Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om revision af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger (KOM(2006)0729),

-   der henviser til Kommissionens henstilling 87/63/EØF af 22. december 1986 om indførelse af indskudsgarantiordninger i Fællesskabet(1),

-   der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om indskudsgarantiordninger af 22. september 1992(2),

-   der henviser til sine holdninger af henholdsvis 10. marts 1993 ved førstebehandling(3) og af 9. marts 1994 ved andenbehandling(4) af Kommissionens forslag til Rådets direktiv om indskudsgarantiordninger,

-   der henviser til Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger(5),

-   der henviser til Kommissionens beretning om anvendelsen af klausulen om udførselsforbud i artikel 4, stk. 1, i direktivet om indskudsgarantiordninger (94/19/EF) (KOM(1999)0722),

-   der henviser til Kommissionens beretning om anvendelsen af "topping up"-bestemmelserne, artikel 4, stk. 2-5, i direktivet om indskudsgarantiordninger (94/19/EF) (KOM(2001)0595),

-   der henviser til Det Europæiske Banktilsynsudvalgs rapport "Technical advice on a review of aspects related to deposit guarantee schemes" af 30. september 2005 (CEBS/05/81),

-   der henviser til rapporten fra Det Fælles Forskningscenter (JRC) i Ispra om "Scenario Analysis: Estimating the effects of changing the funding mechanisms of Deposit Guarantee Schemes" fra februar 2007,

-   der henviser til Kommissionens beretning om minimumsgarantien i direktivet om indskudsgarantiordninger (94/19/EC),

-   der henviser til Kommissionens hvidbog om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010 (KOM(2005)0629) og Parlamentets beslutning af 11. juli 2007 herom(6),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0448/2007),

A.   der henviser til, at indskudsgarantiordninger er et vigtigt led i sikkerhedsnettet,

B.   der henviser til, at indskudsgarantiordningerne skal sikre individuel beskyttelse og funktionsbeskyttelse samt fair konkurrencevilkår,

C.   der henviser til, at den nuværende situation inden for banksektoren som følge af lånekrisen i USA og dens følger for finansmarkederne har vist, at spørgsmålet om indskudsgarantiordninger er relevant,

D.   der henviser til, at de forskellige nationale udformninger af indskudsgarantiordningerne skyldes forskellige institutionelle forudsætninger i de enkelte medlemsstater,

E.   der henviser til, at tilliden til, at der sikres stabilitet på finansmarkederne og fair konkurrencevilkår, er et vigtigt fundament for det indre marked som helhed,

F.   der henviser til, at de seneste undersøgelser viser, at et voksende antal EU-borgere overvejer at købe finansielle produkter i udlandet,

G.   der henviser til, at kreditinstitutternes voksende grænseoverskridende aktiviteter og ændringer i det europæiske banktilsyns struktur rejser nye spørgsmål om samarbejde, koordinering og byrdefordeling mellem hjemland og værtsland i krisetilfælde,

H.   der henviser til, at sikkerhedsnettet på grund af det i stadig højere grad integrerede finansmarked skal kunne opfylde sit formål i en grænseoverskridende krisesituation,

1.   erkender indskudsgarantiordningernes betydning og fordelene ved direktiv 94/19/EF for forbrugerne og for stabiliteten på finansmarkederne; understreger samtidigt, at det er vigtigt at fjerne eventuelle markedsforvridninger, hvis disse fastslås ved analyser;

2.   er enig med Kommissionen i, at der først bør foretages lovgivningsmæssige ændringer af direktiv 94/19/EF, når der foreligger yderligere undersøgelsesresultater, navnlig for så vidt angår grænseoverskridende risiko- og krisestyring; mener, at det er vigtigt at håndtere alvorlige konkurrenceforvridninger, hvis disse fastslås ved analyser;

3.   finder, at den fastsatte minimumsdækning bør harmoniseres på højere niveau, men at enhver forhøjelse bør kædes nøje sammen med en tilsvarende økonomisk udvikling, da nogle lande på grund af deres makroøkonomiske forhold stadig ikke har nået den i direktiv 94/19/EF fastsatte minimumsdækning; understreger imidlertid i denne forbindelse, at en yderligere inflationsbetinget nedsættelse af garantiniveauet senest bør ophøre ved den næste ændring af direktivet;

4.   er enig med Kommissionen i, at indskudsgarantiordningernes funktion kan forbedres gennem selvregulerende foranstaltninger, navnlig hvis disse er grænseoverskridende;

5.   glæder sig i denne forbindelse over det samarbejde, Kommissionen har indledt med European Forum of Deposit Insurers (EFDI) og med JRC samt over Kommissionens bredt anlagte dialog, der tager sigte på gennemførelse af selvregulerende foranstaltninger; anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet om sin tidsplan og om de opnåede resultaterne i denne forbindelse;

6.   mener, at der bør gives mere information til kunderne, således at disse kan foretage informerede valg med hensyn til de formidlere, der skal tage sig af deres opsparing, og at der til stadighed skal stræbes efter at forbedre formidlernes muligheder for at arbejde grænseoverskridende og efter at fremme markedsintegrering; mener, at selvregulering og navnlig det potentielle bidrag fra EFDI kan spille en vigtig rolle i denne forbindelse;

7.   mener, at de forskellige eksisterende finansieringsordninger for indskudsgarantiordninger bør undersøges for mulig konkurrenceforvridning, herunder ligebehandling af kunder, og deraf følgende omkostninger, og navnlig også for konsekvenserne af deres funktion i en grænseoverskridende krisesituation;

8.   understreger, at ex-post indskudsgarantiordninger bør sikre forbrugerne en lige så høj sikkerhed som ex-ante indskudsgarantiordningerne;

9.   mener, at en adskillelse af tilsyn og indskudsgarantiordninger mellem landene skaber lovgivningsmæssige problemer; anmoder Kommissionen om at analysere de mulige negative følger af en sådan situation;

10.   finder, at indskydernes ventetid i forbindelse med tilbagebetaling i en krisesituation kunne forkortes betydeligt på grund af den omfattende udvikling inden for kommunikationsteknologierne siden vedtagelsen af direktiv 94/19/EF; mener, at forbedringer primært bør opnås ved ikke-lovgivningsmæssige midler, såsom gennem aftaler, best practice, en forbedring af datakvaliteten samt en klar kompetencefordeling med hensyn til databehandlingen og forpligtelser fra bankernes side;

11.   anser det i en situation, hvor der sker tilbagebetaling fra to indskudsgarantiordninger, for nødvendigt, at indskydernes ventetid i forbindelse med tilbagebetalingen ikke må være længere for ordninger i hjemlandet end for ordninger i værtslandet;

12.   går ind for den strategi, hvor afgørelsen om en eventuel tilbagebetaling eller overførsel af bidrag, som et kreditinstitut har ydet til en indskudsgarantiordning, træffes af medlemsstaterne, når et medlem udtræder af indskudsgarantiordningen;

13.   er enig med Kommissionens vurdering af, at nye regler om overførsel eller tilbagebetaling af bidrag til garantiordninger hverken må svække ordningerne på en måde, der kan bringe deres funktion i fare, eller føre til en uønsket akkumulering af risici;

14.   mener, at spørgsmålet om en harmonisering af indskudsgarantiordninger for så vidt angår finansieringen heraf og tilsynsmyndighedernes beføjelser og rolle i det lange løb skal tages op som led i en fælles målrettet strategi, hvis de påkrævede analyser viser konkurrenceforvridninger, forskelsbehandling af kunder eller negative følger for den grænseoverskridende risikostyring;

15.   glæder sig over, at der nedsættes arbejdsgrupper fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og fra Komitéen for Finansielle Tjenesteydelser til at undersøge og udvikle EU-foranstaltninger med sigte på stabilitet på finansmarkederne og regulering af tilsyn;

16.   understreger, at tendensen i banksektoren til at erstatte datterselskaber med filialstrukturer også stiller nye krav til samarbejdet mellem myndighederne i de berørte medlemsstater i krisesituationer;

17.   finder det nødvendigt, at Kommissionen sammen med medlemsstaternes finansministre, centralbankerne og EFDI analyserer de mulige fordele og ulemper ved en byrdefordeling før og efter eventuelle krisesituationer og forelægger Europa-Parlamentet resultaterne heraf;

18.   finder det nødvendigt, at procedurerne og samarbejdet mellem alle berørte parter i en eventuel grænseoverskridende krisesituation fastlægges på forhånd, og at Kommissionen sammen med repræsentanter for medlemsstaterne, centralbankerne og EFDI planlægger og fastlægger procedurer og samarbejde og giver Parlamentet meddelelse herom;

19.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde standarder for tidligere identifikation af risici via indskudsgarantiordninger; ser en mulighed for at benytte systemet til tidlig identifikation til at fastlægge risikobaserede bidrag;

20.   mener, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en mere omfattende undersøgelse for dermed at kunne fastlægge en fælles metode for risikovurdering;

21.   understreger, at det primære ansvar for at begrænse risiciene ligger hos bankerne;

22.   anser det for nødvendigt at udforme principper for en grænseoverskridende risiko- og krisestyring med henblik på at mindske free rider-problemet og de moralske risici;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) EFT L 33 af 4.2.1987, s. 16. (2) EFT C 332 af 16.12.1992, s. 13. (3) EFT C 115 af 26.4.1993, s. 91. (4) EFT C 91 af 28.3.1994, s. 85. (5) EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0338.