Europa-Parlamentet,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25. og 26. marts 2004, særlig Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme, som indeholdt en solidaritetsklausul,

-   der henviser til den rapport fra Gruppen på Højt Plan om alliance mellem civilisationer (Alliance of Civilisations), som FN's generalsekretær forelagde den 13. november 2006,

-   der henviser til sin beslutning af 14. februar 2007 om CIA's påståede brug af europæiske lande i forbindelse med transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at

B.   der beklager, at EU-institutionerne reagerede på det ekstraordinære pres som følge af terrorangrebene ved at vedtage retsakter, der ikke var blevet drøftet grundigt med Parlamentet og de nationale parlamenter, og som krænkede retten til en retfærdig rettergang, til beskyttelse af personoplysninger eller til adgang til dokumenter EU-institutionerne vedrørende bekæmpelse af terrorisme, og der som følge heraf med rette blev annulleret af De Europæiske Fællesskabers Domstol,

C.   der ønsker at henlede opmærksomheden på ofrene for terrorisme og deres smertefulde oplevelser og mener, at det vigtigste er at forsvare deres rettigheder og prioritere foranstaltninger med henblik på at beskytte dem og anerkende dem som ofre, idet det aldrig må glemmes, at terrorister mister terræn, når ofrene beretter om deres oplevelser og samfundet lytter til dem,

D.   der med bekymring henviser til de vidtrækkende konsekvenser af at benytte omfattende EU-immigrations- og asyldatabaser i bekæmpelsen af terrorisme og navnlig over at give medlemsstaternes politi og retshåndhævende myndigheder og Europol adgang til Eurodac-databasen i forbindelse med udøvelsen af deres arbejde med at forebygge, opspore og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige forbrydelser således som krævet i konklusionerne fra mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 12. og 13. juni 2007,

E.   der henviser til, at bekæmpelse af terrorisme er et meget komplekst anliggende og nu mere end nogensinde kræver en mangesidig og multisektoral strategi således som det er fastlagt på internationalt plan:

F.   der henviser til, at hvert eneste aspekt af EU-strategien - dvs. forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse og reaktion - kræver fuld inddragelse af Parlamentet og de nationale parlamenter, som i form af en evaluering fra Kommissionens side hvert andet år bør holdes fuldt og regelmæssigt underrettet og sættes i stand til at undersøge, hvilke følgevirkninger de trufne foranstaltninger reelt har haft, herunder for de grundlæggende rettigheder, hvorvidt de oprindelige målsætninger er nået, og hvor store omkostninger der reelt er forbundet med initiativerne,

G.   der beklager, at der er tale om en væsentlig mangel på gennemsigtighed, demokratisk kontrol, klare ansvarsforhold og domstolskontrol, og som bemærker, at EU-institutioner og -agenturer såsom Europol og Eurojust først lige er begyndt at indsamle de oplysninger, de har brug for til deres arbejde, på mere struktureret vis,

H.   der er rystet over, at nogle europæiske regeringer og Rådet har nægtet at reagere på beskyldninger om magtmisbrug under påskud af, at der var tale om antiterrorforanstaltninger, navnlig i forbindelse med CIA's ekstraordinære overførsler og hemmelige fængsler,

I.   der er bekymret over, at yderst drastiske forhørsmetoder er blevet benyttet over for terrormistænkte,

J.   der er af den opfattelse, at tværnationalt samarbejde mellem efterretnings- og sikkerhedstjenester må underkastes grundigere og mere systematisk kontrol,

K.   der er dybt bekymret over den snigende udvidelse af anvendelsesområdet for mange af de foranstaltninger, der er truffet i terrorbekæmpelsens navn, men som i praksis benyttes til en lang række forskellige formål,

L.   der understreger, at det er nødvendigt i den europæiske strategi til bekæmpelse af terrorisme at være betydelig mere opmærksom på årsagerne til terrorisme og EU's rolle i den forbindelse,

M.   der minder om, at Lissabon-traktaten også vil gøre det muligt inden for de næste to år på klarere, enklere og mere ansvarlig vis at udstikke rammerne for EU's rolle i kampen mod terrorismen, at styrke solidariteten mellem medlemsstaterne og at inddrage Parlamentet og de nationale parlamenter i evalueringen af politikker på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, selv om det samtidig beklager, at der ikke vil være tale om fuld retlig kontrol af disse politikker på EU-plan af den lovgivning, der vedtages inden Lissabon-traktatens ikrafttræden,

1.   glæder sig over undertegnelsen af Lissabon-traktaten og opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den, således at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder gøres bindende, hvilket er et nødvendigt supplement til EU-strategien til bekæmpelse af terrorisme,

Med hensyn til "forebyggelse"

2.   mener, at EU bør støtte aktioner på EU-, nationalt og lokalt plan til forebyggelse af voldelig radikalisering ved at fremme integrationen af personer gennem interkulturel dialog og ved at fremme demokrati og menneskerettigheder som de underliggende, universielle værdier for samfundet, og undgå social udelukkelse; anser det også for nødvendigt at bekæmpe voldelig radikalisering, herunder tilskyndelse til voldelige handlinger;

3.   kræver endelig, at ethvert forsøg på at forsvare terrorismen i form af en apologi forbydes i hele Europa;

4.   er endvidere overbevist om, at en udviklingsbistandspolitik fra EU's og medlemsstaternes side, der også virker som sikkerhedspolitik, vil kunne bidrage væsentligt til at forhindre terrorisme, idet støtte til civilsamfund og bidrag til at fremme den sociale fred og velfærd er egnede midler til at give mennesker perspektiver og begrænse fundamentalistiske ideologiers udbredelse, hvorfor det er nødvendigt som led i politikken for udviklingshjælp betydelig stærkere end hidtil at fremme opbygningen af bl.a. uddannelses-, sundheds- og socialsikringssystemer i de lande, der stadig hyppigere er blevet afsløret som oprindelseslande for terrorhandlinger;

5.   finder i denne sammenhæng, at EU bør fremme bedste praksis samt dennes udbredelse inden for EU, og bemærker, at Parlamentet snart vil forelægge henstillinger på dette område under hensyntagen til Rådets og Kommissionens bidrag;

6.   er af den opfattelse, at sager som f.eks. den amerikanske højesterets afvisning af klagen vedrørende Khaled al-Masri er medvirkende til at forstærke det indtryk, som navnlig muslimske mindretal i EU har, at antiterrorforanstaltninger skaber dobbeltstandarder; opfordrer derfor EU til i højere grad at engagere sig i opretholdelsen af retsstatsprincipperne, både internt og i international sammenhæng, navnlig ved at forsvare sine egne borgere i retssager i tredjelande, som i uforholdsmæssig høj grad vedrører borgere med muslimsk baggrund;

7.   mener, at forebyggelse af terrorisme kræver en EU-udenrigspolitik, der fremmer demokrati, retsstatsforhold og overholdelse af menneskerettighederne både i EU's nabolande og andre tredjelande;

8.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at iværksætte et europæisk og internationalt initiativ med henblik på genbosættelse af Guantanamofanger fra tredjelande, der ikke kan sendes tilbage deres hjemland, fordi de risikerer at blive forfulgt eller tortureret;

9.   understreger på ny betydningen af politisamarbejde og retligt samarbejde på EU-plan, navnlig for så vidt angår udvekslingen af oplysninger og analyser, og opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde gennem koordinering med og støtte fra Europol;

10.   kræver, at Europols rolle styrkes, og bekræfter, at Europol har brug for egne efterforskningsbeføjelser i kampen mod terror; kræver i den forbindelse endvidere, at Europol etablerer en egen indsatsgruppe mod terror, som er bemandet med nationale eksperter;

11.   mener, at Kommissionen og medlemsstaterne for at gøre EU's bekæmpelse af terrorisme mere effektiv bør etablere et permanent netværk for udveksling af oplysninger mellem EU-centre for terrorbekæmpelse;

12.   gentager, at det er vigtigt at udveksle efterretningsoplysninger på såvel EU-plan som blandt medlemsstaternes efterretningstjenester, og understreger på ny behovet for ensartede bestemmelser på EU-plan til sikring af den fornødne demokratiske og parlamentariske kontrol;

Med hensyn til "beskyttelse"

13.   mener, at det for at beskytte borgerne, de grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne, demokratiet og infrastrukturerne og begrænse EU's sårbarhed over for angreb, herunder gennem forbedret sikkerhed ved grænserne samt i forbindelse med transport og vigtig infrastruktur, er afgørende, at EU

14.   lægger vægt på, at enhver kontrol af internettet med det formål at forhindre terrorangreb under ingen omstændigheder bør omfatte restriktioner for muligheden for frit at give udtryk for synspunkter, der ikke tager sigte på at tilskynde til terrorhandlinger og ikke i sig selv med nogen rimelighed kan forventes at føre til sådanne handlinger;

15.   minder Rådet om dets tilsagn til Europa-Parlamentet, og opfordrer det til endelig at vedtage rammeafgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde, som fastsætter et rimeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, samt rammeafgørelsen om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union, inden det vedtager yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af terror;

16.   erindrer om, at det primære formål med Eurodac som en database under første søjle er at fremme anvendelsen af Dublin II-forordningen til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for undersøgelsen af en asylansøgning, og om, at ethvert forslag om at ændre databasen til en sikkerhedsforanstaltning og et værktøj til efterforskning i kriminalsager sandsynligvis vil blive betragtet som ulovligt i henhold til EU-retten og folkeretten;

17.   konstaterer med bekymring, at retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til Eurodac-databasen kunne føre til stigmatisering af, diskrimination mod og eventuel fare for asylansøgere;

18.   opfordrer sit Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til i samarbejde med de nationale parlamenter inden juni 2008 at afholde en høring om de foreslåede og vedtagne foranstaltninger som led i bekæmpelsen af terrorisme på EU-plan og om disses anvendelse og effektivitet;

19.   betragter enhver form for profilfastlæggelse som led i antiterrorforanstaltninger som uacceptabel og anser det for uacceptabelt at søge at få indført et EU-PNR-system uden en fuldt dækkende evaluering af PNR-aftalerne mellem EU og USA og mellem EU og Canada, navnlig af, hvor effektive de er til at mindske truslen og forøge sikkerheden og af konsekvenserne for privatlivets fred og de borgerlige rettigheder;

20.   udtrykker bekymring for, at retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til Eurodac-databasen kunne mindske effektiviteten af hovedformålet med Eurodac-databasen;

Med hensyn til "forfølgelse"

21.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at reagere og på EU-plan styrke det retlige samarbejde og politisamarbejdet om bekæmpelse af terrorisme; anmoder om straks at blive underrettet om effektiviteten af det nuværende samarbejde og om resultaterne af mekanismen for gensidig evaluering mellem medlemsstaterne og de europæiske institutioner;

22.   understreger behovet for at styrke koordineringen mellem Eurojust og Europol og disses operationelle rolle, da de er særdeles vigtige midler til sikring af et reelt og effektivt samarbejde med hensyn til retsforfølgning og forfølgelse på EU-plan; understreger samtidig på ny behovet for at sikre fuld demokratisk kontrol på EU-plan;

23.   gentager på det bestemteste, at der er et presserende behov for at få vedtaget en rammeafgørelse om databeskyttelse under tredje søjle for at sikre EU-borgerne et højt beskyttelsesniveau, noget der i øjeblikket mangler på EU-plan;

24.   anmoder derfor

25.   anmoder Rådet og Kommissionen om at samarbejde om at etablere en rigtig feedbackmekanisme vedrørende effektiviteten af europæiske og nationale foranstaltninger på dette område ved gradvist at opstille neutrale indikatorer for udviklingen af terrortruslen mod EU (f. eks. statistikker vedrørende antallet af efterforskninger og retssager, analyser af mulige regionale kriser, beviser på vellykket/mislykket samarbejde osv.) for at give Parlamentet og de nationale parlamenter et klarere billede af i det mindste effektiviteten af og de eventuelle mangler eller fordele ved offentlige politikker på disse områder;

26.   foreslår, at medlemsstaterne koncentrerer deres ressourcer inden for politisamarbejdet og i stedet for den hidtil foretrukne tekniske indsats lægger vægt på det personlige og personalemæssige samarbejdes betydning; i den forbindelse skal udveksling af nationalt politipersonale fremmes yderligere og fjernelse af hindringer f.eks. af sproglig karakter via relevante sprogkurser prioriteres; endvidere skal politiuddannelsens udformning tilpasses den europæiske demografiske virkelighed, idet f.eks. kendskab til alle de forskellige kulturer, der udgør den europæiske virkelighed, i fremtiden bør høre med til det formidlede undervisningsstof;

27.   noterer sig, at Kommissionen har vedtaget nye foranstaltninger, navnlig vedrørende en ændring af rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme og et forslag om et EU-PNR-system; giver udtryk for sin vilje til at undersøge disse foranstaltninger omhyggeligt og gentager, at det nærer bekymringer med hensyn til forslaget om et EU-PNR-system, navnlig for så vidt angår behovet for og rimeligheden af den foreslåede profilfastlæggelsesordning, som systemet synes at være baseret på;

28.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at sørge for en mere effektiv anvendelse af eksisterende mekanismer til grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne, såsom den europæiske arrestordre;

29.   minder Kommissionen om betydningen af at fastlægge politikker på grundlag af beviser for behovet herfor; anmoder derfor Kommissionen om at lade alle fremtidige forslag om antiterrorforanstaltninger ledsage af en seriøs konsekvensvurdering eller evaluering, som påviser behovet for og nytten af de foranstaltninger, der skal træffes;

30.   understreger på ny betydningen af at samarbejde med tredjelande om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og betoner, at USA er en særdeles vigtig partner på dette felt; mener, at EU og USA ved hjælp af en international aftale bør etablere en fælles retlig ramme for politisamarbejde og retligt samarbejde med særlig vægt på beskyttelse af grundlæggende rettigheder, navnlig af personoplysninger, som sikrer behørig demokratisk og parlamentarisk kontrol på nationalt plan og EU-plan;

31.   er foruroliget over medlemsstaternes "automatiserede" reaktioner holdning i forbindelse med antiterrorlovgivning, hvor det ofte er viljen til at sende et politisk signal, der prioriteres frem for en alvorlig og samvittighedsfuld diskussion om grænserne for, hvad der er gennemførligt og fornuftigt; hertil hører også den stadig mere mangelfulde hensyntagen til retsstatsprincipper som f.eks. princippet om forholdsmæssighed og uskyldsformodning;

Med hensyn til "reaktion"

32.   finder det yderst vigtigt, at medlemsstaterne i tilfælde af et terrorangreb udviser en effektiv solidaritetsånd ved at forvalte og i videst muligt omfang begrænse konsekvenserne af et terrorangreb, navnlig for de EU-lande, der ikke råder over tilstrækkelige menneskelige, finansielle eller teknologiske ressourcer til at klare eftervirkningerne, koordinere reaktionen og hjælpe ofrene;

33.   henleder opmærksomheden på betydningen af et samvirke mellem alle demokratiske kræfter i kampen mod terrorisme;

34.   finder, at et nøgleelement i reaktionen på terrorangreb er at indføre de nødvendige, effektive og proportionelle instrumenter til støtte for den generelle bekæmpelse af terrorisme, og at det er lige så vigtigt i alle henseender at overholde retsstatsprincippet, de borgerlige rettigheder, retslige og lovbestemte beskyttelsesforanstaltninger for mistænkte og den demokratiske kontrol i forbindelse med vedtagelse af lovgivning både på EU-plan og i forbindelserne med tredjelande;

35.   kræver, at Kommissionen forelægger et forslag til sikring af parlamentarisk kontrol med fælles koordinerede efterforskningsaktiviteter på EU-plan;

Med hensyn til "terrorismens rødder"

36.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for udbredelse af demokrati i verden og styrkelse af det økonomiske og politiske samarbejde med islamiske lande ved at

37.   opfordrer Kommissionen til at fastlægge foranstaltninger til sikring af beskyttelse af og støtte til ofre for terrorisme, bl.a. ved at fremme udveksling af bedste praksis og et ensartet sæt garantier på EU-plan;

Med hensyn til behovet for et mere intensivt og mere effektivt interparlamentarisk samarbejde i forbindelse med den nye strategi til bekæmpelse af terrorisme

38.   mener, at Parlamentet og de nationale parlamenter umiddelbart efter undertegnelsen af Lissabon-traktaten bør iværksætte en fælles evaluering af den europæiske strategi til bekæmpelse af terrorisme med det formål at udforme en ny form for dialog på højt plan på dette område, hvori borgernes repræsentanter på EU-plan og på nationalt plan også inddrages;

Med hensyn til samarbejde med Kommissionen og Rådet

39.   erindrer om, at Lissabon-traktaten forventes at træde i kraft i 2009, og at EU-institutionerne allerede i 2008 bør skabe de rigtige vilkår for dens ikrafttræden; mener, at forslag, der er omfattet af den fælles beslutningsprocedure og ikke vil blive færdigbehandlet inden Lissabon-traktatens ikrafttræden i 2008 bør behandles efter en procedure, som svarer til den fælles beslutningsprocedure;

40.   noterer sig den nye pakke af lovforslag om bekæmpelse af terrorisme, herunder et forslag til Rådets rammeafgørelse om benyttelse af passagerlisteoplysninger (PNR) til retshåndhævelsesformål, et forslag til direktiv om sprængstoffer og en evalueringsrapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen om terrorbekæmpelse; er fast besluttet på at tage stilling til forslagene på grundlag af en resultatorienteret analyse;

41.   er overbevist om, at EU's antiterrorkoordinator skal tillægges en væsentlig rolle i den fælles strategi, men ønsker at få skabt klarhed over hans opgaver og ansvarsstrukturer;

42.   forventer, at der i samarbejde med Parlamentet udformes en strategi for EU's antiterrorpolitik, som ikke blot tegner sig for en helstøbt indsats og har en rød tråd, men navnlig omfatter en underopdeling i kort-, mellem- og langfristede foranstaltninger;

o
o   o

43.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Europarådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 309. (2) Se: http://www.un.org/terrorism/strategy-counter-terrorism.html. (3) Se: http://conventions.coe.int/Treaty/Commun/QueVoulezVous.asp?NT=196&CM=2&DF=&CL=ENG (allerede ratificeret af BG, DK, RO, SL, SK). (4) Se: http://conventions.coe.int/Treaty/Commun/QueVoulezVous.asp?NT=196&CM=2&DF=&CL=ENG (allerede ratificeret af BG, DK, RO, SL, SK).