Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 11. juli 2007 - Strasbourg
Indkaldelse af regeringskonferencen (EU-traktatens artikel 48)
 Fusion og spaltning af aktieselskaber ***I
 Særprogram om civilret ***II
 Fællesskabets vandpolitik (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I
 Udrangerede køretøjer (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I
 Affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I
 Farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I
 Miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I
 Det indre marked for posttjenester ***I
 Lufttransporttjenester (omarbejdet) ***I
 Hvidbog om finansielle tjenesteydelser 2005-2010
 Modernisering af arbejdsretten
 Udstationering af arbejdstagere

Indkaldelse af regeringskonferencen (EU-traktatens artikel 48)
PDF 28kWORD 79k
Europa-Parlamentets beslutning af 11. juli 2007 om indkaldelse af regeringskonferencen - Europa-Parlamentets udtalelse (EU-traktatens artikel 48) (11222/2007 - C6-0206/2007 - 2007/0808(CNS))
P6_TA(2007)0328A6-0279/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel 48, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C6-0206/2007),

-   der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-   der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, undertegnet i Rom den 29. oktober 2004 (herefter "forfatningstraktaten"),

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som undertegnet og proklameret i Nice den 7. december 2000,

-   der henviser til Laeken-erklæringen af 15. december 2001 om Den Europæiske Unions fremtid,

-   der henviser til Berlin-erklæringen af 25. marts 2007 i anledning af halvtredsårsdagen for undertegnelsen af Rom-traktaterne,

-   der henviser til sine beslutninger af 12. januar 2005 om traktaten om en forfatning for Europa(1) og 7. juni 2007 om køreplanen for Unionens forfatningsproces(2),

-   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 30. maj 2007 om en køreplan for forfatningsprocessen og til Regionsudvalgets udtalelse af 6. juni 2007 om relancering af EU-reformprocessen med henblik på Det Europæiske Råds møde den 21.-22. juni 2007,

-   der henviser til det fælles parlamentariske møde om Europas fremtid, der fandt sted i Bruxelles den 11.-12. juni 2007,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 21. -22. juni 2007, som fastsætter mandatet til indkaldelse af regeringskonferencen,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0279/2007),

Whereas:

A.   der henviser til, at to års tænkepause om Europas fremtid har bekræftet behovet for at beskytte og forbedre indholdet i forfatningstraktatens nyskabelser for så vidt angår demokrati, effektivitet og gennemsigtighed for at sikre, at Den Europæiske Union kan fungere efter hensigten og for at styrke borgernes rettigheder samt Unionens rolle i verden;

B.   der henviser til, at dette synspunkt i vid udstrækning deles af medlemsstaternes nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, hvis repræsentanter skabte grundlaget for disse nyskabelser på konventet, der havde til opgave at udarbejde charteret om grundlæggende rettigheder, og Det Europæiske Konvent;

C.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i juni 2007 nåede til enighed om at indkalde en regeringskonference med mandat til at ændre størstedelen af nyskabelserne i forfatningstraktaten til ændringer af de gældende traktater;

D.   der henviser til, at dette mandat er meget præcist og også sætter regeringskonferencen i stand til hurtigt at nå til enighed om ændring af en række nyskabelser i forfatningstraktaten uden fare for dens indhold;

E.   der henviser til, at mandatet imidlertid opgiver ambitionen om at udarbejde en fælles forfatningstraktat til erstatning af de allerede eksisterende traktater, går bort fra en terminologi, der ville give borgerne en klar forståelse af karakteren af Unionens retsakter, fravælger et sæt symboler, der ville gøre det lettere for borgerne at identificere sig med Den Europæiske Union, og indeholder adskillige muligheder for ikke-deltagelse på bestemte områder, hvor individuelle medlemsstater har anført at have vanskeligheder;

F.   der henviser til, at mandatet ikke i tilstrækkelig grad tager de nye udfordringer op, som Unionen er blevet konfronteret med siden undertegnelsen af forfatningstraktaten;

G.   der henviser til, at Europa-Parlamentet som den eneste institution i Unionen, der er valgt direkte af borgerne, er forpligtet til at give udtryk for Den Europæiske Unions fælles interesse i at styrke den europæiske opbygning og fællesskabsmetoden, som i over halvtreds år har været en kilde til fred, stabilitet og velstand;

1.   værdsætter den indsats, det tyske rådsformandskab gjorde for at opnå fuld enighed på topmødet den 21.-22. juni 2007;

2.   noterer sig det mandat til regeringskonferencen, som Det Europæiske Råd nåede til enighed om; værdsætter dets udførlighed og præcision og den stramme tidsplan, der er fastsat for regeringskonferencens gennemførelse, og opfordrer medlemsstaterne til ikke at trække de tilsagn tilbage, de gav under Det Europæiske Råds møde; stiller sig positivt til indkaldelsen af regeringskonferencen;

3.   beklager imidlertid, at dette mandat indebærer tab af en række af de vigtige elementer, der blev opnået enighed om på regeringskonferencen i 2004, f.eks. tanken om en forfatningstraktat, Unionens symboler, en forståelig betegnelse for Unionens retsakter, en klar erklæring om unionsrettens forrang samt en definition af Unionen som en union af borgere og stater, og at det også indebærer en lang forsinkelse i indførelsen af andre elementer;

4.   er bekymret over det forhold, at mandatet åbner mulighed for i højere grad at lade visse medlemsstater vælge ikke at deltage i gennemførelsen af vigtige bestemmelser i de planlagte traktater, hvilket kunne føre til en svækkelse af Unionens samhørighed;

5.   beklager, at mandatet åbner mulighed for i forhold til forfatningstraktaten at foretage forskellige formuleringsmæssige ændringer, som giver et indtryk af mistillid til Unionen og dens institutioner og således sender et forkert signal til borgerne;

6.   beklager, at medlemsstaternes repræsentanter udviser stadig mindre europæisk goodwill og politisk mod, og er betænkelig ved fremvæksten af holdninger, der står i modsætning til de europæiske ideer om solidaritet og integration;

7.   understreger, at mandatet åbner mulighed for at ændre betegnelserne for retsakter, men ikke for at foretage væsentlige ændringer i deres struktur eller hierarki, og gør opmærksom på, at det agter nøje at følge med i, hvorledes dette vil blive indarbejdet i de relevante bestemmelser med henblik på at garantere den politiske ansvarlighed og sikre dets lovgivningsbeføjelser, navnlig for så vidt angår kontrollen med delegerede retsakter;

8.   glæder sig ikke desto mindre over, at mandatet beskytter meget af forfatningstraktatens væsensindhold, navnlig Unionens status som én enkelt juridisk person og afskaffelsen af søjlestrukturen, den udvidede anvendelse af kvalificeret flertal i Rådet og fælles beslutningstagning ved Parlamentet og Rådet, elementerne i participatorisk demokrati, den retligt bindende status for chartret om grundlæggende rettigheder, styrkelsen af sammenhængen i Unionens optræden udadtil og den afbalancerede institutionelle pakke;

9.   bemærker, at samtlige positive resultater i retning af en styrkelse af de demokratiske procedurer og borgernes rettigheder, i retning af udvidede beføjelser og i retning af en fastlæggelse af EU's værdier og mål stammer fra det arbejde, der blev gjort af Det Europæiske Konvent;

10.   konstaterer med tilfredshed, at Den Økonomiske og Monetære Union vil blive anerkendt som et EU-mål i traktaten om Den Europæiske Union;

11.   glæder sig over, at mandatet åbner mulighed for indførelse af visse nye elementer i traktaterne, herunder den udtrykkelige omtale af klimaændringer og solidaritet på energiområdet;

12.   erindrer om, at EU over for såvel sine egne borgere som resten af verden har erklæret at være et værdifællesskab, hvis inderste kerne udgøres af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som har fundet et fyldestgørende udtryk i chartret om grundlæggende rettigheder og gentagne gange er blevet anerkendt af EU-institutionerne og medlemsstaterne; vil derfor anse det for et alvorligt tilbageslag og for at være til stor skade for EU's inderste selvforståelse, hvis en eller flere medlemsstater nu gør krav på at stå uden for chartret om grundlæggende rettigheder; retter derfor en indtrængende appel til alle medlemsstater om endnu en gang at gøre alle bestræbelser for at overvinde denne interne splittelse og alligevel opnå konsensus om dette charters fulde gyldighed;

13.   opfordrer regeringskonferencen til at afslutte sit arbejde inden udgangen af 2007, således at den nye traktat kan træde i kraft i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i 2009;

14.   glæder sig over sin øgede inddragelse i regeringskonferences arbejde på alle planer således som vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2007;

15.   forbeholder sig ret til at forelægge regeringskonferencen konkrete forslag vedrørende specifikke spørgsmål inden for mandatets rammer;

16.   vil i god tid efterkomme Det Europæiske Råds opfordring til at tage fat på spørgsmålet om sin egen sammensætning;

17.   understreger, at det agter at underkaste resultatet af regeringskonferencen en nøje undersøgelse med det formål at vurdere, hvorvidt de reformer, der nås til enighed om under forhandlingerne, i tilfredsstillende grad svarer til dets fortolkning af mandatet;

18.   opfordrer medlemsstaterne og sine egne repræsentanter til at sikre fuld gennemsigtighed i regeringskonferencens arbejde, navnlig gennem offentliggørelse af alle de dokumenter, der forelægges den med henblik på drøftelse;

19.   bekræfter sin hensigt om at holde sig i meget tæt kontakt med de nationale parlamenter og med civilsamfundet i løbet af processen med at revidere traktaterne;

20.   opfordrer regeringskonferencen til af hensyn til gennemsigtigheden at sikre, at resultaterne af dens arbejde også vil blive offentliggjort i form af et udkast til en konsolideret udgave af traktaterne;

21.   udtrykker sin faste beslutning om efter valget i 2009 at fremsætte nye forslag til en yderligere forfatningsmæssig ordning for Unionen i overensstemmelse med bestemmelsen om traktatrevision(3), eftersom EU er et fælles projekt, som løbende fornys;

22.   opfordrer EU-institutionerne til at stille konkrete forslag med henblik på fornyet inddragelse af unionsborgerne i en dialog under fortsættelsen af forfatningsprocessen;

23.   opfordrer sit kompetente udvalg til at overveje, hvorledes dets forretningsorden kan ændres med henblik på at give det EU-flag og den EU-hymne, som er valgt i forfatningstraktaten, officiel status i forbindelse med dets aktiviteter og i dets lokaler;

24.   pålægger sin formand at sende denne beslutning, som udgør dets udtalelse om indkaldelsen af regeringskonferencen, til Rådet, Kommissionen, stats- og regeringscheferne, medlemsstaternes parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 88.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0234.
(3) Jvf. forfatningstraktatens artikel IV-443


Fusion og spaltning af aktieselskaber ***I
PDF 11kWORD 31k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF om fusioner af aktieselskaber og Rådets direktiv 82/891/EØF om spaltning af aktieselskaber for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning (KOM(2007)0091 - C6-0082/2007 - 2007/0035(COD))
P6_TA(2007)0329A6-0252/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0091)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 44, stk. 2, litra g), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0082/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0252/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og Rådets direktiv 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig ekspert af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber

P6_TC1-COD(2007)0035


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2007/63/EF)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Særprogram om civilret ***II
PDF 11kWORD 38k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2007 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (8699/2/2007 - C6-0179/2007 - 2005/0040(COD))
P6_TA(2007)0330A6-0262/2007

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (8699/2/2007 - C6-0179/2007),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0122)(2),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0262/2007),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   henleder opmærksomheden på Kommissionens erklæring afgivet på plenarmødet den 11. juli 2007;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 11. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2007/EF om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed

P6_TC2-COD(2005)0040


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, afgørelse nr. 1149/2007/EF)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Fællesskabets vandpolitik (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I
PDF 11kWORD 37k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2006)0921 - C6-0032/2007 - 2006/0297(COD))
P6_TA(2007)0331A6-0174/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0921)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0032/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0174/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

P6_TC1-COD(2006)0297


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2007/.../EF)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Udrangerede køretøjer (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I
PDF 10kWORD 31k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2006)0922 - C6-0006/2007 - 2006/0287(COD))
P6_TA(2007)0332A6-0186/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0922)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0006/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0186/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

P6_TC1-COD(2006)0287


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2007/.../EF)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I
PDF 10kWORD 30k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2006)0914 - C6-0019/2007 - 2006/0302(COD))
P6_TA(2007)0333A6-0188/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0914)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0019/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0188/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

P6_TC1-COD(2006)0302


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2007/.../EF)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I
PDF 10kWORD 31k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/95/EF om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2006)0915 - C6-0021/2007 - 2006/0303(COD))
P6_TA(2007)0334A6-0187/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0915)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0021/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0187/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om ændring af direktiv 2002/95/EF om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

P6_TC1-COD(2006)0303


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2007/.../EF)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I
PDF 11kWORD 67k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2006)0907 - C6-0034/2007 - 2006/0291(COD))
P6_TA(2007)0335A6-0222/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0907),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0034/2007),

-   der henviser til vedføjede erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0222/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om ændring af direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

P6_TC1-COD(2006)0291


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2007/.../EF)


Det indre marked for posttjenester ***I
PDF 289kWORD 161k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (KOM(2006)0594 - C6-0354/2006 - 2006/0196(COD))
P6_TA(2007)0336A6-0246/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0594)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0354/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Regionaludviklingsudvalget (A6-0246/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet

P6_TC1-COD(2006)0196


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådet udpegede i sin resolution af 7. februar 1994 om udvikling af Fællesskabets posttjenester(5) ║ foreningen af en gradvis og styret liberalisering af postmarkedet og en varig garanti for leveringen af den universelle tjeneste som et af hovedmålene for Fællesskabets politik for postsektoren.

(2)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet(6) er der fastlagt en lovgivningsmæssig ramme for postsektoren på fællesskabsplan, herunder foranstaltninger til sikring af, at befordringspligten opfyldes, og maksimumsgrænser for de posttjenester, som medlemsstaterne med henblik på at opfylde befordringspligten kan give deres befordringspligtige virksomhed(er) eneret på, idet der skulle ske en gradvis og fremadskridende reduktion af eneretsområdet. Denne ramme omfattede også en tidsplan for beslutningerne om yderligere åbning af markedet med det formål at skabe et indre marked for posttjenester.

(3)  I ║ traktatens artikel 16 understreges den plads, som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse indtager i Den Europæisk Unions fælles værdinormer, og den rolle, som de spiller med henblik på at fremme social og territorial samhørighed. I samme artikel hedder det, at der skal sørges for, at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver.

(4)  Den positive indvirkning, som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse har, blev understreget i Eurobarometer-meningsmåling 219 fra oktober 2005, hvoraf det fremgik, at posttjenesterne er de tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som brugerne i EU sætter størst pris på. Således udtrykker 77 % af de adspurgte deres tilfredshed hermed.

(5)  Posttjenester udfylder en vigtig rolle i forbindelse med EU's mål om social, økonomisk og territorial samhørighed, da de udgør et vigtigt redskab for kommunikation og udveksling af informationer.

(6)  Foranstaltningerne på dette område bør tilrettelægges for at løse Fællesskabets opgaver efter ║traktatens artikel 2, nemlig i Fællesskabet som helhed at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig og ikke-inflationær vækst, høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til de økonomiske resultater, et højt niveau for miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.

(7)  De europæiske postmarkeder har i de seneste år gennemgået dramatiske ændringer og denne udvikling er blevet fremskyndet af teknologiske fremskridt og øget konkurrence som følge af deregulering. Globaliseringen nødvendiggør en proaktiv og udviklingsvenlig holdning, således at EU's borgere kan drage fordel af denne udvikling.

(8)  I konklusionerne om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien gentog Det Europæiske Råd på mødet den 22. og 23. marts 2005, at det var vigtigt at fuldføre det indre marked som middel til at fremme væksten og skabe flere og bedre job, og at effektive tjenesteydelser af almen økonomisk interesse har en væsentlig rolle at spille i en effektiv og dynamisk økonomi. Disse konklusioner har ikke mistet deres gyldighed for posttjenesterne, der har central betydning som værktøj for kommunikation og handel og for den sociale og territoriale samhørighed.

(9)  I Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2006 om anvendelsen af postdirektivet(7) lægges der vægt på den samfundsmæssige betydning af effektive posttjenester og på deres vigtige rolle i forbindelse med Lissabon-strategien, og der peges på, at de hidtidige reformtiltag har medført betydelige ændringer til det bedre i postsektoren, herunder højnet kvalitet, større effektivitet og mere lydhørhed over for kunderne. I lyset af de til tider meget forskellige tendenser i udviklingen af befordringspligten i medlemsstaterne blev Kommissionen opfordret til at koncentrere sig om kvaliteten af befordringspligten og dens fremtidige finansiering under udarbejdelsen af en kommende fremadrettet undersøgelse, og som led i denne undersøgelse at foreslå en definition samt målsætningen for og en passende finansiering af befordringspligten. Det blev endvidere bemærket, at postvæsenet har en uerstattelig territorial og social betydning, da det giver universel adgang til vigtige nærtjenester.

(10)  Som foreskrevet i direktiv 97/67/EF er der foretaget en fremadrettet undersøgelse, der for hver medlemsstat har vurderet, hvordan den fulde gennemførelse af det indre marked for posttjenester i 2009 vil påvirke opfyldelsen af befordringspligten. Kommissionen har desuden foretaget en grundig gennemgang af Fællesskabets postsektor og har i den forbindelse også iværksat undersøgelser af den økonomiske, sociale og teknologiske udvikling i sektoren samt foretaget omfattende høringer af de berørte parter.

Det hævdes i den fremadrettede undersøgelse, at hovedmålet, som er at give varig sikkerhed for posttjenester, der opfylder befordringspligten og lever op til de kvalitetsnormer, som medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med direktiv 97/67/EF, kan nås i 2009, uden at der er behov for et eneretsområde.

(12)  Den fremadskridende og gradvise åbning af postmarkederne for konkurrence har givet de befordringspligtige virksomheder tid nok til at gennemføre den nødvendige modernisering og omstrukturering, således at de er blevet levedygtige på langt sigt på de nye markedsbestemte vilkår, og den har sat medlemsstaterne i stand til at tilpasse deres regelsæt til et mere åbent miljø. Dertil kommer, at medlemsstaterne kan benytte sig af den mulighed, der ligger i gennemførelsesperioden og den lange periode, indførelsen af effektiv konkurrence kræver, til at træffe yderligere foranstaltninger for at modernisere og omstrukturere de befordringspligtige virksomheder i det omfang, der er nødvendigt.

(13)  Den fremadrettede undersøgelse viser, at eneretsområdet ikke længere bør være det foretrukne svar på spørgsmålet om, hvordan befordringspligten skal finansieres. Med denne vurdering tages der hensyn til Fællesskabets og medlemsstaternes interesse i fuldførelsen af det indre marked og dettes muligheder for at give resultater i form af vækst og beskæftigelse såvel som til deres interesse i at sikre, at der står en effektiv, samfundsmæssigt vigtig tjeneste til rådighed for alle brugere. █

(14)  Der er flere drivkræfter i postsektoren, som virker hen imod ændringer, herunder efterspørgslen og skiftende behov hos kunderne, organisatoriske ændringer, automatisering og indførelse af ny teknik, de elektroniske kommunikationsmidlers fortrængningseffekt og åbning af markedet. For at leve op til konkurrencen og nye forbrugerkrav og sikre nye finansieringskilder kan postbefordrende virksomheder diversificere deres aktiviteter ved at tilbyde elektroniske erhvervstjenester eller andre informationssamfundstjenester.

(15)  Udbydere af posttjenester, herunder de udpegede befordringspligtige virksomheder, anspores som følge af de nye konkurrencemæssige udfordringer til at forbedre deres effektivitet ved at tilbyde utraditionelle posttjenester (f.eks. digitalisering og elektronisk kommunikation), hvilket i sig selv vil bidrage til at forbedre konkurrenceevnen væsentligt.

(16)  En gradvis markedsåbning kan, hvis den planlægges nøje, medvirke til at øge postmarkedernes samlede størrelse; derudover kan den, under forhold, der sikrer konkurrencemæssig neutralitet, bidrage til at fastholde varige arbejdspladser af høj kvalitet hos de befordringspligtige virksomheder og samtidig lette ny jobskabelse hos andre virksomheder, nye markedsdeltagere og forbundne erhvervsaktiviteter. Dette direktiv indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til at regulere beskæftigelsesvilkårene i postsektoren, hvilket dog ikke bør føre til illoyal konkurrence. Der bør i forbindelse med forberedelserne til liberaliseringen af postmarkedet tages behørigt hensyn til sociale overvejelser, navnlig for så vidt angår medarbejdere, der tidligere har været beskæftiget med at levere posttjenesterne.

17)   ║ En bedre konkurrenceevne bør endvidere gøre det muligt at integrere postsektoren med alternative kommunikationsformer og at forbedre servicekvaliteten over for stadig mere krævende brugere. En yderligere åbning af markedet vil fortsat være til fordel for navnlig forbrugerne og små og mellemstore virksomheder, både som afsendere og modtagere af post, gennem højere kvalitet, flere valgmuligheder, prisnedsættelser, innovative tjenester og virksomhedsmodeller. Nutidens marked for posttjenester indgår i et større marked for meddelelser, herunder elektroniske meddelelser, hvilket der også bør tages hensyn til ved en evaluering af markedet.

(18)  Postnettet i bl.a. landdistrikter, bjergområder og på øer spiller en vigtig rolle for integrationen af virksomheder i den nationale/globale økonomi og for opretholdelsen af social og beskæftigelsesmæssig samhørighed. Desuden kan postkontorerne i landdistrikterne, i bjergområder og på øer fungere som et vigtigt infrastrukturnet for den almene adgang til nye kommunikationsteknologier.

(19)  Udviklingen på de tilgrænsende kommunikationsmarkeder har haft forskellige virkninger i forskellige egne af Fællesskabet og over for forskellige befolkningsgrupper og anvendelser af posttjenesterne. Den territoriale og sociale samhørighed bør opretholdes, og ud fra det hensyn, at medlemsstaterne bør kunne tilpasse visse elementer i ydelserne for at imødekomme lokal efterspørgsel ved at udnytte den fleksibilitet, der er indbygget i direktiv 97/67/EF, er det rimeligt at fastholde befordringspligten og de dertil knyttede kvalitetskrav i fuldt omfang som fastsat i nævnte direktiv. For at sikre, at markedsåbningen fortsat bliver til gavn for alle brugerne, især forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder, må medlemsstaterne holde nøje øje med markedsudviklingen. De må gennemføre alle rimelige regulerende indgreb, som direktivet åbner mulighed for, og sikre, at der fortsat står posttjenester til rådighed, som opfylder brugernes behov, herunder ved i givet fald at sikre, at der ydes et minimumsantal af tjenester på samme indleveringssted, og i særdeleshed, at der ikke sker en mindskelse af antallet af indleveringssteder for posttjenester i landlige og fjerntliggende regioner. Samtidig bør medlemsstaterne indføre og anvende passende sanktioner over for tjenesteudbyderne, der ikke opfylder deres forpligtelser.

(20)  Befordringspligten, som sikres ved direktiv 97/67/EF, garanterer én indsamling og én omdeling til enhver fysisk eller juridisk persons bopæl hver arbejdsdag, også i fjerntliggende eller tyndt befolkede områder.

(21)  Begrebet "bruger" omfatter individuelle forbrugere og erhvervsvirksomheder, der gør brug af befordringspligtydelser, medmindre andet er anført i direktiv 97/67/EF.

(22)  Tilvejebringelsen af posttjenester af høj kvalitet bidrager i væsentlig grad til gennemførelsen af den sociale og territoriale samhørighed. Navnlig giver den elektroniske handel fjerntliggende og tyndtbefolkede områder nye muligheder for at deltage i det økonomiske liv, hvilket forudsætter tilvejebringelse af gode posttjenester.

(23)  Med direktiv 97/67/EF blev der etableret en præference for, at befordringspligtens opfyldelse sikres ved udpegning af befordringspligtige virksomheder. Udviklingen af mere konkurrence med flere valgmuligheder betyder, at medlemsstaterne bør have et større spillerum, når de skal afgøre, hvad der er den mest effektive og hensigtsmæssige måde at sikre befordringspligtens opfyldelse på, uden at principperne om saglighed, gennemskuelighed, ligebehandling, proportionalitet og mindst mulig markedsfordrejning, som er nødvendige for sikringen af et frit udbud af postale tjenester på det indre marked, krænkes. Medlemsstaterne kan benytte en eller flere af følgende muligheder: befordringspligten opfyldes ved markedskræfternes hjælp; der udpeges en eller flere virksomheder, som skal opfylde forskellige dele af befordringspligten eller dække forskellige dele af det nationale område, og offentligt indkøb af tjenesterne. Såfremt medlemsstaterne vælger at udpege en eller flere virksomheder til at opfylde befordringspligten eller forskellige dele af befordringspligten, bør det sikres, at kvalitetskravene til befordringspligten opfyldes af samtlige befordringspligtige virksomheder.

(24)  Det er vigtigt, at brugerne er fuldt informerede om, hvilke ydelser der er omfattet af befordringspligten, og at de virksomheder, der leverer posttjenester, er informeret om den eller de befordringspligtige virksomheders rettigheder og pligter. Medlemsstaterne bør sørge for, at forbrugerne til enhver tid er fuldt informerede om de enkelte ydelsers karakter og tilgængelighed. De nationale forvaltningsmyndigheder bør overvåge, at alle disse oplysninger stilles til rådighed. I overensstemmelse med den øgede frihed, medlemsstaterne har til at sikre varetagelsen af befordringspligten på andre måder end ved at udpege en eller flere befordringspligtige virksomheder, bør det imidlertid overlades til medlemsstaterne at afgøre, hvordan disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige.

(25)  På baggrund af de foretagne undersøgelser og med henblik på at frigøre hele potentialet i det indre marked for posttjenester bør brugen af eneretsområdet og de særlige rettigheder som middel til at finansiere befordringspligten ophøre. På baggrund af situationen i medlemsstaterne bør udgangen af 2010 fastsættes som den endelige frist for afskaffelse af enerettigheder i postsektoren.

(26)  I nogle medlemsstater kan det stadig være nødvendigt at finansiere de resterende nettoomkostninger ved befordringspligten eksternt. Derfor bør det gøres tydeligt, hvordan befordringspligten så kan finansieres, i det omfang dette er nødvendigt og tilstrækkelig velbegrundet, idet det overlades til medlemsstaterne at vælge, hvilken finansieringsmetode der skal benyttes. De alternative finansieringsmetoder omfatter procedurerne for offentlige indkøb, herunder udbud efter forhandling, og, i de tilfælde hvor det at opfylde befordringspligten indebærer nettoomkostninger, som bliver en urimelig byrde for den udpegede virksomhed, statslig kompensation og omkostningsudligning mellem tjenesteudbyderne og/eller brugerne på en gennemskuelig måde ved hjælp af bidrag til en udligningsfond. Medlemsstaterne kan benytte andre finansieringsmetoder, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten og forenelige med direktiv 97/67/EF, og f.eks. beslutte, at overskud på de befordringspligtige virksomheders aktiviteter uden for det område, der er omfattet af befordringspligten, helt eller delvis skal dække finansieringen af nettoomkostningerne ved befordringspligten. Uanset medlemsstaternes forpligtelse til at efterkomme traktatens bestemmelser om statsstøtte bør medlemsstaterne underrette Kommissionen om deres planer vedrørende finansieringen af nettoomkostningerne ved befordringspligten, idet dette bør fremgå af Kommissionens periodiske beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktiv 97/67/EF.

(27)  Virksomheder, der varetager tjenester, som kan træde i stedet for befordringspligtydelser bør have pligt til at bidrage til finansieringen af befordringspligten i de tilfælde, hvor der oprettes en udligningsfond. For at afgøre, hvilke virksomheder det drejer sig om bør medlemsstaterne overveje, om de pågældende virksomheders ydelser set fra brugernes synsvinkel kan anses for at kunne træde i stedet for ydelser, der er omfattet af befordringspligt, under hensyntagen til ydelsernes egenskaber, herunder deres merværdiskabende egenskaber, og deres tilsigtede anvendelse. De pågældende ydelser behøver ikke besidde alle befordringspligtydelsernes egenskaber som f.eks. daglig udbringning eller landsdækkende omfang, for at man kan anse dem for at kunne træde i stedet for befordringspligtydelser, men behøver blot besidde én af befordringspligtydelsernes egenskaber. Ekspres- og kurertjenester betragtes ikke som egnede til at træde i stedet for befordringspligtydelser. Af hensyn til proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne ved fastlæggelsen af, hvilket bidrag der forlanges af disse virksomheder til omkostningerne ved at opfylde befordringspligten i en medlemsstat, benytte gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier. █

(28)  Principperne om gennemskuelighed, ligebehandling og proportionalitet, som er indeholdt i direktiv 97/67/EF, skal fortsat anvendes på enhver finansieringsmekanisme og enhver afgørelse på dette område skal bygge på gennemskuelige, saglige og kontrollerbare kriterier. Nettoomkostningerne ved at opfylde befordringspligten bør således, på den nationale forvaltningsmyndigheds ansvar, beregnes som forskellen mellem nettoomkostningerne for en udpeget virksomhed ved drift med og uden denne pligt. Ved beregningen skal der tages hensyn til alle andre relevante elementer, herunder markedsmæssige fordele, som en virksomhed får ved at være udpeget til at varetage den tjeneste, der er omfattet af befordringspligten, retten til en rimelig fortjeneste og incitamenter til omkostningseffektivitet. For at undgå retsusikkerhed og sikre ensartede vilkår bør Kommissionen udsende en detaljeret vejledning, der præciserer beregningen af nettoomkostninger ved opfyldelse af befordringspligten.

(29)  Medlemsstater, der har tilsluttet sig reformen af postsektoren på et senere tidspunkt, eller medlemsstater med en særlig vanskelig topografi, navnlig som følge at et stort antal øer, bør have mulighed for en yderligere overgangsperiode på to år fra afskaffelsen af ene- og særrettighederne, dog med forbehold af at Kommissionen underrettes. Under hensyntagen til denne særlige overgangsperiode og for et begrænset tidsrum og et begrænset antal tjenester bør medlemsstater, der har gennemført en fuldstændig liberalisering af deres markeder, have mulighed for at nægte monopoler, der driver virksomhed i en anden medlemsstat, adgang til at drive virksomhed på deres eget territorium.

(30)  Medlemsstaterne bør have lov til at benytte generelle og individuelle tilladelser, når det er berettiget og står i et rimeligt forhold til formålet. Men som det fremhæves i den tredje beretning om anvendelsen af direktiv 97/67/EF, synes det nødvendigt yderligere at harmonisere de vilkår, der må gøres gældende, for at mindske uberettigede hindringer for levering af tjenester på det indre marked. I denne sammenhæng kan medlemsstaterne f.eks. tillade virksomheder, der leverer ydelser, der er omfattet af befordringspligten, eller ydelser, der eventuelt kan træde i stedet herfor, at vælge mellem pligten til at yde en service og pligten til at bidrage økonomisk til omkostningerne ved denne service, som ydes af en anden virksomhed, men de bør ikke længere samtidig kunne opkræve bidrag til en udligningsmekanisme og kræve opfyldelse af befordrings- eller kvalitetsforpligtelser, der skal tjene samme formål. Det bør desuden præciseres, at nogle af bestemmelserne om generelle og individuelle tilladelser ikke bør gælde for udpegede befordringspligtige virksomheder.

(31)  I en situation, hvor flere postvirksomheder leverer ydelser på det område, der er omfattet af befordringspligt, bør alle medlemsstater have pligt til at vurdere, om man med det formål at fremme en effektiv konkurrence og/eller beskytte brugerne og forbrugerne ved at garantere posttjenestens generelle kvalitet bør stille visse dele af den postale infrastruktur eller visse tjenester, der normalt ydes af befordringspligtige virksomheder, til rådighed for andre virksomheder, der leverer lignende ydelser. Hvis flere befordringspligtige virksomheder driver regionale postnet, bør medlemsstaterne ligeledes undersøge og om nødvendigt sikre deres interoperabilitet med henblik på at undgå hindringer for hurtig postforsendelse. Da medlemsstaterne har forskellige juridiske og markedsmæssige situationer for disse infrastrukturelementer og tjenester, bør det kun foreskrives, at medlemsstaterne træffer afgørelse på et informeret grundlag om behovet for og omfanget og valget af reguleringsmiddel, herunder i givet fald omkostningsudligning. Denne bestemmelse indskrænker ikke medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger for at sikre adgangen til det offentlige postnetværk på gennemskuelige vilkår og uden forskelsbehandling.

(32)  Da posttjenester har stor betydning for blinde og svagtseende, bør det bekræftes, at medlemsstaterne på et konkurrencepræget og liberaliseret marked bør være forpligtede til at sikre ydelse af gratis tjenester║ for blinde og svagtseende █.

(33)  På et marked med kraftig konkurrence er det vigtigt at sikre, at befordringspligtige virksomheder får den nødvendige prisfleksibilitet for at sikre en varig opfyldelse af befordringspligten. Derfor er det vigtigt at sikre, at medlemsstaterne kun indfører takster, der afviger fra princippet om, at priserne skal afspejle den normale forretningsmæssige efterspørgsel og omkostninger, i begrænsede tilfælde. Dette mål nås ved fortsat at tillade medlemsstaterne at opretholde enhedstakster for styktakstpost, den tjeneste, forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder benytter mest. De enkelte medlemsstater må også opretholde enhedstakster for visse andre forsendelser for at beskytte generelle samfundsinteresser som f.eks. adgang til kultur eller regional og social samhørighed. Princippet om omkostningsægte prissætning bør ikke hindre befordringspligtige virksomheder i at anvende enhedstakster for tjenester, der er omfattet af befordringspligten.

(34)  Takstbestemmelserne for befordringspligtige virksomheder, der udbyder tjenester til virksomheder, afsendere af masseforsendelser og forbehandlingsvirksomheder for post fra forskellige kunder, bør være mere fleksible.

(35)  Overgangen til et marked med uindskrænket konkurrence og behovet for at sikre, at krydssubsidiering mellem befordringspligtige virksomheder og ikke-befordringspligtige virksomheder ikke skader sidstnævntes konkurrencefordele, gør det rimeligt fortsat at forlange, at medlemsstaterne opretholder de befordringspligtige virksomheders pligt til at føre særskilte og gennemskuelige regnskaber, idet der dog bør foretages visse tilpasninger. Denne forpligtelse har til formål at skaffe de nationale forvaltningsmyndigheder, konkurrencemyndighederne og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelser om opfyldelsen af befordringspligten og for at overvåge, at markedsforholdene er fair, indtil konkurrencen slår effektivt igennem. Samarbejde mellem de nationale forvaltningsmyndigheder om fortsat udvikling af referencer og retningslinjer på dette område bør bidrage til en harmoniseret anvendelse af disse regler.

(36)  På linje med de regler, der gælder på andre serviceområder, og for at styrke forbrugerbeskyttelsen bør minimumsprincipperne for klageadgang udvides til at omfatte andre end befordringspligtige virksomheder. For at gøre klagebehandlingsprocedurerne mere effektive bør direktiv 97/67/EF tilskynde til brug af udenretlige procedurer for afgørelse af tvister, jf. Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet(8) og Kommissionens henstilling 2001/310/EF af 4. april 2001 om principper for udenretslige organer til mindelig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet(9). Øget interoperabilitet mellem de postbefordrende virksomheder som følge af adgang til visse infrastrukturelementer og tjenester og et krav om samarbejde mellem de nationale forvaltningsmyndigheder og forbrugerbeskyttelsesorganer vil yderligere fremme forbrugernes interesser. For at beskytte posttjenestebrugernes interesser i tilfælde af tyveri, bortkomst eller beskadigelse af postforsendelser bør medlemsstaterne indføre en ordning for godtgørelse og/eller kompensation.

(37)  Bestemmelsen om gennemførelsesbeføjelser bør tilpasses, så den afspejler de ændringer, der er foretaget i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(10).

(38)  Det udvalg, der bistår ved gennemførelsen af direktiv 97/67/EF, bør overvåge udviklingen i de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer for at sikre befordringspligtydelserne, herunder navnlig de aktuelle og forventede konsekvenser for den sociale og territoriale samhørighed. Da liberaliseringen af posttjenesterne har en særlig betydning for den regionale samhørighed, bør det ikke kun være medlemsstaterne, der er repræsenteret i dette udvalg, men også de lokale og regionale myndigheder i de enkelte medlemsstater.

(39)  De nationale forvaltningsmyndigheder vil formentlig stadig skulle spille en afgørende rolle, særlig i de medlemsstater, hvor overgangen til konkurrenceforhold endnu ikke er tilendebragt. I overensstemmelse med princippet om adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver bør medlemsstaterne garantere de nationale forvaltningsmyndigheders uafhængighed og således sikre, at de kan træffe upartiske afgørelser. Dette krav om uafhængighed indskrænker hverken medlemsstaternes institutionelle autonomi og forfatningsmæssige forpligtelser eller princippet om neutralitet i forhold til de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne, jf. traktatens artikel 295. De nationale forvaltningsmyndigheder bør udstyres med alle nødvendige personale- og ekspertressourcer samt økonomiske midler til at udføre deres opgaver.

(40)  Da der ofte er forskellige nationale organer involveret i udøvelsen af myndighedsopgaverne, bør det sikres, at opgavefordelingen er gennemskuelig, og at de forskellige organer, der står for reguleringen af sektoren, anvendelsen af konkurrencereglerne og løsningen af forbrugerspørgsmål, samarbejder om at udføre opgaverne effektivt.

(41)  Enhver, der er genstand for en national forvaltningsmyndigheds afgørelse, bør kunne påklage afgørelsen til en instans, som er uafhængig af forvaltningsmyndigheden. Denne instans kan være en domstol. Klageproceduren berører hverken kompetencefordelingen inden for de nationale retssystemer eller juridiske enheders og fysiske personers rettigheder i henhold til national ret. Af hensyn til retssikkerheden og sikkerheden på markedet bør klagesager ikke have opsættende virkning på de nationale forvaltningsmyndigheders afgørelser.

(42)  █De nationale forvaltningsmyndigheder bør samordne deres indsats for at varetage deres opgaver i henhold til direktiv 97/67/EF med forvaltningsmyndighederne i de andre medlemsstater og med Kommissionen. Dette vil fremme udviklingen af et indre marked for posttjenester og bidrage til, at direktivbestemmelserne anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, især på de områder, hvor de nationale regler, der gennemfører fællesskabsreglerne, giver de nationale forvaltningsmyndigheder væsentlige skønsmæssige beføjelser ved anvendelsen af de relevante regler. Samarbejdet kan bl.a. finde sted i det udvalg, der er nedsat ved direktivet, eller i en gruppe bestående af europæiske forvaltningsmyndigheder. Medlemsstaterne bør træffe afgørelse om, hvilke organer der er nationale forvaltningsmyndigheder i henhold til direktivet.

(43)  De nationale forvaltningsmyndigheder må indsamle oplysninger fra virksomhederne på markedet for at kunne udføre deres opgaver effektivt. Anmodninger om oplysninger bør stå i et rimeligt forhold til formålet og ikke påføre virksomhederne urimelige byrder. Kommissionen kan også få behov for at indsamle oplysninger, så den kan opfylde sine forpligtelser efter fællesskabslovgivningen.

(44)  Kommissionen bør regelmæssigt forelægge beretninger om anvendelsen af direktiv 97/67/EF for Europa-Parlamentet og Rådet for at holde dem orienteret om, hvordan det indre marked for posttjenester udvikler sig.

(45)  Kommissionen bør yde bistand til medlemsstaterne i forbindelse med de forskellige aspekter af gennemførelsen af dette direktiv.

(46)  Dette direktiv berører ikke arbejds- og ansættelsesvilkår, herunder den maksimale arbejdstid, minimumshvileperioder, betalt ferie, mindsteløn og arbejdsmiljøbestemmelser, som medlemsstaterne anvender i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, eller forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, herunder retten til at forhandle om og indgå kollektive overenskomster, retten til at strejke eller til at tage kollektive skridt i henhold til national ret og praksis, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten, og det finder heller ikke anvendelse på tjenester, der tilvejebringes af vikarbureauer. Om nødvendigt kan medlemsstaterne inddrage arbejdsvilkår i deres tilladelsesprocedurer.

(47)  Medlemsstaterne bør sikre, at der er etableret tilstrækkelige indsamlings- og indleveringssteder, som tager hensyn til brugernes behov i landdistrikter og tyndtbefolkede områder. Medlemsstaterne bør fastsætte minimumsantallet af indsamlings- og indleveringssteder i disse områder, for at befordringspligten kan sikres.

(48)  For at bekræfte rammen for regulering af sektoren bør udløbsdatoen for direktiv 97/67/EF ophæves. De bestemmelser, som ikke er blevet ændret ved dette direktiv, bør fortsat anvendes. De tjenester, hvortil medlemsstaterne fortsat kan give eneret i overgangsperiode, er anført i artikel 7a i direktiv 97/67/EF.

(49)  Målene for dette direktiv - nemlig at tilvejebringe et indre marked for posttjenester, at sikre alle brugere et fælles mål af tjenester, der er omfattet af befordringspligt, og at fastsætte harmoniserede principper for reguleringen af postsektoren - kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne af den nødvendige indsats bedre realiseres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(50)  Direktiv 97/67/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(51)  Dette direktiv er foreneligt med andre gældende fællesskabsretsakter om tjenesteydelser. Ved en konflikt mellem dette direktiv og en anden fællesskabsretsakt, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(11) har nærværende direktiv og dets bestemmelser forrang og gælder uindskrænket for postsektoren.

(52)  Dette direktiv indskrænker ikke anvendelsen af traktatens regler om konkurrence og fri udveksling af tjenesteydelser. Hvis finansieringsmekanismer indebærer, at der ydes støtte fra en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, jf. traktatens artikel 87, stk. 1, indskrænker dette direktiv ikke medlemsstaternes pligt til at overholde traktatens statsstøtteregler -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 97/67/EF ændres║ således:

1)  Artikel 1, andet led, affattes således:

"
   - betingelserne for levering af posttjenester
"

2)  Artikel 2 ændres således:

   a) Nummer 6 affattes således:"
   6) postforsendelse: adresseret forsendelse i den endelige form, hvori den skal befordres af en postbefordrende virksomhed. Ud over brevforsendelser omfatter sådanne forsendelser bl.a. bøger, kataloger, aviser og tidsskrifter samt postpakker indeholdende varer med eller uden kommerciel værdi.

b)  Nummer 19, afsnit 1, affattes således:
"19) Væsentlige krav: ikke-økonomiske hensyn til almenhedens interesse, som kan foranledige en medlemsstat til at stille betingelser for levering af posttjenester. Sådanne hensyn er brevhemmeligheden, postnettets sikkerhed i forbindelse med transport af farligt gods og respekten for arbejds- og ansættelsesvilkår og sociale sikringsordninger i henhold til lov eller administrative bestemmelser og/eller kollektive overenskomster mellem nationale arbejdsmarkedsparter samt i begrundede tilfælde databeskyttelse, miljøbeskyttelse og regionalplanlægning.""
   c) Følgende tilføjes som nummer 20:"
   20) styktaksttjenester: posttjenester, hvis takst er fastsat i befordringspligtige virksomheders almindelige forretningsbetingelser og gælder for enkelte postforsendelser
"

3)  I artikel 3, stk. 3, første afsnit, affattes den indledende tekst således:

"

3.  Medlemsstaterne sørger for, at de tjenester, der er omfattet af befordringspligten, leveres på alle hverdage og mindst fem dage om ugen, medmindre der efter den nationale forvaltningsmyndigheds skøn foreligger ekstraordinære omstændigheder eller geografiske forhold, og dette omfatter mindst:

"

4)  Artikel 4 affattes således:

"

Artikel 4

1.  Hver medlemsstat sørger for, at befordringspligtens opfyldelse garanteres, og meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger den træffer med dette formål. Det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 21, underrettes om medlemsstaternes foranstaltninger for at sikre, at befordringspligten opfyldes, og overvåger udviklingen i disse foranstaltninger.

2.  Medlemsstaterne kan vælge at udpege en eller flere virksomheder som befordringspligtige virksomheder for en del af eller hele det nationale område og for forskellige dele af de posttjenester, der er omfattet af befordringspligten. Når de gør det, fastlægger de under overholdelse af fællesskabsretten, hvilke forpligtelser og rettigheder disse virksomheder skal have, og offentliggør disse forpligtelser og rettigheder. Medlemsstaterne træffer navnlig foranstaltninger for at sikre, at vilkårene for tildeling af befordringspligtopgaven bygger på principperne om saglighed, ligebehandling, proportionalitet og mindst mulig markedsfordrejning, og at udpegningen som befordringspligtig virksomhed er tidsbegrænset. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den eller de udpegede befordringspligtige virksomheders navn.

"

5)  I artikel 5, stk. 2, ændres "artikel 36 og 56" til "artikel 30 og 46".

6)  Artikel 6 affattes således:

"

Artikel 6

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvordan oplysningspligten, jf. stk. 1, vil blive opfyldt. Medlemsstaterne sikrer, at brugerne og postbefordrende virksomheder jævnligt får tilstrækkelig detaljerede og ajourførte oplysninger fra den eller de befordringspligtige virksomheder om udbuddet af befordringspligtbelagte tjenester, navnlig hvad angår de generelle vilkår for adgang til tjenesterne samt priser og kvalitetsniveau. Disse oplysninger offentliggøres på passende måde.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvordan oplysningspligten, jf. stk. 1, vil blive opfyldt.

"

7)  Overskriften på kapitel 3 affattes således:

"

KAPITEL 3

Garanteret finansiering af befordringspligten

"

8)  Artikel 7 affattes således:

"

Artikel 7

1.  Med virkning fra 31. december 2010 undlader medlemsstaterne at udstede eller opretholde ene- eller særrettigheder til oprettelse og drift af postbefordrende virksomheder. Medlemsstaterne kan finansiere varetagelsen af tjenester, der er omfattet af befordringspligten, med et eller flere af de midler, der er anført i stk. 3, 4 og 5, eller med andre midler, der er i overensstemmelse med ║traktaten.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at finansieringen af befordringspligten på et fuldt liberaliseret marked for posttjenester til enhver tid er garanteret. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de skridt, de agter at tage for at opfylde denne forpligtelse.

3.  Medlemsstaterne kan sørge for, at befordringspligten opfyldes ved at købe de pågældende tjenester efter de gældende regler og ordninger for offentlige indkøb, herunder ved direkte at forhandle om og indgå serviceaftaler med tjenesteudbydere.

4.  Hvis en medlemsstat fastslår, at befordringspligten som omhandlet i dette direktiv medfører en nettoomkostning og udgør en urimelig økonomisk byrde for den eller de befordringspligtige virksomheder, skal den indføre en af de mekanismer, der er anført i den nationale plan, der er fremsendt til Kommissionen inden 1. januar 2010, og som indgik i Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet.

De nationale planer kan:

   a) indføre en mekanisme, hvorefter den eller de pågældende virksomheder kompenseres med offentlige midler
   b) fordele nettoomkostningerne ved befordringspligten mellem postbefordrende virksomheder og/eller brugere.

5.  Når nettoomkostningerne fordeles som anført i stk. 4, litra b, kan medlemsstaterne oprette en udligningsfond, hvis midler kan skaffes ved afgifter fra postvirksomhederne eller brugerne, og som med dette formål administreres af et organ, der er uafhængigt af den eller de begunstigede organisationer. Medlemsstaterne kan gøre udstedelsen af tilladelser til postvirksomheder i medfør af artikel 9, stk. 2, betinget af, at virksomheden påtager sig enten pligt til at bidrage økonomisk til denne fond eller befordringspligt. Kun de tjenester, der er omhandlet i artikel 3, kan finansieres på denne måde.

6.  Når der oprettes en udligningsfond, og når størrelsen af de økonomiske bidrag fastsættes, jf. stk. 4 og 5, sikrer medlemsstaterne, at det sker i overensstemmelse med principperne om gennemskuelighed, ligebehandling og proportionalitet. Afgørelser i henhold til stk. 4 og 5 bygger på saglige og kontrollerbare kriterier og offentliggøres.

"

9)  Som artikel 7a indsættes:

"

Artikel 7a

I det omfang det er nødvendigt for at opretholde befordringspligten, kan medlemsstater, der er tiltrådt EU efter ikrafttrædelsen af direktiv 2002/39/EF*, eller medlemsstater med en lille befolkning og af en begrænset geografisk størrelse, og som derfor har særlige karakteristika, der er særlige for posttjenester, eller medlemsstater med en særlig vanskelig topografi, navnlig som følge af et stort antal øer, indtil den 31. december 2012 fortsat give de befordringspligtige virksomheder eneret på tjenester på følgende betingelser:

   a) Disse tjenester må kun omfatte indsamling, sortering, transport og omdeling af indenlandske brevforsendelser og af indgående grænseoverskridende brevforsendelser, herunder også fremskyndet omdeling, inden for begge følgende vægt- og prisgrænser: Vægtgrænsen er 50 g. Denne vægtgrænse gælder ikke, hvis prisen er lig med eller over to en halv gange den offentlige takst for en brevforsendelse på første vægtsats i den hurtigste kategori.

I det omfang det er nødvendigt for at opfylde befordringspligten, kan der fortsat gives eneret på adresserede reklameforsendelser inden for samme vægt- og prisgrænser.

____________________________

*EFT L 176 af 5.7.2002, s. 21.

I det omfang det er nødvendigt for at opfylde befordringspligten, f.eks. når visse dele af postsektoren allerede er blevet liberaliseret, eller hvor specifikke kendetegn gør sig gældende for posttjenesterne i en medlemsstat, kan der fortsat gives eneret på udgående grænseoverskridende post inden for samme vægt- og prisgrænser.

   b) Medlemsstater, der agter at anvende denne særlige overgangsordning, underretter Kommissionen herom senest tre måneder inden datoen i artikel 2, stk. 1, i direktiv ...[om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet].
   c) Medlemsstater, der ophæver deres eneretsområder efter den ...(12) og inden den 31. december 2012, kan i denne overgangsperiode nægte at give tilladelse i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, til tjenester inden for det ophævede eneretsområde til postvirksomheder, der varetager tjenester, der er omfattet af befordringspligten samt til virksomheder, der er kontrolleret af disse, og som har fået tildelt et eneretsområde i en anden medlemsstat.

"

10)  Artikel 8 affattes således:

"

Artikel 8

Artikel 7 berører ikke medlemsstaternes ret til at:

   - indføre specifikke bestemmelser i den nationale lovgivning for befordringspligtige virksomheder, for så vidt angår kravet om at levere befordringspligtydelser, i henhold til objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerede kriterier
   - foranstalte opstilling af postkasser på offentlige steder, udstedelse af frimærker og postforkyndelse som led i retlige eller administrative procedurer i henhold til deres nationale lovgivning med henblik på opfyldelse af befordringspligten.

"

11)  Overskriften på kapitel 4 affattes således:

"

KAPITEL 4

Vilkår for levering af posttjenester og adgang til postnettet

"

12)  Artikel 9 affattes således:

"

Artikel 9

1.  For tjenester, der ikke hører under befordringspligten som beskrevet i artikel 3, kan medlemsstaterne indføre generelle tilladelser, i det omfang det er nødvendigt for at garantere, at de væsentlige krav overholdes.

2.  For tjenester, der hører under befordringspligten som beskrevet i artikel 3, samt for tjenester, som kan træde i stedet for befordringspligtydelsen, kan medlemsstaterne indføre tilladelsesprocedurer, herunder individuelle tilladelser, i det omfang det er nødvendigt for at garantere, at de væsentlige krav overholdes, og sikre de tjenester, der er omfattet af befordringspligten.

Udstedelsen af tilladelser kan:

   - i givet fald gøres betinget af en befordringspligt
   - om nødvendigt omfatte krav til de pågældende tjenesters kvalitet, tilgængelighed og udførelse, selv i de tilfælde hvor de til en vis grad overlapper befordringspligten
   - i givet fald gøres betinget af en pligt til at bidrage økonomisk til de udligningsmekanismer, der er omhandlet i artikel 7, såfremt opfyldelsen af befordringspligten medfører nettoomkostninger for den eller de befordringspligtige virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4.

3.  Udstedelsen af tilladelser til andre tjenesteudbydere end udpegede befordringspligtige virksomheder kan i givet fald gøres betinget af en pligt til at bidrage økonomisk til den udligningsmekanisme, der er omhandlet i artikel 7.

Medlemsstaterne kan give disse virksomheder mulighed for at vælge mellem pligten til at bidrage til udligningsmekanismen eller opfylde en befordringspligt.

Medmindre der er tale om udpegede befordringspligtige virksomheder, jf. stk. 4, må tilladelserne ikke

   - begrænses, hvad angår antallet
   - kræve andre tekniske eller driftsmæssige vilkår opfyldt end dem, der er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

4.  De procedurer, forpligtelser og krav, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal være gennemskuelige, tilgængelige, ikke-diskriminerende, stå i et rimeligt forhold til deres formål, være præcise og utvetydige, offentliggøres på forhånd og bygge på objektive kriterier. Medlemsstaterne sikrer, at begrundelserne for helt eller delvist at afvise en ansøgning om tilladelse meddeles ansøgeren, og de fastsætter en klageprocedure.

5.  Medlemsstaterne kræver, at alle virksomheder i fuldt omfang respekterer de relevante arbejdsretlige bestemmelser, dvs. alle retlige eller kontraktuelle bestemmelser, der vedrører ansættelsesforhold, arbejdsvilkår, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, samt forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og som medlemsstaterne anvender i henhold til den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen. Medlemsstaterne forlanger ligeledes, at den udvalgte virksomhed i fuldt omgang respekterer den socialsikringslovgivning, som den er omfattet af, og kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter.

"

13)  Artikel 10, stk. 1, affattes således:

"

1.  Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og på grundlag af traktatens artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95, fastsætter de nødvendige foranstaltninger til harmonisering af de i artikel 9 omhandlede procedurer for levering af posttjenester til offentligheden på forretningsmæssige vilkår.

"

14)  I artikel 11 ændres "artikel 57, stk. 2, artikel 66 og 100a" til "artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95".

15)  Som artikel 11a og 11b indsættes:

"

Artikel 11a

Når det er nødvendigt for at beskytte brugernes interesser og/eller fremme effektiv konkurrence, og når de nationale forhold tilsiger det, sørger medlemsstaterne for, at der er gennemskuelige og ikke-diskriminerende muligheder for at få adgang til følgende dele af den postale infrastruktur hhv. posttjenesterne: postnummersystem, adressedatabase, postbokse, postkasser og brevindkast, oplysninger om adresseforandring, eftersendelse og returnering.

Artikel 11b

Dette direktiv indskrænker ikke de relevante nationale bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger eller medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger for eventuelt at sikre adgangen til det den befordringspligtige virksomheds postnetværk eller andre elementer af den postale infrastruktur på gennemskuelige vilkår og uden forskelsbehandling.

"

16)  Artikel 12 ændres således:

"

Artikel 12

Medlemsstaterne sikrer, at taksterne for alle tjenester, der er omfattet af befordringspligten, fastsættes under overholdelse af følgende principper:

   - priserne skal være overkommelige og gøre tjenesterne tilgængelige for samtlige brugere uanset den geografiske situation og under hensyntagen til nationale forhold. Medlemsstaterne offentliggør de regler og kriterier, der sikrer prisoverkommeligheden på nationalt plan. De nationale forvaltningsmyndigheder overvåger den samlede prisudvikling og offentliggør med jævne mellemrum rapporter. Medlemsstaterne sikrer varetagelse af gratis postbefordring til brug for blinde og svagtseende
   - █når det er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af samfundets interesser, kan medlemsstaterne træffe afgørelse om, at der på hele deres territorium og/eller for andre medlemsstaters område kun skal anvendes enhedstakster for tjenester, der udbydes til styktakst █
   - anvendelsen af en sådan ensartet takst udelukker ikke de befordringspligtige virksomheder fra at indgå individuelle takstaftaler med visse kunder
   - taksterne skal være gennemsigtige og ikke-diskriminerende
   - hvis befordringspligtige virksomheder anvender særlige takster, f.eks. for tjenester for erhvervslivet, afsendere af masseforsendelser eller for virksomheder, der indsamler post fra forskellige kunder, skal de anvende principperne om gennemsigtighed og ikke-diskriminering, både med hensyn til takster og de dertil knyttede betingelser. Der skal ved taksterne tages hensyn til de omkostninger, der spares i forhold til standardtjenester, der omfatter samtlige ydelser i forbindelse med indsamling, befordring, sortering og levering af enkelte forsendelser, og de skal sammen med de dertil knyttede betingelser gælde ens over for forskellige kunder og i forholdet mellem kunder og de befordringspligtige virksomheders ligestillede tjenesteelementer. Sådanne takster skal også gælde alle andre kunder, navnlig individuelle kunder og små og mellemstore virksomheder, der sender post på lignende betingelser

"

17)  Artikel 14 affattes således:

"

Artikel 14

1.  Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de befordringspligtige virksomheders regnskaber føres i overensstemmelse med denne artikel.

2.  De befordringspligtige virksomheder udarbejder i deres interne regnskabssystemer adskilte opgørelser, der gør det muligt at sondre klart mellem på den ene side tjenester og produkter, der er en del af befordringspligten og modtager fra eller bidrager til den økonomiske udligning for nettoomkostningerne ved at varetage befordringspligten, og på den anden side andre tjenester og produkter. █Sådanne interne regnskabssystemer baseres på anvendelse af ensartede og objektivt begrundede principper for produktøkonomiopgørelser.

3.  De i stk. 2 nævnte regnskabssystemer skal fordele omkostningerne på følgende måde, jf. dog stk. 4:

   a) Når det er muligt, henføres omkostninger direkte til en særlig tjeneste eller et særligt produkt.
   b) Omkostninger, som ikke kan henføres direkte til en særlig tjeneste eller et særligt produkt, fællesomkostninger, fordeles således:
   i) Når det er muligt, fordeles fællesomkostningerne på grundlag af en direkte analyse af omkostningernes oprindelse.
   ii) Er det ikke muligt at foretage en direkte analyse, fordeles fællesomkostningerne på grundlag af indirekte sammenkædning med en anden omkostningskategori eller gruppe omkostningskategorier, for hvilken en direkte henførsel eller fordeling er mulig; en sådan indirekte sammenkædning baseres på sammenlignelige omkostningsstrukturer.
   iii) Kan der hverken findes en direkte eller indirekte metode til omkostningsfordeling, fordeles omkostningskategorierne på grundlag af en generel fordelingsnøgle, som beregnes ved at anvende forholdet mellem på den ene side alle omkostninger, der er henført eller fordelt direkte eller indirekte til hver enkelt af de tjenester, der er omfattet af befordringspligt, og på den anden side omkostningerne til de andre tjenester.
   iv) Fælles udgifter, der er nødvendige for at levere både tjenester, der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten, må ikke udelukkende pålægges de tjenester, der er omfattet af befordringspligten; der skal anvendes samme omkostningsfaktorer på henholdsvis tjenester, der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.

4.  Andre omkostningsfordelingssystemer må kun anvendes, hvis de er forenelige med stk. 2 og er godkendt af de nationale forvaltningsmyndigheder. Kommissionen underrettes, før de tages i anvendelse.

5.  De nationale forvaltningsmyndigheder sikrer, at et kompetent organ, som er uafhængigt af den befordringspligtige virksomhed, kontrollerer, at regnskaberne er i overensstemmelse med et af de omkostningsfordelingssystemer, der er nævnt i stk. 3 og 4. Medlemsstaterne drager omsorg for, at der regelmæssigt offentliggøres en erklæring om, at systemerne er fulgt.

6.  Den nationale forvaltningsmyndighed stiller detaljerede oplysninger om de omkostningsfordelingssystemer, som den befordringspligtige virksomhed anvender, til rådighed og sender på anmodning disse oplysninger til Kommissionen.

7.  Efter anmodning stilles detaljerede regnskabsoplysninger vedrørende disse systemer fortroligt til rådighed for den nationale forvaltningsmyndighed og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 22a.

8.  Hvis en medlemsstat ikke har oprettet en mekanisme, der kan finansiere varetagelsen af de tjenester, der er omfattet af befordringspligt, jf. artikel 7, og hvis den nationale forvaltningsmyndighed har sikret sig, at ingen af de udpegede befordringspligtige virksomheder i den pågældende medlemsstat modtager åben eller skjult statsstøtte, og at konkurrencen på markedet fungerer effektivt, kan den nationale forvaltningsmyndighed beslutte at undlade at anvende kravene i denne artikel. Denne artikel finder anvendelse på etablerede befordringspligtige virksomheder, så længe der ikke er udpeget andre befordringspligtige virksomheder. Den nationale forvaltningsmyndighed underretter Kommissionen, før den træffer afgørelse herom.

"

18)  Artikel 19 affattes således:

"

Artikel 19

1.  Medlemsstaterne sikrer, at alle postbefordrende virksomheder stiller gennemskuelige, enkle og økonomisk overkommelige procedurer til rådighed for behandling af klager fra brugere ║, særlig i tilfælde af bortkomst, tyveri, beskadigelse eller manglende overholdelse af kvalitetsstandarderne for tjenesten (herunder procedurer for placering af ansvaret, hvor to eller flere virksomheder er involveret).

2.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at tvister kan afgøres retfærdigt og inden for en rimelig tid ved hjælp af de i stk. 1 omhandlede procedurer, idet der skal gøres brug af en refusions- og/eller erstatningsordning.

3.  Medlemsstaterne tilskynder derudover til etablering af uafhængige ordninger for udenretlig bilæggelse af tvister mellem postbefordrende virksomheder og forbrugere.

4.  Uden indskrænkning for de øvrige klagemuligheder eller retsmidler efter national lovgivning og fællesskabsretten sikrer medlemsstaterne, at brugerne enten hver for sig eller, når det er tilladt efter national ret, sammen med organisationer, der repræsenterer bruger- og/eller forbrugerinteresser, kan forelægge den kompetente nationale instans sager, hvor der ikke er fundet en tilfredsstillende løsning på brugerklager til virksomheder, der varetager tjenester, som er omfattet af befordringspligt.

5.  Med henblik på bestemmelserne i artikel 16 sikrer medlemsstaterne, at de befordringspligtige virksomheder og i givet fald virksomheder, der varetager tjenester, som er omfattet af befordringspligt, sammen med den årlige beretning om kvalitetskontrollen offentliggør oplysninger om, hvor mange klager der har været, og hvordan de er blevet behandlet.

"

19)  Artikel 21 affattes således:

"

Artikel 21

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

"

20)  Artikel 22 affattes således:

"

Artikel 22

1.  Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale forvaltningsmyndigheder for postsektoren, der er retligt selvstændige og driftsmæssigt uafhængige af postvirksomhederne. Medlemsstater, der bevarer ejerskab til eller kontrol over postbefordrende virksomheder, sikrer, at myndighedsopgaverne på effektiv måde er strukturelt adskilt fra de aktiviteter, der er knyttet til ejerskab eller kontrol.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke nationale forvaltningsmyndigheder de har udpeget til at varetage de opgaver, der følger af dette direktiv. De offentliggør, hvilke opgaver der udføres af de nationale forvaltningsmyndigheder, på en let tilgængelig måde, navnlig hvor disse opgaver er fordelt på flere organer. I givet fald sørger medlemsstaterne for, at disse myndigheder konsulterer og samarbejder med de nationale konkurrence- og forbrugermyndigheder om anliggender af fælles interesse.

2.  De nationale forvaltningsmyndigheders særlige opgave er at sikre, at forpligtelserne i dette direktiv efterleves, navnlig ved at tilrettelægge overvågnings- og reguleringsprocedurer til sikring af, at befordringspligttjenesterne udføres. De kan også få til opgave at sikre, at konkurrencereglerne overholdes i postsektoren.

Medlemsstaternes nationale forvaltningsmyndigheder arbejder tæt sammen og bistår hinanden for at lette anvendelsen af dette direktiv.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan findes effektive mekanismer, ved hjælp af hvilke enhver bruger eller postbefordrende virksomhed, som berøres af en afgørelse fra en national forvaltningsmyndighed, kan påklage afgørelsen til en klageinstans, der er uafhængig af de involverede parter. Klagesagen har ikke opsættende virkning for den nationale forvaltningsmyndigheds afgørelse, medmindre klageinstansen træffer anden afgørelse herom.

"

21)  Efter artikel 22 indsættes følgende kapiteloverskrift:

"

KAPITEL 9a

Oplysningspligt

"

22)  Der indsættes følgende artikel 22a:

"

Artikel 22a

1.  Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af posttjenester tilvejebringer alle de oplysninger til de nationale forvaltningsmyndigheder, herunder økonomiske oplysninger og oplysninger om udførelsen af befordringspligttjenester, som ║er nødvendige for, at de nationale forvaltningsmyndigheder kan sikre overholdelsen af dette direktiv og afgørelser truffet i medfør af det.

2.  Alle virksomheder tilvejebringer oplysningerne, så snart de anmodes herom og om nødvendigt fortroligt, inden for de frister og med den detaljeringsgrad, som den nationale forvaltningsmyndighed forlanger. Den nationale forvaltningsmyndighed udbeder sig ikke flere oplysninger, end rimeligt er i forhold til den opgave, den skal løse, og oplysningerne anvendes kun til de formål, hvortil der blev anmodet om oplysninger. Den nationale forvaltningsmyndighed begrunder sin anmodning om oplysninger.

"

23)  Artikel 23 affattes således:

"

Artikel 23

Kommissionen forelægger første gang senest den 31. december 2011 og derefter hvert fjerde år Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om, hvordan direktivet er blevet anvendt, bl.a. med relevante oplysninger om udviklingen i sektoren, herunder særlig den økonomiske, sociale og teknologiske udvikling, udviklingen i beskæftigelsesmønsteret og posttjenesternes kvalitet. Sammen med beretningen forelægges eventuelt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Senest tre år efter åbningen af markedet for konkurrence forelægges en separat beretning om den globale beskæftigelsesmæssige udvikling inden for sektoren og de arbejdsvilkår, der anvendes af alle operatører inden for hver enkelt medlemsstat. Beretningen gør endvidere status over de ved lov eller overenskomst vedtagne foranstaltninger. Hvis beretningen konstaterer konkurrenceforvridninger, ledsages den af forslag.

"

24)  Som artikel 23a indsættes:

"

Artikel 23a

Kommissionen yder bistand til medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af dette direktiv, herunder i form af en vejledning til beregningen af eventuelle nettoomkostninger inden 1. januar 2009. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres finansieringsplaner som omhandlet i artikel 7, stk. 3, og kan forelægge undersøgelser.

"

25)  Artikel 26 udgår.

26)  Artikel 27 udgår.

Artikel 2

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2009. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på de områder, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 168 af 20.7.2007, s. 74.
(3) EUT C 197 af 24.8.2007, s. 37.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 11.7.2007.
(5) EFT C 48 af 16.2.1994, s. 3.
(6) EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003║ (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(7) EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 77.
(8) EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.
(9) EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56.
(10) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(11) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(12) EUT indsæt dato for dette direktivs ikrafttræden.


Lufttransporttjenester (omarbejdet) ***I
PDF 361kWORD 442k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for driften af lufttransporttjenester i Fællesskabet (omarbejdet) (KOM(2006)0396 - C6-0248/2006 - 2006/0130(COD))
P6_TA(2007)0337A6-0178/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0396)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0248/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0178/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   anmoder Kommissionen om at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til retsakt om de sociale forhold og arbejdsforholdene i den europæiske luftfartssektor og anmoder i mellemtiden, indtil en sådan retsakt træder i kraft, luftfartsselskaberne til at overholde reglerne vedrørende udstationering for deres ansatte;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen 11. juli 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2007 om fælles regler for driften af lufttransporttjenester i Fællesskabet (omarbejdning)

P6_TC1-COD(2006)0130


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber(5), Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for fællesskabet(6) og Rådets forordning (EØF) nr. 2409/92 af 23. juli 1992 om billetpriser og rater inden for luftfart(7). Af klarhedshensyn bør disse forordninger omarbejdes og konsolideres i én forordning.

(2)  Med vedtagelsen af disse tre forordninger blev lufttransport liberaliseret i Fællesskabet. Trods det, at liberaliseringen lykkedes for så vidt angår vækst, konkurrence og lavere billetpriser, forvrides det indre luftfartsmarked af en uensartet anvendelse af disse forordninger i medlemsstaterne.

(3)  For at sikre en mere effektiv og ensartet anvendelse af fællesskabslovgivningen for det indre luftfartsmarked må der foretages en række tilpasninger af den nugældende retsramme.

(4)  I erkendelse af, at der kan være sammenhæng mellem et luftfartsselskabs finansielle soliditet og sikkerheden, bør der etableres et strengere tilsyn med luftfartsselskabers finansielle situation.

(5)  Da luftfartsselskaber med faste driftssteder i flere medlemsstater får stadig større betydning, og det er nødvendigt at sikre et effektivt tilsyn med disse luftfartsselskaber, bør ansvaret for tilsynet med AOC (air operator's certificate) og licensen ligge hos én og samme medlemsstat.

(6)  For at sikre en konsekvent overvågning af, at licenskravene opfyldes af alle EF-luftfartsselskaber, bør de licensudstedende myndigheder regelmæssigt vurdere luftfartsselskabernes finansielle situation. Luftfartsselskaberne bør derfor forelægge tilstrækkelige oplysninger om deres finansielle situation, navnlig i de to første driftsår, idet disse er særligt kritiske for et luftfartsselskabs overlevelse på markedet. For at undgå konkurrenceforvridning forårsaget af anvendelse af forskellige bestemmelser på nationalt niveau er det nødvendigt at sikre gennemskuelighed og at forelægge oplysninger om den økonomiske situation i alle EF-luftfartsselskaber med henblik på fælles kontrol fra Kommissionens og medlemsstaternes side.

(7)  For at mindske risikoen for passagerer bør EF-luftfartsselskaber, der ikke opfylder kravene for at opretholde en gyldig licens, ikke gives lov til at fortsætte driften. Den licensudstedende myndighed bør i disse tilfælde tilbagekalde eller suspendere licensen. Hvis den kompetente licensudstedende myndighed undlader at gøre dette, bør Kommissionen have mulighed for at tilbagekalde eller suspendere licensen for at sikre en ensartet anvendelse af fællesskabslovgivningen.

(8)  For at undgå overdreven brug af aftaler om leasing af luftfartøjer registreret i tredjelande, navnlig med besætning (wet lease), bør sådanne aftaler kun undtagelsesvist tillades, f.eks. når der er mangel på egnede luftfartøjer på fællesskabsmarkedet, være tidsbegrænsede og opfylde sikkerhedsnormer svarende til kravene om sikkerhed i fællesskabslovgivningen ║.

(9)  For så vidt angår ansatte i et EF-luftfartsselskab, der driver virksomhed fra et fast driftssted uden for den medlemsstats territorium, hvor EF-luftfartsselskabet har sit hovedforretningssted, bør medlemsstaterne sikre, at Fællesskabets og national sociallovgivning finder korrekt anvendelse.

(10)  Af hensyn til et sikkert og velfungerende indre luftfartsmarked er det ønskeligt, at Fællesskabet får til opgave at forhandle trafikrettigheder inden for Fællesskabet med tredjelande. Dermed undgås eventuelle uoverensstemmelser mellem det indre marked og medlemsstaternes individuelle forhandlinger.

(11)  Med henblik på at fuldføre det indre luftfartsmarked bør man ophæve de begrænsninger, som stadig eksisterer mellem medlemsstater, f.eks. begrænsninger for code sharing på ruter til tredjelande eller for prisfastsættelse på ruter til tredjelande med mellemlanding i en anden medlemsstat (den sjette frihed).

(12)  Det bør på en klar og utvetydig måde fastlægges, på hvilke betingelser der kan pålægges forpligtelse til offentlig tjeneste, og den tilknyttede udbudsrunde bør gøre det muligt for et tilstrækkeligt antal konkurrerende selskaber at deltage i udbuddet. Kommissionen bør kunne indhente alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den økonomiske begrundelse for at indføre forpligtelse til offentlig tjeneste i hvert enkelt tilfælde.

(13)  De gældende regler for fordeling af trafikken på lufthavne, der trafikmæssigt dækker samme by eller bygruppe, bør tydeliggøres og forenkles.

(14)  Medlemsstaterne bør sikres mulighed for at gribe ind over for pludseligt opståede problemer, der skyldes uforudseelige og uafvendelige forhold, som gør det teknisk eller praktisk meget vanskeligt at udføre trafikflyvningen.

(15)  Passagerer bør have adgang til samme billettakster for samme flyvninger, uanset hvor de bor i Fællesskabet, deres nationalitet, og hvor i Fællesskabet deres rejseagent er etableret.

(16)  Passagerer bør have mulighed for at sammenligne luftfartsselskabernes billettakster. De offentliggjorte billettakster bør derfor angive den endelige pris inklusive alle skatter, afgifter og gebyrer, som passageren skal betale.

(17)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28.juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(8).

(18)  Målet for dette direktiv, nemlig en mere ensartet anvendelse af fællesskabslovgivningen for det indre luftfartsmarked, kan ikke i tilstrækkelig grad ║opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af lufttransportens internationale karakter bedre ║nås på fællesskabsplan;║ Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(19)  Det er derfor nødvendigt at ophæve forordning (EØF) nr. 2407/92, 2408/92 og 2409/92 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

1.  Denne forordning indeholder regler for udstedelse af licenser til EF-luftfartsselskaber, for EF-luftfartsselskabers ret til at drive trafikflyvning i Fællesskabet og for prisfastsættelse for trafikflyvning i Fællesskabet. Bestemmelserne om information og ikke-diskrimination i priserne skal gælde for flyvninger, der afgår fra en medlemsstats territorium, og for flyvninger, som EF-luftfartsselskaber har indgået kontrakt om, og som afgår fra en lufthavn i et tredjeland til en lufthavn på en medlemsstats territorium, medmindre luftfartsselskaberne er omfattet af samme forpligtelser i dette tredjeland.

2.  Anvendelsen af kapitel III i denne forordning på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige stilling i forbindelse med deres uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, hvor lufthavnen er beliggende ║.

3.  Anvendelsen af bestemmelserne i kapitel III i denne forordning på Gibraltar lufthavn suspenderes, indtil de ordninger, der er fastlagt i den fælles erklæring af 2. december 1987 fra udenrigsministrene for Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, bliver iværksat. Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Rådet om ║denne iværksættelsesdato.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

   1) "licens": en tilladelse udstedt af den kompetente licensudstedende myndighed til et foretagende til at udføre lufttransport med passagerer, post og/eller fragt som angivet i licensen mod vederlag og/eller lejeafgift
   2) "kompetent licensudstedende myndighed": en myndighed med ret til at udstede, afslå, tilbagekalde eller suspendere en licens i henhold til kapitel II
   3) "foretagende": enhver fysisk eller juridisk person, uanset om denne driver virksomhed med gevinst for øje, eller ethvert officielt organ, uanset om det har selvstændig status som juridisk person
   4) "trafikflyvning": en flyvning eller en række flyvninger med transport af passagerer, fragt og/eller post mod vederlag og/eller lejeafgift
   5) "flyvning": en afgang fra en nærmere angivet lufthavn til en nærmere angivet bestemmelseslufthavn
   6) "lufthavn": et område inden for en medlemsstat, der er åben for erhvervsmæssig lufttransport
   7) "air operator's certificate (AOC)": et certifikat udstedt til et foretagende til bekræftelse af, at vedkommende foretagende har den fornødne fagkundskab og struktur til at varetage driften af luftfartøjer på betryggende måde ved de former for luftfartsvirksomhed, der er angivet i certifikatet , jf. fællesskabslovgivningens relevante bestemmelser
  8) "effektiv kontrol": et forhold, der bygger på rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for, direkte eller indirekte at få afgørende indflydelse på foretagendet, særlig ved:
   a) brugsret til foretagendets aktiver eller dele deraf
   b) rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af foretagendets organer, på deres afstemninger eller beslutninger, eller som på anden måde sikrer afgørende indflydelse på foretagendets drift
   9) "luftfartsselskab": et lufttrafikforetagende med en gyldig licens
   10) "EF-luftfartsselskab": et luftfartsselskab med en gyldig licens tildelt af en kompetent licensudstedende myndighed i overensstemmelse med kapitel II
   11) "forretningsplan": en detaljeret beskrivelse af luftfartsselskabets planlagte erhvervsmæssige aktiviteter for den pågældende periode, især med hensyn til den forventede markedsudvikling og fremtidige investeringer og de finansielle og økonomiske følger af disse aktiviteter
   12) "trafikflyvning inden for Fællesskabet": trafikflyvning mellem EF-lufthavne
   13) "transit": retten til at overflyve Fællesskabets eller et tredjelands territorium uden at lande og til at foretage teknisk landing
   14) "trafikrettighed": retten til at udøve trafikflyvning mellem to EF-lufthavne
   15) "seat only-salg": et luftfartsselskabs eller dets autoriserede bureauers eller en chartrers salg direkte til offentligheden af pladser, uden anden form for tjenesteydelse, såsom indkvartering, inkluderet
  16) "ruteflyvning": en række flyvninger, der har samtlige følgende kendetegn:
   a) de gennemføres med luftfartøjer til transport af passagerer, fragt og/eller post mod vederlag, således at der for hver flyvning udbydes pladser til salg på individuel basis til offentligheden (enten direkte hos luftfartsselskabet eller hos dets autoriserede bureauer)
  b) de gennemføres mellem de samme to eller flere lufthavne:
   - enten i henhold til en offentliggjort fartplan, eller
   - med en sådan regelmæssighed eller hyppighed, at der tydeligt er tale om en systematisk række flyvninger
   17) "kapacitet": det antal sæder, der udbydes til publikum på en ruteflyvning i et givet tidsrum
   18) "flybilletpriser": de priser i euro eller i lokal valuta, som passagerer skal betale luftfartsselskaber eller deres agenter for at transportere passagererne og deres bagage ad luftvejen, og de betingelser, hvorunder disse priser gælder, herunder vederlag og betingelser, der tilbydes bureauer og andre mellemled█
   19) " luftfragtrater ": de priser i euro eller i lokal valuta, der skal betales for transport af fragt, og de betingelser, hvorunder disse priser gælder, herunder vederlag og betingelser, der tilbydes bureauer og andre mellemled█

20)   "berørt(e) medlemsstat(er)": de(n) medlemsstat(er), mellem hvilke eller inden for hvilken der drives trafikflyvning

21)   "involveret medlemsstat/involverede medlemsstater": den (de) berørte medlemsstat(er) og den (de) medlemsstat(er), hvori det (de) luftfartsselskab(er), der driver trafikflyvning, har licens

   22) "bygruppe": et byområde med et antal større eller mindre byer, som i kraft af befolkningstilvækst og udbygning er blevet til et sammenhængende bebygget område
   23) "driftsregnskab": en detaljeret opgørelse over et luftfartsselskabs indtægter og omkostninger for den pågældende periode fordelt på luftfartsmæssig virksomhed og anden virksomhed og på materielle og immaterielle poster
   24) "aftale om dry lease": en aftale mellem luftfartsselskaber, hvor flyvemaskinen opereres under indlejerens AOC
   25) "aftale om wet lease": en aftale mellem luftfartsselskaber, hvor flyvemaskinen opereres under udlejerens AOC
   26) "hovedforretningssted": det sted, hvor et EF-luftfartsselskabs hovedkontor findes og, eventuelt, dets vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, som dette EF-luftfartsselskab udfører en væsentlig del af sine forretningsaktiviteter til eller fra.

