Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. oktober 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af de relevante aftaler i henhold til artikel XXI i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) med Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Kina, Colombia, Cuba, Ecuador, Filippinerne, Hongkong (Kina), Indien, Japan, Korea, New Zealand, Schweiz, Det Særskilte Toldområde Taiwan, Penghu, Kinmen og Matsu (Kinesisk Taipei) og USA om de nødvendige kompensationsjusteringer som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Østrigs, Republikken Polens, Republikken Sloveniens, Den Slovakiske Republiks, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union (11507/2007 - KOM(2007)0154 - C6-0239/2007 - 2007/0055(CNS))

P6_TA(2007)0424 A6-0340/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2007)0154),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 133, stk. 1 og 5, og artikel 300, stk. 2,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0239/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 43, stk. 1, artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A6-0340/2007),

1.   godkender indgåelsen af aftalerne;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til regeringerne og parlamenterne i de tredjelande, som er parter i de pågældende ovennævnte aftaler.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. oktober 2007 om henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (KOM(2007)0217 - C6-0157/2007 - 2007/0077(CNS))

P6_TA(2007)0425 A6-0319/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens henstilling til Rådet (KOM(2007)0217),

-   der henviser til EF-traktaten,

-   der henviser til traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

-   der henviser til artikel 3, stk. 4, i akten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår(1), der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0157/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0319/2007),

1.   godkender Kommissionens henstilling;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens henstilling i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Akt om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på (EUT L 157 af 21.6.2005, s. 203).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. oktober 2007 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1543/2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik (KOM(2007)0369 - C6-0235/2007 - 2007/0127 (CNS))

P6_TA(2007)0426 A6-0317/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0369),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0235/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0317/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. oktober 2007 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (KOM(2007)0122 - C6-0116/2007 - 2007/0045(CNS))

P6_TA(2007)0427 A6-0321/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0122),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0116/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A6-0321/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 BETRAGTNING 10 (10)  Artikel 33, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bør udgå, da der ikke er noget behov for, at medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvordan de har besluttet eller forventer at genbruge de aflyste midler og ændre finansieringsplanen for det pågældende program for udvikling af landdistrikter. udgår Ændring 2 BETRAGTNING 12 (12)  Retsgrundlaget for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1290/2005 bør fastlægges nærmere. Kommissionen bør navnlig kunne vedtage gennemførelsesbestemmelser for offentliggørelse af oplysninger om modtagere af støtte fra den fælles landbrugspolitiks ordninger for interventionsforanstaltninger, hvor der ikke er fastlagt et fast beløb pr. enhed i en fælles markedsordning, og for bevillinger, der er blevet overført for at kunne finansiere de udgifter, som er omhandlet i nævnte forordnings artikel 3, stk. 1, litra c). (12)  Retsgrundlaget for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1290/2005 bør fastlægges nærmere, og det bør, efter en udtalelse fra Kommissionens Juridiske Tjeneste, sikres, at der ved anvendelse af sanktioner ikke diskrimineres mellem dem, der er berettiget til støtte under den fælles landbrugspolitik. Kommissionen bør navnlig kunne vedtage gennemførelsesbestemmelser for offentliggørelse af oplysninger om modtagere af støtte fra den fælles landbrugspolitiks ordninger for interventionsforanstaltninger, hvor der ikke er fastlagt et fast beløb pr. enhed i en fælles markedsordning, og for bevillinger, der er blevet overført for at kunne finansiere de udgifter, som er omhandlet i nævnte forordnings artikel 3, stk. 1, litra c). Ændring 3 BETRAGTNING 14 (14)  Med henblik herpå bør medlemsstaterne sørge for årlig efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere og de beløb, som hver modtager har modtaget fra hver af disse fonde. Offentliggørelse af disse oplysninger øger gennemsigtigheden af anvendelsen af EF-midler i den fælles landbrugspolitik og bidrager til en sund forvaltning af disse fonde, da den offentlige kontrol med de anvendte penge øges. Da de tilstræbte mål er af allerstørste betydning, er det under hensyn til proportionalitetsprincippet og kravet om beskyttelse af personoplysninger berettiget at fastsætte, at al relevant information skal offentliggøres over for den brede offentlighed, da det ikke er mere end, hvad der kræves i et demokratisk samfund til forebyggelse af uregelmæssigheder. (14)  Offentliggørelse af disse oplysninger øger gennemsigtigheden af anvendelsen af EF-midler i den fælles landbrugspolitik og bidrager til borgernes bedre forståelse for støtten til Europas multifunktionelle landsbrugssektor og en sund forvaltning af disse fonde. Da de tilstræbte mål er af allerstørste betydning, er det under hensyn til proportionalitetsprincippet og kravet om beskyttelse af personoplysninger berettiget at fastsætte, at al relevant information skal offentliggøres over for den brede offentlighed, da det ikke er mere end, hvad der kræves i et demokratisk samfund til forebyggelse af uregelmæssigheder. Landmænd leverer ydelser til alle i samfundet, og for disse ydelser modtager bedrifterne en godtgørelse. Til ydelserne hører navnlig forsyning af næsten 500 millioner europæere med billige fødevarer af god kvalitet, levering af fornyelige råstoffer og energikilder samt opretholdelse af kulturlandskabet. For at modtage denne godtgørelse skal landbrugsbedrifterne opfylde fast definerede krav, som kontrolleres strengt af myndighederne. Ændring 4 BETRAGTNING 14 A (14a)  Offentliggørelsen af disse oplysninger berører i betydelig grad de pågældendes ret til privatlivets fred. Det er derfor tvingende nødvendigt at integrere de vigtigste lovbestemmelser for databeskyttelse og bestemmelser, der beskriver de væsentligste data, der skal offentliggøres, i Rådets forordning og ikke blot lade dette fastlægge i gennemførelsesbestemmelserne. Det er navnlig vigtigt at sikre, at de pågældende på forhånd bliver orienteret om offentliggørelsen. Det er af afgørende betydning at kræve, at de, der bruger eller får indsigt i oplysningerne, enten tilmelder sig eller lader sig registrere. Ændring 5 BETRAGTNING 14 B (ny) (14b)  Bestemmelserne om gennemsigtighed udgør et vigtigt instrument for budgetkontrollen. Ved alvorlige overtrædelser af kravet om gennemsigtighed, bør der foretages en nedskæring af støttemidler fra fællesskabsbudgettet. I denne forbindelse bør der indføres en overgangsperiode. Ændring 6 ARTIKEL 1, NR. 1 A (nyt) Artikel 6, stk. 2, afsnit 1 (forordning (EF) nr. 1290/2005) 1a)  Artikel 6, stk. 2, første afsnit, affattes således: "2. Medlemsstaterne godkender som betalingsorganer kontorer og organer, der opfylder de i stk. 1 omhandlede betingelser. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om samtlige godkendelser og forelægger herunder en evaluering af betalingsorganets opfyldelse af betingelserne i stk. 1. Medlemsstaterne underretter ligeledes Kommissionen om eventuelle væsentlige ændringer i det godkendte betalingsorgans strukturer eller arbejdsform, som kan indvirke på betalingsorganernes opfyldelse af godkendelsesbetingelserne." Ændring 7 ARTIKEL 1, NR. 1 B (nyt) Artikel 6, stk. 4 (forordning (EF) nr. 1290/2005) 1b)  Artikel 6 stk. 4 affattes således: "4. Opfylder et godkendt betalingsorgan ikke eller ikke længere en eller flere af de godkendelsesbetingelser, der er omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen tilbagekalde godkendelsen, medmindre medlemsstaten foretager de fornødne tilpasninger inden for en bestemt frist, der fastsættes af Kommissionen under hensyntagen til problemets alvor." Ændring 8 ARTIKEL 1, NR. 1 C (nyt) Artikel 6, stk. 4 a (nyt) (forordning (EF) nr. 1290/2005/EF) 1c)  I artikel 6 indsættes som stk. 4a: "4a. Kommissionen overvåger medlemsstaternes godkendelse af betalingsorganer. Opfylder et godkendt betalingsorgan ikke eller ikke længere en eller flere af de godkendelsesbetingelser, der er omhandlet i stk. 1, pålægger Kommissionen den medlemsstat, der har udstedt godkendelsen, at tilbagekalde denne, medmindre betalingsorganet foretager de fornødne tilpasninger inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen under hensyntagen til problemets alvor." Ændring 9 ARTIKEL 1, NR. 1 D (nyt) Artikel 7 (forordning (EF) nr. 1290/2005) 1d)  Artikel 7 affattes således: "Artikel 7 Godkendelsesorganer Godkendelsesorganet skal være en offentligretlig eller privatretlig enhed udpeget af medlemsstaten med henblik på at påtegne regnskaberne fra det godkendte betalingsorgan, hvad angår deres rigtighed, fuldstændighed og nøjagtighed, idet der tages højde for forvaltnings- og kontrolsystemerne. Hvis et godkendelsesorgan ikke eller ikke længere kan udføre sine opgaver, trækker medlemsstaten udpegelsen tilbage, medmindre godkendelsesorganet inden for en frist, der fastsættes under hensyntagen til problemets alvor, foretager de nødvendige ændringer. Medlemsstater informerer Kommissionen om udpegelsen af godkendelsesorganer og forelægger bl.a. en evaluering af godkendelsesorganernes evne til at udføre de nævnte opgaver. Medlemsstaterne meddeler ligeledes Kommissionen alle væsentlige ændringer i godkendelsesorganernes strukturer eller arbejdsform, som kunne tænkes at indvirke på godkendelsesorganernes evne til at udføre deres opgaver. Kommissionen overvåger medlemsstaternes udpegelse af godkendelsesorganer og deres funktion. Kan et godkendelsesorgan ikke eller ikke længere udføre sine opgaver, pålægger Kommissionen den medlemsstat, der har foretaget udpegelsen, til at tilbagekalde denne, medmindre godkendelsesorganet foretager de fornødne tilpasninger inden for en frist, der fastsættes under hensyntagen til problemets alvor." Ændring 10 ARTIKEL 1, NR. 1 E (nyt) Artikel 9, stk. 3 a (nyt) (forordning (EF) nr. 1290/2005) 1e)  I artikel 9 indsættes som stk. 3a: "3a. Uden at det berører ovennævnte forpligtelser, skal hver medlemsstat på det relevante nationale plan, inden den modtager fællesskabsmidler i år N, og på årlig basis som en del af den årlige oversigt i henhold til finansforordningens artikel 53b, stk. 3, udstede en erklæring, baseret på de foreliggende revisioner og erklæringer, om, at de fælles kontrolstrukturer, som kræves i henhold til fællesskabsretten, er etableret og fungerer." Ændring 11 + 12 ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 17 a, stk. 2, litra a (forordning (EF) nr. 1290/2005) a)  Kommissionen har allerede i form af mindst to beslutninger i henhold til artikel 31 af samme grunde besluttet at udelukke udgifter, som den pågældende medlemsstat har afholdt for den samme foranstaltning, fra EF-finansiering a)  Kommissionen har allerede i form af mindst to beslutninger i henhold til artikel 31 vedrørende samme betalingsorgan i en medlemsstat af samme grunde besluttet at udelukke udgifter, som den pågældende medlemsstat har afholdt for den samme foranstaltning, fra EF-finansiering. Denne betingelse betragtes som opfyldt i de tilfælde, hvor nr. 2 beslutning ikke vedrører samme betalingsorgan i en medlemsstat, men hvor det af de samlede omstændigheder fremgår, at den konstaterede mangel ved det først reviderede betalingsorgan stadig består. Denne foranstaltning træffes første gang efter den 16. oktober 2008, hvor nærværende forordning træder i kraft, jf. artikel 2. Ændring 13 ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 17 a, stk. 3, afsnit 2 (forordning (EF) nr. 1290/2005) Den procentsats, som de månedlige betalinger kan nedsættes med eller suspenderes for, svarer til den procentsats, som Kommissionen vedtager i sin seneste beslutning, jf. stk. 2, litra a). Den procentsats, som de månedlige betalinger kan nedsættes med eller suspenderes for, svarer til den procentsats, som Kommissionen vedtager i sin seneste beslutning, jf. stk. 2, litra a). Denne procentsats nedsættes, såfremt den berørte medlemsstat i mellemtiden er begyndt på at afhjælpe de mangler, der er påpeget i Kommissionens seneste beslutning. Kommissionen kan beslutte at forhøje denne procentsats hvert år, såfremt de pågældende mangler har eksisteret i mindst fire år. Ændring 14 ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 17 a, stk. 3 a (nyt) (forordning (EF) nr. 1290/2005) 3a.  Hvis en medlemsstat i forbindelse med regnskabsafslutningen godtgør, at den i henhold til nærværende artikel besluttede nedsættelse eller suspendering af de månedlige betalinger ikke er tilstrækkelig begrundet, tilbagebetales beløbene svarende til betalingsnedsættelserne eller -suspenderingerne omgående til medlemsstaten med tillæg af de normale lovbestemte omkostninger til valutatransaktionen." Ændring 15 ARTIKEL 1, NR. 5 A (NYT) Artikel 31, stk. 2 (forordning (EF) nr. 1290/2005) 5a)  Artikel 31, stk. 2 affattes således: "2. Kommissionen anslår de beløb, der skal udelukkes, på grundlag af det regelstridige forholds konstaterede omfang. Kommissionen tager i denne forbindelse behørigt hensyn til overtrædelsens art, varighed og grovhed samt til den økonomiske skade, der er påført Fællesskabet." Ændring 16 ARTIKEL 1, NR. 6 A (nyt) Artikel 31, stk. 5 a (nyt) (forordning (EF) nr. 1290/2005) 6a)  I artikel 31 indsættes som stk. 5a: "5a. Kommissionen udarbejder hvert år en rapport, som sammenfatter de beløb, der er udelukket fra fællesskabsfinansiering på grund af medlemsstaternes misligholdelse af deres forpligtelser i henhold til forordning (EØF) nr. 4045/89, samt de beløb, som ikke kan udelukkes på grund af manglende rettidig underretning af medlemsstaterne, jf. stk. 5, litra c). Den første årlige rapport skal ligeledes sammenfatte de i første afsnit nævnte oplysninger for allerede forløbne år i de foregående finansielle overslag." Ændring 17 ARTIKEL 1, NR. 6 B (nyt) Artikel 32, stk. 5 (forordning (EF) nr. 1290/2005) 6b)  Artikel 32, stk. 5 affattes således: "5. Hvis inddrivelsen ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af den pågældende medlemsstat. Der kan anvendes en overgangsperiode på fem år. Den berørte medlemsstat anfører særskilt i den sammenfattende oversigt, der er omhandlet i stk. 3, første afsnit, hvilke beløb der ikke er inddrevet inden for fristerne i første afsnit. Hvis det i forbindelse med inddrivelsesproceduren ved en endelig administrativ eller retlig afgørelse konstateres, at der ikke foreligger nogen uregelmæssighed, anmelder den berørte medlemsstat til EGFL den finansielle byrde, den har båret i henhold til første afsnit, som en udgift. Hvis inddrivelsen af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende medlemsstat, imidlertid ikke har kunnet finde sted inden for fristerne i første afsnit og det beløb, der skal inddrives, er på over 1 000 000 EUR, kan Kommissionen efter anmodning fra medlemsstaten forlænge fristen med højst 50 % af den oprindelige frist." Ændring 18 ARTIKEL 1, NR. 7 Artikel 33, stk. 4, andet afsnit (forordning (EF) nr. 1290/2005) 7)  Artikel 33, stk. 4, andet afsnit, udgår. udgår Ændring 19 ARTIKEL 1, NR. 7 A (nyt) Artikel 33, stk. 8, afsnit 1 (forordning (EF) nr. 1290/2005) 7a)  Artikel 33, stk. 8, første afsnit affattes således: "8. Hvis inddrivelsen ikke har fundet sted inden afslutningen af et program for udvikling af landdistrikterne, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af den pågældende medlemsstat og bogføres enten inden fire år efter den første administrative eller retslige konstatering eller inden otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, eller ved programmets afslutning, hvis de nævnte øvrige frister udløber inden denne afslutning." Ændring 20 ARTIKEL 1, NR. 9, LITRA C Artikel 42, nr. 8 b (forordning (EF) nr. 1290/2005) 8b. de nærmere regler om den i artikel 44a fastsatte forpligtelse til at offentliggøre oplysninger om modtagerne, herunder også aspekter vedrørende beskyttelse af enkeltpersoner, for så vidt angår behandlingen af deres personlige data 8b. om fornødent, de nærmere regler om den i artikel 44a fastsatte forpligtelse til at offentliggøre oplysninger om modtagerne, herunder også aspekter vedrørende muligheden for at spore oplysningerne, tredjeparts brug heraf, samt beskyttelse af enkeltpersoner, for så vidt angår behandlingen af deres personlige data, og beskyttelse af enkeltpersoner mod radikale dyrebeskyttelsesaktivister Ændring 21 ARTIKEL 1, NR. 9 A (nyt) Artikel 43, stk. 1 a (nyt) (forordning (EF) nr. 1290/2005) 9a)  I artikel 43 indsættes som stk. 1a: "To år efter denne forordnings ikrafttræden aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke erfaringer der er gjort med offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af betalinger inden for rammerne af landbrugspolitikken. Denne beretning indeholder en oversigt over, hvortil og af hvem dataene har været anvendt, samt en vurdering af fordelene eller ulemperne ved offentliggørelse af disse data ud fra aspekterne åbenhed, gennemsigtighed og offentlighedens forståelse af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen redegør desuden for, om det vil være hensigtsmæssigt med en centraliseret offentliggørelse af oplysningerne på Kommissionsniveau, eller hvorfor dette i givet fald ikke er tilfældet." Ændring 22 ARTIKEL 1, NR. 9 B (nyt) Artikel 43 a (ny) (forordning (EF) nr. 1290/2005) 9b)  Som artikel 43a indsættes: "Artikel 43a Evalueringsrapporter 1.  I 2008-2009 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport, i givet fald ledsaget af lovgivningsmæssige forslag1. 2.  I 2011 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport, i givet fald ledsaget af lovgivningsmæssige forslag, med fokus på en objektiv fordeling af støtten til landbrug og udvikling af landdistrikter, baseret på objektive kriterier i stedet for at tage udgangspunkt i historiske udgifter og kompromisser i Rådet. __________ 1 I overensstemmelse med erklæring nr. 9 til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1)." Ændring 23 ARTIKEL 1, NR. 10 Artikel 44 a (forordning (EF) nr. 1290/2005) I henhold til artikel 53b, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1605/2002 sørger medlemsstaterne for årlig efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagere af midler fra EGFL og ELFUL og de beløb, som hver modtager har modtaget fra hver af disse fonde. 1.  I henhold til artikel 53b, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1605/2002 sørger medlemsstaterne for årlig efterfølgende offentliggørelse på internettet af oplysninger om modtagere af midler fra EGFL og ELFUL og de beløb, som hver modtager har modtaget fra hver af disse fonde. Det kræves af brugerne, at de ved adgang til den planlagte internetside, tilmelder sig eller lader sig registrere. Med henblik på gensidig gennemsigtighed skal enhver modtager af EF-betalinger, hvorom der er offentliggjort oplysninger, have adgang til en rapport om besøgende på vedkommendes relevante sider. Offentliggørelsen skal mindst omfatte: 2.  Offentliggørelsen skal mindst omfatte: a) for EGFL, beløb opdelt mellem direkte betalinger som omhandlet i artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1782/2003 og andre udgifter a) for EGFL, beløb opdelt mellem direkte betalinger som omhandlet i artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1782/2003 og andre udgifter. Udgifter til interventionsformål skal desuden inddeles efter område. b) for ELFUL, det samlede beløb af de offentlige midler, som modtageren har modtaget." b) for ELFUL, det beløb af de offentlige midler, som modtageren har modtaget, inddelt efter hovedpunkter i henhold til titel IV, kapitel I i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). ba) modtagers navn (efternavn(e) og fornavn(e)) og – med forbehold af tvingende lovbestemmelser om databeskyttelse – den kommune, hvor modtageren har sin bopæl eller sit forretningssted, samt beløbene for de årlige betalinger bb) hvis for- og efternavne på landmænd med landbrugsbedrifter, hvis virksomhedsform er en enkeltmandsvirksomhed, offentliggøres, skal der også i forbindelse med andre virksomhedsformer, herunder juridiske personer, offentliggøres for- og efternavne på kapitalindskydere og ansvarlige, f.eks. bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og direktører i anpartsselskaber. Inden for rammerne af kravene om databeskyttelse kan medlemsstaterne inddele oplysningerne yderligere. De kan navnlig offentliggøre oplysningerne om projektrelaterede betalinger fra ELFUL. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at offentliggøre rent nationale udbetalinger (såkaldte top-ups), men der tilskyndes til offentliggørelse af sådanne oplysninger. 3.  Oplysningerne skal offentliggøres årligt på en dato, der fastlægges af medlemsstaten, og som skal meddeles Kommissionen og modtagerne, enten skriftligt forud eller i forbindelse med betalingsorganets betalingsmeddelelse. 4.  Oplysninger om udgifter, der finansieres direkte af EGFL og vedrører enkelte ansatte, må kun offentliggøres med den pågældende ansattes udtrykkelige tilladelse eller i en form, som ikke tillader, at en bestemt ansats konkrete løn kan fastslås. 5.  Medlemsstaterne kan bestemme, at offentliggørelse i henhold til artikel 44a foretages helt eller delvist via de enkelte betalingsorganer, og kan i så fald foreskrive, at oplysningerne begrænses til de betalinger, som gennemføres inden for det pågældende betalingsorgans område (regional offentliggørelse). 6.  Kommissionen opretter en internetplatform, som er forbundet med medlemsstaternes internetplatforme. Foretages medlemsstaternes offentliggørelse via forskellige betalingsorganer, skal disse også forbindes med hinanden. Det står medlemsstaterne og Kommissionen frit for at foretage generelle vurderinger af samt forklare de offentliggjorte data. Vurdering af data vedrørende enkeltpersoner må kun foretages med de pågældendes samtykke. 7.  Offentliggørelse af oplysningerne ledsages af en general forklaring på, hvortil betalingerne foretages, og i forbindelse med ordningen om enkeltbetaling pr. bedrift skal det angives, at enkeltbetalingen ofte udgør den faktiske bedriftsindtjening, og at den faktiske bedriftsindtjening i nogle tilfælde er mindre end enkeltbetalingen på grund af produktionsomkostninger. _____________ 1 EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2012/2006 (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 8" Ændring 24 ARTIKEL 1, NR. 10 A (nyt) Artikel 44 b (ny) (forordning (EF) nr. 1290/2005) 10a)  Som artikel 44b indsættes: "Artikel 44b Yderligere regler for offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere 1.  Konstateres det, som følge af manglende nøglekomponenter, ved medlemsstaternes årlige offentliggørelse efter 30. juni 2009 alvorlige mangler, der stærkt hæmmer den tilstræbte gennemsigtighed i udgiftsstrukturen, nedsættes inden for to år fra denne forordnings ikrafttræden betalingerne til de pågældende fonde og det pågældende betalingsorgan med en fast procentsats på 2 % for hvert år, hvor de alvorlige mangler ikke afhjælpes. Artikel 17a, stk. 3, første afsnit, finder tilsvarende anvendelse. 2.  Punkt 2.1 i bilag VI til Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)1 ophæves." _____________ 1 EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15. Ændret ved forordning (EF) nr. 434/2007 (EUT L 104 af 21.4.2007, s. 8.)" Ændring 25 ARTIKEL 2 Artikel 1, nr. 10, anvendes for EGFL's udgifter, der afholdes fra den 16. oktober 2007, og for ELFUL's udgifter fra den 1. januar 2007. Artikel 1, nr. 10, anvendes for EGFL's udgifter, der afholdes fra den 16. oktober 2008, og for ELFUL's udgifter fra 1. januar 2008. Dette gælder for medlemsstaternes betalinger efter den 16. oktober 2008 for EGFL's vedkommende og efter den 1. januar 2008 for ELFUL's vedkommende. Nr.  3 og 5 i artikel 1 træder i kraft den 16. oktober 2008.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. oktober 2007 om forslag til afgørelse truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om indgåelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (8044/3/2007 - KOM(2006)0169 - C6-0210/2007 - 2006/0058 (CNS))

P6_TA(2007)0428 A6-0320/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til afgørelse truffet af Rådet og Repræsentanterne for den Europæiske Unions Medlemsstaters Regeringer, forsamlet i Rådet (KOM (2006)0169),

-   der henviser til afgørelsen truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side, indeholdende udkastet til aftale som undertegnet mellem EU's og USA's delegationer den 30. april 2007 (8044/3/2007),

-   der henviser til sin beslutning af 17. januar 2006 om en dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for tredjelande(1),

-   der henviser til sin beslutning af 14. marts 2007 om indgåelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side(2),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 80, stk. 2 og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0210/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0320/2007),

1.   godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og USA's regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 287 E, 24.11.2006, s.84. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0071.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. oktober 2007 om Europa-Parlamentets sammensætning (2007/2169(INI))

P6_TA(2007)0429 A6-0351/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om indkaldelse af regeringskonferencen - Europa-Parlamentets udtalelse (EU-traktatens artikel 48)(1),

-   der henviser til artikel I-20, stk. 2, i traktaten af 29. oktober 2004 om en forfatning for Europa og til protokol 34 til denne traktat,(2)

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007 i Bruxelles(3),

-   der henviser til artikel 1, nr. 15, i udkastet til traktat om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (reformtraktaten)(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0351/2007),

A.   der henviser til, at Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007 opfordrede Europa-Parlamentet til senest i oktober 2007 at fremlægge et udkast til initiativ til en afgørelse om Europa-Parlamentets fremtidige sammensætning som omhandlet i protokol 34, der blev aftalt på regeringskonferencen i 2004,

B.   der henviser til, at fordelingen af pladser for valgperioden 2009-2014 i øjeblikket er fastsat i artikel 9, stk. 2, i akten af 25. april 2005 om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på,

C.   der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Union ifølge udkastet til reformtraktat skal ændres med en ny procedure for sammensætningen af Europa-Parlamentet (ny artikel [9 A]), som indebærer en generelt loft på 750 pladser, et maksimum på 96 og et minimum på 6 pr. medlemsstat samt anvendelse af princippet om "degressiv proportionalitet",

D.   der påpeger, at princippet om degressiv proportionalitet ikke er defineret i traktaten, og at det bør præciseres klart og objektivt, hvis det skal kunne fungere som retningslinje for enhver omfordeling af pladserne i Europa-Parlamentet,

E.   der henviser til, at princippet om degressiv proportionalitet, som princip nedfældet i primærretten og som defineret i denne beslutning, vil fungere som parameter for en vurdering af lovmæssigheden af den afgørelse, som de kompetente institutioner skal træffe om sammensætningen af Europa-Parlamentet,

F.   der henviser til, at enhver krænkelse af dette princip endog vil kunne gøres til genstand for sanktioner fra Domstolens side,

G.   der påpeger, at det under de nuværende omstændigheder er vigtigt at sikre, at ingen medlemsstat pålægges yderligere nedskæringer i antallet af pladser i forhold til det antal, der fastsattes ved den seneste udvidelse,

H.   der finder, at det på dette tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at tage højde for virkningerne af fremtidige udvidelser, som det ikke er muligt at forudsige, og hvis konsekvenser der vil kunne tages fornødent hensyn til i de relevante tiltrædelsesakter gennem en midlertidig overskridelse af loftet på 750 pladser, sådan som det skete ved den seneste udvidelse,

I.   der mener, at en klar, forståelig og transparent ordning også bør kunne anvendes på fremtidige ændringer i medlemsstaternes indbyggertal uden at skulle genforhandles,

J.   der påpeger, at en retfærdig, forståelig og varig ordning for fordelingen af pladserne i Europa-Parlamentet er en forudsætning for at kunne styrke den folkelige repræsentations demokratiske legitimitet og for, at Europa-Parlamentet kan varetage sin rolle og medvirke i den europæiske meningsdannelses- og lovgivningsproces,

K.   der henviser til, at det nuværende antal pladser i Europa-Parlamentet gør det både hensigtsmæssigt og velbegrundet at fastsætte et antal for det Europa-Parlament, der skal vælges i 2009, som markerer en overgang fra den nuværende situation til den, som vil være gældende, når der er vedtaget en mere stabil ordning baseret på degressiv proportionalitet,

1.   deler Rådets ønske om allerede nu at nå frem til en politisk aftale, som kan gøre det muligt at tilpasse Europa-Parlamentets sammensætning i overensstemmelse med ånd og bogstav i den nye traktat, og om at formalisere denne aftale umiddelbart efter ikrafttrædelsen af den nye traktat og i god tid før valget til Europa-Parlamentet i 2009;

2.   mener, at fastlæggelsen af en ny sammensætning af Europa-Parlamentet, der i højere grad svarer til de demografiske realiteter, og på bedre vis afspejler unionsborgerskabet, vil styrke Europa-Parlamentets demokratiske legitimitet på et tidspunkt, hvor det begynder at udøve de øgede beføjelser, som det tildeles i den nye traktat;

3.   konstaterer, at den sammensætning af Europa-Parlamentet, der er fastsat i tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumænien, under alle omstændigheder skal ændres straks efter reformtraktatens ikrafttrædelse;

4.   konstaterer, at artikel [9 A] i traktaten om Den Europæiske Union, som foreslået i udkastet til reformtraktat, fastsætter en ramme, der indebærer et samlet loft på 750 pladser, et maksimum på 96 for den folkerigeste medlemsstat og et minimum på 6 for den mindst befolkede medlemsstat, og at den indfører princippet om, at Europas borgere skal repræsenteres degressivt proportionalt, uden at dette defineres nærmere;

5.   bemærker, at den nævnte artikel [9 A] gør det muligt at forene principperne om henholdsvis funktionsdygtighed (der fastsættes et loft for antallet af medlemmer på et niveau, som stadig er foreneligt med en lovgivende forsamlings rolle), pluralitet (hver enkelt medlemsstat får mulighed for at få sine politiske hovedstrømninger repræsenteret, navnlig flertal og opposition) og solidaritet (de folkerigeste stater accepterer at være underrepræsenterede for at give de mindst befolkede stater en bedre repræsentation);

6.   mener, at princippet om degressiv proportionalitet må indebære, at forholdet mellem antallet af indbyggere og antallet af pladser for de enkelte medlemsstater bør variere i forhold til deres respektive indbyggertal, således at et medlem fra en mere folkerig medlemsstat skal repræsentere flere borgere end et medlem fra en mindre folkerig medlemsstat og omvendt, men også, at en mindre befolket medlemsstat aldrig kan have flere medlemmer end en mere befolket stat;

7.   understreger i betragtning af den nuværende mangelfulde harmonisering af medlemsstaternes definition af begrebet borgerskab, at man som referencegrundlag for de enkelte medlemsstaters indbyggertal bør benytte tallene fra De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat), som i forvejen benyttes af Rådet for Den Europæiske Union, når det i forbindelse med en afgørelse truffet med kvalificeret flertal skal kontrollere, at denne repræsenterer den fornødne procentdel af Unionens samlede befolkning;

8.   finder det på dette trin i den europæiske integrationsproces ikke hensigtsmæssigt at foreslå nedskæringer i nogen medlemsstats antal pladser i forhold til det antal, den er tildelt i tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumænien, når bortses fra den nedskæring, der fremgår af mandatet for reformtraktaten og som indebærer, at antallet af pladser for den folkerigeste medlemsstat, Tyskland, skal nedbringes fra 99 til 96;

9.   mener i øvrigt ikke, at der under de nuværende omstændigheder er nogen grund til at nedskære antallet af pladser i Europa-Parlamentet og dermed de europæiske borgeres repræsentation i EU for at foregribe fremtidige udvidelser, som der endnu ikke kan forudsiges nogen dato for;

10.   foreslår derfor, at antallet af medlemmer af det fremtidige Europa-Parlament fordeles på grundlag af 750 medlemmer, og mener, at der i forbindelse med fremtidige tiltrædelser bør kunne ske en midlertidig overskridelse af dette loft indtil udløbet af den pågældende valgperiode, således som det skete i Bulgariens og Rumæniens tilfælde, efterfulgt af en samlet revision af pladsfordelingen ved det efterfølgende valg til Europa-Parlamentet;

11.   erindrer om, at manglende overholdelse af princippet om degressiv proportionalitet som defineret i denne beslutning i fremtiden vil kunne gøres til genstand for sanktioner fra Domstolens side, når Europa-Parlamentets sammensætning er vedtaget i form af en afledt retsakt, som skal respektere de begrænsninger og principper, der er fastsat i traktaten

12.   opfordrer regeringskonferencen til at inkorporere det i bilag 1 til denne beslutning indeholdte udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning i en erklæring – som skal knyttes til slutakten fra regeringskonferencen - vedrørende artikel [ 9A], stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union som foreslået i udkastet til reformtraktat, idet det forudsættes, at afgørelsen vil blive formelt vedtaget efter proceduren i den nævnte artikel [9A], stk. 2, umiddelbart efter reformtraktatens ikrafttrædelse; forpligter sig for sit eget vedkommende til at handle, så snart reformtraktaten er trådt i kraft; opfordrer Det Europæiske Råd til at gennemføre ovennævnte erklæring, så snart reformtraktaten træder i kraft, og i overensstemmelse med dennes bestemmelser, således at medlemsstaterne i god tid kan vedtage de nationale bestemmelser, der er nødvendige for at tilrettelægge valget til Europa-Parlamentet for valgperioden 2009-2014;

13.   finder det vigtigt, at man i forbindelse med den revision, der er omhandlet i artikel 3 i det nævnte udkast til Det Europæiske Råds afgørelse, undersøger den praktiske og politiske mulighed for at erstatte antallet af indbyggere, som fastlægges årligt af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat), med antallet af EU-borgere; opfordrer med henblik herpå sine repræsentanter i regeringskonferencen til at forelægge konferencen det i bilag 2 til denne beslutning indeholdte udkast til erklæring vedrørende artikel 2 i udkast til protokol nr. 10 om overgangsbestemmelser (Afsnit 1: Bestemmelser vedrørende Europa-Parlamentet), og opfordrer konferencen til at knytte denne erklæring til slutakten;

14.   henleder opmærksomheden på den politiske forbindelse mellem den foreslåede nye fordeling af pladser baseret på princippet om degressiv proportionalitet, den samlede reformpakke for Unionens institutioner, navnlig princippet om "dobbelt flertal" for definitionen af flertal i Rådet (artikel [9 C], stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union som foreslået i udkastet til reformtraktat) og Kommissionens sammensætning (artikel [9 D], stk. 5, i nævnte traktat), og understreger behovet for, at alle disse reformer bliver sammenhængende, samtidig med at de anerkender de enkelte institutioners særlige retlige status; er enig i, at selv om reformen af flertalsafstemninger i Rådet og af Kommissionens sammensætning først træder i kraft i 2014, bør den nye fordeling af pladser i Parlamentet træde i kraft i 2009; forbeholder sig ikke desto mindre ret til at gøre sin godkendelse af Det Europæiske Råds afgørelse i henhold til ovennævnte artikel [9 A] i traktaten om Den Europæiske Union om fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet afhængig af, hvordan reformerne af EU-institutionerne bliver fastlagt i reformtraktaten;

15.   er bevidst om, at den således foreslåede sammensætning af Europa-Parlamentet er udtryk for en objektiv anvendelse af de bestemmelser, der er foreslået i udkastet til reformtraktat, men at den i fremtiden vil skulle justeres, for at kunne imødegå de nye udfordringer, der vil opstå på længere sigt, bl.a. i forbindelse med fremtidige tiltrædelser; mener, at der i forbindelse med en sådan fremtidig reform under alle omstændigheder skal rettes op på eventuelle eksisterende uligheder, som har historiske årsager;

16.   foreslår Det Europæiske Råd, at det i god tid før hvert valg til Europa-Parlamentet og sammen med Europa-Parlamentet gennemgår befolkningstallene med henblik på at fastlægge beregningsgrundlaget;

17.   agter i denne forbindelse at undersøge muligheden for at vælge et vist antal medlemmer af Europa-Parlamentet på transnationale lister; mener, at dette vil bidrage til at give valgdebatten en ægte europæisk dimension, navnlig ved at give de europæiske politiske partier en central rolle;

18.   bekræfter, at dette forslag hænger snævert sammen med reformtraktatens ikrafttrædelse; mener, at den i de gældende traktater fastsatte fordeling af pladser i Parlamentet fortsat skal gælde, såfremt det ikke lykkes at få reformtraktaten ratificeret inden valget til Europa-Parlamentet i 2009;

19.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og den ovennævnte betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til regeringskonferencen, Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen samt til kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

BILAG 1

Udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet

DET EUROPÆISKE RÅD HAR -

under henvisning til artikel [9 A] stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til Europa-Parlamentets initiativ,

under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse,

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den afgørelse, der er omhandlet i artikel [9 A], stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, bør træffes hurtigst muligt, således at medlemsstaterne kan træffe de nødvendige interne foranstaltninger med henblik på afholdelsen af valget til Europa-Parlamentet for valgperioden 2009-2014.

(2)  Denne afgørelse skal respektere de kriterier, der er fastsat i stk. 2, første afsnit, i samme artikel, dvs. at det samlede antal repræsentanter for Unionens borgere ikke må overstige 750, idet borgerne skal repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat, samtidig med at ingen medlemsstat kan tildeles mere end 96 pladser.

(3)  Det er på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at tage højde for virkningerne af mulige fremtidige udvidelser, idet dette vil kunne ske i de relevante tiltrædelsesakter gennem en midlertidig overskridelse af loftet på 750 medlemmer, således som det skete i forbindelse med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 2

I overensstemmelse med ovenstående artikel fastsættes antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet, der vælges i hver enkelt medlemsstat, med virkning fra valgperioden 2009-2014 til:

Artikel 3

Denne afgørelse revideres i god tid inden begyndelsen af valgperioden 2014-2019 med henblik på at gøre det muligt fremover før hvert valg til Europa-Parlamentet at omfordele antallet af medlemmer objektivt mellem medlemsstaterne på grundlag af princippet om degressiv proportionalitet, jf. artikel 1, under hensyntagen til en eventuel stigning i antallet af medlemsstater og til behørigt registrerede demografiske ændringer i deres befolkninger.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Det Europæiske Råds vegne

Formand

BILAG 2

UDKAST TIL ERKLÆRING TIL ARTIKEL 2 I PROTOKOL NR. 10 OM OVERGANGSBESTEMMELSER (AFSNIT 1: BESTEMMELSER VEDRØRENDE EUROPA-PARLAMENTET)

Med forbehold af Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning i valgperioden 2009-2014 opfordrer konferencen Parlamentet til at udarbejde forslag om valget af dets medlemmer ved almindelige direkte valg i overensstemmelse med artikel 190, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der mere præcist definerer begrebet "borgere" som omhandlet i artikel 9A, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union. Dette forslag bør udarbejdes i god tid inden de næste valg i 2014.

(1) P6_TA(2007)0328. (2) EUT C 310 af 16.12.2004, s. 1. (3) 11177/1/07 REV 1. (4) CIG 1/1/07 af 5.10.2007.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. oktober 2007 om den humanitære situation i Gaza

P6_TA(2007)0430 B6-0375/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten, især beslutning af 2. februar 2006 om resultatet af det palæstinensiske valg og situationen i Østjerusalem(1), beslutning af 1. juni 2006 om den humanitære krise i de palæstinensiske områder og EU's rolle(2), beslutning af 7. september 2006 om situationen i Mellemøsten(3), beslutning af 16. november 2006 om situationen i Gaza(4), beslutning af 21. juni 2007 om Meda og økonomisk støtte til Palæstina - evaluering, gennemførelse og kontrol(5) og beslutning af 12. juli 2007 om situationen i Mellemøsten(6),

-   der henviser til resolution 242 (1967) og 338 (1973) fra FN's Sikkerhedsråd,

-   der henviser til kvartettens erklæring af 23. september 2007,

-   der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (eksterne forbindelser) den 23. og 24. juli 2007,

-   der henviser til den erklæring om Mellemøsten, som FN's højkommissær for menneskerettigheder fremsatte den 21. september 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at som et resultat af blokeringen af den frie bevægelighed for personer og varer, den massive ødelæggelse af offentlige faciliteter og private hjem, forstyrrelse af driften af hospitaler, klinikker og skoler og den delvise afbrydelse af forsyningerne af drikkevand, levnedsmidler og elektricitet samt ødelæggelsen af landbrugsarealer, har den humanitære situation i Gaza nået et katastrofalt niveau,

B.   der henviser til, at Karni- og Rafah-grænseovergangene har været lukket i flere måneder, og at blokeringen af den frie bevægelighed for personer og varer har ført til en yderligere lammelse af økonomien og i høj grad har været medvirkende til den ekstremt høje ledighed i Gaza,

C.   der henviser til, at vandforsyningen og spildevandssektoren befinder sig i en yderst kritisk situation og til, at situationen på grund af vandmangel og oversvømmelse af kloaksystemet kan føre til yderligere miljøproblemer og humanitære kriser,

D.   der henviser til, at sundhedssystemet er under alvorligt pres, og at en stor del af befolkningen lider under, at den ikke kan få den behandling og de lægemidler, som den har akut behov for,

E.   der henviser til, at uddannelsessystemet lider under alvorlige mangler på grund af mangelen på de grundlæggende midler, der er nødvendige for, at det kan fungere, og at undervisningens kvalitet er faldende; der henviser til, at denne situation vil få alvorlige fremtidige konsekvenser for den unge generation af palæstinensere bosat i Gaza,

F.   der henviser til, at EU i de seneste år har ydet omfattende finansiel støtte til palæstinenserne; der henviser til, at EU's midlertidige internationale mekanisme og projektfinansiering har spillet en vigtig rolle for afværgelsen af en humanitær katastrofe i Gaza og på Vestbredden siden 2006,

G.   der henviser til, at blokaden mod personers og varers frie bevægelighed og den interne usikkerhed i Gaza i væsentlig grad modvirker den indsats, som Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand, FN's underorganisationer, Røde Kors, Røde Halvmåne og andre humanitære organisationer yder i form af hjælp og bistand til befolkningen i Gaza; der henviser til, at Kommissionen, FN's Udviklingsprogram, FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten og Verdensbanken har indstillet flere infrastrukturprojekter, da det ikke er muligt at importere råmaterialer; der henviser til, at de humanitære hjælpekontorer, -organer og -organisationer fortsætter deres aktiviteter på trods af alle forhindringer; der understreger behovet for at overholde de tilsagn om økonomisk bistand, som Den Europæiske Union og dets medlemsstater har afgivet;

H.   der henviser til, at kvartetten i sin erklæring af 23. september 2007 gav udtryk for sin dybe bekymring over forholdene i Gaza, var enig om nødvendigheden af fortsat nødhjælp og humanitær bistand, uden at der lægges hindringer i vejen, og opfordrede til, at der fremover ydes de mest nødvendige tjenester,

I.   der henviser til, at en forbedring af levevilkårene for palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden samt en genoplivelse af fredsprocessen og etableringen af velfungerende palæstinensiske institutioner er helt afgørende for bestræbelserne på at opnå en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere,

1.   giver udtryk for dyb bekymring over den humanitære krise i Gaza og dens mulige alvorlige konsekvenser; fremhæver, at menneskerettigheder og den internationale humanitære folkeret skal overholdes fuldt ud i området; gentager sin opfordring til alle parter om at afstå fra voldsanvendelse;

2.   opfordrer Israel om at overholde sine internationale forpligtelser i medfør af Genève-konventionerne for at sikre, at der uhindret kan ydes humanitær bistand og de mest nødvendige tjenester som elektricitet og brændstoffer til Gaza; opfordrer til, at blokaden af Gaza ophæves; opfordrer Israel til at sikre den frie bevægelighed for personer og varer ved Rafah i overensstemmelse med aftalen om bevægelighed og adgang og EU's grænsebistandsmission, samt fri bevægelighed ved Karni; opfordrer Rådet, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionen til at vedstå sig deres fulde ansvar for aftalens gennemførelse; opfordrer Israel til at sikre uhindret adgang for finansielle aktiver til Gaza, idet disse har været suspenderet siden den 25. september 2007, og er af den opfattelse, at den manglende adgang til finansielle aktiver har alvorlige konsekvenser for det palæstinensiske folks økonomiske og sociale situation og dagligliv;

3.   opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed og Hamas til på trods af det politiske dødvande at fremme offentlige institutioners ydelser af de nødvendigste tjenester og de humanitære hjælpekontorers, -organers og -organisationers arbejde med henblik på at forbedre levevilkårene for alle palæstinensere i området;

4.   opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med det internationale samfund fortsat at sikre grundlæggende humanitær bistand for den palæstinensiske befolkning, især med henblik på særligt udsatte gruppers særlige behov; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med Euro-Middelhavs-associeringsaftalen med Staten Israel(7) og Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen med den Palæstinensiske Myndighed(8) at sikre, at den humanitære folkeret og menneskerettighederne overholdes fuldt ud i området, herunder af ikke-statslige aktører, med henblik på oprettelse af et humanitært område;

5.   håber, at bestræbelserne på at indkalde en international fredskonference vil bidrage til at tilvejebringe en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere på grundlag af de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, til Staten Israels ret til at leve inden for sikre og internationalt anerkendte grænser og til palæstinensernes ret til en levedygtig stat;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, kvartettens udsending til Mellemøsten, formanden for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed, Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, den israelske regering og Knesset og Egyptens regering og parlament.

(1) EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 79. (2) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 223. (3) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 236. (4) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 324. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0277. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0350. (7) EFT L 147 af 21.6.2000, s. 3. (8) EFT L 187 af 16.7.1997, s. 3.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. oktober 2007 om kvindedrabene i Mexico og Mellemamerika og Den Europæiske Unions rolle i bekæmpelsen af dette fænomen (2007/2025(INI))

P6_TA(2007)0431 A6-0338/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

-   der henviser til de internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, begge fra 1966,

-   der henviser til protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og strafforfølgelse af handel med mennesker, særlig kvinder og børn til supplering af FN-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet fra 2003 (Palermoprotokollen),

-   der henviser til den interamerikanske konvention om forebyggelse, retsforfølgelse og afskaffelse af vold mod kvinder (Belém do Pará-konventionen) fra 1994,

-   der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1984 og den tilhørende valgfrie protokol af 2002, samt behovet for en bedre gennemførelse heraf,

-   der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder fra 1979 (CEDAW) og den tilhørende valgfrie protokol fra 1999,

-   der henviser til den "Americain Declaration of the Rights and Duties of Man" fra 1948 og til henstillingerne i rapporten af 7. marts 2003: "The Situation of the Rights of Women in Ciudad Juárez, Mexico: The Right to be Free from Violence and Discrimination", som blev udarbejdet af den interamerikanske menneskerettighedskommission,

-   der henviser til den tredje beretning fra den mexicanske kommission for forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder i Ciudad Juárez for perioden maj 2005 til september 2006,

-   der henviser til henstillingerne i rapporten "Forsvindinger og drab på et betydeligt antal kvinder og piger i Mexico" af 12. maj 2005, som er udarbejdet af Europarådets udvalg om ligestilling, samt til henstillingerne i resolution 1454 (2005) fra Europarådets parlamentariske forsamling om samme emne og de henstillinger, der er indeholdt i det svar, som Europarådets Ministerkomité vedtog den 28. september 2005,

-   der henviser til henstillingerne i rapporten af 13. januar 2006: "Integration of the Human Rights of Women and a Gender Perspective: Violence against Women", som indeholder resultaterne af den undersøgelsesrejse, som Yakin Ertürk, FN's særlige rapportør for vold mod kvinder, dens årsager og konsekvenser, foretog til Mexico i januar 2006,

-   der henviser til henstillingerne i rapporten af 10. februar 2005: "Integration of the Human Rights of Women and a Gender Perspective: Violence against Women" som indeholder resultaterne af den undersøgelsesrejse, som Yakin Ertürk, FN's særlige rapportør for vold mod kvinder, dens årsager og konsekvenser, foretog til Guatemala i januar 2005,

-   der henviser til den fælles høring den 19. april 2006 om drab på kvinder: tilfældet Mexico og Guatemala, i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Underudvalget om Menneskerettigheder,

-   der henviser til aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side(1), aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og republikkerne Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side, undertegnet i 2003, og rammeaftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og republikkerne Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama (2),

-   der henviser til Kommissionens regionale strategidokument for Mellemamerika og dens landestrategidokument for Mexico for perioderne 2001-2006 og 2007-2013,

-   der henviser til det tredje millenniumudviklingsmål for så vidt angår ligestilling og kvinders autonomi,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0338/2007),

A.   der henviser til, at Mexico i lighed med alle de mellemamerikanske lande har undertegnet og ratificeret verdenserklæringen om menneskerettigheder,

B.   der henviser til, at Mexico desuden er blevet valgt til at beklæde formandsposten i FN's Menneskerettighedsråd,

C.   der henviser til, at Mexico siden 1999 har haft observatørstatus i Europarådet og deltager i Ministerkomiteens og Ambassadørudvalgets møder i medfør af denne status; der henviser til, at Mexico desuden har ratificeret Palermoprotokollen,

D.   der henviser til, at Mexico har ratificeret Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol,

E.   der henviser til at begrebet kvindedrab tager udgangspunkt i den definition af vold mod kvinder som findes i Belém do Pará-konventionens artikel 1: enhver handling eller adfærd, der er betinget af køn og som medfører død, legemsbeskadigelse eller fysisk seksuel eller psykologisk lidelse for kvinden både i den offentlige og private sfære; retsforfølgelse og afskaffelse af kvindedrab er en forpligtelse og bør prioriteres af enhver retsstat,

F.   der henviser til, at hensigten med denne beslutning er at opfordre til en effektiv forbedring af denne utilfredsstillende situation i visse lande, og at beslutningen under ingen omstændigheder skal opfattes som et anklageskrift mod fuldt suveræne stater, der anerkendes som ligestillede parter i internationalt politiske henseende,

G.   der henviser til, at vold mod kvinder er et globalt og ikke kun lokalt fænomen, og at det berører alle lande, herunder de europæiske lande; der henviser til at denne betænkning skal ses som et led i en global strategi, hvis formål er at udarbejde konkrete aktioner og foranstaltninger, der skal gennemføres i fællesskab af Den Europæiske Union og dets partnere, med henblik på at afskaffe og forebygge voldelige dødsfald blandt kvinder, uanset hvor de måtte finde sted; der desuden henviser til behovet for at fremme dialog, samarbejde og gensidig udveksling af god praksis mellem de latinamerikanske og europæiske lande,

H.   der henviser til, at drabene på kvinder i Ciudad Juárez, Mexico og i Guatemala har været karakteriseret ved en usædvanlig brutalitet og at mange af ofrene har været udsat for seksuel vold, hvad der i sig selv er udtryk for en grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling; der henviser til, at der i Ciudad Juárez er tale om et sammenfald mellem flere faktorer, nemlig demografisk vækst, migrationsstrømme og organiseret kriminalitet, og at en betydelig procentdel af drabene fandt sted i områder, hvor mexicanske forarbejdningsvirksomheder, kendt som maquiladoras-virksomheder ("sweatshops") opererer, og disse virksomheder mangler de nødvendige midler til at beskytte kvinderne; der henviser til det, som det fastslås i FN's særlige rapportør Yakin Ertürks ovennævnte rapport om Mexico, er påkrævet i disse områder at etablere de infrastrukturer, som er nødvendige for, at arbejdstagerne kan færdes mere sikkert,

I.   der henviser til, at kvindedrabene, som denne beslutning omhandler, ikke kun kan forklares med et "generelt voldspræget klima", men at forskelsbehandling og lokale samfundsøkonomiske forhold, der er ugunstige for kvinder - navnlig for kvinder fra de oprindelige folk - stor fattigdom, kvindens økonomiske afhængighed, forbryderbander og den manglende opløsning af de ulovlige sikkerhedskorps og hemmelige sikkerhedsorganer må tages med i betragtning,

J.   der henviser til resolution 1454 (2005), vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling, hvori det hedder, at "de mexicanske myndigheder nu yder en betydelig indsats på alle niveauer for at forbedre den sociale struktur i byerne og bekæmpe volden mod kvinder og for at efterforske drab på kvinder og deres forsvindinger og både at retsforfølge dem, der har begået forbrydelserne, og de embedsmænd, der i begyndelsen standsede efterforskningen og lagde hindringer i vejen for domstolenes arbejde",

K.   der henviser til visse tilfælde af straffrihed på dette område, med andre ord det manglende - retligt eller faktisk - administrative, disciplinære eller civile strafansvar for de personer, der har begået de beskrevne handlinger, undladelse af efterforskning eller retsforfølgelse, manglende budgetmidler og generel obstruktion af adgangen til retssystemet for kvindelige ofre og deres pårørende,

L.   der henviser til, at retsstater er forpligtede til at fremme en hensigtsmæssig politik for at sikre, at kvinder i almindelighed og navnlig mindst begunstigede kvinder i passende omfang beskyttes mod forskelsbehandling, vold og i sidste instans drab, og at det først og fremmest er nødvendig at bevidstgøre myndighederne på alle niveauer og samfundet som helhed om problemets alvor,

M.   der henviser til, at der i kampen mod kvindedrab og straffrihed bør fokuseres på mere effektive forebyggende foranstaltninger, afskaffelse af enhver forskelsbehandling i lovgivningen, lettere klageadgang for og beskyttelse af kvindelige klagere samt en forbedring af retsvæsenet og de retslige procedurer (især ved bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet) fra efterforskningen til fuldbyrdelsen af dommene,

N.   der henviser til, at genopbygning eller styrkelse af institutioner er afgørende for en effektiv bekæmpelse af den kønsbestemte vold, og til, at begge dele kræver menneskelige og finansielle ressourcer,

O.   der henviser til punkt 9 i Beijing-handlingsprogrammet fra FN's fjerde verdenskvindekonference, som også var et grundlæggende princip for alle de internationale konferencer i det forudgående årti, og hvori det hedder: "Gennemførelsen af dette handlingsprogram, herunder i staternes lovgivning, og udarbejdelsen af udviklingsstrategier, -politikker, -programmer og -målsætninger, henhører under de enkelte staters suveræne ansvar i overensstemmelse med alle de grundlæggende menneskerettigheder; en nøje overholdelse af de forskellige religiøse og etiske værdier, kulturarven og enkeltpersoners og samfunds livsopfattelser vil bidrage til, at kvinderne kan udøve deres grundlæggende rettigheder til fulde med henblik på opnåelse af ligestilling, udvikling og fred",

P.   der afviser tortur, som nogle myndighedsrepræsentanter anvender for at opnå tilståelser fra de formodede ansvarlige for kvindedrabene,

Q.   der henviser til, at to nederlandske statsborgere er ofre for kvindedrab: Hester van Nierop i 1998 og Brenda Susana Margaret Searle i 2001, og dommen, som blev afsagt den 26. februar 2007, hvori de to skyldige blev idømt henholdsvis 33 og 39 års fængsel, men som ikke er endelig, da den er blevet anket(3),

R.   der henviser til, at spørgsmålet vedrørende kvindedrabene og i visse tilfælde gerningsmændenes straffrihed fortsat trænger sig på,

S.   der henviser til, at volden er et stadig tilbagevendende fænomen i lande, hvor den socialt stereotype samfundsstruktur bevirker, at kvinderne er de første ofre for denne vold under forskellige former,

T.   der glæder sig over de lovgivningsinitiativer, der er blevet gennemført i Mexico, især loven om kvinders ret til et liv uden vold, der blev vedtaget i februar 2007, samt oprettelsen af specialiserede organer på føderalt og lokalt niveau, f.eks. det særlige statsadvokatur for forbrydelser i forbindelse med vold mod kvinder, der blev oprettet i 2006, Juárez-kommissionen og det nationale kvindeinstitut,

U.   der anerkender den indsats, der gøres på lovgivningsområdet med hensyn til anerkendelsen af kvinders rettigheder i retssystemet i de mellemamerikanske lande, men er bekymret over problemerne og forsinkelserne i forbindelse med gennemførelsen af denne lovgivning,

V.   der henviser til, at den interparlamentariske alliance for dialog og samarbejde med deltagelse af parlamentsmedlemmer fra Spanien, Mexico og Guatemala blev oprettet for at fremme lovgivning med henblik på at udrydde vold mod kvinder,

W.   der henviser til, at udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstaten og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder bør være en integreret del af Den Europæiske Unions udenrigspolitik,

X.   der henviser til, at menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-Mexico aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde er juridisk bindende og gensidig,

Y.   der henviser til, at Unionen og dens partnere påtager sig en forpligtelse ved indgåelse af en aftale med et tredjeland, der omfatter en klausul vedrørende menneskerettigheder og demokratiet, til at sørge for, at det pågældende tredjeland respekterer de internationale normer på menneskerettighedsområdet, og at sådanne klausuler har gensidig karakter;

1.   opfordrer regeringerne i området og EU-institutionerne til fuldt ud at overholde de henstillinger, der er indeholdt i diverse rapporter og i de internationale menneskerettighedskonventioner, især de, som vedrører de ovennævnte konventioner om kvinders rettigheder, overholdes bedre; anerkender i denne forbindelse de fremskridt på lovgivningsområdet, der er gjort i Mexico med loven om ligestilling af mænd og kvinder og den føderale lov om forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling, ligesom landet opfordres til at fortsætte denne indsats;

2.   henstiller indtrængende til regeringerne i Mexico og Mellemamerika at træffe de nødvendige foranstaltninger til opnåelse af FN's millenniumudviklingsmål;

3.   opfordrer medlemsstaternes regeringer til som led i deres bilaterale forbindelser med landene i Latinamerika og Den Europæiske Unions institutioner som led i deres strategiske partnerskaber med de samme lande gennem samarbejdsprogrammer og økonomisk og faglig bistand at støtte politikken for forebyggelse og beskyttelse i forbindelse med vold mod kvinder, herunder udarbejdelse eller intensivering af oplysnings- og uddannelseskampagner vedrørende kønsproblematikken, forhøjelse af budgetterne for de organer, der efterforsker drabene, indførelse af effektive systemer til beskyttelse af vidner, ofrene og deres familier, styrkelse af de retslige institutioners, sikkerhedsstyrkernes og anklagemyndighedernes kapacitet for at bidrage til retsforfølgelse og domfældelse af de ansvarlige og til bekæmpelse af handel med narkotika og organiseret kriminalitet; opfordrer desuden til fremme af en bedre institutionel samordning på dette område på alle regeringsniveauer;

4.   anmoder EU-institutionerne om at fremme samarbejdet og dialogen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Mexico og landene i Mellemamerika ved at støtte de initiativer, der gennemføres på alle niveauer med henblik på at bekæmpe volden mod kvinder og at fremme initiativer til passende beskyttelse af ofrene og deres familier;

5.   opfordrer EU til at fremme det institutionelle samarbejde med Mexico og de mellemamerikanske stater ved at yde støtte til etableringen af et program for udveksling og samarbejde om bekæmpelse af kønsbestemt vold og at intensivere samarbejdet mellem de offentlige forvaltninger i medlemsstaterne og deres partnere med henblik på gennemførelse af projekter for bistand og gensidig læring på dette område;

6.   anerkender den tydelige vilje til at bekæmpe straffefriheden, som de politiske partier repræsenteret i Guatemalas kongres har udvist med at godkende den Internationale Kommission mod Straffefrihed i Guatemala (CICIG); opfordrer den næste regering, som skal vælges i Guatemala til at fortsætte denne indsats og at lette de institutionelle vilkår, som den internationale kommission kræver for at kunne opfylde sit mandat, og appellerer til det internationale samfund for at sikre, at denne indsats videreføres i handling;

7.   opfordrer landene i Mellemamerika til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for effektivt at kunne bekæmpe volden mod kvinder; anmoder om, at disse foranstaltninger fuldt ud overholder menneskerettighederne, således som de er defineret i verdenserklæringen om menneskerettigheder og den "Americain Declaration of the Rights and Duties of Man", såsom gratis advokatbistand til de kvindelige ofre og deres familier; opfordrer Mexicos regering til at fortsætte den energiske indsats på dette område, som de tidligere regeringer i landet har ydet;

8.   opfordrer regeringerne i Mexico og i landene i Mellemamerika til at afskaffe enhver forskelsbehandling af kvinder i deres lovgivning; anerkender de fremskridt, der er gjort i Mexico med vedtagelsen af den føderale lov om forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling og den almindelige lov om ligestilling mellem mænd og kvinder, og henstiller til myndighederne at støtte lovgivningsinitiativer, hvis sigte er at definere vold i familien og seksuel chikane på arbejdspladsen og inden for alle områder af det offentlige liv som alvorlige strafbare handlinger og at formulere politikker og standarder for bekæmpelse af straffrihed og fremme af ligestilling med udgangspunkt i de konklusioner og henstillinger, der er udarbejdet af de aktører i civilsamfundet, som arbejder med kvindedrab og ofrene herfor;

9.   opfordrer regeringerne i Mexico og i landene i Mellemamerika til at respektere og lette det arbejde, som udføres af de ngo'er og organisationer i civilsamfundet, der yder støtte til ofrene for kvindedrab og menneskerettighedsforkæmperne gennem indførelse af en ordning til effektiv beskyttelse af vidnerne og fremme af erstatningsordninger til fordel for ofrenes familier, som ikke blot består i økonomisk kompensation, men også yder psykologisk bistand og adgang til domstolene, og til at indgå i en dialog med disse parter og anerkende den fundamentale rolle, som disse organisationer spiller i samfundet;

10.   opfordrer regeringerne i Mexico og i landene i Mellemamerika til at sikre, at kvindernes arbejdsretlige bestemmelser overholdes i national ret og på alle myndighedsniveauer og at opfordre virksomhederne til - inden for rammerne af deres sociale ansvar - at respektere deres ansattes integritet, sikkerhed, fysiske og psykiske velfærd og deres arbejdstagerrettigheder;

11.   opfordrer Belizes, Honduras' og Nicaraguas regeringer til at ratificere den valgfri protokol til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

12.   anmoder Kommissionen om som led i de aftaler, der er indgået eller som der for øjeblikket forhandles om, at indføre en gensidig forpligtelse til at skabe mekanismer til gennemførelse af menneskerettigheds- og demokratiklausulen, hvis udformning bør tage udgangspunkt i de forpligtelser, som følger af de internationale aftaler, som EU's medlemsstater, Mexico og landene i Mellemamerika har underskrevet med særlig reference til overholdelsen af kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder, som fastlagt i den valgfrie CEDAW protokol og "Americain Declaration of the Rights and Duties of Man";

13.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som led i deres samarbejde med Mexico og landene i Mellemamerika at prioritere en omlægning og en styrkelse af retssystemerne og fængselsvæsenet i området gennem fremme af udveksling af god praksis og bevidstgørelseskampagner og mekanismer for beskyttelse af ofre, vidner og pårørende, især ved anmeldelse af kvindedrab; mener, at dette samarbejde også ville kunne omfatte andre aktører herunder Det Internationale Arbejdskontor og OECD med henblik på udarbejdelse i påkommende fald af programmer, så det bliver muligt at garantere sikkerheden, værdige arbejdsforhold og lige løn for kvinderne;

14.   opfordrer Kommissionen til at stille et metodologisk forslag, som bl.a. skal drøftes under Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EUROLAT) og på EUROLAT-topmødet i Lima i juli 2008, om hvordan man kan koordinere de forskellige europæiske initiativer - i samarbejde med de lokale institutioner og organisationer - til bekæmpelse af kvindedrab og straffefriheden for gerningsmændene og iværksætte aktioner for at bevidstgøre disse institutioners og organisationers ansatte om ligestillingsspørgsmål og vold mod kvinder; opfordrer også til, at disse initiativer regelmæssigt forelægges og drøftes i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling i samarbejde med Delegationen for Forbindelserne med Mellemamerika og Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico;

15.   opfordrer til, at Kommissionens delegation i Mexico hurtigst muligt gennemfører et nyt menneskerettighedsprogram som opfølgning på det arbejde, der er udført i løbet af de seneste år med fokus på tre hovedpunkter: harmonisering af den mexicanske lovgivning med landets internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, bekæmpelse af kønsbestemt vold, samt en reform af retssystemet;

16.   opfordrer Kommissionen til at placere programmerne vedrørende menneskerettigheder i Mexico og landene i Mellemamerika på en selvstændig budgetkonto for bilateralt samarbejde, så det ikke får nogen indvirkning på de begrænsede finansielle ressourcer;

17.   anmoder Kommissionen og medlemsstaternes regeringer om at sikre, at spørgsmålet om vold mod kvinder og især kvindedrab, adgang til domstolene for de pårørende til ofrene og for støtteorganisationerne indgår som led i deres politiske dialog med regeringerne i Mexico og i landene i Mellemamerika og i dialogen med civilsamfundet;

18.   glæder sig over indsatsen på ligestillingsområdet og opfordrer EU's relevante organer til at støtte og bidrage til en permanent dialog og til udveksling af positive erfaringer på dette område; anmoder dog Kommissionen om i højere grad at inddrage kvindedrab, vold og diskrimination mod kvinder i strategidokumenterne for de enkelte lande for 2007-2013 og at forelægge en handlingsplan;

19.   anmoder medlemsstaterne om at støtte de tiltag, der er gjort på ligestillingsområdet og at bidrage til en struktureret dialog med henblik på udveksling af positive erfaringer på dette område;

20.   opfordrer Kommissionen til snarest at foretage en vurdering af indvirkningen på den bæredygtige udvikling, der, som led i forhandlingerne om en fremtidig associeringsaftale EF-Mellemamerika, suppleres med en vurdering af indvirkningen på ligestillingen, og til at inddrage resultaterne i disse rapporter under forhandlingerne;

21.   anmoder Kommissionen om at gøre rede for de fremskridt, der er sket under forhandlingerne om en fremtidig associeringsaftale EF-Mellemamerika inden forhandlingernes afslutning og under alle omstændigheder inden EUROLAT-topmødet i Lima i maj 2008;

22.   opfordrer medlemsstaternes faste repræsentanter og deres ambassader til at organisere en rundbordsdiskussion om vold mod kvinder i dens forskellige former, og navnlig kvindedrab og straffrihed på verdensplan med input fra de forskellige parlamentariske netværk og initiativer, forskningscentre, menneskerettigheds- og ligestillingssammenslutninger og sammenslutninger af pårørende til ofrene;

23.   opfordrer sin Delegation for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika og Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico til systematisk at anføre punktet kønsbestemt vold, kvindedrab og straffrihed i Mexico, Mellemamerika og i Europa på programmet for deres parlamentariske delegationers besøg samt ved mexicanske og mellemamerikanske parlamentariske delegationsbesøg i Europa med henblik på en systematisk opfølgning af menneskerettighedssituationen, jf. de standarder, som Europa-Parlamentets Delegationsformandskonference vedtog i 2006;

24.   foreslår, at der afholdes en fælles offentlig høring med deltagelse af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Underudvalget om Menneskerettigheder og de ansvarlige delegationer forud for EUROLAT-topmødet i Lima i 2008 for at evaluere de gennemførte foranstaltninger, herunder de erfaringer, som de dertil oprettede instanser, har opnået i bekæmpelsen af kønsbestemt vold i såvel Den Europæiske Union som i Latinamerika;

25.   kræver, at denne evaluering omfatter alle de tilfælde, hvor ofrene er statsborgere i en medlemsstat;

26.   opfordrer af de grunde, der fremgår af denne beslutning, indtrængende Rådet og de kommende EU-formandskaber til at fastlægge retningslinjer for kvinders rettigheder, som vil være et uvurderligt bidrag til at styrke indhold og kohærens i Den Europæiske Unions politik på menneskerettighedsområdet;

27.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Europarådet, regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne, De Forenede Mexicanske Stater, Belize og republikkerne Guatemala, Costa Rica, El Salvador, Honduras, Nicaragua og Panama.

(1) EFT L 276 af 28.10.2000, s. 44. (2) EFT L 63 af 12.3.1999, s. 39. (3) I Brenda Searles tilfælde varede retssagen mod de ansvarlige fem år og blev afsluttet i 2007.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. oktober 2007 om konsekvenserne af aftalen mellem Fællesskabet, medlemsstaterne og Philip Morris om at intensivere bekæmpelsen af svig og cigaretsmugling og opfølgning af henstillingerne fra Europa-Parlamentets Midlertidige Undersøgelsesudvalg om Ordningen for Fællesskabsforsendelse (2005/2145(INI))

P6_TA(2007)0432 A6-0337/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin henstilling af 13. marts 1997(1), der støtter Det Midlertidige Undersøgelsesudvalgs beretning om ordningen for fællesskabsforsendelse og dets 38 henstillinger,

-   der henviser til aftalen om bekæmpelse af smugling og forfalskning mellem Kommissionen, ti medlemsstater og Phillip Morris International af 9. juli 2004,

-   der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 11/2006 om ordningen for fællesskabsforsendelse samt Kommissionens svar(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0337/2007),

A.   der henviser til, at ordningen for fællesskabsforsendelse letter bevægelsen af varer fra Fællesskabet og ikke-fællesskabsvarer, der importeres fra eller eksporteres til tredjelande, i hele EU's område ved midlertidigt at ophæve told og andre afgifter, indtil varerne når deres endelige bestemmelsessted,

B.   der henviser til, at Parlamentet, støttet af Rådet og Den Europæiske Revisionsret, som følge af ovennævnte resultater fra Undersøgelsesudvalget, anbefalede, at datamatisere forsendelser for at undgå svig, at gennemgå retsgrundlaget og at forbedre Kommissionens og medlemsstaternes fysiske kontrol baseret på en fælles risikoanalyse,

C.   der henviser til, at det lykkedes for ovennævnte Undersøgelsesudvalg, som var Parlamentets første undersøgelsesudvalg, at bringe spørgsmålet om forsendelse ud fra den administrative undergrund og frem på den politiske arena, at det gav stødet til en ændring i reaktionen fra de berørte aktører, og at det beviste, at undersøgelsesudvalg kan have en væsentlig merværdi i den politiske proces og være fordelagtige for borgerne i EU;

1.   ser positivt på Revisionsrettens ovennævnte særberetning nr. 11/2006; bemærker, at Revisionsretten var på revisionsbesøg i 11 medlemsstater, der tegner sig for 80 % af forsendelserne; minder om, at svindlere i forbindelse med produkter med en høj afgift og en lav vægt, som f.eks. cigaretter, kan få en stor fortjeneste ud af få bevægelser; anmoder den Europæiske Revisionsret om at følge op på sine resultater ikke blot i de 11 medlemsstater, der blev besøgt, men også i andre medlemsstater;

Datamatisering af forsendelsesproceduren

2.   bemærker, at det nye datamatiserede forsendelsessystem (NCTS) på trods af væsentlige forsinkelser har været i drift i alle medlemsstater siden januar 2006, selv om ydeevnen varierer fra medlemsstat til medlemsstat; mener at dette er en enorm forandring sammenlignet med den tidligere, primitive, papirbaserede procedure; bemærker, at Kommissionen set fra en teknisk synsvinkel har koordineret gennemførelsen af NCTS i medlemsstaterne på en vellykket måde;

3.   bemærker at NCTS i modsætning til den gamle, papirbaserede procedure hindrer falsk klarering af forsendelser ved hjælp af forfalskede dokumenter eller frimærker; erindrer om, at NCTS også skulle hjælpe med online at konstatere tilfælde af, at varer fjernes fra toldmyndighedernes tilsyn før deres ankomst til det endelige bestemmelsessted, og i givet fald med det samme iværksætte en efterlysningsprocedure; bemærker endvidere Revisionsrettens resultater og beklager, at ingen af de 11 besøgte medlemsstater overholdt fristerne for iværksættelse af efterlysningsproceduren; opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på, at NCTS ikke kan hindre falsk angivelse af varer og gennem passende foranstaltninger sikre en korrekt behandling af falske vareangivelser;

Alvorlige mangler ved medlemsstaternes anvendelse af de nye forsendelsesregler

4.   udtrykker bekymring over de mange svagheder, som Revisionsretten fandt i forbindelse med medlemsstaternes anvendelse af det reviderede retsgrundlag, navnlig hvad angår tilsynet med de forenklede procedurer og procedurerne for efterlysning og inddrivelse; bemærker, at Revisionsretten fremlagde en detaljeret fortegnelse over manglerne og de berørte medlemsstater (se bilag 1 i Revisionsrettens ovennævnte særberetning nr. 11/2006);

5.   minder om, at medlemsstaterne i henhold til forordningen om egne indtægter(3) er forpligtet til at opføre konstaterede fordringer i A-regnskabet og overdrage dem til Kommissionen i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringerne blev konstateret efter fradrag af opkrævningsomkostninger; bemærker, at medlemsstaterne som en undtagelse kan opføre fordringer, der ikke er betalt, der ikke er stillet sikkerhed for, eller der anfægtes, i B-regnskabet; udtrykker bekymring over, at Revisionsretten fandt ud af, at fordringer vedrørende ikke afsluttede forsendelser i Tyskland, Spanien, Frankrig, Belgien og Ungarn blev opført i B-regnskabet, selv om de var dækket af kaution; bemærker endvidere, at myndighedernes praksis med hensyn til B-regnskaberne i nogen medlemsstater er tvivlsom;

6.   opfordrer Kommissionen til at indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstaterne, når fejl i forbindelse med B-regnskaberne ikke blot begås en enkelt gang, men derimod er systematiske og strukturelle; er tilfreds med, at De Europæiske Fællesskabers Domstol i de seneste to år i forlængelse af overtrædelsesprocedurer indledt af Kommissionen mod adskillige medlemsstater har afsagt en række vigtige domme, der bekræfter Kommissionens fortolkning af reglerne; mener, at en korrekt funktion af systemet med A- og B-regnskaber skal tages op til fornyet behandling efter 2009;

7.   bemærker, at Overhuset(4) mener, at ca. 4 % af Det Forenede Kongeriges potentielle momsindtægter hvert år mistes på grund af karruselsvindel; bemærker endvidere, at Overhusets resultater viser, at selv om det syntes mere lukrativt at begå momssvig med hensyn til vareudvekslingen inden for Fællesskabet, kan det også forekomme i handel, der indebærer handel med tredjelande; udtrykker stor bekymring over Overhusets forklaringer om, at misbruget af ordningen for fællesskabsforsendelse i sidstnævnte tilfælde er en del af karruselsvindels klassiske mønster;

8.   er foruroliget, at Overhuset har fundet beviser på, at fragtfly hver uge lejes for at fragte elektroniske varer ud af EU som en del af karruselsvindel; bemærker, at Overhuset under henvisning til Revisionsrettens ovennævnte særberetning nr. 11/2006 konkluderede, at denne form for svig kan finde sted på grund af medlemsstaternes dårlige håndtering af og tilsyn med ordningen for fællesskabsforsendelse;

9.   er taknemmelig for, at Overhuset rettede sin opmærksomhed mod ordningen for fællesskabsforsendelses sårbarhed over for svig, selv om Revisionsretten ikke specielt havde fokuseret på Det Forenede Kongerige; ser meget positivt på Overhusets anbefaling om, at regeringen samarbejder med andre medlemsstater for at sikre, at Revisionsrettens foreslåede ændringer for ordningen for fællesskabsforsendelse gives høj prioritet for at kunne angribe forsyningskæden i forbindelse med denne form for svig; opfordrer de andre medlemsstater til at samarbejde med Det Forenede Kongeriges regering for endeligt at sikre ordningen for fællesskabsforsendelse mod svig; opfordrer Kommissionen til at koordinere dette samarbejde;

10.   mener, at nye metoder til bedre samordning af bekæmpelsen af skattesvig på EU-plan bør undersøges; glæder sig over Kommissionens initiativer på dette område, navnlig Kommissionens meddelelse (KOM(2006)0254) af 31. maj 2006 om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig; bemærker, at Rådet (Økofin) på mødet den 5. juni 2007 på grundlag af Kommissionens forslag anmodede Kommissionen om ikke blot at fremlægge lovgivningsforslag vedrørende traditionelle foranstaltninger mod svig, men også om at undersøge de mere vidtrækkende foranstaltninger mod svig yderligere, f.eks. beskatning i afsendelsesmedlemsstaten eller indførelse af en valgfri omvendt momspligtsordning; bemærker, at ansvaret for betaling af afgifter under en omvendt momspligtsordning ændres fra leverandøren til modtagervirksomheden;

11.   er tilfreds med, at Rådet (Økofin) på mødet den 5. juni 2007 anmodede Kommissionen om at analysere virkningerne af en valgfri omvendt momspligtsordning og om at sende sine konklusioner til Rådet inden udgangen af 2007; bemærker navnlig, at Rådet anmodede Kommissionen om at undersøge muligheden for at gennemføre et pilotprojekt i Østrig; opfordrer Kommissionen til også at fremlægge sine resultater for Parlamentet;

12.   bemærker, at Det Forenede Kongerige fra juni 2007 blev indrømmet en dispensation fra momsreglerne, der gør det muligt at anvende en omvendt momspligtsordning på moms på mobiltelefoner og computerchips; opfordrer Kommissionen til også at fremlægge sin evaluering af denne foranstaltnings effektivitet, der skal foreligge i 2009, for Parlamentet;

13.   understreger, at bestemmelser om dispensation, som afviger fra de generelle fællesskabsbestemmelser om opkrævning af moms, altid er forbundet med den risiko, at svig ikke forhindres herved, men blot overføres til andre erhvervssektorer eller lande;

14.   understreger, at det fortsat bør være et prioriteret mål at udvikle en samordnet strategi til bekæmpelse af skattesvig på fællesskabsniveau;

15.   anmoder allerede nu Revisionsretten om en udtalelse om de lovgivningsforslag fra Kommissionen, som Rådet forventer i slutningen af 2007;

16.   er chokeret over Revisionsrettens resultater, der viser, at Kommissionen ikke udførte nogen kontrol med de egne indtægter med fokus på forsendelser mellem 2001 og 2005, men kun i 2006; anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet om, hvordan manglen på kontrol vil blive afhjulpet i fremtiden;

NCTS' omkostninger og nytteværdi i forhold til bekæmpelse af svig

17.   henleder opmærksomheden på, at ovennævnte Undersøgelsesudvalg mente, at investeringen i NCTS var relativt lille; bemærker, at det satte sin lid til Kommissionens overslag, der viste, at NCTS ville nedbringe svig væsentligt og give en nytteværdi på 5-10 mia. EUR over en femårig periode; bemærker endvidere, at en ekstern undersøgelse, som Kommissionen gav bemyndigelse til i 2006, viste, at NCTS' samlede omkostninger ville beløbe sig til 359 000 000 EUR; beklager, at der kun fandtes meget begrænsede oplysninger om nytteværdien og slet ingen oplysninger om de beløb, der genvindes ved afsløring af svig;

18.   bemærker endvidere følgende resultater fra Revisionsretten(5): "For at kunne vurdere, hvor effektiv reformen af forsendelsesordningen er med hensyn til at mindske svig i relation til forsendelse, skal man have pålidelige og fuldstændige data om svig på EU-niveau. Revisionen viste imidlertid, at de vigtigste af de kilder, der leverer data om svig og uregelmæssigheder i relation til forsendelse på EU-niveau, ikke giver sikkerhed for, at de data, der er til rådighed, er pålidelige og fuldstændige"; mener ikke, at forholdet mellem NCTS' omkostninger og nytteværdi er positivt, før Kommissionen fremlægger oplysninger om, i hvor vid udstrækning NCTS nedbringer svig og hindrer tab af egne indtægter;

Rationalisering af informationsudvekslingssystemer og fysisk kontrol

19.   bemærker Revisionsrettens anmodning om, at Kommissionen gives fuld adgang til de informationssystemer, der er til rådighed eller er planlagt i forbindelse med alle typer varer - ikke kun følsomme varer - for så vidt angår operationel og strategisk analyse og risikostyring, samtidig med, at der sikres en passende beskyttelse af personlige oplysninger(6); bemærker endvidere, at Revisionsretten anfører eksempler som NCTS, ordningen for kontrol med udførsel, det automatiserede importsystem og systemet til verifikation af punktafgiftspligtige varers omsætning (EMVS);

20.   opfordrer Kommissionens tjenestegrene, der er ansvarlige for informationsudvekslingssystemer i forbindelse med uregelmæssigheder og svig, navnlig GD Beskatning og Toldunion (TAXUD), GD Budget (BUDG) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), til at styrke disse databaser, til at give Fællesskabet pålidelige og komplette statistikker over, i hvilken udstrækning deres aktiviteter i realiteten nedbringer uregelmæssigheder og svig, til at etablere en fælles tilgang til risikoanalyse på Fællesskabsplan og nationalt plan og til at koordinere den fysiske kontrol i overensstemmelse hermed; anmoder Kommissionen om at indberette sine resultater til Parlamentet og Budgetkontroludvalget inden udgangen af 2008;

21.   beklager, at der, selv om det ovennævnte Undersøgelsesudvalg indtrængende anmodede Kommissionen om at indføre en fælles politik for risikostyring allerede i 1997, først blev indført en fælles ramme for risikostyring ved transit og andre toldprocedurer i fællesskabslovgivningen med forordning (EF) nr. 648/2005(7), som indeholder lange overgangsperioder, før medlemsstaterne rent faktisk er forpligtede til at gennemføre en edb-baseret risikostyring;

22.   bemærker, at definitionen af risici i forbindelse med transit og andre toldprocedurer ifølge fællesskabslovgivningen udtrykkeligt omfatter hændelser, der skader Fællesskabets og medlemsstaternes interesser; bemærker, at Kommissionens tjenestegrene ifølge Revisionsrettens ovennævnte særberetning nr. 11/2006 endnu ikke har foretaget en korrekt behandling af risikoen for svindel i forbindelse med transit;

23.   mener, at OLAF's arbejde straks bør fremmes yderligere for at gøre det i stand til effektivt at beskytte Fællesskabets økonomiske interesser; opfordrer derfor budgetmyndigheden til at fastfryse yderligere finansiering af NCTS, indtil OLAF har fuld adgang til NCTS-data i praksis, hvilket vil resultere i en oversigt over de konsoliderede trafikruter for følsomme varer i transit og ligeledes gøre det muligt at gennemføre strategiske og operationelle analyser af sådanne varer; påpeger, at OLAF også bør have adgang til disse oplysninger, når Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om papirløse rammer for told og handel, som Kommissionen har foreslået (KOM(2005)0609), træder i kraft;

24.   lykønsker OLAF, som med succes koordinerede toldmyndighederne i alle 27 medlemsstater under operation "Diabolo" i februar 2007, hvilken førte til beslaglæggelsen af 135 mio. forfalskede cigaretter og andre forfalskede produkter og forhindrede, at Fællesskabets og medlemsstaternes budgetter led et tab på 220 000 000 EUR;

25.   bemærker, at der i Revisionsrettens ovennævnte særberetning nr. 11/2006 konkluderes følgende med hensyn til medlemsstaternes risikostyring: "I mange medlemsstater er den systematiske risikostyring på forsendelsesområdet mangelfuld eller ikke-eksisterende, og kun ganske få medlemsstater har integreret risikoprofiler i NCTS"(8); er tilfreds med, at nogle medlemsstater allerede har reageret på Revisionsrettens konklusioner og nu integrerer redskaber til risikoanalyse i deres nationale NCTS-ansøgning; opfordrer Revisionsretten til at følge op på konklusionerne om risikostyring i de enkelte medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at fællesskabslovgivningen om risikostyring i forbindelse med transit og andre toldprocedurer overholdes;

26.   bemærker, at toldmyndighederne i nogle medlemsstater anvender mere avancerede teknologier end andre, f.eks. til scanning af containere, der ankommer til havne i EU; frygter, at bedragere måske vil fokusere på havne, der anvender mindre avancerede teknologier; anmoder Kommissionen om at følge den teknologiske udvikling og fremme brugen af den nyeste teknologi i hele EU;

Samarbejde med tredjelande

27.   påpeger, at ethvert grænseoverskridende informationsudvekslingssystem kun fungerer, hvis toldadministrationerne er veludstyrede og toldembedsmændene veluddannede; glæder sig derfor over forlængelsen af Fællesskabets toldhandlingsprogram frem til 2013; opfordrer Rådet til at fremskynde lovgivningsproceduren med henblik på forlængelse af Fiscalis-programmet om forbedring af afgiftssystemernes virkemåde på det indre marked frem til 2013; påpeger, at der bør lægges særlig vægt på kandidatlandenes, nabolandenes og andre tredjelandes deltagelse, ikke mindst når det gælder spørgsmålet om skattely;

28.   opfordrer Kommissionen til at sørge for, at samarbejdet om toldspørgsmål med EU's nabolande intensiveres yderligere; mener, at situationen ved grænsen til Kaliningrad er blevet bedre, men at der stadig foregår en omfattende ulovlig import af cigaretter og andre varer;

Ny tilgang til bekæmpelse af cigaretsmugling og forfalskning: Philip Morris-aftalen og den videre udvikling

29.   finder Kommissionens konklusion(9) om, at tobaksvarer stadig som i tidligere år er blandt de varer, der er hårdest ramt af svig og uregelmæssigheder, alarmerende; opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for, at detailpriserne i det nu udvidede EU bringes tættere på hinanden, hvilket vil gøre det mindre indbringende at smugle cigaretter; opfordrer endvidere OLAF til ikke blot at afsløre, hvor meget der beslaglægges, men også hvilke mærker der er tale om;

30.   er bekymret over det stigende antal forfalskede cigaretter, der findes på det europæiske marked; finder ikke blot manglende told og afgifter, men også det forhold, at produktion og salg af disse produkter er en voksende indtægtskilde for kriminelle organisationer, problematisk; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om de foranstaltninger, den gennemfører for navnlig at håndtere denne form for kriminalitet;

Aftalen med Philip Morris

31.   minder om, at aftalen med Phillip Morris om at afslutte alle retstvister mellem parterne, i henhold til hvilken Phillip Morris var forpligtet til at betale 1,25 mia. amerikanske dollar over en 12-årig periode, og som tog sigte på at bekæmpe svig og ulovlig handel med cigaretter, var et enormt fremskridt; bemærker, at Phillip Morris i henhold til aftalen vil forbedre sporingen af sine produkter, for at bistå de retshåndhævende myndigheder med at bekæmpe ulovlig handel; bemærker endvidere, at Phillip Morris i henhold til aftalen skal betale erstatning for tab af afgifter i tilfælde af, at der beslaglægges cigaretter med Phillip Morris' varemærke; opfordrer Det Forenede Kongeriges regering til at tilslutte sig aftalen, da Det Forenede Kongerige er den eneste medlemsstat, der endnu ikke har undertegnet den; opfordrer endvidere Overhuset til at støtte denne anmodning set i lyset af dets arbejde med svig i EU;

32.   er meget skuffet over den måde, hvorpå Kommissionen har håndteret fordelingen af betalingerne fra Philip Morris-aftalen mellem de 10 medlemsstater og Fællesskabet, således at Fællesskabet kun fik 9,7 %, mens resten gik direkte til medlemsstaternes finansministre uden at være øremærkede; mener, at denne fordeling er i strid med ånden i og hensigten med aftalen, der blev forhandlet på det grundlag, at de 1,25 mia. amerikanske dollars skulle anvendes til bekæmpelse af svig;

33.   mener og forstår, at den ukloge fordeling af betalingerne fra Philip Morris i henhold til aftalen i alvorlig grad kan afskrække andre fabrikanter fra at indgå lignende aftaler eller forlig, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at det, før der underskrives nye aftaler, står klart for alle parter, at fremtidige betalinger skal anvendes til bekæmpelse af svig;

Forhandlinger om nye aftaler

34.   beklager, at ingen andre cigaretfabrikanter hidtil har indgået lignende aftaler; opfordrer Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne med alle de vigtigste aktører på markedet for at indgå aftaler, for hvilke Phillip Morris-aftalen er minimumsstandarden med undtagelse af hovedbetalingen; støtter Kommissionens nylige opfordringer til Japan Tobacco og Reynolds American om at undertegne lignende aftaler til gengæld for, at EU opgiver retssagerne mod dem;

35.   mener imidlertid, at Kommissionen bør anvende alle sine retlige beføjelser til at søge omfattende kompensation for EU's og medlemsstaternes tab, der følger af, at selskaber tidligere direkte eller indirekte har været involveret i fremme af ulovlig handel med cigaretter eller andre tobaksvarer eller vil blive det i fremtiden;

36.   opfordrer Kommissionen og navnlig OLAF til på et regelmæssigt og fortroligt grundlag at underrette Parlamentets kompetente udvalg om de fremskridt, der gøres med indgåelse af aftaler med fabrikanter af tobaksvarer, herunder om eventuelle retssager mod disse selskaber;

37.   mener, at Philip Morris-aftalen bør tjene som et eksempel for aftaler med selskaber, der fremstiller og sælger andre højrisikoprodukter, f.eks. alkohol, tekstiler, produkter af mineralske olier eller endog andre landbrugsprodukter; opfordrer derfor Kommissionen til at underrette Parlamentet om, hvilke skridt den vil tage for at udvikle og forhandle standardaftaler inden for andre sektorer;

38.   mener, at denne type aftale også bør indgås med producenter og forhandlere af råtobak, navnlig med hensyn til sporing; mener, at sådanne aftaler kan bidrage til at øge gennemskueligheden og indføre en rimelig fordeling af de finansielle risici blandt alle de personer eller selskaber, der har en finansiel interesse i handel med cigaretter;

39.   bemærker, at den høje risiko for svig i forbindelse med forsendelser, når der er tale om følsomme varer som cigaretter eller alkohol, har givet anledning til en ændring af markedet for transport og logistik; bemærker, at mange transportvirksomheder nu nægter at håndtere disse varer; bemærker, at andre transportselskaber er specialiseret i transport af disse varer og beskytter sig specifikt mod svig, f.eks. ved at kræve, at deres kunder bærer den finansielle risiko, der er forbundet med forsendelsen af sådanne varer;

40.   opfordrer logistikvirksomhederne og producenterne, eksportørerne og importørerne af følsomme varer til - uanset de igangværende forhandlinger om aftaler i stil med Philip Morris-aftalen - at udvide deres foranstaltninger til bekæmpelse af svig i samarbejde med Kommissionen og de nationale toldmyndigheder;

Yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel med cigaretter

41.   opfordrer Kommissionen til på trods af forsinkelserne i lovgivningsproceduren at sikre en komplet gennemførelse af Hercule II-programmet; bemærker, at finansieringsrammen for perioden 2007-2013 er på i alt 98 500 000 EUR, og at Kommissionen planlægger at anvende 44 000 000 EUR til at bekæmpe ulovlig handel med cigaretter;

42.   støtter på det kraftigste Kommissionens bestræbelser på at forankre principperne i Phillip Morris-aftalen i protokollen om ulovlig handel knyttet til verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol fra 2005;

43.   foreslår, at Kommissionen opretter et laboratorium, der skal sætte de retshåndhævende myndigheder i stand til at kontrollere, om cigaretter er ægte eller ej, og til at indsamle resultaterne af denne kontrol i en database om oprindelsen af tobakken og andre komponenter, der anvendes i disse cigaretter; mener, at cigaretfabrikanterne bør opfordres til at støtte dette projekt finansielt;

44.   anmoder Kommissionen om at iværksætte en undersøgelse og eventuelt et pilotprojekt med henblik på at finde frem til den bedste tekniske løsning til identificering af originale cigaretter, der kan sikre forbrugerne, at de køber ægte cigaretter, og samtidig garanterer den størst mulige beskyttelse mod svig; mener, at Kommissionen, hvis sådanne tekniske løsninger er mulige, i samarbejde med tobaksindustrien og medlemsstaterne bør fremsætte forslag om, at de europæiske normer og standarder på dette område tilpasses hertil;

45.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at bekæmpe cigaretforfalskning, at fremsætte forslag til lovgivning med henblik på at indføre en ordning for godkendelse af indkøb af maskiner og andet udstyr til fremstilling af cigaretter og et forbud mod handel med brugte maskiner;

46.   opfordrer Kommissionen til at skabe en platform for alle interesserede parter, herunder industrien og det civile samfund, med det formål at finde frem til og samordne mere effektive fremgangsmåder til bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer, herunder forfalskede cigaretter;

47.   opfordrer afslutningsvis Kommissionen til at a) afhjælpe manglen på kontrol under forsendelse; b) styrke databaserne, sikre oplysningernes pålidelighed med hensyn til svig og uregelmæssigheder og finde en fælles tilgang til risikoanalyse og fysisk kontrol og c) fortsætte med at fremme resultaterne af Phillip Morris-aftalen på europæisk og internationalt plan;

48.   opfordrer ydermere medlemsstaterne til at a) harmonisere it-applikationerne ved at gennemføre NCTS som anført i Kommissionens lovgivningsforslag om papirløse rammer for told og handel (e-toldbeslutningen), b) stoppe den tvetydige praksis vedrørende B-regnskaberne, der forekommer i visse medlemsstater og c) snarest udbedre de mangler, Den Europæiske Revisionsret har opregnet, navnlig hvad angår kontrollen med de forenklede procedurer og med procedurerne for efterlysning og inddrivelse;

49.   opfordrer Kommissionen til at forelægge en omfattende rapport om dens egen og medlemsstaternes opfølgning af denne beslutning for Parlamentets kompetente udvalg inden udgangen af 2008.

50.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 115, 14.4.1997, s. 157. (2) EUT C 44, 27.2.2007, s. 1. (3) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1). (4) Overhuset, Udvalget om Den Europæiske Union, 20. rapport 2006-07, "Stopping the Carousel: Missing Trader Fraud in the EU", offentliggjort den 25. maj 2007. (5) EUT C 44 af 27.2.2007, s. 1, stk. 56. (6) EUT C 101, 4.5.2007, s. 4, stk. 9. (7) Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 648/2005 af 13. april 2005 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13). (8) EUT C44 af 27.2.2007, s.1, punkt 74. (9) Jf. bilaget til årsberetning 2006 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, offentliggjort den 6.7.2007 (KOM(2007)0390 - SEK(2007)0938).

Europa-Parlamentets beslutning af 11. oktober 2007 om lufthavnskapacitet og ground handling: mod en mere effektiv politik (2007/2092(INI))

P6_TA(2007)0433 A6-0349/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Handlingsplan for kapacitet, effektivitet og sikkerhed i Europas lufthavne (KOM(2006)0819),

-   der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 (KOM(2006)0821),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0349/2007),

A.   der henviser til, at globaliseringen og den hurtige økonomiske vækst i EU vil resultere i en gennemsnitlig årlig vækst i efterspørgslen efter flyvninger (trafik uden begrænsninger i lufthavnene) på mindst 4,3 % og højst sandsynlig op til 5,2 %,

B.   der henviser til, at dette vil medføre, at efterspørgslen efter flyvninger vil være 2,5 gange højere i 2025, end den var i 2003,

C.   der henviser til, at der i 2025, selv når der tages højde for alle nye investeringer, vil være over 60 lufthavne, som ikke er i stand til at klare den typiske efterspørgsel i spidsbelastningsperioder uden at skabe forsinkelser eller udækket efterspørgsel (hvilket betyder, at 3,7 millioner ønskede flyvninger om året ikke kan gennemføres),

D.   der henviser til, at de eksisterende lufthavne ikke kan udvides så meget, som det er påkrævet, og at problemet med at håndtere det forventede store antal flyvninger i 2025, der ikke er kapacitet til, til dels kunne løses ved at bygge aflastningslufthavne i nærheden af lufthavne med stor trafiktæthed,

E.   der henviser til, manglen på lufthavnskapacitet og den stigende efterspørgsel efter flyvninger sandsynligvis vil føre til krav om nye, store lufthavne (op til 10 ifølge en Eurocontrol-undersøgelse) og mellemstore lufthavne (op til 15 ifølge Eurocontrol),

F.   der henviser til, at denne forventede udvikling inden for den europæiske lufttransportsektor understreger behovet for at planlægge de nødvendige skridt, der skal tages på EU-plan til fordel for Unionens borgere og EU's økonomi som helhed,

G.   der henviser til, at effektive ground handling-ydelser ligeledes spiller en rolle i udnyttelsen af den eksisterende lufthavnskapacitet ved at fremskynde ekspeditionen af fly og passagerer,

H.   der henviser til, at en fuldstændig gennemførelse af direktiv 96/67/EF om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne(1) og eventuelle ændringer dertil med henblik på at gøre tilvejebringelsen af sådanne tjenester mere effektiv ligeledes kunne forbedre anvendelsen af den eksisterende lufthavnskapacitet,

I.   der henviser til, at traditionelle luftfartselskaber, lavprisselskaber, charterselskaber, fragtselskaber og forretningsfly alle har forskellige krav med hensyn til lufthavnstjenester og tildelingen af slots,

J.   der henviser til, at hensigtsmæssig infrastruktur for transport til og fra lufthavne, især i form af et integreret offentligt transportsystem, udgør en væsentlig del af lufthavnsinfrastrukturen,

1.   glæder sig over ovennævnte meddelelse fra Kommissionen som et første skridt i en debat om lufthavnskapacitet, selv om planlægningen af ny infrastruktur fortsat henhører under de enkelte medlemsstaters ansvarsområde; opfordrer samtidig Kommissionen til at tage behørigt hensyn til lufttrafikken som et centralt element i gods- og passagertransporten i Europa; anmoder endvidere Kommissionen om at overvåge og forelægge præcise statistikker vedrørende den nuværende lufthavnskapacitet, således at dette spørgsmål kan gribes an på en mere hensigtsmæssig måde;

2.   konstaterer, at passende lufthavnskapacitet, herunder udnyttelse af den eksisterende kapacitet, og effektiv ground handling er af afgørende betydning for den europæiske økonomi, og at der derfor må gives garanti herfor;

3.   glæder sig over forslagene i Kommissionens meddelelse og understreger lufttransportens betydning for sikring af den territoriale, økonomiske og sociale sammenhørighed i Unionen, især for så vidt angår afsidesliggende områder og rand- og ø-områder;

4.   mener, at forslagene til 14 foranstaltninger i et bilag til Kommissionens meddelelse udgør en samordnet tilgang med hensyn til at forbedre udnyttelsen af den nuværende kapacitet; anmoder ikke desto mindre Kommissionen om at fastsætte mere konkrete tidsfrister for gennemførelsen heraf og kræver, at disse tidsfrister overholdes;

Kapacitetsopbygning

5.   mener imidlertid, at Kommissionen endnu ikke fuldt ud har undersøgt mulighederne for en samlet EU-tilgang til spørgsmålet om yderligere kapacitetsbehov, hindringer for fremtidige investeringer i yderligere kapacitet og de strategiske akser, som ikke blot ville gøre det muligt at forudse risiciene ved en såkaldt "kapacitetsklemme" men også sikre, at EU bliver en sammenhængende og konkurrencedygtig platform for lufttransport på globalt plan;

6.   foreslår, at der gennemføres en undersøgelse af det faktiske behov for infrastruktur, hvilket ville forbedre en eventuel fremtidig overordnet lufthavnskapacitetsplan på europæisk niveau, og at dette kunne blive et anerkendt instrument til udarbejdelse luftfartsprognoser på europæisk plan; understreger, at lufthavnene kunne anvende en sådan mekanisme som planlægningsramme for kapacitetsforbedringer, og at fordelen ved en efterspørgselsbaseret prognose er, at den giver et realistisk billede af markedet med hensyn til udviklingen inden for lufttransportsektoren;

7.   konstaterer, at mange repræsentanter for lufthavne i EU henviser til pladsmangel som en af de største hindringer for liberaliseringen af og en øget effektivitet med hensyn til ground handling-ydelser, men mener, at en sådan påstand bør efterprøves, og at eventuelle problemer bør løses;

8.   understreger behovet for at udvikle fælles definitioner og fælles analyseværktøjer til vurdering af lufthavnskapacitet samt procedurer til inddragelse af alle interessenter i vurderingen af EU-lufthavnenes kapacitetsbehov på mellemlang og lang sigt; bemærker, at denne samarbejdsbaserede tilgang kunne ledsages af en udveksling af god praksis om f.eks. miljøvirkninger og omkostningseffektivitet, forfinansiering af ny infrastruktur, arealplanlægning/-forvaltning, integration af alle transportformer såvel som model-/simuleringsværktøjer med henblik på at fremskynde planlægning og opbygning af ny kapacitet; understreger, at disse initiativer ville kunne tjene som et supplement til SESAR-programmet (lufttrafikstyringsforskning vedrørende det fælles europæiske luftrum) og kunne følges op af nye institutionelle instrumenter, som vil bidrage til at øge lufthavnskapaciteten;

9.   anmoder Kommissionen om inden 2009 at rapportere til Parlamentet om en overordnet plan for øget lufthavnskapacitet i Europa; understreger, at en sådan rapport bør fastlægge en sammenhængende tilgang for medlemsstaterne med henblik på at fremme og koordinere eventuelle nationale og grænseoverskridende initiativer til at opbygge ny lufthavnskapacitet, der er rettet mod international trafik, og bedre udnytte den eksisterende kapacitet såvel som forvalte sekundær lufthavnskapacitet, uden at det indvirker på medlemsstaternes og Fællesskabets beføjelser med hensyn til tildeling af lufthavnskapacitet; understreger, at hovedlufthavne og regionallufthavne ved lufttransport fra punkt til punkt hver på sin måde og i henhold til særlige restriktioner i forskellige medlemsstater reagerer på miljøproblemer, problemer i forbindelse med trafiktæthed og krav til tilgængelighed, og at kun en sammeneksistens af forskellige lufthavnsmodeller i overensstemmelse med de nationale karakteristika vil gøre det muligt for EU at opfylde sine behov på dette område; minder i denne forbindelse om, at lufthavnenes tilgængelighed er af stor betydning, og at en vellykket integrering af disse i transportnettet er en vigtig forudsætning for samordning af transportformerne;

10.   opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sørge for, at lufthavnene, uanset karakteren af deres styrelsesorganer inddrages i regionernes fysiske planlægning og indgår i regionaludviklingsstrategierne; minder om, at der ved udbygning og anlæggelse af store infrastrukturer såsom lufthavne skal foretages en vurdering af virkningerne for det pågældende område;

11.   støtter Kommissionens ønske om at øge den interne logistiske effektivitet i lufthavnene, men foreslår, at denne begrænses til kun at omfatte sporing af bagage og fragtgods;

12.   mener, at forfinansiering af infrastrukturudvikling for at øge kapaciteten er en acceptabel mulighed for lufthavnene; fremhæver, at denne finansieringsordning er en fordel for både luftfartsselskaber og lufthavne, idet den sænker de overordnede infrastrukturomkostninger og dermed sikrer en mere jævn prisprofil for luftfartsselskaber og mindsker risikoen for lufthavnene, eftersom luftfartsselskaberne begynder at godtgøre omkostninger ved lufthavnsinvesteringer tidligere;

13.   understreger lufthavnes økonomiske betydning for jobskabelsen, især på regionalt plan; understreger, at de europæiske lufthavnsoperatører, luftfartsselskaber, vedligeholdelses- og cateringvirksomheder er i stand til at skabe et betragteligt antal arbejdspladser og derved bidrage til opfyldelsen af Lissabon-strategiens målsætninger;

14.   opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til, når de vælger, hvor der skal bygges en ny lufthavn, at tage højde for virkningerne på miljøet, f. eks. støjgener, emissioner, omfanget af vejtrafiktætheden i nærheden af lufthavnen, brændstoflagrenes beliggenhed samt vejrforholdene;

Fremme af miljøvenlig vækst

15.   bemærker, at flymotorernes forbedrede ydeevne har reduceret deres CO2-emissioner med 70 % pr. km inden for de seneste 40 år, og at yderligere reduktioner i emissioner vil fortsætte i fremtiden; understreger, at branchens mål er at reducere emissionerne med yderligere 50 % inden 2020;

16.   påpeger ikke desto mindre, at udviklingen i lufttrafikken, som er steget betydeligt i de seneste år, på trods af disse fremskridt har medført en stærk stigning i den samlede mængde drivhusgasemissioner, der hidrører fra denne sektor (+100 % i forhold til 1990 ifølge Det Europæiske Miljøagenturs skøn), og at trafiktætheden i lufthavnene i betydelig grad bidrager hertil;

17.   minder om, at væksten inden for lufttransport skal ledsages af tekniske og lovgivningsmæssige ordninger, der begrænser de eksterne omkostninger i forbindelse dermed; glæder sig i denne henseende over Kommissionens initiativ til at medtage luftfarten i EU's ordning for handel med emissioner; påpeger, at effektiviteten af de foranstaltninger, hvis formål er at mindske de miljømæssige følger af lufttransporten, også afhænger af den politik, som landene fører på globalt plan, og understreger med henblik herpå, at det er nødvendigt at udarbejde fælles programmer med tredjelande;

18.   mener imidlertid, at spørgsmålet om emission af drivhusgasser, hvor som helst det er muligt, skal behandles mere intensivt både på internationalt plan og på europæisk plan med henblik på at forbedre EU's konkurrenceevne inden for en mere bæredygtig lufttransport, som allerede er truet af den hurtige udvikling af store hovedlufthavne i EU's naboregioner i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige instrumenter for at nå frem til en aftale om dette spørgsmål på internationalt plan;

19.   insisterer navnlig på behovet for at udvikle lovgivningsmæssige og finansielle ordninger for at tilskynde til vedligeholdelse og fornyelse af luftflåderne og forbedre flymotorernes miljømæssige ydeevne, hvilket vil have til følge, at de bliver mindre støjende, mere energieffektive og mindre forurenende;

Sikring af korrekt gennemførelse og tilpasning af de lovgivningsmæssige rammer

20.   mener, at den øgede lufttrafik kræver fuldstændig gennemførelse af de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for lufttransport;

21.   anmoder Kommissionen om at kontrollere, at Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne(2) er fuldstændig gennemført, og om at sørge for mere rådgivning og præciseringer i forbindelse med teksten; insisterer navnlig på behovet for at sikre en bedre koordinering af og afstemning mellem lufttrafikreguleringstjenesternes (ATFM) tildeling af slots og tildeling af lufthavnenes slots, navnlig hvad angår slotkoordineringsudvalgenes effektivitet og bedre koordinering af afgange og ankomster, og påpeger endvidere, at det er nødvendigt at harmonisere definitioner, tolerancetærskler og den måde, hvorpå lufthavnsslots og ATFM-tjenesternes slots tildeles;

22.   minder om behovet for at indføre markedsbaserede mekanismer i slottildelingsprocessen med henblik på at opnå den bedst mulige anvendelse af den begrænsede lufthavnskapacitet; påpeger imidlertid, at Kommissionen senest i april 2007 i henhold til forordning (EØF) nr. 95/93 som ændret i 2004 skulle forelægge en rapport for Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, og at indførelsen af en markedsbaseret mekanisme kun skulle tages op til overvejelse på grundlag af en sådan rapport;

23.   bemærker imidlertid, at anvendelse af markedsbaserede mekanismer, såsom tildeling af slots med henblik på en bedre udnyttelse af den eksisterende lufthavnskapacitet, ikke ville afhjælpe infrastrukturmangler, eftersom en sådan mekanisme ikke ville medføre et eneste yderligere slot; mener endvidere, at fordelene ved kohærens mellem lufthavnsslots og ATFM-slots er meget begrænsede og ikke vil bidrage til en løsning på kapacitetsproblemet;

24.   anmoder Rådet - for at forbedre samarbejdet mellem de civile luftfartsmyndigheder i nabomedlemsstater - om at foreslå en tidsramme og frister med henblik på at sikre vigtige fremskridt inden 2008 med hensyn til opbygning af funktionelle luftrumsblokke (FAB);

25.   understreger behovet for en præcis tidsramme for gennemførelsen af FAB og bemærker de positive skridt, som visse medlemsstater har taget på dette punkt, især i Nord- og Centraleuropa, som f.eks. NUAC-programmet (Northern Upper Area Control) og de nye FAB Europe Central-projekter;

26.   opfordrer indtrængende Kommissionen til, hvis medlemsstaterne ikke har gjort fremskridt på dette punkt inden 2008, at iværksætte en top-down-strategi for at garantere væsentlige forbedringer;

27.   understreger betydningen af Galileo-projektet i forbindelse med optimering af udnyttelsen af den eksisterende og den fremtidige lufttrafikstyringskapacitet og henviser til, at der med hensyn til gennemførelsen af SESAR-projektet skal drages den rigtige lære af de nuværende finansielle vanskeligheder med Galileo;

28.   frygter, at innovation og indførelse af ny teknologi kan komme til at ske væsentligt langsommere end væksten inden for lufttransport, understreger endvidere, at der vil være behov for nye internationalt aftalte normer for støjbegrænsning og en ny tilgang med henblik på at begrænse antallet af personer, der berøres af støj;

Bedre samarbejde om kapacitet mellem lufthavnsregioner

29.   mener, at en forøgelse af lufthavnenes kapacitet ikke vil være mulig uden et effektivt og grundigt samarbejde mellem lufthavnsmyndigheder og de relevante regionale og lokale myndigheder, forudsat at et sådant samarbejde ikke strider imod Fællesskabets konkurrenceregler;

30.   glæder sig over alle initiativer fra lufthavnsregioner, der kunne føre til en dialog på europæisk plan om spørgsmålene i forbindelse med udvikling af yderligere lufthavnskapacitet, navnlig om samordning eller integrering af kapaciteter, om miljømæssige konsekvenser for nabobefolkningerne, om fysisk planlægning og om vækst og beskæftigelse;

31.   opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at skærpe byplanlægnings- og byggebestemmelserne, således at støj og anden forurening, som lufthavne påfører det omkringliggende område, kan forebygges;

32.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udveksling af bedste praksis vedrørende offentlig forvaltning af de pågældende lufthavnsregioner og til at yde finansiel støtte til pilotprojekter og forskningsprogrammer i forbindelse med spørgsmålet om den indvirkning, som lufthavne har på det omkringliggende område;

33.   ønsker, at lufthavne, der indgår i "regionaludvikling" i isolerede, fjerntliggende områder eller i særligt afsidesliggende områder fortsat kan drage fordel af statsstøtte alt afhængig af de opgaver af almen interesse, de udfører;

34.   mener, at luftfartsselskaber bør stille hensigtsmæssige garantier til rådighed og påtage sig ansvaret i forbindelse med gældsafvikling på det lufthavnsudstyr, som de kræver af lufthavnsoperatørerne, for ikke at bringe disse i vanskeligheder i tilfælde af, at der sker en uforudset tilbagetrækning, førend der er foretaget en fuldstændig gældsafvikling;

Ground handling-ydelser

35.   tager ovennævnte rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af Rådets direktiv 96/67/EF til efterretning;

36.   glæder sig over de positive virkninger af direktivet, som beskrevet i Kommissionens rapport, men bemærker, at den positive vurdering er baseret på resultaterne af undersøgelsen i 2002, som ikke omfattede hele den udvidede Union, samtidig med, at det kan konstateres, at gennemførelsen af direktivet er et vigtigt anliggende i de medlemsstater, som er blevet medlem af EU efter den dato; bemærker endvidere, at der fortsat er tale om vanskeligheder og usikkerhedsmomenter i forbindelse med gennemførelsen af direktivet, især hvad angår de kriterier, som de leverandører af tjenesteydelser skal opfylde, der deltager i udbudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til at opstille detaljerede retningslinjer eller om nødvendigt fremsætte nye forslag for at klarlægge de regler, der gælder for udbudsprocedurer;

37.   opfordrer Kommissionen til at iværksætte en ny konsekvensanalyse om gennemførelsen af direktivet, de endelige fordele og/eller ulemper for brugere, personale og passagerer, førend der forelægges et forslag, der ville føre til yderligere liberalisering;

38.   mener, at Kommissionen på baggrund af denne nye konsekvensanalyse om nødvendigt kunne vejlede yderligere om fortolkningen af visse bestemmelser, som kunne give lufthavnene en for stor fortolkningsmargen, og som eventuelt kan få uønskede følger for ground handling-selskabernes mulighed for at komme ind på markedet;

39.   er på den anden side af den opfattelse, at visse bestemmelser, som f.eks. i forbindelse med beskyttelse af arbejdstagere ved en virksomhedsoverdragelse og adgangsvederlag, hurtigst muligt må klarlægges; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til så hurtigt som muligt at forelægge retningslinjer for fortolkningen af disse bestemmelser;

40.   henstiller, at alle nye forsøg på at ændre direktivet først og fremmest fokuserer på kvaliteten af ground handling-ydelser og kvaliteten af beskæftigelsen inden for ground handling-sektoren; opfordrer navnlig Kommissionen til at:

41.   påpeger, at luftfartsselskaberne i visse tilfælde ikke tager behørigt hensyn til holdningen hos brugerne af luftfartsselskaber med hensyn til valg af ground handling-selskaber, der leverer begrænsede tjenester, og minder om, at der har været sager, hvor ground handling-selskaber, der yder begrænsede tjenester, er blevet udvalgt i strid med den holdning, som brugerudvalget var nået frem til ved kvasi-enstemmighed;

42.   fastholder, at der er behov for mere gennemsigtighed og strengere brugerorienterede bestemmelser vedrørende valg af ground handling-selskaber til begrænsede ydelser; fastholder navnlig, at muligheden for at fastsætte yderligere regler vedrørende brugerudvalget overvejes, f.eks. i form af en forpligtelse til at begrunde, hvorfor lufthavnens valg ikke er i overensstemmelse med udvalgets holdning; bemærker, at en sådan beslutning i dette tilfælde ligeledes kunne videregives til en myndighed, som er uafhængig af lufthavnens forvaltningsorgan; foreslår endelig Kommissionen, at den ved eventuelle kommende ændringer af direktiv 96/67/EF overvejer, om de luftfartsselskaber, som allerede leverer ground handling-ydelser i lufthavnen gennem en tredjepartsleverandør, bør udelukkes fra at stemme ved valg af nye leverandører af tjenesteydelser;

43.   konstaterer, at konkurrencen er blevet skærpet yderligere siden vedtagelsen af direktiv 96/67/EF, og at priserne på ground handling-ydelser er faldet i næsten alle "gamle" EU-medlemsstater;

44.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 272 af 25.10.1996, s. 36. (2) EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 793/2004 (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 50).

Europa-Parlamentets erklæring om behovet for en omfattende strategi for bekæmpelse af kræft

P6_TA(2007)0434 P6_DCL(2007)0052

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 116,

A.   der henviser til, at Fællesskabet i henhold til traktaterne skal spille en aktiv rolle på sundhedsområdet under overholdelse af subsidiaritetsprincippet,

B.   der henviser til, at kræft fortsat er den hyppigste dødsårsag i Europa,

C.   der henviser til, at vi i dag ved, at en tredjedel af alle kræfttilfælde kan forebygges, og at en tredjedel af alle kræfttilfælde kan konstateres tidligt og derfor helbredes,

1.   mener, at hvis kræft bekæmpes ved hjælp af en omfattende strategi, vil sygdommen snart ikke længere være den hyppigste dødsårsag;

2.   anmoder Rådet og Kommissionen om at udarbejde en omfattende strategi, der tager udgangspunkt i de fire grundlæggende elementer af kræftbekæmpelse:

3.   anmoder Kommissionen om at gennemgå fællesskabsretten og fællesskabsaktionerne og opgradere og ændre disse i henhold til nye videnskabelige fremskridt;

4.   anmoder Kommissionen om at:

5.   pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til Rådet og Kommissionen:

Europa-Parlamentets beslutning om behovet for at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den romersk-katolske Skt. Joseph-katedral (Sfântul Iosif) i Bukarest (Rumænien) - et truet historisk monument

P6_TA(2007)0435 P6_DCL(2007)0054

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 116,

A.   der henviser til EF-traktatens artikel 151, som udgør grundlaget for fællesskabsforanstaltningerne på kulturområdet og tager sigte på at fremme og beskytte medlemsstaternes kulturarv,

B.   der henviser til, at en skyskraber med fire kælderetager og tyve etager er under opførelse blot otte meter fra Skt. Joseph-katedralen i Bukarest inden for det beskyttede område, som ifølge rumænsk national lovgivning omgiver dette historiske monument,

C.   henviser til, at de kompetente rumænske myndigheder i denne sag systematisk har afvist at anvende såvel bestemmelserne i den nationale lovgivning om beskyttelse af historiske monumenter som fællesskabsreglerne om beskyttelse af den europæiske kulturarv, særlig den arkitektoniske kulturarv,

1.   fordømmer på det kraftigste den retsstridige opførelse af denne bygning, der bringer to bygningsværker tilhørende det romersk-katolske ærkebispedømme i Bukarest i fare, nemlig Skt. Joseph-katedralen og den romersk-katolske bispegård, som begge figurerer på listen over Rumæniens historiske monumenter,

2.   opfordrer Kommissionen og Rådet til kraftigt at tage afstand fra de rumænske myndigheders holdning og indlede den nødvendige retsforfølgning for at påbyde myndighederne at overholde deres fællesskabsretlige forpligtelser vedrørende bevarelse og beskyttelse af den europæiske kulturarv, særlig den arkitektoniske, i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 151,

3.   pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til Rådet og Kommissionen samt den rumænske regering og de institutioner, der er ansvarlige for beskyttelsen af den europæiske kulturarv: