrer Kommissionen til fortsat at udvikle og revidere retningslinjer for brugen af struktur- og landbrugsfonde til at fremme bredsbåndsdækningen og -anvendelsen samt til at udstikke mere præcise retningslinjer vedrørende anvendelse af strukturfondene til spredning af bredbåndstjenester, hvor disse tjenester allerede udbydes delvist;
57. opfordrer Kommissionen til at yde vejledning i og formidling af god praksis vedrørende overholdelsen af statsstøtteregler i forbindelse med offentlig finansieret støtte til bredbåndsprojekter;
58. opfordrer Kommissionen til at tillade, at fællessskabsmidler også kan bruges til opgradering eller udskiftning af bredbåndsnet, der giver forbindelser med utilstrækkelig funktionalitet;
59. tilskynder Kommissionen til at komme med tilstrækkelige oplysninger og statistikker og til at vurdere struktur- og landdistriktsudviklingsfondenes påvirkning af spredningen af bredbånd i støttede regioner og fremme udvekslingen af bedste praksis mellem EU's regioner;
60. tilskynder Kommissionen til nøje at undersøge, om lovgivningsrammen gennemføres i fuldt omfang, og om reglerne for statsstøtte anvendes i de tilfælde, hvor struktur- og landbrugsfondene anvendes til bredbåndsinvesteringer, og sikre, at fællesskabsstøtte anvendes til at forbedre ikt-gennemslagskraften i hele Unionen, uden at specifikke aktører eller teknologiske løsninger - men blot de mest effektive - foretrækkes; bemærker endvidere, at en sådan udnyttelse af fællesskabsmidler kun bør tillades i områder med utilstrækkelig dækning, og hvor det er klart, at der ikke er andre kilder til investeringer i bredbåndsinfrastruktur; understreger, at alle afgørelser bør være gennemskuelige og offentliggøres på nationale og EU-websteder med tilknytning til konkurrencemyndighederne;
61. mener, at offentlig indgriben i form af lån og tilskud, der ofte gennemføres gennem offentlig-private partnerskaber, bør udvikles yderligere i områder med utilstrækkelig dækning;
62. fremhæver atter, at offentlig støtte til bredbåndsinfrastruktur skal overholde princippet om "teknologineutralitet" og ikke på forhånd favorisere en bestemt teknologi eller begrænse regionernes teknologiske valg, mens den på samme tid skal forhindre splittelse af den tekniske infrastruktur, tage hensyn til den teknologiske udvikling, brugernes fremtidige behov og fremme opbygningen af højkapacitetsbredbåndsforbindelser;
o o o
63. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side(1), som trådte i kraft den 1. december 1997 og udløber i 2007,
- der henviser til protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union(2),
- der henviser til protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union(3),
- der henviser til EU's og Ruslands mål som fastsat i den fælleserklæring, der blev offentliggjort efter topmødet i St. Petersborg den 31. maj 2003, om oprettelse af et fælles økonomisk rum, et fælles rum med frihed, sikkerhed og retfærdighed, et rum med samarbejde om ekstern sikkerhed og et rum for forskning og uddannelse, herunder kulturelle aspekter,
- der henviser til den køreplan for det fælles økonomiske rum (CES), som senere blev offentliggjort, og som vedtoges under topmødet mellem EU og Rusland i Moskva den 10. maj 2005,
- der henviser til den aftale, der blev undertegnet den 21. maj 2004 mellem EU og Rusland, hvorved de bilaterale forhandlinger om adgang til markedet med henblik på Den Russiske Føderations medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO) blev afsluttet,
- der henviser til meddelelse af 10. januar 2007 fra Kommissionen til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),
- der henviser til forslag til afgørelse truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet om underskrivelse og foreløbig anvendelse af en aftale i form af brevveksling om "Aftalte principper for modernisering af det eksisterende system for udnyttelse af de transsibiriske ruter" mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side (KOM(2007)0055),
- der henviser til det europæiske energicharter af 17. december 1991 og den efterfølgende traktat om energicharteret, der blev undertegnet den 17. december 1994(4), og som trådte i kraft i april 1998,
- der henviser til Europarådets vedtægt, der blev undertegnet i London den 5. maj 1949,
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. juni 2006(5),
- der henviser til resultatet af det 18. topmøde mellem EU og Rusland, der fandt sted i Helsinki den 24. november 2006,
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 8.-9. marts 2007,
- der henviser til forståelsesmemorandummet mellem Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRB) og Kommissionen, der blev undertegnet den 15. december 2006,
- der henviser til rundbordssamtalerne mellem EU-forretningsfolk og russiske forretningsfolk, som blev godkendt under topmødet mellem EU og Rusland i juli 1997,
- der henviser til energidialogen mellem EU og Rusland, der blev indledt i Paris den 30. oktober 2000 under det sjette topmøde mellem EU og Rusland,
- der henviser til topmødet mellem EU og Rusland, der fandt sted den 18. maj 2007 i Samara i Rusland,
- der henviser til sin beslutning af 16. november 2006 om en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension(6),
- der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed(7),
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0206/2007),
A. der henviser til, at Den Russiske Føderation er medlem af Europarådet og således har forpligtet sig til at overholde Europarådets mål, som navnlig er at fremme demokratiet og respekten for menneskerettighederne og konsolidere den demokratiske stabilitet i Europa ved at understøtte politiske, juridiske og forfatningsmæssige reformer på nationalt, regionalt og lokalt plan,
B. der henviser til, at de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Den Russiske Føderation bør hvile på principperne om gensidighed, bæredygtighed, gennemsigtighed, forudsigelighed, troværdighed, ikke-forskelsbehandling og god regeringsførelse,
C. der henviser til, at Rusland har undertegnet, men endnu ikke ratificeret traktaten om erklæringen om energichartret, som udgør en generel international juridisk ramme for handel, investeringsbeskyttelse, transit, energieffektivitet og konfliktløsning inden for energisektoren,
D. der henviser til, at EU-medlemsstaterne i fællesskab skal finde frem til en fælles sammenhængende holdning vedrørende EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Rusland, inden forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale indledes,
E. der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Rusland har et enormt økonomiske potentiale, og at begge parter ville drage fordel af øget økonomisk integration og gode naboforbindelser; der endvidere henviser til, at samarbejdet mellem EU og Rusland er altafgørende for at sikre stabilitet i alle områder af gensidig og overlappende interesse,
F. der henviser til, at den samlede handel mellem EU og Rusland beløb sig til mere end 166 mia. euro i 2005, idet Ruslands handelsoverskud udgjorde ca. 8 % af landets BNP, dvs. ca. 50 mia. euro; der endvidere henviser til, at Rusland er EU's tredje vigtigste handelspartner og tegner sig for 7,3 % af EU's handel, og at EU er Ruslands vigtigste handelspartner med en andel på 52,9 % af Ruslands handel,
G. der henviser til, at de samlede udenlandske direkte investeringer (FDI) i Rusland i 2006 anslås til 31 mia. USD sammenlignet med 14,6 mia. USD i 2005; der endvidere henviser til, at EU's udenlandske direkte investeringer i Rusland er blevet mere end fordoblet fra 2,5 mia. euro i 2002 til 6,4 mia. euro i 2004, hvilket gør EU til den største investor i Rusland,
H. der henviser til, at udenlandske firmaer inden for særlige områder, som f.eks. engroshandel og detailhandel, som i 2005 udgjorde 38,2 % af de samlede udenlandske direkte investeringer i Rusland, har oplevet en indtægtsstigning, som skyldes den stærke stigning i hjemmemarkedsforbruget i Rusland,
I. der henviser til, at 1990'erne var præget af hyperinflation og en devaluering af rublen på 75 % i august 1998, hvilket næsten fik Den Russiske Føderation til at gå fallit,
J. der henviser til, at de russiske valutamyndigheder siden 2005 har baseret rublen på en kurv af valutaer, hvor euroen udgør en stigende andel (40 % i midten af 2006, sandsynligvis 52 % ved udgangen af 2007), og at de for øjeblikket har reserver på mere end 100 mia. EUR,
K. der henviser til, at Ruslands økonomiske opsving har gjort det muligt for landet ikke alene at tilbagebetale al sin gæld til Den Internationale Valutafond (IMF) og Paris-klubben, men også at opbygge reserver, som siden 2004 er vokset til over 100 mia. USD,
L. der henviser til, at de udenlandske investeringer på energiområdet er faldet fra 85 % af de samlede investeringer i 1996 til kun 60 % af de samlede investeringer,
M. der henviser til, at produktion og transit af energi i Sortehavsområdet er af strategisk betydning, for så vidt angår energiforsyningen til EU, og at energiområdet er et af de vigtigste samarbejdsområder inden for Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet (BSEC), som Rusland er et af de stiftende medlemmer af,
N. der henviser til, at EU i gennemsnit dækker sit energibehov med omkring 28 % ved import fra Den Russiske Føderation, hvor nogle medlemsstater importerer op til 100 % af deres gas fra Rusland; der henviser til, at energihandelen udgør ca. 65 % af EU's import fra Rusland,
O. der henviser til, at Den Europæiske Union er det område, som har registreret de fleste rettigheder med hensyn til intellektuel ejendomsret i Rusland med 37 % af patentanmeldelserne og 41 % af varemærkerne,
P. der henviser til, at Den Russiske Føderation, som allerede har indgået en bilateral WTO-aftale om adgang til det amerikanske marked, der blev undertegnet den 19. november 2006, endnu mangler at indgå endelige aftaler med Vietnam, Cambodja og Georgien og afslutte de multilaterale forhandlinger for at opfylde alle de nødvendige forhåndsbetingelser for medlemskab af WTO,
Q. der henviser til, at Den Russiske Føderation skal afslutte de multilaterale forhandlinger om medlemskab af WTO,
R. der henviser til, at aftalen mellem EF og Rusland om moderniseringen af det eksisterende system til udnyttelse af de transsibiriske ruter har løst spørgsmålet om betaling for overflyvning af Sibirien, hvilket Den Russiske Føderation havde opkrævet hos EU-luftfartsselskaber for overflyvning af russisk territorium; der endvidere henviser til, at aftalen vil styrke samarbejdet inden for transportområdet som et led i det fælles økonomiske rum EU-Rusland,
Generelle bemærkninger
1. minder om, at Rusland og EU's medlemsstater er medlemmer af Europarådet; støtter udviklingen af den politiske pluralisme i Rusland og mener, at menneskerettighedssituationen i Rusland bør være en integreret del af den politiske dagsorden for EU og Rusland;
2. understreger, at forbindelserne mellem EU og Rusland er nået til et afgørende punkt; opfordrer derfor til et konstruktivt og resultatorienteret engagement mellem EU og Rusland, men ikke for enhver pris; påpeger, at Den Europæiske Union ikke kun har økonomiske og handelsmæssige interesser og en forpligtelse med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet til fælles med Rusland men også en målsætning om at samarbejde på den internationale scene og i det fælles grænseområde; beklager imidlertid, at EU og Rusland ikke har haft held til at overvinde manglen på gensidig tillid;
3. mener, at Ruslands og EU-medlemsstaternes medlemskab af Europarådet underbygger deres fælles værdier og forpligtelse med hensyn til deres mål som fastlagt i Europarådets vedtægt og konventioner, dvs. at udvide og beskytte menneskerettighederne, fremme demokrati og håndhæve retsstatsprincippet i hele Europa; tilskynder både medlemsstaterne og Rusland til at deltage aktivt i Europarådet, da det er en platform for den praktiske gennemførelse af disse mål; noterer sig det store antal sager, som er blevet anlagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod Rusland; understreger sidstnævntes rolle i forbindelse med håndhævelsen af de pligter, som påhviler Europarådets medlemsstater;
4. gør opmærksom på, at Den Russiske Føderation i det store og hele har skabt et positivt makroøkonomisk miljø, som har bidraget til en imponerende økonomisk vækst efter krisen i 1998; minder om, at denne vækst navnlig skyldes den kraftige stigning i energipriserne på verdensmarkedet;
5. anerkender de økonomiske og andre relevante politiske reformer inden for områderne skat og afgifter, skatteføderalisme, offentlig forvaltning og regulering af det finansielle system, som er blevet indført i Rusland i de seneste år; er ikke desto mindre overbevist om, at det er nødvendigt med yderligere strukturreformer, navnlig inden for sundheds-, uddannelses-, gas- og banksektoren og mere generelt for at sikre håndhævelse af retsstatsprincippet, og opfordrer Den Russiske Føderation til at følge op på sine reformer, som både gavner russere og europæere og giver mulighed for at styrke Den Russiske Føderations tiltrækningskraft i internationale og navnlig europæiske investorers øjne, hvilket således har omfattende følger for den økonomiske vækst og samtidig giver Den Russiske Føderation mulighed for at drage fordel af udenlandsk knowhow; understreger, at der bør gennemføres yderligere retsreformer i overensstemmelse med de internationale normer;
6. mener, at et effektivt og omfattende økonomisk samarbejde mellem Rusland og EU skal baseres på høje normer for demokrati og en åben markedsøkonomis principper, og opfordrer Rusland til at fortsætte markedsreformerne, til at undlade at politisere økonomien og til at respektere de offentlige og private institutioners uafhængighed;
7. gentager, at det er vigtigt med en solid og effektiv anvendelse af lovgivningen og de gældende bestemmelser; er foruroliget over den manglende forudsigelighed i forbindelse med myndighedernes, herunder domstolenes, anvendelse af gældende bestemmelser, og den manglende håndhævelse af retsafgørelser; opfordrer de russiske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at rette op på denne situation;
8. opfordrer Rusland til at yde en mere aktiv indsats for at bekæmpe korruption, og især lægge vægt på at bekæmpe årsagerne til dette fænomen;
9. er overbevist om, at der bør udvikles harmoniserede og kompatible normer, forskrifter og procedurer for konformitetsvurdering, hvor det er hensigtsmæssigt;
10. opfordrer Den Russiske Føderation til at sikre en effektiv iværksættelse af Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner og træffe alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at bekæmpe social dumping; opfordrer Den Russiske Føderation til at gøre det samme, for så vidt angår overholdelse af Kyoto-protokollen, for at bekæmpe enhver form for miljømæssig dumping;
11. glæder sig over aftalen, der blev undertegnet i Sochi under topmødet mellem EU og Rusland den 25. maj 2006, om forenkling af udstedelse af visum til såvel russiske statsborgere som unionsborgere og forenklede procedurer for visse erhvervsfolk, f.eks. forretningsmænd, ved gentagen indrejse, hvilket bidrager til en forenkling af kontakterne og til en forbedring af handelsforbindelserne;
12. understreger, at tættere økonomiske kontakter vil gøre det nødvendigt med en mere ambitiøs forenkling af visumudstedelsen, der også omfatter almindelige bona fide-rejsende, der ikke tilhører forudbestemte kategorier, og liberalisering på lang sigt;
Reguleringsramme - samarbejdsramme
13. understreger, at det også er vigtigt for EU, at Rusland tiltræder WTO og involveres i frihandel samt forpligter sig til at overholde EU's regler, og er overbevist om, at WTO-medlemskabet vil være et vigtigt signal for udenlandske og russiske investorer, fremme den økonomiske vækst i Rusland og øge samhandlen med EU; opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til ikke kun at arbejde hen imod indgåelsen af de endnu ikke vedtagne bilaterale WTO-aftaler om adgang til markedet men også at efterkomme og udføre sine forpligtelser i henhold til de aftaler, som den allerede har indgået, som f.eks. aftalen med EF;
14. opfordrer Den Russiske Føderation til i forbindelse med sit fremtidige WTO-medlemskab at løse problemerne med afgifterne på eksport af træ til de skandinaviske lande, fjerne den nuværende skævhed mellem Ruslands interne afgifter og verdensmarkedspriserne og ligeledes løse problemerne med jernbanetakster, der fastsættes på grundlag af destination, navnlig for de baltiske lande, og som anses for at være diskriminerende;
15. mener, at WTO-medlemskabet bør føre til stærkere økonomisk integration mellem EU og Rusland som et led i det fælles økonomiske rum; opfordrer Kommissionen til at overveje at indlede forhandlinger om en eventuel frihandelsaftale (FTA) i tilknytning til Ruslands medlemskab af WTO;
16. understreger behovet for en konstruktiv dialog mellem EU og Rusland og gentager, at det er vigtigt at etablere et fælles økonomisk rum og udbygge de målsætninger yderligere, der er opnået enighed om i køreplanen for det fælles økonomiske rum, især hvad angår oprettelsen af et åbent og integreret marked mellem EU og Rusland;
17. er af den opfattelse, at fremskridt i gennemførelse af køreplanen bør ske sideløbende med forhandlinger om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at koncentrere deres indsats om at indlede forhandlinger om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale; kræver, at det informeres hurtigt og formelt om ethvert fremskridt i denne henseende;
18. mener, at EU, hvis forhandlingerne med Rusland om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale ikke munder ud i konkrete resultater, bør anvende en anden tilgang baseret på en genoptagelse af det igangværende arbejde med køreplanen, som allerede er vedtaget inden for rammerne af de fire fælles rum, og på en definition af fælles retningslinjer for det politiske samarbejde;
19. understreger, at fremskridt i forbindelse med et fælles rum med frihed, sikkerhed og retfærdighed, et fælles rum med samarbejde om ekstern sikkerhed og et fælles rum for forskning og uddannelse, herunder en interkulturel dialog og samarbejde, har betydelige socio-økonomiske følger og mindsker risikoen for interne konflikter; understreger, at det er nødvendigt, at den russiske regering øger sin indsats på dette område;
20. mener, at Den Russiske Føderations politik, for så vidt angår beskyttelse af udenlandske investeringer, skal udvikles yderligere ved at tilpasse den til de af OECD godkendte internationale normer, hvilket ville give Den Europæiske Union mulighed for at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af aftaler om beskyttelse og fremme af investeringer;
Handel, adgang til markedet og investeringer
21. understreger betydningen af, at investeringsklimaet i Rusland forbedres; mener, at dette kun kan opnås ved at fremme ikke-diskriminerende, gennemsigtige og forudsigelige rammebetingelser for virksomheder, som er forankret i stærke demokratiske værdier; understreger desuden, at det er nødvendigt med afbureaukratisering og fremme af investeringer i begge retninger;
22. noterer sig det lovforslag, som for kort tid siden blev forelagt i Den Russiske Føderation, og som gør det muligt for regeringen at forkaste udenlandske tilbud om køb af aktiemajoriteter i russiske virksomheder, hvorved man forbyder udenlandsk deltagelse på mere end 49 % i virksomheder, der er aktive inden for 39 strategisk vigtige sektorer; sætter spørgsmålstegn ved lovforslaget såvel som valget og det voksende antal af erhvervssektorer, der er blevet klassificeret som strategisk vigtige og af grundlæggende betydning for den nationale sikkerhed; mener, at dette ikke er et skridt i retning af en forbedring af investeringsklimaet, og at det rejser principielle spørgsmål om statens rolle i en markedsøkonomi og konkurrencen inden for økonomiens nøglesektorer;
23. understreger, at etableringen og driften af virksomheder bør fremmes på gensidigt grundlag; bemærker, at EU er åben for investeringer fra Rusland, hvilket tydeliggøres af de russiske virksomheders øgede tilstedeværelse i EU, især inden for energi- og stålsektorerne; anmoder derfor om, at de udenlandske selskaber, der driver virksomhed inden for naturressourcesektorerne i Rusland, får samme grad af adgang som de russiske virksomheder;
24. gør opmærksom på, at statshandel fortsat bidrager til fremgang inden for visse økonomiske sektorer i Rusland;
25. noterer sig oprettelsen af de såkaldte særlige økonomiske zoner, som tilbyder specielle investeringsincitamenter, herunder inden for produktionskapaciteter, hvilket er en udvikling, som kunne vise sig at være til fordel for det europæiske erhvervsliv; opfordrer Den Russiske Føderation til at sikre ordentlige arbejdsvilkår og respekt for arbejdstagernes fagforeningsrettigheder i disse zoner; anmoder om fuld respekt for og uafhængig kontrol af menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige normer i disse særlige økonomiske zoner;
26. anerkender de fremskidt, som er sket med hensyn til opkrævning af toldafgifter; opfordrer indtrængende den russiske regering til yderligere at stramme, standardisere og automatisere sine toldprocedurer og at opkræve toldafgifter uden at forsinke strømmen af varer;
27. understreger, at Ruslands tiltrædelse af WTO ikke må bevirke højere importafgifter og øget protektionisme set i forhold til årene forud for tiltrædelsen;
28. bemærker, at Kommissionen har anvendt anti-dumpingforanstaltninger i forbindelse med russisk eksport af ammoniumnitrat, kaliumklorid, en række stålprodukter, silikone og ureaprodukter; opfordrer indtrængende de russiske virksomheder til at eksportere til EU på rimelige handelsvilkår og give fællesskabseksperter, der undersøger tilfælde af dumping, de nødvendige oplysninger med henblik på at gøre det muligt for EU's kompetente myndigheder hurtigt at bringe de anti-dumpingforanstaltninger, der har fundet anvendelse, til ophør;
29. tager de russiske anti-dumpingafgifter, som er blevet pålagt eksport fra EU, især på stålprodukter, til efterretning; er af den opfattelse, at en løsning af disse konflikter bør prioriteres;
30. noterer sig med beklagelse, at Rusland anvender handelspolitiske instrumenter til udenrigspolitiske formål i modstrid med WTO's bestemmelser;
31. henleder opmærksomheden på det ubegrundede forbud, der allerede har fundet anvendelse i to år, mod import af kød fra Polen, og henstiller, at dette problem, som er uforeneligt med WTO's bestemmelser, løses hurtigst muligt;
Intellektuel ejendomsret
32. understreger, at det er nødvendigt at foretage forbedringer i lovgivningen og håndhævelsen af lovene, for så vidt angår beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret med henblik på at øge konkurrenceevnen og gøre investeringsklimaet mere attraktivt, ved at de lovgivningsmæssige systemer tilnærmes de højeste internationale standarder og normer; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til forud for Den Russiske Føderations medlemskab af WTO at tilpasse den russiske civilrets afsnit IV om intellektuel ejendomsret til WTO's bestemmelser og de internationale aftaler, især aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), og sikre en fuldstændig gennemførelse af denne lovgivning med henblik på en effektiv bekæmpelse af efterligninger og piratkopiering;
33. understreger, at det er nødvendigt at tilpasse det nuværende retsvæsen, således at de intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes effektivt, og give garanti for hurtigere retsforfølgningsprocedurer; bemærker, at der er sket en stigning i antallet af retssager, som europæiske virksomheder har vundet, men er dybt foruroliget over den manglende håndhævelse af retsafgørelserne;
34. er dybt foruroliget over det problem, som specielt vedrører produktion og salg af efterlignede produkter, især lægemidler, da dette ikke kun skader de retmæssige producenter men også udgør en trussel mod folkesundheden;
35. opfordrer de russiske myndigheder til at træffe alle nødvendige og effektive foranstaltninger til at afsløre kilderne til illegale aktiviteter og sætte produktionsanlæg eller internet-baserede operatører ud af drift; gør opmærksom på, at disse foranstaltninger for produktionsanlægs vedkommende bør omfatte gentagne og uanmeldte inspektioner af kendte anlæg i samarbejde med rettighedsindehaverne samt en styrkelse af licenstildelingssystemet med hensyn til visuelt støttede produktionsanlæg; understreger, at disse foranstaltninger for internet-baserede operatørers vedkommende bør dække vedtagelse af lovgivningsmæssige ændringer, som bevirker, at de kollektive forvaltningsselskaber kun kan handle på vegne af de rettighedsindehavere, som udtrykkeligt tillader denne handling, samt vedtagelse af bestemmelser, der sigter mod gennemførelse af traktaten om ophavsret (WCT) og traktaten om fremførelser og fonogrammer (WPPT), som vedtoges af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) i 1996;
Energi
36. gentager behovet for en sammenhængende europæisk energipolitik; understreger, at de bilaterale aftaler mellem EU's medlemsstater og Rusland, såfremt de er absolut nødvendige, bør bidrage til varetagelsen af de overordnende interesser med hensyn til sikker energiforsyning i EU og ved gennemførelsen af en fælles energipolitik mellem EU og Rusland;
37. understreger imidlertid, at det vigtigste mål for EU's energipolitik ikke blot kan bestå i, at man undgår fortsat afhængighed af Rusland med hensyn til energi;
38. opfordrer indtrængende både EU og Rusland til at arbejde tættere sammen og samarbejde med arbejdsmarkedets parter som et led i energidialogen mellem EU og Rusland, idet der især lægges vægt på spørgsmål vedrørende en bæredygtig og fortsat stabil produktion, transport og anvendelse af energi samt energimæssig effektivitet og forsyningssikkerhed; opfordrer indtrængende EU til i tæt samarbejde med Den Russiske Føderation at fremme investeringer i vedvarende energi og favorisere teknologideling og harmonisering af de gældende bestemmelser, så der kan skabes bæredygtige forbindelser til fordel for begge parter; opfordrer desuden Den Russiske Føderation til at behandle alle sine partnere rimeligt og undgå forskelsbehandling, lette adgangen til det russiske marked for europæiske investorer samt tage højde for miljøbeskyttelse;
39. støtter det tyske formandskabs mål med at garantere en sikker energiforsyning og mindske energiafhængigheden gennem samarbejde og en yderligere dialog om energi med Rusland, hvorved der skabes et solidt og troværdigt grundlag for energipartnerskabspolitikken, og ved at tilstræbe en spredning af energikilderne gennem indførelse af obligatoriske mål for energieffektiviteten og for anvendelsen af vedvarende og alternative energikilder; bemærker, at udviklingen af en sådan strategi er af gensidig interesse for EU og Rusland, og at det er risikabelt for EU at blive alt for afhængig af naturgas;
40. glæder sig over Den Russiske Føderations ratificering af Kyoto-protokollen i oktober 2004; opfordrer EU og Den Russiske Føderation til et tæt samarbejde for at fremme teknisk innovation og forbedre effektiviteten i energisektoren og til i fællesskab at overveje fremtidige strategier til opnåelse af en mindskelse af emissioner af drivhusgas i perioden efter protokollens udløb i 2012;
41. glæder sig over undertegnelsen af aftalen mellem Rusland, Grækenland og Bulgarien om anlæggelsen af olierørledningen Burgas-Alexandropoulis; understreger imidlertid, at dette projekt kun er et af mange projekter, der allerede er blevet godkendt eller under drøftelse; er sig bevidst, at udarbejdelsen af en sammenhængende europæisk energipolitik vil være endnu vigtigere i fremtiden;
42. er overbevist om nødvendigheden af at Rusland ratificerer traktaten om energichartret, og at EU derudover bør overveje at forhandle om et formelt rammedokument om energiforbindelserne med Rusland inden for rammerne af den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale; foreslår, at dele af traktaten om energichartret overføres til et nyt dokument, eftersom den nuværende situation, der er præget af manglen på en formel aftale, er uacceptabel;
43. støtter programmer til forbedring af de energiinfrastrukturer, der forbinder Rusland med EU's medlemsstater;
44. er bekymret over de nationalistiske og monopolistiske tendenser i forvaltningen af de russiske energiressourcer; er dybt foruroliget over de vanskeligheder, som udenlandske og private virksomheder står over for ved investeringer i den fremtidige udvikling af den russiske kontinentalsokkel; opfordrer Rusland til hurtigst muligt at indføje bedste internationale praksis i den nationale lovgivning med hensyn til gennemsigtighed og ansvar over for befolkningen;
45. konstaterer, at der investeres betydelige midler i opretholdelsen af infrastrukturen i de efterfølgende led i distributionskæden og i rørledninger; understreger ikke desto mindre, at manglende investeringer, herunder de udenlandske investeringer, ifølge eksperterne kan skabe mangel på gas allerede fra 2010;
46. gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at tage risikoen for en nedgang i gasforsyningerne fra Rusland efter 2010 alvorligt som følge af manglende investeringer i Ruslands energiinfrastruktur; støtter energidialogen mellem EU og Rusland som en platform, hvor spørgsmålet om de nødvendige investeringer i russiske og europæiske energiinfrastrukturer kan tages op med henblik på at sikre både forsynings- og efterspørgselssikkerheden; understreger behovet for at etablere effektive og rettidige krisekommunikationsmekanismer mellem EU og Rusland; understreger den altafgørende betydning af kohærens, tæt samarbejde og solidaritet mellem EU's medlemsstater i energidialogen; understreger, at det er nødvendigt for EU at følge en parallel strategi for at øge sikkerheden og spredningen af dets energiforsyninger og betydningen af samarbejdet mellem EU og Rusland, hvad angår miljøbeskyttelse, energieffektivitet, energibesparelser og vedvarende energikilder;
47. opfordrer Rusland til ikke at anvende et dobbelt prissystem - hvilket i øvrigt strider mod WTO's bestemmelser - for så vidt angår energiressourcer;
48. opfordrer Den Russiske Føderation til i tæt samarbejde med EU at investere i modernisering af atomkraftværker, navnlig i infrastruktur, ny teknologi og vedvarende energikilder, og således opfylde de fælles målsætninger om sikkerhed, energieffektivitet, miljøbeskyttelse og folkesundhed;
49. gentager sin støtte til åbningen af EU's marked for den russiske elektricitetseksport på den betingelse, at de relevante russiske sikkerhedsnormer, navnlig med hensyn til atomkraftværker samt sikker behandling og bortskaffelse af nukleart affald, bringes op på EU's niveau, så risikoen for miljømæssig dumping afværges;
Transport
50. noterer sig henstillingerne fra gruppen på højt plan om en udvidelse af de store transeuropæiske transportkorridorer til nabolandene; støtter især udviklingen af transportinfrastrukturer mellem EU og Rusland, dvs. en harmonisering af vilkårene for jernbanetransport;
51. glæder sig over aftalen, der blev undertegnet den 24. november 2006 mellem EU og Den Russiske Føderation i tilknytning til topmødet mellem EU og Rusland i Helsinki af EU og Den Russiske Føderation om situationen i forbindelse med betalingerne for overflyvning af Sibirien; mener, at denne aftale vil give mulighed for at normalisere og styrke forbindelserne mellem EU og Den Russiske Føderation på lufttransportområdet og vil bidrage til en markant forbedring i de europæiske luftfartsselskabers konkurrenceevne samt forenkle deres operationer, der tager sigte på de nye markeder i Asien;
Andre specifikke sektorer
52. mener, at handlen med tjenesteydelser er en væsentlig del af de fremtidige handelsforbindelse mellem EU og Rusland, især inden for områderne finansielle tjenesteydelser, telekommunikation og transport, idet de særlige bestemmelser om offentlige tjenesteydelser overholdes; opfordrer til, at den forskelsbehandling, som de baltiske lande udsættes for i øjeblikket med hensyn til jernbanetakster for både eksport og import, bringes til ophør;
53. understreger betydningen af at sikre stabilitet i det finansielle system, støtte konsolideringen af en sund finanssektor og et effektivt system til beskyttelse af forbrugerne af finansielle tjenesteydelser ved at forbedre lovgivningen, foretage effektiv kontrol og gennemføre foranstaltninger, som er i overensstemmelse med de højeste standarder og normer, der finder anvendelse for leverandører af finansielle tjenesteydelser;
54. mener, at disse reformer vil være gavnlige for investeringsklimaet, og at de kan spille en vigtig rolle med hensyn til vedvarende økonomisk vækst i Rusland, som er mindre afhængig af energieksport og -priser;
55. understreger vigtigheden af konkurrence og åbenhed i sektoren for finansielle tjenesteydelser; er i den forbindelse bekymret over de eksisterende hindringer i forbindelse med udstedelse af tilladelser til udenlandske bankfilialer;
56. er af den opfattelse, at et samarbejde til fremme af konvergens på reguleringsområdet inden for landbrugssektoren, især hvad angår sanitære og fytosanitære foranstaltninger, bør styrkes; understreger, at det er af betydning for mange medlemsstater at kunne eksportere landbrugsprodukter til Rusland, dvs. fisk, kød og mejeriprodukter; er derfor bekymret over de seneste restriktive foranstaltninger, som Rusland har vedtaget på dette område, og opfordrer indtrængende EU til at støtte de medlemsstater, der er berørt af disse foranstaltninger, og finde frem til en fælles løsning på problemerne i forbindelse med eksporten til det russiske marked, især i forbindelse med sanitære og fytosanitære foranstaltninger;
57. anmoder indtrængende Rusland om ikke at indføre diskriminerende fytosanitære og veterinære tiltag for importprodukter eller tiltag, som er baseret på strengere krav end dem, der gælder for indenlandske produkter;
Forbindelser til andre handelspartnere
58. understreger, at udviklingen af det strategiske økonomiske partnerskab mellem EU og Rusland bør tage hensyn til Ruslands geopolitiske situation; understreger, at det er nødvendigt, at EU's strategi over for Rusland integreres i andre bestræbelser i regionen, som f.eks. den europæiske naboskabspolitik (ENP), den nordlige dimension og Sortehavs-strategien;
59. glæder sig over initiativet vedrørende synergi i Sortehavet inden for rammerne af ENP, der fremmer et bedre regionalt samarbejde mellem de berørte lande i Sortehavsregionen, Den Russiske Føderation og EU inden for sektorer som energi, transport og miljø og desuden styrker dialogen om respekt for menneskerettighederne, demokrati og god regeringsførelse;
60. erkender i øvrigt, at en styrkelse af det udvidede interregionale samarbejde mellem EU og BSEC inden for rammerne af det nye initiativ vedrørende synergi i Sortehavet kunne betragtes som et positivt bidrag;
61. understreger betydningen af, at det regionale samarbejde mellem EU og Rusland udvides som et led i den nordlige dimension, som EU og Rusland sammen med Island og Norge er jævnbyrdige partnere i; understreger, at det er nødvendigt at skabe konkrete partnerskabsprojekter for at støtte og styrke de eksisterende samarbejdsprojekter og multilaterale partnerskaber, især hvad angår samarbejde i Østersøområdet i overensstemmelse med en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension som vedtaget af Parlamentet i dets ovennævnte beslutning af 16. november 2006; understreger betydningen af en yderligere økonomisk og social udvikling i Kaliningrad-regionen som model for et udvidet økonomisk og handelsmæssigt samarbejde mellem EU og Rusland;
62. gør opmærksom på, at tættere forbindelser mellem EU og Rusland i turistsektoren sandsynligvis ville medføre fordele, idet mange af medlemsstaternes regioner betragtes som traditionelle rejsedestinationer for russiske turister;
63. henleder opmærksomheden på, at det er absolut nødvendigt at løse problemerne med forbedring af infrastrukturerne for passage af grænsen mellem Letland og Rusland (og også grænserne i andre af EU's medlemsstater, der støder op til Rusland) med henblik på at åbne både eksisterende og nye grænseovergange; understreger, at det også er vigtigt at udvikle infrastrukturer for grænser i transitlandene, som f.eks. Ukraine, for at lette og fremskynde samarbejdet mellem EU og Rusland;
64. mener, at begge parter har en fælles interesse i et stabilt, sikkert og demokratisk grænseområde og tilskynder til udviklingen af gode naboskabsforbindelser inden for handel og økonomisk samarbejde mellem landene i regionen; understreger, at en fælles håndhævelse af menneskerettighederne og gennemførelsen af ENP frembyder en række muligheder for multilateralt samarbejde, ikke mindst gennem den styrkede naboskabspolitik mod øst med henblik på at fremme et konstruktivt samarbejde inden for miljø, energi, infrastruktur og handel;
65. mener, at de uløste konflikter i det fælles grænseområde udgør en væsentlig hindring for en økonomisk udvikling i regionen; mener endvidere, at man bør prioritere støtte til bilæggelsen af disse konflikter i henhold til folkerettens principper, idet der tages fat på de økonomiske følger heraf, med det formål at fremme den økonomiske udvikling og velstanden i landene i det fælles grænseområde yderligere;
o o o
66. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Russiske Føderations regering og parlament.
- der henviser til Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2005 (SEK(2006)0761),
- der henviser til Kommissionens sektorundersøgelser inden for energi og detailbankvirksomhed,
- der henviser til målsætningerne i Lissabon-strategien,
- der henviser til diskussionsoplægget fra Generaldirektoratet for Konkurrence om anvendelsen af traktatens artikel 82 på udelukkelsesmisbrug fra december 2005,
- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82(1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82(2),
- der henviser til retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003(3),
- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EF-fusionsforordningen")(4),
- der henviser til 2005-rapporten fra GD Konkurrence fra oktober 2005 om tilsagn afgivet i fusionssager (Merger Remedies Study 2005),
- der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(5),
- der henviser til Kommissionens grønbog om erstatningssøgsmål for overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler (KOM(2005)0672),
- der henviser til Kommissionens handlingsplan på statsstøtteområdet: Mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009 (KOM(2005)0107),
- der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 af 24. oktober 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på medlemsstaternes regionale investeringsstøtte(6),
- der henviser til sin beslutning af 27. april 2006 om sektordelen af handlingsplanen om statsstøtte til innovation(7),
- der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation fra september 2006,
- der henviser til EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse(8),
- der henviser til EF-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder(9),
- der henviser til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013(10),
- der henviser til Kommissionens beslutning 2005/842/EF af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse(11), i den udgave, der den 8. september 2004 blev fremsendt til Parlamentet til udtalelse,
- der henviser til sin beslutning af 22. februar 2005 om statsstøtte i form af kompensation for levering af forsyningspligtydelser(12),
- der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis vedrørende tjenester af almindelig interesse, særlig Domstolens dom af 24. juli 2003 i sag C-280/00(13)
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0176/2007),
1. glæder sig over Kommissionens initiativ til at modernisere konkurrencepolitikken og især dens forstærkede kurs mod bekæmpelse af karteller, dens fornyede fokus på uautoriseret statsstøtte og dens sektorundersøgelser; roser Kommissionen for de skridt, den har taget med henblik på at forbedre Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN); komplimenterer Kommissionen for dens resultater på området multi- og bilateralt samarbejde og opfordrer til, at der gøres yderligere fremskridt i dens bestræbelser på at skabe international konvergens inden for konkurrencepolitikken;
2. glæder sig over, at Kommissionen foretrækker en økonomisk frem for en regelbaseret strategi for håndhævelse af konkurrencepolitikken; glæder sig over Kommissionens strategi i sektorundersøgelserne, som ligger tættere på forretningspraksis, især hvad angår sektorerne for finansielle tjenester og energi; understreger desuden, at disse undersøgelser bør kaste lys over den nuværende situation og tendens inden for de sektorer, der sættes fokus på, og bør stimulere en fremadrettet politik;
3. glæder sig over Kommissionens bestræbelser for gennem øget samarbejde med og blandt de nationale konkurrencemyndigheder at forbedre håndhævelsen af afgørelser i forbindelse med ECN;
4. opfordrer endnu en gang, hvad angår samarbejdet med de nationale konkurrencemyndigheder og deres håndhævelse af reglerne, til, at der gøres yderligere fremskridt med henblik på at reducere usikkerheden i forbindelse med de nationale domstoles divergerende fortolkninger af Fællesskabets konkurrencelovgivning og forskellene i tid, indhold og håndhævelse i forbindelse med endelige afgørelser; opfordrer Kommissionen til at overveje at etablere et netværk af retslige myndigheder i lighed med ECN;
5. gentager, da der er betydelige forskelle i politikker og koncepter blandt medlemsstaterne, opfordringen i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse til, at der gøres yderligere fremskridt både i forbindelse med klarlægning af de eksisterende konkurrenceregler og deres anvendelse i praksis;
6. glæder sig over, at der er vedtaget flere procedurer i forbindelse med ECN-programmet om bødefritagelse og -nedsættelse (Model Leniency Programme); understreger imidlertid, at der er behov for yderligere justering af dette instrument med henblik på at undgå eventuelt misbrug, herunder især at svagere deltagere i ordningen stilles urimeligt ufordelagtigt;
7. henviser i den forbindelse til, at det er nødvendigt at koordinere de to instrumenter erstatningssøgsmål og procedurer for bødefritagelse og -nedsættelse, således at det sikres, at der findes passende incitamenter til at udvise en ordentlig adfærd;
8. er bekymret over de alt for store forsinkelser i flere medlemsstater i forbindelse med tilbagesøgning af uretmæssig statsstøtte; understreger, at den utilstrækkelige håndhævelse af reglerne på dette område i alvorlig grad kan skade den loyale konkurrence;
9. glæder sig over, at de fleste af de nyligt tiltrådte medlemslande har vedtaget Fællesskabets konkurrenceregler, og anbefaler, at man fortsat forbedrer kvaliteten af disse reglers gennemførelse;
10. noterer sig den nøglerolle, som en hensigtsmæssig konkurrencepolitik kan spille med henblik på at nå målene i Lissabon-strategien; henviser til, at konkurrencepolitikkens rolle kan blive endnu vigtigere, hvis den på passende måde sammenkobles med en samhørighedspolitik;
11. opfordrer Kommissionen til grundigt at undersøge, hvorledes skattekonkurrence mellem medlemsstaterne berøres af bestemte former for beskatningspraksis, især i forhold til virksomheder;
12. mener, at visse former for beskatning, der praktiseres i nogle af de schweiziske kantoner, kunne medføre en konkurrencefordrejning, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte deres dialog med Den Schweiziske Konføderation om disse spørgsmål med henblik på schweizisk deltagelse i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, der er vedføjet konklusioner vedtaget af Rådet (ECOFIN) den 1. december 1997 vedrørende skattepolitik(14);
13. støtter i den forbindelse Kommissionens bestræbelser for på fællesskabsplan at indføre et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag, da dette vil gøre det lettere at foretage sammenligninger, og henviser til sin beslutning af 13. december 2005 om beskatning af virksomheder i Den Europæiske Union: et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag(15);
14. understreger endnu en gang, at Parlamentet bør spille en større rolle, bl.a. bør det have større medbestemmelsesbeføjelser i forbindelse med udarbejdelsen af konkurrencelovgivningen;
15. henviser til behovet for at støtte en hensigtsmæssig kapacitetsopbygning på fællesskabsplan, så man kan leve op til de ambitiøse mål i Lissabon-strategien og medarbejdernes potentielle høje niveau i virksomheder og nationale konkurrencemyndigheder;
16. glæder sig over bestræbelserne på at styrke ECN's rolle med hensyn til håndhævelse af konkurrencereglerne gennem harmonisering af praksis og fortolkning af normer samt uddelegering af beføjelser og udveksling af erfaringer mellem de nationale konkurrencemyndigheder;
17. er bekymret over, at det til dato til dels er mislykkedes at få etableret reel konkurrence på energimarkederne; bemærker, at opsplitning af ejerskab i mange medlemsstater ikke har været nok til at sikre tilstrækkelig konkurrence, da etablerede operatørers meget store markedsandele betyder utilstrækkelig markedsadgang og afskærmning af markederne;
18. er af den faste overbevisning, at indførelse af lige vilkår, som åbner op for ny deltagelse på markedet og gør det nemmere at indføre nye miljøvenlige teknologier, skal prioriteres; glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionen for at øge effektiviteten på energimarkedet har gjort fuld brug af sine beføjelser i henhold til reglerne om konkurrence, fusioner og statsstøtte; glæder sig endvidere over, at undersøgelsen af energisektoren parallelt med håndhævelsen i individuelle sager har spillet en vigtig rolle for Kommissionens arbejde med at fastlægge de nødvendige ændringer af reglerne, især spørgsmål som en hensigtsmæssig opsplitning af netværks- og forsyningsaktiviteter, fjernelse af huller i reglerne, især i forbindelse med grænseoverskridende spørgsmål, markedskoncentrationer og adgangshindringer samt forøgelse af gennemskueligheden i forbindelse med transaktioner på markedet;
19. understreger, at der parallelt med opsplitningen af vertikale konglomerater og sikkerhed for reel markedsadgang bør gives større prioritet til færdiggørelsen af ejerskabsopsplitningen i energisektoren;
20. glæder sig over energiundersøgelsens overordnede mål, som er at løse spørgsmålet om de hindringer, der på nuværende tidspunkt ligger i vejen for udviklingen af et fælles energimarked på fællesskabsplan inden 1. juli 2007; er enig med Kommissionen i, at de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser skal styrkes, og at koordineringen på fællesskabsplan skal udbygges, især hvad angår grænseoverskridende spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at træffe håndhævelsesforanstaltninger, herunder idømme bøder i forbindelse med virksomheder, der overtræder konkurrencereglerne; tilskynder Kommissionen til at gribe ind over for medlemsstater, som uretmæssigt beskytter nationale energiselskaber;
21. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan konkurrenceforholdene er for kreditvurderingsselskaber, revisionsvirksomheder og store investeringsbanker;
22. understreger, at konkurrencelovgivningen skal gælde for alle aktører på de europæiske markeder, uanset om de har hjemsted i Den Europæiske Union eller ej; henviser til, at det er vigtigt, at Kommissionen handler med samme fasthed og konsekvens over for selskaber fra tredjelande som over for EU-selskaber;
23. glæder sig over Kommissionens initiativ til at iværksætte en undersøgelse med henblik på at få fastslået, om prisstigningerne på energi primært skyldes stigningen i brændstofpriserne og virkningerne af ordningen for handel med emissioner, eller om de skyldes konkurrencebegrænsende adfærd fra markedsaktørernes side;
24. henviser til Kommissionens løfte om at tage totredjedelsreglen som en målestok for Fællesskabets indvirkning på fusionsforslag op til fornyet behandling; mener, at fremskridt på dette område og en mere konsekvent strategi i forbindelse med evalueringen af tilsvarende fusionstransaktioner vil være relevant, når som helst afgørelser truffet på nationalt plan vil kunne få stor indflydelse på markedsstrukturerne i nabomedlemsstater;
25. glæder sig over, at Kommissionen vil støtte en sammenkobling af infrastrukturnetværkene; opfordrer til, at der lægges speciel vægt på de særlige træk ved markeder i periferiområder;
26. glæder sig over Kommissionens grønbog om erstatningssøgsmål og understreger, at skadelidtes ret til kompensation for tab som følge af konkurrencebegrænsende adfærd skal være effektiv;
27. glæder sig over Kommissionens bestræbelser for at styrke kartelovervågningsinstrumenter, især revisionen af procedurerne for bødefritagelse og -nedsættelse og de nye retningslinjer for metoder til fastsættelse af bøder, som fokuserer på mangeårige aftaler på store markeder;
28. mener, at et samarbejde mellem de nationale konkurrencemyndigheder om som led i et specifikt netværk for informationsudveksling at etablere en fælles database for registrering af alle de enkeltsager, der behandles, i høj grad ville gavne anvendelsen af fællesskabsreglerne og de nationale regler for kontrol med fusioner;
29. glæder sig over rapporten om tilsagn afgivet i fusionssager vedrørende virkningen af foreslåede tilsagn i perioden 1996-2000; mener, at sådanne efterfølgende undersøgelser giver betydningsfuld politisk indsigt og derfor bør udvides til andre dele af håndhævelsen af konkurrencepolitikken;
30. bemærker, at effektiviteten af strukturelle løsninger i henhold til rapporten om tilsagn afgivet i fusionssager ofte undergraves af de pågældende firmaers og offentlige myndigheders konkurrenceforvridende adfærd, især gennem begrænsning af markedsadgang; opfordrer derfor Kommissionen til at øge sin årvågenhed i forbindelse med dette eventuelle hul i håndhævelsen af fusionstilsagn;
31. bemærker, at statsstøttepolitik er en integreret del af konkurrencepolitikken, og at statsstøttekontrol afspejler behovet for at bevare lige vilkår for alle virksomheder, der udfører aktiviteter på det indre marked; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at øge gennemskueligheden i og den offentlige kontrol med de eksisterende statsstøtteordninger; glæder sig endvidere over de yderligere bestræbelser på at forbedre gennemskueligheden i denne sammenhæng; understreger desuden behovet for klare kriterier for måling af omfanget af statsstøtte;
32. gentager tidligere krav om opfølgning af og åben rapportering om udviklingen i statsstøtten med sammenligninger mellem medlemsstaterne med henblik på at nå det ønskede mål om en formindskelse af denne støtte;
33. henviser til behovet for at undgå konkurrence og overlapninger i forbindelse med medlemsstaternes statsstøtteordninger samt eventuelle forvridninger, som forskellig national teknisk og finansiel kapacitet til fremme af statsstøtte kan afstedkomme på det indre marked; mener, at yderligere bestræbelser fra Kommissionens side hen imod en harmonisering af national praksis og fremme af udveksling af oplysninger og bedste praksis er særdeles relevante;
34. henviser til princippet om, at der skal være overensstemmelse mellem statsstøtte og Fælleskabets samhørighedspolitik; opfordrer i betragtning af Fællesskabets målsætninger og samhørighedspolitikker Kommissionen til at sikre, at statsstøtte ikke fører til konkurrenceforvridning ved at fremprovokere flytning af selskaber fra én medlemsstat til en anden, hvilket kan resultere i støtteshopping fra virksomhedernes side uden merværdi for Fællesskabets fælles mål og især i mistede arbejdspladser i én region til fordel for en anden; henviser til, at regionalstøtte uden for de godkendte regionalstøtteordninger i sig selv indebærer en større risiko for konkurrenceforvridning;
35. glæder sig over, at Kommissionen er mere opmærksom på Lissabon-strategiens mål i forbindelse med forvaltning af statsstøtte, og over dens bestræbelser på at sikre, at de mindre udviklede regioner i EU gør fremskridt på dette område;
36. mener, at Fællesskabets statsstøttepolitik, især vedrørende sektorer, der opererer på det globaliserede marked, skal fokusere på den støttepraksis, der følges af regeringer i tredjelande, i forhold til konkurrenterne; mener imidlertid, at der bør skabes balance ved at give præference til bestræbelser med henblik på samarbejde og gensidig anerkendelse i stedet for ved at konkurrere på støtte;
37. gør opmærksom på behovet for, at overholdelse af Fællesskabets mål om klimakontrol kombineret med miljøstatsstøtte i de forskellige lande og sektorer er forenelig med konkurrencemålsætningerne; opfordrer Kommissionen til at tage dette spørgsmål op i forbindelse med den kommende behandling af gruppefritagelser for miljøstatsstøtte;
38. glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med bilateralt samarbejde med Den Europæiske Unions vigtigste partnere, De Forenede Stater, Canada, Japan og Korea, herunder dialogen om spørgsmål af fælles interesse såsom tilsagn afgivet i fusionssager og kartelundersøgelser; mener, at samarbejde er af afgørende betydning, hvis man skal nå frem til en konsekvent håndhævelse af afgørelser i sager med virkninger for de respektive parter;
39. glæder sig over Kommissionens samarbejde med de kinesiske myndigheder med henblik på etablering af en konkurrencemyndighed i Kina; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser for at skabe en effektiv konkurrencekultur i Kina;
40. understreger, at Kommissionens analyser af konkurrencesituationen i forskellige sektorer i forbindelse med opkøb af virksomheder bør foretages på baggrund af det indre marked som helhed og ikke hovedsageligt på baggrund af situationen på lokale eller nationale markeder;
41. understreger, at Kommissionens nye handelsagenda, hvor der vil blive ført forhandlinger om frihandelsaftaler med udvalgte partnere, kræver udstrakt inddragelse af kommissæren med ansvar for konkurrence, således at de vigtigste konkurrencespørgsmål behandles på passende vis i forbindelse med sådanne aftaler;
42. opfordrer Rådet og Kommissionen til at forbedre og i højere grad fokusere deres fælles bestræbelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af initiativet til en konkurrencedag på, over for de europæiske forbrugere og borgere, at understrege den afgørende betydning, som Fællesskabets konkurrencepolitik har for skabelse af økonomisk vækst og arbejdspladser i hele Den Europæiske Union;
43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser(1),
- der henviser til sin afgørelse 2006/469/EF af 18. januar 2006 om at nedsætte Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society(2),
- der henviser til sin beslutning af 4. juli 2006 om krisen i Equitable Life Assurance Society(3),
- der henviser til, at det i sin beslutning af 4. juli 2006 vedtog at forlænge undersøgelsesudvalgets mandat med tre måneder, og at mandatet blev yderligere forlænget den 18. januar 2007,
- der henviser til den endelige beretning fra Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society (A6-0203/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 176,
A. der henviser til, at EF-traktatens artikel 193 udgør retsgrundlaget for Parlamentets nedsættelse af et midlertidigt undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten; der henviser til, at dette udgør et væsentligt element i Parlamentets tilsynsbeføjelser,
B. der henviser til, at undersøgelsesudvalget, der blev nedsat ved afgørelse 2006/469/EF, fik mandat til at (1) undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med den måde, hvorpå Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder havde anvendt Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv)(4), nu kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring(5), i forbindelse med Equitable Life, herunder hvad angår tilsynsordningen og kontrollen med forsikringsselskabers økonomiske soliditet, navnlig deres solvens, tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser og dækningen af disse med kongruente aktiver; (2) vurdere, om Kommissionen i tilstrækkelig grad havde opfyldt sin pligt til at føre tilsyn med, om direktivet var korrekt og rettidigt omsat i national ret, samt om systematiske svagheder havde været medvirkende til, at situationen var opstået; (3) vurdere påstande om, at de britiske tilsynsmyndigheder konsekvent og over mange år, i hvert fald siden 1989, havde undladt at beskytte forsikringstagerne ved ikke at føre nøje tilsyn med regnskabs- og hensættelsespraksis i Equitable Life samt med selskabets økonomiske situation; (4) vurdere, hvilken status der skulle tillægges krav fra EU-borgere uden for Det Forenede Kongerige, samt hvorvidt regresmulighederne under britisk ret og/eller EU-retten for forsikringstagere i andre medlemsstater var hensigtsmæssige; (5) fremsætte eventuelle forslag, som det måtte finde hensigtsmæssige,
C. der henviser til, at undersøgelsesudvalget påbegyndte sit arbejde den 2. februar 2006 og vedtog sin endelige beretning den 8. maj 2007; der henviser til, at undersøgelsesudvalget har afholdt 19 møder og 11 offentlige høringer, arrangeret 2 workshops og sendt 2 officielle delegationer til Dublin og London; der henviser til, at udvalget har hørt mundtlige indlæg fra 46 vidner, analyseret 157 dokumenter, der indgik i bevismaterialet, og hvoraf 92 offentliggjordes på undersøgelsesudvalgets hjemmeside, i alt i flere tusinde sider; der henviser til, at udvalget derudover bestilte 3 eksterne ekspertundersøgelser,
D. der henviser til, at undersøgelsesudvalget på grundlag af dette bevismateriale og disse aktiviteter har godkendt den endelige beretning, som indeholder en gennemgang af udvalgets undersøgelser samt dets konklusioner og henstillinger,
1. pålægger sin formand at træffe de nødvendige foranstaltninger til at offentliggøre undersøgelsesudvalgets endelige beretning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 176, stk. 10, og artikel 4, stk. 2, i afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF;
2. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at udvalgets konklusioner og henstillinger bliver fulgt i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF og traktatens artikel 10;
3. kræver, at Det Forenede Kongeriges regering samt de britiske kontrol- og tilsynsmyndigheder sikrer, at undersøgelsesudvalgets konklusioner og henstillinger bliver fulgt i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til artikel 4 i afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF og medlemsstaternes generelle forpligtelser som defineret i traktaterne;
4. kræver, at Kommissionen sikrer, at undersøgelsesudvalgets konklusioner og henstillinger for så vidt angår gennemførelse følges snarest, og at den aflægger rapport til Parlamentets kompetente udvalg;
5. opfordrer formanden til at pålægge Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender at overvåge opfølgningen af undersøgelsesudvalgets konklusioner og henstillinger, og navnlig dem, der vedrører Kommissionens ansvar for områderne gennemførelse i national ret og regres i det indre marked, og eventuelt aflægge beretning herom i overensstemmelse med forretningsordningens artikel 176, stk. 11;
6. opfordrer Formandskonferencen og Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet, som blev nedsat i februar 2007, til at drage omsorg for, at der sker en opfølgning af henstillingerne i undersøgelsesudvalgets beretning med hensyn til tættere samarbejde med de nationale parlamenter og styrkelse af Parlamentets tilsyn med gennemførelsesspørgsmål samt den fremtidige reform af undersøgelsesudvalgene med henblik på at forbedre deres funktionsmåde og effektivitet;
7. pålægger sin formand at sende denne henstilling samt undersøgelsesudvalgets endelige beretning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/101/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238).
Familieliv og studier for unge kvinder i EU
162k
86k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2007 om en regelramme for foranstaltninger, der giver unge kvinder i EU bedre muligheder for at forene familieliv og studieperioder (2006/2276(INI))
- der henviser til EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 141,
- der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2000(1), særlig artikel 9 og 14 om retten til at stifte familie og retten til uddannelse,
- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 21. og 22. juni 1993 i København, den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon, den 23.-24. marts 2001 i Stockholm, den 15. og16. marts 2002 i Barcelona, den 20. og 21. marts 2003, den 25. og 26. marts 2004, den 22. og 23. marts 2005 og den 23. og 24. marts 2006 i Bruxelles vedrørende Lissabon-strategien for beskæftigelse og vækst,
- der henviser til den fælles erklæring af 19. juni 1999 fra de europæiske undervisningsministre forsamlet i Bologna,
- der henviser til den europæiske ungdomspagt vedtaget af Det Europæiske Råd den 22.og 23. marts 2005,
- der henviser til Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 14. marts 2007 om børnepasningstjenester,
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2005 om europæiske ungdomspolitikker: Varetagelse af unges interesser i Europa – gennemførelse af Den Europæiske Ungdomspagt og fremme af aktivt borgerskab (KOM(2005)0206), som omhandler behovet for at sikre de unge uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet og samtidig bedre muligheder for at forene familieliv og arbejde,
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2003 om effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse: en absolut nødvendighed for Europa (KOM(2002)0779),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2003 om universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund (KOM(2003)0058),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. april 2005 om mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan universiteternes bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres (KOM(2005)0152),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2005 om ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle - en rammestrategi (KOM(2005)0224),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1672/2006/EF af 24. oktober 2006 om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - Progress(2),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd (2006-2010) (KOM(2006)0092),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. marts 2005, grønbogen "Demografiske ændringer - behov for ny solidaritet mellem generationerne" (KOM(2005)0094),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 om den demografiske udvikling i Europa - En udfordring, men også en chance (KOM(2006)0571),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 om første fase af høringen af arbejdsmarkedets parter om mulighederne for at forene arbejds-, privat- og familieliv (SEK(2006)1245),
- der henviser til Rådets henstilling 92/241/EØF af 31. marts 1992 om børnepasning(3), ifølge hvilken forældre, der deltager i uddannelseskurser eller er under uddannelse med henblik på at finde et arbejde, bør tilbydes børnepasningsordninger,
- der henviser til sine beslutninger af 9. marts 2004 om forslag til forening af arbejdsliv og familie- og privatliv(4), af 9. marts 2005 om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien(5), af 16. januar 2006 om forslag til Lissabon-strategiens fremtid med hensyn til kønsperspektivet(6) og af 1. februar 2007 om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger(7),
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0209/2007),
A. der henviser til, at uddannelses- og familiespørgsmål hører under de nationale myndigheders kompetence- og ansvarsområde,
B. der henviser til, at uddannelse er en grundlæggende rettighed for alle og en afgørende forudsætning for personlig udvikling og deltagelse i det økonomiske og sociale liv,
C. der henviser til, at uddannelsessystemet både bør fjerne forhindringer, der gør det vanskeligt at opnå reel ligestilling mellem kvinder og mænd, og fremme fuld ligestilling mellem kønnene,
D. der henviser til, at adgang til uddannelse, livslang læring og erhvervsuddannelse af høj kvalitet er afgørende, hvis unge mænd og kvinder skal kunne levere de kompetencer, Europa har brug for, både med hensyn til fremme af beskæftigelse og vækst og med hensyn til solidariteten generationerne imellem og befolkningsfornyelsen,
E. der henviser til, at en bedre forening af familieliv og studier på alle niveauer kunne gøre det muligt for unge og især unge kvinder at udvikle deres potentiale i højere grad og således bidrage til vidensamfundet, økonomisk konkurrencedygtighed, social samhørighed og fornyelse af det europæiske samfund, som alle er mål, der er opstillet i den fornyede Lissabon-strategi,
F. der henviser til, at Europas fremtid afhænger af, hvorvidt vi er i stand til at skabe et imødekommende samfund for unge mænd og kvinder, og at et ønske om at stifte familie eller at pleje pasningskrævende ældre eller handicappede personer således ikke bør være uforeneligt med uddannelses- eller karrierevalg eller bremse videreførelsen eller genoptagelsen af en uddannelse eller en karriere,
G. der henviser til, at uddannelse, både videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, er en af de grundlæggende betingelser for reel adgang til arbejdsmarkedet og et af instrumenterne til at undgå fattigdom, der især rammer kvinder, og til at ligestille lønniveauet for mænd og kvinder,
H. der henviser til, at adgangen til højere uddannelse for piger og unge kvinder, der tilhører nationale mindretal eller indvandrergrupper, er særlig begrænset og/eller ofte er præget af, at der forekommer diskrimination og gruppeadskillelse i skolerne,
I. der henviser til, at længere studietid(8), manglende tilskyndelse til at blive helt selvstændig såvel som vanskeligere adgang til arbejdsmarkedet kan medføre, at de unge udsætter beslutningen om at stifte familie,
J. der henviser til, at de muligheder, som ligger i livslang læring og længere studier, medfører en forhøjelse af gennemsnitsalderen for mænd og kvinder under uddannelse,(9)
K. der henviser til, at stigningen i den forventede levealder påvirker forbindelserne mellem generationerne og i familierne, idet antallet af personer, der ikke er selvforsørgende, stiger,
L. der henviser til, at de foranstaltninger, der gennemføres på dette område, ifølge Kommissionens ovennævnte meddelelse af 12. oktober 2006 om mulighederne for at forene arbejds-, privat- og familieliv også bør omfatte unge mænd og kvinder, der stadig er i færd med at gennemføre en videregående uddannelse,
M. der henviser til, at økonomiske problemer og diverse former for forskelsbehandling ofte gør det vanskeligt at påbegynde og videreføre studier og uddannelse, og at disse problemer er særligt udtalte for unge mænd og kvinder, der ud over deres studier eller uddannelse har familiemæssige og eventuelt erhvervsmæssige forpligtelser(10),
N. der henviser til, at selvom det ikke er medlemsstaternes opgave at påvirke den enkeltes beslutning om at påtage sig familiemæssige forpligtelser, bør de skabe et socialt og økonomisk miljø, der er gunstigt for unge forældre og unge, der forsørger pasningskrævende ældre eller handicappede personer, i betragtning af de demografiske ændringer, Den Europæiske Union står over for,
O. der henviser til, at det faktum, at folk stifter familie og får børn på et senere tidspunkt i livet, har konsekvenser for den demografiske situation i de enkelte medlemsstater,
P. der henviser til, at statistikkerne viser, at europæerne ikke får det antal børn, de gerne ville have,(11)
Q. der henviser til, at kvinder, som ofte har hovedansvaret for pasning af plejekrævende(12), i højere grad end mænd risikerer ikke at videreføre deres studier, afbryde dem undervejs eller ikke at genoptage dem - hvilket uvægerligt fører til en livslang reel forskelsbehandling i forbindelse med adgang til og videreførelse af studier og uddannelse såvel som manglende ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet,
R. der henviser til, at erhvervsarbejde under studierne i de fleste lande betyder en fortabelse af retten til social bistand eller en reducering af den tildelte bistand, og at status som studerende, især hvis man har forsørgerpligt, gør det betydeligt sværere at optage forskellige former for lån eller at få bankkreditter,
S. der henviser til, at et stigende antal mennesker nu lever i alternative familieenheder, som ikke svarer til det traditionelle billede af en kernefamilie bestående af en mor, en far og deres biologiske børn,
T. der henviser til, at familiemæssige forpligtelser indebærer særlige behov på en række områder, herunder bolig, børnepasningsordninger, pleje af pasningskrævende personer og fleksibilitet i studieplanen,
U. der henviser til, at studerende med familiemæssige forpligtelser behandles forskelligt, alt efter hvilket land og hvilken uddannelsesinstitution der er tale om - hvilket kan udgøre en hindring for de studerendes mobilitet og følgelig for opfyldelsen af deres uddannelses- og erhvervsmæssige ønsker, der henviser til, at der er forskel på den måde hvorpå der tages hensyn til studerendes behov inden for undervisningssystemet og i kriterierne for tildeling af studiestøtte,
V. der henviser til, at der findes meget få statistikker og indikatorer på nationalt og europæisk plan, der gør det muligt at belyse levevilkårene for unge med familiemæssige forpligtelser, der er i gang med studier eller erhvervsuddannelser,
1. understreger, at uddannelse og erhvervsuddannelse er en menneskeret for piger og kvinder og en grundlæggende forudsætning for den fulde udøvelse af alle andre sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder;
2. understreger, at nedenstående henstillinger vedrører unge, der studerer eller er i lære, og som har eller ønsker at påtage sig familiemæssige forpligtelser, enten som forældre eller i forbindelse med pleje af pasningskrævende voksne eller handicappede personer;
3. understreger, at en af årsagerne til Europas manglende befolkningstilvækst ifølge konklusionerne i ovennævnte grønbog om den demografiske udfordring er en senere afslutning af de forskellige livsetaper (studier, arbejde, familie);
4. glæder sig over, at Kommissionen i ovennævnte meddelelse af 12. oktober 2006 om mulighederne for at forene arbejds-, privat- og familieliv erkender, at politikker, som har til formål at opnå en bedre balance, også bør omfatte unge, der stadig er i færd med at gennemføre en videregående uddannelse; beklager dog, at der ikke er fremsat konkrete forslag med henblik herpå;
5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme politikker, som gør det lettere at forene studier, uddannelse og familieliv, som inspirerer de unge til at påtage sig familiemæssige forpligtelser på en velafbalanceret måde, uden nogen form for forskelsbehandling, og som sætter dem i stand til at optimere deres bidrag til Europas vækst og konkurrencedygtighed; gør opmærksom på, at flere kvinder end mænd i uddannelses- og forskningssektoren får en eksamen (59 %), men at deres tilstedeværelse formindskes betydeligt i takt med, at de klatrer op ad karrierestigen: på ph.d.-niveau er 43 % kvinder, hvorimod kun 15 % af professorerne er kvinder;
6. opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at tage hensyn til den situation, unge mænd og kvinder med familiemæssige forpligtelser befinder sig i, når de er under uddannelse eller i lære, især ved at give dem adgang til særlige midler, der er tilpasset deres behov;
7. opfordrer på baggrund af, at det hovedsagelig er kvinder, der passer pasningskrævende personer, og at dette gør deres studieforløb mere besværligt, medlemsstaterne til at indføre sociale faciliteter til fremme af den personlige selvstændighed og til pasning af pasningskrævende personer;
8. opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde en social sikringsordning for studerende til en overkommelig pris og i særdeleshed en social- og sygesikringsordning, der kan udvides til også at omfatte de personer, som den studerende forsørger;
9. opfordrer medlemsstaterne og kreditinstitutterne til at forenkle og lette optagelsen af lån på fordelagtige betingelser til unge, der kombinerer deres familiemæssige forpligtelser med en studie- eller erhvervsuddannelsesperiode;
10. tilskynder medlemsstaterne til at nedsætte eller fjerne beskatningen af unge mænd og kvinder, som kombinerer studier og arbejde og sideløbende har familiemæssige forpligtelser, også i forbindelse med pasningskrævende personer;
11. tilskynder medlemsstaterne til i samarbejde med de lokale myndigheder og de højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutionerne at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for, at studerende, der er forældre, kan råde over en bolig, der svarer til deres behov, og har adgang til tilstrækkelige og fyldestgørende pasningsmuligheder på samme vilkår som forældre, der arbejder; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de muligheder, EF-fondene, især ESF, giver på dette område;
12. glæder sig overformandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, ifølge hvilke medlemsstaterne udtrykkeligt opfordres til at oprette børnepasningsordninger for mindst 90 % af alle børn mellem tre år og den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre år inden 2010; beklager, at medlemsstaterne endnu ikke har truffet tilfredsstillende foranstaltninger i den henseende;
13. tilskynder de højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutionerne til at indføre børnepasningsordninger i deres infrastrukturer og opfordrer medlemsstaterne til at støtte denne form for initiativer; understreger ligeledes ældre familiemedlemmers (bedsteforældres) betydning og den vigtige rolle, de spiller i børnenes opdragelse og ved at hjælpe unge forældre, som arbejder eller studerer;
14. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at alle studerende med børn har adgang til kommunale eller offentlige børnehaver af god kvalitet til en overkommelig pris;
15. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at alle studerende, der har lidt ældre børn, har adgang til fritidshjem af god kvalitet til en overkommelig pris;
16. opfordrer medlemsstaterne til at befri de unge, navnlig de unge kvinder, for hovedansvaret i forbindelse med pasningskrævende personer, så kvinderne får mulighed for at studere;
17. opfordrer medlemsstaterne til, i samarbejde med de højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutionerne, at forelægge forslag til mere fleksible måder at tilrettelægge studieplaner på f.eks. ved at øge mulighederne for fjernundervisning og deltidsstudier og ved at give et større antal voksne mulighed for at fortsætte deres uddannelse inden for rammerne af den livslange læring;
18. tilskynder medlemsstaterne og de højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutionerne til i højere grad at anvende de fleksible undervisningsteknikker, som er blevet muliggjort ved nye teknologier, og stille dem til rådighed for alle unge under uddannelse, især dem, der har familiemæssige forpligtelser eller forpligtelser over for handicappede personer;
19. opfordrer medlemsstaterne og de højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutionerne til at sikre ligebehandling og ikke-forskelsbehandling i forbindelse med start, videreførelse og genoptagelse af uddannelse for studerende, der er gravide eller har små børn, og til at tage særligt hensyn til deres behov;
20. opfordrer de højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutionerne til at gøre deres undervisere og andre ansatte opmærksomme på de særlige behov, der gør sig gældende for studerende, som har forsørgerforpligtelser, og om nødvendigt indføre støtteordninger og rådgivning til fordel for dem, så de lettere kan starte på, videreføre eller genoptage videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser;
21. opfordrer de højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutionerne til i forbindelse med studieafgifternes fastsættelse at tage hensyn til den økonomiske situation, de unge mænd og kvinder med familiemæssige forpligtelser befinder sig i, og opfordrer dem til at yde en passende bistand;
22. opfordrer medlemsstaterne til at etablere et nationalt certificeringssystem, der giver mulighed for at finde frem til de højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutioner, som kan hjælpe med at kombinere studium og familieliv, med henblik på at lette og fremme videreførelsen eller genoptagelsen af studierne, når der er tale om personer, der har familiemæssige forpligtelser;
23. opfordrer arbejdsgiverne til at leve op til virksomhedernes sociale ansvar og tildele stipendier, som studerende med familiemæssige forpligtelser også kan få gavn af, med henblik på at fremme ansættelse af unge kandidater;
24. opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til som led i den livslange læring bl.a. at overveje mulighederne for forældreorlov, barselsorlov eller orlov af personlige årsager i forbindelse med forsørgerpligt og pleje af pasningskrævende ældre eller handicappede personer såvel som mulighederne for større fleksibilitet i arbejdsvilkårene, især ved hjælp af nye teknologier; tilskynder ligeledes medlemsstaterne til at medtage barsels- og forældreorlov i en studieperiode i beregningen af den samlede arbejdstid for kvinder og mænd såvel som i beregningen af pensionsberettigende perioder, med henblik på at opfylde målsætningerne om reel lighed mellem kvinder og mænd;
25. opfordrer medlemsstaterne til at fjerne restriktionerne for supplerende lønnet beskæftigelse for personer, der studerer eller er på forældreorlov, når beløbene ikke overskrider de grænser, som medlemsstaterne har fastlagt, således at disse personer ikke mister deres familietillæg, hvilket vil gøre det muligt for dem at forblive i kontakt med deres arbejdsgiver ved at arbejde hjemme, hvorved de får lettere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter forældreorloven;
26. erindrer om, at det overvejende er de unge kvinder, der påtager sig pasningsforpligtelser, hvilket medfører en forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til uddannelse og karriere; understreger, at mænds ansvar i forbindelse med huslige pligter og pasning af børn og andre pasningskrævende personer helt principielt skal øges, hvis flere unge kvinder skal have mulighed for at forene forældreskab og studier; opfordrer følgelig medlemsstaterne til at anerkende værdien af familieliv og sætte øget fokus på faderrollen og en bedre ansvarsfordeling inden for familien, også under studierne og efter afslutningen på en uddannelsesperiode, hvilket er en afgørende forudsætning for at opnå lige muligheder for mænd og kvinder;
27. opfordrer medlemsstaterne til at udforme forældreforsikringsordninger på en måde, der fremmer mænds deltagelse i børneopdragelsen;
28. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af den åbne koordineringsmetode og på møderne mellem undervisnings- og socialministrene at udveksle bedste praksis vedrørende støtte til studerende med familiemæssige forpligtelser og tage hensyn til de innovative ordninger, der er indført på dette område i visse medlemsstater;
29. opfordrer medlemsstaterne til at gøre det lettere at bevilge eller udvide de sociale ydelser til studerende fra andre medlemsstater, som har børn at forsørge;
30. henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne ved udarbejdelsen og gennemførelsen af henholdsvis EF-programmerne og de nationale programmer på uddannelsesområdet tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for studerende med familiemæssige forpligtelser; gør opmærksom på, hvor vigtigt det er, at disse programmer omfatter tværgående foranstaltninger, der gør det lettere at kombinere studier og familieliv; anmoder om, at uddannelsessystemerne gøres fleksible for at sikre, at mødre kan fortsætte studierne efter barselsorlov og blive reintegreret på samme niveau som før barselsorloven;
31. opfordrer medlemsstaterne til med udgangspunkt i deres nationale situation at vurdere, om en reform af deres uddannelsessystem til fordel for øget fleksibilitet og bedre forvaltning af studietiden vil kunne fremskynde de unges overgang til arbejdsmarkedet og fremme virkeliggørelsen af deres ønske om at få børn;
32. opfordrer Eurostat og medlemsstaterne til at regulere deres eksisterende indikatorer med henblik på indsamling af oplysninger, der vil gøre det muligt at fastlægge - både på nationalt og europæisk niveau - antallet af studerende med familiemæssige forpligtelser, deres levevilkår og i hvilken udstrækning de familiemæssige forpligtelser er årsag til, at studierne droppes, i særdeleshed for unge kvinders vedkommende;
33. minder om, at de unge kvinders motivation til at forene studium og familieliv ligeledes kan blive svækket af det faktum, at de frygter at blive genstand for forskelsbehandling senere i deres arbejdsliv; anmoder derfor medlemsstaterne om at kæmpe mod arbejdsgiveres forskelsbehandling af mødre både i forbindelse med ansættelsesprocessen og i forbindelse med forfremmelser;
34. opfordrer de videnskabelige miljøer og universiteterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at sikre kvinder og mænd med familiemæssige forpligtelser lige adgang til videnskabelige karrierer og/eller forskerstillinger, tilskynde dem til at vælge og holde fast ved denne type karriere og beholde dem i de videnskabelige miljøer;
35. tilskynder medlemsstaterne til fortsat at udbrede og fremme faglig uddannelse for personer med familiemæssige forpligtelser og personer, der kommer fra marginaliserede grupper og minoritetsgrupper, så de undgår langtidsledighed og garanteres adgang til arbejdsmarkedet på lige vilkår;
36. henstiller til medlemsstaterne, at de under hensyntagen til opbygningen af deres nationale sundhedssystemer overvejer betydningen af at sikre adgang til sundhedstjenester for studerende, som er gravide eller har børn, og at de etablerer den nødvendige infrastruktur i nært samarbejde med uddannelsesinstitutionerne;
37. foreslår, at princippet om delt forældremyndighed også kunne anvendes på unge kvinder og mænd, som, i overensstemmelse med de enkelte landes regler, lever sammen på et andet grundlag end officielt ægteskab;
38. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.
Francesco C. Billari og Dimiter Philipov: Education and the Transition to Motherhood: a comparative analysis of Western Europe, European Demographic Research Papers 2005.
Rapport EUROSTUDENT 2005, Social and Economic Conditions of student life in Europe. Ifølge rapporten er de studerendes gennemsnitsalder 28 år i Det Forenede Kongerige, 25,3 i Østrig, 24,6 i Finland, 24,2 i Nederlandene og 24,1 i Irland.
Rapport EUROSTUDENT 2005, Social and Economic Conditions of student life in Europe. Ifølge rapporten har 91 % af alle studerende et job i Nederlandene, 69 % i Irland, 67 % i Østrig, 66 % i Tyskland og 65 % i Finland.
Rapport EUROSTUDENT 2005, Social and Economic Conditions of student life in Europe. Ifølge rapporten har 13,8 % af de kvindelige studerende i Letland et barn, mod 5,3 % af de mandlige studerende, 12,1 % af de kvindelige studerende mod 10,4 % af de mandlige studerende i Irland og 11,5 % af de kvindelige studerende mod 10 % af de mandlige studerende i Østrig.