Kapitel II

Licens

Artikel 3

Licens

1.  Intet foretagende, der er etableret i Fællesskabet, må udøve lufttransport med passagerer, post og/eller fragt mod vederlag og/eller lejeafgift inden for Fællesskabets område, medmindre det har fået udstedt den dertil nødvendige licens.

Et foretagende, der opfylder kravene i dette kapitel, har ret til at få udstedt en licens.

2.  Den kompetente licensudstedende myndighed må ikke udstede licens, hvis kravene i dette kapitel ikke er opfyldt.

3.  Uden at dette berører andre gældende bestemmelser i fællesskabslovgivningen eller national og international lovgivning, er følgende typer trafikflyvning ikke underlagt kravet om en gyldig licens:

   a) trafikflyvning, der udføres med ikke-motorfremdrevne luftfartøjer og/eller ultralette motorfremdrevne luftfartøjer, og
   b) rundflyvninger, der ikke indebærer befordring af passagerer, post og/eller fragt mellem forskellige lufthavne.

Artikel 4

Betingelser for tildeling af en licens

Den kompetente licensudstedende myndighed udsteder licens til et foretagende, når følgende betingelser er opfyldt:

   a) dets hovedforretningssted skal være beliggende i Fællesskabet, og det skal udføre hovedparten af sine flyvninger i, til eller fra Fællesskabet
   b) foretagendet skal være indehaver af et gyldigt AOC
   c) hvor ansøgningen om en licens er rettet til myndigheden i en medlemsstat, skal foretagendets hovedforretningssted være beliggende i denne medlemsstat█
   d) det råder over et eller flere luftfartøjer, enten form af ejerskab eller i form af en aftale om dry lease
   e) foretagendets hovedbeskæftigelse skal være trafikflyvning alene eller kombineret med anden erhvervsmæssig udnyttelse af luftfartøjer eller reparation og vedligeholdelse deraf
   f) foretagendets selskabsstruktur skal gøre det muligt for den kompetente licensudstedende myndighed at gennemføre bestemmelserne i dette kapitel
   g) medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstaterne skal eje mere end 50 procent af foretagendet, og det skal være underlagt deres effektive kontrol, enten direkte eller indirekte gennem et eller flere andre foretagender, medmindre andet fastsættes i en aftale med et tredjeland, som Fællesskabet er part i
   h) foretagendet skal opfylde de finansielle krav i artikel 5
   i) foretagendet skal opfylde forsikringskravene i artikel 11
   j) det dokumenterer, at det har tilstrækkelig forsikringsdækning til at kunne tilbagebetale indbetalte beløb og til at dække omkostningerne til hjemtransport af passagererne, hvis det ikke kan gennemføre sine flyvninger på grund af insolvens eller tilbagekaldelse af dets licens.

Artikel 5

Finansielle betingelser for tildeling af en licens

1.  Den kompetente licensudstedende myndighed vurderer nøje, om et foretagende, som for første gang ansøger om en licens, kan godtgøre:

   a) at det til enhver tid kan opfylde sine faktiske og potentielle forpligtelser, der skal være opgjort på et realistisk grundlag, i et tidsrum på 36 måneder fra driftens påbegyndelse║
   b) at det kan dække de faste og variable omkostninger i forbindelse med virksomhed ifølge dets forretningsplan, opgjort på et realistisk grundlag, i et tidsrum på tre måneder fra driftens påbegyndelse, uden at der tages hensyn til driftsindtægterne, samt
   c) c) at dets nettokapital andrager mindst 100 000 EUR.

2.  Ved anvendelse af stk. 1 skal hver ansøger forelægge en forretningsplan for i det mindste de første tre driftsår. Forretningsplanen skal ligeledes indeholde en udførlig beskrivelse af de økonomiske bånd mellem ansøgeren og enhver anden erhvervsmæssig virksomhed, som ansøgeren deltager i enten direkte eller gennem beslægtede foretagender. Ansøgeren skal i øvrigt meddele alle relevante oplysninger, herunder navnlig dem, der er nævnt i punkt1 i bilag I. Hver ansøger skal træffe foranstaltninger for at undgå negative sociale konsekvenser i forbindelse med insolvens.

3. Stk.  1 og 2 finder ikke anvendelse på luftfartsselskaber, der udelukkende opererer med luftfartøjer, hvis højeste tilladte startvægt er mindre end 10 tons, og/eller som har færre end 20 sæder. Disse luftfartsselskaber skal til enhver tid kunne godtgøre, at deres nettokapital andrager mindst 100 000 EUR, eller på anmodning kunne give de kompetente licensudstedende myndigheder de oplysninger, der er nødvendige for de i artikel 9, stk. 2, omhandlede formål.

En medlemsstat kan dog anvende stk. 1 og 2 på luftfartsselskaber, som den har udstedt licens til, og som driver rutefart, eller hvis årlige omsætning udgør over 3 mio. EUR.

Artikel 6

Air operator's certificate

1.  Det er til enhver tid en betingelse for udstedelse af en licens og for dennes gyldighed, at det pågældende foretagende er i besiddelse af et gyldigt AOC, der dækker den virksomhed, som licensen omfatter, og er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt i henhold til den relevante fællesskabslovgivning.

2.  Enhver ændring af et EF-luftfartsselskabs AOC skal, hvor det er relevant, angives i luftfartsselskabets licens.

3.  Hvor AOC'er tildeles af en national myndighed, har de kompetente myndigheder i denne medlemsstat kompetence til at udstede, afslå, tilbagekalde og suspendere et EF-luftfartselskabs AOC og licens.

Artikel 7

Bevis for hæderlighed

1.  Hvor udstedelse af licens gøres betinget af, at de personer, der fortløbende og rent faktisk står for foretagendets drift, fremlægger vandelsattest eller bevis på, at de ikke er under konkurs, eller hvor dette kræves med henblik på en suspension eller tilbagekaldelse af licensen i tilfælde af grov forsømmelse eller skødesløshed eller overtrædelse af straffeloven, skal den kompetente licensudstedende myndighed for så vidt angår statsborgere fra medlemsstater som tilstrækkeligt bevis godkende dokumenter, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er den pågældende persons oprindelsesland , eller hvor vedkommende har fast bopæl, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.

2.  Hvis den medlemsstat, der er den pågældende persons oprindelsesland, eller hvor vedkommende har fast bopæl, ikke udsteder de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, erstattes de af en under ed afgivet erklæring eller - i de medlemsstater, hvor sådan edsaflæggelse ikke anvendes - af en højtidelig erklæring afgivet af den pågældende person for en kompetent retlig eller administrativ myndighed eller i givet fald for en notar eller et statsanerkendt fagligt organ i den medlemsstat, der er den pågældende persons oprindelsesland, eller hvor vedkommende har fast bopæl; myndigheden, notaren eller det statsanerkendte organ, udsteder en attestation med bekræftelse af denne ed eller højtidelige erklæring.

3.  Den kompetente licensudstedende myndighed kan kræve, at de dokumenter og attester, der er omhandlet i stk. 1 og 2, ved fremlæggelsen højst er tre måneder gamle.

Artikel 8

Licensens gyldighed

1.  En licens er gyldig, så længe EF-luftfartsselskabet opfylder kravene i dette kapitel.

Et EF-luftfartsselskab skal til enhver tid på anmodning kunne godtgøre over for den kompetente licensudstedende myndighed, at det opfylder alle krav i dette kapitel.

2.  Den kompetente licensudstedende myndighed skal føre nøje tilsyn med, at kravene i dette kapitel opfyldes. Den skal i alle tilfælde foretage en fornyet vurdering af opfyldelsen af kravene i følgende tilfælde:

   a) to år efter, at en licens er udstedt, eller
   b) når der er formodning om potentielle problemer, eller
   c) c) når Kommissionen anmoder herom.

Hvis den kompetente licensudstedende myndighed har mistanke om, at et EF-luftfartsselskabs finansielle vanskeligheder kunne påvirke driftssikkerheden, meddeler den øjeblikkeligt dette til den myndighed, der har ansvaret for udstedelsen af AOC.

3.  Licensen skal forelægges til fornyet godkendelse, hvis et EF-luftfartsselskab

   a) ikke har påbegyndt driften seks måneder efter licensens udstedelse, eller
   b) har indstillet driften i mere end seks måneder.

4.  Et EF-luftfartsselskab skal hvert regnskabsår forelægge de kompetente licensudstedende myndigheder et revideret regnskab for det foregående regnskabsår inden for de seks måneder, der følger efter regnskabsafslutningen. I et EF-luftfartsselskabs to første driftsår skal de i punkt 3 i bilag I, omhandlede data ajourføres og stilles til rådighed for den kompetente licensudstedende myndighed hver sjette måned.

Den kompetente licensudstedende myndighed kan til enhver tid vurdere de økonomiske resultater i et EF-luftfartsselskab, som det har udstedt licens til, ved at anmode om de relevante oplysninger og navnlig de data, der omhandles i punkt 3 i bilag I.

5.  Et EF-luftfartsselskab skal underrette den kompetente licensudstedende myndighed:

   a) forudgående om planer om beflyvning af nye ruter eller ny chartertrafik til et kontinent eller en del af verden, som det ikke tidligere har befløjet, ændringer med hensyn til de anvendte luftfartøjers type eller antal eller betydelige ændringer i omfanget af sin virksomhed
   b) forudgående om påtænkte fusioner eller overtagelser, og
   c) inden fjorten dage om ejerskifte, når der er tale om en enkelt aktiepost, der udgør 10 % eller derover af de samlede aktiebesiddelser i EF-luftfartsselskabet eller i dets moderselskab eller endelige holdingselskab.

6.  Hvis de kompetente licensudstedende myndigheder anser de ændringer, som meddeles i henhold til stk. 5, for at have en betydelig indvirkning på EF-luftfartsselskabets finansielle situation, skal de kræve at få forelagt en revideret forretningsplan, hvori de pågældende ændringer er indarbejdet, og som mindst dækker en tolvmåneders periode fra den dato, hvor planen iværksættes, herunder de data, der er nævnt i punkt 2 i bilag I, sammen med de oplysninger, der forelægges i henhold til stk. 4.

Den kompetente licensudstedende myndighed træffer afgørelse om den reviderede forretningsplan senest tre måneder efter, at den har fået forelagt alle nødvendige oplysninger.

7.  Den kompetente licensudstedende myndighed afgør, for så vidt angår EF-luftfartsselskaber, som den har udstedt licens til, om licensen skal forelægges til fornyet godkendelse i tilfælde af ændringer i et eller flere forhold, der berører EF-luftfartsselskabernes juridiske status, navnlig i tilfælde af fusion eller overtagelse.

8. Stk.  4, 5 og 6 finder ikke anvendelse på luftfartsselskaber, der udelukkende opererer med luftfartøjer, hvis højeste tilladte startvægt er mindre end 10 tons, og/eller som har færre end 20 sæder. Disse luftfartsselskaber skal til enhver tid kunne godtgøre, at deres nettokapital andrager mindst 100 000 EUR, eller på anmodning kunne give de kompetente licensudstedende myndigheder de oplysninger, der er nødvendige for de i artikel 9, stk. 2, omhandlede formål.

En medlemsstat kan dog anvende stk. 4, 5 og 6 på luftfartsselskaber, som den har udstedt licens til, og som driver rutefart, eller hvis årlige omsætning udgør over 3 mio. EUR.

Artikel 9

Suspension og tilbagekaldelse af en licens

1.  Den kompetente licensudstedende myndighed suspenderer eller tilbagekalder licensen, hvis der er begrundet mistanke om, at EF-luftfartsselskabet ikke kan opfylde sine faktiske og potentielle forpligtelser i en tolvmånedersperiode.

Den kompetente licensudstedende myndighed kan også udstede en midlertidig licens der højst må gælde i 12 måneder, indtil en finansiel rekonstruktion af EF-luftfartsselskabet har fundet sted, forudsat at sikkerheden ikke bringes i fare, at den midlertidige licens afspejler alle ændringer af AOC, og der er en realistisk mulighed for en tilfredsstillende finansiel rekonstruktion inden for dette tidsrum.

2.  Hvis der er tydelige tegn på finansielle problemer, eller der er indledt insolvensprocedure eller lignende procedure mod et EF-luftfartsselskab, iværksætter den kompetente licensudstedende myndighed, der har udstedt licens til luftfartsselskabet, omgående en grundig vurdering af den finansielle situation; på grundlag af resultaterne heraf vurderes licensen på ny i overensstemmelse med denne artikel og inden for en tremånedersperiode.

Den kompetente licensudstedende myndighed underretter Kommissionen om vurderingsproceduren og resultaterne heraf, samt om dens afgørelse angående licensen.

3.  Hvis det i artikel 8, stk. 4, omhandlede reviderede regnskab ikke er forelagt inden for de seks måneder, der følger efter afslutningen af regnskabet for det foregående regnskabsår, anmoder den kompetente licensudstedende myndighed EF-luftfartsselskabet om at forelægge dette reviderede regnskab omgående.

Forelægges det reviderede regnskab ikke inden en måned derefter, tilbagekaldes eller suspenderes licensen.

Den kompetente licensudstedende myndighed underretter Kommissionen om EF-luftfartsselskabets manglende forelæggelse af sine reviderede regnskaber inden for tidsfristen på seks måneder og om de foranstaltninger, der træffes efterfølgende.

4.  Hvis et EF-luftfartsselskabs AOC suspenderes eller inddrages, suspenderer eller tilbagekalder den kompetente licensudstedende myndighed øjeblikkeligt dette luftfartsselskabs licens.

Artikel 10

Afgørelser om licenser

1.  Den kompetente licensudstedende myndighed træffer snarest muligt og senest tre måneder efter, at de nødvendige oplysninger er indgivet, afgørelse om, hvorvidt en ansøgning kan imødekommes, under hensyntagen til alle foreliggende forhold. Afgørelsen meddeles ansøgeren. Afslag skal begrundes.

2.  Procedurerne for at udstede, suspendere og tilbagekalde licenser offentliggøres af de kompetente licensudstedende myndigheder, der underretter Kommissionen herom.

3.  En liste over de kompetente licensudstedende myndigheders afgørelser om at udstede , suspendere eller tilbagekalde en licens offentliggøres hvert år i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11

Forsikringskrav

Luftfartsselskaber skal have tegnet en forsikring til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med uheld, specielt med hensyn til passagerer, bagage, fragt, post og tredjemand. Hvor det er relevant, skal forsikringsdækningen opfylde mindstekravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører(9).

Artikel 12

Registrering

1.  Et EF-luftfartsselskabs luftfartøjer registreres █inden for Fællesskabet, jf. dog artikel 13, stk. 2. Den medlemsstat hvis kompetente licensudstedende myndigheder har ansvaret for at udstede EF-luftfartsselskabets licens, kan kræve, at luftfartøjerne registreres i dens nationale register.

2.  I overensstemmelse med stk. 1 accepterer en kompetent licensudstedende myndighed umiddelbart og uden diskriminerende afgifter optagelse af luftfartøjer, der ejes af andre medlemsstaters statsborgere, samt overførsler fra andre medlemsstaters luftfartøjsregistre til sit nationale register i henhold til gældende love og bestemmelser. Ved overførsel af luftfartøjer kan der ikke opkræves anden afgift end den normale registreringsafgift.

Artikel 13

Leasing

1.  █Et foretagende, som anmoder om en licens, skal råde over et eller flere luftfartøjer, enten gennem ejerskab eller i form af en aftale om ║dry lease║.

Et EF-luftfartsselskab skal råde over et eller flere luftfartøjer, enten gennem ejerskab eller i form af en aftale om ║dry lease║.

Et EF-luftfartsselskab kan råde over et eller flere luftfartøjer i form af en aftale om ║wet lease║.

2.  I tilfælde af kortvarige aftaler om wet lease til opfyldelse af et EF-luftfartsselskabs midlertidige behov eller i andre tilfælde af ekstraordinære omstændigheder kan den kompetente licensudstedende myndighed give dispensation fra registreringskravet, jf. artikel 12, stk. 1, forudsat at:

Sådanne dispensationer forudsætter, at der foreligger en gyldig aftale med bestemmelser om gensidighed, hvad angår wet lease mellem den berørte medlemsstat eller Fællesskabet og det tredjeland, hvor det leasede luftfartøj er registreret.

   a) EF-luftfartsselskabet kan begrunde leasingaftalen med et ekstraordinært behov, i hvilket tilfælde der kan gives dispensation i en periode på højst syv måneder, som under særlige omstændigheder kan fornys for en ny periode på højst syv måneder
   b) EF-luftfartsselskabet godtgør, at leasingaftalen er nødvendig for at kunne opfylde et sæsonbestemt kapacitetsbehov, som ikke på rimelig måde kan opfyldes ved leasing af et luftfartøj, der er registreret i henhold til artikel 12, stk. 1, hvor dispensationen i så fald kan gives for en ny periode på højst syv måneder, der kan forlænges; eller
   c) EF-luftfartsselskabet godtgør, at leasingaftalen er nødvendig for at kunne løse uforudsete driftsvanskeligheder, som for eksempel tekniske problemer, og at det ikke er hensigtsmæssigt at lease fly, der er registreret i henhold til artikel 12, stk. 1, i hvilket tilfælde dispensationen skal gælde i en begrænset periode, der er strengt nødvendig for at kunne løse vanskelighederne.

3.  For at sikre overholdelsen af sikkerhedskrav skal et EF-luftfartsselskab, der benytter et luftfartøj fra eller stiller et luftfartøj til rådighed for et andet foretagende med eller uden besætning, indhente forhåndsgodkendelse hertil hos den kompetente licensudstedende myndighed. De betingelser, der knyttes til godkendelsen, skal udgøre en del af leasingaftalen mellem parterne.

4.  Den kompetente licensudstedende myndighed godkender ikke aftaler om wet lease eller dry lease for et luftfartsselskab, som det har udstedt licens til, medmindre myndigheden har slået fast og erklæret skriftligt over for det pågældende luftfartsselskab, at alle sikkerhedskrav svarende til kravene i den relevante fællesskabslovgivning er opfyldt.

Artikel 14

Kommissionsundersøgelse

1.  Kommissionen undersøger efter proceduren i artikel 28, stk. 2, på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ, om kravene i dette kapitel er opfyldt, og træffer om nødvendigt afgørelse om at suspendere eller tilbagekalde en licens.

2.  For at løse sine opgaver i medfør af denne artikel kan Kommissionen indhente alle nødvendige oplysninger fra den kompetente licensudstedende myndighed eller direkte fra det eller de berørte EF-luftfartsselskaber inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen.

Artikel 15

Ret til forsvar

De kompetente licensudstedende myndigheder og Kommissionen sikrer i forbindelse med en afgørelse om at suspendere eller tilbagekalde et EF-luftfartselskabs licens, at det berørte EF-luftfartsselskab får mulighed for at blive hørt, idet der tages hensyn til behovet for i visse tilfælde at anvende en hasteprocedure.

Artikel 16

Sociallovgivning

For så vidt angår ansatte i et EF-luftfartsselskab, der udfører trafikflyvning fra et fast driftssted uden for den medlemsstats territorium, hvor EF-luftfartsselskabet har sit hovedforretningssted, sikrer medlemsstaterne, at Fællesskabets og national sociallovgivning finder korrekt anvendelse.

Kapitel III

Adgang til ruter

Artikel 17

Trafikflyvning inden for Fællesskabet

1.  EF-luftfartsselskaber har ret til at udøve trafikrettigheder på ruter inden for Fællesskabet.

2.  Medlemsstaterne må ikke gøre et EF-luftfartsselskabs udøvelse af trafikrettigheder betinget af nogen form for tilladelse eller bevilling. Hvis en medlemsstat har grund til at betvivle gyldigheden af en licens, som er udstedt til et EF-luftfartsselskab, forelægger den dette anliggende for den kompetente licensudstedende myndighed. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forelæggelse af dokumenter eller oplysninger, som EF-luftfartsselskaberne allerede har forelagt den kompetente licensudstedende myndighed.

3.  Ved trafikflyvning inden for Fællesskabet har de enkelte EF-luftfartsselskaber tilladelse til at kombinere trafikflyvninger og indgå code share-aftaler, medmindre andet fremgår af Fællesskabets konkurrenceregler for virksomheder.

4.  Alle begrænsninger af EF-luftfartsselskabers frihed til at foretage trafikflyvning inden for Fællesskabet, som skyldes bilaterale aftaler mellem medlemsstater, bortfalder herved.

5.  Uanset bestemmelserne i de bilaterale aftaler mellem medlemsstater, og medmindre andet fremgår af Fællesskabets konkurrenceregler for virksomheder og af bestemmelser i bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande, skal den eller de berørte medlemsstater give EF-luftfartsselskaber tilladelse til at kombinere trafikflyvninger og indgå code share-aftaler med et hvilket som helst luftfartsselskab for trafikflyvninger til, fra eller via alle lufthavne på deres territorium fra eller til et hvilket som helst punkt i tredjelande.

6.  Med forbehold af eksisterende rettigheder, der er tildelt før denne forordnings ikrafttræden, og uanset Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29. april 2004 om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande(10) må ikke-EF-luftfartsselskaber ikke gives tilladelse til at udøve trafikrettigheder, kombinere trafikflyvninger og indgå code share-aftaler for trafikflyvninger på ruter inden for Fællesskabet, medmindre de har opnået en tilladelse til dette gennem en aftale, der er indgået af Fællesskabet med et tredjeland.

7.  Med forbehold af eksisterende rettigheder, der er tildelt før denne forordnings ikrafttræden, og uanset forordning (EF) 847/2004 må ikke-EF-luftfartsselskaber ikke gives tilladelse til at overflyve Fællesskabets territorium, medmindre det berørte tredjeland er part i overenskomsten om transitrettigheder for internationale luftruter, der er undertegnet i Chicago den 7. december 1944, eller det har indgået en aftale herom med Fællesskabet.

Artikel 18

Generelle principper for forpligtelse til offentlig tjeneste

1.  En medlemsstat kan efter konsultationer med de øvrige berørte medlemsstater og efter at have orienteret Kommissionen, de berørte lufthavne og de luftfartsselskaber, der beflyver ruten, indføre forpligtelse til offentlig tjeneste for så vidt angår ruteflyvning til en █lufthavn på dens område, hvis ruten betragtes som vital for den økonomiske og sociale udvikling i det område, lufthavnen dækker. Denne forpligtelse pålægges kun i det omfang, det er nødvendigt for at sikre et minimum af ruteflyvning på ruten i overensstemmelse med fastsatte krav med hensyn til kontinuitet, regelmæssighed, prisfastsættelse eller mindstekapacitet, som luftfartsselskaberne ikke ville have påtaget sig, hvis de alene skulle tilgodese deres kommercielle interesser.

Vilkårene for beflyvningen af en rute, der er omfattet af denne forpligtelse til offentlig tjeneste, fastlægges på en gennemskuelig og ikke-diskriminerende måde.

2.  I tilfælde, hvor der ikke med andre transportformer kan sikres regelmæssig forbindelse mindst to gange dagligt, kan de berørte medlemsstater lade forpligtelsen til offentlig tjeneste omfatte et krav om, at et luftfartsselskab, der agter at beflyve ruten, stiller garanti for, at det vil gøre dette i en bestemt, nærmere fastsat periode i overensstemmelse med de øvrige vilkår for forpligtelsen til offentlig tjeneste.

3.  Når der gælder forpligtelse til offentlig tjeneste i overensstemmelse med stk. 1 og 2, må luftfartsselskaberne kun tilbyde seat only-salg, hvis den pågældende trafikflyvning opfylder alle krav i forbindelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste. Er det tilfældet, betragtes flyvningen som ruteflyvning.

4.  Hvis intet luftfartsselskab har påbegyndt eller står for at påbegynde ruteflyvning på en rute i overensstemmelse med den forpligtelse til offentlig tjeneste, der gælder for ruten, kan medlemsstaten begrænse adgangen til ruteflyvning på denne rute til blot ét luftfartsselskab i en periode på indtil fire år, hvorefter situationen vurderes på ny.

Denne periode kan vare op til fem år i tilfælde af, at der indføres en forpligtelse til offentlig tjeneste på en rute til en lufthavn i den yderste periferi, jf. definitionen i traktatens artikel 299, stk. 2.

5.  Retten til at drive den i stk. 4 omhandlede flyvning skal udbydes i offentligt udbud i overensstemmelse med artikel 19, enten for en rute eller , når det er absolut nødvendigt af driftsmæssige årsager, for et rutenet, til alle EF-luftfartsselskaber, som er berettiget til at drive sådan trafikflyvning.

6.  Når en medlemsstat ønsker at indføre forpligtelse til offentlig tjeneste, meddeler den hele teksten om den planlagte indførelse af forpligtelse til offentlig tjeneste til Kommissionen, de øvrige berørte medlemsstater, de berørte lufthavne og de luftfartsselskaber, der beflyver den pågældende rute.

Kommissionen offentliggør en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende med følgende indhold:

   a) de to lufthavne, der forbindes med den pågældende rute
   b) datoen, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste træder i kraft, og
   c) en angivelse af den fulde adresse, hvor teksten og øvrige relevante oplysninger og/eller dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste hurtigst muligt og gratis stilles til rådighed af den berørte medlemsstat.

7.  Om en påtænkt forpligtelse til offentlig tjeneste på en rute er nødvendig og passende, vurderes af medlemsstaterne på grundlag af:

   a) om den påtænkte forpligtelse står i et rimeligt forhold til den pågældende regions behov for økonomisk udvikling
   b) muligheden for at anvende andre transportformer og disse transportformers evne til at opfylde det pågældende transportbehov , navnlig når der allerede findes en togforbindelse på den pågældende rute med en rejsetid på under tre timer
   c) de flybilletpriser og vilkår, der kan tilbydes brugerne
   d) den samlede virkning af indsatsen fra alle luftfartsselskaber, der beflyver eller agter at beflyve ruten.

8.  En forpligtelse til offentlig tjeneste må ikke træde i kraft før dagen for offentliggørelsen af den i stk. 6, andet afsnit, omhandlede bekendtgørelse.

9.  En forpligtelse til offentlig tjeneste anses for at være bortfaldet, hvis der ikke er foretaget ruteflyvning i mere end 12 måneder på en rute, hvor der er pålagt en sådan forpligtelse.

10.  Hvis det luftfartsselskab, som er udvalgt i overensstemmelse med artikel 19, pludseligt afbryder beflyvningen, kan medlemsstaten i nødstilfælde efter fælles aftale udvælge et andet luftfartsselskab til at varetage forpligtelsen til offentlig tjeneste i en periode på højst seks måneder, der ikke kan forlænges, på følgende betingelser:

   a) medlemsstatens eventuelle udbetaling af kompensation foretages i overensstemmelse med artikel 19, stk. 8
   b) udvælgelsen foretages blandt EF-luftfartsselskaber i overensstemmelse med principperne om gennemskuelighed og ikke-diskriminering.

Kommissionen og medlemsstaten/medlemsstaterne underrettes straks om denne nødprocedure og begrundelsen herfor. På anmodning af en eller flere medlemsstater eller på eget initiativ kan Kommissionen efter proceduren i artikel 28, stk. 2, suspendere nødproceduren, hvis den mener, at proceduren ikke opfylder kravene i dette afsnit eller på anden måde strider mod fællesskabslovgivningen.

Artikel 19

Procedure for offentligt udbud af ruter med forpligtelse til offentlig tjeneste

1.  Det offentlige udbud, jf. artikel 18, stk. 5, gennemføres i henhold til proceduren i stk. 2 til 11.

2.  Den berørte medlemsstat meddeler Kommissionen hele udbudsteksten.

3.  Kommissionen informerer offentligheden om udbuddet ved at offentliggøre en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Fristen for forelæggelse af bud må ikke være kortere end to måneder efter dagen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen. Vedrører udbuddet en rute, hvor adgangen allerede er begrænset til ét luftfartsselskab i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, offentliggøres udbuddet mindst seks måneder inden den nye koncession påbegyndes, for at det kan vurderes, om der fortsat er behov for at begrænse adgangen.

4.  Bekendtgørelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)   den eller de berørte medlemsstater

   b) ruten
   c) kontraktens løbetid
   d) den fulde adresse, hvor udbudsteksten og øvrige relevante oplysninger og/eller dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste stilles til rådighed af den berørte medlemsstat
   e) frist for fremsættelse af bud.

5.  Den eller de berørte medlemsstater udleverer hurtigst muligt og gratis alle relevante oplysninger og dokumenter, som parter, der er interesseret i det offentlige udbud, anmoder om.

6.  Det offentlige udbud og den senere kontrakt skal bl.a. omfatte følgende punkter:

   a) de krav, der er knyttet til forpligtelsen til offentlig tjeneste
   b) regler vedrørende ændring af kontrakten og dennes ophør, navnlig for at tage hensyn til uforudsete ændringer
   c) kontraktens gyldighedsperiode
   d) sanktioner ved misligholdelse af kontrakten
   e) objektive og gennemskuelige parametre, som danner grundlag for beregning af en eventuel kompensation for varetagelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste.

7.  Udvælgelsen blandt buddene skal finde sted snarest muligt under hensyn til, om ydelsen er passende, herunder de priser og betingelser, der kan tilbydes brugerne, og udgifterne til en eventuel kompensation fra den eller de berørte medlemsstater.

8.  Den berørte medlemsstat kan yde et luftfartsselskab, som er blevet udvalgt i henhold til stk. 7, kompensation for udgifterne til dets opfyldelse af de krav, der er knyttet til en forpligtelse til offentlig tjeneste, jf. artikel 18. En sådan kompensation må ikke overstige det beløb, der er nødvendigt til dækning af nettoomkostningerne ved at opfylde den enkelte forpligtelse under hensyntagen til luftfartsselskabets indtægter herved samt en rimelig fortjeneste.

9.  Kommissionen underrettes hurtigst muligt om resultatet af den offentlige udbudsrunde og udvælgelsen via en meddelelse fra medlemsstaten med følgende indhold:

   a) antal, navne og selskabsoplysninger for de bydende
   b) driftsrelaterede elementer i buddene
   c) de kompensationsbeløb, der anmodes om i buddene
   d) navnet på den udvalgte tilbudsgiver.

10.  På anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om inden en måned at forelægge alle relevante dokumenter vedrørende udvælgelsen af et luftfartsselskab med henblik på opfyldelsen af en forpligtelse til offentlig tjeneste. Forelægges de ønskede dokumenter ikke inden fristen, kan Kommissionen beslutte at suspendere udbudsrunden efter proceduren i artikel 28, stk. 2.

Artikel 20

Undersøgelse af forpligtelser til offentlig tjeneste

1.  Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at afgørelser, der træffes i medfør af artikel 18 og 19, effektivt og navnlig snarest muligt kan tages op til fornyet behandling i tilfælde af, at sådanne afgørelser har krænket fællesskabsretten eller nationale regler til gennemførelse heraf.

Kommissionen kan navnlig efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ anmode en medlemsstat inden for en frist på to måneder at forelægge:

   a) et dokument med en begrundelse for, at der er behov for forpligtelsen til offentlig tjeneste, og at den opfylder kriterierne i artikel 18
   b) en analyse af regionens økonomi
   c) en analyse af, om der er et rimeligt forhold mellem de påtænkte forpligtelser og de økonomiske udviklingsmål
   d) en analyse af den eventuelt eksisterende trafikflyvning og de øvrige disponible transportformer, der kunne overvejes som erstatning for den planlagte indførelse af forpligtelse til offentlig tjeneste.

2.  Kommissionen foretager på anmodning af en medlemsstat, som mener, at udviklingen på en rute begrænses i urimelig grad af bestemmelserne i artikel 18 og 19, eller på eget initiativ en undersøgelse og træffer inden seks måneder efter modtagelsen af anmodningen og efter proceduren i artikel 28, stk. 2, på grundlag af alle relevante faktorer beslutning om, hvorvidt artikel 18 og 19 fortsat skal gælde for den pågældende rute.

I afventning af en sådan beslutning kan Kommissionen indføre midlertidige forholdsregler, herunder hel eller delvis suspension af en forpligtelse til offentlig tjeneste.

Artikel 21

Fordeling af trafik på lufthavne og udøvelse af trafikrettigheder

1.  Udøvelse af trafikrettigheder er underkastet offentliggjorte fællesskabsbestemmelser samt nationale, regionale eller lokale bestemmelser om drift i henseende til sikkerhed, sikring og miljøbeskyttelse samt tildeling af afgangs- og ankomsttidspunkter.

2.  Når det sker uden forskelsbehandling mellem destinationer i Fællesskabet eller på grundlag af luftfartsselskabets nationalitet eller identitet kan en medlemsstat efter høring af de berørte luftfartsselskaber og lufthavne fastlægge fordelingen af lufttrafikken på lufthavne, hvor følgende betingelser er opfyldt:

   a) lufthavnene dækker trafikmæssigt samme by eller en bygruppe, hvor de alle er beliggende
   b) der findes en passende transportinfrastruktur omkring lufthavnene, der gør det muligt at nå frem til dem med offentlige transportmidler inden for en time; og
   c) der er pålidelige og effektive kollektive transportforbindelser med hyppige afgange mellem lufthavnene indbyrdes og mellem disse og de omkringliggende byer eller bygrupper.

Enhver beslutning om at regulere fordelingen af lufttrafikken mellem lufthavnene skal opfylde principperne om proportionalitet og gennemskuelighed, og de skal bygge på objektive kriterier.

3.  Uden at dette tilsidesætter regler for trafikfordeling, der eksisterede før vedtagelsen af denne forordning, underretter den berørte medlemsstat Kommissionen om sine planer om at regulere fordelingen af lufttrafikken eller ændre en eksisterende regel for fordeling af trafikken.

Kommissionen undersøger anvendelsen af stk. 1 og 2, og senest seks måneder efter modtagelsen af denne anmodning beslutter den efter proceduren i artikel 28, stk. 2, om medlemsstaten må anvende foranstaltningerne.

Kommissionen offentliggør sin beslutning i Den Europæiske Unions Tidende, og foranstaltningerne må ikke anvendes, før Kommissionens godkendelse er offentliggjort.

Artikel 22

Nødforanstaltninger

1.  En medlemsstat kan nægte, begrænse eller indføre betingelser for udøvelsen af trafikrettigheder for at løse et pludseligt opstået kortvarigt problem , der skyldes uforudseelige og uafvendelige forhold. En sådan foranstaltning skal opfylde principperne om proportionalitet og gennemskuelighed og bygge på objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes straks om sådanne foranstaltninger sammen med en passende begrundelse. Hvis de problemer, der nødvendiggør foranstaltningerne, fortsat gør sig gældende i mere end 14 dage, skal medlemsstaten underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom og kan efter aftale med Kommissionen forlænge foranstaltningerne i flere perioder på indtil 14 dage hver.

2.  På anmodning af den eller de involverede medlemsstater eller på eget initiativ kan Kommissionen suspendere foranstaltningerne, hvis de ikke opfylder kravene i stk. 1, eller hvis de på anden måde er i modstrid med fællesskabsretten.

Kapitel IV

Bestemmelser om prisfastsættelse

Artikel 23

Prisfastsættelse

Med forbehold af artikel 25 finder dette kapitel ikke anvendelse på:

   a) flybilletpriser og rater, der anvendes af andre luftfartsselskaber end EF-luftfartsselskaber
   b) flybilletpriser og rater, der fastsættes i henhold til en forpligtelse til offentlig tjeneste i overensstemmelse med kapitel III.

Artikel 24

Fri prisfastsættelse

1.  Med forbehold af artikel 18, stk. 1, og artikel 25 fastsætter EF-luftfartsselskaberne frit flybilletpriserne og raterne for trafikflyvninger inden for Fællesskabet.

2.  Uanset bestemmelserne i bilaterale aftaler mellem medlemsstater må medlemsstaterne ikke forskelsbehandle på grundlag af luftfartsselskabets nationalitet eller identitet, når de giver EF-luftfartsselskaber tilladelse til at fastsætte billetpriser og rater for trafikflyvning mellem deres territorium og et tredjeland. Alle tilbageværende begrænsninger for prisfastsættelsen, som skyldes bilaterale aftaler mellem medlemsstater, herunder på ruter til tredjelande, bortfalder herved.

Artikel 25

Information og ikke-diskrimination

1.  Denne artikel gælder for flyvninger, der afgår fra en lufthavn på en medlemsstats territorium, og for flyvninger, som EF-luftfartsselskaber har indgået kontrakt om, og som afgår fra en lufthavn i et tredjeland til en lufthavn på en medlemsstats territorium, medmindre luftfartsselskaberne er omfattet af samme forpligtelser i dette tredjeland.

2.  Luftfartsselskaber, der opererer inden for Fællesskabet, skal forelægge offentligheden fyldestgørende information om deres flybilletpriser og luftfragtrater, jf. artikel 2, nr. 18) og 19), om de tilknyttede betingelser og om alle de skatter, obligatoriske afgifter, tillæg og gebyrer, de opkræver for tredjepart.

Flybilletpriser, der offentliggøres, uanset i hvilken form, herunder på internettet, og som er rettet direkte eller indirekte til de rejsende, skal inkludere alle gældende skatter, obligatoriske afgifter, tillæg og gebyrer, der er kendt på tidspunktet for offentliggørelsen. Flybilletpriserne må ikke omfatte omkostninger, der ikke reelt afholdes af luftfartsselskaberne.

Ikke-obligatoriske tillæg meddeles på klar, gennemskuelig og entydig vis ved indledningen af enhver booking, og passagerens accept af dem sker på baggrund af et udtrykkeligt samtykke. Stiltiende aftaler om accept af sådanne tillæg er ugyldige.

Alle omkostninger, der indgår i flybilletprisen, og som ikke opkræves af luftfartsvirksomheder, der har aktiviteter i Fællesskabet, specificeres klart af "flybilletudstederen", som defineret i artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet(11).

3.  Luftfartsselskaberne giver adgang til deres flybilletpriser uden forskelsbehandling på grundlag af passagerers nationalitet eller bopæl eller på grundlag af rejseagentens etableringssted inden for Fællesskabet.

Luftfartsselskaberne må ikke pålægge passagerer og rejsebureauer bestemmelser, som i praksis begrænser den frie og lige adgang til flybilletpriser.

4.  Med henblik på at opfylde de i stk. 2 og 3 anførte forpligtelser oplyser luftfartsselskaberne om de flybilletpriser og luftfragtrater, de opkræver, samt om de tilknyttede betingelser og alle de skatter, afgifter og gebyrer, de opkræver for tredjepart, fordelt på følgende kategorier:

   - skatter og andre statslige gebyrer og afgifter
   - gebyrer, afgifter, tillæg og øvrige omkostninger til luftfartsselskaber
   - gebyrer, afgifter, tillæg og øvrige omkostninger til lufthavne.

5.  Forbrugerne oplyses om alle skatter, afgifter og gebyrer, der lægges oven i billetprisen.

Artikel 26

Gennemskuelige gebyrer

Er gebyrer til lufthavne eller til sikkerhed om bord inkluderet i prisen på en flybillet, anføres disse omkostninger separat på billetten eller de meddeles passageren på anden vis. Sikkerhedsafgifter og -gebyrer skal, uanset om de opkræves af medlemsstater, luftfartsselskaber eller andre organer, være gennemskuelige og udelukkende anvendes til at dække sikkerhedsomkostninger i lufthavne eller om bord på flyene.

Artikel 27

Sanktioner

Medlemsstaterne sikrer overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel og fastsætter sanktioner for overtrædelse af dem. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Kapitel V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 28

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF║, jf. dennes artikel 8.

Artikel 29

Samarbejde og ret til at indhente oplysninger

1.  Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om anvendelsen og overvågningen af anvendelsen af denne forordning.

2.  For at løse sine opgaver i medfør af denne forordning kan Kommissionen indhente alle nødvendige oplysninger fra medlemsstaterne, som også skal sørge for at tilvejebringe oplysninger fra de luftfartsselskaber, som deres kompetente licensudstedende myndigheder har udstedt licens til.

3.  Medlemsstaterne træffer i henhold til deres nationale lovgivning de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre de oplysninger, de modtager i medfør af denne forordning, en passende fortrolig behandling.

Artikel 30

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 2407/92, forordning (EØF) nr. 2408/92 og forordning (EØF) nr. 2409/92 ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 31

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft ║dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Oplysninger, som forelægges i forbindelse med artikel 5 og 8

1.  Oplysninger om økonomisk formåen, som en førstegangsansøger skal forelægge

1.1.  De seneste interne driftsregnskaber og de reviderede regnskaber, hvis sådanne foreligger, for det foregående regnskabsår.

1.2.  Forventet balance med resultatopgørelse for de kommende tre år.

1.3.  Grundlaget for de forventede udgifter og indtægter for så vidt angår poster som brændstof, priser og rater, lønninger, vedligeholdelse, afskrivninger, valutakurssvingninger, lufthavnsafgifter, forsikring, osv. Trafik/indtægtsprognoser.

1.4.  Udførlige oplysninger om igangsætningsomkostninger i perioden fra ansøgningens indgivelse til driftens påbegyndelse samt en redegørelse for, hvorledes disse omkostninger tænkes finansieret.

1.5.  Udførlige oplysninger om eksisterende og forventede finansieringskilder.

1.6.  Udførlige oplysninger om aktionærer, herunder angivelse af nationalitet og påtænkt aktietype, og om stiftelsesoverenskomsten. Hvis luftfartsselskabet indgår i en gruppe af foretagender, skal der gives oplysninger om det indbyrdes forhold mellem selskaberne.

1.7.  Forventede pengestrømsanalyser og likviditetsoversigter for de første tre driftsår.

1.8.  Udførlige oplysninger om finansieringen af køb/leasing af luftfartøjer, herunder, hvis der er tale om leasing, aftalevilkårene.

2.  Oplysninger, der skal forelægges til vurdering af den fortsatte økonomiske formåen hos allerede godkendte luftfartsselskaber, der har planer om ændringer i deres strukturer eller i deres virksomhed, som vil få en betydelig indvirkning på deres finansielle situation

2.1.  Efter behov den seneste interne balance samt de reviderede regnskaber for det foregående regnskabsår.

2.2.  Nøjagtige oplysninger om alle planlagte ændringer, såsom ændring af trafiktype, påtænkte overtagelser eller fusioner, ændringer i aktiekapitalen, ændringer i aktionærkredsen, osv.

2.3.  Forventet balance, med resultatopgørelse for det indeværende regnskabsår, herunder alle planlagte ændringer i struktur eller virksomhed, der vil få en betydelig indvirkning på den finansielle situation.

2.4.  Tidligere og forventede udgifter og indtægter for så vidt angår poster som brændstof, priser og rater, lønninger, vedligeholdelse, afskrivninger, valutakurssvingninger, lufthavnsafgifter, forsikring, osv. Trafik/indtægtsprognoser.

2.5.  Pengestrømsanalyser og likviditetsoversigter for det følgende år, herunder alle planlagte ændringer i struktur eller virksomhed, der vil få en betydelig indvirkning på den finansielle situation.

2.6.  Udførlige oplysninger om finansieringen af køb/leasing af luftfartøjer, herunder, hvis der er tale om leasing, aftalevilkårene.

3.  Oplysninger, der skal forelægges til vurdering af den fortsatte økonomiske formåen hos allerede godkendte luftfartsselskaber

3.1.  Reviderede regnskaber inden seks måneder efter den periode, regnskaberne vedrører, og efter behov den seneste interne balance.

3.2.  Forventet balance med resultatopgørelse for det kommende år.

3.3.  Tidligere og forventede udgifter og indtægter for så vidt angår poster som brændstof, priser og rater, lønninger, vedligeholdelse, afskrivninger, valutakurssvingninger, lufthavnsafgifter, forsikring, osv. Trafik/indtægtsprognoser.

3.4.  Pengestrømsanalyser og likviditetsoversigter for det følgende år.

BILAG II

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EØF) nr. 2407/92

Nærværende forordning

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 1, andet afsnit

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 1 første afsnit

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 2

Artikel 4, litra f)

Artikel 4, stk. 3

-

Artikel 4, stk. 4

Artikel 4, litra f)

Artikel 4, stk. 5

Artikel 8, stk. 1, andet afsnit

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 3

Artikel 8, stk. 5

Artikel 5, stk. 4

Artikel 8, stk. 6

Artikel 5, stk. 5

Artikel 9, stk. 1

Artikel 5, stk. 6

Artikel 8, stk. 4

Artikel 5, stk. 7

Artikel 5, stk. 3 og artikel 8, stk. 8

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 7

Artikel 11

Artikel 8, stk. 1

Artikel 13, stk. 1

Artikel 8, stk. 2

Artikel 12, stk. 1

Artikel 8, stk. 3

Artikel 13, stk. 2

Artikel 8, stk. 4

Artikel 12, stk. 2

Artikel 9

Artikel 6

Artikel 10, stk. 1

Artikel 13, stk. 3

Artikel 10, stk. 2

Artikel 13, stk. 4

Artikel 11, stk. 1

Artikel 8, stk. 1

Artikel 11, stk. 2

Artikel 8, stk. 3

Artikel 11, stk. 3

Artikel 8, stk. 7

Artikel 12

Artikel 9, stk. 2 – artikel 9, stk. 4

Artikel 13, stk. 1

Artikel 10, stk. 2

Artikel 13, stk. 2

Artikel 10, stk. 1

Artikel 13, stk. 3

-

Artikel 13, stk. 4

Artikel 10, stk. 3

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 15

-

Artikel 16

-

Artikel 17

-

Artikel 18, stk. 1

Artikel 29, stk. 1

Artikel 18, stk. 2

Artikel 29, stk. 3

Artikel 19

-

BILAG

BILAG I

Forordning (EØF) nr. 2408/92

Nærværende forordning

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1, stk. 4

-

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3, stk. 1

Artikel 17, stk. 1 og artikel 17, stk. 2

Artikel 3, stk. 2

-

Artikel 3, stk. 3

-

Artikel 3, stk. 4

-

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Artikel 18, stk. 1

Artikel 4, stk. 1, litra b)

Artikel 18, stk. 6

Artikel 4, stk. 1, litra c)

Artikel 18, stk. 2

Artikel 4, stk. 1, litra d)

Artikel 18, stk. 4

-

Artikel 19, stk. 1

-

Artikel 19, stk. 2

-

Artikel 19, stk. 3

-

Artikel 19, stk. 4

-

Artikel 19, stk. 5

Artikel 4, stk. 1, litra e)

Artikel 19, stk. 6

Artikel 4, stk. 1 litra f)

Artikel 19, stk. 7

Artikel 4, stk. 1 litra g)

-

Artikel 4, stk. 1, litra h)

Artikel 19, stk. 8

-

Artikel 19, stk. 9

-

Artikel 19, stk. 10

Artikel 4, stk. 1 i

Artikel 20, stk. 1

Artikel 4, stk. 1 j

Artikel 18, stk. 3

Artikel 4, stk. 1 k

-

Artikel 4, stk. 2

-

Artikel 4, stk. 3

Artikel 20, stk. 2

Artikel 4, stk. 4

-

Artikel 5

-

Artikel 6, stk. 1 og artikel 6, stk. 2

-

Artikel 7

Artikel 17, stk. 3 – artikel 17, stk. 6

Artikel 8, stk. 1

Artikel 21, stk. 2

Artikel 8, stk. 2

Artikel 21, stk. 1

Artikel 8, stk. 3

Artikel 21, stk. 3

Artikel 8, stk. 4

-

Artikel 8, stk. 5

-

Artikel 9, stk. 1

-

Artikel 9, stk. 2

-

Artikel 9, stk. 3

-

Artikel 9, stk. 4

-

Artikel 9, stk. 5

Artikel 22

Artikel 9, stk. 6

-

Artikel 9, stk. 7

-

Artikel 9, stk. 8

-

Artikel 10

-

Artikel 11

Artikel 28

Artikel 12, stk. 1

Artikel 29, stk. 2

Artikel 12, stk. 2

-

Artikel 13

-

Artikel 14, stk. 1

Artikel 29, stk. 1

Artikel 14, stk. 2

Artikel 29, stk. 3

Artikel 15

-

Artikel 16

-

BILAG I

-

BILAG II

-

BILAG III

-

-

Forordning (EØF) nr. 2409/92

Nærværende forordning

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2

Artikel 23

Artikel 1, stk. 3

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

-

Artikel 4

Artikel 25

Artikel 5, stk. 1

Artikel 24

Artikel 5, stk. 2

-

Artikel 5, stk. 3

-

Artikel 5, stk. 4

-

Artikel 6

-

Artikel 7

-

Artikel 8

-

Artikel 9

-

Artikel 10, stk. 1

Artikel 29, stk. 1

Artikel 10, stk. 2

Artikel 29, stk. 3

Artikel 11

-

Artikel 12

-

-

Artikel 30

-

Artikel 31

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 175 af 27.7.2007, s. 85.
(3) EUT C
(4) Europa-Parlamentets holdning af 11.7.2007.
(5) EFT L 240 af 24.8.1992, s.1.
(6) EFT L 240 af 24.8.1992, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
(7) EFT L 240 af 24.8.1992, s.15.
(8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s.11).
(9) EFT L 138 af 30.4.2004, s. 1.
(10) EFT L 157 af 30.4.2004, s. 7.
(11) EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15.


Hvidbog om finansielle tjenesteydelser 2005-2010
PDF 186kWORD 101k
Europa-Parlamentets beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog (2006/2270(INI))
P6_TA(2007)0338A6-0248/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens hvidbog om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010 (KOM(2005)0629) (herefter benævnt "Kommissionens hvidbog"),

-   der henviser til gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (FSAP) (KOM(1999)0232) vedtaget af Kommissionen, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)(1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(3), kapitalkravsdirektiverne (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)(4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)(5)) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om aktionærers udøvelse af stemmerettigheder i selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked (KOM(2005)0685),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument - Statusrapport om det indre markeds finansielle tjenester 2006,

-   der henviser til europæiske etiske regler om clearing og afvikling af 7. november 2006 og eurosystemets forslag om at udvikle et afviklingssystem for værdipapirtransaktioner i penge fra centralbankerne (Target 2-værdipapirer) (herefter benævnt "etiske regler"),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiverne 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (KOM(2006)0507),

-   der henviser til FSC's rapport om finansielt tilsyn fra februar 2006 (Francq-rapport) offentliggjort den 23. februar 2006,

-   der henviser til den anden foreløbige rapport fra den interinstitutionelle overvågningsgruppe (IIMG) om overvågning af Lamfalussy-processen af 26. januar 2007,

-   der henviser til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs (CESR) rapport om redskaber i forbindelse med tilsynet med EU's værdipapirmarkeder (Himalaya-rapporten) offentliggjort den 25. oktober 2004,

-   der henviser til sin henstilling af 19. juni 2007 på grundlag af beretningen fra Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society(6)

-   der henviser til sine beslutninger af 15. januar 2004 om fremtiden for "hedge funds" og derivater(7), af 28. april 2005 om den nuværende status for integrationen af EU's finansielle markeder(8) og af 4. juli 2006 om konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser(9),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0248/2007),

1.   lykønsker Kommissionen med FSAP's bidrag til skabelsen af et europæisk kapitalmarked, der er ledende i verden ikke mindst på grund af kvaliteten og soliditeten af dets finansielle regulering; glæder sig over de overordnede økonomiske målsætninger i Kommissionens hvidbog, som er at styrke det europæiske finansielle marked, fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for kapital og forbedre tilsynet med de finansielle tjenesteydelser;

2.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre den rettidige og homogene gennemførelse af FSAP; opfordrer Kommissionen til at overvåge dens håndhævelse og opfordrer niveau 3-udvalgene til hele tiden at forbedre konsistensen i dens anvendelse;

3.   er bekymret over, at graden af medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabslovgivningen inden for den fastsatte frist stadig er lav, og kræver et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder;

4.   glæder sig over, at Kommissionen har påtaget sig at sikre en kohærent fortolkning af terminologien i samtlige medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af ny lovgivning at sikre overensstemmelse med den eksisterende terminologi på både europæisk og globalt plan;

5.   ville hilse en mere indgående undersøgelse af de økonomiske følger af FSAP-foranstaltningerne i lyset af Lissabon-strategien og den reale økonomis finansieringsbehov velkommen; anmoder Kommissionen om at bemyndige sådanne undersøgelser sammen med dens årlige situationsrapport og kontrol af gennemførelsen og henstiller til Kommissionen at tage særlig hensyn til følgerne af gennemførelsen af FSAP-foranstaltningerne navnlig for de lande, som drager fordel af gennemførelsen af FSAP og til omfanget af modtagerlandenes relative fortjeneste, som skyldes konsolideringen af det finansielle marked;

Markedskoncentration

6.   bemærker en høj markedskonsolidering i topsegmentet for finansielle tjenesteydelser for store børsnoterede selskaber, især revisionsfirmaer og kreditvurderingsinstitutter; opfordrer indtrængende Kommissionen og nationale konkurrencemyndigheder til nøje at anvende Fællesskabets konkurrenceregler på disse markedsaktører og være opmærksom på en ulovlig markedskoncentration i forbindelse med levering af tjenesteydelser til store børsnoterede selskaber; understreger behovet for tilgængelige klage- og afhjælpningsprocedurer; anmoder Kommissionen om at tage behørigt hensyn til brugernes perspektiv; understreger behovet for at fjerne hindringer for nye aktører såvel som at afskaffe lovgivning, som fremmer etablerede aktører og nuværende markedsstrukturer, hvor der er begrænset konkurrence;

7.   opfordrer indtrængende til, at henstillingerne i beretningen (A6-0203/2007) fra Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society gennemføres;

8.   glæder sig over den nylige godkendelse af artikel 19 i direktiv 2006/48/EF som følge af det kommende direktiv om tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sin indsats med at fjerne de barrierer for grænseoverskridende fusioner og erhvervelser, der fremgår af Kommissionens arbejdsdokument om grænseoverskridende konsolidering i EU's finansielle sektor (SEK(2005)1398) og Parlamentets ovennævnte beslutning af 4. juli 2006;

9.   understreger, at der imellem kreditvurderingsinstitutter er et behov for gennemsigtighed i gebyrer og adskillelse af vurderingsaktiviteter og tilhørende aktiviteter såvel som for præcisering af vurderingskriterier og virksomhedsmodeller; understreger, at kreditvurderingsinstitutterne spiller en offentlig rolle i eksempelvis kapitalkravsdirektivet, og at de derfor bør leve op til høje standarder, hvad angår tilgængelighed, gennemsigtighed, kvalitet og troværdighed, som kræves af regulerede virksomheder som f.eks. banker; opfordrer indtrængende Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) og CESR til fortsat nøje at overvåge kreditvurderingsinstitutterne overholdelse af IOSCO's etiske regler; ville glæde sig over fremkomsten af europæiske aktører i kreditvurderingsinstitutsektoren;

10.   forventer en øget konkurrence mellem handelsplatforme og finansielle formidlere, som følge af gennemførelsen af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, men også en øget konsolidering af børser; mener, at øget tværatlantisk konvergens mellem regler for finansielle markeder og tilsynspraksis er nødvendig uden at underminere den principbaserede tilgang og samtidig med at man undgår at indføre eksterritoriale regler; understreger, at god forvaltningsskik er bydende nødvendig, og at brugernes indflydelse og rettighederne for de medarbejdere, der er ansat i denne branche, ikke må nedbrydes med skiftende ejerskab;

11.   opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke foranstaltninger der bedst er egnede til at fremme aktionærers loyalitet og fremme medarbejderes ejerskab af aktier med henblik på at skabe balance mellem de forskellige aktionærinteresser;

12.   gentager behovet for at forbedre clearing- og afviklingsinfrastrukturen både med henblik på prisgennemsigtighed og konkurrence i forhold til den offentlige interesse for clearing- og afviklingssikkerhed, mens det tilskynder til fremskridt med hensyn til at fjerne de andre barrierer, der blev identificeret i Giovannini-gruppens rapport fra november 2001 om grænseoverskridende clearings- og afviklingsordninger i EU; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de etiske regler, som vil bidrage til at opnå disse målsætninger, og som også vil fremme artikel 34 i direktivet om markeder for finansielle instrumenter, der vil kræve af børserne, at de giver alle deres brugere ret til at vælge det afviklingssystem, som de ønsker at afvikle deres transaktioner i, såfremt der er tale om grænseoverskridende aktietransaktioner; har til hensigt nøje at undersøge udviklingen omkring de etiske regler og projektet om Target 2-værdipapirer i denne sammenhæng; fremhæver behovet for forvaltning og tilsyn for at håndtere interessekonflikter; opfordrer Rådet og Kommissionen til snarest at iværksætte de nødvendige initiativer for helt at fjerne de hindringer, som kontrolleres af den offentlige sektor med hensyn til retlige og skattemæssige barrierer, som er nævnt i Giovannini-gruppens rapport og inden for de områder, som ikke er omfattet af de etiske regler;

13.   påpeger den stigende indflydelse fra stemmeafgivning ved mellemmands fuldmagt og finansielle formidlere, som besidder forbrugeres materielle aktiver via indirekte holding-systemer; anmoder Kommissionen om at vurdere de potentielle risici for markedsdominans, markedsmisbrug og interessekonflikter ved disse formidlere og nøje at overvåge virkningerne af det kommende direktiv om aktionærers udøvelse af stemmerettigheder i selskaber; opfordrer til en øget anvendelse af moderne softwareløsninger, hvilket vil fremme en markedsadgang, som er uden mellemled og direkte for slutinvestoren;

14.   erkender det høje antal virksomheder, der tilbyder finansielle tjenesteydelser i de nye medlemsstater, som helt eller delvist er udenlandsk ejet, og er bekymret over at dette uden behørigt samarbejde kan vanskeliggøre et effektivt tilsyn og en effektiv kontrol fra tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater og hensyntagen til de nye medlemsstaters legitime interesser og behov;

15.   anmoder Kommissionen om at vurdere oplysningerne om, hvordan det øverste lag af markedet for store fusions- og overtagelsestransaktioner og venturekapitalhandler og dertilhørende aktiviteter inden for underwriting og udlån fungerer; glæder sig meget over tilsynsmyndighedernes øgede overvågning af simple sager om markedsmanipulation, insiderhandel eller front running; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med USA's tilsynsmyndigheder for at undersøge om de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger som f.eks. de interne etiske regler og "Chinese walls" er tilstrækkelige til at opnå et behørigt forvaltningsniveau og markedsgennemsigtighed og håndtere interessekonflikter;

16.   understreger vigtigheden af at sikre uafhængighed af finansanalytikere og personer, der leverer oplysninger til det finansielle marked via en gennemsigtig finansieringsstruktur; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage fat på de uløste problemstillinger i direktiv 2004/72/EF(10) og direktivet om markeder for finansielle instrumenter med hensyn til en skelnen mellem "finansanalyse" og "andre oplysninger";

Alternative investeringsinstrumenter

17.   er opmærksom på den hurtige stigning i antallet af alternative investeringsinstrumenter (hedgefonde og venturekapital); erkender, at de giver likviditet og risikospredning på markedet og giver mulighed for at øge effektiviteten i virksomhedens ledelse, men deler også visse centralbankers og tilsynsmyndigheders bekymring om, at de kan give anledning til systemisk risiko og høje risikoniveauer for andre finansielle institutioner;

18.   opfordrer Kommissionen til at indlede en drøftelse om hedgefonde for at være forberedt til de internationale og europæiske diskussioner;

19.   glæder sig over Kommissionens seneste undersøgelser af hedgefonde og venturekapital, men beklager, at Kommissionens undersøgelser indtil videre kun har fokuseret på vækstbarrierer for sådanne fonde; opfordrer Kommissionen til at overvåge alle eventuelle mangler ved politikkerne på området; fremhæver behovet for tilsynsmyndighedernes sektorspecifikke arbejde med disse fonde, herunder af CESR og IOSCO og kompetente myndigheder på de markeder, hvor disse fonde er almindelige ved at inddrage dette i dialogen mellem EU og USA; anmoder om en bredere og mere kritisk tilgang med hensyn til risikoen for markedsmisbrug; opfordrer Kommissionen til at gennemgå forskelle i medlemsstaternes ordninger for privates adgang til alternative investeringer og navnlig til at fastsætte passende kvalifikationer for formidlere af disse produkter til private investorer;

20.   opfordrer Kommissionen til at vurdere tilsynskvaliteten på off-shore anbringelser og øge samarbejdet med tilsynsmyndigheder i disse retssystemer; agter at samarbejde med den amerikanske Kongres" Udvalg for Finansielle Tjenesteydelser i Repræsentanternes Hus for bl.a. at undersøge hvordan den uønskede kapitalflugt til skattely kan forhindres;

21.   glæder sig over den ajourførte rapport af 19. maj 2007 om hedgefond-sektoren, der er udarbejdet af forummet om finansiel stabilitet; glæder sig navnlig over rapportens henstillinger, der har til formål at tage fat på potentielle systemiske risici og operationelle risici i forbindelse med hedgefondenes aktiviteter; kræver et øget samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder for finansielle institutioner ved at inddrage disse henstillinger og ved at udbrede god praksis for at øge modstandsdygtigheden over for systemiske chok og opfordrer endvidere indtrængende kreditorer, investorer og myndigheder til at være opmærksomme og på hensigtsmæssig vis vurdere de mulige modpartsrisici, som hedgefondene udgør;

Adgang til finansiering på detailmarkedet

22.   bemærker, at den grænseoverskridende integration af EU's finansielle detailmarkeder er mindre udviklet end på engrosområdet; bemærker, at forbrugere stadig anvender fysisk tilstedeværende institutioner mere end virtuelle og bemærker, at der hovedsagelig er tale om en indenlandsk finansieringsstruktur; advarer dog mod bare at overhale de nationale forbrugerbeskyttelsestraditioner og retssystemer med en alle-er-ens-harmonisering; mener, at de nationale forbrugerbeskyttelsestraditioner ikke må fortolkes som, at nye konkurrenter møder hindringer på hjemmemarkedet; understreger behovet for et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser; bemærker vigtigheden af formidlere til at give konkurrence på medlemsstaternes hjemmemarkeder; understreger fordelene ved åbne og pluralistiske strukturer i det europæiske bankmarked for at imødekomme forbrugernes forskellige og kommende behov;

23.   foretrækker en mere fokuseret tilgang, der er rettet mod de konkrete hindringer, som har følger for mobile brugere på tværs af landegrænserne; opfordrer den finansielle sektor til at udvikle paneuropæiske finansielle pilotprodukter, såsom pensioner, lån mod pant i fast ejendom, forsikringsprodukter eller forbrugerkredit, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en passende og gennemførlig ramme for regulering og tilsyn med hensyn til aftaleret, beskatning, forbrugerkredit og forbrugerbeskyttelse, således at sådanne produkter kan komme til at gælde og blive gensidigt anerkendt inden for EU og for at fremme gunstige vilkår for arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænserne i et integreret indre marked;

24.   understreger nødvendigheden af at bekæmpe samme risici, profil- og virksomhedsstrategier med samme sikkerhedsforanstaltninger i et fælles europæisk marked for finansielle produkter og tilsvarende udforme krav til egenkapital; understreger, at det af hensyn til gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse må forhindres, at der opstår konkurrence mellem medlemsstaterne med hensyn til de svageste tilsyns- og sikkerhedsstandarder;

25.   deler den bekymring, der udtrykkes i punkt 1.2.3 i baggrundsdokumentet til bilagene til Kommissionens grønbog om udvidelse af de europæiske rammer for investeringsfonde (SEK(2005)0947) over udviklingen af garantifonde uden passende egenkapitalkrav i enkelte medlemsstater, da der her er tale om utilstrækkelig forbrugerbeskyttelse; opfordrer derfor Kommissionen til med henblik på en effektiv forbrugerbeskyttelse at fjerne den europæiske mangel på regulering på området garantifonde ved at fastlægge passende egenkapitalkrav til garantifonde og i den forbindelse tage hensyn til princippet om, at tilsynskravene skal være lige så strenge både med hensyn til kvalitetsstandarder for risikostyringen som kvantitative egenkapitalkrav ("samme risiko, samme kapital");

26.   har taget behørigt hensyn til, at sektorundersøgelsen af detailbankområdet og betalingskortsystemer afslører flere områder, der kunne forbedres, glæder sig over det kommende direktiv om betalingstjenester, der forventes at skabe bedre konkurrencebetingelser på disse områder, men advarer om, at en åbning af de eksisterende mangelfulde systemer ikke bør føre til en situation, hvor en stor markedskonsolidering kan skabe nye mangler og prisbegrænsninger og indvirke negativt på den europæiske økonomis generelle finansieringssystem, kvaliteten af lokale tjenester og SMV'ers muligheder for at opnå finansiering, der svarer til deres behov; har taget hensyn til behovet for at åbne for adgangen til kreditregistre og betalingssystemer og anmoder om yderligere præcisering af de konkrete skridt, der skal tages i denne sammenhæng;

27.   ville glæde sig over fremkomsten, ikke mindst i lyset af den aktuelle situation for SWIFT, af EU's eget bankkortsystem;

28.   understreger, at de to søjler i det fælles eurobetalingsområde (SEPA), dvs. kreditoverførsler og direkte debiteringer, vil træde i kraft i 2010; bemærker, at den tredje søjle, kortbestemmelser, vil blive indført fra 2008; bemærker, at det kommende direktiv om betalingstjenester forventes at medføre nye tjenesteydere såsom detailhandlere, betalingsudbydere og mobiloperatører på dette forretningsområde; vil overvåge, hvorvidt som følge heraf at interbankgebyrerne og omkostningerne ved grænseoverskridende detailbetalingstransaktioner falder markant;

29.   er bekymret over, at forbrugernes valg ofte begrænses til de detailprodukter, der udbydes af de finansielle koncerner, som opererer på hjemmemarkedet; understreger vigtigheden af at adskille de forskellige tjenesteydelser, der leveres til kunderne, og kræver, at omkostningerne i værdikæden offentliggøres over for kunderne med henblik på at indføre mere gennemsigtighed og sikre lige konkurrenceforhold;

30.   opfordrer indtrængende Kommissionen til på ny at lancere initiativet, der sigter mod at give gensidige selskaber en europæisk statut i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 16. maj 2006(11) om resultatet af screeningen af verserende lovforslag;

31.   anerkender udfordringerne i forbindelse med befolkningens aldring; lægger vægt på vigtigheden af fælles arbejdsmarkedspensioner under anden søjle oven i ordentlige pensionsordninger baseret på solidaritet under første søjle; støtter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed(12) som det specifikke regelsæt for pensionsfonde; opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af bedre lovgivning og for at fremme konvergens inden for tilsyn i EU og forhindre ulige behandling af markedsaktører og konkurrenceforvridning at supplere dette direktiv med en harmoniseret solvensramme for pensionsfonde i overensstemmelse med Solvens-II-tilgangen for at give mulighed for avancerede risikostyringsteknikker og forebygge tilsynsarbitrage ved at fastsætte ensartede tilsynskrav både kvalitativt i form af risikostyringsstandarder og kvantitativt med hensyn til kapitalkrav ("samme risiko, samme kapital") under hensyntagen til de særlige træk ved arbejdsmarkedspensioner; gentager, at en lovgivningsramme skal understøttes af en samordning af beskatning, navnlig med hovedvægt på skattegrundlaget;

32.   bemærker, at for mange EU-borgere udelukkes fra grundlæggende finansielle tjenesteydelser; fastslår, at velfungerende grundlæggende finansielle tjenesteydelser bør være tilgængelige til overkommelige priser for alle EU-borgere; anmoder Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse om tilgængeligheden af ydelser som bankkonti, pengeautomater, kreditkort og lån til lav rente og fremme bedste praksis og erfaringer fra de finansielle institutioner med henblik på at yde disse grundlæggende tjenesteydelser;

33.   støtter resultaterne af sektorundersøgelsen på detailbankområdet, hvoraf det fremgår, at udveksling af kreditoplysninger sandsynligvis vil have positive økonomiske konsekvenser, øge konkurrencen og være til fordel for nye markedsdeltagere ved at reducere oplysningsasymmetrien mellem banker og kunder, handle som en udlånsenhed, reducere problemerne med antiselektion og fremme kundemobiliteten; mener, at adgangen til både positive og negative kreditoplysninger kan spille en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe forbrugerne med at få adgang til kredit og bekæmpe finansiel udstødelse;

34.   påpeger væksten i antallet af specifikke udbydere af finansielle tjenesteydelser til indvandrergrupper, der overfører betalinger og udvikler banksystemet, herunder islamisk bankvirksomhed; advarer om, at kravene til disse nye nicheaktører skal være skrappe, alt imens de skal forhindres i at forsvinde ind i en gråzone, hvor ingen overvågning er mulig; opfordrer EU til, navnlig inden for rammerne af sine relationer med hjemlandene for vandrende arbejdstagere, at samarbejde med de relevante lokale økonomiske og monetære myndigheder;

35.   glæder sig over den øgede opmærksomhed over for bevilling af mikrokredit som et bidrag til selvstændigt erhverv og nystartede virksomheder, f.eks. i forbindelse aktiviteterne under Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Den Europæiske Investeringsbanksgruppe JEREMIE-program; anmoder om, at Basel-reglerne bliver tilpasset med mikrokreditporteføljer for øje, og om at der bliver sat en grænse for de ofte urimelige omkostninger ved små lån; tilskynder Kommissionen til i samarbejde med de forskellige kompetente generaldirektorater at udarbejde en handlingsplan for mikrofinansiering for at koordinere de forskellige politiske foranstaltninger og gøre optimalt brug af bedste praksis både i og uden for EU;

Finansielle færdigheder og brugerinput i den politiske strategi

36.   mener, at etableringen af et integreret europæisk finansielt marked er mere end bare at give forbrugerne flere valgmuligheder; understreger, at finansielle færdigheder bør fremmes mere aktivt, og at adgang til ordentlige oplysninger og upartiske investeringsråd er meget vigtigt; mener, at principper, som f.eks. at sikre "best execution" og brug af egnethedskriterier ved ydelse af investeringsservice bør udgøre grundlaget for reguleringen af serviceudbydere på dette område;

37.   støtter kraftigt Kommissionens initiativ til at opgradere de finansielle færdigheder og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at skabe specifikke programmer og websteder, hvori de berørte virksomheder også involveres; opfordrer dem også til at gøre det til en integreret del af den grundlæggende skoleuddannelse;

38.   glæder sig over etableringen af en forbrugergruppe for finansielle tjenesteydelser og forsøgene med at involvere brugerrepræsentanter i ekspertgrupper og høringer; bemærker ikke desto mindre, at forbrugernes og slutbrugere som små og mellemstore virksomheders (SMV) stemme er langt bagud i forhold til den finansielle sektors; anbefaler etablering af en budgetpost i EU's budget til at finansiere finansiel markedsekspertise i organisationer for forbrugere og SMV'er for at kunne bidrage til FSAP's høringsproces;

39.   opfordrer sektoren til at bidrage til forbrugerbeskyttelse gennem forståelige, let tilgængelige og anvendelige produkter samt kortfattede og forbrugervenlige oplysninger;

Bedre regulering

40.   er helt enig i målene om bedre regulering, der bygger på resultaterne af omhyggelige, uafhængige og professionelle konsekvensanalyser; understreger, at disse analyser og de politiske beslutninger på grundlag af disse ikke kun skal træffes ud fra finansielle aspekter, men bør tage økonomiske, sociale, samfundsmæssige, miljømæssige, kulturelle og andre aspekter af offentlig interesse med i betragtning;

41.   bemærker, at en af prioriteterne for bedre regulering vedrører det juridiske aspekt, nemlig "at implementere, håndhæve og løbende evaluere den eksisterende lovgivning, og nøje at følge princippet om bedre regulering i eventuelle fremtidige initiativer";

42.   mener, at høringerne af de berørte parter fortsat bør spille en central rolle, og understreger, at høringerne bør tilrettelægges meget tidligere i beslutningsprocessen, således at der reelt kan tages hensyn til parternes udtalelser; anmoder Kommissionen om fortsat at offentliggøre de svar, som den modtager som led i høringerne, for at sikre en gennemsigtig proces;

43.   bemærker, at ethvert nyt forslag fra Kommissionen skal ledsages af en konsekvensanalyse af de vigtigste spørgsmål i overensstemmelse med aftalen om bedre lovgivning; beklager, at aftalens gennemførelse indtil videre ikke har været tilfredsstillende, og understreger, at konsekvensanalyserne dog ikke må føre til en lammelse af lovgivningsprocessen; bekræfter sin forpligtelse i forhold til kravet om bedre lovgivning og udarbejdelse af konsekvensanalyser ved væsentlige ændringer af lovgivningsmæssige forslag;

44.   minder om, at valget af et passende instrument, dvs. et direktiv eller en forordning, ikke er neutralt, og kræver, at der iværksættes en drøftelse på grundlag af IIMG's arbejde om kriterier for at tilvejebringe vejledning og konsistens;

45.   hilser den seneste udvalgsprocedureaftale velkommen og vil gennemføre tilpasningen af de instrumenter, der hører til de finansielle tjenesteydelser; anbefaler, at instrumenterne fra før Lamfalussy ændres; insisterer på, at Parlamentet skal tillades at have observatører i niveau 2-udvalg; bemærker behovet for at opbygge veletablerede interinstitutionelle arbejdsmetoder gennem praksis frem for skrevne regler eller officielle aftaler, og at udviklingen af niveau 2-gennemførelsesforanstaltningerne for direktivet om markedet for finansielle instrumenter i denne forbindelse kan bruges som et nyttigt eksempel;

46.   ønsker hurtige lovgivningsprocedurer, hvor det er muligt, hvis de har vist sig at være egnede i praksis; men advarer om, at det at satse på aftaler efter førstebehandlingen ikke bør hindre kvaliteten af beslutningerne eller påvirke den demokratiske proces; foreslår en evaluering af disse processer og en udarbejdelse af regler for processen for at sikre fælles ansvar, gennemsigtighed og demokratisk kontrol;

47.   mener, at en række indberetningskrav, som overlapper eksisterende krav, medfører unødvendige omkostninger og en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde og desuden kan have negative følger for retssikkerheden og dermed markedets integritet; understreger, at der i dette tilfælde kan opnås yderligere fordele ved strømlining, forenkling og om nødvendigt ophævelse af eksisterende ineffektive bestemmelser;

48.   mener, at FSAP har bidraget til at udfylde mange lovgivningsmæssige huller på området finansielle tjenesteydelser, men er overbevist om, at yderligere koordinering med håndhævelse af konkurrencereglerne vil kunne have en multiplicerende virkning på den lovgivningsmæssige rammes generelle funktion og effektivitet; påpeger, at ny lovgivning skal sikre et rimeligt og konkurrencedygtigt miljø i overensstemmelse med konkurrencepolitikken;

Systemisk risiko

49.   bemærker en række nye tendenser, som udgør både mulige fordele og ulemper, herunder innovative teknikker til risikoreduktion, den betydelige vækst på kreditderivatmarkederne, den øgede systemiske vigtighed af store paneuropæiske finansielle koncerner og finansielle ikke-bankinstitutioners voksende rolle, såsom hedgefonde og venturekapital;

50.   påpeger, at disse markedsændringer også ændrer den systemiske risikos natur, kilde og overføring og dermed effektiviteten af eksisterende forudgående værktøjer til risikoreduktion; stiller derfor krav om identificering og evaluering af kilderne til systemisk risiko og den underliggende dynamik i finansielle kriser i denne sammenhæng;

51.   er bekymret over, at det nuværende nationale og sektorbaserede tilsynsgrundlag måske ikke kan følge med det finansielle markeds dynamik og understreger, at det må have tilstrækkeligt mange ressourcer, være koordineret og lovligt bemyndiget til tilstrækkelig og hurtigt reagere i tilfælde af en stor systemisk krise, der påvirker mere end én medlemsstat;

52.   værdsætter Økofin-Rådets beslutning om at påbegynde kriseøvelser for at teste om tilsynsmyndighederne, finansministrene og centralbankerne reagerer behørigt; opfordrer den fælles arbejdsgruppe, der er nedsat som opfølgning, til at træffe modige slutninger, selv om disse måtte være politisk følsomme;

53.   glæder sig over Kommissionens seneste rapport om evaluering af direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (KOM(2006)0833); noterer sig Kommissionens bemærkning om vigtigheden af bilateral slutafregning for at mindske kreditrisikoen og øge de finansielle markeders effektivitet samt en mere effektiv tildeling af lovpligtig kapital og opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag til forbedring af konsistensen i fællesskabsretten i forbindelse med en række fællesskabsinstrumenter, herunder direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse, der indeholder bestemmelser om bilateral slutafregning og iværksættelse, muligvis ved at udvikle et enkelt instrument til fastlæggelse af en række fælles grundlæggende principper for hver national juridisk ordning for bilateral slutafregning;

Regulerings- og tilsynsstruktur

54.   glæder sig over det arbejde de europæiske tilsynsudvalg (CESR, Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS) og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger(CEIOPS)) udfører med hensyn til at rådføre sig med markederne, rådgive Rådets og Kommissionens niveau 2-udvalg og frem for alt med hensyn til fremskridtene i forbindelse med konvergens mellem regulerings- og tilsynspraksis uden dog at overskride deres område eller forsøge at erstatte lovgiverne; mener, at denne indsats skal støttes, og at disse udvalg bør anvendes og forsynes med tilstrækkelige ressourcer til at løse den opgave, de har påtaget sig;

55.   opfordrer de tre niveau 3-udvalg til at forbedre konsistensen i tilsynsreguleringen på sektorniveau og tilsynsbestemmelserne for store finansielle koncerner, der har at gøre med de samme eller lignende produkter, og efter høring af interessenter og behørige procedure at rådgive lovgiverne om, hvorvidt det er nødvendigt at revidere reglerne; opfordrer dem også indtrængende til at sikre, at der føres ensartet tilsyn med alle finansielle institutioner på et velfungerende grundlag i alle medlemsstater;

56.   opfordrer niveau 2- og niveau 3-udvalgene til at begrænse den nationale anvendelse af skønsbeføjelser og "overimplementering" (gold plating) i overensstemmelse med grundlæggende niveau 1-lovgivning, men dog at tage hensyn til særlige nationale forhold og navnlig strukturelle karakteristika på de enkelte markeder; foreslår i forbindelse med IIMG's arbejde en vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, hvis niveau 3-udvalg i højere grad også kan fungere på grundlag af beslutningstagning ved kvalificeret flertal, hvis principper stadig skal fastlægges; foreslår, at niveau 3-udvalg får et årligt mandat af Parlamentet og Rådet til at forelægge konkrete planer for samarbejde og gennemførelse af vedtagne foranstaltninger, eventuelt ved hjælp af midler fra EU's budget; henstiller til, at Lamfalussy niveau 2- og niveau 3-udvalgenes beføjelser og mandater defineres mere præcist for at afspejle fremskridtene i retning af en større konvergens i deres praksis og lade dem inden for rammerne af deres aktivitetsområde træffe bindende beslutninger over for deres medlemmer, og at høringsprocessen med sektoren tilføres flere bidrag fra SMV'er og investorer;

57.   understreger vigtigheden af et integreret europæisk system med samarbejdende nationale og sektorbaserede tilsynsmyndigheder, der er i stand til at sikre et effektivt tilsyn med store finansielle aktører såvel som lokale enheder med rod i nationale traditioner; understreger, at alle tilsynsmyndigheder skal tage disse traditioner i betragtning i forbindelse med den måde, hvorpå de udfører deres forretningstilsyn på stedet; glæder sig over det forøgede samarbejde mellem niveau 3-udvalgene CEBS, CESR og CEIOPS og over, at de nu offentliggør fælles årlige arbejdsprogrammer;

58.   bemærker, at det nuværende samarbejdssystem formodentlig bør styrkes på grundlag af den samarbejdsordning, som findes blandt tilsynsmyndigheder, for at kunne give et effektivt overblik over de væsentligste markedsaktørers systemiske risici og forsigtighedsrisici; opfordrer til større koordinering navnlig med hensyn til forsigtighedstilsyn af risikoen i enheder i flere retssystemer og på tværs af sektorer og finansielle konglomerater; tilskynder til aftaler og etiske regler mellem medlemsstater og centralbanker med hensyn til finansiel støtte til et sådant system for forsigtighedstilsyn med hensyn til forpligtelser vedrørende kautionering og "lender of last resort", hvor flere medlemsstater og flere tilsynsmyndigheder er involveret; bemærker, at det for at vurdere, om det nuværende system giver et virkeligt overblik over markedets hovedaktørers systemiske risici og forsigtighedsrisici, er nødvendigt at give de forholdsvis nye niveau 2- og niveau 3-ordninger tid til at falde til ro og samtidig vurdere, om det er hensigtsmæssigt og muligt at gennemføre forsigtighedstilsyn på fællesskabsplan, såfremt det bliver nødvendigt i fremtiden;

59.   forstår, hvorfor medlemsstater ønsker at give ordninger tid til at blive gennemført og testet, inden der overvejes nye tiltag i retning af konvergens; påpeger, at hvis der ikke gøres fremskridt i denne retning, kan der komme et øget pres for en centraliseret tilsynsordning; mener derfor, at en større konvergens i tilsyn og samarbejde mellem hjem- og værtslandets tilsynsmyndigheder inden for disse eksisterende strukturer i disse tilfælde vil få særlig betydning;

60.   glæder sig over samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder, der har til formål at bruge tilsynsressourcerne bedre, udvikle tilsynspraksis og mindske den byrde, som tilsyn udgør for markedet; er positiv over for tilsynskollegier, der behandler finansielle konglomerater; som opererer inden for flere forskellige retssystemer, og det operationelle netværksprojekt, som CEBS for nylig har iværksat; opfordrer tilsynskollegierne til at fremme en fælles europæisk tilsynskultur og klart fastsætte grænserne for et sådant frivilligt samarbejde, når der opstår reelle krisesituationer; bemærker dog, at disse kollegier mangler de nationale mandater til at flytte kompetencer, til at acceptere flertalsbeslutninger eller til simpelthen at bruge tilstrækkelige ressourcer og ekspertise på kollegiernes arbejde; påpeger derfor nødvendigheden af at fastsætte en ramme og nationale mandater for samarbejdet og forventer, at tilsynskollegierne og det operationelle netværksprojekter giver nødvendige praktiske løsninger (aftalememoranda) for tilsyn af koncerner på tværs af grænserne inden for et kort tidsrum;

61.   understreger, at samarbejde mellem hjemlandets og værtslandets tilsynsmyndigheder er den væsentligste byggesten i opbygningen af det indre finansielle marked; bemærker, at der navnlig med hensyn til tilsynsgodkendelsesprocessen ved fusioner og erhvervelser bør gøres en stor indsats for at forenkle oprettelsen af effektive fungerende finansielle konglomerater med øgede stordriftsfordele; fastholder, at der skal tages behørigt hensyn til bankmarkedet i det land, hvor den overtagne finansielle enhed er beliggende;

62.   mener, at en mere præcis fordeling af rollerne mellem Rådet, Kommissionen og niveau 3-udvalgene er ønskelig; mener også, at der kræves et højt niveau af uafhængighed og neutralitet, der ikke kan kombineres særlig godt med en alt for politisk profil, for at få et stærkt tilsyn (især hvor der er en klar forbindelse til konkurrencemæssige spørgsmål); understreger, at medlemsstater bør tilskyndes til at fremme konvergensen af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser, navnlig med hensyn til sanktioner; mener, at en større konvergens blandt tilsynsmyndigheder bør fremme virksomheders aktiviteter, der nu er genstand for mere end en tilsynsmyndighed; fremhæver, at den største udfordring med hensyn til samarbejde ligger i niveau 3-udvalgene; foreslår derfor, at der etableres uddannelsesprogrammer for tilsynsmyndigheder for de finansielle markeder, og opfordrer Kommissionen til at overveje, i hvilket omfang der skal indføres EU-standarder for uddannelse af nationale tilsynsmyndigheder for at følge med i og fremme en fælles europæisk tilsynskultur;

63.   glæder sig over Økofin-Rådets beslutning om at oprette en undergruppe til Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser vedrørende langsigtede tilsynsspørgsmål, der skal aflægge rapport i oktober 2007; forventer, at denne gruppe kommer med en retfærdig analyse af den nuværende situation, som sammen med den endelige rapport fra IIMG, som også forventes til efteråret 2007, Europa-Parlamentets betænkning og Kommissionens forventede opfølgningsrapport, kan fremme vurderingen af de resterende udfordringer med hensyn til integration og effektivisering af den finansielle regulerings- og tilsynsstruktur og gøre det muligt at opnå forpligtelser til mulige henstillinger til fremtidige tiltag;

64.   er fast overbevist om, at konvergens i tilsynsmyndighedernes praksis kan gavne fremkomsten af et europæisk finansielt detailmarked;

65.   opfordrer IIMG til at anlægge en bred synsvinkel for de udfordringer og muligheder, som det europæiske tilsynssystem er stillet over for, og bidrage til en yderligere fremsynet debat i dets endelige konklusioner;

Global påvirkning

66.   mener, at en større modvægt fra EU's side til USA's lederskab kan styrke EU's og medlemsstaternes indflydelse rent globalt med hensyn til den autoritet, som besiddes af USA's Udvalg for Værdipapirer og Børser (SEC); er overbevist om, at finansieringsrammen og ansvaret for selvregulerende organer såsom International Accounting Standards Board bør præciseres; håber, at det også vil være muligt at bringe Den Internationale Valutafond tilbage som en reel global valutamyndighed og -aktør, der kan forebygge kriser, garantere finansiel stabilitet og genoprette globale uligevægte;

67.   mener, at det transatlantiske partnerskab bør udvikles og styrkes ved at forbedre den reguleringsmæssige koordinering; fremhæver vigtigheden af, at USA's myndigheder gennemfører Basel II såvel som den gensidige anerkendelse af EU's og USA's regnskabsstandarder; kræver mere demokratisk kontrolleret samarbejde mellem EU og USA med hensyn til at overvåge det sektorspecifikke arbejde hos tilsynsmyndighederne, der har ansvaret for alternative investeringsinstrumenter som f.eks. hedgefonde, herunder med Den Internationale Børstilsynsorganisation og de kompetente myndigheder på de markeder, hvor sådanne fonde er almindelige, og som led i dialogen mellem USA og EU; støtter rådsformandskabets transatlantiske økonomiske partnerskabsinitiativ, som har til formål at fremme transatlantisk koordinering af reguleringen og forebygge unødvendig overlapning og om muligt også uoverensstemmelser i reglerne for aktørerne på de finansielle markeder;

68.   mener, at sammenlignelige reguleringsløsninger på de større finansielle markeder er hensigtsmæssige i forbindelse med nye globale udfordringer og risici; er opmærksom på, at Fællesskabets lovgivning har indflydelse på forholdene med tredjelandene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opretholde den tætte dialog og det tekniske samarbejde mellem EU og udviklingslandene for at sikre effektivitet og kvalitet i den globale juridiske og lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser;

69.   peger på EU's ledende rolle i det nuværende arbejde med Solvency II og forventer, at dens rolle er at indvirke på den globale reguleringsstruktur og arbejdet i Det Internationale Forsikringstilsynsorgan med at fastsætte standarder;

70.   er enig i, at EU bør diskutere konstruktivt og åbent med de lande, som oplever økonomiske opsving i Sydøstasien, særligt Indien, Kina og Sydkorea, og undlade mulige protektionistiske foranstaltninger på fællesskabsplan eller nationalt plan; støtter initiativer til uddannelse af fælles globale standarder for finansielle tjenesteydelser som f.eks. den årlige rundbordsdrøftelse mellem EU og Kina om finansielle tjenesteydelser og regulering heraf;

o
o   o

71.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, Det Europæiske Banktilsynsudvalg og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.

(1) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
(2) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. Ændret ved direktiv 2006/31/EF (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 60).
(3) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
(4) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. Ændret ved Kommissionens direktiv 2007/18/EF (EUT L 87 af 28.3.2007, s. 9).
(5) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
(6) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0264.
(7) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 407.
(8) EUT C 45 E af 23.2.2006, s. 140.
(9) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0294.
(10) Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF, for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 70).
(11) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 140.
(12) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.


Modernisering af arbejdsretten
PDF 80kWORD 116k
Europa-Parlamentets beslutning af 11. juli 2007 om modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer (2007/2023(INI))
P6_TA(2007)0339A6-0247/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til ILO's konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig (1948), ILO's konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (1949) og ILO's henstilling nr. 198 om ansættelsesforhold (2006),

-   der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(1),

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2006 om en fremtidssikret europæisk social model(2), som afspejler Den Europæiske Unions fælles værdier med lighed, solidaritet, ikke-diskriminering og en fordelingspolitik,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 136-145,

-   der henviser til artikel 15, 20 og 27-38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(3), navnlig retten til beskyttelse i tilfælde af uberettiget afskedigelse og til rimelige og lige arbejdsvilkår,

-   der henviser til den europæiske socialpagt,

-   der henviser til den beretning, som Arbejdsgruppen på Højt Plan afgav om socialpolitikkens fremtid i en udvidet Europæisk Union i maj 2004,

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "Fællesskabets Lissabon-program - teknisk rapport 2006 og gennemførelsen heraf (SEK(2006)1379),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om Den Social- og Arbejdsmarkedspolitiske Dagsorden (KOM(2005)0033),

-   der henviser til de nationale reformprogrammer i henhold til Lissabon-strategien, som blev forelagt af medlemsstaterne,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Det globale Europa - I konkurrencen på verdensmarkedet"(KOM(2006)0567),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (KOM(2005)0141),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i marts 2000, marts 2001, marts og oktober 2005 og marts 2006,

-   der henviser til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP(4),

-   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne(5),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(6),

-   der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2006 om anvendelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere(7),

-   der henviser til ILO's konvention om vandrende arbejdstagere (supplerende bestemmelser) fra 1975,

-   der henviser til ILO-konventionen om privat arbejdsformidling fra 1997,

-   der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om fremme af anstændigt arbejde for alle: EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden (KOM(2006)0249),

-   der henviser til Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder(8),

-   der henviser til Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(9),

-   der henviser til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(10),

-   der henviser til Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen(11),

-   der henviser til Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(12),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(13),

-   der henviser til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS - Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde(14),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0247/2007),

A.   der henviser til, at i en periode, der er kendetegnet af globalisering og hurtige teknologiske fremskridt, demografiske forandringer og en betydelig vækst i servicesektoren, vil en forbedring af den europæiske arbejdsmarkedslovgivning, hvor dette måtte være nødvendigt for at imødekomme kravet fra både arbejdsgiver og arbejdstager om større fleksibilitet samt et ønske om bedre sikring af arbejdstagerne, sikre, at både virksomheder og arbejdstagere er i stand til at tilpasse sig på en vellykket måde, og dermed til styrkelse af den europæiske sociale models værdier,

B.   der henviser til, at økonomisk vækst er en af forudsætningerne for bæredygtig vækst i beskæftigelsen, og at hensigtsmæssigt udformede social- og arbejdsmarkedspolitikker ikke bør betragtes som en omkostning og faktisk kan være en positiv faktor for Den Europæiske Unions økonomiske vækst i tråd med opfyldelsen af Lissabon-dagsordenen,

C.   der henviser til, at Den Europæiske Union ikke kun er et frihandelsområde, men også et værdifællesskab, og at arbejdsmarkedslovgivningen derfor bør afspejle disse værdier, og som henviser til, at grundprincipperne for arbejdsmarkedslovgivningen, der har udviklet sig i Europa, fortsat gælder, og at denne lovgivning skaber juridisk sikkerhed og beskyttelse for arbejdstagere og arbejdsgivere gennem enten lovgivning eller kollektive aftaler eller en kombination heraf samt regulerer styrkeforholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver, og som endelig henviser til, at enhver forandring i arbejdsmarkedslovgivningen vil blive en større succes, hvis arbejdstagerne føler sig mere sikre, samt at denne sikkerhed også afhænger af, hvor let det er at finde et nyt job,

D.   der henviser til, at arbejdskraftens frie bevægelighed er et af EU's grundlæggende principper, som er nedfældet i artikel 39 i EF-traktaten, og som henviser til, at denne grundlæggende frihedsrettighed bør gå hånd i hånd med effektiv gennemførelse af de regler, der sikrer princippet om lige løn for lige arbejde,

E.   der henviser til, at nye former for ikke-standardkontrakter og fleksible standardkontrakter (som f.eks. deltidskontrakter, tidsbegrænsede kontrakter, midlertidige kontrakter via vikarbureauer, tilbagevendende freelancekontrakter og projektbaserede kontrakter), som for nogles vedkommende er usikre i kraft af deres karakter, i dag bliver mere og mere almindelige på det europæiske arbejdsmarked,

F.   der henviser til, at sådanne former for kontraktforhold, hvis de kombineres med de nødvendige sikkerhedsgarantier for arbejdstagerne, kan bidrage til, at virksomhederne opnår den tilpasningsevne, der skal til i den nye internationale sammenhæng, og samtidig kan være med til at opfylde specifikke krav fra arbejdstagernes side om at opnå en anden balance mellem privat- og familieliv og faglig uddannelse,

G.   der henviser til, at ca. 60 % af de nye arbejdspladser, der er oprettet i Den Europæiske Union siden 2000, er baseret på deltid, og til, at 68 % af de deltidsbeskæftigede er tilfredse med deres arbejdstider, men at tilfredshedsgraden hænger nøje sammen med den grad af beskyttelse, som tilbydes de deltidsbeskæftigede i henhold til arbejdsmarkedslovgivningen og de sociale sikringsordninger,

H.   der henviser til, at deltidsbeskæftigelse hovedsagelig forekommer blandt kvindelige arbejdstagere, eftersom det ofte er en kompromisløsning, kvinderne vælger på grund af manglende faciliteter for børnepasning og pasning af plejekrævende personer til en rimelig pris,

I.   der henviser til, at den eksisterende EF-lovgivning for fremme af ligestilling hidtil ikke har opfyldt sit mål, og at lønforskellen mellem kønnene og de manglende muligheder for at kombinere arbejde og familieliv og utilstrækkelige offentlige børnepasningsfaciliteter fortsat udgør store problemer for de europæiske arbejdstagere,

J.   der henviser til, at tidsbegrænset beskæftigelse er vokset hurtigere i medlemsstater, hvor der er foretaget ændringer i de relevante bestemmelser med henblik på at fremme denne form for beskæftigelse, og som henviser til, at ikke-standardbeskæftigelse kan være en fordelagtig løsning, hvis arbejdstagerens omstændigheder taler herfor, og der er tale om et frivilligt valg; men henviser til, at der i dag netop ofte ikke er tale om et valg, og at mange arbejdstagere falder uden for de grundlæggende arbejdsmarkedsrettigheders og sociale rettigheders dækningsområde, hvilket undergraver princippet om ligebehandling,

K.   der henviser til, at tjenesteydelser, som udføres af vikarbureauer, ikke er medtaget under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(15),

L.   der henviser til, at 60 % af dem, der indgik ikke-standardkontrakter i 1997, havde standardkontrakter i 2003, dvs. at 40 % af arbejdstagerne uden standardkontrakter efter seks år stadig ikke har opnået status som fuldtidsbeskæftigede, og at dette især berører unge mennesker, der i stigende grad kommer ind på arbejdsmarkedet via stillinger på arbejdsvilkår og sociale betingelser, som er langt mere usikre end de gennemsnitlige vilkår, og som i stigende grad risikerer at forblive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet,

M.   der henviser til, at den nylige vækst inden for ikke-standardkontrakter har medført forskelle i arbejdsbetingelserne med hensyn til sundhed og sikkerhed, der kan medføre ringere arbejdsvilkår og højere ulykkestal,

N.   der henviser til, at uligheder skaber direkte og indirekte økonomiske omkostninger, medens ligebehandling derimod skaber konkurrencemæssige fordele, og at indførelse af ligebehandling derfor er et vigtigt strategisk bidrag til den økonomiske og sociale udvikling, og som i øvrigt henviser til, at EU ikke har råd til ikke at udnytte kvinders indsats og produktionskapacitet, idet de udgør halvdelen af befolkningen,

O.   der henviser til, at kvinder nu står over for tre forpligtelser, nemlig at øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet, føde flere børn og påtage sig et stigende omsorgsansvar i familien, og at det næsten altid er kvinderne, som er nødt til at gå på kompromis for at forene arbejde og familiens behov, og som oplever et højt niveau af stress og bekymring på grund af kombinationen af arbejds- og omsorgsrollen,

P.   der henviser til, at hundredtusindvis af kvinder ikke har andet valg end at acceptere ulovlige ansættelsesvilkår, fordi de arbejder som hushjælp uden for deres egen husstand eller har ansvaret for at passe ældre familiemedlemmer,

Q.   der henviser til, at arbejdstagere med ikke-standardkontrakter ofte kan blive udsat for større risici end deres kolleger inden for andre former for beskæftigelse på grund af manglende uddannelse og manglende kendskab til risici og rettigheder,

R.   der henviser til, at alle arbejdstagere bør være omfattet af hensigtsmæssig sikkerhed og beskyttelse i beskæftigelsen, uafhængigt af deres kontraktforhold,

S.   der henviser til, at kollektive overenskomstforhandlinger i en række medlemsstater bidrager til, at arbejdsmarkedet fungerer fleksibelt, og er et centralt element i arbejdsmarkedslovgivningen samt et væsentligt reguleringsværktøj, og som henviser til, at bestemmelserne vedrørende relationerne på arbejdsmarkedet skal overholdes, og at traditionerne for arbejdsmarkedsrelationer og den faglige organisationsgrad varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og som endelig henviser til, at medlemsstaterne bør fremme den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter på alle niveauer, fordi dette kan være en effektiv metode til gennemførelse af hensigtsmæssige reformer af arbejdsmarkedslovgivningen,

T.   der henviser til, at indsatsen på EU-niveau skal respektere medlemsstaternes kompetence på arbejdsretsområdet og overholde subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, og som henviser til, at Kommissionen skal tage initiativer, hvis dette er påkrævet, for at fremme sociale minimumsregler på EU-plan baseret på gældende fællesskabsret,

U.   der henviser til, at EU for at tage de aktuelle økonomiske udfordringer op skal sætte alt ind på at sikre stabiliteten på medlemsstaternes arbejdsmarkeder, gøre front mod masseafskedigelserne inden for visse sektorer og sikre sine borgere et højere sundheds- og sikkerhedsniveau på arbejdspladsen end hidtil, hvilket er et væsentligt krav, hvis det skal lykkes at bevare levevilkår, der tilgodeser den menneskelige værdighed og de grundlæggende europæiske værdier,

V.   fremhæver, at den høje arbejdsløshed i Europa er et nederlag, der kræver en form for handling, som gør det lettere for flere mennesker at træde ind på arbejdsmarkedet, øger mobiliteten og gør det lettere for arbejdstagerne at skifte job, uden at sikkerheden går tabt; understreger vigtigheden af at få skabt et arbejdsmarkedsklima, som stimulerer skabelsen af yderligere nye arbejdspladser af bedre kvalitet;

1.   glæder sig over den nye tilgang til arbejdsmarkedslovgivningen, der sigter mod at dække alle arbejdstagere uanset deres kontraktmæssige situation;

2.   glæder sig over drøftelserne om behovet for at forbedre arbejdsmarkedslovgivningen for at imødegå det 21. århundredes udfordringer, som omfatter krav fra både arbejdsgivere og arbejdstagere om større fleksibilitet og nødvendigheden af at mindske den usikkerhed, der på nuværende tidspunkt forbindes med ikke-standardformer for beskæftigelse, og fremme beskyttelsen af sårbare arbejdstagere med henblik på at skabe flere og bedre job og større social samhørighed og dermed bidrage til at nå målene i Lissabonstrategien, og som mener, at forbedringer af arbejdsmarkedslovgivningen bør følge principperne i chartret om grundlæggende rettigheder, især dettes kapitel IV, og skal respektere og sikre værdierne i den europæiske sociale model og etablerede sociale rettigheder;

3.   glæder sig over den store mangfoldighed af arbejdsmarkedstraditioner, kontraktformer og forretningsmodeller på arbejdsmarkederne;

4.   opfordrer til oprettelse af fleksible og sikre kontraktforhold inden for rammerne af moderne arbejdsorganisationer;

5.   mener, at blandt prioriteterne for en reform af arbejdsmarkedslovgivningen inden for medlemsstaterne indgår følgende:

   a) lettelse af overgangen mellem skiftende situationer med beskæftigelse og arbejdsløshed,
   b) sikring af en hensigtsmæssig beskyttelse af arbejdstagere med ikke-standardformer for beskæftigelse,
   c) klarlægning af situationen for lønnet beskæftigelse og gråzonen mellem selvstændige og arbejdstagere i lønnet beskæftigelse,
   d) bekæmpelse af uregistreret arbejde;

6.   fremhæver den sociale og økonomiske betydning af at få flere personer i beskæftigelse for at kunne konkurrere på verdensplan og opfylde løfterne om social sikring; understreger, at den høje arbejdsløshed i Europa i dag underminerer velstanden og den fremtidige fremgang samt Europas konkurrenceevne, og som et endnu væsentligere forhold skaber arbejdsløsheden social spaltning;

7.   beklager imidlertid, at arbejdsmarkedets parter ikke blev hørt som foreskrevet i EF-traktatens artikel 138, idet Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer (KOM(2006)0708), klart har betydelige konsekvenser på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område;

8.   er af den opfattelse, at arbejdsmarkedslovgivningen, hvis den skal kunne imødegå det 21. århundredes udfordringer, i vid udstrækning skal fokusere på beskæftigelsessikkerhed gennem hele arbejdstagerens levetid frem for at beskytte bestemte arbejdspladser og gøre det lettere såvel at komme ind på og forblive på arbejdsmarkedet som at overgå fra arbejdsløshed til beskæftigelse og fra et job til et andet ved hjælp af aktive arbejdsmarkedspolitikker, hvor man fokuserer på både udvikling af kapital for at øge beskæftigelsesegnetheden og på at skabe et understøttende erhvervsklima samt forbedre jobkvaliteten;

9.   mener, at de arbejdsmarkedsrelationer, der er kendetegnende for borgernes beskæftigelse og erhvervsaktivitet, har været udsat for omfattende ændringer i det seneste årti, og konstaterer, at tidsubegrænsede fuldtidskontrakter er den almindelige form for arbejdsforhold og som sådan bør betragtes som referencerammen for en sammenhængende og konsekvent anvendelse af princippet om ikke-diskriminering; mener derfor, at EU's arbejdsmarkedslovgivning bør ansættelseskontrakter med ubegrænset varighed som den almindelige ansættelsesform, samtidig med at der sikres hensigtsmæssig social sikring og sundhedsbeskyttelse samt respekt for de grundlæggende rettigheder;

10.   anerkender i den forbindelse behovet for, at arbejdstidsordninger er tilstrækkelig fleksible til at opfylde behovene hos arbejdsgivere og arbejdstagere og give folk mulighed for bedre at kombinere arbejde og familieliv samt sikre konkurrenceevnen og forbedre beskæftigelsessituationen i Europa uden at forsømme arbejdstagernes sundhed;

11.   er meget uenig i de analysemæssige rammer, der fremføres i grønbogen, hvor det hævdes, at tidsubegrænsede standardkontrakter er forældede, øger segmenteringen på arbejdsmarkedet og kløften mellem dem, der er "inde", og dem, der er "ude", og at de derfor skal ses som en hindring for vækst i beskæftigelsen og øget økonomisk dynamik;

12.   understreger, at arbejdsmarkedslovgivningen kun er effektiv, retfærdig og konsekvent, hvis den gennemføres i alle medlemsstater, anvendes ensartet over for alle aktører samt kontrolleres regelmæssigt og effektivt; anmoder om, at Kommissionen som led i initiativet til "bedre lovgivning" styrker sin rolle som traktatens vogter med hensyn til gennemførelsen af social- og arbejdsmarkedslovgivningen;

13.   påpeger, at nylige undersøgelser fra OECD og andre har vist, at der ikke findes belæg for påstanden om, at en reduktion af beskyttelsen mod afskedigelse og en svækkelse af standardansættelseskontrakterne fremmer vækst i beskæftigelsen; påpeger, at eksemplet fra de skandinaviske lande klart viser, at en høj grad af beskyttelse mod afskedigelse og ansættelsesstandarder er fuldt forenelige med høj vækst i beskæftigelsen;

14.   bemærker, at visse former for ikke-standardkontrakter, afhængigt af i hvor høj grad de er omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen og de sociale sikringsordninger, samt tilbud om livslang læring og uddannelsesmuligheder kan bidrage til både at øge Den Europæiske Unions økonomiske konkurrenceevne og tilfredsstille arbejdstagernes forskellige behov, idet der tages hensyn til, hvilket stadie af deres liv de befinder sig på, samt deres jobudsigter; anerkender samtidig, at ikke-standardformer for beskæftigelse skal gå hånd i hånd med støtte til arbejdstagere, som er i færd med at skifte fra et job til et andet eller fra en jobstatus til en anden; mener endvidere, at det for at gøre en sådan overgang hurtig og bæredygtig er nødvendigt at fokusere på aktive indgreb, som sikrer arbejdstagere, der skal ind på arbejdsmarkedet igen, ret til en vis indkomststøtte i den periode, der måtte være strengt nødvendig for at gøre de pågældende mere beskæftigelsesegnede gennem videreuddannelse og omskoling;

15.   understreger, at grønbogen skal fokusere på selve arbejdsmarkedslovgivningen;

16.   tager Kommissionens fokus på den individuelle arbejdsmarkedslovgivning til efterretning og opfordrer den til at fremme den kollektive arbejdsmarkedslovgivning som et af midlerne til at styrke både fleksibiliteten og sikkerheden for arbejdstagere og arbejdsgivere;

17.   mener bestemt, at enhver form for beskæftigelse, uanset om der er tale om ikke-standardbeskæftigelse eller andre former for beskæftigelse, bør indebære en kerne af rettigheder uden hensyntagen til den specifikke beskæftigelsesstatus, og at denne skal omfatte: ligebehandling, sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse af arbejdstagerne og arbejdstids-/hviletidsbestemmelser, organisations- og repræsentationsfrihed, kollektive forhandlinger, kollektive skridt og adgang til uddannelse; understreger samtidig, at disse anliggender skal håndhæves på behørig vis på medlemsstatsniveau under hensyntagen til de forskellige traditioner og sociale og økonomiske forhold i de enkelte lande; understreger, at den europæiske lovgivning ikke er i modstrid med den nationale lovgivning, men skal opfattes som et supplement til denne;

18.   bemærker, at en grundlæggende del af arbejdsmarkedslovgivningen i mange medlemsstater og som nedfældet i traktaten er retten til faglige aktioner, og at Kommissionen ved sager indbragt for EF-Domstolen har erklæret, at den specielle form for kollektive skridt i de nordiske lande er i overensstemmelse med EF-traktaten, og anmoder Kommissionen om at respektere kollektive aftaler som en specifik form for arbejdsmarkedslovgivning som anerkendt af Domstolen;

19.   anmoder om, at alle arbejdstagere får adgang til samme beskyttelse, og at visse grupper ikke pr. definition udelukkes fra det bredeste beskyttelsesniveau, således som det i øjeblikket ofte er tilfældet for søfolk, arbejdstagere på skibe og offshore-arbejdstagere samt arbejdstagere inden for landevejstransport; anmoder om, at en effektiv lovgivning finder anvendelse på alle personer, uanset hvor de arbejder;

20.   er af den opfattelse, at overdrevne administrative byrder kan afholde arbejdsgivere fra at ansætte nye medarbejdere, selv i perioder med økonomisk vækst, og dermed forværre jobudsigterne og forhindre arbejdstagere i at komme ind på arbejdsmarkedet; understreger, at jobskabelse er en europæisk prioriteret målsætning ifølge de beslutninger, Rådet traf i Lissabon i 2000;

21.   bemærker den voksende uformelle økonomi og navnlig udnyttelsen af arbejdstagere uden papirer og mener, at den bedste metode til bekæmpelse af dette fænomen er at fokusere på instrumenter og mekanismer til håndtering af udnyttelse, herunder øget og bedre håndhævelse af arbejdsmarkedslovgivningen og arbejdsmarkedsstandarder, og på at gøre lovligt arbejde lettere samt sætte fokus på arbejdstagernes grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde lovgivning til forebyggelse af arbejdsformænds udnyttelse af sårbare arbejdstagere samt til at underskrive og ratificere såvel FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder som Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel;

22.   bemærker med stor bekymring, at der i grønbogen selv om det erkendes, at de nuværende vilkår på arbejdsmarkedet skaber ulighed mellem kønnene, f.eks. med hensyn til de kønsbestemte lønforskelle og beskæftigelses- og sektorsegmenteringen, fuldstændig ses bort fra forpligtelserne og ansvaret som omhandlet i Kommissionens meddelelse "En køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd" (KOM(2006)0092);

23.   bemærker endvidere med stor bekymring, at der, selv om det i ovennævnte grønbog erkendes, at der for kvinder ikke er balance mellem arbejdsliv og privatliv, ses bort fra det presserende behov for tiltag, som sigter på at forene arbejdsliv og privatliv ved hjælp af demografiske udfordringer, der er i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt og Kommissionens meddelelse om den demografiske udvikling i Europa (KOM(2006)0571);

24.   glæder sig over den store mangfoldighed af arbejdsmarkedstraditioner, kontraktformer og forretningsmodeller på arbejdsmarkederne;

25.   opfordrer til oprettelse af fleksible og sikre kontraktforhold inden for rammerne af moderne arbejdsorganisationer;

26.   fremhæver, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) anerkendes som indtagende en vigtig rolle med henblik på at skabe og øge beskæftigelsen i Europa samt fremme den samfundsmæssige og regionale udvikling; mener derfor, at det er væsentligt at øge SMV'ernes rolle i forbindelse med skabelse af nye arbejdspladser gennem forbedring af arbejdsmarkedslovgivningen;

27.   mener, at det er nødvendigt at råde bod på manglerne ved den nuværende sociale dialog i visse medlemsstater, hvis man ønsker at sikre en mere effektiv gennemførelse af EU-retten, på baggrund af den manglende arbejdstagerrepræsentation i visse sektorer, hvor størstedelen af den økonomiske aktivitet udøves af SMV'er med under 10 ansatte (denne manglende repræsentation er især fremherskende i visse nye medlemsstater);

28.   bemærker, at den nuværende struktur for den sociale dialog ikke omfatter mange af de fleksible arbejdstagere, der nævnes i grønbogen, som hverken er arbejdsgivere eller arbejdstagere, og som skal høres ud over drøftelserne mellem arbejdsmarkedets parter;

29.   støtter Rådets mål om at mobilisere alle relevante ressourcer på nationalt plan og EU-plan for at udvikle en faglært, uddannet og fleksibel arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på de udfordringer, der opstår som følge af samspillet mellem globalisering og den aldrende befolkning i EU;

30.   bemærker, at der på grund af segmentering af arbejdsmarkedet, som medfører ringe jobsikkerhed og mere ustabil beskæftigelse, i mange ikke-standardkontrakter kun i begrænset omfang er skabt mulighed for adgang til almen og faglig uddannelse, erhvervspensioner og faglig udvikling, samt at der generelt er tale om underinvestering i menneskelig kapital; understreger, at dette øger den økonomiske usikkerhed og skaber generel modstand mod forandringer og globalisering;

31.   konstaterer, at manglen på en hensigtsmæssig social sikring i mange medlemsstater gør det umuligt at erhverve pension under anden søjle, hvilket betyder, at aldersbetingede ydelser under første søjle kommer under ekstra pres;

32.   er af den opfattelse, at en kombination af individuel motivation, opbakning fra arbejdsgivernes side og tilgængelige og disponible faciliteter er de vigtigste faktorer for at kunne deltage i en livslang læringsproces, og opfordrer til udvikling af en uddannelsessektor og skoler, som lever op til arbejdsmarkedets krav samt arbejdstageres og arbejdsgiveres individuelle forventninger; opfordrer endvidere til en behørig sammenkædning mellem erhvervskarriere og studieplaner;

33.   henviser til, at der er et presserende behov for at forbedre Den Europæiske Unions befolknings uddannelsesniveau, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at investere i livslang læring og udvikling af menneskelig kapital som den mest effektive metode til løsning af langtidsledigheden, og henviser i den forbindelse til, at udvikling af kompetencer og tilegnelse af kvalifikationer er i fælles interesse, således som arbejdsmarkedets parter i EU i fællesskab har understreget i "Aktionsrammen for livslang udvikling af kompetencer og kvalifikationer" fra 2006;

34.   mener, at reformer af arbejdsmarkedslovgivningen skal lette virksomhedernes investeringer i deres arbejdstageres færdigheder, tilskynde arbejdstagerne til at opgradere deres egne færdigheder og garantere, at de sociale sikringssystemer griber ind for at sikre en sådan fremgangsmåde;

35.   understreger, hvor vigtigt det er at nå frem til en grad af konsekvens inden for arbejdsmarkedslovgivningen, som vil kunne sikres gennem direktiver og kollektive aftaler samt den åbne koordinationsmetode; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de store forskelle mellem de nationale arbejdsmarkeder og medlemsstaternes kompetence på dette område, og minder samtidig om målet om at skabe et konkurrencedygtigt, innovativt og rummeligt Europa og flere og bedre arbejdspladser;

36.   understreger manglen på korrekt gennemførelse og håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning og opfordrer Kommissionen til at sikre koordinering mellem de nationale inspektorater for beskæftigelse; understreger behovet for, at medlemsstaterne bringer deres sundheds- og sikkerhedslovgivning i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

37.   mener, at grænseoverskridende arbejdstageres rettigheder vil kunne beskyttes tilstrækkeligt under den relevante lovgivning, hvis den blev gennemført effektivt, og påpeger, at vedtagelsen af én enkelt definition på arbejdstager og selvstændig i henhold til fællesskabsretten er en overordentlig kompliceret opgave på grund af de enkelte medlemsstaters meget forskellige sociale og økonomiske situationer og traditioner; påpeger samtidig, at der bør tages initiativ til at nå op på et vist konvergensniveau, som vil kunne sikre, at gennemførelsen af gældende fællesskabsret bliver konsekvent og mere effektiv; mener dog, at denne konvergens bør respektere medlemsstaternes ret til at afgøre, hvorvidt der er tale om et ansættelsesforhold eller ej;

38.   anerkender, at iværksættere og mikrovirksomheder kan være økonomisk afhængige, hvis de i begyndelsen kun deltager i erhvervslivet med en enkelt ordregiver; mener derfor, at ægte selvstændige, når de er afhængige af en enkelt ordregiver, ikke bør klassificeres i en tredje kategori mellem selvstændige og arbejdstagere eller klassificeres som arbejdstagere;

39.   gentager det synspunkt, hvilket er i overensstemmelse med EF-Domstolens retningslinjer, at enhver definition på arbejdstager skal være baseret på den faktiske situation på stedet og tidspunktet for arbejdets udførelse;

40.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme gennemførelsen af ILO-henstillingen fra 2006 om omfanget af ansættelsesforhold;

41.   gør medlemsstaterne opmærksom på, at det følger af ILO's ovennævnte henstilling, at lovgivningen om beskæftigelse ikke bør gribe ind i rent kommercielle forhold;

42.   opfordrer til, at den åbne koordinationsmetode bringes i anvendelse inden for beskæftigelsespolitik og social- og arbejdsmarkedspolitik som et nyttigt instrument til at udveksle information om bedste praksis, således at man kan reagere på de fælles udfordringer på en fleksibel og gennemsigtig måde og tage hensyn til de forskellige vilkår, som er af afgørende betydning for arbejdsmarkedet i de enkelte medlemsstater;

43.   henstiller til medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen, at de inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode udveksler information om bedste praksis vedrørende fleksibel planlægning af arbejdstiden og tager højde for innovative arbejdstidsordninger, som skaber god balance mellem arbejds- og familieliv;

44.   anmoder Kommissionen om at fortsætte med at indsamle og analysere information om nationale arbejdsmarkeder for at sikre, at udveksling af information om god praksis i forbindelse med de enkelte medlemsstaters beskæftigelsespolitikker er baseret på pålidelige data, og især på ensartede og sammenlignelige statistikker;

45.   opfordrer medlemsstaterne til at revidere og tilpasse de sociale sikringsordninger og supplere aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig faglig uddannelse og livslang læring, med henblik på den nye virkelighed på arbejdsmarkedet, støtte faglige skift og gøre det lettere at vende tilbage til arbejdsmarkedet for derigennem at forebygge en eventuel unødvendig afhængighed af understøttelse og arbejde i den uformelle sektor;

46.   fordømmer skarpt et hvilket som helst uacceptabelt tilfælde, hvor regulære ansættelsesforhold, uden at det er tvingende nødvendige af økonomiske årsager, med det formål at opnå kortsigtede gevinster på samfundets, arbejdstagernes og konkurrenternes bekostning, som ligger langt ud over det normale; understreger, at en hvilken som helst handling af denne art er i strid med den europæiske sociale model, da den påfører konsensus, rimelighed og tillid i forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere langvarig og ubodelig skade; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at skride til handling for at stoppe enhver uansvarlig praksis;

47.   minder om, at flexicurity defineres som en kombination af fleksibilitet og sikkerhed på jobmarkedet, der bidrager til at øge produktiviteten og jobkvaliteten ved at garantere sikkerhed og samtidig give virksomhederne den nødvendige fleksibilitet til at skabe arbejdspladser som følge af de ændrede behov på markedet; mener ikke, at kravene om henholdsvis fleksibilitet og sikkerhed er i strid med hinanden, men derimod at de gensidigt styrker hinanden;

48.   understreger, at flexicurity kun kan opnås gennem en effektiv og moderne arbejdsmarkedslovgivning, der afspejler den ændrede virkelighed på arbejdsmarkedet; fastslår, at kollektive overenskomster og stærke arbejdsmarkedsparter er vigtige elementer i flexicurity-begrebet; mener imidlertid, at der findes flere modeller for flexicurity; mener samtidig, at en generel strategi bør baseres på en kombination af virksomhedernes og arbejdstagernes evne til at tilpasse sig og en tilstrækkelig grad af social beskyttelse, social sikring og arbejdsløshedsunderstøttelse, aktive arbejdsmarkedspolitikker og muligheder for faglig uddannelse og livslang læring; mener endvidere, at bredtfavnende velfærdsydelser samt adgang for alle til pasningsfaciliteter for børn og andre plejekrævende personer vil bidrage positivt til at nå disse mål;

49.   mener, at definitionen på flexicurity i Kommissionens grønbog er for snæver, men konstaterer, at Kommissionen vil offentliggøre en meddelelse om flexicurity;

50.   mener, at ældre arbejdstagere bør kunne forblive i arbejdsstyrken på et frivilligt og fleksibelt grundlag støttet med hensigtsmæssig uddannelse og sundhedspleje på arbejdspladsen; fremhæver det tvingende behov for positive foranstaltninger for at tilskynde ældre arbejdstagere til at vende tilbage til arbejdsmarkedet og behovet for mere fleksibilitet ved valg af pensionsordninger;

51.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at erkende, at arbejdsmarkedslovgivningen har umådelig stor indflydelse på virksomhedernes adfærd, og at deres tillid til stabile, klare og fornuftige bestemmelser er en afgørende faktor, når der træffes beslutninger om at skabe flere og bedre job, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemføre og håndhæve al eksisterende EU-lovgivning vedrørende arbejdsmarkederne korrekt;

52.   opfordrer medlemsstaterne til at styrke retten til forældreorlov og børnepasningsmuligheder på både nationalt og europæisk plan for både mænd og kvinder;

53.   glæder sig over de skridt, der er taget til bekæmpelse af sort arbejde og undergrundsøkonomi, som - selv om disse fænomener forekommer i forskelligt omfang fra medlemsstat til medlemsstat - er til skade for økonomien, indebærer manglende beskyttelse af arbejdstagerne, skader forbrugerne, mindsker skatteindtægterne og fører til illoyal konkurrence mellem virksomhederne; billiger Kommissionens taktik til bekæmpelse af sort arbejde ved hjælp af en omfattende koordinering mellem statslige retshåndhævende myndigheder, arbejdsinspektorater og/eller fagforeninger, socialsikringsmyndigheder og skattemyndigheder og opfordrer medlemsstaterne til at tage innovative metoder i brug baseret på indikatorer og benchmarks, der er specifikke for de forskellige erhvervssektorer for at bekæmpe udhuling af beskatningsgrundlaget;

54.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til til at igangsætte en informationskampagne rettet mod arbejdsgivere og arbejdstagere med henblik på at henlede opmærksomheden på de gældende minimumsregler og bestemmelser på EU-plan og skadelige konsekvenser, som sort arbejde kan have for de nationale sociale sikringsordninger, de offentlige finanser, fair konkurrence, økonomiske resultater og arbejdstagerne selv;

55.   opfordrer til, at der lægges særlig vægt på unge arbejdstagere, som hyppigt arbejder i midlertidige ansættelser, for at sikre, at deres manglende erfaring på jobbet ikke fører til arbejdsbetingede ulykker; tilskynder medlemsstaterne til at udveksle god praksis i denne henseende og opfordrer vikarbureauer til at øge bevidstheden blandt arbejdsgiverne og de unge arbejdstagere selv;

56.   understreger den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller med hensyn til information og uddannelse af arbejdstagere og arbejdsgivere, for så vidt angår deres rettigheder og forpligtelser i ansættelsesforhold og håndhævelsen af eksisterende lovgivning på dette område, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremme teknisk støtte til arbejdsmarkedets parter og tilskynde dem til at fremme udveksling af viden og erfaringer for at forbedre arbejdsforholdene;

57.   fremhæver den værdifulde rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller, idet disse allerede har opnået en vis succes med reformering af arbejdsmarkederne, navnlig gennem indgåelse af aftaler om forældreorlov, deltidsarbejde og tidsbegrænsede kontrakter samt fjernarbejde og livslang læring;

58.   er af den opfattelse, at medlemsstaterne skal udvise åbenhed i den dialog, der er indledt med arbejdsmarkedets parter omkring modernisering af arbejdsmarkedslovgivningen og tilpasningen heraf til det 21. århundredes udfordringer, tage hensyn til arbejdsmarkedsparternes argumenter og være åbne over for deres bekymringer;

59.   mener, at Kommissionen bør høre ikke blot de obligatoriske arbejdsmarkedsparter, men alle organisationer og enkeltpersoner, der berøres af den pågældende lovgivning; mener, at navnlig de små og mellemstore virksomheder i øjeblikket er underrepræsenteret i høringsprocessen og ligeledes de arbejdstagere, der ikke tilhører nogen fagforening;

60.   påpeger den positive rolle, som kollektive overenskomstforhandlinger på nationalt plan, sektorplan og virksomhedsplan kan spille for ansættelsesforhold og tilrettelæggelse af arbejdet, idet de kan være med til at øge virksomhedernes produktivitet og forbedre arbejdsvilkårene og derigennem stimulere vækst i beskæftigelsen, og påpeger ligeledes muligheden for at ændre bestemmelserne med henblik på at understøtte de kollektive forhandlingers rolle og åbne mulighed for virksomhedsnære løsninger under overenskomsterne, som gavner arbejdstagere og arbejdsgivere;

61.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som led i initiativet om bedre lovgivning løbende at samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og i givet fald med andre relevante repræsentative organer fra civilsamfundet, om al arbejdsmarkeds- og sociallovgivning med henblik på at forenkle de administrative procedurer for SMV'er og især nye virksomheder ved at lette finansieringen af disse og øge deres konkurrenceevne, således at der kan skabes flere arbejdspladser;

62.   understreger nødvendigheden af at fastsætte regler om solidarisk hæftelsesansvar for almindelige virksomheder eller hovedvirksomheder for således at gribe ind over for misbrug ved underentreprisekontrakter og udlicitering af arbejdskraft og skabe et gennemskueligt og konkurrencepræget marked for alle virksomheder på grundlag af ensartede regler med hensyn til arbejdsmarkedsstandarder og arbejdsvilkår; opfordrer navnlig Kommissionen og medlemsstaterne til klart at fastslå, hvem der er ansvarlige for overholdelse af arbejdsmarkedslovgivningen og for at betale de dertil hørende lønninger, socialsikringsbidrag og skatter i en kæde af underleverandører;

63.   er overbevist om, at skabelsen af usikre og dårligt betalte job ikke er nogen hensigtsmæssig løsning på de udflytningstendenser, der rammer flere og flere sektorer; mener tværtimod, at det er investeringer i forskning, udvikling, erhvervsuddannelse og livslang læring, der skal til for at sætte nyt skub i de sektorer, som for øjeblikket lider under manglende konkurrenceevne;

64.   opfordrer Kommissionen til at lette indførelsen af et system til konfliktløsning og at skabe mulighed for, at europæiske aftaler mellem arbejdsmarkedets parter kan udvikle sig til et effektivt og fleksibelt redskab, der kan fremme fastsættelse af mere hensigtsmæssige regler på europæisk plan;

65.   opfordrer medlemsstaterne til at fjerne restriktionerne på adgangen til deres arbejdsmarkeder og således forbedre arbejdstagermobiliteten i EU, hvorved det bliver muligt hurtigere at nå målene for det indre marked og Lissabon-strategien;

66.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og parlamenterne i medlemsstaterne og kandidatlandene.

(1) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(2) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 141.
(3) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
(4) EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.
(5) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 131.
(6) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0463.
(8) EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19.
(9) EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40.
(10) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(11) EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12.
(12) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64.
(13) EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15.
(14) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9.
(15) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.


Udstationering af arbejdstagere
PDF 17kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 11. juli 2007 om Kommissionens meddelelse om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser: bedst mulig udnyttelse af udstationeringens fordele og potentiale, samtidig med at der sikres beskyttelse af arbejdstagerne
P6_TA(2007)0340B6-0266/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(1),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 4. april 2006 "Retningslinjer for udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser" (KOM(2006)0159),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 13. juni 2007 "udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser: bedst mulig udnyttelse af udstationeringens fordele og potentiale, samtidig med at der sikres beskyttelse af arbejdstagerne" (KOM(2007)0304) (Meddelelse om udstationering af arbejdstagere),

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004(2) og af 26. oktober 2006(3) om udstationering af arbejdstagere,

-   der henviser til mundtlig forespørgsel B6-0132/2007 til Kommissionen om Kommissionens meddelelse om udstationering af arbejdstagere,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at en fuldstændig ensartet gennemførelse af direktiv 96/71/EF har vist sig at være problematisk på grund af mangelfuld gennemførelse i medlemsstaternes lovgivning og utilstrækkelig koordinering mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder,

B.   der henviser til, at den tidligere meddelelse fra Kommissionen herom, der blev anset som utilstrækkelig af Parlamentet, ikke har løst de problemer, der er opstået i forbindelse med direktivet; der henviser til, at der stadig er forskellige opfattelser hos Kommissionen og Parlamentet af spørgsmål som f.eks. tilstedeværelsen af en retlig repræsentant for den udstationerende virksomhed i værtslandet og opbevaring af dokumenter på arbejdspladsen med henblik på at kunne kontrollere, om direktivet efterkommes,

C.   der henviser til, at beskyttelse af udstationerede arbejdstagere er af stor betydning for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed og bevare arbejdsvilkår som fastsat i traktaten og bør betragtes som et tvingende alment hensyn,

D.   der finder, at det af EF-Domstolens retspraksis fremgår, at de foranstaltninger, der er omfattet af direktivet kan begrundes i almene hensyn, som f.eks. beskyttelse af arbejdstagere,

1.   er overbevist om, at en fuldstændig gennemførelse af direktiv 96/71/EF er af afgørende betydning for at opnå den rette balance mellem fri udveksling af tjenesteydelser og beskyttelse af arbejdstagere, navnlig mod social dumping;

2.   er overbevist om, at Kommissionen i sine retningslinjer og retlige fortolkning i nogle tilfælde går endnu længere end EF-Domstolens retspraksis;

3.   opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til de forskellige former for arbejdsmarkedsmodeller i Den Europæiske Union, når den skal vedtage nye foranstaltninger om udstationering; opfordrer ligeledes Kommissionen til at respektere det forhold, at nogle medlemsstater kræver tilstedeværelsen af en befuldmægtiget repræsentant, der har rets- og handleevne i værtslandet for at kunne gennemføre og kontrollere efterlevelsen af direktivet korrekt; finder, at denne kan være en hvilken som helst person (herunder en arbejdstager), der har fået et klart mandat fra virksomheden;

4.   finder at samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne indtil nu har været utilstrækkeligt, og at løsningen af dette problem er en forudsætning for at opnå en vellykket gennemførelse af direktivet; er af den opfattelse, at Kommissionen bør være mere præcis i sine retningslinjer til medlemsstaterne om de kontrolforanstaltninger, der må anvendes inden for rammerne af direktivet for at beskytte udstationerede arbejdstagere;

5.   finder at den kontrol, der foretages af værtsmedlemsstaterne i henhold til direktivet, nemlig forpligtelsen til at opbevare bestemte dokumenter i værtslandet, skal betragtes som et vigtigt middel til at sikre beskyttelsen af udstationerede arbejdstageres rettigheder; finder imidlertid, at disse foranstaltninger skal være strengt proportionale og ikke udgøre skjulte hindringer for udøvelsen af den frie bevægelighed;

6.   fastholder, at gældende retspraksis anerkender værtmedlemsstatens ret til at kræve bestemte dokumenter med henblik på at efterprøve om ansættelsesvilkårene i direktivet efterkommes;

7.   opfordrer Kommissionen til at finde den rigtige sammensætning af vejledende foranstaltninger rettet mod både virksomheder og medlemsstater, således at de har en bedre forståelse for, hvad der er tilladt i henhold til direktivet og den relevante retspraksis; anmoder Kommissionen om aktivt at støtte tæt samarbejde mellem kontrolorganer i medlemsstaterne ved at etablere en permanent europæiske platform for samarbejde over landegrænser; glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionen vil oprette en gruppe på højt plan for at bistå medlemsstaterne i at udpege og udveksle god praksis og regelmæssigt formelt involvere arbejdsmarkedets parter;

8.   finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedets parter i de medlemsstater, hvor direktivet er gennemført ved kollektive aftaler, får direkte adgang til oplysninger om de udstationerende virksomheder, således at de kan foretage den overvågning, der i andre medlemsstater påhviler de myndigheder, der har en sådan adgang til virksomheden;

9.   støtter Kommissionens konklusion, hvorefter værtsmedlemsstaten bør kunne kræve en forudgående erklæring af tjenesteudbyderen med henblik på at efterprøve, om arbejdsvilkårene opfyldes;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
(2) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 404.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0463.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik