Choisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- ga - Gaeilge
- hr - hrvatski
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
|
 De regionale følger af jordskælv |
| |||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens meddelelse om forbedring af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (KOM(2005)0137), - der henviser til Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument(1), - der henviser til Kommissionens meddelelse om styring af oversvømmelsesrisikoen - oversvømmelsesforebyggelse, oversvømmelsessikring og oversvømmelsesbekæmpelse (KOM(2004)0472), - der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om naturkatastrofer i sommeren 2007(2), - der henviser til sin beslutning af 18. maj 2006 om naturkatastrofer (brande, tørker og oversvømmelser) - regionaludviklingsmæssige aspekter(3), - der henviser til bestemmelserne om strukturfondene for perioden 2007-2013, - der henviser til sin holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. maj 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(4), - der henviser til sin beslutning af 4. september 2003 om følgerne af hedebølgen (5), - der henviser til Michel Barniers rapport fra maj 2006, "For a European civil protection force: Europe aid", - der henviser til aktivitetsprogrammet for 2007 under aftalen mellem Europa og Middelhavslandene vedrørende større naturrisici og teknologiske risici (EUR-OPA), som blev vedtaget i Europarådets regi den 13. marts 2007, - der henviser til den offentlige høring om de budgetmæssige aspekter ved naturkatastrofer, som blev afholdt af Budgetudvalget den 5. juni 2007, - der henviser til resultaterne af den "Workshop on Mitigation of Seismic Risk", som blev afholdt af Kommissionen i 2000, og den "Workshop on reducing earthquake risk in Europe", som blev afholdt af den europæiske sammenslutning for jordskælvsteknik i Lissabon i 2005, - der henviser til forretningsordenens artikel 45, - der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0388/2007), A. der henviser til, at jordskælv i løbet af det 20. århundrede har forårsaget mere end 1,5 millioner dødsfald verden over, mens den økonomiske omkostning alene for den sidste fjerdedel af århundredet skønnes at være på 75 000 000 000 EUR, B. der henviser til, at en stor del af Den Europæiske Union ligger i områder, hvor der er risiko for jordskælv, og at de mest seismisk aktive områder er beliggende i Italien, Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Slovenien, men at der også er en stor risiko for jordskælv i andre medlemsstater som f.eks. Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Frankrig, Spanien, Portugal og Malta, C. der minder om, at der er stor seismisk aktivitet i størsteparten af ansøgerlandene, landene inden for den europæiske naboskabspolitik og landene i Euro-Middelhavs-partnerskabet, D. der minder om, at jordskælv mellem 2002 og 2007 var den fjerde mest almindelige naturkatastrofe i medlemsstaterne og ansøgerlandene, men på EU-plan har anden prioritet i forhold til andre naturfænomener, for hvilke der findes en mere integreret strategi, og at de europæiske regioner derfor lades helt uden EU-støtte, samt at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond desuden kun er blevet anvendt en enkelt gang i forbindelse med eftervirkningerne af jordskælv, E. der henviser til, at de nationale, regionale og lokale aktører, der direkte står over for jordskælvsfænomenet, forskningsmiljøet, ingeniørerne og store dele af samfundet er af den opfattelse, at EU bør spille en større rolle i forbindelse med beskyttelse mod jordskælv og afhjælpning af virkningerne, F. der henviser til, at tektoniske bevægelser ikke kun resulterer i jordskælv, men også i vulkanudbrud, og at følgerne af disse naturkatastrofer kan forværres, navnlig af jordbevægelser og tsunamier, og at de områder, der regelmæssigt rammes heraf, som det f.eks. er tilfældet med EU's yderste randområder, har indsamlet vigtige erfaringer inden for observation af fænomenerne, forebyggelse og reaktion; G. der henviser til, at jordskælv har meget alvorlige kort- og langsigtede indvirkninger på de regionale økonomier, og at de har negative følger for infrastrukturen, beskæftigelsen, natur- og kulturarven, miljøet og turismen og dermed en negativ virkning på den økonomiske og sociale samhørighed, H. der henviser til den afgørende rolle, som nationale og lokale aktører spiller i forbindelse med forebyggelse af jordskælvsskader, styring af jordskælvssituationer og afhjælpning af virkningerne, hvorfor det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til mobilisering af disse aktører og til oplysning og uddannelse af befolkningen, I. der henviser til, at forskellige fællesskabsinstrumenter, som f.eks. strukturfondene eller fællesskabets civilbeskyttelsesordninger, kan anvendes til forbedring af de forebyggende foranstaltninger i forbindelse med jordskælv og genopbygningsforanstaltningerne, J. der henviser til, at det er nødvendigt, at EU anerkender de særlige forhold, som gør sig gældende i forbindelse med jordskælv i Middelhavsregionen og de omkringliggende områder, og træffer passende foranstaltninger inden for forebyggelse og styring af samt forskning i jordskælv samt med hensyn til beskyttelse og solidaritet, K. der henviser til, at Europa både er meget sårbart over for og meget udsat for jordskælv og er besiddelse af et højt niveau af teknisk ekspertise på dette område, men at EU sammenlignet med Japan, USA og endda Kina foretager langt færre investeringer i forskning og udvikling af nye teknologier, og at der ikke findes nogen europæisk dagsorden for forskning i jordskælvsrisici, L. der henviser til, at der ikke på europæisk plan findes en fælles mekanisme til intervention i tilfælde af en national katastrofe, M. der henviser til, at det er meget vigtigt at bevare og øge EU's seismiske ekspertise, som kan blive en indbringende eksportvare, da de seismiske områder kan fungere som udendørslaboratorier, hvorved denne naturbetingede ulempe kan blive kapitalskabende, N. der henviser til, at store områder i EU er udsat for de ødelæggende virkninger af tektoniske rystelser som følge af minedrift, som forårsager skader, der kan sammenlignes med jordskælvsskader, O. der henviser til, at kortlægningen af jordskælvsrisici stadig er utilstrækkelig i de fleste medlemsstater, P. der henviser til, at gængse forsikringsordninger ikke dækker jordskælvsrisici, Tiltag: forebyggelse, reaktion og udbedring af skader 1. opfordrer Kommissionen til straks at udarbejde en meddelelse, hvori der indgår undersøgelser af jordskælvsrisici, og som behandler spørgsmål vedrørende forebyggelse og styring samt foranstaltninger til at håndtering og udbedring af jordskælvsskader; 2. mener, at Kommissionen bør udarbejde en teknisk protokol for en fælles EU-foranstaltning i tilfælde af en stor jordskælvskatastrofe, der især skal fokusere på kritisk transport, energi, telekommunikation og sundhedsinfrastruktur og den rolle, som forskellige nationale, regionale og lokale myndigheder kan spille; 3. opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage behørigt højde for jordskælv ved færdiggørelsen og gennemførelsen af de reviderede lovgivningsmæssige rammer for civilbeskyttelse; 4. opfordrer desuden medlemsstaterne til at lade jordskælv indgå i nationale og regionale strategier for bæredygtig udvikling og etablere nationale platforme for diskussioner om styring af jordskælvsrisici og civilbeskyttelse på basis af integrerede sårbarhedsanalyser under inddragelse af forskellige institutionelle aktører og de relevante partnere i civilsamfundet; 5. anerkender Middelhavsregionens særlige karakter og opfordrer Kommissionen til at koncentrere sig om foranstaltninger til forebyggelse, oplysning, forskning, risikostyring, beskyttelse og solidaritet på fællesskabsplan med henblik på at sikre en mere tilfredsstillende reaktion i forbindelse med de hyppige katastrofer i denne region; 6. understreger behovet for offentlige oplysningskampagner med hovedvægt på forebyggende foranstaltninger og beredskab, for uddannelsesforanstaltninger, herunder universitetskurser, master- og ph.d.-uddannelser inden for de relevante fagområder som f.eks. ingeniørfagene, og for specialuddannelser inden for beslægtede fagområder i hele EU; 7. opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde forskningen for at forebygge skader, håndtere kriser og minimere omfanget af katastrofer i forbindelse med foranstaltninger under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og opfordrer Kommissionen til at yde assistance i forbindelse med udarbejdelse af en særlig europæisk forskningsdagsorden for jordskælv; 8. håber at Kommissionen og medlemsstaterne vil fremme oprettelsen af kompetencecentre for videnskabelig, teknologisk og arkitektonisk innovation med det dobbelte mål at sikre befolkningens sikkerhed og skabe mulighed for en bæredygtig regional udvikling gennem interregionalt samarbejde og netværksdannelse mellem forskningsinstitutionerne, SMV'erne og de berørte regioners lokale organer, herunder også i de yderste randregioner; 9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til især at overveje at opgradere og bevare gamle bygninger og monumenter, der har stor betydning for historien, kulturen og turismen og dermed for økonomien i mange regioner i EU, samt offentlige bygninger, der har strategisk betydning for civilbeskyttelse, og andre kritiske infrastrukturer; opfordrer med henblik herpå medlemsstaterne til at registrere sådanne bygninger og infrastrukturer og høre Kommissionen om eksisterende eller nødvendige projekter og politikker, som kan sikre, at de beskyttes mod jordskælv; 10. opfordrer Kommissionen til at anbefale, at instrukserne vedrørende Eurocode 8 optages i bygningsbestemmelserne i alle udsatte medlemsstater, og opfordrer de kompetente myndigheder på EU-plan og i medlemsstaterne til at undersøge, hvorvidt det er nødvendigt at udvide gennemførelsesomfanget for Eurocode 8 til at omfatte både gamle og nye bygninger; Finansiering 11. er af den opfattelse, at finansiering af infrastrukturer under strukturfondene i den næste programmeringsperiode skal betinges af gennemførelse af seismiske beskyttelsesforanstaltninger og medlemsstaternes fastlæggelse af sådanne foranstaltninger i deres respektive operationelle programmer; opfordrer desuden medlemsstaterne til så vidt muligt at påbegynde finansieringen af beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med jordskælv under deres løbende operationelle programmer; 12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme særlige europæiske programmer for uddannelse og udveksling af bedste professionelle praksis med hensyn til den ekspertise, der kræves til forebyggelse og håndtering af skader som følge af jordskælv, og opfordrer medlemsstaterne til at anvende Den Europæiske Socialfond til dette formål; 13. opfordrer Rådet til hurtigst muligt at afslutte den fælles beslutningsprocedure til vedtagelse af den nye forordning om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i betragtning af, at Parlamentet allerede i sin ovennævnte holdning af 18. maj 2006 udtrykte sin mening om tidsfrister og støtteberettigede foranstaltninger, for at give den nye Solidaritetsfond mulighed for at bidrage til at afhjælpe skader effektivt, fleksibelt og hurtigt, bl.a. ved at forenkle den gældende finansieringsprocedure i forbindelse med jordskælv; 14. påpeger behovet for at inddrage andre eksisterende ressourcer, som f.eks. regional statsstøtte og EIB-lån, med henblik på at forebygge og udbedre jordskælvsskader og fremme de relevante forsikringsordninger; Koordinering 15. efterspørger mekanismer til koordinering af foranstaltninger, der udføres af aktører på fællesskabsplan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, i tråd med ovennævnte Barnier-rapport; opfordrer med henblik herpå til tættere samarbejde mellem medlemsstaterne baseret på en bindende koordineringsordning for forebyggelses-, styrings- og beskyttelsesforanstaltninger omfattende observations- og varslingsmekanismer, databaser og udveksling af bedste praksis; opfordrer for at fremme denne proces medlemsstaterne til at indføre et enkelt, koordineret styringssystem for civilbeskyttelse; 16. gentager sin støtte til etablering af en europæisk civil beredskabsstyrke og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag i denne forbindelse; 17. understreger, at en europæisk civil beredskabsstyrke kun er hensigtsmæssig på grundlag af en forbedret national civilbeskyttelse og forbedrede instrumenter til koordinering mellem medlemsstaterne; 18. understreger vigtigheden af samarbejdet med tilgrænsende tredjelande og i en større sammenhæng også andre tredjelande, som befinder sig i områder med stor risiko for jordskælv, især dem, der har udviklet teknisk ekspertise på dette område; 19. opfordrer Kommissionen til at undersøge alle eksisterende forebyggende styrings- og civilbeskyttelsesinstrumenter til håndtering af naturkatastrofer, som fremmes af EU-politikker (miljø, samhørighed, forskning osv.), og at foreslå et centraliseret instrument til forebyggelse og styring med henblik på simplificering og en forbedret koordinering; o 20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Regionsudvalget.
| ||||||||||||||||||
| Den Europæiske Union og humanitær bistand |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "På vej mod en europæisk konsensus om humanitær bistand" (KOM(2007)0317), - der henviser til Kommissionens arbejdsdokument, der ledsagede ovennævnte meddelelse fra Kommissionen, med titlen "Report on the results of the consultation on a consensus on European Humanitarian Aid Policy" (SEK(2007)0782), - der henviser til Kommissionens arbejdsdokument, der ledsagede ovennævnte meddelelse fra Kommissionen, med titlen "Report on responses to crises – DRC, Pakistan, Lebanon and Burma/Myanmar" (SEK(2007)0781), - der henviser til EF-traktaten, og navnlig dennes artikel 179, - der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 21.-22. juni 2007, hvori mandatet for regeringskonferencen i Lissabon er fastsat, - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand(1), - der henviser til Rådets afgørelse 2001/792/EF, Euratom, af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet(2), - der henviser til evalueringen af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand (GD ECHO) 2000 - 2005 (2006), - der henviser til peer-evalueringen af Det Europæiske Fællesskabs politikker og programmer for udviklingssamarbejde (2007) fra Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD/DAC), - der henviser til rapport af Michel Barnier med titlen "For a European Civil Protection Force: EuropeAid", offentliggjort i maj 2006, - der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret af 23. december 2005(3), - der henviser til fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den europæiske konsensus om udvikling(4), - der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Den Europæiske Union og De Forenede Nationer: et argument for multilateralt samarbejde" (KOM(2003)0526), der opfordrer til en omfattende styrkelse og mainstreaming af forbindelserne mellem EU og FN via en systematisk politisk dialog, større grad af samarbejde på området, bedre krisestyring og -forebyggelse og strategiske partnerskaber mellem Kommissionen og udvalgte FN-organisationer, - der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, vedtaget af FN's Generalforsamling den 10. december 1948, - der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne fra 1977, - der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og den tilhørende valgfrie protokol vedrørende børn i væbnede konflikter, som FN's Generalforsamling vedtog den 20. november 1989, - der henviser til konventionen om fødevarehjælp, undertegnet i London den 13. april 1999, som pålægger Fællesskabet at reagere på situationer med behov for fødevarenødhjælp og andre behov for fødevarer i udviklingslande(5), - der henviser til principperne og god praksis for humanitær bistand (GDH), som blev godkendt i Stockholm den 17. juni 2003, - der henviser til adfærdskodeks for Den Internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse og ngo'er i katastrofeindsatsprogrammer fra 1994, - der henviser til Sphere Humanitarian Charter and Minimum Standards in Disaster Response, revideret i 2004, - der henviser til principperne for partnerskab inden for den globale, humanitære platform af 12. juli 2007, - der henviser til retningslinjerne for brug af militærets og civile værns ressourcer til støtte for De Forenede Nationers humanitære aktiviteter i forbindelse med naturkatastrofer (Oslo-retningslinjerne), revideret den 27. november 2006, - der henviser til retningslinjerne for brug af militærets og civile værns ressourcer til støtte for De Forenede Nationers humanitære aktiviteter i forbindelse med komplekse nødsituationer (MCDA-retningslinjerne) fra marts 2003, - der henviser til Hyogo-handlingsplanen for 2005-2015 (Hyogo-handlingsplanen), som blev vedtaget ved verdenskonferencen om katastrofebegrænsning i Kobe, Hyogo, Japan, den 18.-22. januar 2005, - der henviser til rapporten fra ICISS (International Commission on Intervention and State Sovereignty) med titlen "The responsibility to protect" fra december 2001, - der henviser til rapporten af 1. december 2004 med titlen "A more secure world: our shared responsibility" fra Højniveaupanelet vedrørende Trusler, Udfordringer og Forandringer, - der henviser til rapporten af 21. marts 2005 med titlen "In larger freedom: towards development, security and human rights for all" fra FN's Generalsekretær, - der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 60/1 af 24. oktober 2005, hvori det fastslås, at hver enkelt stat er ansvarlig for at beskytte sin befolkning mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden, og at det internationale samfund er ansvarligt for at yde beskyttelse, ligesom det internationale samfund forpligtes til at drøfte og definere begrebet menneskelig sikkerhed, - der henviser til kommunikéet og handlingsplanen fra forummet i Fribourg i Schweiz, den 15.-16. juni 2000, - der henviser til Humanitarian Response Review, udgivet af FN's Kontor for Koordination af Humanitær Bistand (OCHA) i august 2005, - der henviser til sine tidligere beslutninger om ydelse af humanitær bistand i tredjelande, - der henviser til sin beslutning af 5. februar 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling - en vurdering(6), - der henviser til sin beslutning af 16. maj 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "opbygning af et effektivt partnerskab med FN inden for udvikling og humanitære anliggender"(7), - der henviser til sin beslutning af 14. januar 2003 om Kommissionens årsberetning om humanitær bistand 2000(8), - der henviser til sin beslutning af 5. september 2000 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: Evaluering af og fremtiden for Fællesskabets humanitære aktiviteter (artikel 20 i forordning (EF) nr. 1257/96)(9), - der henviser til sin holdning af 24. oktober 2006 om forslag til Rådets beslutning om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (omarbejdning)(10), - der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om reformen af FN(11), - der henviser til forretningsordenens artikel 45, - der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6-0372/2007), Den europæiske konsensus om humanitær bistand 1. bifalder ovennævnte meddelelse med titlen "På vej mod en europæisk konsensus om humanitær bistand" og initiativet om at vedtage en fælleserklæring (konsensus) om EU's principper, målsætninger og strategier for ydelse af humanitær bistand i tredjelande; 2. fastholder, at konsensussen skal være klarere og mere specifik for at styrke den europæiske humanitære bistandspolitik og sikre, at EU's potentiale som bistandsyder udnyttes fuldt ud, og mener, at EU's bestræbelser på at skabe sammenhæng mellem humanitær bistand og udviklingsstøtte skal styrkes gennem denne konsensus, samtidig med at det fuldt ud anerkendes, at de principper, der gælder herfor, er forskellige; 3. mener, at konsensussen bør klarlægge, hvordan EU's og medlemsstaternes forskellige ressourcer bedst kan kombineres og koordineres i lyset af deres respektive komparative fordele; 4. bemærker det stigende antal forskellige aktører, der er involveret i humanitære krisesituationer, og mener, at konsensussen bør indeholde vejledning i og løsninger til håndtering af de nye risici samt gennemførelses- og koordineringsudfordringer og samtidig skal fremhæve EU's tilsagn om at ville overholde de humanitære principper og den humanitære folkeret; minder om, at EU er den største bistandsyder i verden; mener endvidere, at konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007, i henhold til hvilke humanitær bistand anerkendes som et selvstændigt EU-politikområde i udkastet til Lissabon-traktaten, er en kærkommen anerkendelse af dette faktum; Del I: EU's visioner for den humanitære bistand 5. mener, at konsensussen bør indeholde en detaljeret definition af målsætningerne for EU's humanitære bistand, som baseres på Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 og på de ovennævnte principper og god praksis for humanitær bistand (GDH), og at der blandt disse målsætninger bør rettes særlig opmærksomhed mod de mest sårbare grupper, herunder kvinder, børn, handicappede, ældre og etniske mindretal, herunder flygtninge, der flygter fra konfliktområder; 6. understreger, at en effektiv humanitær indsats, herunder fødevarenødhjælp, børe være situations- og behovsbaseret, resultatorienteret og ledet efter princippet om, at reddes levebrød, reddes liv; understreger i øvrigt, at humanitær bistand ikke er et instrument til håndtering af kriser og bør tildeles på gennemsigtig vis og udelukkende i henhold til en behovsvurdering og helt uafhængigt af politiske hensyn; understreger navnlig, at ydelsen af fødevarehjælp ikke må påvirke lokale markeder negativt, ikke må udmønte sig i fremtidig afhængighed og på lang sigt skal bidrage til fødevaresikkerhed; støtter den internationale indsats for at reformere konventionen om fødevarehjælp med henblik på at sikre, at disse principper overholdes; 7. understreger, at den humanitære bistand skal tage hensyn til selvudvikling og selvforsyning og ikke tage sigte på at gøre de lande eller regioner, der modtager støtte, alt for afhængige af yderligere bistand eller ekstern hjælp; b)Fælles værdier, principper og god praksis 8. understreger, at EU's humanitære indsats skal følge de humanitære principper, der knæsættes i principperne og god praksis for humanitær bistand (GDH):
9. bifalder Kommissionens initiativ om at lancere et godt humanitært partnerskab, der fremmer en global humanitær reform, idet det indbefatter donorer, gennemførelsespartnere og modtagere af bistand i en fælles platform, og EU's vedtagelse i 2005 af retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret; ønsker, at EU spiller en hovedrolle i forbindelse med overvågning af beskyttelse, fremme, udbredelse og styrkelse af respekten for den humanitære folkeret, også blandt ikke-statslige aktører, med henblik på at bevare det humanitære rum; ønsker, at alle de medlemsstater, der endnu ikke skulle have gjort det, uden forbehold underskriver ovennævnte principper og god praksis for humanitær bistand (GDH); understreger nødvendigheden af, at disse principper omsættes til praksis, samt nødvendigheden af, at princippernes overholdelse evalueres regelmæssigt (hvert andet år) af EU's institutioner og af Parlamentets faste ordfører for humanitær bistand; 10. mener, at der bør lægges større vægt på sikkerhed og beskyttelse af hjælpearbejdere, som regelmæssigt udsendes til farlige områder; beklager, at de stadig alt for ofte er ofre for vilkårlige voldshandlinger, fængsling eller gidseltagning; fordømmer kraftigt ethvert overgreb på disse hjælpearbejdere; 11. konstaterer FN's anerkendelse af konceptet "beskyttelsesansvar" i resolution 60/1, navnlig på baggrund af stigningen i antallet af overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne og regeringernes manglende evne eller vilje til at beskytte deres egne borgere; minder om, at den humanitære bistand er et af de midler, som det internationale samfund har til at bidrage til beskyttelsen af truede befolkninger, og understreger, at EU's bekymringer skal følges op af handling over for sådanne overtrædelser; opfordrer til en tilbundsgående politisk debat i medlemsstaterne og EU's institutioner om retten eller nærmere pligten til at gribe ind i tilfælde af alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret og/eller menneskerettighederne, idet der endvidere tages højde for konklusionerne og henstillingerne i rapporten fra ICISS (International Commission on Intervention and State Sovereignty) med titlen "The responsibility to protect" fra december 2001; 12. mener, at EU bør udvikle initiativer med henblik på at gøre konceptet "beskyttelsesansvar" til virkelighed og samtidig bør prioritere forebyggende foranstaltninger, civile midler og støtte til tredjelandsregeringernes opfyldelse af deres pligt til at beskytte deres befolkninger; understreger, at tvangsforanstaltninger, herunder militær indgriben, kun må anvendes som en sidste udvej og udelukkende i overensstemmelse med folkeretten; gentager navnlig, at Sikkerhedsrådet, når det gælder anvendelsen af våbenmagt, altid bør tage hensyn til de fem legitimitetskriterier, der foreslås i FN's Generalsekretærs ovennævnte rapport af 21. marts 2005, og som Parlamentet støtter: truslens alvor, det egentlige formål, sidste udvej, forholdsmæssighed i anvendelsen af midler og en rimelig chance for succes; er enig i, at principperne for anvendelse af våbenmagt og godkendelsen heraf skal fastlægges ved en resolution fra Sikkerhedsrådet; Del II: omsætte principper til praksis: En fælles ramme for EU's humanitære bistand 13. mener, at konsensussen bør værne om principperne om koordination, politisk sammenhæng, komplementaritet og harmonisering af procedurer blandt medlemsstaterne, som det allerede fastslås i ovennævnte europæiske konsensus om udvikling, og at Fællesskabet bør gøre fuld brug af artikel 10 i den ovennævnte forordning (EF) 1257/96 og udnytte GD ECHO's kapacitet i dets samlende rolle; understreger ikke desto mindre, at EU's koordineringsmekanismer skal styrke FN's og navnlig OCHA's internationale koordineringsindsats og ikke blot kopiere den samt inddrage nationale og lokale myndigheder; opfordrer EU til at udarbejde et donoratlas for EU's humanitære bistand i lighed med indsatsen på udviklingsstøtteområdet; 14. glæder sig over, at nødvendigheden af at integrere politikken for humanitær bistand som en selvstændig EU-politik anerkendes i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 21. og 22. juni 2007, og mener således, at Fællesskabet og medlemsstaterne bør fremme en strategisk, politisk debat om den humanitære indsats i et passende forum i Rådet gennem nedsættelsen af en specifik arbejdsgruppe i Rådet (f.eks. et COHUMA, dvs. en arbejdsgruppe om humanitær bistand i Rådet), som gør det muligt at udarbejde sammenhængende metoder, som sikrer en hurtig og konsekvent indsats; b)Yde tilstrækkelig og effektiv bistand 15. mener, at konsensussen bør omfatte et robust tilsagn fra EU om at ville yde tilstrækkelig humanitær bistand samt en tilstrækkelig forudsigelighed og fleksibilitet i finansieringen gennem tilstrækkelige årlige, direkte budgetbestemmelser; understreger, at EU bør prioritere de humanitære kriser, der underfinansieres, er overset eller glemt, og at der bør findes innovative mekanismer med henblik på at sikre en bedre kvantificering af forskellen mellem behovene og de eksisterende midler og med henblik på at sikre, at de globale humanitære behov opfyldes; 16. mener, at EU klart bør markere sig i den globale, humanitære reformproces, navnlig ved at støtte FN's humanitære fond (CERF) som et brugbart supplement til en række disponible finansieringsinstrumenter, hvor dette repræsenterer ekstra finansiering og ikke flytter støtte til andre humanitære operationer og partnere, ved at bifalde "klyngetilgangen" og ved at fremme indlemmelsen af en bred vifte af humanitære aktører; 17. bifalder Kommissionens forslag om at skabe en fælles EU-ramme for behovsvurdering og udveksling af ekspertanalyser; minder om, at EU bør prioritere lokal og regional sourcing, når dette er muligt; 18. understreger, at i katastrofesituationer, især i forbindelse med naturkatastrofer, er de første 48 timer altafgørende, når det gælder om at redde liv, og at det internationale samfund har vist, at dets øjeblikkelige indsats ikke er effektiv nok; mener, at EU bør tage denne udfordring op og på den ene side styrke den lokale forebyggelses-, beredskabs- og indsatsevne og på den anden side forbedre koordinationen, de tidlige varslingsmekanismer og en hensigtsmæssig forudgående deponering af materialer og lagre på internationalt plan; opfordrer EU til at støtte og supplere den internationale indsats, som ledes af OCHA og FN, med henblik på at styrke den hurtige indsatsevne, herunder øjeblikkelig adgang til finansiering og standbyteams i forbindelse med nødhjælpsoperationer; 19. mener, at EU bør investere mere i at forstå og overvåge befolkningens sårbarhedsfaktorer; opfordrer navnlig EU til at sikre, at de akutte sundhedsbehov tilgodeses i alle humanitære operationer, navnlig for så vidt angår den reproduktive sundhed, på linje med de respektive Sphere-standarder; 20. støtter indsatsen fra Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber for at fastslå problemer og fremsætte anbefalinger på IDRL-området (International Disaster Response Laws, Rules and Principles) og ser frem til resultaterne fra Røde Kors' og Røde Halvmånes 30. internationale konference, der afholdes i november 2007; c)Forskellighed og kvalitet i partnerskabet 21. bifalder Kommissionens forslag om at understrege, at EU støtter mange forskellige gennemførelsespartnere, navnlig ngo'er, FN og Røde Kors og Røde Halvmåne-bevægelsen, og støtter dens foreslåede kriterier for valg af partnere; opfordrer Kommissionen til at hjælpe gennemførelsesorganerne i de nye medlemsstater (EU-12, dvs. de ti nye medlemsstater, der blev medlemmer i 2004, og Bulgarien og Rumænien, der blev medlemmer i 2007) med at blive fuldt ud integreret i de humanitære bistandsaktiviteter; mener, at konsensussen bør anerkende og tydeligere definere de forskellige roller, mandater og komparative fordele for de mange forskellige humanitære aktører for at undgå konflikter mellem mandater og konkurrence om ressourcer blandt dem, og at EU bør støtte kapacitetsopbygningen inden for det humanitære samfund med særlig vægt på lokale og regionale kapaciteter; mener, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod ngo'ers, de nationale Røde Kors og Røde Halvmåne-selskabers og civilsamfundsaktørers rolle både i nord og i syd, ikke kun i forbindelse med ydelse af bistand, men også i forbindelse med udvikling af politikker, der afspejler de reelle behov og bekymringer hos de lokale partnere i syd, og i forbindelse med opnåelse af de europæiske borgeres støtte; 22. mener, at EU bør udvikle strategier, der kan nå ud til utraditionelle donorer, hvis midler ofte er øremærkede og/eller betingede, med henblik på at fremme en behovsbaseret bistandsmodel, principperne i den humanitære folkeret og partnerskabskonceptet; understreger imidlertid, at disse nye finansieringskilder ikke må udmønte sig i en reduktion af midlerne fra EU-medlemsstaterne og Kommissionen; 23. mener, at EU's humanitære bistand bør gennemføres af humanitære organisationer, som overholder principperne om god praksis fuldt ud og arbejder for at fremme kontrollen af og effektiviteten i gennemførelsen af humanitære aktioner; d)Effektivitet, kvalitet og ansvarlighed 24. mener, at ansvarligheden over for katastroferamte samfund, som er de primære modtagere af bistand, er kernen i enhver evaluering af effektiviteten af humanitær bistand, og at konsensussen på behørig vis bør afspejle dette princip; mener navnlig, at EU bør fremme frivillige initiativer for ansvarlighed, der gennemføres af ngo'er; 25. mener, at EU bør fremme anvendelsen af retningslinjer og principper for tværtjenstlige stående udvalg vedrørende humanitære aktiviteter, de vejledende principper for internt fordrevne, adfærdskodeksen for Den Internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse og ngo'er i katastrofeindsatsprogrammer fra 1994 og det humanitære charter (SPHERE); e)Brug af civile værns og militærets ressourcer og kapacitet uden for EU's territorium 26. bekræfter endnu en gang, at EU's civile værn og militære ressourcer skal anvendes på en måde, som supplerer og understøtter de humanitære organisationers arbejde, og skal begrænses til de tilfælde eller områder, hvor de kan tilføre en reel merværdi; 27. mener, at EU klart bør fastlægge og sikre respekten for den rolle og de beføjelser, det civile værn og de militære aktører har i humanitære operationer, navnlig i konfliktsituationer, hvor upartiskhed og uafhængighed er altafgørende for at garantere sikker adgang til katastrofeofre og effektiv ydelse af humanitær bistand; 28. mener, at EU bør forpligte sig til aktivt at slå til lyd for, at alle aktører, der er involveret i humanitære operationer, anvender MCDA- og Oslo-retningslinjerne, og til at sikre, at hovedprincipperne heri ikke svækkes; 29. mener, at anvendelsen af ressourcer fra statsejede civile værn i komplekse nødsituationer i overensstemmelse med de internationale retningslinjer bør ske undtagelsesvist, mens militære ressourcer kun bør anvendes som en sidste udvej til støtte for humanitære operationer, og at såvel de civile som de militære ressourcer altid skal anvendes under vejledning af FN's nødhjælpsorganisationer og i henhold til principperne om konfliktfølsomhed; f)Fremme katastrofeforebyggelse og katastrofeberedskab 30. konstaterer det stigende antal og den stigende hyppighed af naturkatastrofer og disses ødelæggende konsekvenser; anerkender endvidere de stadig større vanskeligheder med at skelne mellem natur- og menneskeskabte katastrofer; anerkender, at risiciene i lige så høj grad bestemmes af menneskelige aktiviteter og manglende planlægning som af naturbetingede farer; opfordrer til en tidsbunden strategi for at indføre katastrofeforebyggelse i alle EU's udviklings- og humanitære bistandsaktiviteter i overensstemmelse med Hyogo-handlingsplanen; anerkender, at uden katastrofebyggelse vil udviklingsinterventioner medføre risiko for utilsigtet forøgelse af sårbarheden over for katastrofer; 31. konstaterer den enorme fremtidige udfordring, som klimaændringerne frembyder i form af ekstreme vejrforhold og svindende naturressourcer, og deres alvorlige indvirkning på sikkerhed og udvikling, herunder øget sårbarhed for de fattige, voldsomme konflikter over de svindende naturressourcer og omfattende migrationsstrømme; understreger de trusler, som klimaændringerne udgør i forbindelse med fattigdomsreduktion og opnåelse af millenniumudviklingsmålene, og opfordrer til indlemmelse af katastrofeforebyggelse og tilpasningsforanstaltninger i strategierne for fattigdomsreduktion (strategipapirer om fattigdomsreduktion); understreger, at katastrofeforebyggende foranstaltninger, der sigter mod at mindske årsagerne til sårbarhed, for at være effektive i vid udstrækning skal overlappe med foranstaltninger til afbødning af og tilpasning til klimaændringer; 32. understreger, at strategierne til katastrofeforebyggelse, der er baseret på Hyogo-handlingsplanen, bør støtte lokalsamfundenes og de lokale myndigheders foranstaltninger med henblik på på lang sigt at mindske sårbarheden over for katastrofer, som det foreslås i henhold til erfaringerne fra katastrofeberedskabsprogrammet GD-ECHO's finansieringsmekanisme (DIPECHO); 33. opfordrer EU til at øge midlerne til katastrofeforebyggelse i de humanitære bistandsbudgetter med mindst 10 % og til at øge ressourcerne til katastrofeforebyggelse i budgetterne for udviklingsbistand betydeligt; fremhæver nødvendigheden af på mellemlang og lang sigt at ændre tilgangen til international humanitær bistand i retning af en kraftig styrkelse af katastrofeforebyggelse; g)Styrke sammenhængen med andre bistandsinstrumenter 34. anmoder EU om i samarbejde med de internationale, humanitære aktører at udvikle retningslinjer til styrkelse af sammenhængen mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling med henblik på at undgå eventuelle huller mellem nødhjælpsindsatsen og rehabiliterings- og udviklingsfaserne på baggrund af god praksis og erfaringer; mener, at EU bør basere denne tilgang på principperne "do not harm" og de ti principper for "build back better"; understreger målsætningen om at slå bro over kløften mellem humanitær bistand og udviklingsbistand ved at gøre bedst mulig brug af EU's forskellige finansieringsinstrumenter; 35. anerkender endvidere, at der mangler viden og bevidsthed om sammenhængen mellem humanitær bistand og udvikling både blandt udviklingsarbejderne og de humanitære hjælpearbejdere; opfordrer EU til at prioritere personaleuddannelsesprogrammer på dette område; 36. understreger nødvendigheden af at klarlægge forholdet mellem den indsats, der støttes af Kommissionen via stabilitetsinstrumentet i forbindelse med håndteringen og afviklingen af kriser (for eksempel nedrustning, demobilisering, minerydning, reintegration af fordrevne eller flygtede borgere osv.), og den parallelle indsats, der gennemføres af GD ECHO i henhold til sit mandat og de humanitære principper; h)Gennemførelse af konsensus om EU's humanitære bistand 37. opfordrer til, at der i konsensussen indføjes en bred og konkret køreplan for gennemførelsen heraf, inklusive tidsplaner for større projekter og initiativer, der iværksættes af alle EU-donorer over de kommende fem år; 38. opfordrer til, at gennemførelsen af og fremskridtene i den europæiske konsensus regelmæssigt vurderes, og at Parlamentet fuldt ud involveres i denne opgave på lige fod med de øvrige institutioner; opfordrer til, at der etableres en egnet interinstitutionel struktur og en struktureret dialog med Parlamentet på dette område; o 39. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fastlæggelse af en ramme for jordbundsbeskyttelse ***I |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM (2006)0232), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0307/2006), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Retsudvalget (A6-0410/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden ▐
(EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen║, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1), under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2), efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Jordbunden er i det væsentlige en ikke-fornyelig ressource, fordi forringelsesprocessen kan være hurtig, samtidig med at dannelses- og regenereringsprocesserne er uhyre langsomme. Jordbunden udgør et stærkt dynamisk system med mangeartede funktioner og ydelser, som er af central betydning for menneskets aktiviteter og for økosystemernes overlevelse. Disse funktioner består i biomasseproduktion, lagring, filtrering og omdannelse af næringsstoffer og vand, pulje for biodiversitet, grundlag for størstedelen af menneskets aktiviteter, kilde til råmaterialer, funktion som kulstofpulje og som reservoir for vores geologiske og arkæologiske arv. (2) Forringelse og forbedring af jordbunden har stor indvirkning på andre områder af fællesskabsinteresse, f.eks. kvaliteten af overfladevand og grundvand, luftkvaliteten, menneskers sundhed og liv, klimaændringer, forringelse eller beskyttelse af naturen og biodiversiteten samt fødevaresikkerhed. (3) Jord er en naturressource af fælles interesse, som er under stigende pres, og som i egen ret bør beskyttes mod forringelse. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(4) tager bl.a. sigte på at beskytte naturressourcerne og fremme en bæredygtig udnyttelse af jordbunden. (4) I Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet "Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse"(5) peges på de ti vigtigste forringelsesprocesser, der truer jordbunden i EU, nemlig erosion, nedbrydning af organisk materiale, forurening, forsaltning, jordpakning, nedgang i jordbundens biodiversitet, arealbefæstelse, ørkendannelse, jordskred og oversvømmelser. ▐ (5) Jordbundsvariationen er meget betydelig i Fællesskabet, og der er enorme forskelle i jordens strukturelle, fysiske, kemiske og biologiske tilstand, både inden for de enkelte profiler og mellem de forskellige jordbundstyper. Der bør tages hensyn til disse forskellige vilkår og behov, da de kræver forskellige løsninger, hvad angår afhjælpning af jordbundsforringelse. (6) De forskellige dele af fællesskabslovgivningen, f.eks. om affald, kemikalier, forebyggelse og bekæmpelse af industriforurening, klimaændringer, vand, landbrug og landdistriktsudvikling, yder allerede et bidrag til jordbundsbeskyttelse og kan supplere denne lovramme, der opstiller fælles principper og mål med sigte på beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jorden i Fællesskabet. ▐ (7) Sigtet med dette direktiv er at ▐sikre beskyttelse af jordbunden baseret på fælles målsætninger og respekt for eksisterende national lovgivning og fællesskabslovgivning, således at jorden udnyttes på en bæredygtig måde, og både de nuværende og de kommende generationers økologiske, økonomiske og sociale behov kan opfyldes. (8) En fælles ramme vil gøre det muligt for medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder at beskytte deres jordbund uden at forvride konkurrencen mellem de økonomiske beslutningstagere. Samtidig vil den give sikkerhed og gennemsigtighed inden for det indre jordbundsmarked i medlemsstaterne. En sådan ramme bør vedtages på grundlag af en omfattende opgørelse over jordbundstilstanden og de foranstaltninger, der allerede er truffet i medlemsstaterne. (9) Da jordbundsforringelse kan få alvorlige konsekvenser for naturen, vandet, fødevaresikkerhed, klimaændringer, landbrug og folkesundheden, og da jordbunden til trods for den eksisterende fællesskabslovgivning formentlig vil blive yderligere forringet, er der behov for et direktiv, der muliggør beskyttelse af jordbunden i alle medlemsstater under forudsætning af, at det sker i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (10) Da nogle sektorpolitikker enten kan forværre eller afbøde jordforringelsesprocesserne, må det sikres, at jordbeskyttelsesaspekterne integreres yderligere i disse politikker. Dette direktiv bør indeholde bestemmelser om, at medlemsstaterne skal kortlægge og vurdere konsekvenserne af disse politikker, hvad forebyggelse af jordforringelsesprocesser og beskyttelse af jordens funktioner angår. (11) Landbruget har altid bidraget positivt til at opretholde jordbundens struktur og dens egenskaber og er en uundværlig mekanisme til bevarelse af jordbundens organiske kvalitet, der bistår med at beskytte plantelaget og undgå ørkendannelse. (12) I forbindelse med midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik bør der fastsættes målrettede foranstaltninger til at bevare og forbedre jordens frugtbarhed, indholdet af organisk materiale og evnen til at lagre kulstof. (13) For at undgå overlapning med eksisterende landbrugs- og miljølovgivning og under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet i forbindelse med miljøkobling bør medlemsstaterne hver især kunne beslutte at gennemføre miljøkobling under hensyntagen til deres egne klima-, landbrugs- og jordbundsforhold. (14) Til forskel fra luft og vand er jorden i Fællesskabet hovedsagelig privatejet. Den er ikke desto mindre en naturressource af fælles interesse, som skal beskyttes til gavn for de kommende generationer. I offentlighedens interesse bør brugerne af jorden derfor tilskyndes til at træffe forsigtighedsforanstaltninger til at forebygge jordbundsforringelse. (15) Jordbundens frugtbarhed er grundlaget for liv. Enhver landbrugsmæssig aktivitet bør derfor sigte mod at bevare eller forbedre denne frugtbarhed. (16) Omfanget af befæstede arealer giver anledning til stigende bekymring, da det kan forhindre de jordbundsfunktioner, som leverer ydelser, som er af central betydning for menneskelige aktiviteter og for økosystemernes overlevelse, og ikke bidrager til bæredygtig udvikling i overensstemmelse med den nye EU-strategi for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006. Jorden må derfor udnyttes mere bæredygtigt. Der kræves derfor passende foranstaltninger til at begrænse arealbefæstelse, der er en følge af udviklingsprojekter, som i væsentlig grad vil forhindre jordbundens funktioner, og som ikke bidrager til opnåelse af bæredygtig udvikling. Medlemsstaterne bør skabe incitamenter for, at geografisk planlægning til erhvervsområder og byplanlægning sker på arealer, som i forvejen anvendes til erhvervsmæssige og bymæssige formål, og begrænse bebyggelse af nye landområder. Medlemsstaterne bør ligeledes sikre, at den samfundspolitiske ramme for den fysiske planlægning fremmer retablering, og det bør overvejes at indføre hurtige procedurer for retablering af arealer. Når arealer vil blive befæstet under sådanne omstændigheder, bør medlemsstaterne sikre, at virkningerne mindskes, f.eks. ved at sørge for, at de anvendte bygge- og vandafledningsmetoder sikrer, at flest mulige af jordens funktioner bevares, og at det ikke forårsager negative miljøkonsekvenser, der vil overskygge de positive virkninger. (17) Forsuringen af jorden er i nogle områder i Fællesskabet et stort problem, som må løses. Medlemsstaterne må derfor med passende foranstaltninger kunne sikre, at jordens pH-værdi ikke falder som følge af utilladelige arealanvendelsesmetoder. Samtidig må de karakteristiske parametre for naturligt sure arealer (f.eks. tørvemoseområder), som udgør særlige naturlige leveområder, ikke ændres. (18) En målrettet og effektiv jordbeskyttelsespolitik forudsætter fælles jordbeskyttelsesmålsætninger. Samtidig bør medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder imidlertid have mulighed for at træffe foranstaltninger på det mest hensigtsmæssige niveau og i den mest hensigtsmæssige størrelsesorden og for at kortlægge prioriterede områder på basis af videnskabelig viden om lokale jordbundsforhold, jordbundsforringelsesprocesser og de miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. Der er behov for en effektiv informationsudveksling om den mest avancerede videnskab i medlemsstaterne, bedste praksis til kortlægning af prioriterede områder og kodekser for god praksis. ▐ (19) I ▐programmer og kodekser for god praksis bør der tages hensyn til de påtænkte foranstaltningers sociale og økonomiske følger; de bør revurderes regelmæssigt og kan bygge på forpligtelser, planer og programmer, der allerede findes i henhold til fællesskabslovgivning og -finansiering eller internationale aftaler. (20) Dette direktiv bør bidrage til at standse ørkendannelsen og tabet af biodiversitet og til mindskelse af og tilpasning til klimaforandringerne, som er internationale miljøproblemer med alvorlige lokale og regionale konsekvenser, hvori jordbundsforringelse spiller en betydelig rolle, og bør styrke samarbejdet om gennemførelsen af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, konventionen om den biologiske mangfoldighed, rammekonventionen om klimaændringer og Kyoto-protokollen, som Fællesskabet er part i, og vil således fremme gennemførelsen af disse internationale miljøaftaler. (21) Med henblik på at undgå jordforurening og bevare jordens funktioner bør dette direktiv i overensstemmelse med forebyggelsesprincippet i EF-traktatens artikel 174 bidrage til at forebygge og mindske tilførslen af farlige stoffer til jordbunden. (22) Tidligere tiders industrialisering og utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig forvaltningspraksis har resulteret i, at der i Fællesskabet findes flere hundrede tusinde forurenede arealer. Der er behov for en fælles strategi til at håndtere gamle jordforureninger, så skadelige sundheds- og miljøvirkninger herfra kan forhindres og afbødes. (23) For at kunne forhindre og begrænse risikoen for sundhed og miljø som følge af jordforurening bør der lægges særlig vægt på kortlægning og oprydning af de arealer, der efter medlemsstaternes vurdering udgør en betydelig risiko i denne henseende. Medlemsstaterne bør fastlægge en fremgangsmåde, hvori indgår en tidsplan, for risikovurdering, kortlægning af arealer, oplysning til offentligheden, oplysning til potentielle købere i tilfælde af jordhandel, prioriteringsrækkefølge og finansiering af oprydningen. Denne fremgangsmåde bør undgå overlapning med eksisterende national og fællesskabslovgivning og bør kun tilføje supplerende krav, hvis den nuværende lovgivning er utilstrækkelig ifølge medlemsstatens vurdering. Der er behov for en indgående informationsudveksling for at udbrede bedste praksis om risikovurdering, kortlægning, oplysning til offentligheden og oprydning. ▐ (24) Dette direktiv er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau i Fællesskabets politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. (25) Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen(6) - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Kapitel I Almindelige bestemmelser Artikel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med dette direktiv er at fastsætte rammebestemmelser for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden på grundlag af behovet for at forebygge jordbundsforringelse, navnlig som følge af klimaændringer, at afbøde dens konsekvenser og at genoprette eller udbedre forringet jord under hensyntagen til særlige lokale betingelser og i erkendelse af, at jordbunden ligesom vand er en fælles ressource for menneskeheden, et økosystem, en ikke-vedvarende energikilde og et grundlag for følgende økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner:
I dette øjemed opstiller dette direktiv foranstaltninger til at forebygge og kontrollere alvorlige undgåelige jordforringelsesprocesser, der ▐er ▐forårsaget af forskellige menneskelige aktiviteter - idet der også i passende omfang tages højde for naturlige årsager - og som underminerer jordens evne til at opfylde de ovennævnte funktioner. Det opstiller foranstaltninger, som forbedrer jordbundens egenskaber og funktioner, hvor dette er fornødent. Foranstaltningerne omfatter afbødning af virkningerne af disse processer og genopretning og udbedring af forringet jord, så den opnår et funktionsniveau, der mindst opfylder de nuværende eller godkendte fremtidige bæredygtige anvendelsesformål. 2. Dette direktiv finder anvendelse på jord, der udgør det øverste lag af jordskorpen, inklusive de flydende og gasformige bestanddele, såfremt den opfylder de funktioner, der er nævnt i stk. 1. 3. Dette direktiv gælder ikke for arealer, hvor der før den ...(7) efter aftale med de ansvarlige myndigheder er truffet beslutning om genopretning, eller hvor genopretning allerede er afsluttet, således at de pågældende arealer ikke udgør nogen betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Artikel 2 Definitioner
Artikel 3 Integration Ved udviklingen af sektorpolitikker, der kan formodes at forværre eller modvirke forringelsesprocesserne, indkredser, beskriver og vurderer medlemsstaterne, hvordan de pågældende politikker påvirker disse processer, navnlig i forbindelse med regional fysisk planlægning og byplanlægning, transport, energi, landbrug, landdistriktsudvikling, skovbrug, råstofudvinding, handel og industri, produktpolitik, turisme, klimaændringer, miljø og natur og landskaber. Medlemsstaterne offentliggør disse oplysninger. Hvor det er relevant, bestræber medlemsstaterne sig på at integrere foranstaltninger eller politikker, som beskytter eller forbedrer jordbundens evne til at fungere som kulstofpulje, i deres kommende jordbundspolitikker eller -strategier på grundlag af de seneste forskningsresultater og teknologiske forbedringer. Artikel 4 Forsigtighedsforanstaltninger 1. Medlemsstaterne sørger for, at jordejere, hvis handlinger kan forårsage varige og betydelige skader på en eller flere af jordfunktionerne, jf. artikel 1, stk. 1, i væsentlig grad, forpligtes til at træffe forholdsmæssige forholdsregler for at undgå, begrænse eller kontrollere sådanne skadelige virkninger, hvis dette er rimeligt i forhold til det formål, hvortil arealet anvendes, eller i forhold til en godkendt fremtidig anvendelse. 2. Med henblik på gennemførelsen af stk. 1 udvikler medlemsstaterne senest ...(10) frivillige kodekser for god praksis for jordbundsbeskyttelse rettet mod de aktiviteter, som med rimelighed kan forventes i væsentlig grad at hæmme de jordbundsfunktioner, der er omtalt i artikel 1, stk. 1. Disse adfærdskodekser kan bygge på eksisterende nationale eller fællesskabskodekser og kan indeholde de elementer, der er anført i bilag I. Senest ...(11)* fremmer Kommissionen udbredelsen og udvekslingen af oplysninger om lovgivning eller kodekser for god praksis, der allerede eksisterer i medlemsstaterne hvad angår beskyttelsen af jordens funktioner, jf. artikel 1, stk. 1, herunder kulturarv, naturparker og geologisk værdifulde områder. Artikel 5 Fremme af visse produkter Kommissionen fremmer anvendelsen af produkter, som i særlig grad bidrager til at bevare og øge det organiske materiale i jordbunden og til at forebygge ørkendannelse. Medlemsstaterne fremmer desuden anvendelsen af økologisk gødning og kompost, som øger jordbundens frugtbarhed og biologiske aktivitet. Artikel 6 Arealbefæstelse 1. Med henblik på at bevare jordens funktioner, jf. artikel 1, stk. 1, træffer medlemsstaterne egnede foranstaltninger til at begrænse arealbefæstelse og til at mindske virkningerne heraf i det omfang, der er nødvendigt, navnlig hvor der i et foreslået udviklingsprojekt indgår arealbefæstelse, og hvor
Herved kan så mange som muligt af disse funktioner opretholdes 2. Medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvilke foranstaltninger der er hensigtsmæssige under hensyntagen til omkostninger og fordele ved foranstaltningerne. 3. Da befæstelse er en irreversibel proces, skal medlemsstaterne udvikle kodekser for god praksis vedrørende befæstelse, som:
Artikel 7 Metode 1. Jordbundens tilstand skal overvåges med inddragelse af tilgængelige oplysninger og om nødvendigt med tilvejebringelse af nye oplysninger gennem anvendelse af ny teknologi såsom GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning) og Inspire(13). Medlemsstaterne tilskynder til anvendelse af digitale teknologier og digital kortlægning. 2. Med henblik på kortlægning af prioriterede områder, jf. artikel 8, kan medlemsstaterne tage udgangspunkt i empirisk viden eller modellering. Anvendes modellering, skal modellerne valideres, ved at resultaterne sammenlignes med empiriske data, som ikke er benyttet til at udvikle modellen. Medlemsstaterne kan anvende de oplysninger, der er indsamlet med de i stk. 1 nævnte nye teknologier, til kortlægning af prioriterede områder. 3. Den målestok, der benyttes ved overvågning, vælges af medlemsstaterne. Kapitel II Forebyggelse af risiko, afhjælpning og genopretning Afdeling 1 Kortlægning af prioriterede områder Artikel 8 Kortlægning af prioriterede områder, der har behov for særlig beskyttelse mod erosion, tab af organisk materiale, tab af biodiversitet, tilsaltning, jordpakning, jordskred ørkendannelse eller forsuring 1. Senest ...(14) kortlægger medlemsstaterne de områder inden for deres territorium, de prioriterede områder, jf. definitionen i artikel 2, nr. (6), som efter deres vurdering kræver særlig beskyttelse mod en eller flere af følgende jordforringelsesprocesser ▐:
c) øget densitet og mindsket porøsitet (jordpakning)
Med henblik herpå fastsætter medlemsstaterne det egnede forvaltningsniveau og den egnede geografiske enhed, foretager vurderinger med anvendelse af kriterierne i bilag II, hvor dette er relevant ud fra deres vurdering, og oplyser i en procedure i henhold til artikel 19 om de anvendte vurderingsmetoder. Ved kortlægning af risikoområder tager medlemsstaterne ▐højde for virkningerne af disse jordforringelsesprocesser i form af forværring af drivhusgasudledningerne og ørkendannelsen, tab af menneskeliv og sundhed og skader på kulturarven. Medlemsstaterne tager højde for nuværende arealanvendelsespraksis, som allerede sigter mod at bekæmpe disse forringelsesprocesser. 2. Listen over områder, der er kortlagt i overensstemmelse med stk. 1, offentliggøres og revurderes mindst hvert tiende år. 3. Senest ...(15) udarbejder Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3, på grundlag af gennemprøvede metoder retningslinjer for definitionen og kortlægningen af prioriterede områder. ▐ Afdeling 2 Fastlæggelse af mål og indsatsprogrammer Artikel 9 Indsatsprogrammer til bekæmpelse af erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning og jordskred 1. For at bevare jordens funktioner, jf. artikel 1, stk. 1, sikrer medlemsstaterne for så vidt angår de prioriterede områder som omhandlet i artikel 8 på hvad de anser for det mest passende geografiske og forvaltningsmæssige niveau, at der fastsættes risikoreduktionsmål til bekæmpelse af forringelsesprocessen, og at de nødvendige foranstaltninger træffes, inklusive integrerede jordbeskyttelsesstrategier eller indsatsprogrammer, og om muligt genopretningsmål, hvor der er legitime grunde til at nære mistanke om, at en eller flere af jordforringelsesprocesserne har fundet sted eller kan forventes at finde sted i nær fremtid, en tidsplan for gennemførelse af foranstaltningerne og et skøn over tildelingen af private eller offentlige midler til finansiering af foranstaltningerne. 2. Med henblik på at forhindre dobbeltarbejde kan det i stk. 1 omtalte indsatsprogram tage udgangspunkt i forpligtelser, planer og programmer, der allerede er fastsat i tilknytning til national lovgivning eller fællesskabslovgivning, herunder dem, der er udarbejdet i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitik, herunder bilag IV til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere(16) og Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)(17), eller internationale aftaler, og de kan tage hensyn til de foranstaltninger, der er anført i bilag III til dette direktiv. 3. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af indsatsprogrammet, jf. stk. 1, kan medlemsstaterne foretage en prioritering af foranstaltningerne i forhold til omfanget af forringelsesprocesser på deres nationale territorium og virkningerne heraf på klimaændringerne og ørkendannelsen. Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltningerne er omkostningseffektive og teknisk gennemførlige, og foretager konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser, inden indsatsprogrammerne indføres. Medlemsstaterne tilvejebringer information, jf. artikel 19, om målsætningerne for bevarelse af de i artikel 1, stk. 1, omtalte jordbundsfunktioner og om de trufne foranstaltninger. Valget af foranstaltninger træffes af medlemsstaterne. 4. Medlemsstaterne tager passende højde for de samfundsøkonomiske virkninger af enhver foranstaltning, der træffes jf. stk. 1. 5. Hvis områder har behov for særlig beskyttelse mod flere jordforringelsesprocesser samtidig, kan medlemsstaterne opstille relevante risikoreduktionsmål for alle de kortlagte risici, ledsaget af passende foranstaltninger til gennemførelse af disse mål. 6. Indsatsprogrammet bør udarbejdes ║ ...(18) og bør anvendes senest ...(19)* . Indsatsprogrammet bør offentliggøres og skal revurderes mindst hvert femte år. 7. Medlemsstater, der allerede har gennemført specifik national lovgivning om beskyttelse af jordbunden, fritages for forpligtelserne i medfør af denne artikel, forudsat at deres lovgivning mindst sikrer et tilsvarende beskyttelsesniveau. Artikel 10 Anvendelse af jordbunden 1. Medlemsstaterne kan ud fra deres klima, jordbundsforhold, landbrug og bedste landbrugsmetoder træffe beslutning om landbrugspolitiske foranstaltninger i forhold til jordbunden. 2. For så vidt angår anvendelse af jordbunden til landbrugsformål, tilskynder medlemsstaterne til valg af afgrøder og metoder eller programmer til træplantning, som har en fordelagtig virkning på jordbundens indhold af organisk materiale og dens frugtbarhed og kan forhindre jordskred og ørkendannelse. 3. Medlemsstaterne støtter også landbrugsmetoder, der fremmer jordbundens filtrering og vandbindingsevne med henblik på at forhindre jordpakning og erosion. 4. Kommissionen og medlemsstaterne fremmer og udnytter forskning, især i de forskellige afgrøders indvirkning på klimaændringer og kulstofopsamling, med henblik på at integrere denne forskningsbaserede viden i udarbejdelsen af jordbundspolitik. 5. Der tilskyndes til anvendelse af kompost med henblik på at bevare jordbundens frugtbarhed, øge jordbundens indhold af organisk materiale og bekæmpe erosion. Med henblik herpå vedtager medlemsstaterne standarder for kompostkvalitet. 6. Senest ...(20) fremlægger Kommissionen et forslag til direktiv om biologisk affald, hvor kvalitetsstandarderne for at anvende biologisk affald som jordforbedringsmiddel fastlægges. 7. Under udarbejdelsen af standarderne for krydsoverensstemmelse og miljøvenlige landbrugsforanstaltninger som led i udviklingen af landdistrikter med henblik på jordbundsbeskyttelse i de arealer, der er kortlagt i henhold til artikel 8, tages der hensyn til det arbejde, de kan medføre. Kapitel III Jordforurening Afdeling 1 Forebyggelse og opgørelse Artikel 11 Forebyggelse af jordforurening 1. For at genoprette jordfunktionerne, jf. artikel 1, sikrer medlemsstaterne, at der på det mest hensigtsmæssig administrative plan træffes egnede og rimelige foranstaltninger, der:
2. For at overholde denne artikel træffer medlemsstaterne foranstaltninger med henblik på at begrænse udledningen af farlige stoffer til jordbunden gennem vand, der anvendes til kunstvanding, anvendelse af gødning og spredning af affald i overensstemmelse med gældende relevant fællesskabslovgivning på disse områder. 3. Foranstaltninger til forebyggelse af jordbundsforurening, der er vedtaget i henhold til godkendelsesprocedurer til beskyttelse af jordbunden fastlagt på EU-plan eller nationalt plan, anses for at være forebyggende foranstaltninger, jf. stk. 1. 4. Medlemsstaterne sikrer, at den forurenede jordbund renses under hensyntagen til forsigtighedsprincippet, bæredygtighedsprincippet, forureneren betaler-princippet samt proportionalitetsprincippet. 5. Med henblik på at bevare de jordbundsfunktioner og -forhold, der kræves for at sikre beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed, bæredygtige økonomiske aktiviteter, fødevaresikkerhed, høje kvalitetsstandarder og/eller certificerede landbrugsprodukter og produktionssystemer, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at:
6. Medlemsstaterne tager passende skridt til at oprette et hierarki over foranstaltninger til at beskytte jordbunden mod forurening, med vægt på forebyggelse. Senest ...(21) vedtager Kommissionen i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 22, stk. 3, en prioritetsliste over farlige stoffer på eller i jordbunden, der kan have persistente, bioakkumulerende og toksiske egenskaber eller meget persistente og meget bioakkumulerende egenskaber, har uoprettelige eller langvarige negative indvirkninger eller hormonforstyrrende funktioner. Der fastsættes europæiske referenceniveauer for disse stoffer på grundlag af en risikovurdering. Artikel 12 Procedure for kortlægning, undersøgelse og vurdering af potentielt forurenede arealer 1. Medlemsstaterne sikrer, at de forurenede arealer på deres ▐ territorium kortlægges. ▐ For så vidt angår stk. 1, træffer medlemsstaterne følgende foranstaltninger:
Når medlemsstaterne gennemfører undersøgelserne, kan de undlade at lade kortlægningsprocedurerne omfatte igangværende anlæg, der har fået en driftstilladelse, som indebærer pligt til at forhindre jordforurening og regelmæssigt kontrollere jordbundens tilstand. De kompetente myndigheder bør have adgang til oplysninger om sådanne undtagelser. Med henblik på kortlægningen kan medlemsstaterne endvidere anvende aktivitetslisten i bilag IV.
3. De i stk. 2 fastlagte kortlægningsfaser gennemføres, medmindre det allerede er sket, efter nedenstående tidsplan ▐:
4. Medlemsstaterne udarbejder nationale eller regionale opgørelser over forurenede arealer. Opgørelsen offentliggøres og opdateres mindst hvert syvende år på grundlag af de oplysninger, de har modtaget eller selv har fremskaffet, navnlig for at medtage nye forurenede arealer, der er blevet kortlagt, og udelukke arealer, der er blevet oprenset, og som ikke længere frembyder nogen betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne kan under udarbejdelsen af opgørelsen anvende de data og oplysninger, der allerede findes på nationalt niveau. 5. Medlemsstaterne lægger, hvor det er hensigtsmæssigt, særlig vægt på forskellen mellem menneskeskabt og geogenisk kontamination. Geogenisk kontamineret jordbund i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, evalueres for så vidt angår de risici, de indebærer for menneskers sundhed eller miljøet. 6. Ved salg af et areal, og hvor der sker ændringer i jordens anvendelse på et areal, hvorpå der foregår en aktivitet nævnt i stk. 2, litra b), eller hvor en sådan aktivitet ifølge officielle optegnelser, såsom registre, har fundet sted, sørger medlemsstaterne for,
Kompetente myndigheder gør brug af oplysningerne, jf. stk. 4 og 5, når forurenede arealer kortlægges. Kompetente myndigheder forelægger efter anmodning ejeren af arealet eller den potentielle køber de allerede foreliggende oplysninger om arealer nævnt i stk. 1. 7. Resultaterne af evalueringerne i overensstemmelse med stk. 3 og stk. 6, litra a), gøres tilgængelige for den kompetente myndighed. Artikel 13 Rapport om jordbundens tilstand 1. Ved salg af et areal, hvor en potentielt forurenende aktivitet opført i bilag IV finder sted, eller hvor en sådan aktivitet ifølge officielle optegnelser, såsom nationale registre, har fundet sted, sørger medlemsstaterne for, at ejeren eller den potentielle køber af det pågældende areal forelægger den i artikel 12 nævnte myndighed og den anden part i handelen en rapport over jordbundens tilstand. 2. Rapporten over jordbundstilstanden udarbejdes af et organ eller en person, der er godkendt og udpeget af medlemsstaten. Den indeholder mindst følgende oplysninger:
3. Medlemsstaterne opstiller metoderne til bestemmelse af koncentrationsniveauerne nævnt i stk. 2, litra b). 4. Myndighederne benytter oplysningerne i rapporten om jordbundstilstanden til at kortlægge forurenede arealer i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1. Afdeling 2 Oprydning Artikel 14 Oprydning 1. Senest ...(31) sørger medlemsstaterne for, at der på det administrative niveau, de skønner hensigtsmæssigt, udarbejdes og offentliggøres en oprydningsstrategi eller -strategier, der mindst indeholder generelle oprydningsmål, en prioriteringsliste, en tidsplan for gennemførelsen af oprydningsforanstaltninger på de forurenede arealer samt finansieringsordning, jf. stk. 6. Medlemsstaterne underretter efter proceduren i artikel 18 Kommissionen om oprydningsstrategien eller -strategierne. 2. Medlemsstaterne sørger for oprydning af forurenede arealer, der befinder sig på deres territorium, i overensstemmelse med de prioriteter, de selv fastlægger eller har fastlagt. Medlemsstaterne sørger også for, at der vedtages midlertidige og presserende sikkerhedsforanstaltninger, hvis der er en betydelig risiko for, at forureningen breder sig og er en trussel for både menneskers sundhed og miljøet. 3. Oprydning består i foranstaltninger til at fjerne, kontrollere, indeslutte eller begrænse forureninger, således at det forurenede areal, under hensyn til dets nuværende og godkendte fremtidige anvendelse, ikke længere udgør nogen betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne tilskynder til anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker, når det gælder oprydningsforanstaltninger. 4. Medlemsstaterne vælger de mest hensigtsmæssige midler under hensyn til bl.a. omkostningerne og fordelene ved dette middel. 5. Hvis de midler, der er nødvendige for oprydningen, ikke er teknisk tilgængelige eller medfører uforholdsmæssig store omkostninger i forhold til de forventede miljømæssige fordele, kan arealer behandles således, at de ikke indebærer nogen væsentlig risiko for miljøet eller menneskers sundhed, bl.a. ved en begrænsning af adgangen til dem eller tilladelse til naturlig sanering. Hvis en medlemsstat vælger at benytte sig af en af disse muligheder, skal den overvåge risikoen for menneskers sundhed og miljøet. 6. Medlemsstaterne indfører passende ordninger på nationalt niveau (herunder eksempelvis fonde, investeringsstøtte, afgiftsfritagelser eller -lettelser, tilbagebetaling af afgifter, ordninger om direkte prisstøtte) til finansiering af oprydning eller sikring af oprydning af forurenede arealer i tilfælde, hvor forureneren ikke kan identificeres, ikke kan holdes ansvarlig for forureningen efter den nationale lovgivning eller fællesskabslovgivningen eller ikke kan formås at bære oprydningsomkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet. Med henblik på at fremme oprydning sikrer medlemsstaterne, at disse ordninger fungerer hensigtsmæssigt for at fastholde investorernes tillid og opnå målene i dette direktiv. Medlemsstaterne indfører procedurer for behandling af tilfælde, hvor ansvaret for finansieringen af oprydningen (eller en del af oprydningen) skal overføres fra en mulig ansvarlig person til en anden. Eksisterende finansieringsordninger i medlemsstaterne opretholdes, såfremt de har vist sig hensigtsmæssige. Artikel 15 National oprydningsstrategi 1. På grundlag af opgørelsen, jf. artikel 12, stk. 4, udarbejder medlemsstaterne senest ...(32) en national oprydningsstrategi, der mindst indeholder oprydningsmål, en prioriteringsliste over de forurenede arealer opstillet efter den risiko, de indebærer for menneskers sundhed, en tidsplan for gennemførelsen og angivelse af de budgetmidler, budgetmyndighederne i medlemsstaterne har afsat hertil i overensstemmelse med deres nationale procedurer. Hvis indeslutning af forureningen eller naturlig retablering anvendes, skal risikoen for menneskers sundhed eller miljøet overvåges. 2. Den nationale oprydningsstrategi anvendes og offentliggøres senest ...(33)*. Den revurderes mindst hvert femte år. Kapitel IV Oplysning, rapportering og informationsudveksling Artikel 16 Folkeoplysning og borgerinddragelse 1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at øge befolkningens kendskab til jordbundens betydning for menneskets og økosystemets overlevelse og til at fremme formidling af viden og erfaringer med henblik på en bæredygtig udnyttelse af jordbunden. 2. Artikel 2, stk. 1, 2, 3 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet(34) finder anvendelse på forberedelse, ændring og revurdering af de i artikel 9 nævnte indsatsprogrammer og de i artikel 14 nævnte ▐oprydningsstrategier. Artikel 17 Samarbejde mellem medlemsstater Er en medlemsstat bekendt med, at nogen af dets prioriterede områder eller forurenede arealer formentlig indebærer en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet i en anden medlemsstat, eller retter en medlemsstat, der formentlig vil påvirkes i betydelig grad, anmodning herom, underretter den medlemsstat, på hvis territorium de prioriterede områder eller de forurenede arealer findes, den anden medlemsstat og rådfører sig med denne om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forhindre eller mindske de negative virkninger. Artikel 18 Rapportering 1. Medlemsstaterne giver ved en procedure, der er i overensstemmelse med artikel 19, Kommissionen adgang til de data, hvoraf oplysningerne i henhold til artikel 6, 8, 12 og 14 fremgår, samt til en sammenfatning af de initiativer, der i henhold til artikel 16 er taget for at skabe øget opmærksomhed. ▐ 2. Medlemsstaterne kan også bruge deres egne systemer til indsamling af de oplysninger, der henvises til i stk. 1▐. 3. Vellykkede foranstaltninger og indsatsprogrammer, der er evalueret og fremsendt i henhold til denne artikel, kan tilføjes bilag I. Artikel 19 Informationsudveksling 1. Senest ...(35) opretter Kommissionen en platform for informationsudveksling og koordination mellem medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og interessenterne om:
2. Ved oprettelsen tager Kommissionen hensyn til de systemer, der allerede findes i medlemsstaterne, og sørger for kompatibilitet med nationale informationssystemer. Bestemmelserne i direktiv 2007/2/EF ændres ikke. Medlemsstaterne støtter Kommissionen med henblik på kvaliteten af data og metadata og anvendelse af data af ældre dato. 3. Viser det sig på grundlag af informationsudvekslingen i medfør af stk. 1, at risikovurderingsmetoderne ved jordbundsforurening, jf. artikel 12, skal harmoniseres, eller at det er nødvendigt at tilpasse dette direktiv til de tekniske og videnskabelige fremskridt, foreslår Kommissionen efter proceduren i traktatens artikel 251 fælles kriterier for risikovurdering ved jordbundsforurening eller for gennemførelse af de nødvendige tilpasninger. Artikel 20 Finansiering De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe i medfør af dette direktiv, finansieres af medlemsstaterne. Medfinansiering fra Fællesskabets side er kun mulig, hvis de gældende vilkår i de nuværende programmer åbner mulighed herfor. Kapitel V Afsluttende bestemmelser Artikel 21 Gennemførelse og tilpasning til den tekniske udvikling 1. Kommissionen kan tilpasse bilag II til den tekniske og videnskabelige udvikling efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 22, stk. 3. 2. Bliver det som følge af informationsudvekslingen, jf. artikel 19, klart, at der er behov for at harmonisere metoderne til vurdering af risikoen ved jordforurening, vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 22, stk. 3, fælles kriterier for risikovurdering af jordforurening. 3. Senest ...(36) vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 22, stk. 2, de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af artikel 18, hvad angår kvaliteten af data og metadata, anvendelsen af historiske data, metoder, adgang og dataudvekslingsformater. Artikel 22 Udvalg 1. Kommissionen bistås af et udvalg, i det følgende benævnt "udvalget". 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder. 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF. 4. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Heri gives repræsentanterne for de interesserede parter ret til at deltage i udvalgets drøftelser. 5. Inden udvalget træffer beslutninger, hører det de berørte erhvervskredse og miljøsammenslutninger. Artikel 23 Kommissionens rapport 1. Kommissionen offentliggør en første evalueringsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest to år efter at have modtaget indsatsprogrammerne og de nationale oprydningsstrategier. Kommissionen offentliggør derefter en rapport hvert femte år. Den forelægger rapporterne for Europa-Parlamentet og Rådet. 2. Rapporterne i stk. 1 indeholder en gennemgang af udviklingen i gennemførelsen af dette direktiv baseret på en vurdering foretaget af Kommissionen i medfør af artikel 18. Artikel 24 Revurdering Kommissionen foretager en revurdering af dette direktiv senest ...(37) og foreslår om nødvendigt ændringer hertil. Artikel 25 Sanktioner Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne håndhæves. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest på den i artikel 26 fastsatte dato Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne. ▐ Artikel 26 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest ...(38). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. Ved uændret opretholdelse af allerede eksisterende nationale bestemmelser er det tilstrækkeligt at bekendtgøre overensstemmelsen. 2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 27 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 28 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i ║ På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG I MULIGE ELEMENTER I RETNINGSLINJERNE FOR GOD PRAKSIS FOR BESKYTTELSE OG FORBEDRING AF JORDBUNDEN
BILAG II
BILAG III MULIGE FORANSTALTNINGER I MEDFØR AF ARTIKEL 9 MULIGE FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF EROSION Omlægning af agerjord til græsningsarealer Plantning af levende hegn, trægrupperinger og skove Begrænsning af byggeri i meget sårbare områder Tilstrækkelig vekseldrift samt fangafgrøder og midlertidige afgrøder Anvendelse af kompost Begrænset opdyrkning Tildækning af jord Anvendelse af vinterdække, randzoner og levende hegn Behørig anvendelse af maskinel Anlæg og vedligeholdelse af terrasser Forebyggelse af brande Begrænsning af uhensigtsmæssig praksis på bakkeskråninger Kystdriftsmetoder MULIGE FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF TAB AF ORGANISK MATERIALE Omlægning af agerjord til græsningsarealer Plantning af træer Anvendelse af kompost Begrænsning af byggeri i meget sårbare områder Tilstrækkelig vekseldrift samt fangafgrøder og midlertidige afgrøder Tilbageførsel til jorden af jordbrugsaffald Begrænset opdyrkning Tildækning af jord Undgåelse af dræning af vådområder for at beskytte tørvejord MULIGE FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF JORDPAKNING Omlægning af agerjord til græsningsarealer Begrænset opdyrkning Anvendelse af kompost Dyrkning ved optimal jordfugtighed Begrænset anvendelse af overdrevent tungt maskinel Anvendelse af lavt kontakttryk og lavtryksdæk Hensigtsmæssig dræning Hensigtsmæssige belægningsgrader og længder af græsningsperioder MULIGE FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF FORSALTNING Omlægning af agerjord til græsningsarealer Tilstrækkelig vekseldrift Anvendelse af hensigtsmæssige vandingsteknikker og -instrumenter Anvendelse af vand af god kvalitet Hensigtsmæssig dræning af overrislede arealer Anvendelse af økologisk gødning (f.eks. kompost og dyregødning) Jordvaskning MULIGE FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF JORDSKRED Begrænsning af byggeri, der øger risikoen for jordskred, især på stejle skrænter Undgåelse af skovrydning og plantning af træer for at holde jorden på plads Forebyggelse af nedlæggelse af landbrug Etablering og vedligeholdelse af landskabsfaktorer som f.eks. terrasser, levende hegn og træklynger BILAG IV Aktiviteter nævnt i artikel 12 ▐ 1. Områder i lufthavne, hvor anvendelse, håndtering og opbevaring af farlige stoffer finder sted eller har fundet sted 2. Landbaserede områder i havne, hvor anvendelse, håndtering og opbevaring af farlige stoffer finder sted eller har fundet sted 3. Områder på tidligere militærområder, hvor anvendelse, håndtering og opbevaring af farlige stoffer har fundet sted 4. Tankstationer 5. Industrirenserier ▐ 6. Spildevandsanlæg på over 2 000 befolkningsækvivalenter 7. Rørledninger til transport af farlige stoffer
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0925), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0008/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0236/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af Rådets direktiv 91/675/EØF om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/21/EF). | ||||||||
| Gennemsigtighed i forbindelse med oplysninger om udstedere af værdipapirer (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0909), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 44 og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0026/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0418/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/22/EF). | ||||||||
| Investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0901), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0001/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0419/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/23/EF). | ||||||||
| Adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0902), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0023/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0420/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/24/EF). | ||||||||
| Livsforsikring (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0917), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2 og artikel 55, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0028/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0421/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2002/83/EF om livsforsikring, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/19/EF). | ||||||||
| Tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0916), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0014/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0422/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/25/EF). | ||||||||
| Insiderhandel og kursmanipulation (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0913), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0016/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0423/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2003/6/EF om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug), for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/26/EF). | ||||||||
| Markeder for finansielle instrumenter (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0910), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0018/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0424/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/10/EF). | ||||||||
| Prospekt for værdipapirer (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0911), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 44 og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0020/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0425/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/11/EF). | ||||||||
| Fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0904), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 62, stk. 1 og stk. 2, litra a), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0015/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0289/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 296/2008). | ||||||||
| Udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0920), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0031/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0292/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa_Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/27/EF). | ||||||||
| Markedsføring af biocidholdige produkter (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0923), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0007/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0344/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/31/EF). | ||||||||
| Lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0903), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 44, stk. 2, litra g), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0024/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0374/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/30/EF). | ||||||||
| Internationale regnskabsstandarder (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM (2006)0918), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0029/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0370/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1606/2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 297/2008). | ||||||||
| Forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0906), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0022/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0225/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/20/EF). | ||||||||
| 1-benzylpiperazin (BZP) * |
| ||||||||||||||||
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2007)0430), - der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c), - der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0285/2007), - der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0417/2007), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; 3. henleder Kommissionens og Rådets opmærksomhed på manglen på afgørende videnskabelige beviser i den risikovurderingsrapport, der danner grundlag for Kommissionens forslag, navnlig med hensyn til beviserne for dette stofs generelle risici og skadelige karakter, og understreger, at der er behov for yderligere undersøgelser; 4. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 5. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| |||||||||||||||||
| Internationale regnskabsstandarder |
| |||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder(1), - der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 med hensyn til International Financial Reporting Standards (IFRS) 8 om oplysning om operationelle segmenter, - der henviser til artikel 8 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2), - der henviser til Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006 om ændring af afgørelse 1999/468/EF(3), - der henviser til sine beslutninger af 24. oktober 2006 om gennemførelsesbestemmelser til prospektdirektivet(4) og gennemsigtighedsdirektivet(5), - der henviser til forhandlingerne på plenarmødet den 25. april 2007, hvor det vedtoges at udsætte afstemningen om forslaget til beslutning om International Financial Reporting Standards (IFRS) 8, idet Kommissionens tjenestegrene havde accepteret at gennemføre en konsekvensanalyse og at fremlægge den for Økonomi- og Valutaudvalget den 10. september 2007, - der henviser til Kommissionens rapport "Endorsment of IFRS 8 Operating Segments - Analysis of Potential Effects" af 3. september 2007, - der henviser til forretningsordenens artikel 81, A. der henviser til, at det er blevet besluttet at anvende internationale regnskabsstandarder for konsoliderede regnskaber for børsnoterede EU-selskaber i Den Europæiske Union, der henviser til, at disse regnskabsstandarder er indarbejdet i EU-lovgivningen ved udvalgsproceduren (komitologi), B. der henviser til, at konvergensen mellem regnskabsstandarder skal gøre det muligt at udarbejde årsregnskaber af høj kvalitet, C. der henviser til, at oplysninger om segmenter i henhold til den model, der anvendes af virksomhederne, er vigtige for at kunne forstå årsregnskaberne, bl.a. de relevante geografiske oplysninger, D. der henviser til, at oplysninger om segmenter bør være sammenlignelige, E. der henviser til, at International Accounting Standards Board (IASB) to år efter gennemførelsen af IFRS 8 bør foretage en revision, F. der henviser til, at alle børsnoterede EU-selskaber i Den Europæiske Union uanset deres størrelse skal overholde EU's bestemmelser, herunder IFRS som godkendt af Europæiske Union, G. der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at gennemføre en konsekvensanalyse af IFRS 8, 1. godtager Kommissionens forslag om at godkende IFRS 8 gennem en procedure, hvor den agter at indarbejde den amerikanske standard SFAS 131 i EU-lovgivningen, hvad der kræver, at børsnoterede EU-selskaber i Den Europæiske Union skal oplyse om segmenter efter "set med ledelsens øjne"-princippet; 2. beklager, at den konsekvensanalyse, som Kommissionen har udarbejdet, ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til brugernes interesser og til behovene hos de små og mellemstore virksomheder, der er placeret i mere end en medlemsstat, og hos virksomheder, der kun opererer lokalt; 3. erindrer om, at konvergens mellem regnskabsstandarder ikke er en ensidig proces, hvor den ene part blot kopierer den anden parts regnskabsstandarder; 4. forholder sig kritisk til Kommissionens analyse, ifølge hvilken geografiske oplysninger i praksis ikke vil blive begrænset i forhold til den internationale regnskabsstandard IAS 14, anser det for afgørende, at ledelsen fortsat formidler tilstrækkeligt mange oplysninger om de enkelte segmenter til, at brugerne kan vurdere risiciene ved og drivkræfterne bag erhvervsaktiviteterne med hensyn til geografi - hvor det måtte være relevant land for land - og erhvervssektor, og anmoder Kommissionen om at orientere Parlamentet om resultatet af drøftelserne om dette spørgsmål med IASB inden for seks måneder efter vedtagelsen af denne beslutning, 5. bemærker, at begrebet "Chief Operating Decision Maker" kan betragtes som en funktion, og at dette kan være i overensstemmelse med bestyrelsens kollektive ansvar som fastlagt i fællesskabslovgivningen; 6. kræver, at Kommissionen nøje følger anvendelsen af IFRS 8 og aflægger rapport til Parlamentet senest i 2011, bl.a. om rapporteringen vedrørende geografiske segmenter, et segments overskud eller tab og anvendelse af ikke-IFRS-foranstaltninger; understreger, at såfremt Kommissionen konstaterer mangler ved anvendelsen af IFRS 8, har den pligt til at afhjælpe disse mangler; 7. understreger, at Parlamentet vil gøre aktivt brug af sin ret til indsigt; pointerer derfor, at IASCF/IASB og især Kommissionen bør samarbejde snævrere med Europa-Parlamentet og de berørte europæiske parter, end det hidtil har været tilfældet, idet dette har givet anledning til alvorlige problemer, f.eks. med IFRS 8; mener, at Europa-Parlamentet så tidligt som muligt bør inddrages i udarbejdelsen af standarder for at undgå væsentlige forsinkelser under godkendelsesprocessen; 8. anmoder derfor Kommissionen om ikke blot at benytte frivillige retningslinjer, men også støtte udviklingen af hensigtsmæssige regnskabsstandarder, hvor der stilles krav om oplysninger vedrørende de enkelte lande fra virksomheder i udvindingsindustrien; 9. understreger, at Kommissionen under alle omstændigheder bør overholde sine egne principper om bedre lovgivning, og at Kommissionen især i forbindelse med de internationale regnskabsstandarder bør sikre og støtte, at der gennemføres konsekvensanalyser på de første stadier af udarbejdelsen af enhver international regnskabsstandard eller fortolkning; pointerer, at konsekvensanalyserne bør indeholde kvantitative oplysninger og afspejle en balance mellem de berørte parter; 10. understreger betydningen af en korrekt gennemførelse af regnskabsstandarderne, især Parlamentets kapacitet til at gøre brug af sin ret til nærmere behandling; 11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||||||
| Anvendelse af internationale anerkendte regnskabsstandarder |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(1), særlig artikel 7, stk. 1, - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(2), særlig artikel 23, stk. 4, punkt i, - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder(3), - der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 809/2004 for så vidt angår de regnskabsstandarder, på grundlag af hvilke de historiske oplysninger i prospekter udarbejdes, - der henviser til udkast til Kommissionens afgørelse om tredjelandsværdipapirudstederes anvendelse af oplysninger udarbejdet i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder, - der henviser til sine beslutninger af 24. oktober 2006 om gennemførelsesforanstaltninger til prospektdirektivet(4) og gennemsigtighedsdirektivet(5), - der henviser til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(6), - der henviser til den erklæring, som Kommissionens formand Prodi afgav i Europa-Parlamentet den 5. februar 2002, - der henviser til sin beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenester(7), - der henviser til forretningsordenens artikel 81, Udkast til gennemførelsesbestemmelser 1. bemærker de fremskridt, Kommissionen har gjort i forbindelse med afskaffelsen af afstemningskrav for EU-udstedere i tredjelande; støtter skridt i retning af anerkendelse af EU-standarder, der bygger på de amerikanske almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (GAAP-) og IFRS-standarder (IFRS-) inden for begge jurisdiktioner inden 2009; 2. er af den opfattelse, at et tredjelands almindeligt anerkendte regnskabsprincipper skal anses for at være ækvivalente med IFRS, såfremt investorer har mulighed for at træffe samme beslutninger, uanset om de modtager regnskaber udarbejdet efter IFRS eller efter det pågældende tredjelands almindeligt anerkendte regnskabsprincipper; 3. understreger, at IFRS er en standard, der er baseret på principper af høj kvalitet; mener, tilsynsmyndighederne skal opretholde en aktiv dialog med deres internationale samarbejdspartnere, for så vidt angår gennemførelsen og den konsekvente håndhævelse af IFRS, og intensivere samarbejdet og den gensidige information; 4. glæder sig over Kommissionens beslutning om at anmode Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) om at yde teknisk bistand vedrørende en passende mekanisme for afgørelse om, hvorvidt et tredjelands almindeligt anerkendte regnskabsprincipper er ækvivalente, og/eller passende betingelser for gensidig anerkendelse af regnskabsstandarder; anmoder Kommissionen om at udvide CESR's mandat, så det kommer til at omfatte teknisk bistand vedrørende passende betingelser for anerkendelse af fælles standarder; 5. glæder sig over CESR's bistand til EU og de nationale myndigheder med henblik på at sikre konsekvens ved evaluering af, hvorvidt et tredjelands almindeligt anerkendte regnskabsprincipper er ækvivalente; 6. bemærker, at IFRS, der er anerkendt af International Accounting Standards Board (IASB) udgør et solidt udgangspunkt for tilsynsmyndighedernes udarbejdelse af en global konvergens mellem regnskabsstandarder; er af den opfattelse, at anvendelsen af internationalt accepterede regnskabsstandarder ville forbedre gennemskueligheden og sammenligneligheden af regnskaber og dermed være af stor fordel for selskaber og investorer; 7. mener ikke, at konvergens mellem regnskabsstandarder skal gennemføres i hast, men skal ske ved rettidig undertegnelse af en rammeaftale med IASB om afskaffelse af forskelle; understreger, at inkompatible ændringer af de IFRS, EU har godkendt, medfører betragtelige omkostninger og intellektuelle investeringer for børsnoterede EU-selskaber i Den Europæiske Union, navnlig små og mellemstore virksomheder, og skaber forvirring for investorer på EU-finansmarkederne; 8. opfordrer Kommissionen til at sikre, at forlængelsen af undtagelsen for tredjelandsudstederes anvendelse af IFRS frem til 2011 ikke medfører, at allerede fastlagte ækvivalensprocedurer forsinkes, hvis der allerede er fastlagt en tidligere begyndelsesdato; 9. anmoder Kommissionen om på et tidligt tidspunkt at høre brancherepræsentanter og politiske aktører om konvergens mellem regnskabsstandarder og analysere, hvorvidt Den Europæiske Union i tilstrækkelig grad er repræsenteret i IASB; 10. foreslår følgende ændringer af udkastet til forordning:" Betragtning 3 3) For at sikre, at det i alle tilfælde, der er relevante for EF-markederne, fastslås, om tredjelandes regnskabsstandarder er ækvivalente, bør Kommissionen vurdere, om tredjelandes regnskabsstandarder er ækvivalente, enten efter anmodning fra en medlemsstat eller en tredjelandsudsteder eller på eget initiativ. Kommissionen bør rådføre sig med Det Europæiske Værdipapirudvalg (CESR), inden den vurderer, om de pågældende regnskabsstandarder er ækvivalente. Kommissionen bør desuden aktivt overvåge udviklingen i de relevante tredjelandsmyndigheders arbejde med at fjerne eventuelle krav til fællesskabsudstedere, som får adgang til de finansielle markeder i et tredjeland, om afstemning af regnskaber, der er udarbejdet ved hjælp af IFRS som vedtaget afDen Europæiske Union. Kommissionens beslutning vil under alle omstændigheder indebære, at EU-udstedere har ret til i ethvert tredjeland at anvende IFRS som godkendt af Den Europæiske Union. Betragtning 3 a 3a) glæder sig over de skridt, som Kommissionen har taget for at sikre sig, at USA går ind for, at EU-virksomheder, der aflægger beretning som et led i IFRS, anerkendes som ækvivalente, hvorved de omkostningskrævende afstemningskrav, som ikke finder anvendelse for amerikanske virksomheder iDen Europæiske Union, afskaffes; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der etableres lignende ordninger med andre tredjelande, hvor EU-virksomheder lader sig børsnotere inden udgangen af 2008; Artikel 2 Ækvivalens Et tredjelands almindeligt anerkendte regnskabsprincipper kan anses for at være ækvivalente med de af EU vedtagne IFRS, hvis regnskaber udarbejdet efter almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i det pågældende tredjeland gør det muligt for investorer at danne sig samme skøn over udsteders aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter som regnskaber udarbejdet efter IFRS, så investorer sandsynligvis træffer de samme beslutninger om at købe, beholde eller afhænde en udsteders værdipapirer. Artikel 4 Betingelser for godkendelse af tredjelandes regnskabsstandarder i en begrænset periode 1. Tredjelandsudstedere kan for at opfylde forpligtelserne i henhold til direktiv 2004/109/EF få tilladelse til at anvende regnskaber udarbejdet efter et tredjelands regnskabsstandarder og, som en undtagelse fra artikel 35, stk. 5, i forordning (EF) nr. 809/2004, til at fremlægge historiske regnskabsoplysninger i henhold til den pågældende forordning i en periode, der begynder når som helst efter den 31. december 2008 og slutter senest den 31. december 2011, når:
2. Enhver beslutning, jf. stk. 1, om fortsat at acceptere anvendelse af regnskaber, der er udarbejdet efter et tredjelands regnskabsstandarder, vedtages efter proceduren i artikel 24 i direktiv 2003/71/EF og artikel 27, stk. 2, i direktiv 2004/109/EF. 3. I tilfælde, hvor Kommissionen beslutter fortsat at tillade anvendelse af regnskaber udarbejdet efter et tredjelands regnskabsstandarder, jf. stk. 1, kontrollerer den regelmæssigt, om betingelserne i litra a) eller b), alt efter det konkrete tilfælde fortsat opfyldes, og holder Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet underrettet herom. 4. Såfremt betingelserne i stk. 1, litra a) eller b), ikke længere opfyldes, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 24 i direktiv 2003/71/EF og artikel 27, stk. 2, i direktiv 2004/109/EF en beslutning om ændring af sin beslutning vedrørende disse regnskabsstandarder, der blev truffet i overensstemmelse med stk. 1. 5. Fond for anvendelse af denne artikel skal Kommissionen høre CESR om: alt efter det konkrete tilfælde - konvergensprogrammet eller fremskridt hen imod vedtagelse af IFRS. "o 11. godkender gennemførelsesforanstaltningerne, forudsat at Kommissionen tager hensyn til ovennævnte punkter; 12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Topmøde EU-Rusland |
| |||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side(1), som trådte i kraft i 1997 og udløber i 2007, - der henviser til EU's og Ruslands mål, der blev fastlagt i en fælles erklæring efter det 11. topmøde mellem EU og Rusland den 31. maj 2003 i Skt. Petersborg, om at oprette et fælles økonomisk område, et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, et fælles område for samarbejde inden for ekstern sikkerhed og et fælles område for forskning og uddannelse, herunder kulturelle aspekter, - der henviser til resultatet af det 20. topmøde mellem EU og Rusland i Mafra, Portugal, den 26. oktober 2007, - der henviser til menneskerettighedsdrøftelserne mellem EU og Rusland, - der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem EU og Rusland, og især sin beslutning af 10. maj 2007 om topmødet mellem EU og Rusland i Samara den 18. maj 2007(2) og sin beslutning af 19. juni 2007 om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Rusland(3), - der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4, A. der henviser til, at øget samarbejde og et godt naboskab mellem EU og Rusland har central betydning for stabilitet, sikkerhed og velfærd i hele Europa, B. der henviser til, at Den Russiske Føderation er fuldt medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og derfor har forpligtet sig til at overholde de principper for demokrati og demokratiske valg, som disse organisationer har fastsat, C. der henviser til, at der er en alvorlig bekymring over udviklingen i Den Russiske Føderation med hensyn til respekt for og beskyttelse af menneskerettigheder og for overholdelse af fælles demokratiske principper, regler og procedurer, navnlig med hensyn til det kommende valg til Statsdumaen (2. december 2007) og af præsidenten for Den Russiske Føderation (marts 2008), D. der henviser til, at det kommende valg til Dumaen og det kommende præsidentvalg derfor har afgørende betydning for udviklingen af demokratiet og retsstatsprincippet i Rusland, E. der henviser til, at Rusland i de seneste måneder har ført en stadig mere udtalt kampagne mod OSCE's valgobservatører med beskyldninger om partiskhed, og om, at de næsten udelukkende retter deres opmærksomhed mod valg "øst for Wien"; der henviser til, at Ruslands diplomatiske delegation ved OSCE's hovedsæde i Wien i sidste måned fremkom med forslag om at begrænse missionerne fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) til at omfatte 50 personer, og at forbyde disse at fremsætte offentlige erklæringer umiddelbart efter valgene; der henviser til, at Vladimir Tjurov, der er leder af Ruslands centrale valgkomité, vil invitere "300-400 udenlandske observatører" til valget den 2. december 2007, dvs. langt færre end de 1 165 observatører, som var til stede under det seneste parlamentsvalg i marts 2003; F. der henviser til, at indgåelsen af en strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Den Russiske Føderation stadig er af allerstørste betydning for den fremtidige udvikling og intensiveringen af samarbejdet mellem de to parter, G. der henviser til, at indledningen af forhandlingerne om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale er blevet forsinket og er gjort betinget af, at den russiske regering ophæver det forbud mod import af polske landbrugsprodukter, som blev indført i 2005; der henviser til, at EU og Rusland for at komme ud af dette politiske dødvande bestræber sig på at nå frem til et kompromis om importen fra Polen samt om lukningen af "Druzhba"-rørledningen til Litauen, der tilsyneladende var politisk begrundet, H. der henviser til, at der på det seneste topmøde mellem EU og Rusland i Samara den 18. maj 2007 forelå et klart russisk tilsagn om at undertegne aftalen om overflyvning over Sibirien; der henviser til, at udsigterne til, at dette vil ske i den nærmeste fremtid, forekommer yderst beskedne; der henviser til, at der for nylig har været problemer i forbindelse med Lufthansa Cargos rettigheder til at overflyve russisk territorium på ruter fra Europa til Sydøstasien, I. der henviser til, at Den Russiske Føderations hurtige tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) ville udgøre et vigtigt bidrag til en fortsat forbedring af de økonomiske forbindelser mellem Rusland og EU, der er afhængig af en fuldstændig overholdelse og gennemførelse af WTO-forpligtelserne, J. der henviser til, at en hurtig gennemførelse af de fire fælles områder - et fælles økonomisk område, et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, et område for ekstern sikkerhed og et område for forskning, uddannelse og kultur - bør være i centrum for forhandlingerne om denne nye strategiske partnerskabsaftale, K. der henviser til, at Rusland har ladet nogle af de største energiselskaber i EU indgå i et strategisk partnerskab i forbindelse med adskillige større energiprojekter, eller har tilladt virksomheder fra EU at erhverve strategiske aktieposter i russiske selskaber; konstaterer dog, at opløsningen af Yukos og salget af koncernens aktiver ved auktion ikke sikrer et gennemsigtigt erhvervsklima; tager desuden kendelsen af 13. august 2007 fra den schweiziske forbundsdomstol til efterretning, hvori det blev fastslået, at de russiske myndigheders retssag mod Mikhail Khodorkovskij og Yukos var ulovlig og politisk begrundet, L. der henviser til, at energiforsyningssikkerheden er en af de største udfordringer for Europa og et af de vigtigste samarbejdsområder med Rusland; der henviser til, at der er behov for en fælles indsats for fuldt ud og effektivt at kunne anvende energitransportsystemer, både de eksisterende og dem, som skal udvikles i fremtiden, M. der henviser til, at tvister om betingelser for levering og transport af energi bør løses gennem forhandlinger uden forskelsbehandling og på en gennemskuelig måde og aldrig bør anvendes som et instrument til at udøve politisk pres over for EU's medlemsstater og lande i det fælles naboområde, N. der henviser til, at en kommende aftale mellem EU og Den Russiske Føderation derfor bør omfatte principperne i traktaten om energichartret, O. der henviser til, at EU og Den Russiske Føderation sammen kan og bør spille en aktiv rolle for at skabe fred og stabilitet på det europæiske kontinent, navnlig i det fælles naboområde og andre dele af verden, herunder Iran og Mellemøsten; der henviser til, at der er opstået nye spændinger i Abkhasien og Sydossetien, og at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til at finde en løsning på de andre fastlåste konflikter, f.eks. i Transnistrien, P. der henviser til, at begge parter bør give absolut prioritet til at finde en løsning på Kosovos fremtidige status, som kan accepteres af begge parter i konflikten, Q. der henviser til, at de erklæringer, som de russiske myndigheder har fremsat som reaktion på de amerikanske planer om at placere dele af sit missilforsvarssystem i Polen og Den Tjekkiske Republik, og Ruslands uacceptable trussel om at trække sig ud af traktaten om konventionelle styrker i Europa (CFE-traktaten) har skabt alvorlig bekymring for opretholdelsen af fred og stabilitet på det europæiske kontinent, R. der henviser til vigtigheden af, at EU taler med én stemme, udviser solidaritet og optræder som en samlet enhed i sine forbindelser med Den Russiske Føderation og baserer disse forbindelser på fælles interesser og fælles værdier, 1. gentager sin overbevisning om, at Rusland fortsat er en vigtig partner i opbygningen af et strategisk samarbejde baseret på fælles værdier, som EU ikke kun deler økonomiske og handelsmæssige interesser med, men også en målsætning om tæt samarbejde internationalt; 2. opfordrer den russiske regering til sammen med EUat skabe de nødvendige forudsætninger for en hurtig indledning af forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland; understreger betydningen af enhed og solidaritet blandt EU's medlemsstater i deres forbindelser med Rusland; understreger i denne henseende endnu en gang, at demokrati og menneskerettigheder må være i centrum for enhver fremtidig aftale med Den Russiske Føderation; 3. glæder sig på trods af Mafra-topmødets begrænsede resultater i denne forbindelse over den positive atmosfære på mødet og de efterfølgende opmuntrende erklæringer, der kan føre til, at der løsnes op for situationen i nærmeste fremtid; konstaterer, at der er en positiv dynamik i de igangværende bestræbelser på at gennemføre køreplanerne for de fire ovennævnte fælles områder i praksis, og understreger, at en yderligere intensivering af samarbejdet vil være til fordel for begge parter; 4. hilser de fremskridt velkommen, der blev opnået på Mafra-topmødet, for så vidt angår Ruslands tiltrædelse af WTO, og som vil skabe ensartede vilkår for erhvervslivet på begge sider og i betydeligt omfang støtte den russiske indsats for at opbygge en moderne, alsidig og højteknologisk økonomi; opfordrer Rusland til at tage de nødvendige skridt til at fjerne de tilbageværende hindringer for tiltrædelsesprocessen, som befinder sig på et kritisk stadium, og til fuldt ud at overholde og gennemføre de forpligtelser, der udspringer af WTO-medlemskab; 5. håber, at der snart kan indgås en aftale om betingelserne for Den Russiske Føderations hurtige tiltrædelse af WTO; 6. konstaterer, at der føres løbende drøftelser om menneskerettigheder i Rusland som led i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Rusland; understreger dog, at den nuværende situation i Rusland giver anledning til alvorlig bekymring for så vidt angår respekten for menneskerettigheder, demokrati, ytringsfrihed og civilsamfundets samt enkeltpersoners ret til at udfordre myndighederne og stille dem til ansvar for deres handlinger; er yderst bekymret over, at de russiske myndigheder ikke reelt har reageret på de mange tilkendegivelser af disse bekymringer; fremhæver, at gennemførelsen af lovgivningen om ngo'er har haft negative konsekvenser for mange ngo'ers arbejde, og støtter de aktuelle initiativer med henblik på at forenkle procedurerne for registrering af ngo'er; 7. understreger, at situationen i Tjetjenien fortsat er et stridspunkt i forbindelserne mellem EU og Rusland; gentager sin skarpe kritik af Ruslands politik i Tjetjenien og sin fordømmelse af de talrige menneskerettighedskrænkelser i Tjetjenien; opfordrer Den Russiske Føderation til omgående at tage konkrete skridt til at sætte en stopper for tortur og andre former for mishandling, vilkårlig tilbageholdelse og "forsvinden" i Den Tjetjenske Republik og til at bekæmpe straffrihed for sådanne overgreb; 8. opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at opfordre Den Russiske Føderation til at ratificere tillægsprotokol 14 til den europæiske menneskerettighedskonvention; 9. opfordrer til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Rusland intensiveres, og til at denne proces åbnes for bidrag fra Europa-Parlamentet, Statsdumaen og civilsamfundet samt menneskerettighedsorganisationer; opfordrer endvidere til, at minoriteters forhold i Rusland medtages på dagsordenen for menneskerettighedsdialogen; opfordrer Rusland til fuldt ud at respektere sine forpligtelser som medlem af Europarådet, herunder til at respektere forsamlingsfriheden og retten til fredelige demonstrationer; 10. henleder opmærksomheden på de vanskelige arbejdsforhold i Den Russiske Føderation for journalister, herunder udenrigskorrespondenter, der udsættes for pression og trusler; 11. udtrykker sin bekymring over indskrænkningen af de demokratiske friheder op til valget til Dumaen i december 2007 og præsidentvalget i marts 2008; opfordrer de russiske myndigheder til at sikre en fri og retfærdig valgprocedure i forbindelse med begge valg for at sikre, at oppositionspartierne får mulighed for at deltage i disse valg og mulighed for at føre en konkurrencedygtig valgkamp, og at princippet om ytringsfrihed samtidig overholdes fuldt ud; understreger, at mediernes frihed vil være af afgørende betydning, hvis valgene skal opfattes som frie og retfærdige; understreger betydningen af ngo'er, som er uafhængige af de nationale regeringer, for civilsamfundets udvikling; 12. beklager i denne forbindelse den forsinkelse, hvormed de russiske myndigheder har tilsendt OSCE en invitation til observation, hvilket hindrer en længerevarende mission, samt at de kun tillader, at et begrænset antal OSCE-observatører overvåger parlamentsvalget; påpeger, at det begrænsede antal observatører alvorligt undergraver kvaliteten af den opgave, der skal udføres, og missionens troværdighed i det hele taget; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til hurtigt at udstede de nødvendige visa til de internationale observatører; 13. udtrykker dyb bekymring over Den Russiske Føderations diplomatiske anstrengelser for at begrænse ODHIR's aktiviteter ved at fremsætte forslag til OSCE om at skære ned på størrelsen af valgobservationsmissionerne og ved at forbyde offentliggørelse af deres rapporter umiddelbart efter et valg; understreger den uundværlige nøglerolle denne organisation har i overgangen fra totalitære regimer til demokratiske styreformer; understreger, at en fri og retfærdig valgproces er et kernepunkt i et ægte og fuld udfoldet fungerende demokrati, og at observationsmissioner fra OSCE kan give et afgørende bidrag i denne retning; 14. understreger endnu en gang betydningen af skabelsen af det ovennævnte fælles økonomisk område, og at de målsætninger, der blev vedtaget i køreplanen for det fælles økonomiske område, udvikles yderligere, især hvad angår skabelsen af et åbent marked mellem EU og Rusland; 15. understreger betydningen af at forbedre forholdene for europæiske investeringer i Rusland, hvilket kun kan opnås ved at fremme ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsbetingelser, mindre bureaukrati og tovejsinvesteringer; er bekymret over den manglende forudsigelighed i myndighedernes anvendelse af regler; 16. glæder sig over den intensiverede dialog mellem EU og Rusland om energispørgsmål; fremhæver betydningen for de europæiske økonomier af energiimport, som giver mulighed for yderligere handel og økonomisk samarbejde mellem EU og Rusland; understreger, at principperne om indbyrdes afhængighed og gennemsigtighed samt princippet om lige adgang til markeder, infrastruktur og investeringer bør ligge til grund for dette samarbejde; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at principperne i traktaten om det europæiske energicharter, som i medfør af charterets artikel 45 selv inden den russiske Statsdumas ratificering er bindende for Rusland, samt transitprotokollen hertil og G8-konklusionerne indarbejdes i en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland, herunder om yderligere samarbejde om energieffektivitet, energibesparelser og vedvarende energi; påpeger, at disse principper bør anvendes på større energiinfrastrukturprojekter, som f.eks. gasrørledningen i Østersøen; opfordrer til, at EU taler med én stemme til Rusland, når det drejer sig om disse følsomme energispørgsmål; 17. opfordrer Den Russiske Føderation til at investere kraftigt i energieffektive foranstaltninger i betragtning af de uopsættelige spørgsmål om klimaændring og de sociale fordele, som disse investeringer vil medføre; minder i denne forbindelse om, at den fleksibilitetsmekanisme, der er sikret i Kyoto-protokollen, kunne tiltrække investeringer, der kan modernisere den russiske energi- og slutforbrugssektor; 18. glæder sig over udvidelsen af samarbejdet mellem EU og Rusland som led i trepartsdialogen om rummet, der indledtes i marts 2006 mellem Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation og Roscosmos, og som omfatter anvendelse af rumteknik (satellitnavigation, jordobservation og satellitkommunikation), adgang til rummet (løfteraketter og fremtidige rumtransportsystemer), rumforskning og udvikling af rumteknologi; bemærker, at rummet er blevet udpeget som en prioriteret sektor inden for det fælles økonomiske område; 19. glæder sig over undertegnelsen på Mafra-topmødet af en aftale om handel med visse stålprodukter, som indebærer en forøgelse af kvoterne for fladstål og lange stålprodukter for at tage hensyn til EU's udvidelse med Bulgarien og Rumænien og for at medtage leverancer til servicecentre for stål i EU's medlemsstater; 20. opfordrer begge parter til i overensstemmelser med WTO's regler at finde en løsning på problemet med eksportafgift på tømmer; 21. glæder sig over de fremskridt, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer ud fra princippet om samfinansiering og fælles status ved udvælgelsen af prioriterede projekter; glæder sig navnlig over, at det på Mafra-topmødet fra russisk side blev meddelt, at landet er indstillet på at afsætte de nødvendige midler til programmerne, idet der i første omgang vil blive afsat en tranche på 122 000 000 EUR; 22. understreger, at op til 50 km lange lastbilkøer på EU's side af grænsen er uacceptabelt, og opfordrer derfor Rusland til at tilpasse procedurerne ved passage af grænserne og at gennemføre de foranstaltninger, som er aftalt med EU med henblik på at begrænse disse flaskehalse; 23. opfordrer Rådet og Kommissionen til at øge deres bestræbelser på at løse problemerne i forbindelse med passage af grænsen mellem EU og Rusland, iværksætte konkrete projekter og fuldt ud udnytte midler fra det nye naboskabs- og partnerskabsinstrument og Interreg-midlerne til grænseoverskridende samarbejde; 24. beklager, at Rusland ikke har overholdt sit tilsagn om at udfase betalingen for overflyvning af Sibirien og opfordrer Rusland til at undertegne den aftale herom, som blev indgået på det seneste topmøde, og pointerer, at EU efter en positiv udmelding fra Rusland vil kunne arbejde videre med det planlagte topmøde om luftfart i Moskva i foråret 2008, hvor de meget store muligheder for samarbejde i denne nøglesektor skal behandles nærmere; 25. opfordrer Ruslands og De Forenede Staters regeringer til at intensivere drøftelserne om forsvars- og sikkerhedsspørgsmål og inddrage EU's medlemsstater direkte eller indirekte; opfordrer indtrængende begge regeringer til fuldt ud at inddrage EU og dets medlemsstater i disse drøftelser og afstå fra alle tiltag og beslutninger, som kan betragtes som en trussel mod fred og stabilitet på det europæiske kontinent; 26. anmoder indtrængende Rusland om at tage sin planer om at suspendere overholdelsen af CFE-traktaten op til fornyet overvejelse og at vælge forhandlingsvejen for at beskytte sine legitime interesser og forhindre en udvanding af CFE-traktaten, der vil kunne føre til et nyt våbenkapløb og nye anledninger til konfrontation; 27. opfordrer den russiske regering til at yde et positivt bidrag til de bestræbelser, som gøres af kontaktgruppen for Kosovo og EU for at finde en varig politisk løsning på spørgsmålet om Kosovos fremtidige status, som kan accepteres af konfliktens parter; 28. opfordrer EU og Rusland som medlem af FN's Sikkerhedsråd til at fortsætte deres bestræbelser på at finde en løsning på det iranske nukleare spørgsmål; 29. glæder sig over det første møde i Det Permanente Partnerskabsråd om Kultur; understreger betydningen af mellemfolkelige kontakter; noterer sig, at den nyligt indgåede aftale mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne til en vis grad har medvirket til at overvinde de vanskeligheder, der er på dette område, men understreger, at der er behov for mere ambitiøse visumlempelser, der også omfatter almindelige rejsende, der ikke tilhører en bestemt kategori, og en liberalisering på længere sigt; 30. glæder sig over initiativerne til sikring af visumfri indrejse mellem EU og Rusland; opfordrer til yderligere samarbejde om ulovlig indvandring, bedre kontrol af identitetsdokumenter og øget udveksling af oplysninger om terrorisme og organiseret kriminalitet; understreger, at Rådet og Kommissionen bør sikre, at Rusland overholder alle betingelserne i enhver indgået aftale om ophævelse af visumkravene mellem de to parter med henblik på at forhindre enhver form for krænkelse af sikkerhed og demokrati i Europa; 31. fremhæver betydningen af, at korruptionen fortsat bekæmpes; glæder sig over, at Den Russiske Føderation deltager i Sammenslutningen af Stater mod Korruption (under Europarådet), men pointerer, at internationale konventioner, national lovgivning og adfærdskodekser ikke er tilstrækkelige, hvis de ikke følges op af en effektiv gennemførelse; 32. glæder sig over undertegnelsen af et aftalememorandum mellem Ruslands føderale organ for narkotikabekæmpelse og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, som omfatter alle områder af bekæmpelsen af narkotikamisbrug, lige fra lægehjælp til narkomaner til præventive foranstaltninger sammen med medierne og offentlige organer; 33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne, Den Russiske Føderation, Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.
| ||||||||||||||
| Resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender (2006) |
| |||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender, - der henviser til EF-traktatens artikel 21 og 194, - der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 192, stk. 6, - der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0392/2007), A. der henviser til, at retten til at indgive andragender er en grundlæggende ret, der er uløseligt knyttet til unionsborgerskabet, B. der henviser til, at retten til at indgive andragender har været knæsat i EF-traktaten siden 1992 og er bekræftet i artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt i artikel 191 i Europa-Parlamentets forretningsorden, C. der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen alle er bundet af traktaternes bestemmelser om retten til at indgive andragender og er blevet enige om at garantere den interinstitutionelle opfølgning af andragender, D. der henviser til, at udøvelsen af denne ret i betydeligt omfang bidrager til EU's bestræbelser på at genskabe kontakten til borgerne og giver et indblik i den europæiske offentligheds forventninger, E. der henviser til, at andragender er et middel, som borgerne kan benytte til at bidrage til overvågningen af de nationale, regionale og lokale myndigheders gennemførelse og anvendelse af fællesskabslovgivningen, F. der henviser til, at andragender som redskab gør det muligt at vurdere virkningerne for enkeltpersoner af fællesskabslovgivning og -politikker samt at henlede Parlamentets opmærksomhed på uklarheder i og forkert anvendelse af fællesskabslovgivning og -politik, som direkte påvirker selve formålet, G. der henviser til, at antallet af afviste andragender i 2006 holdt sig konstant på omkring en tredjedel af det samlede antal, hvilket viser nødvendigheden af at sikre, at EU's borgere informeres korrekt om EU's og dets institutioners kompetencer, H. der henviser til, at det naturligvis ikke er EU-borgeren, der nødvendigvis får ret i alle de andragender, der opfylder betingelserne for behandling, og som efterfølgende behandles, men at behandlingen af en rimelig del af andragenderne fører til løsning af en konkret vanskelighed eller får belyst en bestemt problemstilling, som Parlamentet senere kan gøre brug af ved forhandlinger om ny fællesskabslovgivning, I. der henviser til, at behandlingen af andragender fortsat afslører vedvarende svagheder i medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabsretten, og at der tilsyneladende er strukturelle problemer i forbindelse med gennemførelse af visse miljøbestemmelser, navnlig artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(1) (habitat-direktivet) og artikel 4 i direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(2) som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997(3), J. der henviser til, at opfølgning af andragender vedrørende klager over visse større infrastrukturprojekter har vist, at der er behov for større konsekvens i Kommissionens overvågning af medlemsstaternes overholdelse af habitatdirektivet, navnlig i tilfælde af manglende overholdelse af dette direktivs artikel 6, stk. 4, og for at bevare beskyttede områder, når der findes alternativer til projekter, som ifølge bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning kan indvirke meget negativt på integriteten af en lokalitet beskyttet af habitatdirektivet eller Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle(4), K. der henviser til, at Kommissionens indsats for som "traktaternes vogter" at opfylde sine forpligtelser i medfør af EF-traktatens artikel 211 har været prisværdig i tilfælde som f.eks. dens prompte beslutning om at anlægge sag mod Spanien på grund af krænkelse af fællesskabsbestemmelserne om offentlige indkøb i forbindelse med tildeling af byplanlægningskontrakter samt dens rettidige foranstaltninger for at forebygge uoprettelige miljøskader i Polen, L. der henviser til, at samarbejdet mellem Udvalget for Andragender og Kommissionen fortsat er afgørende for en effektiv behandling af andragenderne og for at sikre andragerne den bedst mulige løsning på deres problemer, M. der henviser til det meget vigtige i, at der hurtigt rettes op på situationen i tilfælde af fejlagtig anvendelse af fællesskabslovgivningen, og at der ved anbefalingen af løsninger tages hensyn til de særlige omstændigheder ved hver enkelt sag, N. der henviser til, at Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 230 har ret til at indbringe sager for Domstolen for De Europæiske Fællesskaber på samme vilkår som Rådet og Kommissionen, og at Parlamentet i medfør af EF-traktatens artikel 201 er beføjet til at kontrollere Kommissionens aktiviteter, og at det dermed råder over såvel retslige som politiske instrumenter til at reagere mere effektivt på borgernes legitime bekymringer, O. der henviser til, at Parlamentet ikke desto mindre konstant har fremmet et loyalt samarbejde, navnlig med Kommissionen i dens egenskab af traktaternes vogter, for på denne måde mere effektivt at kunne afhjælpe de problemer, der har fået borgerne til at anmode Parlamentet om bistand; P. der henviser til, at Parlamentet fortsat modtager andragender med påstande om medlemsstaters vedvarende brud på andragernes menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder; der yderligere henviser til, at Unionen i henhold til artikel 6, stk. 1, i EU-traktaten bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, og at artikel 7, stk. 1, i EU-traktaten giver Parlamentet ret til at tage initiativ til en procedure for at få fastslået, om der klart er fare for, at en medlemsstat groft overtræder de i artikel 6, stk. 1, omtalte principper, Q. der henviser til, at Parlamentet er bevidst om visse sagers meget følsomme karakter, og er fast besluttet på at iværksætte alle de fornødne foranstaltninger til at beskytte andragernes rettigheder og fortroligheden af deres personoplysninger uden derved at underminere gennemsigtigheden af selve proceduren for andragendets behandling, 1. understreger, at retten til at indgive andragender udgør et vigtigt bidrag til at sikre, at EU-borgerne får passende svar og løsninger på de vanskeligheder, de måtte støde på i forbindelse med overholdelsen af deres rettigheder i henhold til traktaten og fællesskabslovgivningen; 2. understreger, at Udvalget for Andragender udgør et meget vigtigt led i Parlamentets indsats for at genskabe forbindelsen med EU-borgerne og styrke EU-beslutningsprocessernes legitimitet, gennemsigtighed og ansvarlighed; 3. mener, at andragender fungerer som talerør for de forventninger, den europæiske offentlighed har til EU, og som målestok for, i hvilket omfang det lykkes EU at leve op til disse forventninger; 4. erindrer om, at EU-borgerne kan bruge andragenderne til at gøre opmærksom på lakuner i fællesskabslovgivningen og til at henlede EU-institutionernes opmærksomhed på eventuelle overtrædelser eller forkert anvendelse af denne lovgivning; 5. understreger de muligheder, som andragender giver Parlamentet for at vurdere og, om nødvendigt, gribe ind over for uklarheder i anvendelsen og gennemførelsen af fællesskabsretten på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan; 6. fremhæver vigtigheden af at samarbejde med Kommissionen om at finde passende løsninger på de problemer, som EU-borgerne forelægger Udvalget for Andragender, eftersom vanskelighederne er udtryk for de virkninger, Fællesskabets lovgivning, politikker og aktiviteter har for de enkelte borgere; 7. beklager, at medlemsstaterne i vidt omfang undlader at gennemføre Fællesskabets miljøbestemmelser korrekt, og mener, at der er behov for at skabe større sammenhæng i kontrollen med, at navnlig fællesskabslovgivningen om beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og om vurdering af visse offentlige og private projekters og planers indvirkning på miljøet overholdes; 8. bifalder Kommissionens 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2006)0416), hvori Kommissionen anerkender, at proceduren med indgivelse af andragender bidrager til at afsløre tilsidesættelser af fællesskabsretten; 9. opfordrer igen Kommissionen til at give meddelelse herom, så snart den har truffet beslutning om at indlede en overtrædelsesprocedure, samt om relevante afgørelser i Domstolen, især i sager, hvor Parlamentet har behandlet et andragende om det pågældende spørgsmål, og konstaterer, at Kommissionen i denne forbindelse ikke har reageret på gentagne opfordringer fra Udvalget for Andragender; 10. opfordrer Udvalget for Andragender til umiddelbart efter det møde, hvor et andragende er behandlet, at give andrageren skriftlig meddelelse om sine afgørelser, således at der undgås misforståelser og fejlfortolkninger fra massemediernes og andragernes side; 11. understreger betydningen af at koordinere sager, der både er indgivet som andragende til Parlamentet og som klage til Kommissionen, idet retten til at indgive andragender er en grundlæggende traktatfæstet rettighed, og at der er fuld åbenhed omkring drøftelserne i Parlamentet, hvilket er en forudsætning for at øge offentlighedens indsigt, og eftersom proceduren med indgivelse af andragender i denne forbindelse må have forrang; 12. gentager, at Udvalget for Andragender er foruroliget over den ubegrundede og lange tid - ofte flere år - det tager Kommissionen at behandle og afslutte overtrædelsesprocedurer, og at Udvalget for Andragender samtidig er utilfreds med, at medlemsstaterne hyppigt ikke respekterer Domstolens afgørelser; mener, at disse forhold virker undergravende på troværdigheden af fællesskabsrettens udformning og konsekvente anvendelse og tjener til at bringe EU's målsætninger i miskredit; 13. bekræfter nødvendigheden af, at Kommissionen udnytter muligheden for i henhold til EF-traktatens artikel 228 at anlægge sag ved Domstolen mod medlemsstaterne, således at der kan idømmes betaling af engangsbeløb eller tvangsbøder i tilfælde af, at medlemsstaterne forhaler implementeringen af Domstolens domme i overtrædelsessager; 14. mener, at Kommissionen med sigte på at sikre fællesskabsrettens troværdighed og lige vilkår på det indre marked må foretage en målrettet indsats for at hindre krænkelser af fællesskabsretten, i hvert fald i sager af national betydning, som skaber præcedens for national retspraksis, og mener, at en sådan indsats i væsentlig grad kan reducere borgernes behov for efterfølgende at klage til Kommissionen og at indgive andragender til Europa-Parlamentet om tilsvarende spørgsmål; 15. bifalder den løbende dialog mellem Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand; påpeger, at Udvalget for Andragender har støttet den særlige rapport om Europaskolerne og den særlige rapport om gennemsigtighed i Rådets møder, og glæder sig over de gode løsninger, som Kommissionens behandling af klager om påståede overtrædelser har ført til, og støtter Ombudsmandens anmodning om at få forøget sit budget; 16. konstaterer, at Parlamentets behandling af Den Europæiske Ombudsmands forestående særlige rapport om klage 2485/2004/GG skal afsluttes som følge af den dom Retten i Første Instans afsagde den 4. oktober 2006 i sag T-193/04 Tillack mod Kommissionen(5), der fastslår, at de foranstaltninger, OLAF har truffet, ikke udgør noget lovbrud; 17. bekræfter nødvendigheden af, at Rådet som institution i højere grad engagerer sig i udvalgets aktiviteter, og opfordrer Rådet til at deltage i udvalgets møder på et passende niveau i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(6), som blev indgået den 16. december 2003 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen; 18. gentager sit forslag om, at Rådet udpeger en ledende tjenestemand til at koordinere sager med tilknytning til andragender, eftersom mange andragender vedrører følsomme politiske spørgsmål angående medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabslovgivningen; 19. understreger på ny, at medlemsstaterne spiller en central rolle for den korrekte gennemførelse af fællesskabslovgivningen, og at den praktiske anvendelse af denne lovgivning har afgørende betydning for, at borgerne i stigende grad oplever EU som relevant; understreger det påkrævende i, at repræsentanter for medlemsstaterne og de nationale parlamenter deltager mere regelmæssigt i forhandlingerne i Udvalget for Andragender; 20. erindrer om, EU-traktaten giver Parlamentet beføjelse til at indlede den i artikel 7, stk. 1, i EU-traktaten nævnte procedure, som kan føre til udpegelse af uafhængige personer, der skal aflægge rapport om, hvorvidt der er fare for, at medlemsstater groft overtræder de principper, Den Europæiske Union er baseret på, herunder navnlig respekten for menneskerettighederne som garanteret i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; 21. bifalder aktiviteterne i Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society og bidragene fra de medlemmer af Udvalget for Andragender og dets udvalgssekretariat, som har været direkte involveret i undersøgelsesudvalgets arbejde; mener, at beslutningen om at nedsætte dette udvalg som opfølgning af de indgivne andragender har styrket bestræbelserne på at sikre en korrekt anvendelse af fællesskabsretten i alle medlemsstater; 22. opfordrer til, at der som et middel til at fremme effektive og pragmatiske løsninger i borgernes interesse gennemføres undersøgelsesrejser i henhold til forretningsordenens artikel 192 til forskellige medlemsstater i EU for at undersøge spørgsmål, der er rejst af andragere; 23. understreger betydningen af sådanne undersøgelsesrejser for bestræbelserne på at forbedre kommunikationen med borgerne og skabe større opmærksomhed omkring arbejdet i Parlamentet i almindelighed og omkring arbejdet i Udvalget for Andragender i særdeleshed; 24. gør opmærksom på, at en større forståelse af den rolle, som andragender kan spille som retsmiddel for borgerne, hænger snævert sammen med kvaliteten af de oplysninger om Fællesskabets lovgivning, politikker og målsætninger, som stilles til rådighed for den brede offentlighed i Europa; 25. tager til efterretning, at antallet af andragender modtaget af Parlamentet i løbet af det andet år efter EU's udvidelse til 25 medlemsstater har holdt sig relativt konstant; bemærker imidlertid, at Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse i januar 2007 må formodes at give anledning til et betydeligt antal andragender fra borgere i disse lande; 26. noterer med tilfredshed, at der er opnået enighed i udvalget om at øge medlemstallet til i alt 40 ordinære medlemmer, og mener, at dette formentlig vil sikre, at EU-borgerne og personer med bopæl inden for EU's område opnår et endnu bedre indblik i deres sag i udvalget, således at Parlamentet bedre kan leve op til andragernes forventninger; 27. understreger nødvendigheden af at styrke udvalgssekretariatet med henblik på at dække behovet for sproglig, juridisk og politisk ekspertise, så behandlingstiderne kan blive kortere og undersøgelserne mere effektive, og for at gøre sekretariatets service lige tilgængelig for alle EU-borgere; 28. understreger på ny, at der for at øge gennemsigtigheden og effektiviteten af udvalgets arbejde er behov for at skaffe de fornødne økonomiske ressourcer til den fortsatte udvikling af software-systemet "e-andragender", der med sine oplysninger om andragendet og dets behandling fungerer både som database og som styringsredskab for udvalgets arbejdsstrøm; 29. opfordrer generalsekretæren til hurtigt at tage "Borgernes Portal" på Europa-Parlamentets webside op til revision, så borgernes ret til at indgive andragender gøres mere synlig i portalen, og at selve udformningen af portalen opgraderes, så den bliver sammenlignelig og forenelig med Den Europæiske Ombudsmands webside, eftersom Ombudsmanden til forskel fra Udvalget for Andragender specifikt behandler borgernes klager vedrørende påståede fejl og forsømmelser inden for EU's institutioner eller organer; 30. erindrer om, at Parlamentet siden 1998 har efterlyst en revision af den interinstitutionelle aftale fra 1989 om retten til at indgive andragende(7); gentager sin indtrængende appel til Rådet og Kommissionen om at iværksætte en sådan revision med henblik på at skabe et mere effektivt retsmiddel og fastlægge klare og fælles rammer for institutionernes nødvendige samarbejde på dette område; 31. bifalder beslutningen om at revidere de gældende regler for andragender for at skaffe klarhed over, hvorledes et andragende vurderes til at opfylde betingelserne for at blive taget op til behandling, og for at styrke procedurerne for databeskyttelse og fortrolighed, uden det går ud over den nødvendige gennemsigtighed af selve proceduren for indgivelse af andragender; 32. understreger vigtigheden af som led i selve grundlaget for proceduren med indgivelse af andragender at beskytte andragernes rettigheder, og bifalder den enighed, der er opnået i udvalget med hensyn til behandlingen af de resterende andragender vedrørende Lloyd's-sagen, især den fulde støtte til fru X, hvis navn er blevet offentliggjort mod hendes vilje; 33. understreger betydningen af at beskytte miljøet og glæder sig over den store interesse for andragender vedrørende miljøet, som Udvalget for Andragender udviser under disses behandling på møderne; 34. pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer samt til medlemsstaternes parlamenter og disses udvalg for andragender og ombudsmænd eller lignende kompetente organer.
| ||||||||||||||||||||||
| Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik |