Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2007 om forslag til Rådets beslutning om undertegnelse og midlertidig anvendelse af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden (KOM(2006)0145 - C6-0333/2007 - 2006/0048(CNS))
- der henviser til forslag til Rådets beslutning (KOM(2006)0145),
- der henviser til afgørelse 2006/959/EF truffet af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 4. december 2006 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden(1),
- der henviser til Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dens medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden(2),
- der henviser til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,
- der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0333/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,
- der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0416/2007),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Kongeriget Marokkos regeringer og parlamenter.
Ændring af Euro-Middelhavs-aftale EF/Marokko om luftfart *
7k
30k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side for at tage højde for Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til Den Europæiske Union (KOM(2007)0495 - C6-0330/2007 - 2007/0181(CNS))
- der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2007)0495),
- der henviser til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, artikel 300, stk. 2, og artikel 300, stk. 4,
- der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0330/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1
- der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0458/2007),
1. godkender indgåelsen af protokollen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Kongeriget Marokkos regeringer og parlamenter.
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (KOM(2007)0600 - C6-0343/2007 - 2007/2226(ACI))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0600 - C6-0343/2007),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 28,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2),
- der henviser til resultaterne af trilogmødet den 6. juli 2007 og budgetsamrådet den 13. juli 2007,
- der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0485/2007),
A. der henviser til, at Den Europæiske Union har oprettet passende lovgivningsmæssige og budgetmæssige instrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af større strukturændringer i verdenshandelsmønstrene, med henblik på deres reintegrering på arbejdsmarkedet,
B. der henviser til, at Den Europæiske Unions finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse, bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt,
C. der henviser til, at Tyskland og Finland med skrivelse af 27. juni og 17. juli 2007(3) har anmodet om støtte i forbindelse med to tilfælde af strukturbetinget arbejdsløshed inden for mobiltelefonindustrien, som har ramt BenQ i Tyskland og Perlos Oyj i Finland,
1. anmoder de involverede institutioner om at tage skridt til at fremskynde anvendelsen af fonden;
2. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
3. pålægger sin formand at drage omsorg for, at afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
4. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
af 18. december 2007
om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(4), særlig punkt 28,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(5),
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til budgetsamrådet den 13. juli 2007 og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den Europæiske Union har oprettet en Europæisk Fond for Tilpasning til Globaliseringen ("fonden") for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af større strukturændringer i verdenshandelsmønstrene, med henblik på deres reintegrering på arbejdsmarkedet.
(2) Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 000 000 EUR.
(3) Forordning (EF) nr. 1927/2006 indeholder de bestemmelser, hvorefter fonden kan anvendes.
(4) Tyskland og Finland har fremsendt ansøgninger om anvendelse af fonden i forbindelse med to tilfælde af strukturbetinget arbejdsløshed inden for mobiltelefonindustrien: BenQ i Tyskland og Perlos Oyj i Finland -
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 tages Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i anvendelse med henblik på tilvejebringelse af et beløb på i alt 14 794 688 EUR.
Artikel 2
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet (KOM(2007)0786 - C6-0450/2007 - 2007/2273(ACI))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0786 - C6-0450/2007),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 27,
- der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om finansieringen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (Galileo) under den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og den flerårige finansielle ramme 2007-2013(2),
- der henviser til førstebehandlingen af forslaget til budget for regnskabsåret 2008,
- der henviser til resultaterne af budgetsamrådet den 23. november 2007,
- der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0499/2007),
A. der henviser til, at budgetmyndigheden er af den opfattelse, at det er absolut nødvendigt at afsætte tilstrækkelige bevillinger til GNSS-programmerne,
B. der henviser til, at det voksende behov for bevillinger til Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) vakte stor bekymring under forberedelserne af budgettet for 2008, navnlig på baggrund af behovet for mobilisering af de nødvendige ressourcer til EU-missionen i Kosovo,
C. der henviser til, at budgetmyndighedens to parter på budgetsamrådet den 23. november 2007 vedtog at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere finansieringen på 2008-budgettet af:
-
de europæiske GNSS-programmer (EGNOS-GALILEO) med et beløb af 200 mio. EUR
-
Den Fælles Sikkerheds og Udenrigspolitik med et beløb af 70 mio. EUR,
1. bemærker, at de respektive lofter for udgiftsområde 1a og 4 ikke tillod en passende finansiering af Galileo og FUSP i 2008;
2. minder om, at fleksibilitetsinstrumentet blev anvendt seks gange under de finansielle overslag for perioden 2000-2006;
3. bifalder den aftale, der kom i stand under budgetsamrådet vedrørende anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet til fordel for GNSS-programmerne og FUSP med et samlet beløb på 270 000 000 EUR;
4. understreger de fælles bestræbelser, der har sikret tilstrækkelige bevillinger til nye og eksisterende FUSP/ESFP-missioner, navnlig den planlagte EU-politimission i Kosovo;
5. gentager imidlertid, at der ikke er afsat tilstrækkelige bevillinger til eksterne foranstaltninger generelt og FUSP i særdeleshed til at dække de konstaterede behov på lang sigt; er overbevist om, at FUSP-bevillingerne er ramt af dette strukturproblem, og at de fortjener en flerårig løsning i de kommende år (hvilket er bevist ved, at behovene både i 2007 og 2008 langt overstiger de årlige overslag, der blev udarbejdet i forbindelse med vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme); ville derfor glæde sig over forslag fra Kommissionen og Rådet om en eventuel vej fremad;
6. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
7. pålægger sin formand at drage omsorg for, at afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
af 18. december 2007
om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 27,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
På samrådsmødet den 23. november 2007 enedes budgetmyndighedens to parter om at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere finansieringen på 2008-budgettet af:
-
de europæiske GNSS-programmer (EGNOS-GALILEO) med et beløb på 200 mio. EUR
-
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med et beløb på 70 000 000 EUR.
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008 (i det følgende benævnt "2008-budgettet") anvendes fleksibilitetsinstrumentet til fremskaffelse af et beløb på 270 000 000 EUR i forpligtelsesbevillinger.
Dette beløb anvendes til at supplere finansieringen af:
-
de europæiske GNSS-programmer (EGNOS-GALILEO) med et beløb på 200 000 000 EUR under artikel 06 02 10 i Galileo-programmet under underudgiftsområde 1a
-
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med et beløb på 70 000 000 EUR under kapitel 19 03 under udgiftsområde 4.
Artikel 2
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende samtidig med 2008-budgettet.
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2007 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning for så vidt angår den flerårige finansielle ramme (KOM(2007)0783 - C6-0321/2007 - 2007/2213(ACI))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0783 - C6-0321/2007),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 21, 22 og 23,
- der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om finansieringen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (Galileo) under den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og den flerårige finansielle ramme 2007-2013(2),
- der henviser til konklusionerne fra samrådet den 23. november 2007,
- der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0500/2007),
1. godkender konklusionerne fra budgetsamrådet den 23. november 2007;
2. understreger, at aftalen om en revision af den flerårige finansielle ramme er resultatet af et yderst positivt interinstitutionelt samarbejde og et politisk relevant skridt i retning af udvikling af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation ;
3. minder om, at der efter aftalen om den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 og den tilknyttede interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 var en række bevillingsbehov, der ikke var dækket som resultat af forhandlingerne;
4. bifalder anvendelsen af instrumenterne i punkt 21, 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 med henblik på den første revision af den finansielle ramme siden 1994;
5. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
6. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten;
7. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
af 18. december 2007
om ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning for så vidt angår den flerårige finansielle ramme
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 21 og 22, første og andet afsnit, og punkt 23,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Under samrådet den 23. november 2007 blev budgetmyndighedens to parter enige om at yde en del af den nødvendige finansiering af det europæiske globale satellit-navigationssystem (GNSS-programmerne EGNOS og GALILEO) gennem en ændring af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 i overensstemmelse med punkt 21, 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale, således at lofterne for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 1a for årene 2008 til 2013 hæves med et beløb af 1,6 mia. EUR i løbende priser. Forhøjelsen udlignes gennem en sænkning af loftet for forpligtelses-bevillinger under udgiftsområde 2 for 2007 med samme beløb.
(2) For at bevare et passende forhold mellem forpligtelser og betalinger vil de årlige lofter for betalingsbevillinger blive justeret. Justeringen vil være neutral.
(3) Bilag I i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning bør derfor ændres i overensstemmelse hermed(4) -
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Bilag I til den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning erstattes af bilaget til denne afgørelse.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2007
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG
FINANSIEL RAMME 2007-2013 (revideret)
(mio. EUR - 2004-priser)
FORPLIGTELSESBEVILLINGER
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
I alt
2007-2013
1. Bæredygtig udvikling
51 267
52 913
54 071
54 860
55 379
56 845
58 256
383 591
1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
8 404
9 595
10 209
11 000
11 306
12 122
12 914
75 550
1b Samhørighed for vækst og beskæftigelse
42 863
43 318
43 862
43 860
44 073
44 723
45 342
308 041
2. Bevarelse og forvaltning af naturressourcer
53 478
54 322
53 666
53 035
52 400
51 775
51 161
396 837
herunder markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger
43 120
42 697
42 279
41 864
41 453
41 047
40 645
293 105
3. Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed
1 199
1 258
1 380
1 503
1 645
1 797
1 988
10 770
3a Frihed, sikkerhed og retfærdighed
600
690
790
910
1 050
1 200
1 390
6 630
3b Unionsborgerskab
599
568
590
593
595
597
598
4 140
4. EU som global partner
6 199
6 469
6 739
7 009
7 339
7 679
8 029
49 463
5. Administration(1)
6 633
6 818
6 973
7 111
7 255
7 400
7 610
49 800
6. Kompensationer
419
191
190
800
FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT
119 195
121 971
123 019
123 518
124 018
125 496
127 044
864 261
som en procentdel af BNI
1,10%
1,08%
1,07%
1,04%
1,03%
1,02%
1.01%
1,048%
BETALINGSBEVILLINGER I ALT
115 142
119 805
112 182
118 549
116 178
119 659
119 161
820 676
som en procentdel af BNI
1,06%
1,06%
0,97%
1,00%
0,97%
0,97%
0,95%
1,00%
Disponibel margen
0,18%
0,18%
0,27%
0,24%
0,27%
0,27%
0,29%
0,24%
Egne indtægter som en procentdel af BNI
1,24%
1,24%
1,24%
1,24%
1,24%
1,24%
1,24%
1,24%
(1) Udgifterne til pensioner, der er omfattet af loftet for dette udgiftsområde, beregnes ekskl. personalets bidrag til den relevante ordning inden for en grænse på 500 mio. EUR i 2004-priser for tidsrummet 2007-2013.
Med henblik herpå er tallene fra ovennævnte aftale konverteret til 2004-priser.
Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter *
41k
81k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2007 om forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (KOM(2007)0268 - C6-0203/2007 - 2007/0095(CNS))
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0268),
- der henviser til EF-traktatens artikel 36 og 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0203/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug (A6-0461/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 Betragtning 2
(2) Under hensyntagen til de hidtidige erfaringer, udsigterne for udviklingen på markederne både i og uden for EF og de nye internationale samhandelsvilkår bør der udvikles en overordnet, sammenhængende politik for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og de metoder, de produceres efter, og for landbrugsfødevarer på det indre marked og markederne i tredjelande, uden at der dog tilskyndes til forbrug af et produkt på grund af dets særlige oprindelse. Af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 2702/1999 og (EF) nr. 2826/2000 derfor ophæves og afløses af én forordning, samtidig med at tiltagene bevarer deres særtræk afhængigt af det sted, de gennemføres.
(2) Under hensyntagen til de hidtidige erfaringer, udsigterne for udviklingen på markederne både i og uden for EF og de nye internationale samhandelsvilkår bør der udvikles en overordnet, sammenhængende politik for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og de metoder, de produceres efter, og for landbrugsfødevarer på det indre marked og markederne i tredjelande, uden at der dog tilskyndes til forbrug af et produkt på grund af dets særlige oprindelse. Af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 2702/1999 og (EF) nr. 2826/2000 derfor ophæves og afløses af én forordning, hvis bestemmelser herefter indarbejdes i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter1, samtidig med at tiltagene bevarer deres særtræk afhængigt af det sted, de gennemføres.
______________ 1EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
Ændring 2 Betragtning 4
(4) Der bør fastsættes kriterier for udvælgelse af de pågældende produkter og sektorer samt de temaer og markeder, som EF-programmerne skal vedrøre.
(4) Der bør fastsættes kriterier for udvælgelse af de temaer, markeder og potentielle eksportmuligheder, som EF-programmerne skal vedrøre, navnlig de programmer, der skal gennemføres i tredjelande.
Ændring 3 Betragtning 5 a (ny)
(5a)Oplysnings- og salgstiltagene bør på bedst mulig vis omfatte og afspejle den europæiske produktionsmodels fortrin, nemlig den rigdom, den variation og de traditioner, der kendetegner Fællesskabets landbrugsfødevarekultur.
Ændring 4 Betragtning 6
(6) Tiltagene bør gennemføres som led i programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød. For at sikre, at programmerne for de tiltag, der skal gennemføres på det indre marked, er sammenhængende og effektive, bør der for de enkelte produkter eller sektorer fastsættes almindelige retningslinjer for, hvilke væsentlige elementer programmerne skal indeholde.
(6) Tiltagene bør gennemføres som led i programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød. For at sikre, at programmerne for de tiltag, der skal gennemføres på det indre marked, er sammenhængende og effektive, bør der for de enkelte sektorer fastsættes almindelige retningslinjer for, hvilke væsentlige elementer programmerne skal indeholde.
Ændring 5 Betragtning 6 a (ny)
(6a)Fællesskabskarakteren af disse programmer bør indebære, at forslag, der berører flere medlemsstater og gennemføres i tredjelande, prioriteres. På samme måde bør der især fokuseres på programmer, der omfatter flere produkter, eftersom sådanne indebærer et større afkast af de offentlige midler, der investeres. Desuden bør Kommissionen søge at få et samarbejde i stand med medlemsstaterne omkring de tiltag, den sætter i gang på eget initiativ, med henblik på at øge merværdien for Fællesskabet.
Ændring 6 Betragtning 7 a (ny)
(7a)Programmerne bør omfatte oplysnings- og støttetiltag over for de erhvervsorganisationer, der deltager i dem.
Ændring 7 Betragtning 11 a (ny)
(11a)I betragtning af den hastige internationaliseringsproces, Fællesskabets landbrugsfødevareindustri er underkastet, bør der være mulighed for at anvende oplysnings- og salgsinstrumenterne fleksibelt samt at foretage de lovgivningsmæssige ændringer, som måtte være nødvendige i lyset af de erfaringer, der er indhøstet siden 1999.
Ændring 8 Betragtning 11 b (ny)
(11b)I betragtning af, at salgsfremstødene navnlig i tredjelande bør give forbrugeren lettere adgang til de europæiske produkter, og at organisationerne desuden medfinansierer en væsentlig del af programmerne, bør de forslagsstillende organisationer kunne være til stede under handelsfremstød på messer og lignende for derigennem at kunne give eksempler på den rigdom, kvalitet og variation, der findes i Fællesskabets fødevareudbud.
Ændring 9 Artikel 2, stk. 1, litra d a (nyt)
da) styrkelse af oplysningskampagner og salgsfremstød for frugt og grøntsager.
Ændring 10 Artikel 3, stk. 1, indledning
1. De sektorer eller produkter, der kan omfattes af de tiltag i artikel 1, stk. 1, som skal gennemføres på det indre marked, fastlægges under hensyntagen til følgende kriterier:
1. Ved tilrettelæggelsen af de tiltag i artikel 1, stk. 1, som skal gennemføres på det indre marked, tages der især hensyn til følgende kriterier:
Ændring 11 Artikel 3, stk. 1, litra a a (nyt)
aa) det formålstjenlige i at fremhæve regionale og lokale produkters mangfoldige fordele for miljøet og beskæftigelsen
Ændring 12 Artikel 4, stk. 1
Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 16, stk. 2, lister over, hvilke temaer og produkter omhandlet i artikel 3 og tredjelande der kan komme på tale. Disse lister tages op til revision hvert andet år. Hvis der er behov for det, kan listerne dog ændres i mellemtiden efter den samme procedure.
Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 16, stk. 2a, lister over, hvilke temaer omhandlet i artikel 3 og hvilke tredjelande der kan komme på tale. Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 16, stk. 2a, en strategisk fællesskabsliste over gunstige eksportmuligheder i tredjelande, idet der tages hensyn til resultaterne af de i henhold til artikel 10 gennemførte tiltag, især undersøgelserne af nye markeder og handelsbesøg på højt plan. Disse lister tages op til årlig revision. Hvis der er behov for det, kan listerne dog ændres i mellemtiden efter den samme procedure, under særlig hensyntagen til artikel 3, stk. 1, litra c).
Ændring 13 Artikel 5, stk. 1, afsnit 1
1. Med henblik på salgsfremstød på det indre marked fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 16, stk. 2, retningslinjer for, hvilken strategi der skal følges i forslag til programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød for de enkelte sektorer og produkter.
1. Med henblik på salgsfremstød på det indre marked fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 16, stk. 2, retningslinjer for, hvilken strategi der skal følges i forslag til programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød for de enkelte sektorer.
Ændring 14 Artikel 5, stk. 2
2. Med henblik på salgsfremstød i tredjelande kan Kommissionen efter proceduren i artikel 16, stk. 2, fastlægge retningslinjer for, hvilken strategi der skal følges i forslag til programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød for alle eller nogle af de produkter, der er nævnt i artikel 3, stk. 2.
2. Med henblik på salgsfremstød i tredjelande kan Kommissionen efter proceduren i artikel 16, stk. 2a, fastlægge retningslinjer for, hvilken strategi der skal følges i forslag til programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød for alle de produkter, der er nævnt i artikel 3, stk. 2.
Ændring 15 Artikel 7, stk. 1, afsnit 1
1. Medlemsstaterne fastlægger udbudsbetingelserne, herunder de krav og kriterier, der gælder for evaluering af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød.
1. Kommissionen fastlægger udbudsbetingelserne, herunder de krav og kriterier, der gælder for evaluering af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød.
Ændring 16 Artikel 8, stk. 1
1. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 16, stk. 2, afgørelse om, hvilke programmer der vælges, og om deres budgetter. Programmer, der forelægges af flere medlemsstater eller omfatter tiltag i flere medlemsstater eller tredjelande, prioriteres højest.
1. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 16, stk. 2, afgørelse om, hvilke programmer der vælges, og om deres budgetter. Der gives kun prioritet til programmer, der gennemføres i tredjelande, herunder især programmer, der forelægges af flere medlemsstater eller omfatter tiltag i flere medlemsstater.
Ændring 17 Artikel 9, stk. 1
1. Er der ikke forelagt nogen programmer til gennemførelse på det indre marked, jf. artikel 6, stk. 1, for en eller flere af de oplysningskampagner, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b), fastsætter hver medlemsstat på grundlag af de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, et program og dertil hørende udbudsbetingelser og udvælger efter offentligt udbud det organ, der skal gennemføre det program, som medlemsstaten forpligter sig til at medfinansiere.
1. Er der ikke forelagt nogen programmer jf. artikel 6, stk. 1, for en eller flere af de oplysningskampagner, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b), fastsætter hver medlemsstat på grundlag af de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, et program og dertil hørende udbudsbetingelser og udvælger efter offentligt udbud det organ, der skal gennemføre det program, som medlemsstaten forpligter sig til at medfinansiere.
Ændring 18 Artikel 12, stk. 1
1. En overvågningsgruppe bestående af repræsentanter for Kommissionen, de pågældende medlemsstater og de forslagsstillende organisationer overvåger, at de programmer, der er valgt i henhold til artikel 8 og 9, gennemføres korrekt.
1. En overvågningsgruppe bestående af repræsentanter for Kommissionen, de pågældende medlemsstater og de forslagsstillende organisationer forvalter de programmer, der er valgt i henhold til artikel 8 og 9.
Ændring 19 Artikel 13, stk. 2
2. EF's tilskud til de programmer, der er vælges i henhold til artikel 8 og 9, må ikke overstige 50 % af de faktiske omkostninger ved programmerne. Når det gælder programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød, der varer to eller tre år, må det årlige tilskud i gennemførelsesperioden ikke overstige dette loft.
2. EF's tilskud til de programmer, der vælges i henhold til artikel 8 og 9, må ikke overstige 60 % af de faktiske omkostninger ved programmerne. Når det gælder programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød, der varer to eller tre år, må det årlige tilskud i gennemførelsesperioden ikke overstige dette loft. Drejer det sig imidlertid om programmer for økologisk landbrug og programmer omfattende foranstaltninger til afhjælpning af krisesituationer, må EF's tilskud til sådanne programmer ikke overstige 70 %.
Ændring 20 Artikel 13, stk. 3, afsnit 1
3. De forslagsstillende organisationer dækker mindst 20 % af de faktiske omkostninger ved de programmer, de har foreslået, mens den eller de pågældende medlemsstater dækker den resterende del af omkostningerne under hensyntagen til det EF-tilskud, som er nævnt i stk. 2.
3. De forslagsstillende organisationer dækker mindst 10 % af de faktiske omkostninger ved de programmer, de har foreslået, mens den eller de pågældende medlemsstater dækker den resterende del af omkostningerne under hensyntagen til det EF-tilskud, som er nævnt i stk. 2.
Ændring 21 Artikel 15, stk. 1 a (nyt)
Disse bestemmelser skal navnlig omfatte muligheden for at lade organisationerne forelægge deres programmer mindst to gange om året og for at lade medlemsstaterne forelægge programforslagene for Kommissionen på de samme betingelser.
Ændring 22 Artikel 16, stk. 2 a (nyt)
2a.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
Ændring 23 Artikel 17, indledning
Inden Kommissionen opstiller de lister, der er nævnt i artikel 4, eller fastsætter de retningslinjer, der er nævnt i artikel 5, eller godkender de programmer, der er nævnt i artikel 6 og 9, eller træffer afgørelse om tiltag i henhold til artikel 10 eller vedtager gennemførelsesbestemmelser i henhold til artikel 15, kan den høre:
Inden Kommissionen opstiller de lister, der er nævnt i artikel 4, eller fastsætter de retningslinjer, der er nævnt i artikel 5, eller godkender de programmer, der er nævnt i artikel 6 og 9, eller træffer afgørelse om tiltag i henhold til artikel 10 eller vedtager gennemførelsesbestemmelser i henhold til artikel 15, skal den høre:
Ændring 24 Artikel 18
Inden den 31. december 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, eventuelt ledsaget af passende forslag.
Inden den 31. december 2010 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, eventuelt ledsaget af passende forslag.
Den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter
34k
60k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2007 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (2007/2109(INI))
-der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter(1),
-der henviser til beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 29. september 2006 om gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (KOM(2006)0558),
-der henviser til sin beslutning af 19. juni 1998 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om udsigterne for EU's marked for fiskerivarer: ansvar, partnerskab og konkurrenceevne(2),
-der henviser til sin beslutning af 19. juni 1998 om konservesindustrien for fiskeri- og akvakulturprodukter i Den Europæiske Union(3),
-der henviser til sin udtalelse af 2. december 1999 om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter(4),
-der henviser til sin beslutning af 14. marts 2002 om den europæiske fiskeforarbejdningsindustri(5),
-der henviser til beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 9. marts 2006 om forbedring af fiskerierhvervets økonomiske situation (KOM(2006)0103),
-der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om forbedring af den økonomiske situation i fiskerisektoren(6),
-der henviser til arbejdsdokument fra Fiskeriudvalget af 5. juni 2007(7) om anvendelsen af forordning (EF) nr. 104/2000,
-der henviser til forretningsordenens artikel 45,
-der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0467/2007),
A. der på ny henleder opmærksomheden på fiskerisektorens strategiske betydning for den socioøkonomiske situation, for vedvarende forsyninger med fiskeriprodukter og for fødevarebalancen i en række medlemsstater og i EU selv; der peger på fiskerisektorens vigtige bidrag til den økonomiske og sociale samhørighed, til fremme af udviklingen i kystsamfund og opretholdelse og skabelse af økonomisk aktivitet såvel i produktionsindustrien som inden for de efterfølgende omsætningsled, især i dårligere stillede regioner og samfund, samt for bevarelsen af de lokale kulturelle traditioner,
B. der henviser til, at den fælles markedsordning for fiskerivarer var det første element, der blev etableret inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, nemlig i 1970, og at den senere er blevet en af den fælles fiskeripolitiks fire søjler sammen med strukturpolitikken, bevarelsen af fiskeressourcer og forbindelser med tredjelande,
C. der henviser til, at den fælles markedsordning for fiskerivarer har undergået to vigtige ændringer, den første i 1981 - med en reduktion af udsmid og indførelse af prolongationsstøtte - og den anden ændring i 2000 - som i væsentlig grad skulle modvirke udsmid og styrke producentorganisationernes rolle med hensyn til produktionskontrol og markedsintervention,
D. der henviser til, at hovedformålet - som endnu ikke er opfyldt - med den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter er at sikre stabile markeder for fiskerivarerne og en rimelig indtægt for producenterne,
E. der henviser til, at den fælles markedsordning for fiskerivarer skal bistå et marked, som er kendetegnet af væsentlige strukturelle forskelle med hensyn til markedsføring, distribution og forarbejdning, priser og forbrugervaner,
F. der henviser til, at den eksisterende ordning med første salg af fiskerivarer på auktioner, som er den almindeligt anvendte metode i medlemsstaterne, er meget ufordelagtig for producenterne, som tjener omkring ti gange mindre end de endelige distributører,
G. der henviser til, at der med den fælles markedsordning for fiskerivarer er indført en række markedsinterventionsmekanismer med henblik på opretholdelse af priserne og en regulering af fiskeforsyningerne, og at målet var at fremme en koncentration af udbuddet via støtte til etablering af producentorganisationer, hvis rolle i forbindelse med markedsintervention er blevet styrket, selv om denne foranstaltning ikke er blevet ledsaget af den nødvendige økonomiske støtte,
H. der henviser til, at de bilaterale handelsaftaler og indførelsen af en ordning for handel med tredjelande med henblik på at forsyne fiskeforarbejdningsindustrien i Den Europæiske Union har sået tvivl om fællesskabspræferencen og resulteret i et øget konkurrencepres på Fællesskabets produkter med direkte følger heraf for sektorens indtægter,
I. der henviser til, at den fælles markedsordnings instrumenter progressivt er blevet ændret, således at denne søjle har mistet betydning i forhold til den fælles fiskeripolitiks øvrige søjler og prioriteringer, som f.eks. bevarelsen af fiskebestande og begrænsning af fiskeriindsatsen, som er blevet et af den fælles fiskeripolitiks hovedformål,
J. der henviser til, at den fælles markedsordning for fiskerivarer ikke i tilstrækkelig grad har bidraget til at øge priserne ved det første salg og heller ikke til at forbedre fordelingen af den merværdi, der tilføres hen igennem fiskerisektorens værdikæde, hvor de supermarkeder, der er aktive inden for distribution, ud over de etablerede store distributører spiller en stadig større rolle,
K. der henviser til, at prisdannelsen ved fiskerivarernes første salgssted har forhindret svingninger i de forskellige faktorer, der ligger til grund for produktionsomkostningerne, i at influere på priserne på fiskerivarer,
L. der henviser til, at gennemsnitspriserne ved det første salg er stagneret eller endog faldet siden 2000, men at dette ikke på en fornuftig måde har afspejlet sig i et prisfald for slutforbrugerne af frisk fisk, da priserne tværtimod har været konstant stigende,
M. der henviser til, at de reelle udgifter ifølge EUGFL's gennemførelsesrapport i alt beløb sig til knap 550 000 000 euro i perioden 1974-2005, dvs. gennemsnitligt 17 000 000 euro om året, hvilket med andre ord er et mere end begrænset budget for gennemførelsen af målsætningerne i artikel 33 i EF-traktaten,
N. der henviser til, at Kommissionen i konklusion 5 i sin ovennævnte beretning af 29. september 2006 anerkender vanskeligheden ved at afbalancere den fælles markedsordnings nye prioriteringer med de oprindelige målsætninger - som f.eks. indkomstgarantien i henhold til artikel 33 i traktaten - og især understreger, at "markedspriserne ikke har fulgt udviklingen i produktionsomkostningerne",
O. der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 28. september 2006 konkluderede, at mulighederne for at forbedre konkurrenceevnen inden for den eksisterende fælles markedsordning for fiskerivarer ikke i tilstrækkelig grad er blevet udnyttet,
P. der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte holdning af 2. december 1999 foreslog gunstigere betingelser for anvendelsen af markedsinterventionsmekanismerne, især hvad angår udsmid og økonomisk støtte til producentorganisationerne, men at disse forslag ikke blev godkendt af Rådet,
Q. der henviser til, at det nu viser sig, at industrien i stadig større grad er afhængig af import med de deraf skadelige følger for den interne produktion,
R. der henviser til, at der er et underskud af fiskeproteiner og en afhængighed af import for at dække forbrugernes behov på et tidspunkt, hvor Fællesskabets produktion til stadighed reduceres, medens produktionen på verdensplan fortsat stiger,
S. der henviser til, at Kommissionen allerede har tilladt produkter på fællesskabsmarkedet, som ikke opfylder Den Europæiske Unions krav med hensyn til minimumsstørrelse, især på grund af den manglende gennemførelse af reglerne om markedsføring af fryseprodukter,
T. der henviser til, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse af 9. marts 2006 understregede behovet for en revision af forordning (EF) nr. 104/2000,
U. der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 28. september 2006 påpeger behovet for en snarlig revision af den fælles markedsordning for fiskerivarer specielt ved at indføre mekanismer, der forbedrer prisen ved det første salg og forbedrer fordelingen af merværdien i sektoren,
1. hilser Kommissionens beslutning om at foretage en detaljeret evaluering af den eksisterende fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter velkommen, men beklager med henvisning til bestemmelserne i artikel 41 i forordning (EF) nr. 104/2000, at evalueringsrapporten først er blevet forelagt med næsten et års forsinkelse;
2. finder det nødvendigt snarest at foretage en gennemgribende revision af den fælles markedsordning for fiskerivarer for at øge dens bidrag til at sikre indtægtsniveauet inden for sektoren og stabiliteten på markedet samt fremme markedsføringen af fiskerivarer og øge værditilvæksten;
3. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en meddelelse om retningslinjerne for samt et forslag om revisionen af den fælles markedsordning for fiskerivarer, som tager højde for de forslag, der fremsættes i nærværende beslutning;
4. understreger nødvendigheden af at inddrage de vigtigste økonomiske aktører inden for sektoren, især fiskere og deres repræsentative organisationer, i revisionen af den fælles markedsordning for fiskerivarer, specielt på det nuværende evalueringsniveau;
5. understreger, at den fælles markedsordning for fiskerivarer har spillet en stadig mindre rolle inden for sektoren, især efter revisionen i 2000; er af den opfattelse, at en ændring af denne tendens, især via en væsentlig forøgelse af de økonomiske ressourcer, bør være et af hovedmålene i forbindelse med en fremtidig revision af den fælles markedsordning for fiskerivarer, således at fiskerisektoren garanteres fællesskabsstøtte i et omfang, der er tilstrækkeligt til at tilgodese dens behov med henblik på at opfylde traktatens målsætninger;
6. er af den opfattelse, at de eksisterende interventionsmekanismer medfører en høj grad af koncentration, og opfordrer Kommissionen til at afgøre, hvorvidt disse mekanismer er de mest egnede, og hvorvidt de er tilstrækkeligt fleksible til at opfylde de eksisterende produktions-/markedsføringsstrukturers behov i medlemsstaterne, med henblik på at forbedre markedsføringen af fisk og sikre producenterne en rimelig indkomst;
7. opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at afgøre, hvorvidt produkterne i de forskellige bilag til forordning (EF) nr. 104/2000, især hvad angår prolongationsstøtte og selvstændig udsmid, er de mest hensigtsmæssige, og hvorvidt listen bør ændres eller udvides;
8. mener, at udligningsgodtgørelsen for tunfisk bør udvides, og henleder opmærksomheden på forslagene herom i dets ovennævnte beslutning af 19. juni 1998 om konservesindustrien for fiskeri- og akvakulturprodukter i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at indføre en godtgørelse for sardiner som foreslået i punkt 14, litra b), i nævnte beslutning;
9. understreger betydningen af mærkning og nøjagtige oplysninger til forbrugerne med henblik på at øge fiskerivarernes kvalitet og merværdi; finder, at kommercielle betegnelser, især på importerede varer, bør undersøges omhyggeligt for at sikre, at forbrugerne ikke føres bag lyset;
10. opfordrer Kommissionen til at fremskynde den økologiske certificering af fiskerivarer, som er af afgørende betydning for en sund og lovlig konkurrence mellem de økonomiske aktører i og uden for Den Europæiske Union;
11. understreger, at det er nødvendigt, at strukturfondene bidrager til modernisering og etablering af infrastrukturer til støtte for producenter i forbindelse med produktion/markedsføring, kølefaciliteter, forarbejdning, transport samt markedsføring/distribution;
12. understreger, at der i forbindelse med interventionsmekanismerne skal tages højde for fiskerivarernes meget korte holdbarhed;
13. efterlyser øget støtte til en forbedret behandling af fiskerivarerne om bord på fiskerfartøjerne, især investering i køle- og emballeringssystemer, samt forbedring af sundhed og sikkerhed på fiskefartøjerne;
14. understreger nødvendigheden af at bevare og styrke støttemekanismerne og -metoderne, især i økonomisk henseende, med henblik på i højere grad at øge udbudskoncentrationen, især via reel støtte til etablering og drift, specielt inden for det mindre, traditionelle kystfiskeri, af producentorganisationer på grundlag af anerkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000;
15. er af den opfattelse, at de operationelle programmer - med passende økonomisk støtte - bør sikre producentorganisationerne mulighed for selv at markedsføre deres produkter for derved at øge værdien af deres produktion og merværdien af fiskerivarerne; kræver derfor en ændring af artikel 5 i forordning (EF) nr. 104/2000, som foreslået i dets ovennævnte holdning af 2. december 1999;
16. understreger på ny behovet for at opretholde den direkte støtte til producentorganisationerne på fællesskabsbudgettet, samtidig med at der skabes mulighed for at yde supplerende national støtte til de operationelle programmer, som foreslået i dets ovennævnte holdning af 2. december 1999; kræver derfor en ændring af artikel 10 i forordning (EF) nr. 104/2000;
17. finder det nødvendigt at gennemføre en undersøgelse af årsagerne til, at indførelsen af muligheden for at etablere brancheorganisationer ved revisionen af den fælles markedsordning for fiskerivarer fra 2000 ikke har været nogen succes, jf. konklusion 4 i Kommissionens ovennævnte beretning af 29. september 2006;
18. støtter initiativet til at indføre en adfærdskodeks for handel med fiskerivarer i EU, som omfatter alle aktører inden for sektoren, med henblik på at få fastlagt frivillige regler, som skal sikre en mere ligelig fordeling af merværdien, samt regler for markedsføring for den samlede værdikæde;
19. understreger betydningen af at få indført oprindelsesbetegnelser og betegnelser for traditionelle produkter af en særlig høj kvalitet, der kan promoveres på messer og i forhold til små virksomheder og restaurationsbranchen, med henblik på at fremme lokale produkters merværdi og den lokale udvikling;
20. henstiller til Kommissionen at evaluere følgerne af forbindelser med tredjelande, især importens virkninger på prisniveauet ved første salg; opfordrer Kommissionen til at føre en hårdere kurs i forbindelse med evalueringen af eksterne handelsforbindelser, især i forbindelse med anvendelsen af Verdenshandelsorganisationens beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 30 i forordning (EF) nr. 104/2000, for ikke at bringe målene i traktatens artikel 33 i fare;
21. finder det af afgørende betydning, at der anvendes de samme regler og krav for importerede fiskerivarer, der afsættes på det indre marked, som for Fællesskabets fiskerivarer, f.eks. hvad angår mærkning, hygiejne- og sundhedsregler og forbuddet mod import til fællesskabsmarkedet af fiskerivarer under de minimumsstørrelser, der er godkendt for fællesskabsprodukter;
22. finder det af afgørende betydning, at bevillingerne til den fælles markedsordning for fiskerivarer øges i forbindelse med den fremtidige revision heraf;
23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2007 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (10537/3/2007 - C6-0353/2007 - 2005/0228(COD))
- der henviser til Rådets fælles holdning (10537/3/2007 - C6-0353/2007)(1),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0579),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
-der henviser til vedføjede erklæringer fra Kommissionen,
- der henviser til forretningsordenens artikel 62,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0482/2007),
1. godkender den fælles holdning som ændret;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 12. december 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 216/2008).
Kommissionens erklæringer
Artikel 64
Angående artikel 64 erklærer Kommissionen, at den i forbindelse med ændringer af Kommissionens forordning (EF) nr. 593/2007 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer og afgifter vil tage behørigt hensyn til SMV's specifikke situation og navnlig til den indflydelse, som gebyr- og afgiftsniveauet kan have på deres økonomiske levedygtighed, men samtidig sikre overensstemmelse med princippet om ikke at forskelsbehandle og princippet om, at indtægterne fra agenturets certificeringsaktiviteter skal være tilstrækkelige til at dække de fulde omkostninger ved den leverede tjeneste.
Artikel 3, litra j), nr. i), fjerde led
"Vedrørende definitionen af komplekse motordrevne luftfartøjer vil Kommissionen vurdere de økonomiske følger for markederne af at inkludere luftfartøjer, som er udstyret med turbinemotorer eller mere end en turbopropmotor, i en sådan definition og anmode Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur om at kontrolovervåge disses sikkerhedsniveau."
Bilag II, litra e) (ultralette luftfartøjer)
"Kommissionen vil anmode Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur om at foretage formelle høringer af alle interessenter og forelægge en begrundet udtalelse om en ændring af bilag II, litra e), med henblik på om nødvendigt at lade ultralette luftfartøjer under 600 kg være omfattet heraf."
Ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer ***I
8k
32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (KOM(2007)0368 - C6-0200/2007 - 2007/0128(COD))
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre (KOM(2004)0582 - C6-0119/2004 - 2004/0203(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0582),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0119/2004),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0453/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. december 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre
(1) Formålet med mønsterbeskyttelse er alene at give enerettigheder til et produkts udseende, men ikke et monopol på produktet som sådant. Beskyttelse af mønstre, for hvilke der ikke findes noget praktisk alternativ, vil i realiteten føre til et monopol på produktet. En sådan beskyttelse vil grænse til misbrug af mønsterordningen. Hvis tredjemand får adgang til at producere og distribuere reservedele, bibeholdes konkurrencen. Hvis mønsterbeskyttelsen udstrækkes til reservedele, krænker sådanne tredjemænd disse rettigheder, konkurrencen fjernes, og indehaveren af mønsterrettigheden får ║et faktisk monopol på produktet.
(2) Forskellene i medlemsstaternes lovgivning om brug af beskyttede mønstre for at muliggøre reparation af et sammensat produkt, således at det atter får sit oprindelige udseende, når det produkt, som mønsteret ║indgår i eller finder anvendelse på, udgør en komponent af et sammensat produkt, hvis udseende det beskyttede mønster er afhængigt af, indvirker direkte på etableringen af det indre marked og dettes funktion med hensyn til varer, hvori der indgår mønstre. Sådanne forskelle kan skabe konkurrenceforvridning på det indre marked.
(3) For at det indre marked kan fungere efter hensigten, er det derfor nødvendigt at foretage en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes mønsterbeskyttelseslovgivning hvad angår brug af beskyttede mønstre med henblik på reparation af et sammensat produkt, således at det atter får sit oprindelige udseende.
(4) For at supplere bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen(3) hvad angår producenternes mulighed for at anbringe deres varemærke eller logo synligt og effektivt på komponenter og reservedele skal det sikres, at forbrugerne oplyses behørigt om reservedelenes oprindelse, f.eks. gennem oplysninger om varemærker eller logoer anbragt på de pågældende komponenter eller reservedele.
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer(4) indeholder bestemmelser om prøvning af reservedele fremstillet af uafhængige producenter for at sikre, at de opfylder sikkerheds- og miljøkriterier. De nye procedurer, der foreskrives i nævnte direktiv, vil styrke forbrugerbeskyttelsen på et helt afreguleret marked.
(6) Direktiv 98/71/EF(5) bør ændres i overensstemmelse hermed -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Artikel 14 i direktiv 98/71/EF affattes således:
Artikel 14
Mønstre, der indgår i komponenter, som anvendes med henblik på reparation
1. Mønsterbeskyttelse kan ikke anvendes for et mønster, der indgår i eller finder anvendelse på et produkt, som udgør en komponent af et sammensat produkt og udelukkende anvendes som omhandlet i artikel 12, stk. 1,║ med henblik på reparation af dette sammensatte produkt, så det atter får sit oprindelige udseende. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis det primære formål med at markedsføre den pågældende komponent er et andet end reparation af det sammensatte produkt.
2.Stk.1 finder anvendelse, forudsat at forbrugerne oplyses behørigt om oprindelsen af det produkt, der anvendes ved reparationen, ved hjælp af en mærkning, f.eks. et varemærke eller en varebetegnelse, eller på anden behørig vis, så de kan træffe et kvalificeret valg mellem konkurrerende produkter på markedet til udførelse af reparationen.
3.Stk.1 finder kun anvendelse på synlige komponenter på det sekundære marked, når det sammensatte produkt er markedsført på det primære marked af rettighedshaveren eller med dennes samtykke.
Artikel 2
Medlemsstater, hvis gældende ret omfatter mønsterbeskyttelse for et mønster, der indgår i eller finder anvendelse på et produkt, som udgør en komponent af et sammensat produkt og udelukkende anvendes som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 98/71/EF med henblik på reparation af dette sammensatte produkt, så det atter får sit oprindelige udseende, kan opretholde denne mønsterbeskyttelse indtil ...(6).
Artikel 3
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ...(7). De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 4
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2007 om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger (KOM(2007)0372 - C6-0254/2007 - 2007/0138(CNS))
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0372,
- der henviser til EF-traktatens artikel 36 og 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0254/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0477/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 BETRAGTNING 1 A (ny)
(1a)Den Europæiske Union er med over halvanden million vinbedrifter verdens største vinproducent og har samtidig den største eksport og det største forbrug af vin i verden.
Ændring 2 BETRAGTNING 2
(2) Vinforbruget i Fællesskabet er jævnt faldende, og mængden af vin, der eksporteres fra Fællesskabet, er siden 1996 steget meget langsommere end importen. Dette har ført til uligevægt mellem udbud og efterspørgsel, hvilket har øget presset på producenternes priser og indtægter.
(2) Selv om salget af kvalitetsvine og eksporten af vin fra Fællesskabet er steget, er det samlede vinforbrug i Fællesskabet jævnt faldende, og eksporten af visse vine fra Fællesskabet er siden 1996 steget meget langsommere end importen af vine af samme type. Dette har ført til generel uligevægt mellem udbud og efterspørgsel for visse vine, hvilket har øget presset på producenternes priser og indtægter.
Ændring 3 BETRAGTNING 3
(3) Ikke alle de instrumenter, der i øjeblikket indgår i forordning (EF) nr. 1493/1999, har vist sig at være effektive til at orientere sektoren i retning af en konkurrence- og bæredygtig udvikling. Markedsmekanismer som f.eks. krisedestillation har vist sig at være omkostningsineffektive, da de har tilskyndet til strukturelle overskud uden at stille krav om forbedringer af de relevante konkurrencestrukturer. Herudover har nogle af de eksisterende reguleringsforanstaltninger begrænset konkurrencedygtige producenters virksomhed urimeligt.
(3) Ikke alle de instrumenter, der i øjeblikket indgår i forordning (EF) nr. 1493/1999, har vist sig at være effektive til at orientere sektoren i retning af en konkurrence- og bæredygtig udvikling. Nogle markedsmekanismer har vist sig at være omkostningsineffektive, da de har tilskyndet til strukturelle overskud uden at stille krav om forbedringer af de relevante konkurrencestrukturer. Herudover har nogle af de eksisterende reguleringsforanstaltninger begrænset konkurrencedygtige producenters virksomhed urimeligt.
Ændring 4 BETRAGTNING 3 A (ny)
(3a)Værdien af de eksisterende overskud, som udgør over 14 % af Fællesskabets produktion, er ca. 5 200 000 000 EUR. Denne værdi kan realiseres ved målrettet at forøge antallet af forbrugere på hjemmemarkedet med 75 millioner eller ved at fremme eksporten til de tredjelande, hvor der er en potentiel efterspørgsel fra flere hundrede millioner forbrugere, hvilket kan betyde en væsentlig indkomstforøgelse for hele sektoren.
Ændring 5 BETRAGTNING 3 B (ny)
(3b)En øjeblikkelig afskaffelse af markedsforanstaltningerne under den nugældende fælles markedsordning vil få særdeles negative konsekvenser for sektoren, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at indføre en overgangsperiode mellem den nuværende og den kommende fælles markedsordning.
Ændring 6 BETRAGTNING 5
(5) På baggrund af de opnåede erfaringer bør fællesskabsordningen for vinsektoren derfor ændres gennemgribende med henblik på følgende: at forbedre Fællesskabets vinproducenters konkurrenceevne, at styrke Fællesskabets kvalitetsvines omdømme som verdens bedste, at generobre tidligere markeder og erobre nye i Fællesskabet og verden over, at etablere en vinordning med klare, enkle og effektive regler, der skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, og at indføre en vinordning, der bevarer de bedste traditioner i Fællesskabets vinproduktion, styrker samfundsstrukturen i mange landdistrikter og sikrer, at al produktion beskytter miljøet Forordning (EF) nr. 1493/1999 bør derfor ophæves og afløses af nærværende nye forordning.
(5) På baggrund af de opnåede erfaringer bør fællesskabsordningen for vinsektoren derfor ændres gennemgribende med henblik på følgende: at forbedre Fællesskabets vinproducenters konkurrenceevne, at styrke Fællesskabets kvalitetsvines omdømme som verdens bedste, at generobre tidligere markeder og erobre nye i Fællesskabet og verden over, navnlig på baggrund af den jævnt stigende efterspørgsel på de nye markeder i Asien, der er kilde til såvel konkurrence som nye muligheder for europæiske vinproducenter, at etablere en vinordning med klare, enkle og effektive regler, der skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, og at indføre en vinordning, der bevarer de bedste traditioner i Fællesskabets vinproduktion, forbedrer landbrugernes levestandard, styrker samfundsstrukturen i mange landdistrikter og sikrer, at al produktion beskytter miljøet Forordning (EF) nr. 1493/1999 bør derfor ophæves og afløses af nærværende nye forordning.
Ændring 7 BETRAGTNING 5 A (ny)
(5a)Gennem den fælles markedsordning for vin skal der skabes rammebetingelser, der gør det muligt for vinsektoren på egen hånd at reagere på markedskravene under hensyntagen til forbrugernes interesser, lige muligheder for vinproducerende, herunder vinforarbejdende, virksomheder såvel inden for som mellem medlemsstaterne imellem og til miljøforhold.
Ændring 8 BETRAGTNING 9
(9) Det er vigtigt at sørge for støtteforanstaltninger, som kan styrke konkurrencestrukturerne. Disse foranstaltninger bør fastlægges og finansieres af Fællesskabet, men det bør overlades til medlemsstaterne at vælge den rette blanding af foranstaltninger til dækning af deres respektive behov, om nødvendigt under hensyntagen til særlige regionale forhold, og at integrere disse i de nationale støtteprogrammer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for gennemførelsen af disse programmer.
(9) Det er vigtigt at sørge for støtteforanstaltninger, som kan styrke konkurrencestrukturerne. Nogle af disse foranstaltninger bør fastlægges og finansieres af Fællesskabet, men det bør overlades til medlemsstaterne at vælge den rette blanding af foranstaltninger til dækning af deres respektive behov, om nødvendigt under hensyntagen til særlige regionale forhold, og at integrere disse i de nationale støtteprogrammer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for gennemførelsen af disse programmer.
Ændring 9 BETRAGTNING 9 A (ny)
(9a)Den årlige omkostning ved reformen skønnes at beløbe sig til 1 300 000 000 EUR, hvilket svarer til det nuværende udgiftsniveau for vindyrkningssektoren. Dette beløb skal fordeles mellem de nationale rammebeløb og de foranstaltninger, som iværksættes på fællesskabsplan. Kriterierne for fordelingen mellem medlemsstaterne af budgettet for nationale programmer bør være den historiske fordeling, det beplantede areal og den historiske produktion.
Ændring 10 BETRAGTNING 10
(10)Nøglen til fordeling af de finansielle midler på medlemsstaternes nationale støtteprogrammer bør baseres på deres historiske andel af vinbudgettet som hovedkriterium samt på deres vindyrkningsareal og historiske produktion.
udgår
Ændring 11 BETRAGTNING 10 A (ny)
(10a)Midlerne til en medlemsstats nationale støtteprogrammer - bortset fra salgsfremmende foranstaltninger - må ikke være mindre end det samlede beløb, der tildeles den pågældende medlemsstat i 2008 til omstruktureringsformål.
Ændring 12 BETRAGTNING 11
(11) Salgsfremstød for og markedsføring af fællesskabsvine i tredjelande bør være en vigtig foranstaltning i disse programmer, og der bør afsættes et vist budget hertil. Der bør fortsat være plads til omstrukturering og omstilling i støtteprogrammerne på grund af de positive strukturelle virkninger, disse aktiviteter har for sektoren. Som led i programmerne bør der desuden kunne ydes støtte til instrumenter til forebyggelse såsom høstforsikring, gensidige fonde og grøn høst for at tilskynde til en ansvarlig tilgang til krisesituationer.
(11) Salgsfremstød, information om de positive virkninger af et moderat vinforbrug og de negative virkninger af umådeholden alkoholindtagelse, markedskendskab og markedsføring af fællesskabsvine bør være en vigtig foranstaltning i disse programmer, og der bør afsættes et vist budget hertil. Der bør fortsat være plads til omstrukturering og omstilling i støtteprogrammerne på grund af de positive strukturelle virkninger, disse aktiviteter har for sektoren. Som led i programmerne bør der desuden kunne ydes støtte til såvel instrumenter til forebyggelse som instrumenter til udvikling af sektoren, der sigter på at forbedre produkternes kvalitet og afsætningsmuligheder, for at tilskynde til en ansvarlig tilgang til krisesituationer.
Ændring 13 BETRAGTNING 12
(12)Fællesskabets finansiering af de støtteberettigede foranstaltninger bør, når det er praktisk muligt, være betinget af de berørte producenters overholdelse af visse gældende miljøbestemmelser. Hvis der påvises manglende overholdelse, bør betalingerne nedsættes tilsvarende.
udgår
Ændring 14 BETRAGTNING 13
(13)Sektoren bør også støttes gennem de strukturelle foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
udgår
Ændring 15 BETRAGTNING 14
(14) Følgende foranstaltninger under forordning (EF) nr. 1698/2005 kan have interesse for vinsektoren: etablering af unge landbrugere og investeringer i teknisk udstyr og bedre markedsføring, erhvervsuddannelse, informations- og markedsføringsstøtte til producentorganisationer, der deltager i kvalitetsordninger, støtte til miljøvenligt landbrug samt førtidspensionering, der ydes til landbrugere, som beslutter at ophøre endeligt med kommerciel landbrugsvirksomhed for at overdrage bedriften til andre landbrugere.
(14) Inden for de nationale rammebeløb bør der kunne ydes støtte til foranstaltninger vedrørende etablering af unge landbrugere, investeringer i teknisk udstyr, bedre markedsføring, erhvervsuddannelse, informations- og markedsføringsstøtte til producentorganisationer, der deltager i kvalitetsordninger, støtte til miljøvenligt landbrug og førtidspensionering, der ydes til landbrugere, som beslutter at ophøre endeligt med kommerciel landbrugsvirksomhed for at overdrage bedriften til andre landbrugere.
Ændring 16 BETRAGTNING 15
(15)For at stille flere finansielle midler til rådighed under forordning (EF) nr. 1698/2005 bør der sørges for gradvis overførsel af midler til det budget, der er afsat til denne forordning.
udgår
Ændring 17 BETRAGTNING 16 A (ny)
(16a)Forbrugernes tillid til europæisk vins kvalitet er afgørende for afsætningen af vin såvel inden for EU som i tredjelande. For at sikre denne tillid bør reguleringsforanstaltningerne bl.a. fokusere på kvalitetsstyring og informationsforanstaltninger.
Ændring 18 BETRAGTNING 16 B (ny)
(16b)I forbindelse med salgsfremstød bør der tages hensyn til de undersøgelser, der er foretaget af vins bestanddele og af de sundhedsmæssige virkninger af et moderat vinforbrug.
Ændring 19 BETRAGTNING 19
(19) Produkter, som er omfattet af denne forordning, bør fremstilles efter visse ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, som sikrer, at sundhedshensyn og forbrugernes forventninger til kvalitet og produktionsmetoder imødekommes. Af hensyn til fleksibiliteten bør Kommissionen have ansvaret for at ajourføre de pågældende fremgangsmåder og godkende nye fremgangsmåder, undtagen på de politisk følsomme områder tilsætning og syring, hvor Rådet fortsat bør være kompetent for så vidt angår ændringer.
(19) Produkter, som er omfattet af denne forordning, bør fremstilles efter visse ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, som sikrer, at sundhedshensyn og forbrugernes forventninger til kvalitet og produktionsmetoder imødekommes. Der bør derfor opstilles en liste over godkendte ønologiske fremgangsmåder, og Rådet bør fortsat være kompetent for så vidt angår ansvaret for at ajourføre disse ønologiske fremgangsmåder og godkende nye.
Ændring 20 BETRAGTNING 21
(21) Da vin fremstillet ved fuldstændig udpresning af druerne er af ringe kvalitet, bør denne fremgangsmåde forbydes.
(21) Da vin fremstillet ved fuldstændig udpresning af druerne er af ringe kvalitet, bør denne fremgangsmåde forbydes, og der bør indføres mekanismer til sikring af, at dette forbud overholdes.
Ændring 21 BETRAGTNING 21 A (ny)
(21a)Af hensyn til beskyttelsen af miljøet bør det gøres obligatorisk at destillere samtlige biprodukter fra vinfremstillingen, om end der kan tillades visse undtagelser herfra.
Ændring 22 BETRAGTNING 22
(22)For at opfylde de internationale standarder på dette område bør Kommissionen generelt basere sig på de ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt af Den Internationale Vinorganisation (OIV). Disse standarder bør også anvendes på fællesskabsvine, der skal eksporteres - uagtet at der kan gælde strengere regler i Fællesskabet - så der ikke stilles hindringer i vejen for Fællesskabets producenter på de udenlandske markeder.
udgår
Ændring 23 BETRAGTNING 29
(29) Registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør beskyttes mod anvendelser, der uberettiget drager fordel af det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene. For at fremme loyal konkurrence og undgå at vildlede forbrugerne bør denne beskyttelse også omfatte produkter og tjenesteydelser, som ikke er dækket af denne forordning, herunder varer uden for traktatens bilag I.
(29) Registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser samt betegnelser for geografiske områder, der er mindre end den grundlæggende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse og bærer et andet navn end oprindelsesbetegnelsen, bør beskyttes mod anvendelser, der skader eller uberettiget drager fordel af det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene. For at fremme loyal konkurrence og undgå at vildlede forbrugerne bør denne beskyttelse også omfatte produkter og tjenesteydelser, som ikke er dækket af denne forordning, herunder varer uden for traktatens bilag I.
Ændring 24 BETRAGTNING 33
(33) Eksisterende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i Fællesskabet bør af hensyn til retssikkerheden være undtaget fra den nye behandlingsprocedure. De berørte medlemsstater bør imidlertid give Kommissionen de grundlæggende oplysninger og dokumenter, i henhold til hvilke de pågældende betegnelser er blevet anerkendt på nationalt plan; sker det ikke, bør deres beskyttelse som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser bortfalde. Mulighederne for annullering af eksisterende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør være begrænsede af hensyn til retssikkerheden.
(33) Eksisterende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i Fællesskabet bør af hensyn til retssikkerheden være undtaget fra den nye behandlingsprocedure. De berørte medlemsstater bør imidlertid give Kommissionen de grundlæggende oplysninger og dokumenter, i henhold til hvilke de pågældende betegnelser er blevet anerkendt på nationalt plan.
Ændring 25 BETRAGTNING 34
(34)Det bør ikke længere være muligt at beskytte geografiske navne som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser på nationalt plan.
udgår
Ændring 26 BETRAGTNING 37
(37) Disse regler bør bl.a. omfatte obligatorisk anvendelse af visse udtryk med henblik på at identificere produktet i forhold til salgskategorierne og give forbrugerne vigtige oplysninger. Anvendelsen af andre, fakultative angivelser bør også være omfattet af fællesskabsbestemmelser.
(37) Disse regler bør bl.a. omfatte obligatorisk anvendelse af visse udtryk med henblik på at identificere produktet i forhold til salgskategorierne og give forbrugerne vigtige oplysninger, herunder aftapningsvirksomhedens kvalitet. Anvendelsen af andre, fakultative angivelser bør også være omfattet af fællesskabsbestemmelser.
Ændring 27 BETRAGTNING 38
(38) Medmindre der gælder andre bestemmelser, bør etiketteringsreglerne i vinsektoren supplere de regler, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, og som gælder horisontalt. Erfaringen har vist, at en differentiering af etiketteringsreglerne efter kategori af vinavlsprodukter uhensigtsmæssig. Reglerne bør gælde for alle vinkategorier, herunder importerede produkter. De bør bl.a. give mulighed for angivelse af druesort og årgang på vine uden oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, forudsat at visse krav til etiketteringens pålidelighed og overvågningen heraf er opfyldt.
(38) Medmindre der gælder andre bestemmelser, bør etiketteringsreglerne i vinsektoren supplere de regler, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, og som gælder horisontalt. Erfaringen har vist, at en differentiering af etiketteringsreglerne efter kategori af vinavlsprodukter uhensigtsmæssig. Reglerne bør gælde for alle vinkategorier, herunder importerede produkter.
Ændring 28 BETRAGTNING 38 A (ny)
(38a)Beskrivelsen, betegnelsen og præsentationen af produkter, der er omfattet af denne forordning, er af afgørende betydning for deres afsætningsmuligheder. Hvad etiketteringen angår, er det nødvendigt at fastholde en sondring mellem forskellige vinkategorier og en beskyttelsesordning for de eksisterende traditionelle udtryk, for at identificere produktet og give forbrugerne vigtige oplysninger.
Ændring 29 BETRAGTNING 39
(39) Producentorganisationer - både eksisterende og nye - vil fortsat kunne bidrage til at opfylde de mål, der er fastsat på fællesskabsplan for vinsektoren. Nytteværdien af deres arbejde bør ligge i omfanget og effektiviteten af de tjenesteydelser, de tilbyder deres medlemmer. Det samme gælder for brancheorganisationerne. Medlemsstaterne bør derfor anerkende organisationer, der opfylder visse krav, som fastsættes på fællesskabsplan.
(39) Producentorganisationer - både eksisterende og nye - vil fortsat kunne bidrage til at opfylde de mål, der er fastsat på fællesskabsplan for vinsektoren. Nytteværdien af deres arbejde bør ligge i omfanget og effektiviteten af de tjenesteydelser, de tilbyder deres medlemmer. Det samme gælder for brancheorganisationerne. Medlemsstaterne bør derfor anerkende organisationer, der opfylder visse krav, som fastsættes på fællesskabsplan. Der bør dog sondres mellem disse to organisationstypers beføjelser.
Ændring 30 BETRAGTNING 42
(42) Overvågning af handelsstrømme er først og fremmest et spørgsmål om forvaltning, der bør håndteres fleksibelt. Kommissionen bør derfor træffe en afgørelse vedrørende indførelsen af licenskrav under hensyntagen til behovet for import- og eksportlicenser med henblik på forvaltning af markederne og især med henblik på overvågning af importen af de pågældende produkter. De generelle vilkår for sådanne licenser bør imidlertid fastlægges i denne forordning.
(42) Overvågning af handelsstrømme er først og fremmest et spørgsmål om forvaltning, der bør håndteres fleksibelt med henblik på forvaltning af markederne og især med henblik på overvågning af importen af de pågældende produkter. De generelle vilkår for import- og eksportlicenserne bør imidlertid fastlægges i denne forordning.
Ændring 31 BETRAGTNING 43
(43)I forbindelse med indførelsen af import- og eksportlicenser bør der kræves en sikkerhedsstillelse for, at de transaktioner, som licenserne udstedes for, gennemføres.
udgår
Ændring 32 BETRAGTNING 46
(46) For at sikre, at vinmarkedet fungerer efter hensigten, og især for at undgå markedsforstyrrelser bør det være muligt at forbyde proceduren for aktiv og passiv forædling. Hvis denne type markedsforvaltningsinstrument skal have den ønskede virkning, skal det normalt anvendes uden større forsinkelser. Kommissionen bør derfor gives de relevante beføjelser.
(46) For at sikre, at vinmarkedet fungerer efter hensigten, og især for at undgå markedsforstyrrelser bør det være muligt at forbyde proceduren for aktiv og passiv forædling.
Ændring 33 BETRAGTNING 55
(55) Da der endnu ikke er opnået markedsligevægt, og da det tager tid for ledsageforanstaltningerne som f.eks. rydningsordningen at slå igennem, er det hensigtsmæssigt at opretholde forbuddet mod nyplantning indtil den 31. december 2013, men på denne dato bør det ophæves endeligt, så konkurrencedygtige producenter kan indrette sig frit efter markedsbetingelserne.
(55) Da der endnu ikke er opnået markedsligevægt, og da det tager tid for ledsageforanstaltningerne som f.eks. rydningsordningen at slå igennem, er det hensigtsmæssigt at opretholde forbuddet mod nyplantning, i princippet indtil den 31. december 2013. I løbet af 2012 bør det undersøges, om de foranstaltninger, der er blevet vedtaget som led i reformen af markedsordningen for vin 2007, har været effektive, og der bør på baggrund heraf træffes afgørelse om fortsættelsen eller ophævelsen af plantningsbestemmelserne.
Ændring 34 BETRAGTNING 55 A (ny)
(55a)Det er imidlertid hensigtsmæssigt at sikre større fleksibilitet hvad angår plantningsrettigheder, så konkurrencedygtige producenter kan indrette sig frit efter markedsbetingelserne.
Ændring 35 BETRAGTNING 55 B (ny)
(55b)Når markedssituationen har forbedret sig mærkbart, vil en fleksibilitetsklausul give mulighed for tildeling af supplerende, tidsbegrænsede plantningsrettigheder til vindyrkningsvirksomheder fra relevante områder og for den vinkvalitet, der kan forventes at opnå et større salg.
Ændring 36 BETRAGTNING 58
(58) Endvidere bør medlemsstaterne under streng kontrol kunne tillade overførsel af genplantningsrettigheder til en anden bedrift, hvis overførslen sker som led i kvalitetspolitikken, i forbindelse med podningsgartneri eller i tilknytning til overdragelse af en del af bedriften. Disse overførsler bør holdes inden for samme medlemsstat.
(58) Endvidere bør medlemsstaterne under streng kontrol kunne tillade overførsel af genplantningsrettigheder til en anden bedrift, hvis overførslen sker som led i kvalitetspolitikken, i forbindelse med podningsgartneri eller i tilknytning til overdragelse af en del af bedriften.
Ændring 37 BETRAGTNING 62 A (ny)
(62a)Kommissionen bør foretage en konsekvensanalyse af ledsage- og saneringsforanstaltningerne for markedet, inden den forelægger et forslag om liberalisering af plantningsrettighederne for de arealer, som ikke er afgrænset af specifikationerne for produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.
Ændring 38 BETRAGTNING 63
(63) Produktionen i medlemsstater, hvis vinproduktion er under 25 000 hl om året, betyder ikke meget for markedsligevægten. Disse medlemsstater bør derfor være undtaget fra det midlertidige forbud mod nyplantning, men bør til gengæld heller ikke have adgang til rydningsordningen.
(63) Produktionen i medlemsstater, hvis vinproduktion er under 25 000 hl om året, betyder ikke meget for markedsligevægten. Disse medlemsstater bør derfor være undtaget fra det midlertidige forbud mod nyplantning, men bør til gengæld heller ikke have adgang til rydningsordningen, så længe deres produktion forbliver under 25 000 hl.
Ændring 39 + 322 BETRAGTNING 67
(67)For at sikre en forsvarlig behandling af de ryddede arealer bør retten til præmien være betinget af, at de pågældende producenter overholder de gældende miljøbestemmelser. Hvis der påvises manglende overholdelse, bør det føre til en tilsvarende nedsættelse af rydningspræmien.
udgår
Ændring 40 ARTIKEL 4, STK. 2
2. Medlemsstaterne er ansvarlige for støtteprogrammerne og sikrer, at de udarbejdes og gennemføres på en objektiv måde under hensyntagen til de berørte producenters økonomiske situation og nødvendigheden af undgå uberettiget forskelsbehandling af producenterne.
2. Medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af støtteprogrammerne og sikrer, at de udarbejdes og gennemføres på en objektiv måde under hensyntagen til de berørte producenters økonomiske situation og nødvendigheden af undgå uberettiget forskelsbehandling af producenterne.
Ændring 41 ARTIKEL 4, STK. 3
3.Der ydes ikke støtte til:
udgår
a) forskningsprojekter og foranstaltninger til støtte for forskningsprojekter
b) foranstaltninger, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1698/2005.
Ændring 42 ARTIKEL 5, STK. 1, AFSNIT 1
1. Alle de i bilag II opførte producentmedlemsstater forelægger, første gang senest den 30. april 2008, Kommissionen et udkast til et femårigt støtteprogram, der indeholder foranstaltninger i overensstemmelse med dette kapitel.
1. Alle de i bilag II opførte producentmedlemsstater forelægger, første gang senest den 15. februar i det år, der følger efter ikrafttrædelsen af denne forordning, Kommissionen et udkast til et femårigt støtteprogram, der indeholder foranstaltninger i overensstemmelse med dette kapitel.
Ændring 43 ARTIKEL 5, STK. 1, AFSNIT 1 A (nyt)
Hver medlemsstat kan forelægge Kommissionen et ændret støtteprogram inden for en frist på et år efter forelæggelsen af det første program, hvis det viser sig, at visse af foranstaltningerne i det første program er uforenelige og derved kan skade dets konsekvente gennemførelse. Det ændrede program iværksættes to måneder efter, at det er blevet anmeldt.
Ændring 44 ARTIKEL 5, STK. 1, AFSNIT 2
Støtteforanstaltningerne udarbejdes på det geografiske niveau, som medlemsstaterne finder mest hensigtsmæssigt. Inden støtteprogrammet forelægges Kommissionen, gøres det til genstand for høringer med de kompetente myndigheder og organisationer på det relevante geografiske niveau.
Støtteforanstaltningerne udarbejdes på det geografiske niveau, som medlemsstaterne i samarbejde med de regionale og lokale myndigheder finder mest hensigtsmæssigt. Inden støtteprogrammet forelægges Kommissionen, gøres det til genstand for høringer med de kompetente myndigheder og organer, producentorganisationer, handelsvirksomheder og brancheorganisationer på regionalt og lokalt niveau.
Ændring 45 ARTIKEL 5, STK. 1, AFSNIT 3
Hver medlemsstat forelægger et enkelt udkast til program, hvori der kan tages hensyn til særlige regionale forhold.
Hver medlemsstat forelægger et enkelt udkast til program, hvori der kan tages hensyn til særlige regionale forhold, og hvori der tages hensyn især til behovene i områder med vanskelige betingelser for dyrkning af bestemte druesorter og vinproduktion (heriblandt bjergområder).
Ændring 46 ARTIKEL 5, STK. 1 A (nyt)
1a.I forbindelse med støtteprogrammerne kan medlemsstaterne konkretisere og definere de i artikel 54 omtalte producentorganisationers rolle.
Ændring 47 ARTIKEL 5, STK. 2, AFSNIT 1
2. Støtteprogrammerne iværksættes tre måneder efter, at de er blevet forelagt Kommissionen.
2. Støtteprogrammerne godkendes af Kommissionen senest 30 dage efter, at de er blevet forelagt. De iværksættes to måneder efter godkendelsen.
Ændring 48 ARTIKEL 5, STK. 2, AFSNIT 2
Hvis det forelagte program imidlertid ikke opfylder betingelserne i dette kapitel, underretter Kommissionen medlemsstaten herom. I så fald forelægger medlemsstaten Kommissionen et ændret program. Det ændrede program iværksættes to måneder efter, at det er blevet anmeldt, medmindre det fortsat ikke opfylder betingelserne i dette kapitel, i hvilket fald dette afsnit finder anvendelse.
Hvis det forelagte program imidlertid ikke opfylder betingelserne i dette kapitel, underretter Kommissionen inden for en frist på 30 dage medlemsstaten herom. I så fald forelægger medlemsstaten Kommissionen et ændret program. Det ændrede program iværksættes en måned efter, at det er blevet godkendt af Kommissionen, medmindre det fortsat ikke opfylder betingelserne i dette kapitel, i hvilket fald dette afsnit finder anvendelse.
Ændring 49 ARTIKEL 7, STK. 1
Støtteprogrammer skal indeholde foranstaltninger til salgsfremstød på tredjelandsmarkeder i overensstemmelse med artikel 9.
Støtteprogrammer skal indeholde foranstaltninger til salgsfremstød og opnåelse af markedskendskab i overensstemmelse med artikel 9.
Ændring 50 ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA A A (nyt)
aa) omstrukturering af sektoren
Ændring 51 ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA A B (nyt)
ab) kriseforebyggelse
Ændring 52 ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA D A (nyt)
da) forskning og udvikling
Ændring 53 ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA D B (nyt)
db) dyrkningsmetoder og miljønormer
Ændring 54 ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA D C (nyt)
dc) forbedring af kvaliteten af druer og vin
Ændring 55 ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA D D (nyt)
dd) privat oplagring af vin, alkohol og druemost.
Ændring 56 ARTIKEL 7, STK. 2 A og 2 B (nye)
En producent kan modtage støtte fra mere end en foranstaltning inden for det samme produktionsår.
Medlemmerne kan tillige med Kommissionens samtykke lade nye foranstaltninger indgå i støtteprogrammerne.
Ændring 57 ARTIKEL 8, STK. 1 A (nyt)
1a.Det i medfør af stk. 1 fastsatte beløb - til andre formål end salgsfremstød - kan ikke være lavere end det beløb, der i 2008 ydes til en given medlemsstat til omstruktureringsformål.
Ændring 58 ARTIKEL 9, OVERSKRIFT
Salgsfremstød på tredjelandsmarkeder
Salgsfremstød og markedskendskab
Ændring 59 ARTIKEL 9, STK. 1
1. Der ydes støtte i henhold til denne artikel til dækning af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for fællesskabsvine i tredjelande med det formål at forbedre disses konkurrenceevne i de pågældende lande.
1. Der ydes støtte i henhold til denne artikel til dækning af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for fællesskabsvine med det formål at forbedre disses konkurrenceevne
a) på det indre marked
b) i tredjelande.
Ændring 60 ARTIKEL 9, STK. 2
2. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger gælder vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort.
2. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger gælder vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse. For andre vine, der er bestemt til konsum, gælder kun stk. 1, litra a).
Ændring 61 ARTIKEL 9, STK. 2 A (nyt)
2a.De i stk. 1, litra a), nævnte foranstaltninger kan være:
a) salgsfremstød, der sætter fokus på at fremme et ansvarligt vinforbrug og oplyse om produktet og dets kendetegn
b) foranstaltninger til forbedring af kendskabet til markedet med sigte på at lette udviklingen heraf og forbedre informationen af de erhvervsdrivende.
Disse foranstaltninger kan ledes af brancheorganisationer, jf. definitionen i artikel 55, eller et andet tilsvarende repræsentativt organ
c) salgs- og reklamefremstød, der sigter på at opnå anerkendelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser under fremhævelse af disses fortrin med hensyn til kvalitet, miljøsikkerhed og miljøbeskyttelse.
Ændring 62 ARTIKEL 9, STK. 3, INDLEDNING
3. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger kan være:
3. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger kan vedrøre:
Ændring 63 ARTIKEL 9, STK. 3, LITRA A
a) public relations, salgsfremme eller reklame, der sætter fokus på fordelene ved Fællesskabets produkter, specielt med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed eller miljøvenlighed
a) public relations, salgsfremme eller reklame, der sætter fokus på fordelene ved Fællesskabets produkter og de hertil knyttede oprindelsesbetegnelser og mærker, specielt med hensyn til kvalitet, sundhedsmæssige fortrin, fødevaresikkerhed eller miljøvenlighed
Ændring 64 ARTIKEL 9, STK. 3, LITRA B
b) deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning
b) individuel eller kollektiv deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning
Ændring 65 ARTIKEL 9, STK. 3, LITRA C
c) oplysningskampagner, navnlig om Fællesskabets ordninger for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og økologisk produktion
c) oplysningskampagner, navnlig om Fællesskabets ordninger for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser, økologisk produktion og etikettering af vine
Ændring 66 ARTIKEL 9, STK. 3, LITRA C A (nyt)
ca) støtteprogrammer til beskyttelse af de geografiske betegnelser for vin på internationalt plan og foranstaltninger eller undersøgelser vedrørende bekæmpelse af forfalskninger af vinprodukter i tredjelande og af tekniske og fytosanitære hindringer
Ændring 67 ARTIKEL 9, STK. 3, LITRA D
d) undersøgelser af nye markeder, som er nødvendige for at udvide afsætningsmulighederne
d) undersøgelser af markeder, der skal generobres eller udvikles, og af nye markeder, som er nødvendige for at udvide afsætningsmulighederne
Ændring 68 ARTIKEL 9, STK. 3, LITRA E A (nyt)
ea) uddannelsesforanstaltninger på grundlag af videnskabelige undersøgelser vedrørende de gunstige virkninger af et moderat vinforbrug samt salgsfremme, der sætter fokus på et ansvarligt forbrug og oplysning om produktet og dets kendetegn på grundlag af relevante videnskabelige undersøgelser
Ændring 69 ARTIKEL 9, STK. 3, LITRA E B (nyt)
eb) forbedring af kendskabet til markedet med sigte på at lette udviklingen heraf og forbedre informationen af de erhvervsdrivende.
Ændring 70 ARTIKEL 9, STK. 3 A (nyt)
3a.Støtten gives fortrinsvis til foranstaltninger, der gennemføres i et partnerskab mellem erhvervsdrivende i EU.
Ændring 71 ARTIKEL 9, STK. 4
4. Fællesskabets tilskud til salgsfremstød må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter.
4. Fællesskabets tilskud til salgsfremstød må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter. I regioner, der er klassificeret som konvergensregioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden1, må Fællesskabets andel i salgsfremstød højst udgøre 75 %.
Denne andel kan dog forhøjes til 100 %, når der er tale om støtteprogrammer til beskyttelse af de geografiske betegnelser på internationalt plan og foranstaltninger eller undersøgelser vedrørende bekæmpelse af forfalskninger af vinprodukter i tredjelande og af tekniske og fytosanitære hindringer.
_______________ 1 EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25. Ændret ved forordning (EF) nr. 1989/2006 (EUT L 411 af 30.12.2006, s. 6).
Ændring 72 ARTIKEL 9, STK. 5
5. Medlemsstaterne hensætter mindst de i bilag II anførte fællesskabsmidler til salgsfremstød på tredjelandsmarkeder. De således hensatte midler er ikke til rådighed for andre foranstaltninger.
5. Medlemsstaterne hensætter mindst de i bilag II anførte fællesskabsmidler til opnåelse af kendskab til og salgsfremstød på EU's markeder og tredjelandsmarkeder. De således hensatte midler er ikke til rådighed for andre foranstaltninger.
Ændring 73 ARTIKEL 9, STK. 5 A (nyt)
5a.For vine, der produceres i områder med vanskelige dyrknings- og produktionsbetingelser (bl.a. bjergområder), indføres der særlige foranstaltninger, hvis udformning skal fastlægges sammen med de regionale og lokale myndigheder i disse områder.
Ændring 74 ARTIKEL 10, STK. 3, AFSNIT 1 A (nyt)
Der kan ydes tilskud til den normale udskiftning af udtjente vindyrkningsarealer i områder med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse med op til 50 % af de i stk. 6 nævnte beløb.
Ændring 75 ARTIKEL 10, STK. 3, AFSNIT 2
Der ydes ikke støtte til den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer.
udgår
Ændring 76 ARTIKEL 10, STK. 5, LITRA A
a) uanset afsnit V, kapitel II, en tilladelse til dyrkning af både gamle og nye vinstokke i en bestemt periode, som højst må være på tre år, indtil udløbet af overgangsordningen for plantningsrettigheder, dvs. senest den 31. december 2013, eller
a) uanset afsnit V, kapitel II, en tilladelse til dyrkning af både gamle og nye vinstokke i en bestemt periode, som højst må være på tre år
Ændring 77 ARTIKEL 10 A (ny)
Artikel 10a Omstrukturering af sektoren
1.Formålet med foranstaltningerne til støtte af sektoren er at udvikle synergien mellem de erhvervsdrivende for at øge vinproducenternes konkurrenceevne gennem en strukturel udvikling.
2.Der ydes kun støtte, hvis der forelægges udviklingsprojekter under støtteprogrammet, som vedrører en eller flere af følgende aktiviteter:
a) udvikling af omfattende afsætningssystemer, der omfatter flere regioner
b) virksomheders fælles udnyttelse af strategiske og operationelle serviceydelser
c) forvaltning af redskaber og produktionsled
d) øget kendskab til og styring af markedet
e) innovationsudvikling.
f) koncentration af udbuddet og omstrukturering af kreditvirksomhederne.
3.Støtten til omstruktureringsforanstaltninger ydes som bidrag til de faktiske omkostninger til gennemførelsen af aktiviteterne og må højst udgøre 50 % af omkostningerne. I regioner, der er klassificeret som konvergensregioner i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006, må Fællesskabets tilskud til salgsfremstød højst udgøre 75 %.
Ændring 78 ARTIKEL 10 B (ny)
Artikel 10b Kriseforebyggelse
1.Ved kriseforebyggelse forstås alle dyrkningsmæssige, agronomiske og ønologiske fremgangsmåder, der har til formål at begrænse mængden af producerede druer eller udbyttet af forarbejdningen af druerne til vin.
2.Støtten til kriseforebyggelsesforanstaltninger kan ydes som godtgørelse i form af en betaling, hvis størrelse afhænger af, hvor meget mængden af producerede druer eller vin er blevet reduceret som følge af anvendelsen af den valgte fremgangsmåde.
3.Hver medlemsstat vælger ud fra sine egne særlige forhold de fremgangsmåder, der er egnede til at nå disse mål. I gennemførelsesbestemmelserne, der vedtages efter proceduren i artikel 104, fastsættes bl.a. maksimale støttebeløb og tilladte fremgangsmåder.
Ændring 79 ARTIKEL 11, STK. 1
1. I denne artikel forstås ved grøn høst fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af den pågældende parcel ned på nul.
1. I denne artikel forstås ved grøn høst fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul.
Ændring 80 ARTIKEL 11, STK. 2
2. Der ydes støtte til grøn høst for at bidrage til at genoprette ligevægten mellem udbud og efterspørgsel på Fællesskabets vinmarked og dermed forebygge markedskriser.
2. Der ydes støtte til grøn høst for at bidrage til at genoprette ligevægten mellem udbud og efterspørgsel på Fællesskabets vinmarked og dermed forebygge markedskriser, og for at opnå produkter af bedre kvalitet.
Ændring 81 ARTIKEL 11, STK. 3, AFSNIT 2
Der kan dog højst udbetales 50 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af destruktion eller fjernelse af drueklaser.
Der kan dog højst udbetales 75 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af destruktion eller fjernelse af drueklaser.
Ændring 82 ARTIKEL 11, STK. 4 A (nyt)
4a.De berørte medlemsstater etablerer kontrolforanstaltninger, som anvendes på alle ansøgere.
Ændring 83 ARTIKEL 13 A (ny)
Artikel 13a
Forskning og udvikling
1.Støtten til forskning og udvikling har til formål at finansiere forskningsaktiviteter med henblik på forbedring af markedskendskabet og produktkvaliteten, koncentretret navnlig om sporbarheden, produktionens indvirkning på miljøet, sundhed, typiske kendetegn og genetisk forbedring.
2.Fællesskabets tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter må højst udgøre 50 % af omkostningerne.
Ændring 84 ARTIKEL 13 B (ny)
Artikel 13b
Dyrkningsmetoder og miljønormer
1.Der fastsættes specifikke dyrkningsmetoder samt miljønormer, fytosanitære normer og andre normer for alle vintyper.
Formålet med disse metoder og normer er at bidrage til miljøbeskyttelse, kontrol af primærproduktionen, begrænsning af udbyttepotentialet og forbedring af kvaliteten.
2.Der ydes støtte til vinproducenter, der respekterer ovennævnte metoder og normer. Støtten tager form af betalinger pr. hektar for de arealer, der er underkastet disse forpligtelser.
3.Ovennævnte metoder og normer fastlægges på fællesskabsplan og defineres herefter nærmere alt efter de specifikke vilkår i de enkelte medlemsstater og regioner.
4.Kontrollen med og i givet fald forvaltningen af programmerne med hensyn til vinproducenternes opfyldelse af de i denne artikel fastsatte forpligtelser påhviler i første række sektorens organisationer, for så vidt som medlemsstaterne giver tilladelse hertil.
5.Størrelsen af den i stk. 2 omhandlede støtte og de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastlægges efter proceduren i artikel 104.
Ændring 85 ARTIKEL 13 C (ny)
Artikel 13c
Forbedring af kvaliteten af druer og vin
1.Ved forbedring af kvaliteten af druer forstås alle de dyrkningsmæssige og agronomiske fremgangsmåder, som kan give kvalitative forbedringer i produktionen, der skal kunne måles ud fra objektive kriterier.
2.Ved forbedring af kvaliteten af vin forstås foranstaltninger, der har til formål at forbedre kvaliteten af vin, der er bestemt til at blive markedsført, og som sikrer alternative afsætningsmuligheder for vinavlsprodukter, navnlig leverance af alkohol til brug i fødevarer til industrier, som traditionelt anvender disse produkter i deres produktion.
3.Støtten til foranstaltninger til forbedring af kvaliteten kan ydes i form af en fast godtgørelse.
4.Støtten til foranstaltninger til forbedring af kvaliteten af druer finder anvendelse på vindyrkningsarealer bestemt til fremstilling af vin med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.
5.I gennemførelsesbestemmelserne, der vedtages efter proceduren i artikel 104, fastsættes bl.a. maksimale støttebeløb, tilladte fremgangsmåder og alternative afsætningsmuligheder.
6.Medlemsstaterne fastlægger ud fra deres egne særlige forhold de fremgangsmåder, der er egnede til at nå disse mål, og støttebeløbenes størrelse, der beregnes i forhold til de direkte omkostninger til gennemførelse af fremgangsmåden.
Ændring 86 ARTIKEL 13 D (ny)
Artikel 13d
Privat oplagring af vin, alkohol og druemost
1.Der indføres en støtteordning for privat oplagring af vin, alkohol og druemost.
2.Det er en forudsætning for tildeling af støtte til oplagring, at der er indgået en oplagringsaftale mellem de berørte producenter af vin, alkohol og druemost og interventionsorganerne. Aftalerne indgås mellem den 16. december og den 15. februar i det følgende år for en periode, der højst går indtil den 30. november og mindst
- indtil den 1. august for most
- indtil den 1. september for vin.
Kommissionen udarbejder en rapport om gennemførelsen af ordningen med privat oplagring, ledsaget af forslag vedrørende dens forlængelse, justering eller afskaffelse.
Ændring 87 ARTIKEL 14
Artikel 14
udgår
Krydsoverensstemmelse
Har en landbruger på et hvilket som helst tidspunkt inden for fem år efter en betaling under støtteprogrammerne for omstrukturering og omstilling eller på et hvilket som helst tidspunkt inden for et år efter en betaling under støtteprogrammerne for grøn høst ikke overholdt de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 3-7 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på sin bedrift, og skyldes den manglende overholdelse en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives landbrugeren, nedsættes eller annulleres betalingen helt eller delvist, afhængigt af, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og landbrugeren pålægges i givet fald at betale den tilbage efter betingelserne i de nævnte bestemmelser.
Der fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 regler for den berørte medlemsstats nedsættelse eller inddrivelse af en del af eller hele støtten.
Ændring 88 ARTIKEL 15, STK. 1 A (nyt)
1a.De i stk. 1 omhandlede rapporter ledsages i givet fald af forslag om justering af støtteprogrammerne i behørigt begrundede tilfælde og med det formål at gøre dem mere effektive.
Ændring 89 ARTIKEL 17
Artikel 17
udgår
Finansielle overførsler til udvikling af landdistrikter
1.Fra regnskabsåret 2009 skal de i stk. 2 anførte beløb, der er baseret på de historiske udgifter under forordning (EF) nr. 1493/1999 til interventioner til regulering af landbrugsmarkederne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1290/2005, være til rådighed som supplerende fællesskabsmidler til foranstaltninger i vinproducerende områder som led i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres over forordning (EF) nr. 1698/2005.
2.Følgende beløb skal være til rådighed i de nævnte kalenderår:
-2009: 100 mio. EUR
-2010: 150 mio. EUR
-2011: 250 mio. EUR
-2012: 300 mio. EUR
-2013: 350 mio. EUR
- fra og med 2014: 400 mio. EUR.
3.De i stk. 2 anførte beløb fordeles på medlemsstaterne i overensstemmelse med bilag III.
Ændring 90 OVERSKRIFT II A (ny), ARTIKEL 17 A (ny)
AFSNIT IIa
MARKEDSMEKANISMER
Artikel 17a
Støtte til bestemte anvendelser
Der ydes støtte til anvendelse af:
a) koncentreret druemost og
b) rektificeret koncentreret druemost,
der er produceret i Fællesskabet, når disse produkter anvendes med henblik på at forhøje alkoholindholdet i de vinavlsprodukter, for hvilke en sådan forhøjelse er tilladt efter denne forordning.
Ændring 91 ARTIKEL 19, STK. 2, AFSNIT 2
Kommissionen kan beslutte at føje nye kategorier af vinavlsprodukter til de kategorier, der er opført i bilag IV.
udgår
Ændring 92 ARTIKEL 20
I dette kapitel fastlægges de tilladte ønologiske fremgangsmåder og de gældende restriktioner samt den procedure, hvorved Kommissionen kan træffe afgørelse om fremgangsmåder og restriktioner for produktion og afsætning af de produkter, der er omfattet af denne forordning.
I dette kapitel fastlægges de tilladte ønologiske fremgangsmåder og de gældende restriktioner for fremstilling af de produkter, der er omfattet af denne forordning.
Ændring 93 ARTIKEL 21, STK. 1, AFSNIT 1
1. Til produktion i Fællesskabet af de produkter, der er omfattet af denne forordning, anvendes udelukkende ønologiske fremgangsmåder, som er tilladt i henhold til fællesskabsretten.
1. Til produktion i Fællesskabet af de produkter, der er omfattet af denne forordning, anvendes udelukkende de ønologiske fremgangsmåder, behandlingsmetoder og restriktioner, som er fastsat i bilag IVa, V og VI.
Ændring 94 ARTIKEL 21, STK. 2
2. De tilladte ønologiske fremgangsmåder tjener udelukkende til at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt konservering og korrekt forarbejdning af produktet.
2. De tilladte ønologiske fremgangsmåder tjener udelukkende til, under overholdelse af de traditionelle europæiske produktionsmetoder, at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt konservering og korrekt forarbejdning af produktet.
Ændring 95 ARTIKEL 21, STK. 2 A (nyt)
2a.Hvis der ved fremstillingen af vin anvendes gær, der er genmodificeret, skal dette tydeligt angives over for slutforbrugerne på detailemballagen med ordene "fremstillet ved hjælp af genmodificerede organismer".
Ændring 96 ARTIKEL 21, STK. 5
5.For produkter, der er omfattet af denne forordning, og som fremstilles til eksport, gælder dog de ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, der er anerkendt af Den Internationale Vinorganisation (OIV), ikke de i Fællesskabet tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner.
udgår
Producenterne indberetter denne produktion til medlemsstaterne, der kontrollerer, om eksportkravet overholdes.
Ændring 97 ARTIKEL 23, STK. 1
1.Bortset fra de ønologiske fremgangsmåder i forbindelse med tilsætning, syring og afsyring, der er opført i bilag V, og restriktionerne i bilag VI, træffes der afgørelse om tilladelse til ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for produktion og konservering af produkter, der er omfattet af denne forordning, efter proceduren i artikel 104, stk. 1.
1.De tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder i forbindelse med tilsætning, syring og afsyring er fastsat i bilag V.
Ændring 98 ARTIKEL 23, STK. 1 A (nyt)
1a.Reglerne for indholdet af svovldioxid og maksimumindholdet af flygtig syre, tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder samt reglerne vedrørende fremstillingen af hedvin, mousserende vin og mousserende kvalitetsvin fastlægges af Kommissionen efter fremgangsmåde i artikel 45.
Ændring 99 ARTIKEL 23, STK. 2
2.Medlemsstaterne kan tillade anvendelse i forsøgsøjemed af ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder på betingelser, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 104, stk. 1.
udgår
Ændring 100 ARTIKEL 24
Artikel 24
udgår
Kriterier for tilladelse
Kommissionen giver tilladelse til ønologiske fremgangsmåder efter proceduren i artikel 104, stk. 1, idet den:
a) tager udgangspunkt i de ønologiske fremgangsmåder, der er anerkendt af OIV, og i resultaterne af anvendelse i forsøgsøjemed af endnu ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder
b) tager hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed
c) tager hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes på grund af etablerede forventninger og opfattelser, og ser i den forbindelse på, hvilke oplysningstiltag der findes og kan gennemføres for at undgå denne risiko
d) giver mulighed for bevarelse af vinens naturlige og væsentlige kendetegn og undgår at bevirke en væsentlig ændring i det pågældende produkts sammensætning
e) sikrer et acceptabelt minimum af miljøbeskyttelse
f) overholder de i hhv. bilag III og IV fastlagte generelle regler vedrørende ønologiske fremgangsmåder og restriktioner.
Ændring 101 ARTIKEL 26, STK. 1
Gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel og til bilag III og IV vedtages efter proceduren i artikel 104, stk. 1.
Gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel og til bilag IVa, V og VI vedtages efter proceduren i artikel 104, stk. 1.
Ændring 102 ARTIKEL 26, STK. 2, LITRA A
a) tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for mousserende vine
udgår
Ændring 103 ARTIKEL 26, STK. 2, LITRA B
b) tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for hedvine
udgår
Ændring 104 ARTIKEL 26, STK. 2, LITRA D
d) nærmere bestemmelser om renheden og identiteten af de stoffer, der anvendes i forbindelse med ønologiske fremgangsmåder, når der ikke findes fællesskabsregler herfor
d) nærmere bestemmelser om renheden og identiteten af de stoffer, der anvendes i forbindelse med de ønologiske fremgangsmåder, grænser og betingelser for anvendelsen af ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der er omhandlet i bilag IVa og V
Ændring 105 ARTIKEL 26, STK. 2, LITRA E
e) administrative bestemmelser for anvendelsen af de tilladte ønologiske fremgangsmåder
e) administrative bestemmelser for anvendelsen af de ønologiske fremgangsmåder, beslutninger undtagelser, betingelser og lister, der er omhandlet i bilag IVa og V
Ændring 106 ARTIKEL 26, STK. 2, LITRA G A (nyt)
ga) de ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der er tilladt for vin fremstillet i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter1.
_____________ 1 EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
Ændring 107 AFSNIT III, KAPITEL II A (nyt), ARTIKEL 26 A (ny)
Kapitel IIa
Foranstaltninger vedrørende kvalitet og diversifikation
Artikel 26a
Biprodukter fra vinfremstilling
1.Fuldstændig udpresning af persede eller upersede druer og presning af vinbærme er forbudt. Fornyet gæring af presserester fra vindruer til andre formål end destillation er forbudt.
2.Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, der har fremstillet vin, skal levere samtlige biprodukter fra den egentlige vinfremstilling til destillation.
3.Alkoholindholdet i biprodukterne skal være på mindst 10 % af alkoholindholdet i den producerede vin, hvis vinen er fremstillet direkte af druer. Bortset fra teknisk berettigede tilfælde skal indholdet være på mindst 5 %, hvis vinen er fremstillet af druemost, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin.
Hvis denne procentsats ikke nås, skal den destillationspligtige levere en mængde vin af sin egen produktion for at sikre, at procentsatserne overholdes.
Medlemsstaterne kan indrømme undtagelser fra bestemmelserne i stk. 2 og i første afsnit i nærværende stykke visse for visse producentkategorier og produktionsområder. Disse undtagelser omfatter bl.a. tilbagetrækning under kontrol og på nærmere fastlagte betingelser, kompostering eller enhver anden bortskaffelsesforanstaltning, der kan sikre en miljømæssig rationel bortskaffelse af biprodukterne.
4.Den i stk. 2 omhandlede destillationsforpligtelse kan i stedet opfyldes ved, at produkterne i stk. 3 og eventuelt vin destilleres af andre personer end destillatører, der opføres på en liste efter proceduren i artikel 104.
5.Personer eller sammenslutninger, der er omfattet af den i stk. 2 nævnte forpligtelse, kan frigøre sig for denne forpligtelse ved at trække biprodukterne fra vinfremstillingen tilbage, efter kontrol og på nærmere fastlagt betingelser.
6.Destillationsvirksomheden kan opnå støtte til indsamling og behandling af biprodukter. De nærmere bestemmelser for denne støtte fastlægges i gennemførelsesforordningen.
7.I år med usædvanlige vejrforhold, eller såfremt der trods dyrkningsforanstaltninger med henblik på at undgå overskudsproduktion forventes meget høje produktionsniveauer, som risikerer at skabe alvorlige markedsforstyrrelser, kan alkoholindholdet i biprodukter forhøjes efter proceduren i artikel 104 for at undgå, at overproduktionen afsættes på markedet. Denne forhøjelse kan anvendes i visse medlemsstater eller i visse regioner alt efter markedsvilkårene.
I sådanne tilfælde ydes der en fast støtte til producenterne.
8.Den alkohol, der udvindes ved en sådan destillation, må i intet tilfælde anvendes til konsum.
Ændring 108 AFSNIT III, KAPITEL II A (nyt), ARTIKEL 26 B (ny)
Artikel 26b
Forarbejdningsstøtte
1.Fællesskabet kan yde støtte til forarbejdning af vin med henblik på fremstilling af fødevarer. Støtten kan ydes til vinmarkedet og dermed til sektoren for konsumalkohol i de tilfælde, hvor der er tradition for at anvende denne alkohol, og hvor den kan afsættes på markedet.
2.Støtten ydes gennem en ordning med kontrakter, som indgås mellem vinproducenterne og destillationsvirksomhederne. Der fastsættes en minimumspris, som destillationsvirksomhederne skal betale vinproducenterne.
3.Betingelserne herfor fastlægges efter proceduren i artikel 104.
Ændring 109 ARTIKEL 27
1. I denne forordning forstås ved:
1. I denne forordning forstås ved:
a) "oprindelsesbetegnelse": navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner en vin, en hedvin, en mousserende vin, en mousserende vin tilsat kulsyre, en perlevin eller en vin af overmodne druer, som opfylder følgende krav:
a) "oprindelsesbetegnelse": navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde en medlemsstat af lille geografisk størrelse, der betegner en vin, en hedvin, en mousserende vin, en vin af tørrede druer, en perlevin eller en vin af overmodne druer, som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller i undtagelsestilfælde denne medlemsstat, og som opfylder følgende krav:
i) dens kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer
i) dens kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer
ii) de druer, den er fremstillet af, hidrører udelukkende fra dette geografiske område
ii) de druer, den er fremstillet af, hidrører udelukkende fra dette geografiske område
iii) den er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera.
iii) den er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera
iiia) den er fremstillet, forarbejdet, tilvirket og i givet fald lagret og aftappet i det afgrænsede geografiske område
b) "geografisk betegnelse": navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner en vin, en hedvin, en mousserende vin, en mousserende vin tilsat kulsyre, en perlevin eller en vin af overmodne druer, som opfylder følgende krav:
b) "geografisk betegnelse": navnet på et område, eller i undtagelsestilfælde en medlemsstat af lille geografisk størrelse, eller et bestemt sted, der betegner en vin, en hedvin, en mousserende vin, en vin af tørrede druer, en perlevin eller en vin af overmodne druer, som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller i undtagelsestilfælde denne medlemsstat, og som opfylder følgende krav:
i) dens kvalitet, kendetegn eller omdømme er hovedsaglig knyttet til dens geografiske oprindelse
i) dens kvalitet, kendetegn eller omdømme er hovedsaglig knyttet til dens geografiske oprindelse
ii) mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, hidrører udelukkende fra dette geografiske område
ii) mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, hidrører udelukkende fra dette geografiske område
iii) den er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.
iii) den er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera
iiia) den er fremstillet, forarbejdet, tilvirket og i givet fald lagret og aftappet i det afgrænsede geografiske område.
1a.Uanset stk. 1, litra a), nr. iiia), og litra b), nr. iiib), kan en vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse fremstilles eller forarbejdes i et område, som støder direkte op til det afgrænsede geografiske område, såfremt den berørte medlemsstat har givet udtrykkelig tilladelse hertil på nærmere angivne betingelser.
2. Traditionelle betegnelser betragtes som oprindelsesbetegnelser, hvis de:
2. Traditionelle betegnelser betragtes som oprindelsesbetegnelser, hvis de:
a) betegner en vin
a) betegner en vin
b) henviser til et geografisk navn
b) henviser til et geografisk navn
c) opfylder betingelserne i stk. 1, litra a) nr. i), ii) og iii).
c) opfylder betingelserne i stk. 1, litra a) nr. i), ii), iii) og iiia).
3. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, herunder sådanne som vedrører geografiske områder i tredjelande, kan beskyttes i Fællesskabet efter reglerne i dette kapitel.
3. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, herunder sådanne som vedrører geografiske områder i tredjelande, kan beskyttes i Fællesskabet efter reglerne i dette kapitel.
3a.Producentmedlemsstaterne kan i overensstemmelse med god skik og sædvane fastlægge alle kendetegn eller supplerende eller strengere vilkår for fremstilling, forarbejdning og omsætning af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.
Ændring 110 ARTIKEL 28, STK. 1, LITRA A
a) den betegnelse, der skal beskyttes
a) den betegnelse, der skal beskyttes, sammen med de traditionelle betegnelser på mindre geografiske områder, der samlet betegner oprindelsen
a) en beskrivelse af vinen og dens vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn
a) en beskrivelse af vinen eller vinene og i givet fald dens/deres vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn
Ændring 114 ARTIKEL 28, STK. 2, AFSNIT 2, LITRA A A (nyt)
aa) dyrkningsmetoder
Ændring 115 ARTIKEL 28, STK. 2, AFSNIT 2, LITRA A B (nyt)
ab) fremstillingsmetoder og særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille vinen
Ændring 116 ARTIKEL 28, STK. 2, AFSNIT 2, LITRA C
c) en afgrænsning af det geografiske område
c) en afgrænsning af det geografiske område for produktion af druerne og for vinfremstilling, tilvirkning, lagring og aftapning
Ændring 117 ARTIKEL 28, STK. 2, AFSNIT 2, LITRA E
e) en angivelse af den eller de druesorter, vinen er fremstillet af
e) en angivelse af den eller de druesorter, vinen eller vinene er fremstillet af
Ændring 118 ARTIKEL 28, STK. 2, AFSNIT 2, LITRA F
f) de nærmere oplysninger til bekræftelse af sammenhængen mellem kvaliteten, omdømmet eller de særlige kendetegn og det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse
f) de nærmere oplysninger til bekræftelse af:
i) sammenhængen mellem vinens kvalitet eller særlige kendetegn og det geografiske miljø som omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra a), eller i givet fald
ii) sammenhængen mellem en bestemt kvalitet, omdømmet eller et andet kendetegn ved vinen og den geografiske oprindelse som omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b)
Ændring 119 ARTIKEL 28, STK. 2, AFSNIT 2, LITRA F A (nyt)
fa) eventuelle forskrifter vedrørende emballering, lukning samt materialer, rumindhold og typer af beholdere
Ændring 120 ARTIKEL 28, STK. 2, AFSNIT 2, LITRA F B (nyt)
fb) eventuelle logoer til identificering af den betegnelse, der kan eller skal anvendes på etiketten
Ændring 121 ARTIKEL 30, STK. 1
1. Enhver producentorganisation, eller undtagelsesvist en individuel producent, kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse. Andre interesserede parter kan deltage i ansøgningen.
1. Enhver organisation, der repræsenterer producenter, eller undtagelsesvist en individuel producent, kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse. Andre interesserede parter kan deltage i ansøgningen. Organisationens repræsentativitet skal dokumenteres på behørig vis.
Ændring 122 ARTIKEL 30, STK. 3 A (nyt)
3a.Ansøgninger om oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser på tværs af en landegrænse indgives i den medlemsstat, hvor størstedelen af det pågældende område ligger.
Ændring 123 ARTIKEL 31, STK. 3
3. Medlemsstaten undersøger, om ansøgningen om beskyttelse opfylder betingelserne i dette kapitel.
3. Medlemsstaten gennemgår på passende vis ansøgningen om beskyttelse for at efterprøve, om den er berettiget og opfylder betingelserne i dette kapitel.
Medlemsstaten gennemfører en national procedure, der bl.a. omfatter passende offentliggørelse af ansøgningen og et tidsrum på mindst to måneder fra datoen for offentliggørelsen, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til medlemsstaten.
Medlemsstaten gennemfører en national procedure, der bl.a. omfatter passende offentliggørelse af ansøgningen og et rimeligt tidsrum fra datoen for offentliggørelsen, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til medlemsstaten.
Ændring 124 ARTIKEL 32, STK. 2
2. Kommissionen undersøger, om de ansøgninger om beskyttelse, der er omhandlet i artikel 31, stk. 7, opfylder betingelserne i dette kapitel.
2. Kommissionen gennemgår på passende vis den ansøgning, der er omhandlet i artikel 31, stk. 7, for at efterprøve, om den er berettiget og opfylder betingelserne i dette kapitel. Denne gennemgang bør ikke tage mere end 12 måneder.
Ændring 125 ARTIKEL 33, STK. 1
Inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen i henhold til artikel 32, stk. 3, første afsnit, kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den, der ansøger om beskyttelse, eller i et tredjeland, gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til Kommissionen.
Inden for seks måneder fra datoen for offentliggørelsen i henhold til artikel 32, stk. 3, første afsnit, kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den, der ansøger om beskyttelse, eller i et tredjeland, gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til Kommissionen.
Ændring 126 ARTIKEL 33, STK. 2
Fysiske eller juridiske personer, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgiver en sådan erklæring direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for den i stk. 1 nævnte frist på to måneder.
Fysiske eller juridiske personer, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgiver en sådan erklæring direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for den i stk. 1 nævnte frist.
Ændring 127 ARTIKEL 35, STK. 1
1. Et navn, der er enslydende med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, kan beskyttes som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, forudsat at det adskiller sig tilstrækkeligt fra den beskyttede betegnelse til, at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til de pågældende vines virkelige geografiske oprindelse.
1. Et navn, der er enslydende med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, kan beskyttes som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, forudsat at der efter proceduren i artikel 45 er fastlagt praktiske betingelser, som på grundlag af passende differentieringskriterier sikrer, at de berørte producenter behandles lige, og at forbrugerne ikke vildledes.
Ændring 128 ARTIKEL 37, STK. 1, AFSNIT 1
1. Hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i henhold til denne forordning, gives der afslag på registrering af et varemærke, der svarer til en af situationerne i artikel 38, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag IV, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indsendes efter datoen for indsendelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til Kommissionen, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.
1. Hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i henhold til denne forordning, gives der afslag på registrering af et varemærke, der svarer til en af situationerne i artikel 38, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag IV, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indsendes efter datoen for indsendelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til medlemsstaten, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.
Ændring 129 ARTIKEL 37, STK. 2
2.Et varemærke, hvis anvendelse svarer til en af situationerne i artikel 38, stk. 2, og som der er indgivet ansøgning for, som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på Fællesskabets område før datoen for indsendelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til Kommissionen, kan fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anført i Rådets direktiv 89/104/EØF eller Rådets forordning (EF) nr. 40/94, jf. dog artikel 36, stk. 2.
udgår
I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker.
Ændring 130 ARTIKEL 38, STK. 1
1.Beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en vin, som er fremstillet i overensstemmelse med den tilsvarende produktspecifikation.
udgår
Ændring 131 ARTIKEL 38, STK. 2, LITRA A, LED 2
- for så vidt en sådan anvendelse udnytter en oprindelsesbetegnelses eller en geografisk betegnelses omdømme
- for så vidt en sådan anvendelse kan skade eller kompromittere en oprindelsesbetegnelses eller en geografisk betegnelses omdømme
Ændring 132 ARTIKEL 38, STK. 2 A (nyt)
2a.Uanset stk. 2 kan en alkoholholdig drik, der er defineret i fællesskabslovgivningen, og som ikke er vin eller druemost, anvende navnet på en oprindelsesbetegnelse eller på en beskyttet geografisk betegnelse, forudsat at dette navn er tildelt af den medlemsstat, hvor oprindelsesbetegnelsen og den geografiske betegnelse er beskyttet.
Ændring 133 ARTIKEL 38, STK. 3 A (nyt)
3a.Produkter, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, må ikke opbevares med henblik på salg eller afsætning til konsum på Fællesskabets marked eller eksporteres.
Ændring 134 ARTIKEL 38, STK. 4
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser som omhandlet i stk. 2 til ophør.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser som omhandlet i stk. 2 til ophør og underretter Kommissionen om disse foranstaltninger. Efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse griber Kommissionen ind for at sikre en effektiv beskyttelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.
Ændring 135 ARTIKEL 38, STK. 4 A (nyt)
4a.Kommissionen fastsætter sanktioner i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelsen til at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Ændring 136 ARTIKEL 38, STK. 4 B (nyt)
4b.Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale lovbestemmelser, der sikrer en endnu bedre beskyttelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.
Ændring 137 ARTIKEL 40, STK. 1
1. Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at kontrollere de forpligtelser, der er fastlagt i dette kapitel, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004. Medlemsstaterne udpeger brancheorganisationer med henblik på denne kontrol, hvis disse giver tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed.
1. Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at kontrollere de forpligtelser, der er fastlagt i dette kapitel, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004. Medlemsstaterne kan desuden udpege brancheorganisationer med henblik på denne kontrol, hvis disse giver tilstrækkelige garantier for objektivitet, kompetence og uvildighed.
1. For beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der vedrører et geografisk område i Fællesskabet, kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen, under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen, en gang om året af:
1. For beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der vedrører et geografisk område i Fællesskabet, kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen, under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen, af:
Ændring 139 ARTIKEL 41, STK. 1, AFSNIT 2
Udgifterne til denne kontrol afholdes af de berørte erhvervsdrivende.
Udgifterne til denne kontrol kan afholdes af de berørte erhvervsdrivende.
Ændring 140 ARTIKEL 43, STK. 1
På Kommissionens initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse kan der træffes afgørelse efter proceduren i artikel 104, stk. 1, om at annullere beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvis den tilsvarende produktspecifikation ikke længere er overholdt.
På Kommissionens initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse kan der træffes afgørelse efter proceduren i artikel 45, stk. 1, om at annullere beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvis den tilsvarende produktspecifikation ikke længere er overholdt.
Ændring 141 ARTIKEL 44, STK. 2, LITRA A
a) det tekniske dossier, jf. artikel 28, stk. 1
udgår
Ændring 142 ARTIKEL 44, STK. 2, LITRA B
b) den nationale afgørelse vedrørende deres gyldighed.
udgår
Ændring 143 ARTIKEL 44, STK. 3
3.For de i stk. 1 omhandlede betegnelser, for hvilke de i stk. 2 nævnte oplysninger ikke er indsendt senest den 31. december 2010, bortfalder beskyttelsen i henhold til denne forordning. Kommissionen træffer den tilsvarende formelle foranstaltning til fjernelse af sådanne betegnelser fra det i artikel 39 omhandlede register.
udgår
Ændring 144 ARTIKEL 44, STK. 4
4.Uanset artikel 43 kan der indtil den 31. december 2013 på Kommissionens initiativ træffes afgørelse efter proceduren i artikel 104, stk. 1, om at annullere beskyttelsen af de i stk. 1 i denne artikel omhandlede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, hvis de ikke opfylder de relevante betingelser for beskyttelse.
udgår
Ændring 145 ARTIKEL 45, STK. 1
Gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel vedtages efter proceduren i artikel 104, stk. 1.
Gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel vedtages af Kommissionen, der bistås af et forskriftsudvalg.
Når det henvises til dette stykke anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 2, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til én måned.
Ændring 146 AFSNIT III, KAPITEL IV, OVERSKRIFT
Etikettering
Beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse produkter
Ændring 147 ARTIKEL 47
I denne forordning forstås ved "etikettering": angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et givet produkt.
I denne forordning forstås ved "etikettering": angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et givet produkt, der er beregnet til salg til den endelige forbruger.
Ændring 148 ARTIKEL 47, STK. 1 A (nyt)
Reglerne for etikettering tager hensyn til beskyttelsen af forbrugernes og producenternes legitime interesser, at markedet skal kunne fungere efter hensigten, samt at der skal kunne udvikles kvalitetsprodukter.
Ændring 149 ARTIKEL 48 A (ny)
Artikel 48a
Anvendelse af sammensatte betegnelser
Uanset bestemmelserne om en harmonisering af lovene kan medlemsstaterne tillade anvendelsen af ordet "vin" sammen med navnet på en frugt i sammensatte udtryk til betegnelse af produkter, der er fremstillet ved gæring af andre frugter end druer.
Denne mulighed berøres ikke af artikel 52.
Ændring 150 ARTIKEL 49, STK. 1, AFSNIT 1 A (nyt)
De kategorier af vinavlsprodukter, der er omhandlet i punkt 5 og 7 i bilag IV kan ikke anvendes ved etikettering af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.
Ændring 151 ARTIKEL 49, STK. 1, LITRA B, LED 1
- udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse" og
- udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller betegnelsen "Vino de la tierra", "οίνος τοπικός", "zemské víno", "Landwein", "ονομασία κατά παράδοση", "regional wine", "vin de pays", "indicazione geografica tipica", "tájbor", "inbid ta" lokalità tradizzjonali", "landwijn", "vinho regional", "deželno vino PGO", "deželno vino s priznano geografsko oznako", "geograafilise tähistusega lauavein", "lantvin" og
Ændring 152 ARTIKEL 49, STK. 1, LITRA C A (nyt)
ca) rumindhold
Ændring 153 ARTIKEL 49, STK. 1, LITRA C B (nyt)
cb) for så vidt angår produkter omhandlet i bilag IV, punkt 4, angivelse af produktets art
Ændring 154 ARTIKEL 49, STK. 1, LITRA C C (nyt)
cc) ved afsendelse til en anden medlemsstat eller i forbindelse med eksport en angivelse af herkomst med navnet på oprindelsesmedlemsstaten
Ændring 155 ARTIKEL 49, STK. 1, LITRA C D (nyt)
cd) aftapningsvirksomhedens navn eller forretningssted, den kommune, hvor den er etableret, samt medlemsstaten.
Angivelsen skal være med samme skriftstørrelse og altid placeres efter udtrykket "Aftappet af …" eller varianter heraf, som er autoriseret i Fællesskabets eller medlemsstaternes lovgivning.
Hvis aftapningen eller afsendelsen ikke finder sted i aftapningsvirksomhedens eller afsenderens kommune eller i en nabokommune, suppleres angivelserne i dette stykke med en angivelse af den kommune, hvor aftapningen eller afsendelsen finder sted, og hvis den finder sted i en anden medlemsstat med en angivelse af denne
Ændring 156 ARTIKEL 49, STK. 1, LITRA D
d) vinens herkomst
d) druernes, mostens og vinens herkomst
Ændring 157 ARTIKEL 49, STK. 1, LITRA F A (nyt)
fa) angivelse af eventuelle obligatoriske oplysninger vedrørende beskyttelse af folkesundheden, for hvilke der fastsættes gennemførelsesbestemmelser efter proceduren i artikel 104, stk. 1
Ændring 158 ARTIKEL 49, STK. 1, LITRA F B (nyt)
fb) varepartiets nummer.
Ændring 159 ARTIKEL 49, STK. 3, INDLEDNING
3. Uanset stk. 1, litra b), kan udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografiske betegnelse" udelades i følgende tilfælde:
3. Uanset stk. 1, litra b), kan udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" udelades i følgende tilfælde:
Ændring 160 ARTIKEL 49, STK. 3, LITRA B
b) i undtagelsestilfælde, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 104, stk. 1, hvis navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse er anført på etiketten.
b) i undtagelsestilfælde, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 104, stk. 1, hvis navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse er anført på etiketten.
Ændring 161 ARTIKEL 49, STK. 3 A (nyt)
3a.Disse obligatoriske angivelser skal være samlet i det samme visuelle felt på emballagen med tydelig, let læselig og uudslettelig skrift og med tilstrækkeligt store typer, således at de træder tydeligt frem fra baggrunden og let kan skelnes fra denne.
Ændring 162 ARTIKEL 50, INDLEDNING
Etiketteringen af de produkter, der henvises til i artikel 49, stk. 1, kan bl.a. omfatte følgende fakultative angivelser:
Etiketteringen af de produkter, der henvises til i artikel 49, stk. 1, med undtagelse af bilag IV, punkt 5 og 7, kan desuden indeholde følgende fakultative angivelser:
Ændring 163 ARTIKEL 50, LITRA A
a) årgang
a) udelukkende for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse:
- årgang
- navnet på en eller flere druesorter
- supplerende traditionelle udtryk.
Ved "supplerende traditionelt udtryk" forstås et udtryk, der i producentmedlemsstaterne traditionelt anvendes for at betegne de i nærværende afsnit omhandlede vine, og som navnlig vedrører en produktions-, fremstillings- eller lagringsmetode eller en vins kvalitet eller farve eller fremstillingsstedets art eller en historisk begivenhed, der har tilknytning til den pågældende vin, og som i producentmedlemsstaternes lovgivning er fastlagt til betegnelse af de pågældende vine med oprindelse på deres område.
For at blive betegnet som traditionelt skal udtrykket opfylde følgende betingelser:
i) det skal være tilstrækkeligt karakteristisk og/eller være almindeligt anerkendt på Fællesskabets marked
ii) det skal traditionelt være blevet anvendt i mindst ti år i den pågældende medlemsstat og
iii) det skal være knyttet til en eller eventuelt flere fællesskabsvine eller -vinkategorier
- geografiske enheder, som er større eller mindre end det pågældende område eller sted
-EF-symbolet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse
Ændring 164 ARTIKEL 50, LITRA B
b) navnet på en eller flere druesorter
b) for alle vine:
- sukkerindholdet
- visse produktionsmetoder
- typen af produkt i henhold til bilag IV
- en særlig farve efter de bestemmelser, der er fastsat af producentmedlemsstaten
- navn, adresse og stillingsbetegnelse for den eller de personer, der har deltaget i markedsføringen Hvis aftapningen foretages på fremmede anlæg, suppleres angivelsen af aftapningsvirksomheden med udtrykket "aftappet for" eller, hvis der også angives navn, adresse og stillingsbetegnelse for den, der har foretaget aftapningen for tredjemands regning, med udtrykket "aftappet for … af …"
- et registreret varemærke
- en kode, der i etiketteringen for de produkter, der er omfattet af denne forordning, kan anvendes for hjemkommunen og navnet på aftapningsvirksomheden eller en eventuel importør, forudsat at dette er tilladt eller påkrævet i den medlemsstat, hvori produkterne aftappes. Denne tilladelse er betinget af, at der på etiketten findes en angivelse af navn eller forretningssted for en person eller en sammenslutning af personer, som ikke er aftapperen, og som deltager i omsætningen, samt den kommune eller del af en kommune, hvor denne person eller denne sammenslutning har sit hjemsted
Ændring 165 ARTIKEL 50, LITRA C
c) sukkerindholdet
c) producentmedlemsstaterne kan gøre visse af de i litra a) og b) nævnte angivelser obligatoriske, forbyde dem eller begrænse anvendelsen af dem for vin, der er fremstillet på deres område
Ændring 166 ARTIKEL 50, LITRA C A (nyt)
ca) svovldioxidindholdet i procent
Ændring 167 ARTIKEL 50, LITRA D
d) for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, traditionelle udtryk - bortset fra oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser - der vedrører produktions- eller lagringsmetoden eller den pågældende vins kendetegn, farve eller arten af stedet
udgår
Ændring 168 ARTIKEL 50, LITRA E
e)EF-symbolet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse
udgår
Ændring 169 ARTIKEL 50, LITRA F
f) visse produktionsmetoder.
udgår
Ændring 170 ARTIKEL 50, LITRA F A (nyt)
fa) for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, navnet på en geografisk enhed, som er mindre end den, der danner grundlag for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, for så vidt dette navn adskiller sig fra oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.
Ændring 171 ARTIKEL 51, STK. 2
Navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse eller den særlige nationale betegnelse anføres dog på etiketten på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor vinen har sin oprindelse.
Dog anføres angivelser vedrørende:
- navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse
- traditionelle betegnelser
- navnet på vinbedriften eller sammenslutningen samt oplysninger om aftapningen
udelukkende på etiketten på et af de officielle sprog i den medlemsstat, på hvis område fremstillingen har fundet sted.
For produkter fra en medlemsstat, som benytter et andet alfabet end det latinske, kan angivelserne i foregående stykke gentages på et eller flere af Fællesskabets officielle sprog.
Ændring 172 ARTIKEL 52, STK. -1 (nyt)
Det er forbudt at markedsføre produkter, der er omhandlet i denne forordning, i Fællesskabet, hvis de er etiketteret i modstrid med bestemmelserne i dette kapitel.
Ændring 173 ARTIKEL 52
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at vine, som ikke er etiketteret i overensstemmelse med dette kapitel, ikke bringes i omsætning eller trækkes tilbage fra markedet.
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at vine, som ikke er etiketteret i overensstemmelse med dette kapitel og gennemførelsesbestemmelserne, ikke bringes i omsætning, eksporteres eller trækkes tilbage fra markedet.
Ændring 174 ARTIKEL 52, STK. 1 A (nyt)
Kommissionen fastsætter sanktioner i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelsen til at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Ændring 175 ARTIKEL 53, STK. 2, LITRA A
a) nærmere bestemmelser om angivelsen af vinens herkomst
a) nærmere bestemmelser om angivelsen af druernes, mostens og vinens herkomst
Ændring 176 ARTIKEL 53, STK. 2, LITRA D A (nyt)
da) angivelserne for vine produceret i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EF) nr. 834/2007.
Ændring 177 ARTIKEL 54, LITRA C, NR. VII A (nyt)
viia) at sikre planlægning af produktionen og tilpasning af denne til efterspørgslen, såvel kvantitativt og kvalitativt som med hensyn til overholdelsen af reglerne for fødevaresikkerhed
Ændring 178 ARTIKEL 54, LITRA C, NR. VII B (nyt)
viib) at følge og forvalte de i artikel 13b omhandlede programmer vedrørende dyrkningsmetoder og miljønormer
Ændring 179 ARTIKEL 54, LITRA C, NR. VII C (nyt)
viic) at fremme miljøvenlige dyrknings-, produktions- og affaldshåndteringsmetoder, navnlig hvad angår beskyttelse af kvaliteten af vand, jordbund og landskaber og bevarelse og/eller fremme af den biologiske mangfoldighed, og finde nye løsninger, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler
Ændring 180 ARTIKEL 54, LITRA C, NR. VII D (nyt)
viid) at tage initiativer vedrørende logistik og teknologisk forskning
Ændring 181 ARTIKEL 54, LITRA C, NR. VII E (nyt)
viie) at informere forbrugerne
Ændring 182 ARTIKEL 54, LITRA C, NR. VII F (nyt)
viif) at fremme adgangen til nye markeder og gennemføre de fornødne undersøgelser med henblik på at lede produktionen i retning af produkter, der i højere grad modsvarer markedsbehovene og forbrugernes smag, samt at forbedre omsætningen af sektorens produkter
Ændring 183 ARTIKEL 54, STK. 1 A OG 1 B (nye)
Med henblik på gennemførelsen af denne forordning fastlægger medlemsstaterne producentorganisationernes rolle i deres udkast til støtteprogrammer.
Medlemsstaterne kan ikke indskrænke anerkendelsen af denne organisationsform til kun at omfatte organisationer, der beskæftiger sig med overdragelse af ejendomsret, dvs. med opkøb af medlemmernes produktion med henblik på videresalg.
Ændring 184 ARTIKEL 55, LITRA B
b) den er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de organisationer eller sammenslutninger, som den består af
b) den er oprettet på initiativ af repræsentanterne for de i litra a) omhandlede erhvervsaktiviteter
Ændring 185 ARTIKEL 55, LITRA C, NR. VIII A (nyt)
viiia) opfølgning og forvaltning af de i artikel 13b omhandlede programmer vedrørende dyrkningsmetoder og miljønormer
Ændring 186 ARTIKEL 55, LITRA C, NR. X
x) salgsfremstød for vin, særlig i tredjelande
x) salgsfremstød for vin
Ændring 187 ARTIKEL 55, LITRA C, NR. XII A (nyt)
xiia) foranstaltninger vedrørende omstrukturering af sektoren
Ændring 188 ARTIKEL 55, LITRA C, NR. XII B (nyt)
xiib) enhver handling i overensstemmelse med fællesskabsreglerne
Ændring 189 ARTIKEL 56, STK. 2 A (nyt)
2a.Brancheorganisationer, der er blevet godkendt inden ikrafttrædelsen af denne forordning, er ikke omfattet af proceduren i stk. 1 og 2.
Ændring 190 ARTIKEL 57, STK. 1, AFSNIT 1
1. For at markedet for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse - herunder de druer og den most og de vine, som de hidrører fra - kan fungere bedre, kan producentmedlemsstaterne, især ved iværksættelsen af de beslutninger, der er truffet af brancheorganisationerne, fastlægge markedsføringsregler med henblik på at regulere udbuddet, forudsat at disse regler går ud på, at produkterne tilføres en reserve eller gradvis fraføres en reserve.
1. For at markedet for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse - herunder de druer og den most og de vine, som de hidrører fra - kan fungere bedre, kan producentmedlemsstaterne, især ved iværksættelsen af de beslutninger, der er truffet af brancheorganisationerne, fastlægge markedsføringsregler med henblik på at regulere udbuddet.
Ændring 191 ARTIKEL 57, STK. 1, AFSNIT 2, LITRA A
a) vedrøre transaktioner, der udføres efter den første markedsføring af det berørte produkt
a) vedrøre transaktioner, der udføres efter den første markedsføring af vine, der er klar til at blive afsat til forbrugerne
Ændring 192 ARTIKEL 57 A (ny)
Artikel 57a
Integrerede operationelle programmer for vin
Foranstaltninger truffet af producentsammenslutninger, erhvervsorganisationer, handelsvirksomheder og andre organisationer i vinsektoren, som er anerkendt på nationalt og/eller regionalt niveau, medtages i de integrerede operationelle programmer.
De integrerede operationelle programmer muliggør realiseringen af mindst to af de i artikel 54, litra c), og artikel 55, litra c) nævnte mål og foranstaltninger.
Ændring 193 ARTIKEL 61 A (ny)
Artikel 61a
Ledsageforanstaltninger til internationale forhandlinger.
I overensstemmelse med den i artikel 104 fastsatte procedure kan Kommissionen vedtage ledsageforanstaltninger til internationale forhandlinger, dvs. europæiske samarbejdsprogrammer, økonomiske undersøgelser, juridisk og/eller økonomisk konsulentbistand eller andre nyttige instrumenter i denne henseende.
Ændring 194 ARTIKEL 62, STK. 1
1. Der kan efter proceduren i artikel 104, stk. 1, træffes afgørelse om, at der ved import til Fællesskabet eller eksport fra Fællesskabet af et eller flere produkter henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204 skal fremlægges en import- eller eksportlicens.
1. Ved import til Fællesskabet eller eksport fra Fællesskabet af et eller flere produkter henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204 skal der fremlægges en import- eller eksportlicens.
Ændring 195 ARTIKEL 62, STK. 2
2.Ved anvendelsen af stk. 1 tages der hensyn til behovet for licenser til forvaltning af de pågældende markeder og især, når der er tale om importlicenser, til overvågning af importen af de pågældende produkter.
udgår
Ændring 196 ARTIKEL 64
Import– og eksportlicensen gælder for hele Fællesskabet.
Importlicensen gælder for hele Fællesskabet.
Ændring 197 ARTIKEL 65, STK. 1
1. Medmindre andet er fastsat efter proceduren i artikel 104, stk. 1, er licensudstedelsen betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode.
1. Medmindre andet er fastsat efter proceduren i artikel 104, stk. 1, er licensudstedelsen betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre importen inden for licensens gyldighedsperiode.
Ændring 198 ARTIKEL 65, STK. 2
2. Sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis finder sted inden for licensens gyldighedsperiode, medmindre der foreligger force majeure.
2. Sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis importen ikke eller kun delvis finder sted inden for licensens gyldighedsperiode, medmindre der foreligger force majeure.
Ændring 199 ARTIKEL 66, STK. 2
2. Hvis Rådet indrømmer undtagelser, jf. bilag VI, afsnit B, punkt 5, eller afsnit C, for importerede produkter, skal importørerne stille sikkerhed for disse produkter hos de udpegede toldmyndigheder på tidspunktet for varens overgang til fri omsætning. Sikkerheden frigives, når importøren har forelagt toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varen er overgået til fri omsætning, tilfredsstillende bevis for, at druemosten er blevet omdannet til druesaft, anvendt i andre produkter uden for vinsektoren eller, hvis den er anvendt til vinfremstilling, at den er blevet behørigt mærket.
2. Hvis Rådet indrømmer undtagelser, jf. bilag VI, afsnit B, punkt 5, eller afsnit C, for importerede produkter, skal importørerne stille sikkerhed for disse produkter hos de udpegede toldmyndigheder på tidspunktet for varens overgang til fri omsætning. Sikkerheden frigives, når importøren har forelagt toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varen er overgået til fri omsætning, tilfredsstillende bevis for, at druemosten er blevet omdannet til druesaft, anvendt i andre produkter uden for vinsektoren, og at den er blevet behørigt mærket.
Ændring 200 ARTIKEL 67, STK. 2, LITRA D
d) i givet fald listen over de produkter, for hvilke der kræves import- eller eksportlicens
D) i givet fald listen over de produkter, for hvilke der kræves importlicens
Ændring 201 ARTIKEL 69 A (ny)
Artikel 69a
Kvalificeret markedsadgang
Importvine, som ikke er dyrket og fremstillet under overholdelse af de minimumsstandarder for miljøbeskyttelse, der gælder for Fællesskabets vinavlere, pålægges en afgift. Indtægterne fra denne afgift samles i en fond, der som led i en bæredygtig udvikling af landdistrikter står til rådighed for projekter, som fremmer mere miljøvenlige produktionsmetoder i tredjelande.
Ændring 202 ARTIKEL 70, OVERSKRIFT
Suspension af proceduren for aktiv og passiv forædling
Afskaffelse af proceduren for aktiv og passiv forædling
Ændring 203 ARTIKEL 70, STK. 1
1.Hvis Fællesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelser på grund af proceduren for aktiv eller passiv forædling, kan der efter anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens initiativ træffes afgørelse efter proceduren i artikel 104, stk. 1, om helt eller delvis at suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv forædling for de produkter, der er omfattet af denne forordning. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffes der afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen.
udgår
Medlemsstaterne underrettes om foranstaltningerne, der iværksættes straks.
Enhver medlemsstat kan indbringe en i henhold til første afsnit truffet foranstaltning for Rådet inden for fem arbejdsdage efter datoen for underretningen herom. Rådet træder omgående sammen. Rådet kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende foranstaltning senest en måned efter den dato, hvor den blev indbragt for det.
Ændring 204 ARTIKEL 70, STK. 2
2. I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for vin kan fungere efter hensigten, kan anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv forædling af de produkter, der er omfattet af denne forordning, helt eller delvis forbydes af Rådet efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2.
2. I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for vin kan fungere efter hensigten, og kvalitetskravene i den europæiske vinfremstilling kan overholdes, kan anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv forædling af de produkter, der er omfattet af denne forordning, efter anmodning fra den berørte medlemsstat helt eller delvis forbydes af Rådet efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2.
Ændring 205 ARTIKEL 72, STK. 2
2. Medmindre andet er fastsat i aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, fremstilles de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede produkter i overensstemmelse med de ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, der er anbefalet af OIV eller godkendt af Fællesskabet i medfør af denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil.
2. Medmindre andet er fastsat i aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, fremstilles de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede produkter i overensstemmelse med de ønologiske fremgangsmåder, der er fastsat i denne forordning, og som overholder betingelserne i bilag I, IVa, V og VI og gennemførelsesbestemmelserne hertil.
Ændring 206 ARTIKEL 72, STK. 2, AFSNIT 1 A (nyt)
Der kan på anmodning af en tredjestat indrømmes undtagelser fra stk. 2 efter proceduren i artikel 104, såfremt produkterne er fremstillet efter de ønologiske fremgangsmåder og de restriktioner, der er godkendt af OIV.
Ændring 207 ARTIKEL 75, STK. 5
5.Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2013, jf. artikel 80, stk. 1, berører ikke de i nærværende artikel fastsatte forpligtelser.
udgår
Ændring 208 ARTIKEL 76, OVERSKRIFT
Obligatorisk legalisering af ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998
Legalisering af ureglementerede beplantninger fra før 1. september 1998
Ændring 209 ARTIKEL 76, STK. -1 (nyt)
-1.Medlemsstaterne kan iværksætte en legaliseringsprocedure for beplantninger fra før 31. december 1998.
Ændring 210 ARTIKEL 76, STK. 6
6.Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2013, jf. artikel 80, stk. 1, berører ikke de i til stk. 3, 4 og 5 fastsatte forpligtelser.
udgår
Ændring 211 AFSNIT V, KAPITEL II, OVERSKRIFT
Overgangsordning for plantningsrettigheder
Ordning for plantningsrettigheder
Ændring 212 ARTIKEL 80, OVERSKRIFT
Midlertidigt forbud mod plantning af vinstokke
Forbud mod plantning af vinstokke
Ændring 213 ARTIKEL 80, STK. 1
1. Indtil den 31. december 2013 er det forbudt at plante druesorter, der er klassificeret som druesorter til persning, jf. artikel 18, stk. 1, første afsnit, uden at dette i øvrigt berører artikel 18 og navnlig dennes stk. 3.
1. Indtil den 31. december 2013 er det forbudt at plante druesorter, der er klassificeret som druesorter til persning, jf. artikel 18, stk. 1, første afsnit, uden at dette i øvrigt berører artikel 18, navnlig dennes stk. 3, og artikel 81. Fristen den 31. december 2013 gælder ikke for arealer, der er afgrænset af produktionsspecifikationerne i artikel 28.
Ændring 214 ARTIKEL 80, STK. 2
2. Indtil den 31. december 2013 er det ligeledes forbudt at dobbeltpode druesorter til persning, jf. artikel 18, stk. 1, første afsnit, på druesorter til andre formål end persning.
2. Det er ligeledes forbudt at dobbeltpode druesorter til persning, jf. artikel 18, stk. 1, første afsnit, på druesorter til andre formål end persning.
Ændring 215 ARTIKEL 80, STK. 4
4. De i stk. 3 omhandlede plantningsrettigheder tildeles i hektar.
4. De i stk. 3 omhandlede plantningsrettigheder tildeles i hektar eller hektarandele.
Ændring 216 ARTIKEL 80, STK. 5
5.Artikel 81-86 finder anvendelse indtil den 31. december 2013.
udgår
Ændring 217 ARTIKEL 80, STK. 5 A (nyt)
5a. Uanset bestemmelserne i de foregående stykker kan de regionale myndigheder med ansvar for produktionskapacitet efter aftale med sektorrepræsentanter, brancheorganisationer eller forvaltningsorganer inden for deres områder opretholde forbuddet mod nyplantning i de tilfælde, hvor en stor del af deres område er omfattet af en eller flere oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, forudsat at de pågældende regioner kan dokumentere, at der allerede er rimelig ligevægt mellem udbud og efterspørgsel.
Tilladelsen til, at disse regioner kan opretholde forbuddet mod nyplantning, gives af Kommissionen på de pågældendes anmodning.
De regioner, som af Kommissionen har fået tilladelse til at opretholde forbuddet mod nyplantning, kan ligeledes efter aftale med forvaltningsorganerne for de nævnte oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser tillade forøgelser af beplantningerne, som er proportionale med en forventet forøgelse af afsætningen, således at den fortsatte ligevægt mellem udbud og efterspørgsel sikres.
Ændring 218 ARTIKEL 82, STK. 1, AFSNIT 2
Der kan dog ikke tildeles genplantningsrettigheder for arealer, for hvilke der er givet rydningspræmie i overensstemmelse med kapitel III.
Der kan dog ikke tildeles genplantningsrettigheder til producenterne for arealer, for hvilke der er givet rydningspræmie i overensstemmelse med kapitel III.
5. Uanset stk. 4 kan medlemsstaterne fastsætte, at genplantningsrettigheder helt eller delvis kan overføres til en anden bedrift i samme medlemsstat i følgende tilfælde:
5. Uanset stk. 4 kan medlemsstaterne fastsætte, at genplantningsrettigheder helt eller delvis kan overføres til en anden bedrift i samme medlemsstat eller region i følgende tilfælde:
Ændring 220 ARTIKEL 83, STK. 2
2.Medlemsstater, der har oprettet nationale eller regionale reserver af plantningsrettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, kan bevare disse reserver indtil den 31. december 2013.
udgår
Ændring 221 ARTIKEL 84, STK. 1, AFSNIT 1, LITRA A
a) uden modydelse, til producenter, som er under 40 år, som har de nødvendige faglige kvalifikationer, som for første gang etablerer sig på en vinbedrift, og som er bedriftens driftsleder
a) uden modydelse, til producenter, som er under 40 år, som har de nødvendige faglige kvalifikationer og som har en vinbedrift eller en vinfremstillingsvirksomhed
Ændring 222 ARTIKEL 84, STK. 5, AFSNIT 1
5. Hvis der findes regionale reserver i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat fastsætte regler for overførsel af plantningsrettigheder mellem de regionale reserver. Hvis der findes både regionale og nationale reserver i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat også tillade overførsler disse reserver imellem.
5. Hvis der findes regionale reserver i en medlemsstat, fastsætter den pågældende medlemsstat regler for overførsel af plantningsrettigheder mellem de regionale reserver. Hvis der findes både regionale og nationale reserver i en medlemsstat, tillader den pågældende medlemsstat også overførsler disse reserver imellem.
Ændring 291 ARTIKEL 85
Dette kapitel finder kun anvendelse i de medlemsstater, hvor vinproduktionen overstiger 25 000 hl pr. produktionsår. Denne produktion beregnes på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår.
Dette kapitel finder kun anvendelse i de medlemsstater, hvor vinproduktionen overstiger 50 000 hl pr. produktionsår. Denne produktion beregnes på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår.
Ændring 223 ARTIKEL 87 A (ny)
Artikel 87a
Konsekvensanalyse
Senest den 31. december 2012 forelægger Kommissionen en konsekvensanalyse af de foranstaltninger, der er beskrevet i dette kapitel.
På grundlag af denne analyse udarbejder Kommissionen om fornødent et forslag til liberalisering af plantningsrettighederne i de områder, der ikke er afgrænset af produktspecifikationerne, jf. artikel 28.
Ændring 224 ARTIKEL 89
Rydningsordningen gælder indtil udgangen af produktionsåret 2012/2013.
Rydningsordningen gælder indtil udgangen af produktionsåret 2011/2012.
Ændring 225 ARTIKEL 90, STK. 1, LITRA B
b) der er ikke modtaget fællesskabsstøtte hertil i henhold til andre fælles markedsordninger i de fem produktionsår, der går forud for rydningen
udgår
Ændring 226 ARTIKEL 90, STK. 1, LITRA D
d) det er ikke under 0,1 ha
d) det er ikke under 0,05 ha
Ændring 227 ARTIKEL 91, STK. 1
1. Satserne for de rydningspræmier, der skal ydes, fastsættes efter proceduren i artikel 104, stk. 1.
1. Satserne for de rydningspræmier, der skal ydes, fastsættes efter proceduren i artikel 104, stk. 1. Disse satser skal bl.a. angive minimums- og maksimumsniveauerne for den præmie, medlemsstaterne kan yde på grundlag af udbyttet.
Ændring 228 ARTIKEL 92, STK. 1
1. Interesserede producenter indsender ansøgninger om rydningspræmie til de respektive myndigheder i medlemsstaterne senest den 30. september hvert år.
1. Interesserede producenter indsender ansøgninger om rydningspræmie til de respektive myndigheder i medlemsstaterne senest den 30. maj hvert år.
Ændring 229 ARTIKEL 92, STK. 2
2. Medlemsstaternes myndigheder behandler de ansøgninger, der kan komme i betragtning, og meddeler hvert år senest den 15. oktober Kommissionen det samlede areal og de samlede beløb, der svarer til disse ansøgninger, opdelt efter områder og udbytteintervaller.
2. Medlemsstaternes myndigheder behandler de ansøgninger, der kan komme i betragtning, og meddeler hvert år senest den 30. november Kommissionen det samlede areal og de samlede beløb, der svarer til disse ansøgninger, opdelt efter områder og udbytteintervaller.
Ændring 230 ARTIKEL 92, STK. 4
4. Hvert år senest den 15. november fastsættes der efter proceduren i artikel 104, stk. 1, en bestemt procentsats for antagelse af de anmeldte beløb, hvis det samlede beløb, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, overstiger de disponible budgetmidler.
4. Hvert år senest den 15. december fastsættes der efter proceduren i artikel 104, stk. 1, en bestemt procentsats for antagelse af de anmeldte beløb, hvis det samlede beløb, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, overstiger de disponible budgetmidler.
5. Medlemsstaterne antager hvert år senest den 15. januar ansøgninger:
5. Medlemsstaterne antager hvert år senest den 30. marts ansøgninger:
Ændring 232 ARTIKEL 92, STK. 5, AFSNIT 2
Medlemsstaterne meddeler hvert år senest den 30. januar Kommissionen, hvilke ansøgninger der er antaget, opdelt efter områder og udbytteintervaller, og det samlede beløb, der er udbetalt i rydningspræmier, opdelt efter områder.
Medlemsstaterne meddeler hvert år senest den 15. april Kommissionen, hvilke ansøgninger der er antaget, opdelt efter områder og udbytteintervaller, og det samlede beløb, der er udbetalt i rydningspræmier, opdelt efter områder.
Ændring 233 ARTIKEL 93
Artikel 93
udgår
Krydsoverensstemmelse
Har en landbruger på et hvilket som helst tidspunkt inden for fem år efter betaling af rydningspræmien ikke overholdt de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 3-7 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på sin bedrift, og skyldes den manglende overholdelse en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives landbrugeren, nedsættes eller annulleres betalingen helt eller delvist afhængigt af, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og landbrugeren pålægges i givet fald at betale den tilbage efter betingelserne i de nævnte bestemmelser.
Der fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 regler for den berørte medlemsstats nedsættelse eller inddrivelse af en del af eller hele støtten.
Ændring 234 ARTIKEL 94, STK. 2
2. Medlemsstaterne kan udelukke vinarealer i bjergområder og på stejle skråninger fra rydningsordningen på betingelser, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 104, stk. 1.
2. Medlemsstaterne kan ligeledes udelukke vinarealer i bjergområder, på stejle skråninger, i erosionstruede områder samt i kyst- og øområder fra rydningsordningen på betingelser, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 104, stk. 1.
Ændring 235 ARTIKEL 94, STK. 3
3. Medlemsstaterne kan udelukke arealer fra rydningsordningen, hvis dens anvendelse er uforenelig med hensynet til miljøet. De arealer, der således udelukkes, må højst udgøre 2 % af de samlede vindyrkningsarealer, jf. bilag VIII.
3. Medlemsstaterne kan efter at have indgivet en begrundet anmodning til Kommissionen og opnået dennes godkendelse udelukke arealer fra rydningsordningen, hvis dens anvendelse er uforenelig med hensynet til miljøet, eller hvis arealernes nedlægning vil udgøre en trussel mod regionens sociale og økonomiske strukturer.
Ændring 236 ARTIKEL 94, STK. 4, INDLEDNING
4. Medlemsstater, der beslutter at gøre brug af den i stk. 2 og 3 omhandlede mulighed, meddeler hvert år senest den 1. august og første gang den 1. august 2008 Kommissionen, hvad angår den rydningsforanstaltning, der skal iværksættes:
4. Medlemsstater, der beslutter at gøre brug af den i stk. 2 og 3 omhandlede mulighed, meddeler hvert år senest den 1. august og første gang den 1. august 2009 Kommissionen, hvad angår den rydningsforanstaltning, der skal iværksættes:
Ændring 237 ARTIKEL 94, STK. 5
5. Medlemsstaterne giver producenter på de arealer, der er udelukket i henhold til stk. 2 og 3, forrang i forbindelse med andre støtteforanstaltninger i denne forordning, navnlig, hvis det er relevant, i forbindelse med omstrukturerings- og omstillingsforanstaltningen under støtteprogrammerne og foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter.
5. Medlemsstaterne giver producenter på de arealer, der er udelukket i henhold til stk. 2 og 3, forrang i forbindelse med andre støtteforanstaltninger i denne forordning, navnlig, hvis det er relevant, i forbindelse med omstrukturerings- og omstillingsforanstaltningen under støtteprogrammerne.
Ændring 238 ARTIKEL 95, STK. 2, AFSNIT 1
2. Medlemsstaterne fastsætter de i stk. 1 omhandlede betalingsrettigheder for vindyrkningsarealer, der ryddes i overensstemmelse med dette kapitel, til et beløb, der svarer til den gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne i det pågældende område, dog højst 350 EUR/ha.
2. Medlemsstaterne fastsætter de i stk. 1 omhandlede betalingsrettigheder for vindyrkningsarealer, der ryddes i overensstemmelse med dette kapitel, til et beløb, der svarer til den gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne i det pågældende område.
Ændring 292 ARTIKEL 96
Dette kapitel finder kun anvendelse i de medlemsstater, hvor vinproduktionen overstiger 25 000 hl pr. produktionsår. Denne produktion beregnes på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår.
Dette kapitel finder kun anvendelse i de medlemsstater, hvor vinproduktionen overstiger 50 000 hl pr. produktionsår. Denne produktion beregnes på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår.
Ændring 239 ARTIKEL 98, STK. 2, LITRA B
b) detaljerede regler for krydsoverensstemmelse
b) detaljerede regler til bevarelse af arealer i god økologisk stand i overensstemmelse med principperne for krydsoverensstemmelse
Ændring 240 ARTIKEL 98, STK. 2, LITRA D
d) indberetningskrav til medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af rydningsordningen, herunder sanktionerne i tilfælde af forsinkelser i indberetningen og de oplysninger, medlemsstaterne giver producenterne om ordningen og muligheden for at anvende den
d) indberetningskrav til medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af rydningsordningen
Ændring 241 ARTIKEL 99
Medlemsstaterne fører en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der indeholder ajourførte oplysninger om produktionskapaciteten.
Medlemsstaterne fører en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der indeholder ajourførte oplysninger om produktionskapaciteten og er tilpasset kravene til kontrol, planlægning og programmering af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger.
Oplysningerne i fortegnelsen over vindyrkningsarealer skal gøre det muligt i hvert enkelt tilfælde at kontrollere overensstemmelsen mellem vindyrkningsareal og produceret mængde samt anvendelsen af landbrugsmetoder, overholdelse af miljøhensyn og gennemførelsen af bestemmelserne om krydsoverensstemmelse som fastsat i denne forordning.
Medlemsstater, hvis samlede frilandsareal til vindyrkning er mindre end 500 ha, er ikke omfattet af den i stk. 1 omhandlede forpligtelse.
Ændring 242 ARTIKEL 100, STK. 1 A (nyt)
Medlemsstater, hvis samlede frilandsareal til vindyrkning er mindre end 500 ha, er ikke omfattet af den i stk. 1 omhandlede forpligtelse.
Ændring 243 ARTIKEL 101
Artikel 101
udgår
Varighed af fortegnelsen over vindyrkningsarealer og opgørelsen
Det kan efter proceduren i artikel 104, stk. 1, fastsættes, at artikel 99 og 100 ikke længere finder anvendelse fra en dato efter den 1. januar 2014.
Ændring 244 ARTIKEL 104, OVERSKRIFT
Udvalgsprocedure
Procedure for forskrifts og forvaltningskomité
Ændring 245 ARTIKEL 104, STK. 1, AFSNIT 1
1. Når Kommissionen har fået tildelt beføjelser i henhold til denne forordning, bistås den af en forvaltningskomité, medmindre andet er fastsat.
1. Når Kommissionen har fået tildelt beføjelser i henhold til denne forordning, bistås den af en forskrifts- og forvaltningskomité, medmindre andet er fastsat.
Ændring 246 ARTIKEL 104, STK. 1 AFSNIT 2
Artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF finder anvendelse.
Artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF finder anvendelse på følgende kapitler i afsnit III og bilag:
-Kapitel I - Almindelige bestemmelser
-Kapitel II - Ønologiske fremgangsmåder og restriktioner
-Kapitel III - Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
-Kapitel IV - Etikettering
-Tilknyttede bilag.
Ændring 247 ARTIKEL 104, STK. 1 AFSNIT 3
Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til én måned.
Perioden i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
Ændring 248 ARTIKEL 111 Artikel 2, litra d (forordning (EF) nr. 2702/1999)
d) oplysningskampagner om EF-ordningen for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, vine med angivelse af druesort og spiritus med beskyttet geografisk betegnelse eller beskyttet traditionel betegnelse
d) oplysningskampagner om EF-ordningen for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, vine og spiritus med beskyttet geografisk betegnelse eller beskyttet traditionel betegnelse
Ændring 249 ARTIKEL 112, NR. 1 Artikel 2, litra d (forordning (EF) nr. 2826/2000)
d) oplysningskampagner om EF-ordningen for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, vine med angivelse af druesort og spiritus med beskyttet geografisk betegnelse eller beskyttet traditionel betegnelse samt oplysningskampagner om ansvarlige forbrugsmønstre og de skadelige virkninger af et uansvarligt alkoholforbrug.
d) oplysningskampagner om EF-ordningen for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, vine og spiritus med beskyttet geografisk betegnelse eller beskyttet traditionel betegnelse samt oplysningskampagner om ansvarlige forbrugsmønstre hvad angår vin, og de skadelige virkninger af et uansvarligt alkoholforbrug.
Ændring 250 ARTIKEL 112, NR. 2 Artikel 3, litra e (forordning (EF) nr. 2826/2000)
e) nytten af at informere om EF-ordningen for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, vine med angivelse af druesort og spiritus med beskyttet geografisk betegnelse eller beskyttet traditionel betegnelse samt nødvendigheden af at informere om ansvarlige forbrugsmønstre og de skadelige virkninger af et uansvarligt alkoholforbrug.
e) nytten af at informere om EF-ordningen for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, vine og spiritus med beskyttet geografisk betegnelse eller beskyttet traditionel betegnelse samt nødvendigheden af at informere om ansvarlige forbrugsmønstre og de skadelige virkninger af et uansvarligt alkoholforbrug.
Ændring 251 ARTIKEL 113, NR. 10 Bilag VII, punkt n, afsnit 2 (forordning (EF) 1782/2003)
Referencebeløbet for de betalingsrettigheder, der skal tildeles den enkelte landbruger i henhold til rydningsordningen i forordning (EF) nr. [denne forordning], er det beløb, der opnås ved at multiplicere antallet af ryddede hektar med den gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne i det pågældende område. Der kan dog højst udbetales 350 EUR/ha.
Referencebeløbet for de betalingsrettigheder, der skal tildeles den enkelte landbruger i henhold til rydningsordningen i forordning (EF) nr. [denne forordning], er det beløb, der opnås ved at multiplicere antallet af ryddede hektar med den gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne i det pågældende område.
Ændring 252 ARTIKEL 113, NR. 10 Bilag VII, punkt n, afsnit 2 a (nyt) (forordning (EF) 1782/2003)
Såfremt rydningen vedrører et vindyrkningsareal, som er beplantet med en druesort med dobbelt klassificering og er omfattet af enkeltbetalingsordningen i henhold til Rådets forordning(EF) nr. 1182/2007 af 26. september 2007 om særlige regler for frugt og grøntsager1, beregnes der ikke et yderligere referencebeløb i henhold til denne forordning.
_________ 1 EUT L 273 af 17.10.2007, s. 1.
Ændring 253 ARTIKEL 114
Artikel 114
udgår
Ændringer af forordning (EF) nr. 1290/2005
Artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 affattes således:
"2. Kommissionen fastsætter de beløb, der i henhold til artikel 10, stk. 2, artikel 143d og artikel 143e i forordning (EF) nr. 1782/2003, artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 387/2007 og artikel 17, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. [denne forordning] stilles til rådighed for ELFUL."
Ændring 254 ARTIKEL 117, INDLEDNING
Forordning (EF) nr. 1493/1999 ophæves. Hvis producenterne påbegynder eller gennemfører foranstaltninger, som er støtteberettigede i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, inden nærværende forordning træder i kraft, finder følgende foranstaltninger i nævnte forordning imidlertid fortsat anvendelse for så vidt angår produktionsåret 2008/2009:
Forordning (EF) nr. 1493/1999 ophæves. Hvis producenterne påbegynder eller gennemfører foranstaltninger, som er støtteberettigede i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, inden nærværende forordning træder i kraft, finder følgende foranstaltninger i nævnte forordning imidlertid fortsat anvendelse:
Ændring 255 ARTIKEL 117, STK. 1 A (nyt)
Uanset stk. 1 finder bestemmelserne for forbeholdt anvendelse af visse flasketyper i henhold til artikel 9, stk. 1, samt bilag I i forordning (EF) nr. 753/2002 fortsat anvendelse, indtil flasketyperne er beskyttet ved oprindelsesbetegnelsen.
Ændring 256 ARTIKEL 118, STK. 2
Den anvendes fra den 1. august 2008, bortset fra artikel 5-8, der anvendes fra den 30. april 2008.
Den anvendes fra den 1. august 2009, bortset fra artikel 5-8, der anvendes fra den i artikel 5, stk. 1, i denne forordning fastsatte dato.
Ændring 257 ARTIKEL 118, STK. 3
Kapitel II i afsnit V anvendes indtil den 31. december 2013.
udgår
Ændring 258 BILAG 1, PUNKT 5 A (nyt)
5a."Druemost": det af friske druer på naturlig måde eller ved fysiske processer fremstillede flydende produkt. Der tillades et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen i druemost på højst 1 % vol.
Ændring 259 BILAG II
Alle beløbsangivelser erstattes med "p.m.".
Ændring 260 BILAG III
Bilag III udgår
Ændring 261 BILAG IV, PUNKT 3 A (nyt)
3а. Vin af tørrede druer
Vin af tørrede druer er et produkt
a) som uden tilsætning fremstilles i Fællesskabet af druer, der er høstet i Fællesskabet og hidrører fra de i artikel 18, stk. 1, første afsnit, omhandlede druesorter, der efterlades i solen eller i skyggen med henblik på at opnå en delvis inddampning
b) som har et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 16 % vol.
c) som har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 9 % vol.
d) som har et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 16 % vol.
Ændring 262 BILAG IV, PUNKT 3 B (nyt)
3b. Naturlig sød vin
De særlige traditionelle udtryk "οίνος γλυκύς φυσικός", "vino dulce natural", "vino dolce naturale", "vinho doce natural" er forbeholdt vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, og:
a) som hidrører fra en vinhøst, hvoraf mindst 85 % er druesorter fra en liste, som skal opstilles
b) som er fremstillet af druemost med et oprindeligt naturligt sukkerindhold på mindst 212 g/l
c) som uden anden tilsætning er fremstillet ved tilsætning af alkohol, destillat eller brændevin.
Såfremt det er nødvendigt for de traditionelle produktionsmåder, kan medlemsstaterne, for så vidt angår hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, der er fremstillet på deres område, bestemme, at det særlige traditionelle udtryk "naturligt sød vin" er forbeholdt hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, og:
a) som er fremstillet direkte af de producenter, der har høstet druerne, på betingelse af, at druerne udelukkende kommer fra høsten af Muscat, Grenache, Maccabéo eller Malvoisie; dog tillades anvendelse af høst fra parceller, som inden for en grænse på 10 % af det samlede antal vinstokke er beplantet med andre druesorter end de fire ovennævnte
b) som er fremstillet på grundlag af et udbytte pr. hektar på højst 40 hl druemost, idet enhver overskridelse af dette udbytte medfører, at hele høsten mister retten til betegnelsen "naturligt sød vin"
c) som stammer fra en druemost som anført ovenfor med et oprindeligt naturligt sukkerindhold på mindst 252 g/l
d) som uden anden tilsætning er fremstillet ved tilsætning af vinsprit, der som ren alkohol svarer til mindst 5 % af den nævnte druemost, der er anvendt, og til højst det laveste af følgende to forhold:
-10 % af den mængde af den nævnte druemost, der er anvendt, eller
-40 % af det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i det endelige produkt, repræsenteret ved summen af det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen og det potentielle alkoholindhold udtrykt i volumen beregnet på grundlag af 1 % vol. ren alkohol til 17,5 g restsukker/l.
De særlige traditionelle udtryk "οίνος γλυκύς φυσικός", "vine dulce natural", "vino dolce naturale", "vino doce natural" kan ikke oversættes. De kan dog være ledsaget af en forklarende benævnelse på et sprog, som slutbrugeren forstår. For så vidt angår produkter, der er fremstillet i Grækenland, og som omsættes på denne medlemsstats område, kan betegnelsen "naturligt sød vin" derfor anvendes sammen med udtrykket "οίνος γλυκύς φυσικός".
Ændring 263 BILAG IV, PUNKT 4, LITRA A, LED 3
- af vin eller
- af vin produceret i Fællesskabet eller
Ændring 264 BILAG IV, PUNKT 4, LITRA A, LED 4
- af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse
- af vin produceret i Fællesskabet med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse
Ændring 265 BILAG IV, PUNKT 4 A (nyt)
4a.Mousserende kvalitetsvin og sekt
Mousserende kvalitetsvin eller sekt er det produkt:
a) der er fremstillet ved første eller anden alkoholgæring:
- af friske druer
- af druemost eller
- af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse
b) som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid udelukkende hidrørende fra gæringen
c) som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3,5 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning.
Mousserende kvalitetsvin og/eller sekt i beholdere med et rumindhold på under 25 cl skal dog kun udvise et overtryk på mindst 3 bar
d) det egentlige alkoholindhold skal mindst være på 10 volumenprocent
e) det totale alkoholindhold i cuvéen skal mindst være på 9 volumenprocent
f) for mousserende kvalitetsvin og/eller sekt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse skal det totale alkoholindhold i cuvéen fra vindyrkningszone C III mindst være på 9,5 volumenprocent
g) dog behøver cuvéer, der er bestemt til fremstilling af visse former for mousserende kvalitetsvin eller sekt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, som opføres i en endnu ikke udarbejdet fortegnelse, og som fremstilles af en enkelt druesort, kun have et totalt alkoholindhold på mindst 8,5 volumenprocent
h) varigheden af fremstillingsprocessen for mousserende kvalitetsvin, herunder lagring i fremstillingsvirksomheden, regnet fra det tidspunkt, hvor gæringsprocessen med henblik på at gøre vinen mousserende begynder, må ikke være:
- under seks måneder, hvis den gæringsproces, der skal gøre vinen mousserende, foregår i lukkede tanke
- under ni måneder, hvis den gæringsproces, der skal gøre vinen mousserende, foregår i flasker
i) varigheden af gæringen med henblik på at gøre cuvéen mousserende, og varigheden af cuvéens lagring på bærmen, skal være:
-90 dage (gæring i flasker eller i tanke uden røreanordninger)
-30 dage, hvis gæringen foregår i beholdere med røreanordninger.
Ændring 266 BILAG IV, PUNKT 5, LITRA A
a) som er fremstillet af vin
a) som er fremstillet af vin produceret i Fællesskabet
Ændring 267 BILAG IV, PUNKT 6, LITRA A
a) som er fremstillet af vin, for så vidt denne vin har et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 9 % vol.
a) som er fremstillet af vin produceret i Fællesskabet, for så vidt denne vin har et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 9 % vol.
Ændring 268 BILAG IV, PUNKT 7, LITRA A
a) som er fremstillet af vin eller af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse
a) som er fremstillet af vin eller af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er produceret i Fællesskabet
Ændring 269 BILAG IV A (nyt)
BILAG IVa
Fortegnelse over tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder
1.Følgende ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder kan anvendes for friske druer, druemost, delvis gæret druemost, delvis gæret druemost af tørrede druer, koncentreret druemost samt ung ikke-færdiggæret vin:
a) luftning eller tilsætning af ilt
b) varmebehandling
c) centrifugering og filtrering, også med inaktivt filtertilsætningsstof på betingelse af, at der ikke efterlades uønskede rester i det således behandlede produkt
d) anvendelse af kulsyre, også kaldet kuldioxid, eller af argon eller nitrogen, enten alene eller blandet med hinanden, med henblik på at frembringe en inaktiv atmosfære og behandle produktet uden luftens indvirkning
e) anvendelse af saccharose som led i ønologiske fremgangsmåder
f) anvendelse af vingær
g) anvendelse af en eller flere af følgende fremgangsmåder med henblik på at fremme gærudviklingen:
- tilsætning af diammoniumphosphat eller ammoniumsulfat inden for visse grænser
- tilsætning af ammoniumsulfit eller ammoniumbisulfit inden for visse grænser
- tilsætning af thiamindihydrochlorid inden for visse grænser
h) anvendelse af svovlsyrlinganhydrid, også kaldet svovldioxid, af kaliumbisulfit eller af kaliummetabisulfit, også kaldet liumdisulfit eller kaliumpyrosulfit
i) fjernelse af svovldioxid ved fysiske metoder;
j) behandling af most og ung ikke-færdiggæret hvidvin med kul til ønologisk brug inden for visse grænser
k) klaring ved hjælp af et eller flere af nedenstående stoffer til ønologisk brug:
- spiselig gelatine
- ægte husblas
- kaliumcasein og kaliumcaseinater
- ovalbumin og/eller lactalbumin
- bentonit
- siliciumdioxid i form af gel eller kolloid opløsning
- kaolin
- tannin
- pektolytiske enzymer
- betaglucanase-præparat på betingelser, der skal fastlægges
- proteinstoffer af vegetabilsk oprindelse
l) anvendelse af sorbinsyre eller kaliumsorbat
m) anvendelse af vinsyre til syring på de i bilag V omhandlede betingelser
n) anvendelse af et af eller flere af følgende stoffer til afsyring i henhold til bilag V:
- neutralt kaliumtartrat
- kaliumbicarbonat
- calciumcarbonat, eventuelt indeholdende ringe mængder af dobbeltcalciumsalt af L (+) vinsyre og L (-) æblesyre
- calciumtartrat
- vinsyre på betingelser, der skal fastlægges
- et homogent præparat af vinsyre og calciumcarbonat i lige store mængder og fint pulveriseret
o) anvendelse af Aleppofyr-harpiks på betingelser, der skal fastlægges
p) anvendelse af gærskorpepræparater inden for visse grænser
q) anvendelse af polyvinylpolypyrrolidon inden for visse grænser og på betingelser, der skal fastlægges
r) anvendelse af mælkebakterier opslæmmet i vin på betingelser, der skal fastlægges
s) tilsætning af lysozym, inden for grænser og på betingelser, der skal fastlægges.
t) tilsætning af L-ascorbinsyre inden for visse grænser.
2.Følgende ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder kan anvendes for druemost bestemt til fremstilling af koncentreret rektificeret druemost:
a) luftning
b) varmebehandling
c) centrifugering og filtrering, også med inaktivt filtertilsætningsstof på betingelse af, at der ikke efterlades uønskede rester i det således behandlede produkt
d) anvendelse af svovlsyrlinganhydrid, også kaldet svovldioxid, af kaliumbisulfit eller af kaliummetabisulfit, også kaldet liumdisulfit eller kaliumpyrosulfit
e) fjernelse af svovldioxid ved fysiske metoder
f) behandling med kulstof til ønologisk brug
g) anvendelse af calciumcarbonat, eventuelt indeholdende ringe mængder af dobbeltcalciumsalt af L (+) vinsyre og L (-) æblesyre
h) anvendelse af ionbyttende harpikser på betingelser, der skal fastlægges.
3.Følgende ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder kan anvendes for delvis gæret druemost bestemt til direkte konsum i denne tilstand, vin, mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, perlevin, perlevin tilsat kulsyre, hedvin og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse:
a) anvendelse i tørre vine og i mængder, der ikke overstiger 5 %, af frisk vinbærme, der er sund og ikke fortyndet, og som indeholder vingær, der stammer fra nylig fremstilling af tørre vine
b) luftning eller gennemstrømning med argon eller nitrogen
c) varmebehandling
d) centrifugering og filtrering med eller uden anvendelse af inaktivt filtertilsætningsstof på betingelse af, at der ikke efterlades uønskede rester i det således behandlede produkt
e) anvendelse af kulsyre, også kaldet kuldioxid, eller af argon eller nitrogen, enten alene eller blandet med hinanden, udelukkende med henblik på at frembringe en inaktiv atmosfære og behandle produktet uden luftens indvirkning
f) tilsætning af kulsyre inden for visse grænser
g) anvendelse på de i denne forordning fastsatte vilkår af svovlsyrlinganhydrid, også kaldet svovldioxid, af kaliumbisulfit eller af kaliummetabisulfit, også kaldet kaliumdisulfit eller kaliumpyrosulfit
h) tilsætning af sorbinsyre eller af kaliumsorbat, forudsat at det endelige indhold af sorbinsyre i det behandlede produkt, som overgår til direkte konsum, ikke overstiger 200 mg/l
i) tilsætning af L-ascorbinsyre inden for visse grænser
j) tilsætning af citronsyre til stabilisering af vinen inden for visse grænser
k) anvendelse af vinsyre til syring på de i bilag V omhandlede betingelser
l) anvendelse af et af eller flere af følgende stoffer til afsyring i henhold til bilag V:
- neutralt kaliumtartrat
- kaliumbicarbonat
- calciumcarbonat, eventuelt indeholdende ringe mængder af dobbeltcalciumsalt af L (+) vinsyre og L (-) æblesyre
- calciumtartrat
- vinsyre på betingelser, der skal fastlægges
- et homogent præparat af vinsyre og calciumcarbonat i lige store mængder og fint pulveriseret
m) klaring ved hjælp af et eller flere af nedenstående stoffer til ønologisk brug:
- spiselig gelatine
- ægte husblas
- kaliumcasein og kaliumcaseinater
- ovalbumin og/eller lactalbumin
- bentonit
- siliciumdioxid i form af gel eller kolloid opløsning
- kaolin
- betaglucanase-præparat på betingelser, der skal fastlægges
- proteinstoffer af vegetabilsk oprindelse
n) tilsætning af tannin
o) behandling af hvidvin med kul til ønologisk brug inden for visse grænser
p) behandling på betingelser, der skal fastlægges:
- af delvis gæret druemost bestemt til direkte konsum i uforandret stand, af hvidvin og af rosévin med kaliumferrocyanid
- af rødvin med kaliumferrocyanid eller med calciumphytat
q) tilsætning af metavinsyre inden for visse grænser
r) anvendelse af gummi arabicum
s) anvendelse på betingelser, der skal fastlægges, af DL vinsyre, også kaldet racemisk syre, eller af dens neutrale kaliumsalt med henblik på bundfældning af overskydende calcium
t) anvendelsen af et af følgende stoffer ved fremstilling af mousserende vine ved gæring på flaske, og hvis bærme udskilles ved degorgering:
- calciumalginat eller
- kaliumalginat
u) anvendelse af tørret vingær eller af vingær opslæmmet i vin ved fremstilling af mousserende vin
v) tilsætning af thiamin og ammoniumsalte til basisvinen ved fremstilling af mousserende vin for at fremme gærudviklingen på følgende betingelser:
- for næringssalte, diammoniumphosphat eller ammoniumsulfat inden for visse grænser
- for vækstfremmende stoffer, thiamin i form af thiamin-hydrochlorid inden for visse grænser
w) anvendelse af paraffinplader, der er præpareret med allylisothiocyanat, således at der dannes en steril atmosfære, dog udelukkende i de medlemsstater, hvor en sådan anvendelse traditionelt finder sted, og så længe den ikke er forbudt i henhold til den nationale lovgivning, forudsat at anvendelsen sker i beholdere med et rumfang på over 20 liter, og at der ikke er noget spor af allylisothiocyanat i vinen
x) tilsætning for at fremme udfældningen af vinsten:
- af kaliumbitartrat
- af calciumtartrat inden for grænser og på betingelser, der skal fastlægges
y) anvendelse af kobbersulfat for at fjerne en forkert smag eller lugt ved vinen, inden for visse grænser
za) anvendelse af gærskorpepræparater inden for visse grænser
zb) anvendelse af polyvinylpolypyrrolidon inden for visse grænser og på betingelser, der skal fastlægges
zc) anvendelse af mælkebakterier opslæmmet i vin på betingelser, der skal fastlægges
zd) tilsætning af karamel, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/36/EF af 30. juni 1994 om farvestoffer til brug i levnedsmidler1, for at gøre hedvin og vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse mørkere
ze) tilsætning af lysozym inden for grænser og på betingelser, der skal fastsættes
zf) tilsætning af dimethyldicarbonat (DMDC) til vin for at sikre dens mikrobiologiske stabilisering inden for visse grænser og på betingelser, der skal fastlægges
zg) tilsætning af gærmannoproteiner for at stabilisere vinens syre- og proteinindhold.
4.Følgende ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder kan anvendes til de produkter, der er omhandlet i det indledende afsnit i punkt 3, men kun på betingelser for anvendelse, der skal fastlægges:
a) tilsætning af ilt
b) behandling med elektrodialyse for at sikre vinens stabilisering med hensyn til vinsyreindholdet
c) anvendelse af en urease for at nedsætte urinstofindholdet i vinen
d) overhældning af bærme, brændevin af presserester og aszú-pasta med vin i den ungarske region Tokajhegyalja, hvor denne fremgangsmåde traditionelt anvendes til produktionen af Tokaji Forditàs og Tokaji màslàs, på betingelser, der skal fastlægges
e) anvendelse af egetræsspåner i forarbejdningen af vin og most.
_______ 1EFT L 237 af 10.9.1994, s. 13.
Ændring 270 BILAG V, DEL A
1. Hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet i visse vindyrkningszoner i Fællesskabet, jf. bilag IX, kan de berørte medlemsstater tillade en supplering af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin fremstillet af de druesorter, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, første afsnit.
1. Hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet i visse vindyrkningszoner i Fællesskabet, jf. bilag IX, kan de berørte medlemsstater tillade en supplering af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin fremstillet af de druesorter, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, første afsnit.
2. Ved forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen anvendes de ønologiske fremgangsmåder, der er omhandlet i afsnit B, og forhøjelsen må ikke overstige:
2. Ved forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen anvendes de ønologiske fremgangsmåder, der er omhandlet i afsnit B, og forhøjelsen må ikke overstige:
a) 2 % vol. i vindyrkningszone A og B, jf. bilag IX
a) 3,5 % vol. i vindyrkningszone A og 2,5 % vol. i vindyrkningszone B, jf. bilag IX
b) 1 % vol. i vindyrkningszone C, jf. bilag IX.
b) 2 % vol. i vindyrkningszone C, jf. bilag IX.
3. I år med usædvanligt ugunstige vejrforhold kan det i punkt 2 omhandlede alkoholindhold udtrykt i volumen forhøjes til 3 % vol. efter proceduren i artikel 104, stk. 1, i vindyrkningszone A og B, jf. bilag IX.
3. I år med usædvanligt ugunstige vejrforhold kan det i punkt 2 omhandlede alkoholindhold udtrykt i volumen forhøjes efter proceduren i artikel 104, stk. 1, til henholdsvis 4,5 % vol. i vindyrkningszone A, 3,5 % i vindyrkningszone B og 3 % i vindyrkningszone C, jf. bilag IX.
3a.På baggrund af den konsekvensanalyse af reformen, Kommissionen udarbejder i 2012, kan der vedtages foranstaltninger med henblik på gradvis at nedsætte de i punkt 2 og 3 fastsatte grænser for forhøjelsen af alkoholindholdet udtrykt i volumen til henholdsvis 2 % i vindyrkningszone A og B og 1 % i vindyrkningszone C.
Ændring 271 BILAG V, DEL B, PUNKT 1
1. Den i afsnit A omhandlede forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen må kun foretages således:
1. Den i afsnit A omhandlede forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen må kun foretages således:
a) for friske druer, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin, ved tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost
a) for friske druer, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin, ved tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost eller saccharose i de vindyrkningszoner, hvor anvendelse af sidstnævnte traditionelt er tilladt
b) for druemost, ved tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost eller ved delvis koncentrering, herunder omvendt osmose
b) for druemost, ved tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost eller ved delvis koncentrering, herunder omvendt osmose, eller saccharose i de vindyrkningszoner, hvor anvendelse af sidstnævnte traditionelt er tilladt
c) for vin, ved delvis koncentrering ved frysning.
c) for vin, ved delvis koncentrering ved frysning.
1a.Den i punkt 1, litra a) og b), omhandlede tilsætning af saccharose må kun foretages ved tørsukring og udelukkende i de vindyrkningsområder, hvor den praktiseres traditionelt i overensstemmelse med de pr. 8. maj 1970 gældende regler, samt i tilfælde, hvor denne fremgangsmåde på grund af ugunstige vejrforhold er nødvendig for at opnå det krævede minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen.
Ændring 272 BILAG V, DEL B, PUNKT 4, LITRA A
a) i vindyrkningszone A, jf. bilag IX, til mere end 11,5 % vol.
a) i vindyrkningszone A til mere end 12 % vol.
Ændring 273 BILAG V, DEL B, PUNKT 4, LITRA B
b) i vindyrkningszone B, jf. bilag IX, til mere end 12 % vol.
b) i vindyrkningszone B til mere end 12,5 % vol.
Ændring 274 BILAG V, DEL B, PUNKT 4, LITRA C
c) i vindyrkningszone C I a) og C I b), jf. bilag IX, til mere end 12,5 % vol.
c) i vindyrkningszone C I a) og C I b) til mere end 13 % vol.
Ændring 275 BILAG V, DEL B, PUNKT 4, LITRA D
d) i vindyrkningszone C II, jf. bilag IX, til mere end 13 % vol., og
d) i vindyrkningszone C II til mere end 13 % vol.
Ændring 276 BILAG V, DEL B, PUNKT 4, LITRA E
e) i vindyrkningszone C III, jf. bilag IX, til mere end 13,5 % vol.
e) i vindyrkningszone C III til mere end 13,5 % vol.
Ændring 277 BILAG V, DEL B, PUNKT 5, LITRA A
a) for rødvin forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i de i punkt 4 omhandlede produkter til 12 % vol. i vindyrkningszone A og 12,5 % i vindyrkningszone B, jf. bilag IX
a) forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i de i punkt 4 omhandlede produkter til 12 % vol. i vindyrkningszone A og 12,5 % i vindyrkningszone B, jf. bilag IX
Ændring 278 BILAG V, DEL B, PUNKT 5, LITRA B
b) forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i de i punkt 4 omhandlede produkter til et niveau, som fastsættes af medlemsstaterne, ved fremstilling af vine med oprindelsesbetegnelse i vindyrkningszone A og B.
udgår
Ændring 279 BILAG VI, DEL B, PUNKT 5
5. Medmindre Rådet træffer anden afgørelse i overensstemmelse med Fællesskabets internationale forpligtelser, må friske druer, druemost, delvis gæret druemost, koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost, druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, druesaft og koncentreret druesaft med oprindelse i tredjelande ikke anvendes til fremstilling af vin eller som tilsætning til vin på Fællesskabets område.
5. Friske druer, druemost, delvis gæret druemost, koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost, druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, druesaft og koncentreret druesaft med oprindelse i tredjelande må ikke anvendes til fremstilling af vin eller som tilsætning til vin på Fællesskabets område.
Ændring 280 BILAG VI, DEL C
Medmindre Rådet træffer anden afgørelse i overensstemmelse med Fællesskabets internationale forpligtelser, er forskæring af en vin med oprindelse i et tredjeland med en vin fra Fællesskabet og forskæring mellem vine med oprindelse i tredjelande forbudt i Fællesskabet.
Forskæring af en vin med oprindelse i et tredjeland med en vin fra Fællesskabet og forskæring mellem vine med oprindelse i tredjelande er forbudt i Fællesskabet.
Ændring 281 BILAG VI, DEL D
D.Biprodukter
udgår
1.Udpresning af druer er forbudt. Medlemsstaterne fastsætter under hensyn til lokale og tekniske forhold det minimumsalkoholindhold, der skal være i presserester fra vindruer og vinbærme efter presning af druer, og som under alle omstændigheder skal være højere end nul.
2.Af vinbærme og presserester fra vindruer må der hverken fremstilles vin eller andre drikkevarer, som er bestemt til direkte konsum, bortset fra alkohol, brændevin eller piquettevin.
3.Presning af vinbærme og fornyet gæring af presserester fra vindruer til andre formål end destillation eller fremstilling af piquettevin er forbudt. Filtrering og centrifugering af vinbærme betragtes ikke som presning, hvis de fremstillede produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet.
4.Piquettevin må, såfremt det er tilladt at fremstille den i den pågældende medlemsstat, kun anvendes til destillation eller til vinavlerens privatforbrug.
5.Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, som ligger inde med biprodukter, skal afsætte dem under kontrol og på vilkår, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 104, stk. 1.
Ændring 282 BILAG VII, LITRA A
a) for produktionsåret 2008/2009 (regnskabsåret 2009): 430 mio. EUR
a) for produktionsåret 2009/2010 (regnskabsåret 2009): 510 000 000 EUR
Ændring 283 BILAG VII, LITRA B
b) for produktionsåret 2009/2010 (regnskabsåret 2010): 287 mio. EUR
a) for produktionsåret 2010/2011 (regnskabsåret 2010): 337 000 000 EUR
Ændring 284 BILAG VII, LITRA C
c) for produktionsåret 2010/2011 (regnskabsåret 2011): 184 mio. EUR
c) for produktionsåret 2011/2012 (regnskabsåret 2011): 223 000 000 EUR
Ændring 285 BILAG VII, LITRA D
d) for produktionsåret 2011/2012 (regnskabsåret 2012): 110 mio. EUR
udgår
Ændring 286 BILAG VII, LITRA E
e) for produktionsåret 2012/2013 (regnskabsåret 2013): 59 mio. EUR.
udgår
Ændring 287 BILAG VIII
Bilag VIII udgår
Direktiv om kapitaltilførselsafgifter *
104k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2007 om forslag til Rådets direktiv om kapitaltilførselsafgifter (omarbejdning) (KOM(2006)0760 - C6-0043/2007 - 2006/0253 (CNS))
-der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM (2006)0760),
-der henviser til EF-traktatens artikel 93 og 94, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0043/2007),
-der henviser til skrivelse af 1. juni 2007 fra Retsudvalget til Parlamentets formand, jf. forretningsordenens artikel 80a, stk. 4,
-der henviser til skrivelse af 20. september 2007 fra Kommissionens formand, hvormed Kommissionen fastholder sit forslag,
-der henviser til forretningsordenens artikel 51,
-der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0472/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 Betragtning 7
(7) Den maksimumssats for kapitaltilførselsafgiften, som anvendes af de medlemsstater, der fortsætter med at opkræve kapitaltilførselsafgift, bør nedsættes senest i 2008, og kapitaltilførselsafgiften bør afskaffes senest i 2010.
(7) Den maksimumssats for kapitaltilførselsafgiften, som anvendes af de medlemsstater, der fortsætter med at opkræve kapitaltilførselsafgift, bør nedsættes senest i 2010, og kapitaltilførselsafgiften bør afskaffes senest i 2012.
Ændring 2 Artikel 7, stk. 1
1. Uanset artikel 5, stk. 1, litra a), må en medlemsstat, som pr. 1. januar 2006 opkrævede afgift af kapitaltilførsler til kapitalselskaber, i det følgende benævnt "kapitaltilførselsafgift", fortsætte hermed indtil den 31. december 2009, forudsat at den opfylder bestemmelserne i artikel 8 til 14.
1. Uanset artikel 5, stk. 1, litra a), må en medlemsstat, som pr. 1. januar 2006 opkrævede afgift af kapitaltilførsler til kapitalselskaber, i det følgende benævnt "kapitaltilførselsafgift", fortsætte hermed indtil den 31. december 2011, forudsat at den opfylder bestemmelserne i artikel 8 til 14.
Ændring 3 Artikel 8, stk. 3
3. Kapitaltilførselsafgiftssatsen må under ingen omstændigheder være højere end 1 %, og efter den 31. december 2007 må den ikke være højere end 0,5 %.
3. Kapitaltilførselsafgiftssatsen må under ingen omstændigheder være højere end 1 %, og efter den 31. december 2009 må den ikke være højere end 0,5 %.
Ændring 4 Artikel 15, stk. 1, afsnit 1
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 3, 4, 5, 7, 8, 10, 12, 13 og 14 senest den 31. december 2006. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 3, 4, 5, 7, 8, 10, 12, 13 og 14 senest den 31. december 2009. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Ændring 5 Artikel 16, stk. 1
Direktiv 69/355/EØF, som ændret ved de direktiver, der er opført i del A i bilag II, ophæves med virkning fra den 1. januar 2007, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til tidsfristerne for gennemførelse i national ret af de direktiver, der er opført i del B i bilag II.
Direktiv 69/355/EØF, som ændret ved de direktiver, der er opført i del A i bilag II, ophæves med virkning fra den 1. januar 2010, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til tidsfristerne for gennemførelse i national ret af de direktiver, der er opført i del B i bilag II.
Ændring 6 Artikel 17, stk. 2
Artikel 1, 2, 6, 9 og 11 anvendes fra den 1. januar 2007.
Artikel 1, 2, 6, 9 og 11 anvendes fra den 1. januar 2010.
Ændring 7 Bilag I, punkt 2 a (nyt)
2a) selskaber i henhold til bulgarsk ret med betegnelsen:
i) акционерно дружество
ii) командитно дружество с акции
iii) дружество с ограничена отговорност
Ændring 8 Bilag I, punkt 21 a (nyt)
21a) selskaber i henhold til rumænsk ret med betegnelsen:
i) societăţi în nume colectiv
ii) societăţi în comandită simplă
iii) societăţi pe acţiuni
iv) societăţi în comandită pe acţiuni
v) societăţi cu răspundere limitată
Bekæmpelse af terrorisme
60k
89k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2007 om bekæmpelse af terrorisme
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25. og 26. marts 2004, særlig Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme, som indeholdt en solidaritetsklausul,
- der henviser til den rapport fra Gruppen på Højt Plan om alliance mellem civilisationer (Alliance of Civilisations), som FN's generalsekretær forelagde den 13. november 2006,
- der henviser til sin beslutning af 14. februar 2007 om CIA's påståede brug af europæiske lande i forbindelse med transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
A. der henviser til, at
-
terrortruslen ikke blot har direkte følger for borgernes sikkerhed i de lande, der har været ofre for terrorangreb, men har også potentiale til at undergrave alle andres sikkerhed; der er derfor brug for en international indsats for at opfylde behovet for sikkerhed, hvorfor de retshåndhævende myndigheder må gives de fornødne ressourcer og retlige rammer samtidig med, at de fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder, og idet der også træffes fyldestgørende databeskyttelsesforanstaltninger
-
terrorisme er en fælles trussel mod demokratiet, retsstatsprincipperne og menneskerettighederne samt unionsborgernes sikkerhed og derfor skal bekæmpes konsekvent, samtidig med at de grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud
-
Unionen i medfør af EU-traktatens artikel 2 og 6 skal være et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med Unionens underliggende principper om demokrati, retsstatslighed og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og i medfør af samme traktats artikel 29, hvori det hedder, at Unionen har "som mål at give borgerne et højt tryghedsniveau", navnlig ved at forebygge og bekæmpe terrorisme
-
EU er fast besluttet på at vurdere resultaterne af samt begrænsningerne og udsigterne for Unionens terrorbekæmpelsespolitik efter angrebene den 11. september 2001, 11. marts 2004 og 7. juli 2005, nu hvor terrortruslen har antaget en global dimension og således også kræver en global reaktion
-
Unionen er engageret i bekæmpelsen af terrorisme i alle dens former, uanset om den opstår eller udføres inden for eller uden for Unionens grænser, idet Unionens indsats ligger inden for rammerne af retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende rettigheder, samt at der i kampen mod terror ikke må være områder, hvor de grundlæggende rettigheder ikke respekteres
-
enhver begrænsning af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder af hensyn til bekæmpelsen af terrorisme skal være tidsbegrænset, have begrænset rækkevidde, være fastsat ved lov, underkastes fuld demokratisk og retslig kontrol og være nødvendig og rimelig i et demokratisk samfund
-
terrorisme kan udryddes, og truslen om terrorisme kan begrænses ved at bekæmpe dens årsager,
B. der beklager, at EU-institutionerne reagerede på det ekstraordinære pres som følge af terrorangrebene ved at vedtage retsakter, der ikke var blevet drøftet grundigt med Parlamentet og de nationale parlamenter, og som krænkede retten til en retfærdig rettergang, til beskyttelse af personoplysninger eller til adgang til dokumenter EU-institutionerne vedrørende bekæmpelse af terrorisme, og der som følge heraf med rette blev annulleret af De Europæiske Fællesskabers Domstol,
C. der ønsker at henlede opmærksomheden på ofrene for terrorisme og deres smertefulde oplevelser og mener, at det vigtigste er at forsvare deres rettigheder og prioritere foranstaltninger med henblik på at beskytte dem og anerkende dem som ofre, idet det aldrig må glemmes, at terrorister mister terræn, når ofrene beretter om deres oplevelser og samfundet lytter til dem,
D. der med bekymring henviser til de vidtrækkende konsekvenser af at benytte omfattende EU-immigrations- og asyldatabaser i bekæmpelsen af terrorisme og navnlig over at give medlemsstaternes politi og retshåndhævende myndigheder og Europol adgang til Eurodac-databasen i forbindelse med udøvelsen af deres arbejde med at forebygge, opspore og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige forbrydelser således som krævet i konklusionerne fra mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 12. og 13. juni 2007,
E. der henviser til, at bekæmpelse af terrorisme er et meget komplekst anliggende og nu mere end nogensinde kræver en mangesidig og multisektoral strategi således som det er fastlagt på internationalt plan:
-
i FN's strategi mod terrorisme, som blev vedtaget den 8. september 2006(2), og i Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme, som blev vedtaget den 16. maj 2005(3)
-
af Det Europæiske Råd, da det i december 2005 vedtog en strategi til bekæmpelse af terrorisme(4), beklageligvis uden nogen væsentlig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter
-
og i Kommissionens antiterrorpakke forelagt den 6. november 2007,
F. der henviser til, at hvert eneste aspekt af EU-strategien - dvs. forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse og reaktion - kræver fuld inddragelse af Parlamentet og de nationale parlamenter, som i form af en evaluering fra Kommissionens side hvert andet år bør holdes fuldt og regelmæssigt underrettet og sættes i stand til at undersøge, hvilke følgevirkninger de trufne foranstaltninger reelt har haft, herunder for de grundlæggende rettigheder, hvorvidt de oprindelige målsætninger er nået, og hvor store omkostninger der reelt er forbundet med initiativerne,
G. der beklager, at der er tale om en væsentlig mangel på gennemsigtighed, demokratisk kontrol, klare ansvarsforhold og domstolskontrol, og som bemærker, at EU-institutioner og -agenturer såsom Europol og Eurojust først lige er begyndt at indsamle de oplysninger, de har brug for til deres arbejde, på mere struktureret vis,
H. der er rystet over, at nogle europæiske regeringer og Rådet har nægtet at reagere på beskyldninger om magtmisbrug under påskud af, at der var tale om antiterrorforanstaltninger, navnlig i forbindelse med CIA's ekstraordinære overførsler og hemmelige fængsler,
I. der er bekymret over, at yderst drastiske forhørsmetoder er blevet benyttet over for terrormistænkte,
J. der er af den opfattelse, at tværnationalt samarbejde mellem efterretnings- og sikkerhedstjenester må underkastes grundigere og mere systematisk kontrol,
K. der er dybt bekymret over den snigende udvidelse af anvendelsesområdet for mange af de foranstaltninger, der er truffet i terrorbekæmpelsens navn, men som i praksis benyttes til en lang række forskellige formål,
L. der understreger, at det er nødvendigt i den europæiske strategi til bekæmpelse af terrorisme at være betydelig mere opmærksom på årsagerne til terrorisme og EU's rolle i den forbindelse,
M. der minder om, at Lissabon-traktaten også vil gøre det muligt inden for de næste to år på klarere, enklere og mere ansvarlig vis at udstikke rammerne for EU's rolle i kampen mod terrorismen, at styrke solidariteten mellem medlemsstaterne og at inddrage Parlamentet og de nationale parlamenter i evalueringen af politikker på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, selv om det samtidig beklager, at der ikke vil være tale om fuld retlig kontrol af disse politikker på EU-plan af den lovgivning, der vedtages inden Lissabon-traktatens ikrafttræden,
1. glæder sig over undertegnelsen af Lissabon-traktaten og opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den, således at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder gøres bindende, hvilket er et nødvendigt supplement til EU-strategien til bekæmpelse af terrorisme,
Med hensyn til "forebyggelse"
2. mener, at EU bør støtte aktioner på EU-, nationalt og lokalt plan til forebyggelse af voldelig radikalisering ved at fremme integrationen af personer gennem interkulturel dialog og ved at fremme demokrati og menneskerettigheder som de underliggende, universielle værdier for samfundet, og undgå social udelukkelse; anser det også for nødvendigt at bekæmpe voldelig radikalisering, herunder tilskyndelse til voldelige handlinger;
3. kræver endelig, at ethvert forsøg på at forsvare terrorismen i form af en apologi forbydes i hele Europa;
4. er endvidere overbevist om, at en udviklingsbistandspolitik fra EU's og medlemsstaternes side, der også virker som sikkerhedspolitik, vil kunne bidrage væsentligt til at forhindre terrorisme, idet støtte til civilsamfund og bidrag til at fremme den sociale fred og velfærd er egnede midler til at give mennesker perspektiver og begrænse fundamentalistiske ideologiers udbredelse, hvorfor det er nødvendigt som led i politikken for udviklingshjælp betydelig stærkere end hidtil at fremme opbygningen af bl.a. uddannelses-, sundheds- og socialsikringssystemer i de lande, der stadig hyppigere er blevet afsløret som oprindelseslande for terrorhandlinger;
5. finder i denne sammenhæng, at EU bør fremme bedste praksis samt dennes udbredelse inden for EU, og bemærker, at Parlamentet snart vil forelægge henstillinger på dette område under hensyntagen til Rådets og Kommissionens bidrag;
6. er af den opfattelse, at sager som f.eks. den amerikanske højesterets afvisning af klagen vedrørende Khaled al-Masri er medvirkende til at forstærke det indtryk, som navnlig muslimske mindretal i EU har, at antiterrorforanstaltninger skaber dobbeltstandarder; opfordrer derfor EU til i højere grad at engagere sig i opretholdelsen af retsstatsprincipperne, både internt og i international sammenhæng, navnlig ved at forsvare sine egne borgere i retssager i tredjelande, som i uforholdsmæssig høj grad vedrører borgere med muslimsk baggrund;
7. mener, at forebyggelse af terrorisme kræver en EU-udenrigspolitik, der fremmer demokrati, retsstatsforhold og overholdelse af menneskerettighederne både i EU's nabolande og andre tredjelande;
8. opfordrer Kommissionen og Rådet til at iværksætte et europæisk og internationalt initiativ med henblik på genbosættelse af Guantanamofanger fra tredjelande, der ikke kan sendes tilbage deres hjemland, fordi de risikerer at blive forfulgt eller tortureret;
9. understreger på ny betydningen af politisamarbejde og retligt samarbejde på EU-plan, navnlig for så vidt angår udvekslingen af oplysninger og analyser, og opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde gennem koordinering med og støtte fra Europol;
10. kræver, at Europols rolle styrkes, og bekræfter, at Europol har brug for egne efterforskningsbeføjelser i kampen mod terror; kræver i den forbindelse endvidere, at Europol etablerer en egen indsatsgruppe mod terror, som er bemandet med nationale eksperter;
11. mener, at Kommissionen og medlemsstaterne for at gøre EU's bekæmpelse af terrorisme mere effektiv bør etablere et permanent netværk for udveksling af oplysninger mellem EU-centre for terrorbekæmpelse;
12. gentager, at det er vigtigt at udveksle efterretningsoplysninger på såvel EU-plan som blandt medlemsstaternes efterretningstjenester, og understreger på ny behovet for ensartede bestemmelser på EU-plan til sikring af den fornødne demokratiske og parlamentariske kontrol;
Med hensyn til "beskyttelse"
13. mener, at det for at beskytte borgerne, de grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne, demokratiet og infrastrukturerne og begrænse EU's sårbarhed over for angreb, herunder gennem forbedret sikkerhed ved grænserne samt i forbindelse med transport og vigtig infrastruktur, er afgørende, at EU
a)
i samarbejde med medlemsstaterne og for hele EU etablerer
-
et krisealarm- og krisedetektionssystem, bl.a. baseret på nationale beskyttelsessystemer, som fungerer syv dage om ugen og døgnet rundt for natur- eller menneskeskabte katastrofer
-
en oversigt over kritiske og strategiske infrastrukturer og netværk under hensyntagen til det fremtidige EU-direktiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den
-
en effektiv solidaritetsmekanisme mellem medlemsstaterne, der kan give øjeblikkelig adgang til sjældne ressourcer, som er tilgængelige på nationalt plan (såkaldte aktiver som f.eks. vacciner eller avanceret teknologi)
b)
gør SIS II- og VIS-databaserne fuldt operationelle, herunder bestemmelserne vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang hertil; erindrer om, at disse databaser ikke kan tjene til håndhævelse af primærret, og at adgang med henblik retshåndhævelse således er begrænset til særlige sager, hvor dette er nødvendigt og rimeligt i et demokratisk samfund; mener ikke, at massiv indsamling af personoplysninger og databehandling med det formål at opstille profiler ved hjælp af datamineringsteknikker således som foreslået i det nylige direktivforslag om et EU-PNR-system er tilladt på EU-plan
c)
via medlemsstaterne koordinerer efterretningstjenesternes arbejde bedre og bestræber sig på hurtigt at fjerne eksisterende hindringer for udveksling af indhøstede erfaringer, såsom manglende tillid, eftersom "isolerede vidensøer" og nationale efterretningstjenesters informationsmæssige afskærmning modarbejder den fælles indsats for at bekæmpe terrorisme;
d)
rationaliserer og forbedrer sin lovgivning om bekæmpelse af terrorisme med hensyn til klarhed, transparens og anvendelighed;
14. lægger vægt på, at enhver kontrol af internettet med det formål at forhindre terrorangreb under ingen omstændigheder bør omfatte restriktioner for muligheden for frit at give udtryk for synspunkter, der ikke tager sigte på at tilskynde til terrorhandlinger og ikke i sig selv med nogen rimelighed kan forventes at føre til sådanne handlinger;
15. minder Rådet om dets tilsagn til Europa-Parlamentet, og opfordrer det til endelig at vedtage rammeafgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde, som fastsætter et rimeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, samt rammeafgørelsen om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union, inden det vedtager yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af terror;
16. erindrer om, at det primære formål med Eurodac som en database under første søjle er at fremme anvendelsen af Dublin II-forordningen til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for undersøgelsen af en asylansøgning, og om, at ethvert forslag om at ændre databasen til en sikkerhedsforanstaltning og et værktøj til efterforskning i kriminalsager sandsynligvis vil blive betragtet som ulovligt i henhold til EU-retten og folkeretten;
17. konstaterer med bekymring, at retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til Eurodac-databasen kunne føre til stigmatisering af, diskrimination mod og eventuel fare for asylansøgere;
18. opfordrer sit Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til i samarbejde med de nationale parlamenter inden juni 2008 at afholde en høring om de foreslåede og vedtagne foranstaltninger som led i bekæmpelsen af terrorisme på EU-plan og om disses anvendelse og effektivitet;
19. betragter enhver form for profilfastlæggelse som led i antiterrorforanstaltninger som uacceptabel og anser det for uacceptabelt at søge at få indført et EU-PNR-system uden en fuldt dækkende evaluering af PNR-aftalerne mellem EU og USA og mellem EU og Canada, navnlig af, hvor effektive de er til at mindske truslen og forøge sikkerheden og af konsekvenserne for privatlivets fred og de borgerlige rettigheder;
20. udtrykker bekymring for, at retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til Eurodac-databasen kunne mindske effektiviteten af hovedformålet med Eurodac-databasen;
Med hensyn til "forfølgelse"
21. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at reagere og på EU-plan styrke det retlige samarbejde og politisamarbejdet om bekæmpelse af terrorisme; anmoder om straks at blive underrettet om effektiviteten af det nuværende samarbejde og om resultaterne af mekanismen for gensidig evaluering mellem medlemsstaterne og de europæiske institutioner;
22. understreger behovet for at styrke koordineringen mellem Eurojust og Europol og disses operationelle rolle, da de er særdeles vigtige midler til sikring af et reelt og effektivt samarbejde med hensyn til retsforfølgning og forfølgelse på EU-plan; understreger samtidig på ny behovet for at sikre fuld demokratisk kontrol på EU-plan;
23. gentager på det bestemteste, at der er et presserende behov for at få vedtaget en rammeafgørelse om databeskyttelse under tredje søjle for at sikre EU-borgerne et højt beskyttelsesniveau, noget der i øjeblikket mangler på EU-plan;
24. anmoder derfor
a)
Kommissionen om inden årets udgang at forelægge Parlamentet svarene på dens spørgeskemaer om gennemførelsen på nationalt plan af lovgivningen om bekæmpelse af terrorisme, herunder navnlig rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme og den europæiske arrestordre og direktivet om indsamling af personoplysninger, om denne lovgivnings indvirkning på de grundlæggende rettigheder og om eventuelle forskelle i gennemførelsen i medlemsstaterne sammen med en vurdering af og eventuelt forslag om, hvorledes det kan sikres, at den allerede eksisterende lovgivning om bekæmpelse af terrorisme gennemføres og udnyttes bedre
b)
Kommissionen om at meddele Parlamentet, hvorvidt alle vedtagne antiterrorretsakter er gennemført af medlemsstaterne og, hvis dette ikke er tilfældet, om at meddele det, hvilke lande der er bagud og af hvilke årsager
c)
Kommissionen om at foretage en generel evaluering af følgerne af antiterrorlovgivningen ved at måle lovgivningens effektivitet og ved at undersøge lovenes positive og negative virkninger med hensyn til såvel sikkerhed som borgernes rettigheder
d)
Kommissionen om at meddele Parlamentet, hvorvidt alle de love, der indebærer en krænkelse af borgernes rettigheder, giver borgerne mulighed for at korrigere deres personoplysninger, gøre indsigelse mod forholdene og klage over proportionaliteten i foranstaltningerne
e)
antiterrorkoordinatoren om inden juni 2008 at aflægge beretning til Parlamentet om effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, Europol og Eurojust; finder det også vigtigt at undersøge, hvilken type foranstaltninger der ville egne sig bedst til et samarbejde mellem et begrænset antal medlemsstater, og hvilke foranstaltninger der burde anvendes af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med solidaritetsprincippet
f)
Rådet om at følge Parlamentets henstillinger vedrørende CIA's program for fangeoverførsler
g)
Kommissionen og Rådet om at efterkomme Parlamentets gentagne anmodninger om at opstille en oversigt over virksomheder, der af tredjelande (navnlig USA) tvinges til at indgive oplysninger om deres kunder til myndighederne;
25. anmoder Rådet og Kommissionen om at samarbejde om at etablere en rigtig feedbackmekanisme vedrørende effektiviteten af europæiske og nationale foranstaltninger på dette område ved gradvist at opstille neutrale indikatorer for udviklingen af terrortruslen mod EU (f. eks. statistikker vedrørende antallet af efterforskninger og retssager, analyser af mulige regionale kriser, beviser på vellykket/mislykket samarbejde osv.) for at give Parlamentet og de nationale parlamenter et klarere billede af i det mindste effektiviteten af og de eventuelle mangler eller fordele ved offentlige politikker på disse områder;
26. foreslår, at medlemsstaterne koncentrerer deres ressourcer inden for politisamarbejdet og i stedet for den hidtil foretrukne tekniske indsats lægger vægt på det personlige og personalemæssige samarbejdes betydning; i den forbindelse skal udveksling af nationalt politipersonale fremmes yderligere og fjernelse af hindringer f.eks. af sproglig karakter via relevante sprogkurser prioriteres; endvidere skal politiuddannelsens udformning tilpasses den europæiske demografiske virkelighed, idet f.eks. kendskab til alle de forskellige kulturer, der udgør den europæiske virkelighed, i fremtiden bør høre med til det formidlede undervisningsstof;
27. noterer sig, at Kommissionen har vedtaget nye foranstaltninger, navnlig vedrørende en ændring af rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme og et forslag om et EU-PNR-system; giver udtryk for sin vilje til at undersøge disse foranstaltninger omhyggeligt og gentager, at det nærer bekymringer med hensyn til forslaget om et EU-PNR-system, navnlig for så vidt angår behovet for og rimeligheden af den foreslåede profilfastlæggelsesordning, som systemet synes at være baseret på;
28. opfordrer Kommissionen og Rådet til at sørge for en mere effektiv anvendelse af eksisterende mekanismer til grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne, såsom den europæiske arrestordre;
29. minder Kommissionen om betydningen af at fastlægge politikker på grundlag af beviser for behovet herfor; anmoder derfor Kommissionen om at lade alle fremtidige forslag om antiterrorforanstaltninger ledsage af en seriøs konsekvensvurdering eller evaluering, som påviser behovet for og nytten af de foranstaltninger, der skal træffes;
30. understreger på ny betydningen af at samarbejde med tredjelande om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og betoner, at USA er en særdeles vigtig partner på dette felt; mener, at EU og USA ved hjælp af en international aftale bør etablere en fælles retlig ramme for politisamarbejde og retligt samarbejde med særlig vægt på beskyttelse af grundlæggende rettigheder, navnlig af personoplysninger, som sikrer behørig demokratisk og parlamentarisk kontrol på nationalt plan og EU-plan;
31. er foruroliget over medlemsstaternes "automatiserede" reaktioner holdning i forbindelse med antiterrorlovgivning, hvor det ofte er viljen til at sende et politisk signal, der prioriteres frem for en alvorlig og samvittighedsfuld diskussion om grænserne for, hvad der er gennemførligt og fornuftigt; hertil hører også den stadig mere mangelfulde hensyntagen til retsstatsprincipper som f.eks. princippet om forholdsmæssighed og uskyldsformodning;
Med hensyn til "reaktion"
32. finder det yderst vigtigt, at medlemsstaterne i tilfælde af et terrorangreb udviser en effektiv solidaritetsånd ved at forvalte og i videst muligt omfang begrænse konsekvenserne af et terrorangreb, navnlig for de EU-lande, der ikke råder over tilstrækkelige menneskelige, finansielle eller teknologiske ressourcer til at klare eftervirkningerne, koordinere reaktionen og hjælpe ofrene;
33. henleder opmærksomheden på betydningen af et samvirke mellem alle demokratiske kræfter i kampen mod terrorisme;
34. finder, at et nøgleelement i reaktionen på terrorangreb er at indføre de nødvendige, effektive og proportionelle instrumenter til støtte for den generelle bekæmpelse af terrorisme, og at det er lige så vigtigt i alle henseender at overholde retsstatsprincippet, de borgerlige rettigheder, retslige og lovbestemte beskyttelsesforanstaltninger for mistænkte og den demokratiske kontrol i forbindelse med vedtagelse af lovgivning både på EU-plan og i forbindelserne med tredjelande;
35. kræver, at Kommissionen forelægger et forslag til sikring af parlamentarisk kontrol med fælles koordinerede efterforskningsaktiviteter på EU-plan;
Med hensyn til "terrorismens rødder"
36. opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for udbredelse af demokrati i verden og styrkelse af det økonomiske og politiske samarbejde med islamiske lande ved at
a)
støtte demokratibevægelser
b)
fremme udveksling af studerende og andre former for uddannelsestiltag
c)
finansielt at støtte mediestationer, som udbreder demokratiske tanker og kaster lys over terroraktiviteter og deres støttegrupper;
37. opfordrer Kommissionen til at fastlægge foranstaltninger til sikring af beskyttelse af og støtte til ofre for terrorisme, bl.a. ved at fremme udveksling af bedste praksis og et ensartet sæt garantier på EU-plan;
Med hensyn til behovet for et mere intensivt og mere effektivt interparlamentarisk samarbejde i forbindelse med den nye strategi til bekæmpelse af terrorisme
38. mener, at Parlamentet og de nationale parlamenter umiddelbart efter undertegnelsen af Lissabon-traktaten bør iværksætte en fælles evaluering af den europæiske strategi til bekæmpelse af terrorisme med det formål at udforme en ny form for dialog på højt plan på dette område, hvori borgernes repræsentanter på EU-plan og på nationalt plan også inddrages;
Med hensyn til samarbejde med Kommissionen og Rådet
39. erindrer om, at Lissabon-traktaten forventes at træde i kraft i 2009, og at EU-institutionerne allerede i 2008 bør skabe de rigtige vilkår for dens ikrafttræden; mener, at forslag, der er omfattet af den fælles beslutningsprocedure og ikke vil blive færdigbehandlet inden Lissabon-traktatens ikrafttræden i 2008 bør behandles efter en procedure, som svarer til den fælles beslutningsprocedure;
40. noterer sig den nye pakke af lovforslag om bekæmpelse af terrorisme, herunder et forslag til Rådets rammeafgørelse om benyttelse af passagerlisteoplysninger (PNR) til retshåndhævelsesformål, et forslag til direktiv om sprængstoffer og en evalueringsrapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen om terrorbekæmpelse; er fast besluttet på at tage stilling til forslagene på grundlag af en resultatorienteret analyse;
41. er overbevist om, at EU's antiterrorkoordinator skal tillægges en væsentlig rolle i den fælles strategi, men ønsker at få skabt klarhed over hans opgaver og ansvarsstrukturer;
42. forventer, at der i samarbejde med Parlamentet udformes en strategi for EU's antiterrorpolitik, som ikke blot tegner sig for en helstøbt indsats og har en rød tråd, men navnlig omfatter en underopdeling i kort-, mellem- og langfristede foranstaltninger;
o o o
43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Europarådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- der henviser til Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008 (KOM(2007)0640),
- der henviser til forslagene fra Parlamentets udvalg, der blev fremsendt til Kommissionen via Udvalgsformandskonferencen,
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. der henviser til, at det årlige lovgivnings- og arbejdsprogram er et vigtigt redskab, der sætter Den Europæiske Union i stand til at fokusere på at nå sine vigtigste strategiske målsætninger, som er at fremme velstand, solidaritet, sikkerhed og frihed samt et mere handlekraftigt Europa på verdensplan; der henviser til, at Kommissionen vil blive bedømt på grundlag af de opnåede resultater på disse områder,
B. der henviser til, at 2008 bliver afgørende for ratifikationen af Lissabon-traktaten, således at den kan træde i kraft inden valget til Parlamentet,
C. der henviser til, at de politiske prioriteringer bør modsvares af disponible finansielle midler,
Generelle bemærkninger
1. glæder sig over, at Kommissionens arbejdsprogram er velstruktureret, og over Kommissionens fortsatte bestræbelser på at forbedre årsprogrammets politiske indhold; anmoder i den forbindelse om, at der opstilles en vejledende tidsplan for Kommissionens initiativer;
2. støtter den afgørende vægt, der i arbejdsprogrammet lægges på vækst og jobskabelse, bæredygtig udvikling, klimaændringer, energi og migration, og betoningen af bedre lovgivning, korrekt gennemførelse og styrkelse af Europas rolle som partner på verdensplan; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at være mere ambitiøs i sine initiativer til sikring af grundlæggende rettigheder, frihed, retfærdighed og social indslusning;
3. påpeger endnu en gang, hvor vigtigt det er at gennemføre Lissabon-strategien til fulde, og understreger i den forbindelse den indbyrdes sammenhæng mellem økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt med henblik på etablering af en dynamisk og innovativ økonomi; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre en indsats, således at Fællesskabets Lissabon-program for 2008-2010 bliver afbalanceret og resultatorienteret;
4. glæder sig over Kommissionens vilje til at støtte ratificeringen af Lissabon-traktaten; finder, at de målsætninger og reformer, som er nedfældet i denne traktat, er af afgørende betydning for Unionens funktionsevne og fremtidige udvikling og vil gøre EU mere demokratisk og bringe det nærmere borgerne;
5. opfordrer Kommissionen og Rådet til i fællesskab med Parlamentet og medlemsstaternes parlamenter i lyset af de nye instrumenter, som Lissabon-traktaten f.eks. giver de nationale parlamenter, at arbejde for en ny kultur i forbindelse med nærhedsprincippet;
Vækst og arbejdspladser
6. slår endnu en gang til lyd for en europæisk dagsorden, hvor velstand og solidaritet rent faktisk er gensidigt supplerende;
7. opfordrer Kommissionen til at følge sin evaluering af det indre marked op ved at forstærke bestræbelserne på at udvide og udbygge det indre marked som et stærkt, innovativt og konkurrencedygtigt marked; fastholder, at det indre marked bør udvikles gennem fair konkurrence, social samhørighed og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;
8. opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på en rettidig og sammenhængende gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet, og navnlig at indføre effektive såkaldte kvikskranker for at fremme adgangen til det indre marked; opfordrer indtrængende til at forbedre effektiviteten af bestemmelserne om offentlige indkøb;
9. understreger, at det i forbindelse med bedre forbrugerbeskyttelse er vigtigt at forbedre markedstilsynet, navnlig med henblik på at sikre stærk troværdighed omkring CE-mærkning og på at løse problemer med forfalskninger; opfordrer Kommissionen til fortsat at sikre forbrugernes rettigheder, hvad angår produktsikkerhed, navnlig hvad angår sikkerhedskrav for legetøj; opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed inden for lovgivningsmæssige gråzoner på områder som internetauktioner; understreger nødvendigheden af, at revisionen af regelværket på forbrugerområdet fører til mere sammenhængende retlige rammer; støtter, at Kommissionen følger en koordineret strategi i sit igangværende arbejde med at skabe en fælles referenceramme, der kan føre til en mere sammenhængende europæisk lovgivning på det aftaleretlige område;
10. anbefaler, at det i samarbejde med medlemsstaterne, erhvervslivet og forbrugerne nøje undersøges, hvorledes man kan fremme en hurtig, effektiv og retfærdig løsning af konflikter mellem erhvervslivet og forbrugerne, da hurtigere adgang til domstolene er af vital betydning for forbrugerbeskyttelsen i et globaliseret miljø; understreger dog, at denne proces ikke bør resultere i, at der skabes nye hindringer for den frie bevægelighed på det indre marked;
11. opfordrer Kommissionen til ikke at ofre den sociale dimension i Lissabon-strategien og betragte den som et handicap for konkurrenceevnen og kræver, at Kommissionen respekterer balancen mellem de forskellige søjler i strategien; mener, at hensigtsmæssig investering i viden skaber en mere velstående økonomi, som kan bekæmpe problemer som fattigdom, social udelukkelse, arbejdsløshed og sikre en bedre beskyttelse af arbejdstagere;
12. opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af status over den sociale virkelighed at træffe initiativer vedrørende økonomisk og social styring: glæder sig over den forestående foreslåede revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, der skulle give en afklaring omkring information, høring og deltagelse, men opfordrer indtrængende Kommissionen til på forhånd at høre de europæiske arbejdsmarkedsparter; kræver foranstaltninger til fremme af en bedre balance mellem arbejds- og familieliv samt et bedre arbejdsmiljø for alle arbejdstagere;
13. glæder sig meget over Kommissionens meddelelse angående et lovgivningsforslag vedrørende det europæiske private selskab og anmoder om, at et sådant forslag forelægges tidligt i 2008 for at støtte SMV'erne; beklager, at Kommissionen ikke har til hensigt at gå videre med lovgivningsforslaget vedrørende det fjortende selskabsretsdirektiv (flytning af registreringssted), og understreger samtidig, at dette længe ventede direktiv vil udfylde et tomrum på det indre marked til fordel for virksomhederne;
14. understreger behovet for passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og støtter initiativet til at skabe et økonomisk overkommeligt, sikkert og effektivt patentsystem, som kan tilskynde til investeringer og udviklingsaktiviteter; opfordrer indtrængende alle tre institutioner til at arbejde sammen med henblik på at opnå politisk konsensus om en reel forbedring af patentsystemet; minder om, at forfalskning af produkter, f.eks. lægemidler, udgør et presserende problem, der vækker bekymring i Europa;
15. beklager, at Kommissionen ikke har til hensigt at tage et initiativ vedrørende etablering af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag, som ville komplettere resultaterne af et indre marked med fair konkurrence ved at fremme større gennemsigtighed, gøre det muligt for virksomheder at operere i henhold til de samme regler i udlandet som hjemme, øge grænseoverskridende handel samt konkurrence mellem medlemsstaterne, for så vidt angår tiltrækningen af investeringer; understreger samtidig medlemsstaternes ansvar for fastsættelse af niveauet for selskabsbeskatning;
16. anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag, der effektivt kan forbedre det europæiske tilsyn, herunder vedrørende hedgefonde og kreditvurderingsorganer; minder om de alvorlige følger af subprime-huslånskrisen i USA for de finansielle markeder i Europa; forventer, at Kommissionen gennemfører en gennemgribende analyse af årsagerne til og følgerne af krisen, herunder en risikovurdering for europæiske markeder; kræver en evaluering af de aktuelle systemer og instrumenter for tilsyn i Europa og fastholder, at der bør være et tæt samarbejde med Parlamentet med henblik på klare henstillinger om, hvordan stabiliteten i det finansielle system og dets evne til at yde sikker langsigtet finansiering til europæiske virksomheder kan forbedres;
17. anser revisionen af telekommunikationspakken for at høre til de højest prioriterede områder i det kommende år;
18. bifalder Kommissionens løfte om etablering af et liberaliseret og integreret indre marked for energi; mener desuden, at der bør sondres mellem udviklingen af markedet for elektricitet og markedet for gas;
Et bæredygtigt Europa
19. glæder sig over Kommissionens ambitiøse forslag til bekæmpelse af klimaændringerne og opfordrer Kommissionen til at fremlægge disse i deres helhed; anmoder Kommissionen om i højere grad at udvikle synergier mellem beskæftigelse/erhvervsudvikling på den ene side og udvikling/brug af rene teknologier på den anden side, da komplementaritet er en vægtig og potentiel kilde til øget konkurrenceevne;
20. slår til lyd for en sammenhængende retlig ramme til fremme og anvendelse af vedvarende energi i EU, der indeholder bindende mål, og som kan give erhvervslivet den stabilitet på lang sigt, det behøver for at kunne træffe rationelle investeringsbeslutninger i sektoren for vedvarende energi, hvorved EU vil kunne bevæge sig frem mod en renere, sikrere og mere konkurrencedygtig energifremtid;
21. bemærker, at Kommissionens foranstaltninger, der er omhandlet i handlingsplanerne for energieffektivitet og biomasse, ikke er omfattet af arbejdsprogrammet, og bemærker, at der er betydelige forsinkelser i gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at tage højde for begge handlingsplaner og således hjælpe EU med at gennemføre målsætningerne for vedvarende energi og energieffektivitet; understreger, at bæredygtige biobrændstoffer kan yde et vigtigt bidrag i denne sammenhæng;
22. glæder sig over Kommissionens forpligtelse til at nå frem til en politisk aftale om den byrdefordeling, som er nødvendig for at reducere drivhusgasserne med 20 % inden 2020 i forhold til 1990-niveauet; går stærkt ind for, at EU og dets medlemsstater og regioner yder en styrket indsats for at støtte CO2-frie energikilder;
23. glæder sig over Kommissionens plan om at offentliggøre en "grøn transportpakke", og henviser i den forbindelse til, at bæredygtig mobilitet i hele EU skal sikres på en måde, som er forenelig med bekæmpelsen af klimaændringerne;
24. støtter de to prioriterede initiativer vedrørende søtransport og lufttransport; påpeger, at den administrative forenkling af nærskibstrafikken er en vigtig forudsætning for en egentlig udvikling af denne transportform, som er et afgørende forbindelsesled i etableringen af et integreret, sammenhængende og bæredygtigt netværkssystem; glæder sig over de forskellige forslag, der sigter mod at forbedre effektiviteten i lufttrafikstyringen og reducere omkostninger, forsinkelser og drivhusgasemissioner mærkbart;
25. glæder sig over Kommissionens initiativer inden for folkesundhed, navnlig det planlagte lovgivningsforslag om kvalitet og sikkerhed i forbindelse med donation og transplantation af organer samt Rådets foreslåede henstilling om infektioner i tilknytning til sundhedspleje, som er omfattet af "sundhedspakken", der sigter mod at sikre, at patientsikkerheden og sundhedsplejens kvalitet er så høj som mulig; anmoder Kommissionen om at bidrage til at styrke patientsikkerhed, patientinformation, patienters rettigheder og patientbeskyttelse og at håndtere de afgørende faktorer for sjældne sygdomme;
26. opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at udarbejde en sammenhængende politik, der omfatter nødsituationer i sundhedssektoren, personer med handicap eller kroniske sygdomme samt patientoplysning; opfordrer Kommissionen til at udvise særlig opmærksomhed over for spørgsmålet om pandemiberedskab;
27. glæder sig over Kommissionens meddelelse om "sundhedstjekket" af den fælles landbrugspolitik, navnlig i betragtningen af hvor vigtigt det er at sikre et konkurrencedygtigt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug for at forhindre affolkning af landdistrikter og sikre forbrugernes adgang til fødevareforsyninger, men understreger, at den præcise udformning af disse foranstaltninger ikke bør defineres, før Parlamentet, Kommissionen og Rådet har haft en tilbundsgående debat om Kommissionens oprindelige meddelelse om sundhedstjekket;
28. opfordrer Kommissionen til at fastlægge specifikke forslag vedrørende følgerne af og de detaljerede regler for modellen med maksimalt bæredygtigt udbytte, at fremsætte konkrete lovgivningsmæssige forslag vedrørende miljømærkeordningen og til snarest muligt at fremsætte et forslag til forenkling af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer samt omarbejdelse og styrkelse af kontrolrammen for den fælles fiskeripolitik;
29. støtter det initiativ, Kommissionen har taget til at fremlægge en grønbog om territorial samhørighed i overensstemmelse med Parlamentets krav; mener, at begrebet territorial samhørighed, som for nylig blev stadfæstet af Lissabon-traktaten, kommer til at spille en central rolle i udviklingen af denne EU-politik;
30. understreger behovet for en EU-strategi for Østersøen og opfordrer Kommissionen til at forelægge en EU-strategi for Østersøregionen i 2008;
En integreret tilgang til indvandring
31. mener, at en fælles indvandrings-, visum- og asylpolitik og en effektiv økonomisk, social og politisk integration af indvandrere baseret på fælles principper er to sider af samme sag og udgør en central udfordring, dog under hensyntagen til ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne og EU, navnlig hvad angår integration;
32. opfordrer Kommissionen til at styrke foranstaltninger, der sigter mod at forhindre menneskehandel og ulovlig indvandring, og navnlig til at undersøge gennemførelsen af Rådets handlingsplan for 2005 i denne henseende; afventer Kommissionens evaluering i 2008 om gennemførelsen af direktivet om fri bevægelighed og ønsker yderligere foranstaltninger for at sikre, at denne ret gennemføres fuldt ud i EU;
33. glæder sig over, at Kommissionen har bekræftet sit engagement, hvad angår en fælles indvandringspolitik, fælles foranstaltninger til beskyttelse at eksterne grænser og en fælles asylpolitik; opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre uddannelses- og integrationspolitikkerne for at skabe klare og sikre rammer for økonomiske indvandrere, især de kvalificerede arbejdstagere, som præciserer deres rettigheder og forpligtelser;
34. mener, at Lissabon-traktaten, der træder i kraft den 1. januar 2009, i væsentlig grad vil ændre de institutionelle rammer for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og minder om, at 2008 vil blive et vigtigt år for gennemførelsen og udbredelsen af Schengen-reglerne til nye medlemsstater; understreger, at der bør træffes strenge foranstaltninger for at sikre et velfungerende system og EU's eksterne grænsers integritet, og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inddrage Parlamentet og de nationale parlamenter i udviklingen af disse bestemmelser;
35. bemærker, at arbejdsprogrammet ikke nævner EU's kommende PNR-system, og opfordrer til mere praktisk samarbejde på EU-plan i kampen mod terrorisme og om nødvendigt til en større inddragelse af Parlamentet; understreger, at effektive og gennemførlige databeskyttelsesredskaber ikke bør betragtes som hindringer i kampen mod terrorisme eller andre radikaliseringstendenser, men som nødvendige tillidsskabende mekanismer i forbindelse med udvekslingen af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder;
Borgerne i højsædet
36. mener, at Kommissionen bør fortsætte med at henlede borgernes opmærksomhed på betydningen af kulturel mangfoldighed og dialog på tværs af kulturer i en udvidet Union; mener, at den interkulturelle dialog også bør styrkes uden for Europas grænser og udgøre en bro, der fremmer indbyrdes forståelse og derved bidrager til forebyggelsen eller løsningen af sociale og menneskelige konflikter;
37. bemærker, at Kommissionens prioriteringer for 2008 understreger, at livslang læring eventuelt kan bidrage til øget beskæftigelse og udvikling af et vidensamfund i tråd med Lissabon-målene; beklager, at dette ikke afspejles i ét eneste konkret forslag; mener, at mindreårige bør beskyttes mod specielt indhold af nogle programmer ved brug af internettet og nye teknologier gennem specifikke og passende filtersystemer;
38. foreslår, at der oprettes en europæisk beredskabsstyrke til øjeblikkelig indsættelse i nødsituationer, således som det blev foreslået i Barnier-rapporten; anmoder Kommissionen om at udarbejde et konkret forslag hertil;
39. understreger nødvendigheden af at styrke passagerers rettigheder, særlig passagerer, der rejser over lange distancer med bus;
40. ser frem til Kommissionens forelæggelse af et forslag til direktiv til omsætning af ligestillingsprincippet uden for ansættelsesforhold for på den måde at supplere den retlige ramme for ligebehandling, idet det dog skal understreges, at medlemsstaternes kompetence på dette område skal respekteres;
Europa som partner på verdensplan
41. mener, at EU's rolle i forbindelse med respekt for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse bør anses for en integrerende del af alle EU's politikker og programmer;
42. glæder sig over, at Kommissionens arbejdsprogram understreger behovet for at fortsætte udvidelsesprocessen og anser det vestlige Balkan for et prioriteret område;
43. bemærker, at Kommissionen har til hensigt at lægge særlig vægt på støtte til afklaringen af Kosovos fremtid, og forventer at forelægge yderligere evalueringer og forslag om EU-bistand til Kosovo efterhånden som situationen udvikler sig;
44. mener, at politikken for synergi i Sortehavsregionen er et første vigtigt skridt i forbindelse med udarbejdelsen af en omfattende samlet strategi for regionen, og opfordrer Kommissionen til at udvikle yderligere specifikke forslag, herunder en handlingsplan med specifikke mål og benchmarks, der kan fremme samarbejdet mellem EU og landene i Sortehavsregionen;
45. mener, at den transatlantiske forbindelse er af afgørende betydning både med henblik på fremme af fælles værdier og beskyttelse af fælles interesser;
46. mener med hensyn til Mellemøsten, at EU - ud over at yde finansiering til økonomisk overlevelse og genopbygning, navnlig i Libanon og Palæstina - fortsat bør tage politiske initiativer til yderligere at styrke sin aktive diplomatiske rolle i regionen;
47. mener, at der bør træffes yderligere foranstaltninger med henblik på fastsættelse af en fælles ekstern energipolitik for at sikre bæredygtig, sikker og konkurrencedygtig energi for alle medlemsstater og anmoder Kommissionen om at benytte sig af en klar og konstruktiv tilgang i dialogen med Rusland;
48. anmoder Kommissionen om at fremme og styrke det biregionale strategiske partnerskab mellem EU, Latinamerika og Vestindien, og glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen har indføjet EU-Afrika-strategien blandt sine prioriteter, idet det dog understreger behovet for inddragelse af medlemsstaternes parlamenter og civilsamfund;
49. understreger behovet for sammenhæng i EU's udviklingspolitik; understreger, at der bør tages hensyn til udviklingsanliggender inden for rammerne af andre europæiske politikker; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at undersøge nye muligheder for at gennemføre millenniumudviklingsmålene; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens udviklingspolitikker har en positiv indflydelse fredskabelsen;
50. understreger, at det er vigtigt, at Doha-runden får en positiv afslutning; understreger, at EU også skal styrke sit engagement med de nye vækstlande gennem bilaterale eller regionale frihandelsaftaler som et supplerende værktøj i en multilateral tilgang, men anmoder om integration af grundlægende arbejdsmarkedsnormer; mener, at en ny omfattende strategi vedrørende Kina er vigtig; er af den opfattelse, at handel skal være fri og retfærdig; opfordrer Kommissionen til at sikre en stærkere beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret og gøre sit yderste for at bekæmpe forfalskninger;
Horisontale spørgsmål
51. glæder sig over, at Kommissionen er fast besluttet på at nå målet om at reducere de administrative byrder på erhvervslivet, der opstår på EU- og medlemsstatsniveau, med 25 % inden udgangen af 2012; anser dette for at være et af de højest prioriterede områder, navnlig for SMV, i de kommende måneder og for at udgøre et væsentligt bidrag til at nå Lissabon-målene; understreger, at Parlamentet vil gennemgå lovgivningsmæssige forslag i lyset af dette; opfordrer Kommissionen til at forelægge en detaljeret redegørelse for gennemførelsen af sin handlingsplan med klare og præcise oplysninger om, hvilke mål der er nået og hvilke indikatorer der er udviklet, og om resultater af basismålinger og konkrete forslag til områder, hvor der i særlig grad er mulighed for en hurtig, forsvarlig og mærkbar reduktion af administrationsomkostninger;
52. støtter Kommissionen i de fortsatte bestræbelser på at forbedre EU-lovgivningens kvalitet; understreger behovet for at fremskynde forenklingen og konsolideringen af EU-lovgivningen og for at øge bestræbelserne for at lave bedre lovgivning samt for hurtig gennemførelse og korrekt implementering af EU-lovgivningen, idet Parlamentets rettigheder i fuldt omfang respekteres; slår til lyd for en stærkere mekanisme til overvågning og håndhævelse af gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne;
53. understreger, at det klart fremgår af nærhedsprincippet, som det er nedfældet i EF-traktaten, at Fællesskabet på de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, kun handler, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne; understreger, at en medlemsstats passivitet ikke i sig selv skaber en EU-beføjelse;
54. understreger betydningen af uafhængige vurderinger af konsekvenserne af lovgivning; mener, at de bør gennemføres systematisk inden for rammerne af lovgivningsmæssige procedurer og også i forbindelse med arbejdet på at forenkle lovgivningen;
55. bemærker, at de sager, der er opført på Kommissionens liste over endnu ikke vedtagne forslag, der skal tages tilbage, under alle omstændigheder er forældede;
56. opfordrer Kommissionen og Rådet til at give Parlamentet den nødvendige tid til at afgive udtalelse om fremtidige udvidelser af eurozonen;
57. insisterer på korrekt gennemførelse af den nye komitologiprocedure og beskyttelse af Parlamentets rettigheder i denne henseende; tillægger særlig betydning til komitologiprocedurerne inden for finansielle tjenester (Lamfalussy-proceduren), da en række vigtige akter undergår en grundig gennemarbejdning; er af den opfattelse, at korrekt anvendelse af rammerne er af stor betydning for et velfungerende finansielt system og for at undgå finansielle kriser; kræver, at Parlamentets rettigheder, hvorom der er opnået enighed, i fuldt omfang respekteres, og at der pustes nyt liv i de nuværende aftaler;
58. afventer med stor interesse resultaterne af den høringsproces, som Kommissionen har indledt om "Reform af budgettet, EU i forandring" (SEK(2007)1188); kræver, at Parlamentet i fuldt omfang inddrages i både revisionen af EU's udgifter og revisionen af EU's ordning med egne indtægter i overensstemmelse med erklæring nr. 3 til den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning vedrørende revision af de finansielle rammer;
59. mener, at Kommissionen for at få en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten skulle gennemføre de tekniske forberedelser og opfordre medlemsstaterne til at udsende nationale erklæringer som foreslået i Parlamentets beslutninger om decharge fra 2003, 2004 og 2005, og betragter udelukkende den revisionsoversigt, der er omhandlet i punkt 44 i den interinstitutionelle aftale for 2007-2013, som et første skridt i den retning; forventer, at kommissæren med ansvar for gennemsigtighed og forvaltning benytter en mere proaktiv strategi; bemærker endvidere, at Kommissionen selv føler sig bundet af og engageret i at sikre højest mulige standarder for forsvarlig økonomisk forvaltning;
60. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at ændre sine procedurer og i højere grad inddrage Parlamentet og dets kompetente udvalg i forbindelse med udvælgelse og udnævnelse af direktører for agenturer; agter at træffe de nødvendige foranstaltninger for en mere dybtgående udvælgelsesproces for direktører for agenturer;
Formidling af EU
61. opfordrer Kommissionen til at sætte borgerne i centrum for det europæiske projekt, som kun vil lykkes, hvis den lytter til borgernes bekymringer, og til at intensivere sine bestræbelser på at udvikle en mere effektiv kommunikationspolitik, der kan øge borgernes forståelse for EU's arbejde og indsats for at løse deres problemer, med henblik på at forberede ratifikationen af Lissabon-traktaten og valget til Europa-Parlamentet i 2009;
62. anmoder Kommissionen om klart at slå fast, hvordan den har til hensigt at gennemføre sine kommunikationsprioriteter i praksis, og navnlig indholdet af Lissabon-traktaten;
o o o
63. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Økonomiske partnerskabsaftaler
25k
44k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler
- der henviser til partnerskabsaftalen undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (Cotonou-aftalen),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (KOM(2007)0635),
- der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 20. november 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler,
- der henviser til Kigali-erklæringen om udviklingsfremmende økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 22. november 2007,
- der henviser til Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (GATT), særlig artikel XXIV,
- der henviser til den politiske erklæring om ØPA'er afgivet af AVS-staternes ministre den 9. november 2007,
- der henviser til sine tidligere beslutninger om dette emne, navnlig beslutningen af 23. maj 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. der henviser til, at parterne i henhold til artikel 36, stk. 1, i Cotonou-aftalen vedtager at indgå nye WTO-forenelige handelsordninger, som indebærer gradvis fjernelse af handelshindringer mellem parterne og en forbedring af samarbejdet på alle områder, der er relevante for handel og udvikling,
B. der henviser til, at den dispensation, der fritager denne aftale fra WTO-reglerne, udløber i slutningen af 2007,
C. der henviser til, at flere AVS-stater er meget tilbageholdende med hensyn til at indgå ØPA'er og erklærer, at de er blevet presset af Europa-Kommissionen til at undertegne en ØPA, medens andre fremhæver den betydning, det vil have for deres økonomi at få markedsadgang til EU,
D. der henviser til, at etableringen af regionale markeder vil skabe et væsentligt grundlag for en vellykket gennemførelse af ØPA'er,
E. der henviser til, at forhandlingerne om ØPA'er, der kan erstatte Cotonou-aftalen, ikke skrider frem med samme hastighed i de seks regioner og at det ikke er sandsynligt, at de afsluttes i hvert fald inden udgangen af 2007,
F. der henviser til, at Kommissionen i oktober 2007 tilbød AVS-staterne en interimsaftale, der er en første fase af ØPA'er og omfatter handel med varer og alle de områder, der allerede kan opnås enighed om, som f.eks. oprindelsesregler, og som skal gælde fra og med den 31. december 2007,
G. der henviser til, at hovedformålet med ØPA-forhandlingerne i henhold til Cape Town-erklæringen er at styrke AVS-staternes økonomier,
H. der henviser til, at målet for det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem AVS-staterne og EU er at fremme udviklingen og lette den gradvise integrering af AVS-staterne i verdensøkonomien,
1. bekræfter sin opfattelse af, at ØPA'er skal være udviklingsinstrumenter med henblik på at fremme bæredygtig udvikling, regional integration og fattigdomsbekæmpelse i AVS-staterne og lette den gradvise integrering af AVS-staterne i verdensøkonomien;
2. konstaterer med bekymring forhandlingernes langsomme tempo, som højst sandsynligt vil føre til, at der ikke vil blive indgået en fuld færdig aftale med nogen af de regionale AVS-grupper overhovedet inden den 31. december 2007;
3. bemærker, at Kommissionen for nylig har truffet afgørelse om en totrinsstrategi for at undgå en afbrydelse af handelen for AVS-stater, der ikke tilhører kredsen af mindst udviklede lande, samt for at fortsætte forhandlingerne om omfattende og udviklingsfremmende ØPA'er efter den 31. december 2007;
4. noterer sig Kommissionens forslag i ovennævnte meddelelse og afgørelsen af 20. november 2007 fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) om i forhandlingernes første fase at indgå interimsaftaler, der begrænser sig til handel med varer;
5. noterer sig endvidere indgåelsen af interimsrammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Østafrikanske Fællesskabs partnerstater og flere stater fra Southern African Development Community (SADC), som garanterer told- og kvotafri adgang for disse staters varer til EU's marked;
6. understreger, at etableringen af reelle regionale markeder vil skabe et væsentligt grundlag for en vellykket gennemførelse af ØPA'er, og at regional integration er en vigtig faktor for den sociale og økonomiske udvikling i AVS-staterne; understreger, at aftaler derfor skal hjælpe med at holde regioner samlet;
7. opfordrer begge parter til at leve op til deres ansvar for, at forhandlingerne om de andre spørgsmål fortsættes hurtigst muligt; understreger, at en langsigtet aftale kun kan indgås, hvis alle parter føler sig forpligtet hertil;
8. påpeger, at fuld asymmetri i aftalerne, som er forenelig med WTO-kravene, bør indebære maksimal fleksibilitet med hensyn til toldnedsættelser, dækning af følsomme produkter og hensigtsmæssige overgangsperioder, inden aftalen skal gennemføres i fuldt omfang;
9. kræver, at der i forhandlingerne om ØPA'er tages hensyn til fjernt beliggende regioners samt oversøiske landes og territoriers særlige interesser på grundlag af EF-traktatens artikel 299, stk. 2 og 3;
10. erkender, at det er vigtigt for AVS-staterne at forpligte sig til den økonomiske partnerskabsproces og fremme de reformer, der skal til for at bringe de sociale og økonomiske strukturer på linje med aftalerne; henstiller indtrængende til AVS-staternes regeringer at indføre bestemmelser om god regeringsførelse; henstiller endvidere til Kommissionen at efterleve principperne om fuld asymmetri og fleksibilitet;
11. understreger, at Kommissionens tilbud om oprindelsesregler er udtryk for en lempelse af de nugældende bestemmelser; mener, at den nødvendige fleksibilitet bør integreres i aftalen samtidig med, at der tages hensyn til de forskellige niveauer i den industrielle udvikling i henholdsvis EU og AVS-staterne og blandt AVS-staterne indbyrdes;
12. påpeger, at det er vigtigt, at der føres forhandlinger på højeste plan om investering i og handel med tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at være fleksibel på disse områder, da visse AVS-regioner er tilbageholdende med at tage disse spørgsmål op;
13. minder Rådet og Kommissionen om deres tilsagn om ikke at forhandle om lægemiddelrelaterede TRIPS-plus-bestemmelser, der vedrører folkesundheden og adgangen til lægemidler, som f.eks. dataeneret, patentudvidelser og -begrænsninger på grund af obligatoriske licenser;
14. opfordrer Kommissionen til såvel under forhandlingerne som efter disses afslutning at foretage en systematisk analyse af ØPA'ernes sociale følger for de mest udsatte grupper;
15. understreger, at handelsbestemmelser skal ledsages af øget støtte til handelsrelateret bistand, især støtte til regional samhandel, og være i overensstemmelse med EU's regler og standarder for import, og at interimsaftaler skal indeholde særlige bestemmelser om ØPA-relateret handelsstøtte ud over midler fra Den Europæiske Udviklingsfond; slår til lyd for, at der indgås konkrete forpligtelser forud for afslutningen af ØPA-forhandlinger, som omhandler både handelsrelateret bistand og tilpasningsomkostninger i forbindelse med ØPA'er, i fuld overensstemmelse med EU's "aid for trade"-strategi;
16. konstaterer med interesse, at der føres drøftelser om oprettelse af ØPA-regionalfonde, som vil gøre det lettere at viderekanalisere ressourcer fra EU-donorer og tilvejebringe økonomisk støtte til indkomstspredningsinitiativer;
17. bemærker, at indgåelsen af en ny generation af frihandelsaftaler med andre udviklingslande ikke bør medføre en udhuling af de handelspræferenceordninger, som AVS-staterne på nuværende tidspunkt har adgang til;
18. anmoder Kommissionen og Parlamentets Juridiske Tjeneste om at evaluere de enkelte aftaler for at sikre, at Parlamentets retlige beføjelser og prærogativer respekteres fuldt ud; anmoder om, at proceduren med samstemmende udtalelse finder anvendelse på de enkelte aftaler; mener, at der bør træffes retlige foranstaltninger, hvis Parlamentets kompetence ikke respekteres fuldt ud;
19. anmoder Kommissionen og Rådet om at høre Europa-Parlamentet om indgåelse af midlertidige ØPA-aftaler, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit;
20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-EU-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.
- der henviser til sin beslutning af 7. september 2006 om europæiske aftaleret(1),
- der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om europæisk aftaleret og revision af gældende EU-ret: vejen frem(2),
- der henviser til sine relevante beslutninger af 26. maj 1989(3), 6. maj 1994(4), 15. november 2001(5) og 2. september 2003(6),
- der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om institutionelle og retlige virkninger af anvendelse af soft law-instrumenter(7),
- der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om bedre lovgivning i Den Europæiske Union(8),
- der henviser til Kommissionens rapport af 25. juli 2007: Anden statusrapport om den fælles referenceramme (KOM(2007)0447),
- der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
A. der henviser til, at den fælles referenceramme (FR), som Kommissionen har tænkt som en "værktøjskasse" eller håndbog for EU-lovgiveren til brug i forbindelse med ændring af gældende og udarbejdelse af ny lovgivning på det aftaleretlige område, ikke på nuværende tidspunkt er tiltænkt nogen bindende retlig virkning og således forbliver et soft law-instrument,
B. der henviser til, at den fælles referenceramme, for hvilken Kommissionen vil fremlægge sin strategi i form af en hvidbog, vil have indirekte retlige og praktiske virkninger og i vid udstrækning vil være bestemmende for fremtidige lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for aftaleret,
C. der henviser til, at det i høj grad er en politisk beslutning, hvilke dele af det videnskabelige udkast til den fælles referenceramme, der skal udvælges til den endelige fælles referenceramme, og hvad anvendelsesområdet for den fælles referencerammes skal være,
D. der henviser til, at det er afgørende at sikre, at de dele af det videnskabelige udkast, der udvælges til den fælles referenceramme indbyrdes er i overensstemmelse med hinanden og med opfølgningen på Kommissionens grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen (KOM(2006)0744) og med anden fællesskabslovgivning på det aftaleretlige område,
E. der henviser til, at den fælles referenceramme skal være et redskab til bedre lovgivning med henblik på at sikre en god og sammenhængende EU-lovgivning på det aftaleretlige område, men henviser til, at formålet med bedre lovgivning ikke er at begrænse Den Europæiske Unions medlovgiveres spillerum,
F. der henviser til, at der må komme et punkt, hvor Kommissionen beslutter, hvorvidt den vil bruge sin initiativret, og i bekræftende fald på hvilke aftaleretlige områder og på hvilket retsgrundlag,
1. glæder sig over færdiggørelsen af det videnskabelige udkast til den fælles referenceramme;
2. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en klar plan for processen - der skal påbegyndes efter det videnskabelige udkast til den fælles referenceramme er fremlagt - med at udvælge de dele af det videnskabelige udkast til den fælles referenceramme, der skal udgøre en del af Kommissionens endelige fælles referenceramme;
3. opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage Parlamentet i denne proces, inden der tages proceduremæssige skridt;
4. opfordrer Kommissionen til at følge op på forskernes arbejde og på resultatet af de FR-workshops, der allerede er afholdt, og de nye FR-workshops, der vil blive afholdt af Kommissionens Generaldirektorat for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed og dens Generaldirektorat for det Indre Marked og Tjenesteydelser;
5. opfordrer indtrængende Kommissionen til samordne arbejdet med den fælles referenceramme inden for de mange generaldirektorater, der er inddraget, ved en gennemskuelig og formaliseret procedure med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de forskellige aftaleretlige områder;
6. opfordrer indtrængende Kommissionen til først at træffe afgørelse om omfanget af den endelige fælles referenceramme efter brede drøftelser med de berørte grupper, forskere og aktører og med deltagelse af Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets holdning, der allerede er blevet understreget i adskillige beslutninger, når den skal træffe afgørelse om omfanget af den fælles referenceramme;
7. gentager sin kraftige støtte til en fremgangsmåde, der er baseret på en bredere fælles referenceramme for almindelige aftaleretlige spørgsmål, der rækker ud over forbrugerbeskyttelsesområdet;
8. understreger sin overbevisning om, at den fælles referenceramme som et redskab til bedre lovgivning vil betyde, at den fælles referenceramme ikke kun kan være begrænset til spørgsmål på det forbrugeraftaleretlige område, men skal fokusere på aftaleretlige spørgsmål af generel karakter, for hvilke der skal sikres en konsekvent fremgangsmåde ved revisionen af EU's forbrugerlovgivning, herunder navnlig et horisontalt instrument på dette område;
9. gentager sin anmodning til Kommissionen om, at alle løsningsmodeller for så vidt angår den fælles referencerammes fremtidige formål og retlige form, inklusive et alternativt instrument, holdes åbne;
10. opfordrer endnu en gang Kommissionen til at inddrage Parlamentet i arbejdet på den fælles referenceramme.
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.