Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, modificeret af Rådet (alle sektioner) (15717/2007 - C6-0436/2007 - 2007/2019(BUD) - 2007/2019B(BUD)) og ændringsskrivelser nr. 1/2008 (13659/2007 - C6-0341/2007) og 2/2008 (15716/2007 - C6-0435/2007) til forslaget til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget for regnskabsåret 2008

P6_TA(2007)0616 A6-0492/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

-   der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(1),

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

-   der henviser til sin beslutning af 24. april 2007 om Kommissionens årlige politikstrategi for 2008-budgetproceduren(4),

-   der henviser til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, vedtaget af Rådet den 13. juli 2007 (C6-0287/2007 - C6-0288/2007),

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, Sektion III - Kommissionen (C6-0287/2007) og om ændringsskrivelse nr. 1/2008 (13659/2007 - C6-0341/2007) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008(5),

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, Sektion I - Europa-Parlamentet, Sektion II - Rådet, Sektion IV - Domstolen, Sektion V - Revisionsretten, Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII - Regionsudvalget, Sektion VIII - Den Europæiske Ombudsmand, Sektion IX - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C6-0288/2007)(6),

-   der henviser til ændringsskrivelse nr. 2/2008 (15716/2007 - C6-0435/2007) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008,

-   der henviser til sine ændringer og ændringsforslag af 25. oktober 2007 til budgetforslaget(7),

-   der henviser til Rådets modifikationer af Parlamentets ændringer og ændringsforslag til budgetforslaget (15717/2007 - C6-0436/2007),

-   der henviser til resultaterne af budgetsamrådet den 23. november 2007,

-   der henviser til Rådets meddelelse om udfaldet af forhandlingerne om Parlamentets ændringer og ændringsforslag til budgetforslaget,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0492/2007),

Overordnede spørgsmål - samlede tal, forslag til revision af FFR, ændringsskrivelser nr. 1 og 2

1.   gør opmærksom på, at Parlamentets politiske prioriteringer for 2008-budgettet blev opstillet i ovennævnte beslutning af 24. april 2007 om den årlige politikstrategi med udgangspunkt i de strategier, der blev fulgt ved opstillingen af 2007-budgettet, og de forhandlinger, der førte op til den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006; understreger, at den strategi med et "resultatorienteret budget", som blev støttet i denne beslutning, bygger på gennemsigtig opstilling, klare mål og præcis gennemførelse, således at Kommissionen vurderes ikke på basis af en bureaukratisk proces, men derimod på basis af de resultater, den opnår i bestræbelserne på at opfylde de målsætninger, som der er opnået politisk enighed om; vil fortsat lægge vægt på disse elementer i sit videre arbejde med 2008-budgettet;

2.   fastsætter, hvad angår de endelige tal, det samlede niveau for forpligtelsesbevillinger til 129 149 656 468 EUR; sikrer, at bevillingsrammerne til flerårige programmer, der først for ganske nylig er blevet forhandlet på plads af Parlamentet og Rådet, respekteres uanset de nedskæringer, Rådet har foreslået, navnlig under udgiftsområde 1a; fastsætter det samlede betalingsniveau til 120 346,76 millioner EUR, svarende til 0,96 % af EU-BNI; bemærker, at dette giver en betydelig margen på 9 411 241 388 EUR under loftet for betalinger i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2008; understreger betydningen af en effektiv budgetgennemførelse og en afvikling af uindfriede forpligtelser ("reste à liquider" (RAL)) i lyset af det beskedne, samlede betalingsniveau;

3.   glæder sig over resultatet af samrådet med Rådet den 23. november 2007, navnlig hvad angår finansieringen af Galileo ved hjælp af en revision af FFR for 2007-2013 og anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet, og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi ved hjælp af margenen under udgiftsområde 1a; understreger, at denne finansieringsløsning er helt i overensstemmelse med den tilgang, Europa-Parlamentet har været fortaler for, bl.a. fordi den ikke nedskærer planlagte bevillinger til flerårige finansielle programmer under udgiftsområde 1a, hvilket Rådet tidligere gik ind for; bemærker de fælleserklæringer, der er vedføjet denne beslutning som bilag 2, og som fastlægger detaljerede ordninger for finansiering af Galileo og EIT;

4.   støtter ændringsskrivelse nr. 1/2008 til det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2008, som Kommissionen vedtog den 17. september 2007, og især de foreslåede forhøjelser af forpligtelsesbevillingerne til Kosovo (120 millioner EUR) og Palæstina (142 millioner EUR) på i alt 262 millioner EUR over FBF-beløbene; godkender som led i samrådet af 23. november 2007 bevillinger på 285 millioner EUR til FUSP på 2008-budgettet, navnlig på baggrund af de kommende behov i forbindelse med Kosovo; kræver, at Kommissionen i fuldt omfang inddrager Parlamentet og holder det fuldt underrettet om gennemførelsen; støtter ændringsskrivelse nr. 2/2008 i sin helhed som led i resultatet af samrådet den 23. november 2007;

5.   har godkendt den samlede overførsel DEC 36/2007 i fuldt omfang, og glæder sig over, at der i 2007 overføres færre bevillinger end i forbindelse med de samlede overførsler for 2006 og 2005; erkender, at den aktuelle underudnyttelse af visse budgetposter i 2007 kunne være en konsekvens af den forsinkede vedtagelse af retsgrundlag i første år af FFR; understreger, at der i Ændringsbudget 7/2007 og den samlede overførsel foreslås andre væsentlige betalingsnedskæringer på 1,7 milliarder EUR; insisterer på nøje at overvåge gennemførelsen af 2008-budgettet ved hjælp af de forskellige værktøjer som budgetprognosevarslingen og overvågningsgrupper; opfordrer fagudvalgene til hurtigt at komme med input vedrørende bevillingsbehov og eventuelle gennemførelsesvanskeligheder, hvad angår flerårige programmer; understreger, at der uden tvivl vil være behov for flere betalingsbevillinger på 2008-budgettet og forventer en optimal udnyttelse af denne ubetydelige forhøjelse af betalingerne på 5,9 % i forhold til 2007; forventer under henvisning til den fælles erklæring om dette emne, at Kommissionen foreslår højere betalinger, hvor dette er passende, i løbet af 2008, eventuelt i form af et ændringsbudget;

6.   afventer med stor interesse resultaterne af den høringsproces, Kommissionen har indledt om "Reform af budgettet, EU i forandring" (SEK(2007)1188); kræver, at Europa-Parlamentet i fuldt omfang inddrages i både revisionen af EU-udgifter og revisionen af EU's ordning med egne indtægter i overensstemmelse med erklæring nr. 3 vedrørende revision af de finansielle rammer i IIA af 17. maj 2006;

Tilvejebringelse af et resultatorienteret budget - med udgangspunkt i samrådet ved førstebehandlingen

7.   henviser til, at der på samrådsmødet ved førstebehandlingen af 2008-budgettet den 13. juli 2007 blev opnået enighed mellem Parlamentet og Rådet om de fem fælleserklæringer, der er vedføjet ovenstående beslutning af 25. oktober 2007 om forslag til almindeligt budget for regnskabsåret 2008, Sektion III - Kommissionen; har tillagt disse erklæringer øget politisk betydning ved at tage dem med i betragtning ved udarbejdelsen af 2008-budgettet i overensstemmelse med strategien med et "resultatorienteret budget"; bemærker Kommissionens skrivelse om gennemførelsesmulighederne og forventer en løsning på gennemførelsen af de foreslåede ændringer;

8.   glæder sig over udviklingen i Kommissionens godkendelse af operationelle programmer inden for strukturfondene, samhørighedsfonden og udvikling af landdistrikter, men ønsker i overensstemmelse med den fælleserklæring, der vedtoges sammen med Rådet den 13. juli 2007, langt større fremskridt, således at de operationelle bevillinger kan udnyttes; beklager, at mere end 50 % af EFRU-programmer og mere end 67 % af ESF- og ELFUL-programmer stadig ikke er godkendt, selv om første år af programmeringsperioden næsten er afsluttet; fastholder visse af Kommissionens administrationsbevillinger i reserven; understreger, at der ikke er opført operationelle bevillinger i reserven; agter at frigive reserverne til administrationsudgifter på baggrund af en forbedring af godkendelsessatsen for operationelle programmer;

9.   bemærker den beskrivende beretning fra Kommissionen om den aktivitetsbaserede forvaltning (ABM) forud for andenbehandlingen; indvilliger på baggrund af et uforbeholdent løfte fra Kommissionen om at fremlægge en undersøgelse, herunder forslag til forbedringer, på en høring, der forventes afholdt i foråret 2008 i Parlamentets Budgetudvalg, i kun at opføre 5 millioner EUR i reserven; agter at udarbejde en initiativbetænkning om forbedring af gennemførelsen af ABM;

10.   minder om, at undersøgelsen om ABM-gennemførelsen bør indeholde følgende oplysninger til budgetmyndigheden:

11.   anmoder endvidere Kommissionen om:

12.   kræver øget gennemsigtighed, hvad angår formålsbestemte indtægter; foreslår ændringer i ordningen med formålsbestemte indtægter for de decentraliserede organer med henblik på at sikre en tættere forbindelse mellem formålsbestemte indtægter og bestemte organer; finder det foruroligende, at anvendelsen af formålsbestemte indtægter inden for sukkeromstruktureringsfonden i praksis har betydet, at der er opstået et "budget i budgettet", som vanskeligt lader sig forene med finansforordningens bruttoprincip; stiller sig åbent for en revision af finansforordningen, hvad angår de formålsbestemte indtægter;

13.   genopfører, hvad angår decentraliserede organer, bevillingerne på FBF-niveau med undtagelse af Frontex, hvortil der er vedtaget en forhøjelse på 30 millioner EUR og med undtagelse af Det Europæiske Miljøagentur med en ubetydelig forhøjelse under afsnit 3; glæder sig over de fremskridt, de nyeste agenturer har gjort med en produktiv og effektiv udvidelse af deres aktiviteter; anmoder om større klarhed i fremtiden med hensyn til arbejdsplaner og personalebehov på mellemlang sigt;

14.   understreger, at proceduren i punkt 47 i IIA af 17. maj 2006 skal indledes med henblik på etablering af fællesforetagender og oprettelse af det bebudede nye decentraliserede agentur for samarbejde mellem energimyndigheder;

15.   gør, hvad angår forvaltningsorganerne, opmærksom på Kommissionens forpligtelser i henhold til "Adfærdskodeks for oprettelse af forvaltningsorganer"(8); mener, at disse organer ikke, hverken nu eller i fremtiden, må føre til en stigning i de administrative udgifters andel af de samlede udgifter; understreger, at ethvert forslag om oprettelse af et nyt forvaltningsorgan og enhver udvidelse af eksisterende forvaltningsorganer skal baseres på en omfattende costbenefitanalyse, og at retningslinjerne for kontrol og ansvar bør fremgå klart af forslaget; glæder sig over aftalen af 16. oktober 2007 med Kommissionen om reviderede arbejdsordninger for forvaltningsorganer, der er vedføjet denne beslutning som bilag 1;

16.   kræver, at aktivitetsrapporter og årlige aktivitetsrapporter snarere fokuserer på mål og resultatindikatorer end på lange beskrivelser af administrative processer; bemærker imidlertid, at der stadig er stor forskel mellem Kommissionens generaldirektorater, hvad angår kvaliteten af aktivitetsrapporterne og de årlige aktivitetsrapporter; forventer yderligere forbedringer i de kommende år;

17.   mener, at forudgående og efterfølgende resultatindikatorer er integrerende værktøjer i forbindelse med gennemførelsen af ABM og et aktivitetsbaseret budget (ABB); kræver, at resultatindikatorerne kommer til at spille en styrket rolle i en efterfølgende evaluering af resultater; er af den opfattelse, at de oplysninger, der indgår i aktivitetsrapporterne, i højere grad bør indarbejdes i de enkelte generaldirektoraters årsberetninger, således at forvaltnings effektivitet og resultater i højere grad kan evalueres; mener, at dette ville gøre det lettere for budgetmyndigheden at kontrollere, i hvilken udstrækning de supplerende bevillinger, der anmodes om, fremmer opnåelsen af resultater og ikke blot er med til at skabe yderligere bureaukrati;

18.   glæder sig over det projekt med overvågningsgrupper, som Budgetudvalget har gennemført i løbet af 2007; håber, at dette projekt fortsat kan bidrage til øget kontrol med budgettet; støtter fortsat systemet for varsling af budgetoverslag (BFA), som bidrager til forbedring af budgetgennemførelsen; anmoder om, at det andet BFA-dokument forelægges i september og ikke i oktober 2008, således at Parlamentet kan tage dette dokument med i betragtning, når det forbereder sin førstebehandling af budgetforslaget for 2009;

Specifikke spørgsmål - hovedpunkter under de enkelte udgiftsområder, pilotprojekter, forberedende foranstaltninger

22.   afviser, hvad angår udgiftsområde 1a "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", de nedskæringer, Rådet har foretaget i forpligtelses- og betalingsbevillingerne ved førstebehandlingen, især hvor bevillingerne dækker flerårige programmer til gennemførelse af Lissabon-strategien, som for nylig er blevet vedtaget sammen med Parlamentet under den fælles beslutningsprocedure; bemærker, at denne tilgang blev fremmet af aftalen om at finansiere Galileo på grundlag af en revision af FFR og ved anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet; foreslår en række pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i overensstemmelse med sine budgetbeføjelser; understreger, hvor vigtigt det er at begrænse stigmatiseringen som følge af konkurs og yde støtte til Oslo-dagsordenen for iværksætteruddannelse (Oslo Agenda for Entrepreneurship Education) i forbindelse med CIP-programmet (konkurrenceevne og innovation); opfører bevillinger i reserven til CIP-programmet, indtil gennemførelsen er blevet forbedret;

23.   beklager, hvad angår udgiftsområde 1b "Samhørighed for vækst og beskæftigelse", forsinkelserne i gennemførelsen, og understreger, at tid er penge;

24.   henviser til beslutningen om inden den 31. december 2008 at etablere et europæisk LRIT-datacenter (Long Range Identification and Tracking), som skal drives af Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (Parlamentets holdning af 25. april 2007(9) og Rådets resolution af 2. oktober 2007); erkender, at der er behov for yderligere bevillinger til Søfartssikkerhedsagenturet i 2008 for at dække denne nye aktivitet;

25.   glæder sig over den dokumentation og de forklaringer, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har fremlagt vedrørende finansieringsfaciliteter for risikodeling; er af den opfattelse, at reserven til disse budgetposter kan frigøres; anmoder imidlertid om at blive underrettet og om at få de relevante dokumenter tilsendt, når retningslinjerne er vedtaget for anden del af CIP-programmet, risikokapitalinstrumenter, og anmoder desuden om, at blive underrettet om resultatet af forhandlingerne mellem EIB og Kommissionen om det fælles samarbejde om lånegarantiinstrumentet for TEN-projekter på transportområdet;

26.   kræver, hvad angår udgiftsområde 2 "Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer", en tydeligere præsentation af tallene for markedsforanstaltninger og direkte støtte under fremtidige budgetprocedurer; er foruroliget over den langsommelige vedtagelse af operationelle programmer, hvad angår søjlen for udvikling af landdistrikter under den fælles landbrugspolitik, som længe har været en prioritering for Parlamentet; forventer at se hurtige forbedringer i denne henseende;

27.   understreger, at det er nødvendigt at fremskynde proceduren for udarbejdelse af nationale programmer for genoptagelse af den vegetabilske og animalske produktion i områder, der har været ramt af brand og andre naturkatastrofer; understreger, at sådanne programmer bør finansieres over ELFUL (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) ved interne overførsler eller støtte inden for en medlemsstat;

28.   afviser Rådets forsøg på at omklassificere et mindre antal budgetposter under udgiftsområde 2 til obligatoriske udgifter, herunder navnlig budgetpost 17 04 05 01 og 17 04 05 02, der vedrører EF-Sortsmyndigheden;

29.   erkender, at der er behov for yderligere bevillinger til skolemælk (for at udvide sortimentet til nye, innovative produkter); gentager, at det er vigtigt, at der ydes støtte til omstillingsprocessen i mælkesektoren (ved indførelse af en omstruktureringsordning for mælkefonden);

30.   understreger, at det går varmt ind for passende budgetbevillinger til uddeling af frugt og grønsager i skoler og til skolemælk (og andre mejeriprodukter); beklager, at Kommissionen ikke har gjort fremskridt med at forelægge forslag på grund af den langsommelige udarbejdelse af den påkrævede konsekvensanalyse; er forundret over, at Rådet ikke har efterkommet sine politiske forpligtelser vedrørende disse spørgsmål ved at oprette en ny budgetpost og en reserve på budgettet i afventning af retsgrundlaget; henstiller til Kommissionen at fremsætte et lovgivningsforslag i den forbindelse i overensstemmelse med konklusionerne fra Rådet (landbrug) i juni 2007;

31.   understreger, hvad angår udgiftsområde 3a "Frihed, sikkerhed og retfærdighed", betydningen af det arbejde, der udføres af Frontex; mener, at Frontex mere effektivt skal bidrage til styrkelse af EU's ydre grænser, navnlig ved at lette medlemsstaternes byrde i forbindelse med ulovlig indvandring; opfordrer agenturet til regelmæssigt at forelægge Parlamentets ansvarlige udvalg en status over situationen og en plan over kommende tiltag; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indfri deres løfter og støtte agenturets arbejde, således at det bliver i stand til at varetage sine opgaver mere effektivt; bemærker, at Rådet har indvilliget i at forhøje bevillingerne til Frontex med 30 millioner EUR, om end med en anden fordeling mellem administrations- og aktionsbevillinger; ændrer denne fordeling i retning af det, det anser for passende for at sikre optimal merværdi; opfordrer Kommissionen til at forelægge et ændringsbudget, såfremt der også er behov for at ændre stillingsfortegnelsen;

32.   genopfører, hvad angår udgiftsområde 3b "EU-borgerskab", bevillingerne i FBF og foreslår bevillinger til en række nye og igangværende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i denne forbindelse; gør opmærksom på, at bevillingerne til informations- og forebyggelseskampagnen HELP udløber med 2008-budgettet, og forventer, at Kommissionen forelægger et initiativ til opfølgning heraf; går ind for, at der som led i det finansielle instrument for civilbeskyttelse stilles en supplerende kapacitet til rådighed i form af en stand-by-styrke, der kan sættes ind i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer samt i forbindelse med terrorhandlinger eller miljøulykker;

33.   opfordrer Kommissionen til igen at fremme investeringer i infrastruktur til forbedring af indkvarteringsmuligheder for flygtninge;

34.   søger at give underrepræsenterede grupper i civilsamfundet bedre mulighed for at blive hørt i forbindelse med bekæmpelse af enhver form for diskrimination og styrkelse af kvinders, børns, handicappedes og ældres rettigheder;

35.   opfordrer Kommissionen til at anvende de bevillinger, der er øremærket til information, til fremlæggelse af forskellige oplysninger, som bl.a. dækker parlamentariske mindretals behov for offentlige oplysninger;

36.   er, hvad angår udgiftsområde 4 "EU som global partner", bekymret over den kroniske underfinansiering af dette udgiftsområde i FFR for 2007-2013; støtter forhøjelserne, herunder til Kosovo og Palæstina, i Kommissionens ændringsskrivelse nr. 1/2008 til FBF af 17. september 2007; glæder sig over anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet med henblik på finansiering af 70 millioner EUR af forhøjelsen til FUSP; tilpasser sin førstebehandling af udgiftsområde 4 i overensstemmelse med sine prioriteringer på baggrund af resultatet af budgetsamrådet den 23. november 2007;

37.   understreger, at EU's bidrag til Palæstina som følge af udviklingen på Annapolis-konferencen for nylig meget vel kan blive forhøjet, og opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at forelægge et ændringsbudget;

38.   mener, at respekt for menneskerettigheder og demokratiske værdier bør være en af betingelserne for tildeling af EU-midler til nabo- og udviklingslande;

39.   minder Rådet om, at de regelmæssige fælles udvalgsmøder om FUSP bør fremme en reel forudgående politisk dialog og ikke kun benyttes til efterfølgende information af Parlamentet;

40.   glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til, jf. erklæringen i bilag 3 til denne beslutning, tre gang om året at gå ind i en egentlig politisk dialog med Europa-Parlamentet om demokratisk kontrol og sammenhæng i foranstaltningerne udadtil som led i en gennemførelse af erklæring nr. 4 og 5 i IIA af 17. maj 2006;

41.   anmoder Kommissionen om at forelægge Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger vedrørende etableringen af den nye globale fond for effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi (GEEREF), herunder bl.a. de skriftlige mandater til Den Europæiske Investeringsfond, således at Europa-Parlamentet kan vurdere samtlige budgetmæssige og økonomiske konsekvenser af denne fond;

42.   mener, at EU bør blive bedre til at koordinere de forskellige, prisværdige initiativer til bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme i nabolande og udviklingslande; foreslår, at der tildeles tilstrækkelige budgetmidler, så disse lande får de nødvendige instrumenter for faglig bistand; har vedtaget at oprette en særskilt budgetpost til Den Globale Fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria for at forbedre gennemskueligheden og garantere de nødvendige bevillinger til både Den Globale Fond og andre prioriteringer på sundhedsområdet;

43.   mener, hvad angår udgiftsområde 5 "Administration", at klare retningslinjer med hensyn til ansvar og kontrol er et vigtigt led i fortsættelsen af moderniseringen af EU-administrationen; gør opmærksom på, at klare politiske målsætninger og individuelt ansvar for opfyldelsen heraf under hensyntagen til indikatorer, som fastsættes, når resultaterne af de forskellige undersøgelser, som Budgetudvalget har bestilt om dette emne, foreligger, bør være vejen frem for kommende systemreformer;

44.   beklager i denne forbindelse de mangler, der karakteriserer et udvælgelsessystem, som kan lade "godkendte kandidater" vansmægte i årevis på en venteliste uden nogen garanti for, at de vil få tilbudt en stilling; mener, at opretholdelse af denne praksis vil betyde, at de nye EU-tjenestemænds gennemsnitlige standard vil falde, fordi de bedste kandidater vil søge ansættelse i mere dynamiske sektorer i EU; anmoder om, at Kommissionen seriøst forpligter sig til at tage dette spørgsmål op igen i forbindelse med opfølgningen af screeningen og fremlægge yderlige oplysninger omfattende en mere detaljeret oversigt over personalet efter kategori og generaldirektorat samt den forventede udvikling i de kommende år;

45.   genopfører bevillingerne i FBF til de budgetposter og stillingsfortegnelser under udgiftsområde 5, hvor Rådet har foretaget nedskæringer; ønsker at opretholde og udvikle en konstruktiv interinstitutionel dialog om de igangværende bestræbelser på at forbedre den administrative praksis i EU-institutionerne; understreger betydningen af, at der ansættes et passende antal medarbejdere fra "EU 12"-medlemsstaterne; er af den opfattelse, at dokumenter, der har relevans for forhandlinger og beslutningstagning i forbindelse med udvidelserne, som f.eks. konsekvensanalyser, bør stilles til rådighed på alle nødvendige sprog, da disse dokumenter tjener til at fremme bedre lovgivning; gør i den forbindelse opmærksom på, at Budgetudvalget via to undersøgelser har indledt en analyse af målene for den administrative reform i Kommissionen, som navnlig er koncentreret om anvendelsen af ABB/ABM, indførelsen af den strategiske planlægningsprocedure og fordelingen af de dertil knyttede administrative udgifter;

46.   anmoder Kommissionen om at overvåge konsekvenserne for sektoren for fast ejendom af anvendelsen af den nye metode, der skal forbedre de eksisterende procedurer, når der undertegnes ejendomskontrakter, og foretage en sammenligning med den aktuelle situation, fortsætte bestræbelserne på at styrke det interinstitutionelle samarbejde på dette område og regelmæssigt holde Parlamentet underrettet;

47.   opfordrer Kommissionen til at fremlægge en rapport med en benchmarksammenligning med personalet i andre internationale organisationer som en opfølgning af rapporten om planlægning og optimering af de menneskelige ressourcer; opfordrer desuden Kommissionen til at fremlægge retningslinjer med henblik på at lette finansieringen af offentlig infrastruktur som led i offentlig-private partnerskaber;

48.   foreslår, hvad angår pilotprojekter, en række innovative projekter, som tager de politikudfordringer op, som EU for øjeblikket står overfor;

49.   foreslår, hvad angår forberedende foranstaltninger, en række initiativer, som skulle bane vej for fremtidige aktioner, der kan forbedre EU's evne til at imødekomme borgernes reelle behov;

Øvrige sektioner i 2008-budgettet

50.   henleder opmærksomheden på artikel 29 i statut for Europa-Parlamentets medlemmer, hvorefter "medlemsstaterne [...] for de medlemmer, der er valgt i deres medlemsstat, [kan] vedtage en ordning med hensyn til vederlag, overgangsgodtgørelse samt alders-, invalide- og efterladtepension, der afviger fra denne statuts bestemmelser, for en overgangsperiode, som ikke kan overstige varigheden af to af Europa-Parlamentets valgperioder"; giver, i betragtning af at statutten træder i kraft i begyndelsen af den mandatperiode, der følger de europæiske valg i 2009, kvæstorerne mandat til at opfordre medlemsstaterne til rettidigt og i særdeleshed rettidigt i forhold til udarbejdelsen af budgetoverslagene for 2009 at underrette Parlamentet om, hvorvidt de agter at anvende mulighederne i henhold til artikel 29 og artikel 12, stk. 3 og 4, i ovennævnte statut;

51.   minder om, at førstebehandlingen var baseret på en behandling af specifikke anmodninger fra og behov i de enkelte institutioner; forventede derfor, at det var muligt at nå til enighed med Rådet i forbindelse med andenbehandlingen;

52.   bemærker, at Rådet har vedtaget sin holdning til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg budget; mener imidlertid, at de øvrige institutioner har stillet substantielle forslag om nedskæringer af deres overslag ved at prioritere anmodningerne; ønsker at tilskynde dem til at fortsætte denne tilgang i fremtiden og vedtager at fastholde sin oprindelige holdning fra førstebehandlingen og dermed genopføre de nedskæringer, Rådet har foretaget;

53.   bemærker, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget trods tydelige signaler stadig ikke har undertegnet den nye samarbejdsaftale; minder om, at 10 % af bevillingerne til Fællestjenesten opføres i reserven, indtil aftalen er blevet forlænget, hvilket forventes at ske senest i december 2007; mener, at den nye samarbejdsaftale kunne medføre en bedre forvaltning, der kunne være gavnlig for begge udvalg;

o
o   o

54.   pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions budget er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i EUT;

55.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og bilagene til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt til de øvrige berørte institutioner og organer.

BILAG 1

Reviderede arbejdsordninger for forvaltningsorganer

1.  I overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer, og artikel 54, stk.2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget henviser Kommissionen i begrundelsen til sit forslag til retsakt for selve programmet til, at den agter at oprette et forvaltningsorgan.

2.  Kommissionen træffer afgørelse om oprettelse af et forvaltningsorgan, eller en ændring af et eksisterende forvaltningsorgans mandat og kompetence, på grundlag af sin vurdering af kriterierne i artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003.

3.  Oprettelsen af forvaltningsorganer kan udgøre et bidrag til en effektivisering af Kommissionens metoder i forbindelse med gennemførelsen af EU-politikker og -programmer, men kun hvis denne metode fuldt ud overholder princippet om en forsvarlig økonomisk forvaltning og fuldstændig gennemsigtighed. Dette betyder, at disse forvaltningsorganer hverken nu eller i fremtiden må føre til en stigning i andelen af administrationsudgifterne. Derfor skal princippet om at indefryse stillinger, som fastlagt i forordning (EF) nr. 58/2003, som følge af en sådan reorganisering af opgaverne overholdes strengt. Kommissionen forelægger fuldstændige og detaljerede oplysninger om personalet og dets anvendelse, således at budgetmyndigheden kan vurdere, om de administrative udgifter ved et programs gennemførelse rent faktisk ikke er øget.

Ethvert forslag om oprettelse af et nyt forvaltningsorgan bør bygge på en omfattende costbenefitanalyse. Ansvars- og opgavefordelingen bør fremgå klart af forslaget.

4.  Budgetmyndigheden informeres om resultaterne af denne costbenefitanalyse og omkostningerne senest seks uger, inden Kommissionen træffer den endelige afgørelse om oprettelse af organet. Hvis der foreligger behørigt motiverede grunde, der taler mod oprettelsen af organet, og som en af budgetmyndighedens to parter har gjort opmærksom på inden denne frist, tager Kommissionen sit forslag op til fornyet overvejelse.

5.  Når Kommissionen overvejer at oprette et nyt forvaltningsorgan, eller ændre et eksisterende organs mandat og kompetence, underretter den budgetmyndigheden i overensstemmelse med budgetproceduren og under overholdelse af gennemsigtighedsprincippet. Der bør foreligge en specifik finansieringsoversigt for forvaltningsorganet. Den bør indeholde konkrete talmæssige oplysninger om, hvorfor Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at oprette et organ til at bistå den med gennemførelsen af det pågældende program.

6.  Budgetmyndigheden skal være i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at den nøje kan overvåge gennemførelsen af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og total gennemsigtighed, både på nuværende tidspunkt og i fremtiden. Derfor bør oplysningerne i den specifikke finansieringsoversigt for forvaltningsorganet omfatte:

7.  De samlede administrative omkostninger i forbindelse med programmet inklusive interne udgifter og forvaltningsudgifter for forvaltningsorganet (kapitel 01) bør vurderes fra sag til sag og i forhold til de opgaver, der er omfattet af det pågældende program.

8.  Kommissionen udarbejder som led i den årlige budgetprocedure forslag til det årlige tilskud til organets driftsbudget. Dette tilskud opføres i Den Europæiske Unions almindelige budget. Under den pågældende budgetpost kan der opføres budgetanmærkninger som f.eks. henvisninger til basisretsakten og alle nødvendige forklaringer vedrørende bevillingernes art og formål i overensstemmelse med artikel 29 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

I overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 godkendes forvaltningsorganets stillingsfortegnelse i det pågældende regnskabsår af budgetmyndigheden og offentliggøres i sektion III - Kommissionen - i Den Europæiske Unions almindelige budget sammen med et overslag over det planlagte og foreløbigt budgetterede antal kontraktansatte i det pågældende regnskabsår.

9.  Kommissionen giver regelmæssigt oplysning om sine overslag (årlig politikstrategi, foreløbigt budgetforslag) vedrørende nye forvaltningsorganer.

10.  Kommissionen forelægger budgetmyndigheden forslaget til forvaltningsorganets driftsbudget og dets årsrapport samt, efter tre år, en evalueringsrapport.

11.  Disse arbejdsordninger berører på ingen måde Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i henhold til traktaten og Rådets forordning (EF) nr. 58/2003. De kan ikke begrænse Kommissionens kompetence til at vurdere det betimelige i at oprette et forvaltningsorgan og til at vedtage de relevante beslutninger i overensstemmelse med de proceduremæssige krav. Budgetmyndigheden træffer endelig afgørelse om personale.

BILAG 2

Fælles erklæring om finansiering af de europæiske GNSS-programmer (Egnos-Galileo) og om finansiering af Det Europæiske Teknologiske Institut

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om at sikre denne finansiering ved følgende revision af den flerårige finansielle ramme 2007-2013 i overensstemmelse med punkt 21, 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006:

- 400 mio.  EUR vil blive stillet til rådighed inden for transportrelaterede forskningsaktiviteter finansieret under 7. forskningsrammeprogram

- 200 mio.  EUR vil blive omfordelt inden for underudgiftsområde 1a som følger:

(mio. EUR)

- 300 mio.  EUR vil blive stillet til rådighed fra den disponible margen under underudgiftsområde 1a for årene 2008-2013.

-  Lofterne for forpligtelsesbevillinger under underudgiftsområde 1a for årene 2008-2013 vil blive forhøjet med 1 600 mio. EUR. Denne forhøjelse vil blive opvejet af en nedsættelse af loftet for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 2 for 2007 med samme beløb.

-  Loftet for de samlede betalingsbevillinger vil blive tilpasset for at opretholde et passende forhold mellem forpligtelser og betalinger. Tilpasningen vil være neutral.

-  Revisionen af den finansielle ramme vil blive formaliseret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning for så vidt angår den flerårige finansielle ramme.

-  De omfordelinger, der er opnået enighed om inden for underudgiftsområde 1a, vil blive indarbejdet af Kommissionen i den finansielle programmering inden januar 2008.

–  Indvirkningen heraf på budgettet for 2008 bliver som følger:

-  Galileo: - FB: 940 mio. EUR (151 mio. EUR indgår allerede i FBF for 2008), heraf 50 mio. EUR fra transportrelaterede forskningsaktiviteter ledsaget af en anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til dette formål med 200 mio. EUR

BB: 300 mio. EUR (100 mio. EUR indgår allerede i FBF for 2008)

-  EIT: - FB: 2,9 mio. EUR

BB: 2,9 mio. EUR.

________________________

Fælles erklæring om bevillingsoverførsel nr. DEC50/2007 i forbindelse med Galileo

________________________

Fælles erklæring om fællesforetagender

"Europa-Parlamentet og Rådet anerkendte Fællesskabets bidrag til fællesforetagenderne Artemis, Clean Sky, ENIAC og IMI hidrørende fra syvende rammeprogram (2 666 mio. EUR for perioden 2008-2013 som maksimum) som foreslået af Kommissionen med det tilsvarende beløb til perioden for den nuværende flerårige finansielle ramme, der er forudset i den finansielle programmering.

Europa-Parlamentet og Rådet bemærker imidlertid, at eventuel fremtidig finansiering af fællesforetagenderne Artemis, Clean Sky, ENIAC og IMI skal indgå i drøftelserne om den næste finansielle ramme, og at der ikke kan indgås nogen finansielle forpligtelser for tiden efter 2013."

________________________

Fælles erklæring om proceduren for gennemførelse af den aftale, der blev indgået den 23. november 2007

"Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om, at den samlede aftale, der blev indgået på samrådsmødet den 23. november 2007, kun vil blive gennemført, hvis der er enighed om retsgrundlaget for Galileo.

Hvis der ikke opnås enighed tidsnok til, at Europa-Parlamentet kan tage hensyn hertil på plenarmødet i december, vil Europa-Parlamentet sætte det til andenbehandlingsafstemning på plenarmødet under fuld overholdelse af de lofter, der fastsat ved den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

Europa-Parlamentet og Rådet giver tilsagn om en hurtig procedure, så aftalen kan indarbejdes i budgettet for 2008 på grundlag af et forslag fra Kommissionen så tidligt som muligt i 2008."

BILAG 3

Erklæring

om gennemførelse af erklæring 4 og 5

om

demokratisk kontrol og sammenhæng i foranstaltningerne udadtil

Europa-Parlamentet og Kommissionen er enige om, at den regelmæssige politiske dialog, der er omhandlet i erklæring 4 og 5 i IIA, bør finde sted mindst en gang om året og op til tre gange pr. år.

(1) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42. (2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1). (3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0131. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0473. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0474. (7) Vedtagne tekster af denne dato, bilag. (8) "Adfærdskodeks for oprettelse af forvaltningsorganer" som godkendt af Kommissionen med skrivelse af 20. april 2004 (bilag til Europa-Parlamentets beslutning af 22. april 2004 om forslag til ændringsbudget nr. 6 til Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2004 (EFT C 104 E af 30.4.2004, s. 951)). (9) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0146. (10) KOM(2007)0549 af 4.10.2007.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (KOM(2007)0350 - C6-0463/2007 - 2007/0123(AVC))

P6_TA(2007)0617 A6-0498/2007

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse (KOM(2007)0350),

-   der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum, og artikel 310 (C6-0463/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A6-0498/2007),

1.   afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Montenegros regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Europarådet om samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet (KOM(2007)0478 - C6-0311/2007 - 2007/0173(CNS))

P6_TA(2007)0618 A6-0443/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2007)0478),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 308 og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0311/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0443/2007),

1.   godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Europarådet og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2007 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation af får og geder (KOM(2007)0710 - C6-0448/2007 - 2007/0244(CNS))

P6_TA(2007)0619 A6-0501/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0710),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0448/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0501/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 6 BETRAGTNING 5 A (ny) (5a)  Kommissionen bør som led i sundhedstjekket af reformen af den fælles landbrugspolitik undersøge muligheden for at hjælpe landbrugerne med at klare de store udgifter til indkøb af det fornødne udstyr ved at give medlemsstaterne mulighed for at medtage sådanne foranstaltninger i deres programmer for udvikling af landdistrikterne. Ændring 1 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 9, stk. 3, afsnit 1 (forordning (EF) nr. 21/2004) "3. Fra en dato, der fastsættes efter proceduren i artikel 13, stk. 2, er elektronisk identifikation efter retningslinjerne i stk. 1 og i henhold til de relevante bestemmelser i bilagets afsnit A obligatorisk for alle dyr, der er født efter denne dato. Datoen: "3. Senest den 31. december 2009 er elektronisk identifikation efter retningslinjerne i stk. 1 og i henhold til de relevante bestemmelser i bilagets afsnit A obligatorisk for alle dyr, der er født efter denne dato." a) fastsættes efter en evaluering af de tekniske følger, udgifterne og den samlede virkning af elektronisk identifikation b) fastsættes senest 12 måneder inden den dato, hvor brugen af elektronisk identifikation gøres obligatorisk." Ændring 2 ARTIKEL 1, NR. 2 A (nyt) Artikel 9, stk. 4 a (nyt) (forordning (EF) nr. 21/2004) 2a)  I artikel 9 tilføjes følgende stk.: "4a. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om berettigelsen med henblik på sygdomsbekæmpelse af individuelle elektroniske identifikationssystemer og andre sporbarhedssystemer og om, hvorledes sådanne systemer kan forenkles yderligere for landmænd og administrative myndigheder. Rapporten ledsages af de fornødne forslag til retsakter."

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2007 om forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005)0649 - C6-0079/2006 - 2005/0259(CNS))

P6_TA(2007)0620 A6-0468/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0649),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 61, litra c og artikel 67, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0079/2006),

-   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 35,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0468/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Henvisning 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 2, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), Ændring 2 Henvisning 3 under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, udgår Ændring 3 Henvisning 4 a (ny) der henviser til proceduren i traktatens artikel 251, Ændring 4 Betragtning 9 (9)  Forordningen skal finde anvendelse på alle underholdsbidrag, der følger af familieforhold eller forhold, der har lignende virkninger, for at sikre ens behandling af alle bidragsberettigede. (9)  Forordningen bør finde anvendelse på alle underholdsbidrag, der følger af et familieforhold, navnlig af herkomst, ægteskab eller slægtskab eller forhold, der har lignende virkninger i henhold til national lov, for at sikre ens behandling af alle bidragsberettigede. Sådanne forpligtelser fortolkes i bredest mulig forstand som omfattende bl.a. alle afgørelser vedrørende periodiske betalinger, betalinger af engangsbeløb, overførsel af ejendomsret til formue eller formuetilpasning fastlagt på grundlag af parternes respektive behov og ressourcer samt med karakter af underholdsbidrag. Ændring 5 Betragtning 10 (10)  Reglerne om international kompetence afviger en smule fra de nuværende regler, således som de følger af forordning (EF) nr. 44/2001. For på bedste måde at beskytte de bidragsberettigedes interesser og af hensyn til retsplejen i Den Europæiske Union skal disse regler være klare og dække alle de situationer, hvor der er en tilstrækkelig forbindelse mellem parternes situation og en medlemsstat. Det forhold at sagsøger har sin sædvanlige bopæl i et land, der ikke indgår i Den Europæiske Union, skal ikke længere udgøre en grund til at udelukke anvendelse af fællesskabsreglerne, og der skal ikke længere kunne henvises til nationale retsregler. (10)  Reglerne om international kompetence afviger en smule fra de nuværende regler, således som de følger af forordning (EF) nr. 44/2001. For på bedste måde at beskytte de bidragsberettigedes interesser og af hensyn til retsplejen i Den Europæiske Union skal disse regler være klare og dække alle de situationer, hvor der er en tilstrækkelig forbindelse mellem parternes situation og en medlemsstat. Ændring 6 Betragtning 11 (11)  Parterne skal i fællesskab kunne vælge den kompetente ret, medmindre der er tale om underholdsbidrag til et mindreårigt barn, for at beskytte den "svage part". (11)  Parterne bør i fællesskab kunne vælge den kompetente ret, medmindre der er tale om underholdsbidrag til et mindreårigt barn eller en voksen uden rets- og handleevne for at beskytte den "svage part". Ændring 7 Betragtning 14 Den nationale lov i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, skal have forrang, som det er tilfældet i de eksisterende internationale instrumenter, dog skal loven i domsstaten komme i anden række, da den i dette særlige tilfælde giver mulighed for at løse tvister på en enklere, hurtigere og billigere måde. (14)  Loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sit normale opholdssted bør have forrang, som det er tilfældet i de eksisterende internationale instrumenter, men loven i domsstaten kan anvendes, selv hvor denne ikke er lov i den bidragsberettigedes normale opholdssted, hvis den tillader, at uenigheder på dette område løses retfærdigt på en enklere, hurtigere og billigere måde, og der ikke er bevis for "forum-shopping". Ændring 8 Betragtning 15 (15)  Når ingen af ovennævnte to love giver den bidragsberettigede mulighed for at opnå underholdsbidrag fra den bidragspligtige, skal det være muligt at anvende loven i et andet land, med hvilket underholdspligten har tætte forbindelser. Der kan f.eks. - men ikke udelukkende - være tale om det land, der repræsenterer parternes fælles nationalitet. (15)  Når loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sit normale opholdssted, eller loven i det land, hvor den ret, ved hvilken sagen anlægges, er beliggende, ikke giver den bidragsberettigede mulighed for at opnå underholdsbidrag fra den bidragspligtige, eller hvor det ville være uretfærdigt eller upassende at anvende den lov, skal det være muligt at anvende loven i et andet land, med hvilket underholdspligten er nært forbundet. Der kan især - men ikke udelukkende - være tale om loven i det land, der repræsenterer parternes fælles nationalitet. Ændring 9 Betragtning 16 (16)  Parterne skal på visse betingelser kunne vælge gældende lov. De skal således kunne vælge loven i domsstaten i en procedure. De skal endvidere kunne aftale, hvilken lov der skal finde anvendelse, gennem aftaler indgået før der opstår tvister, dog udelukkende når der er tale om anden underholdspligt end pligt over for børn eller vanskeligt stillede voksne; deres valgfrihed er imidlertid begrænset til visse love. (16)  Parterne bør på visse betingelser kunne vælge gældende lov. De bør således kunne vælge loven i domsstaten i en procedure. De bør endvidere kunne aftale, hvilken lov der skal finde anvendelse, gennem aftaler indgået før der opstår tvister, dog udelukkende når der er tale om anden underholdspligt end pligt over for børn eller vanskeligt stillede voksne; deres valgfrihed er imidlertid begrænset til visse love. Den ret, ved hvilken sagen anlægges, bør sikre sig, at ethvert valg af lov er blevet aftalt efter modtagelse af uafhængig juridisk rådgivning. Alle aftaler om valg af ret bør være skriftlige. Ændring 10 Betragtning 17 (17)  Den bidragspligtige skal beskyttes mod anvendelse af den valgte lov i det tilfælde, hvor den familierelation, der ligger til grund for opnåelsen af underholdsbidrag, ikke utvetydigt kan betragtes som privilegeret. Det kunne f.eks. være tilfældet for relationer mellem beslægtede i sidelinje eller besvogrede, underholdspligt for beslægtede i nedstigende linje over for deres beslægtede i opstigende linje, eller opretholdelse af pligten til hjælp efter opløsning af ægteskabet. udgår Ændring 11 Betragtning 18 a (ny) (18a)  Behandling af særlige kategorier af personoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og medlemskab af partier eller fagforeninger samt oplysninger om seksuel orientering eller helbredsforhold er kun tilladt, hvis det er strengt nødvendigt, hvis behandlingen står i et rimeligt forhold til den pågældende sag, og når der er fastsat særlige sikkerhedsgarantier. Ændring 12 Betragtning 19 (19)  Når der er truffet en afgørelse om underholdspligt i en medlemsstat, skal den kunne fuldbyrdes hurtigt og effektivt i enhver anden medlemsstat. De bidragsberettigede skal bl.a. kunne opnå direkte løntilbagehold og tilbagehold af kontoindeståender. (19)  Formålet med denne forordning er at indføre procedurer, som giver resultater, og som er tilgængelige, hurtige, effektive, omkostningseffektive, fleksible og retfærdige. Når der er truffet en afgørelse om underholdspligt i en medlemsstat, skal den kunne fuldbyrdes hurtigt og effektivt i enhver anden medlemsstat. Bidragsberettigede bør bl.a. kunne opnå direkte løntilbagehold og tilbagehold af kontoindeståender. Nye og effektive midler til fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt skal fremmes. Ændring 13 Betragtning 22 (22)  Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den tager navnlig sigte på at overholde privatlivets og familielivets fred, beskytte personoplysninger, overholde børns rettigheder og sikre adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol i overensstemmelse med artikel 7, 8, 24 og 47 i chartret. (22)  Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den tager navnlig sigte på at overholde privatlivets og familielivets fred, beskytte personoplysninger, overholde børns rettigheder og sikre adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol i overensstemmelse med artikel 7, 8, 24 og 47 i chartret. Ved anvendelse af denne forordning skal der tages hensyn til artikel 3 og 27 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989, der fastslår at - i alle foranstaltninger vedrørende børn skal barnets tarv komme i første række - ethvert barn har ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling - forældrene eller andre med ansvar for barnet har hovedansvaret for efter evne og økonomisk formåen at sikre de levevilkår, der er nødvendige for barnets udvikling, og - deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler, herunder indgåelse af internationale aftaler, til at sikre inddrivelse af underholdsbidrag til barnet fra forældrene eller andre med økonomisk ansvar for barnet, især i tilfælde, hvor sådanne personer er bosat i en anden stat end barnet. Ændring 14 Betragtning 23 (23)  I henhold til artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen1, skal de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning træffes i overensstemmelse med rådgivningsproceduren efter artikel 3 i nævnte afgørelse. (23)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør træffes i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen1. __________________________________________ 1 EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. ___________________________________________ 1 EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11). Ændring 15 Betragtning 24 (24)  Denne forordning erstatter tidligere vedtagne fællesskabsinstrumenter på samme område. For at samle og forenkle de gældende retsregler skal den endvidere have forrang frem for andre internationale instrumenter, der regulerer forholdet mellem medlemsstaterne. (24)  Denne forordning bør erstatte tidligere vedtagne fællesskabsinstrumenter på samme område. For at samle og forenkle de gældende retsregler bør den endvidere have forrang frem for andre internationale instrumenter, der regulerer forholdet mellem medlemsstaterne. Den bør tage højde for Haag-konventionen om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag. Ændring 16 Artikel 1, stk. 1 1.  Denne forordning finder anvendelse på underholdspligt som følge af familierelationer eller relationer, der i medfør af gældende lov har lignende følger. 1.  Denne forordning finder anvendelse på underholdspligt som følge af et familieforhold, navnlig af herkomst, ægteskab eller slægtskab eller af forhold, der i medfør af gældende lov har lignende følger. Ændring 17 Artikel 2, nr. -1 (nyt) -1) "underholdspligt": en lovbefalet forpligtelse, herunder i tilfælde hvor denne er fastlagt gennem en retsafgørelse eller en aftale, der skal sikre forsørgelsen af eller i det mindste subsistensmidler til en person, som har eller har haft en familierelation med den bidragspligtige; sådanne forpligtelser fortolkes i bredest mulig forstand som bl.a. omfattende alle domme, afgørelser eller kendelser afsagt af en kompetent domstol vedrørende periodiske betalinger, betalinger af engangsbeløb, overførsel af ejendomsret til formue eller formuetilpasning, fastlagt på grundlag af parternes respektive behov og ressourcer samt med karakter af underholdsbidrag Ændring 18 Artikel 2, nr. 2 2) "dommer": en dommer eller en embedsmand med beføjelser svarende til en dommers i spørgsmål vedrørende underholdspligt udgår Ændring 19 Artikel 2, nr. 9 9) "bidragspligtig": enhver fysisk person, der skal betale underholdsbidrag eller afkræves underholdsbidrag. 9) "bidragspligtig": enhver fysisk person, der skal betale underholdsbidrag eller afkræves underholdsbidrag, eller en offentlig instans, der har overtaget den bidragspligtiges forpligtelse til at forsørge den bidragsberettigede Ændring 20 Artikel 2, nr. 9 a (nyt) 9a) "sag om en persons retlige status": enhver sag med relation til skilsmisse, separation, omstødelse af ægteskab eller faderskab. Ændring 21 Artikel 2 a (ny) Artikel 2a Anvendelse på offentlige instanser 1.  Med forbehold af stk. 2 og 3 finder nærværende forordning ligeledes anvendelse på en offentlig instans, som forsøger at få godtgjort underholdsbidrag, som den har udbetalt i stedet for den bidragspligtige, forudsat at den lovgivning, som den er underlagt, giver mulighed for en sådan godtgørelse. 2.  Artikel 3, litra b, c og d, samt artikel 6 finder ikke anvendelse på retssager anlagt af en offentlig instans. 3.  En offentlig instans, der forsøger at få håndhævet en afgørelse, indgiver sammen med den i kapitel VIII omhandlede anmodning de dokumenter, der er nødvendige for at bevise, at den opfylder betingelserne i stk. 1, og at den har udbetalt underholdsbidrag til den bidragsberettigede. Ændring 22 Artikel 3, litra c c) den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende en persons retlige status, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet c) den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende en persons retlige status, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag Ændring 23 Artikel 3, litra d d) den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende forældreansvar efter forordning (EF) nr. 2201/2003, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag. d) den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende forældreansvar efter forordning (EF) nr. 2201/2003, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag, og en sag om forældreansvar allerede verserer ved den ret eller bringes for den ret på samme tidspunkt som en ansøgning om underholdsbidrag Ændring 24 Artikel 3, litra d a (nyt) da) retten på det sted, hvor familierelationer eller relationer med lignende følger er blevet officielt etableret. Ændring 25 Artikel 4, stk. 2 2.  En sådan aftale om værneting skal være indgået skriftligt. Med "skriftligt" sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt dokumenterer aftalen om værneting. 2.  En sådan aftale om værneting skal være indgået skriftligt. Ændring 26 Artikel 4, stk. 2 a (nyt) 2a.  Den ret, ved hvilken sagen anlægges, sikrer sig, at ethvert valg af ret eller valg af lov er aftalt frivilligt efter modtagelse af uafhængig juridisk rådgivning og tager hensyn til begge parters situation på det tidspunkt, hvor sagen gennemføres. Ændring 27 Artikel 4, stk. 4 4.  Denne artikel finder ikke anvendelse på tvister vedrørende underholdsbidrag til børn under atten år. 4.  Denne artikel finder ikke anvendelse, hvis den bidragsberettigede er et barn under atten år eller en voksen uden rets- eller handleevne. Ændring 28 Artikel 6, litra b b) når der er tale om underholdspligt mellem ægtefæller eller tidligere ægtefæller, retterne i den medlemsstat, på hvis område ægtefællerne har haft deres sidste fælles sædvanlige bopæl, hvis denne sædvanlige bopæl stadig eksisterede mindre end et år før sagsanlægget. Vedrører ikke den danske tekst. Ændring 29 Artikel 7, stk. 1 1.  Såfremt krav, der vedrører samme underholdspligt, fremsættes for retter i forskellige medlemsstater, udsætter enhver anden ret, ved hvilken sagen er anlagt, automatisk sagen, indtil den første rets kompetence er fastslået. 1.  Litispendenssituationer og indbyrdes sammenhængende krav fastlægges på samme måde som foreløbige og sikrende retsmidler af artikel 27, 28, 30 og 31 i forordning (EF) nr. 44/2001. Ændring 30 Artikel 7, stk. 2 2.  Når det er fastslået, at den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, er kompetent, erklærer enhver anden ret sig inkompetent til fordel for den første. udgår Ændring 31 Artikel 8 Artikel 8 udgår Indbyrdes sammenhængende krav 1.  Såfremt sager vedrørende krav, som er indbyrdes sammenhængende, verserer for retter i forskellige medlemsstater, kan enhver anden ret end den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen. 2.  Når de pågældende sager verserer i første instans, kan enhver anden ret end den, ved hvilken sagen først er anlagt, ligeledes efter anmodning fra en af parterne erklære sig inkompetent, forudsat at den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, har kompetence til at påkende de pågældende krav, og lovgivningen tillader en sådan forening. 3.  Ved indbyrdes sammenhængende krav forstås i denne artikel krav, der er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig. Ændring 32 Artikel 9 Artikel 9 udgår Sagsanlæg Ifølge bestemmelser i dette kapitel anses en sag for anlagt ved en ret: a) på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument indleveres til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte, eller b) hvis det pågældende dokument skal forkyndes, før det indleveres til retten, på det tidspunkt, hvor det modtages af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af vedkommende, for at få dokumentet indleveret til retten. Ændring 33 Artikel 10 Artikel 10 udgår Foreløbige og sikrende retsmidler Der kan over for en medlemsstats retslige myndigheder anmodes om anvendelse af sådanne foreløbige eller sikrende, retsmidler, som er fastsat i den pågældende medlemsstats lovgivning, selv om en ret i en anden medlemsstat i medfør af denne forordning er kompetent til at påkende sagens realitet. Ændring 34 Artikel 10, stk. 1 a (nyt) Når der er anlagt sag om underholdspligt via begæring om foreløbige forholdsregler, medfører artikel 7 og 8 ikke, at den lov, der finder anvendelse på begæringen om foreløbige forholdsregler, nødvendigvis anvendes på enhver efterfølgende begæring om underholdsbidrag eller ændring af underholdsbidrag indgivet i forbindelse med en materielretlig sag om skilsmisse, om omstødelse af ægteskab eller registreret partnerskab eller om separation. Ændring 35 Artikel 11 Artikel 11 udgår Prøvelse af kompetencen Anlægges der ved en ret i en medlemsstat en sag, som den pågældende ret ikke har kompetence til at påkende i medfør af denne forordning, erklærer retten sig automatisk inkompetent. Ændring 36 Artikel 13 1.  Underholdspligt reguleres af loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl. 1.  Underholdspligt reguleres af loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl. 2.  Loven i domsstaten finder anvendelse: 2.  Loven i domsstaten finder anvendelse: a) når den bidragsberettigede ikke ifølge den lov, der er nævnt i stk. 1, kan opnå underholdsbidrag fra den bidragspligtige, eller a) når den er lov i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, eller b) når den bidragsberettigede anmoder om det, og der er tale om loven i det land, hvor den bidragspligtige har sin sædvanlige bopæl. b) når den bidragsberettigede ikke kan opnå underholdsbidrag fra den bidragspligtige ifølge loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, eller c) når den er lov i det land, hvor den bidragspligtige har sin sædvanlige bopæl, medmindre den bidragsberettigede begærer, at denne ikke finder anvendelse, og retten kan fastslå, at han eller hun har modtaget uafhængig juridisk rådgivning om spørgsmålet. 3.  Når ingen af de love, der er nævnt i de foregående stykker, giver den bidragsberettigede mulighed for at opnå underholdsbidrag fra den bidragspligtige, og når det følger af omstændighederne, at underholdspligten har tætte forbindelser til et andet land, navnlig det land, der repræsenterer den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges fælles nationalitet; i det tilfælde finder loven i det land, som underholdspligten er tæt knyttet til, anvendelse. 3.  Uanset stk. 1 kan loven i domsstaten anvendes, selv når den ikke er lov i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, når den tillader, at uenigheder om underholdsbidrag retfærdigt løses på en enklere, hurtigere og billigere måde, og der ikke er bevis for "forum-shopping". 4.  Når loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, eller loven i domsstaten ikke giver den bidragsberettigede mulighed for at opnå underholdsbidrag fra den bidragspligtige, eller hvor det ville være uretfærdigt eller upassende at anvende den lov, skal underholdspligten være underlagt loven i et andet land, med hvilket underholdspligten er tæt forbundet, navnlig, men ikke udelukkende, det land, der repræsenterer den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges fælles nationalitet. Ændring 37 Artikel 14, litra a a) ved sagsanlægget udtrykkeligt eller på anden tydelig måde vælge loven i domsstaten i en procedure a) ved sagsanlægget skriftligt og klart blive enige om domsstaten i en procedure Ændring 39 Artikel 14, litra b, nr. ii a (nyt) iia) retten på det sted, hvor familierelationer eller relationer med lignende følger er blevet officielt etableret. Ændring 38 Artikel 14, litra 1 a (nyt) Første afsnit finder anvendelse under forudsætning af, at den ret, ved hvilken sagen anlægges, sikrer sig, at ethvert valg af ret eller valg af lov er aftalt frivilligt Ændring 40 Artikel 15 Artikel 15 udgår Ikke anvendelse af den valgte lov efter anmodning fra den bidragspligtige 1.  Bortset fra underholdspligt over for børn og sårbare voksne og mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller, kan den bidragspligtige bestride den bidragsberettigedes krav med henvisning til gældende ret i det land, hvor de begge har statsborgerskab, eller hvis de ikke har samme nationalitet, loven i det land, hvor han har sin sædvanlige bopæl. 2.  Når der er tale om underholdspligt mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller, kan den bidragspligtige bestride den bidragsberettigedes krav med henvisning til gældende ret i det land, hvortil ægteskabet er tættest knyttet. Ændring 41 Artikel 17 1.  Den lov, der finder anvendelse på underholdspligt, bestemmer bl.a.: 1.  Den lov, der finder anvendelse på underholdspligt, bestemmer bl.a.: a) eksistens og omfang af den bidragsberettigedes rettigheder og de personer, over for hvilke han kan udøve disse rettigheder a) eksistens, varighed og beløbsstørrelse for så vidt angår den bidragsberettigedes rettigheder og de personer, over for hvilke han kan udøve disse rettigheder b) i hvilket omfang, den bidragsberettigede kan kræve underholdsbidrag med tilbagevirkende kraft b) varighed af og efter hvilken beløbsstørrelse, den bidragsberettigede kan kræve underholdsbidrag med tilbagevirkende kraft c) beregningsmåde for og indeksering af underholdsbidraget c) beregningsmåde for og indeksering af underholdsbidraget d) forældelse og frister for at anlægge sag d) forældelse og frister for at anlægge sag e) de rettigheder, den offentlige myndighed, der har udbetalt underholdsbidrag til den bidragsberettigede, har for at få bidragene tilbagebetalt, og begrænsningerne for den bidragspligtiges forpligtelse. e) de rettigheder, den offentlige myndighed, der har udbetalt underholdsbidrag til den bidragsberettigede, har for at få bidragene tilbagebetalt, og begrænsningerne for den bidragspligtiges forpligtelse. 2.  Uanset bestemmelserne i gældende lov, skal der ved fastsættelse af underholdsbidragets størrelse tages hensyn til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges midler. 2.  Uanset stk. 1 skal den ret, ved hvilken sagen anlægges, ved fastsættelsen af bidragsbeløbet tage udgangspunkt i den bidragsberettigedes reelle og aktuelle behov og den bidragspligtiges reelle og aktuelle midler og tage hensyn til sidstnævntes rimelige behov og anden eventuel underholdspligt, som vedkommende måtte have. Ændring 42 Artikel 20 Anvendelsen af en bestemmelse i en lov, der er anvist ifølge denne forordning, kan kun afvises, hvis en sådan anvendelse er åbenbart uforenelig med de grundlæggende retsprincipper ("ordre public") i domsstaten. Anvendelsen af en bestemmelse i en medlemsstats lov, der er anvist ifølge denne forordning, kan imidlertid ikke afvises med den begrundelse. Anvendelsen af en bestemmelse i en lov, der er anvist ifølge denne forordning, kan kun afvises, hvis en sådan anvendelse er åbenbart uforenelig med de grundlæggende retsprincipper ("ordre public") i domsstaten. Ændring 43 Artikel 21 Omfatter en stat flere territoriale enheder, som hver har deres egne retsregler for underholdspligt, skal hver territorial enhed anses for et land ved fastlæggelsen af den lov, som skal anvendes i henhold til denne forordning. En stat, inden for hvilken forskellige territoriale enheder har deres egne retsregler med hensyn til underholdspligt, er ikke forpligtet til at anvende denne forordning i konflikter udelukkende mellem sådanne enheders love. Ændring 44 Artikel 22 1.  I en retssag anlagt ved en ret i en medlemsstat forkyndes det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument for sagsøgte på en af følgende måder: Bestemmelserne om forkyndelse af dokumenter er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 af ... [om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager]. a) personlig forkyndelse bevidnet ved et modtagelsesbevis med angivelse af modtagelsesdatoen, som modtager har underskrevet b) personlig forkyndelse bekræftet ved et dokument underskrevet af den kompetente stævningsmand, der ud over at fastslå, at modtager har modtaget dokumentet eller har nægtet at modtage det uden lovlig grund, angiver forkyndelsesdatoen c) postforkyndelse bevidnet ved et modtagelsesbevis med angivelse af modtagelsesdatoen, som modtager har underskrevet og returneret d) forkyndelse gennem elektroniske midler, såsom pr. fax eller e-post, bevidnet ved et modtagelsesbevis med angivelse af modtagelsesdatoen, som modtager har underskrevet og returneret. 2.  Sagsøgte har en frist på mindst 30 dage til at forberede sit forsvar regnet fra datoen for modtagelse af det forkyndte dokument efter stk. 1. 3.  Inden seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvilke forkyndelsesmåder der skal anvendes. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle ændringer af disse oplysninger. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden. Ændring 45 Artikel 29 Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal den pågældende under fuldbyrdelsesproceduren være berettiget til retshjælp eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter lovgivningen i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal den pågældende under fuldbyrdelsesproceduren være berettiget til retshjælp i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art1eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter lovgivningen i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. ____________________ 1 EUT L 26 af 31.1.2003, s. 41. Ændring 61 + 46 Artikel 33 Helt eller delvist afslag på eller hel eller delvis begrænsning af fuldbyrdelse af afgørelsen fra domsstaten kan kun besluttes på den bidragspligtiges anmodning i følgende tilfælde: Helt eller delvist afslag på eller hel eller delvis begrænsning af fuldbyrdelse af afgørelsen fra domsstaten kan kun besluttes på den bidragspligtiges anmodning i følgende tilfælde: a) den bidragspligtige fremfører nye forhold eller forhold, domsstaten ikke havde kendskab til, da den traf afgørelsen a) den bidragspligtige fremfører nye relevante eller væsentlige relevante forhold, domsstaten ikke havde kendskab til, da den traf afgørelsen b) den bidragspligtige har anmodet om prøvelse af afgørelsen fra domsstaten ifølge artikel 24, og der er endnu ikke truffet en ny afgørelse b) den bidragspligtige har anmodet om prøvelse af afgørelsen fra domsstaten ifølge artikel 24, og der er endnu ikke truffet en ny afgørelse c) den bidragspligtige har allerede betalt sin gæld c) den bidragspligtige har allerede betalt sin gæld d) retten til fuldbyrdelse af afgørelsen fra domsstaten er helt eller delvist forældet d) retten til fuldbyrdelse af afgørelsen fra domsstaten er helt eller delvist forældet e) afgørelsen fra domsstaten er uforenelig med en afgørelse truffet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten eller opfylder de nødvendige betingelser for anerkendelse i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. e) afgørelsen fra domsstaten er uforenelig med en afgørelse truffet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten eller opfylder de nødvendige betingelser for anerkendelse i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. Ændring 47 Artikel 34, stk. 2 2.  Der kan kun træffes beslutning om en fast månedlig overførsel, hvis retsafgørelsen er blevet forkyndt for den bidragspligtige på en af de måder, der er nævnt i artikel 22. 2.  Der kan kun træffes beslutning om en fast månedlig overførsel, hvis retsafgørelsen er blevet forkyndt for den bidragspligtige i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. .../2008 [om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager]. Ændring 48 Artikel 35, stk. 1 1.  Den bidragsberettigede kan anmode retten i en medlemsstat om at træffe beslutning om midlertidig indefrysning af bankindeståender, der fremsendes til den bank i en anden medlemsstat, hvor den bidragspligtige har en konto. Anmodningen og beslutningen om midlertidig indefrysning af bankindeståender skal være i overensstemmelse med formularerne i bilag IV til denne forordning. 1.  Den bidragsberettigede kan anmode retten i en medlemsstat om at træffe beslutning om midlertidig indefrysning af bankindeståender for den beløbsstørrelse, der kræves for at betale underholdsbidraget, og som fremsendes til den bank i en anden medlemsstat, hvor den bidragspligtige har en konto. Anmodningen og beslutningen om midlertidig indefrysning af bankindeståender skal være i overensstemmelse med formularerne i bilag IV til denne forordning. Ændring 49 Artikel 35 a (ny) Artikel 35a Andre fuldbyrdelsesafgørelser Den ret, ved hvilken sagen anlægges, kan anvende alle andre fuldbyrdelsesmåder, som dens nationale lov giver mulighed for, og som den finder passende. Ændring 50 Artikel 38, stk. 1 1.  Bestemmelserne i kapitel VI finder anvendelse på anerkendelse og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter og aftaler mellem parterne, som er eksigible. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor et officielt bekræftet dokument eller en aftale mellem parterne er eksigible, udsteder efter anmodning fra en berettiget part en udskrift, der udfærdiges på formularen i bilag II til denne forordning. 1.  Bestemmelserne i kapitel VI finder anvendelse på anerkendelse og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter og aftaler mellem parterne, som er eksigible. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor et officielt bekræftet dokument eller en aftale mellem parterne er eksigible, udsteder automatisk til parterne en udskrift, der udfærdiges på formularen i bilag II til denne forordning. Ændring 51 + 52 + 53 + 54 + 55 + 56 Artikel 44 1.  De centrale myndigheder giver adgang til oplysninger, der kan fremme inddrivelsen af underholdsbidrag, på de betingelser der er nævnt i dette kapitel. Disse oplysninger udleveres med henblik på at nå følgende mål: 1.  De centrale myndigheder giver adgang til oplysninger, der i en specifik sag kan fremme inddrivelsen af underholdsbidrag, på de betingelser der er nævnt i dette kapitel. Disse oplysninger udleveres med henblik på at nå følgende mål: a) lokalisere den bidragspligtige a) lokalisere den bidragspligtiges adresse b) vurdere den bidragspligtiges formueforhold, herunder størrelsen og arten af hans indtægter b) vurdere den bidragspligtiges formueforhold, herunder størrelsen og arten af hans indtægter c) identificere den bidragspligtiges arbejdsgiver c) identificere den bidragspligtiges arbejdsgiver d) identificere den bidragsberettigedes bankkonti. d) identificere den bidragsberettigedes bankkonti. 1a.  I henhold til proportionalitetsprincippet bør der fra sag til sag tages stilling til, hvilke personoplysninger blandt de til rådighed værende oplysninger der bør behandles, og dette bør kun ske, hvis det er nødvendigt for at fremme fuldbyrdelsen af afgørelser om underholdsbidrag. 1b.  Biometriske data som f.eks. fingeraftryk eller DNA behandles ikke. 1c.  Behandling af særlige kategorier af personoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og medlemskab af partier eller fagforeninger samt oplysninger om seksuel orientering eller helbredsforhold er kun tilladt, hvis det er strengt nødvendigt, hvis behandlingen står i et rimeligt forhold til den pågældende sag, og når der er fastsat særlige sikkerhedsgarantier. 2.  Oplysningerne i stk. 1 skal i det mindste omfatte de oplysninger, som de forvaltninger og myndigheder, der er kompetente i medlemsstaterne, besidder på følgende områder: 2.  Oplysningerne i stk. 1 skal i det mindste omfatte de oplysninger, som de forvaltninger og myndigheder, der er kompetente i medlemsstaterne, besidder på følgende områder: a) skatter og afgifter a) skatter og afgifter b) sygesikring, herunder arbejdsgivernes opkrævning af arbejdstagernes sociale bidrag b) sygesikring, herunder arbejdsgivernes opkrævning af arbejdstagernes sociale bidrag c) folkeregistre c) folkeregistre d) matrikelregistrering d) matrikelregistrering e) registrering af motorkøretøjer e) registrering af motorkøretøjer f) centralbanker. f) centralbanker. 2a.  Anmodninger om andre end de under stk. 2 anførte oplysninger bør være rimelige i forhold til den pågældende sag og nødvendige for at opfylde de under stk. 1 anførte mål. 3.  Den adgang til oplysninger, der er nævnt i denne artikel, kan under ingen omstændigheder foranledige oprettelse af nye registre i en medlemsstat. 3.  Den adgang til oplysninger, der er nævnt i denne artikel, kan under ingen omstændigheder foranledige oprettelse af nye registre i en medlemsstat. Ændring 57 Artikel 46, stk. 3 3.  En ret kan kun beholde oplysninger, der er fremsendt i overensstemmelse med denne forordning, så længe den har behov for dem med henblik på at lette inddrivelsen af underholdsbidrag. De kan højst beholde oplysningerne i et år. 3.  En ret kan kun beholde oplysninger, der er fremsendt i overensstemmelse med denne forordning, så længe den har behov for dem med henblik på at lette inddrivelsen af underholdsbidrag. Ændring 58 Artikel 48, stk. 3 a (nyt) 3a.  Denne forordning opfylder bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og pålægger medlemsstaterne at beskytte fysiske personers rettigheder og friheder i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, og især deres ret til privatlivets fred, for at sikre den frie bevægelighed af personoplysninger i Fællesskabet. Ændring 59 Artikel 50 Enhver ændring af bilagene til denne forordning vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 51, stk. 2. Vedrører ikke den danske tekst Ændring 60 Artikel 51 1.  Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. 1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 75 i forordning (EF) nr. 44/2001. 2.  Når der henvises til dette stykke, finder rådgivningsproceduren efter artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse under overholdelse af bestemmelserne i afgørelsens artikel 7, stk. 3. 2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse, jf. dennes artikel 8.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om tiårsdagen for Ottawa-konventionen fra 1997 om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion

P6_TA(2007)0621 B6-0518/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om landminer og især sin beslutning af 7. juli 2005 om en minefri verden(1),

-   der henviser til Ottawa-konventionen fra 1997 om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion,

-   der henviser til Nairobi-handlingsplanen vedtaget i december 2004,

-   der henviser til det ottende møde mellem de stater, der deltager i Ottawa-konventionen, i Jordan i november 2007, det niende møde mellem parterne i 2008 og den anden konference til gennemgang af konventionen i 2009,

-   der henviser til Den Internationale Kampagne mod Landminer, der er aktiv i over 70 lande i hele verden,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1724/2001(2) og Rådets forordning (EF) nr. 1725/2001(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at der i november 2007 var 156 stater, der er parter i Ottawa-konventionen,

B.   der henviser til, at en række nationale parlamenter og Europa-Parlamentet har iværksat initiativer for at gennemføre yderligere foranstaltninger til at kontrollere og forbyde landminer,

C.   der henviser til, at kun få lande stadig fremstiller personelminer, og at handlen med disse i realiteten er gået i stå, ligesom der siden 1999 er blevet destrueret omkring 41,8 millioner personelminer af de stater, der er parter i Ottawa-konventionen,

D.   der henviser til, at der mellem 1999 og 2004 blev fjernet 4 millioner personelminder og 1 million panserminer og til, at over 2 000 km² (et område på størrelse med Luxembourg) er blevet ryddet for personelminer,

E.   der henviser til, at det ikke desto mindre skønnes, at over 200 000 km2 over hele verden (et område på størrelse med Senegal) er forurenet med miner og ueksploderet ammunition,

F.   der henviser til, at dette betyder, at der stadig findes miner og ueksploderet ammunition i over 90 lande,

G.   der henviser til, at antallet af rapporterede ofre er faldet fra 11 700 (2002) til 5 751 (2006),

H.   der henviser til, at det skønnede antal urapporterede ofre for landminer og ueksploderet ammunition stadig er på 15 000 - 20 000 årligt,

I.   der henviser til, at der for første gang destrueres og ryddes flere miner, end der udlægges,

J.   der henviser til, at staternes anvendelse af personelminer er faldet yderligere, idet kun Myanmar/Burma og Rusland fortsætter med at udlægge nye miner, og til, at væbnede ikke-statslige aktører har indskrænket deres brug af personelminer eller improviserede eksplosive anordninger, selvom de stadigvæk bruges i mindst otte stater,

K.   der henviser til, at 35 væbnede ikke-statslige aktører fra december 2007 har forpligtet sig til at overholde et totalforbud mod personelminer gennem dokumentet fra "Geneva Call om tilsagn om overholdelse af et totalforbud mod personelminer og samarbejde om aktioner mod miner",

L.   der henviser til, at det skønnes, at 78 lande stadig har oplagret omkring 250 millioner personelminer, og til, at tretten stater, der ikke er parter i konventionen, fortsat fremstiller eller fastholder retten til at fremstille personelminer,

M.   der henviser til, at lagrene af personelminer snarest muligt bør destrueres, helst inden udløbet af den firårige frist, der er fastsat i Ottawa-konventionen,

N.   der henviser til, at ni af de stater, der er parter i Ottawa-konventionen, skal destruere deres lagre inden fire år efter deres tiltrædelse af konventionen,

O.   der henviser til, at der bør ydes supplerende bistand til de lande, der er parter i Ottawa-konventionen, med henblik på at tilskynde det størst mulige antal deltagende stater til at opfylde deres forpligtelser til at fjerne alle miner, inden der er gået ti år efter deres tiltrædelse af konventionen,

P.   der henviser til, at det internationale samfund siden begyndelsen af 1990'erne har stillet over 3,4 milliarder dollars til rådighed til mineaktionsprogrammer (minerydning og hjælp til ofre), og at Den Europæiske Union har bevilget næsten 335 millioner EUR,

Q.   der henviser til, at udgifterne til sådanne programmer i hele verden faldt til 250 millioner EUR i 2005, og at processen går alt for langsomt, selvom disse udgifter steg til 316 EUR i 2006,

R.   der henviser til, at Den Europæiske Union har forpligtet sig til et langsigtet lederskab og finansiering af mineaktioner med henblik på at opnå fuld universalisering og gennemførelse af konventionen,

S.   der henviser til, at Kommissionen i 2007 stillede i alt 33 millioner EUR til rådighed for mineaktioner i ti lande (Belarus, Bosnien-Hercegovina, Cambodja, Cypern, Etiopien, Guinea-Bissau, Jordan, Libanon, Senegal og Sudan),

T.   der henviser til, at stategidokumentet for 2005-2007 fremhæver fordelene ved en særlig budgetpost om personelminer for at sikre, at der er kapacitet til at reagere på akutte og uforudsete behov, styrke og underbygge effektiviteten og virkningen af mineaktioner, der iværksættes som led i langsigtede humanitære og socioøkonomiske udviklingsprogrammer i tilfælde, hvor landestrategipapirer, nationale indikative programmer eller tilsvarende instrumenter ikke juridisk kan støtte personelminerelaterede aktiviteter, eller i tilfælde af politisk følsomhed eller interesse for Fællesskabet, samt til at støtte ikke-statslige organisationer,

U.   der henviser til, at Kommissionens budgetpost for personelminer blev ophævet med Stabilitetsinstrumentet i slutningen af 2006, og Fællesskabets mineaktionsstrategi og -programmering udløber i 2007, og at programmeringen næsten fuldt ud vil blive foretaget af EU's delegationer på grundlag af retningslinjer, der skal udarbejdes af Kommissionen, og ved at integrere mineaktioner i lande- og regionsstrategipapirerne; der endvidere henviser til, at det skal være de af EU's partnere, der er berørt af minerne, som skal afgøre, hvor stor vægt der skal lægges på mineaktioner i deres samlede liste over deres prioriterede bistandsmål i deres anmodninger til Kommissionen om finansiel bistand,

V.   der henviser til, at selvom Kommissionen har erklæret, at den fortsat konsekvent vil støtte Ottawa-konventionen, kan der gives udtryk for og er der blevet udtrykt bekymring, hvad angår det fremtidige finansielle omfang af EU's mineaktion,

W.   der henviser til, at bistanden til og den socioøkonomiske reintegration af mineofre i medfør af artikel 6 i Ottawa-konventionen, skal forbedres; der henviser til, at der efter skøn er 450 000 til 500 000 overlevende mineofre i verden, og at antallet af mennesker, der har overlevet en ulykke med en landmine eller ueksploderet ammunition og behøver pleje og rehabilitering, er voksende; der henviser til, at tre fjerdedele af de indberettede ofre var civile, og at 34 % af disse civile ofre var børn,

X.   der henviser til, at der er behov for at styrke den del af den humanitære folkeret, der vedrører miner, som ikke er personelminer, i medfør af konventionen om visse konventionelle våben (CCW), idet der tages hensyn til, at panserminer udstyret med følsomme tændsatser og bevægelsesstyrede anordninger, som kan udløses utilsigtet, allerede er forbudt i Ottawa-konventionen, da de udgør en dødelig fare mod udsatte samfund og humanitære hjælpearbejdere samt mod minerydningspersonale,

Y.   der henviser til, at tiden er ved at løbe ud for 29 lande, der har traktatbestemte rydningsfrister i 2009 eller 2010, og at én EU-medlemsstat endda ikke har påbegyndt rydningsoperationer til trods for den i traktaten indeholdte forpligtelse til at afslutte samtlige rydningsoperationer inden 2009, mens en anden medlemsstat først har indledt sine rydningsoperationer i oktober 2007,

Z.   der henviser til, at finansieringen til bistand til overlevende kun udgør 1 % af den samlede finansiering af mineaktioner, og at fremskridtene i retning af at efterkomme de overlevendes behov og rettigheder må anses for at være utilstrækkelige; der henviser til, at mindst 13 lande har et akut behov for nye eller supplerende uddannelsesprogrammer vedrørende minerisiko,

1.   opfordrer indtrængende alle stater til at underskrive og ratificere Ottawa-konventionen for at give konventionen global gyldighed og nå det fælles mål, en verden uden miner;

2.   understreger især betydningen af USA's, Ruslands, Kinas, Pakistans og Indiens tiltrædelse af Ottawa-konventionen;

3.   opfordrer de to EU-medlemsstater, der endnu ikke er tiltrådt konventionen eller har afsluttet ratifikationsprocessen, til at gøre dette inden den næste konference til gennemgang af Ottawa-konventionen i 2009;

4.   opfordrer alle væbnede ikke-statslige aktører til at vise respekt for den humanitære norm, der er indført med Ottawa-konventionen, ved at standse fremstillingen og brugen af personelminer og undertegne Geneva Call-dokumentet;

5.   opfordrer Rådet, medlemsstaterne og kandidatlandene til omgående at indlede forberedelserne til konferencen til revision af Ottawa-konventionen i 2009 og at stille forslag vedrørende den planlagte "fælles aktion" i denne forbindelse;

6.   opfordrer samtlige deltagende stater til fuldt ud og hurtigt at overholde alle deres forpligtelser i henhold til Ottawa-konventionen;

7.   opfordrer alle medlemsstaterne, kandidatlandene og de stater, der er parter i Ottawa-konventionen, til grundigt at overveje de mulige følger af det bredt anerkendte synspunkt, som Den Internationale Røde Kors Komité har fremsat, at alle miner, der kan bringes til detonation af en persons tilstedeværelse, nærhed eller gennem kontakt, er en personelmine, der er forbudt i henhold til konventionen; konstaterer navnlig, at dette forbyder de stater, der er parter i konventionen, at anvende snubletråde, såkaldte break wires, tilt-rods, low-pressure fuses, bevægelsesstyrede anordninger og tilsvarende udløsere;

8.   anmoder medlemsstaterne og kandidatlandene om omgående at træffe foranstaltninger til at sikre, at panserminer, der kan bringes til detonation af en persons tilstedeværelse, nærhed eller gennem kontakt, destrueres i overensstemmelse med bestemmelserne i Ottawa-konventionen;

9.   opfordrer Kommissionen til fuldt ud at fastholde, at den er fast besluttet på at fortsætte sin indsats for at yde finansiel bistand til samfund og enkeltpersoner, der er berørt af landminer, med samtlige tilgængelige instrumenter, herunder i områder, der er kontrolleret eller er under indflydelse af væbnede ikke-statslige aktører, og opfordrer den til tidligt i 2008 over for Parlamentet at redegøre for sin indsats i dette spørgsmål;

10.   opfordrer Kommissionen til at genindføre en særlig budgetpost om personelminer til finansiering af mineaktioner, bistand til ofrene samt opfyldelse af kravene til de deltagende stater om destruktion af lagrene, som ikke kan finansieres gennem de nye finansieringsinstrumenter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed efter 2007;

11.   opfordrer Kommissionen til at bevare et tilstrækkeligt antal stillinger med henblik på at sikre effektiv implementering af dens politik om forbud mod personelminer, herunder ved at sikre, at mineaktioner udtrykkeligt optages i landestrategipapirerne og de nationale indikative programmer for de deltagende stater, der er berørt af minerne, og ved at bevare overblikket over den samlede finansiering af mineindsatsen gennem de forskellige finansieringsinstrumenter;

12.   opfordrer de stater, der er parter i konventionen, især EU-medlemsstaterne og kandidatlandene, til at sikre, at deres støtte til minerydning bidrager til at udvikle en national minerydningskapacitet for at sikre, at minerydningsaktiviteterne fortsættes, indtil alle kendte eller formodede minerede områder er ryddet;

13.   opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at støtte bestræbelserne på at forpligte væbnede ikke-statslige aktører til at overholde et forbud mod landminer, hvad der ikke indebærer støtte til eller anerkendelse af legitimiteten af væbnede ikke-statslige aktører eller deres aktiviteter;

14.   opfordrer de lande, der er berørt af miner, og de internationale donorer til at prioritere fysisk og økonomisk rehabilitering af overlevende ofre højere, eftersom deres behov ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad;

15.   opfordrer sine relevante udvalg til nøje at overvåge og deltage i møder om konventionen om visse konventionelle våben, rapportere om medlemsstaternes initiativer vedrørende personelminer samt rapportere om andre internationale foranstaltninger i forbindelse med disse våben;

16.   henviser til kravet om, at alle stater, der er parter i Ottawa-konventionen, forpligter sig til under ingen omstændigheder at bistå, opmuntre til eller på nogen måde tilskynde til deltagelse i nogen form for aktivitet, der er forbudt i medfør af denne konvention;

17.   opfordrer de deltagende stater til at garantere, at de ikke vil tillade de finansielle institutioner, der er aktive på deres område og/eller underlagt deres lovgivning, at investere i virksomheder, der er involveret i fremstilling, oplagring eller overførsel af personelminer;

18.   opfordrer EU, medlemsstaterne og kandidatlandene til at forbyde enhver form for direkte eller indirekte finansiel støtte fra private eller offentlige finansielle institutioner, der er aktive på deres område og/eller underlagt deres lovgivning, til virksomheder, der er involveret i fremstilling, oplagring eller overførsel af personelminer; mener, at dette forbud bør indarbejdes i EU og national lovgivning;

19.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, generalsekretæren for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Den Internationale Røde Kors Komité, Den Internationale Kampagne mod Landminer (ICBL), Geneva Call, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, regeringerne i USA, Den Russiske Føderation, Folkerepublikken Kina, Pakistan og Indien samt den indstillede formand for det niende møde mellem Ottawa-konventionens parter og den anden konference til gennemgang af konventionen.

(1) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 473. (2) EFT L 234 af 1.9.2001, s. 1. (3) EFT L 234 af 1.9.2001, s. 6.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om topmødet EU/Kina og dialogen om menneskerettigheder EU/Kina

P6_TA(2007)0622 RC-B6-0543/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den fælles erklæring fra det tiende topmøde mellem Kina og EU afholdt i Beijing den 28. november 2007,

-   der henviser til den offentlige høring om menneskerettigheder i Kina i tiden frem til De Olympiske Lege, der blev afholdt den 26. november 2007 i Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder;

-   der henviser til runderne i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina, der fandt sted i Beijing den 17. oktober 2007 og i Berlin den 15.-16. maj 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2007 om dialoger om menneskerettigheder og samråd om menneskerettigheder med tredjelande(1),

-   der henviser til sin beslutning af 15. februar 2007 om dialogen mellem den kinesiske regering og Dalai Lamas udsendinge(2),

-   der henviser til sin beslutning af 7. september 2006 om forbindelserne mellem EU og Kina(3) og til sine tidligere beslutninger om Kina;

-   der henviser til EU's retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder, vedtaget den 13. december 2001 og til vurderingen af retningslinjernes gennemførelse vedtaget den 9. december 2004,

-   der henviser til sine tidligere årlige beslutninger om menneskerettighedssituationen i verden,

-   der henviser til FN's olympiske våbenhvile, som vedtaget af FN's generalforsamling den 31. oktober 2007 (A/RES/62/4), hvori FN's medlemsstater opfordres til at holde fred og gøre en indsats for freden under De Olympiske Lege,

-   der henviser til 60-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at der er sket en kraftig politisk og økonomisk udvikling i forbindelserne mellem Kina og EU siden indførelsen i 1998 af ordningen for topmøder mellem EU og Kina,

B.   der henviser til, at enhver beslutning om at indlede en menneskerettighedsdialog er truffet på grundlag af bestemte kriterier, der er fastsat af Rådet, og som navnlig tager hensyn til EU's største bekymringer med hensyn til menneskerettighedssituationen i det pågældende land, til myndighedernes reelle vilje til at forbedre menneskerettighedssituationen i landet i forbindelse med en sådan dialog samt til den positive virkning, som en menneskerettighedsdialog eventuelt vil have på menneskerettighedssituationen,

C.   der henviser til, at De Olympiske Lege i Beijing i 2008 er en oplagt anledning til at rette verdens opmærksomhed mod menneskerettighedssituationen i Kina,

D.   der henviser til, at EU er bygget på og defineret ved sin tilslutning til principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet; der henviser til, at EU betragter efterlevelse af disse principper som forudsætningen for fred og stabilitet i ethvert samfund,

E.   der henviser til, at det strategiske partnerskab mellem EU og Kina er af stor betydning for forbindelserne mellem EU og Kina, og at et virkeligt partnerskab bør baseres på fælles værdier,

F.   der henviser til, at en styrkelse og udbygning af forbindelserne mellem EU og Kina vil bidrage til at sikre konvergerende holdninger vedrørende foranstaltninger til imødegåelse af globale udfordringer såsom klimaændringer, sikkerhed, terrorisme og ikke-spredning af våben,

G.   der henviser til, at der til stadighed indløber foruroligende beretninger om politiske fængslinger, navnlig af journalister, menneskerettighedsaktivister og medlemmer af religiøse og etniske mindretal, samt påstande om tortur, omfattende anvendelse af tvangsarbejde, hyppig anvendelse af dødsstraf og systematisk undertrykkelse af religions- og ytringsfriheden samt af medierne, herunder internettet, og som henviser til den strenge kontrol, som den kinesiske regering fører med oplysninger om og adgang til tibetanske områder i Kina; der henviser til, at det derfor er vanskeligt at fastslå det nøjagtige omfang af menneskerettighedskrænkelserne;

H.   der henviser til, at Kinas engagement og indflydelse i verden er øget betydeligt i løbet af det sidste årti, og der henviser til, at troværdighed, demokratiske værdier og ansvarlighed bør være det grundlag, som forholdet mellem EU og Kina bygger på,

Topmøde mellem EU og Kina

1.   der glæder sig over den fælles erklæring fra det 10. topmøde mellem EU og Kina, hvori begge parter bekræfter deres engagement i at udvikle et omfattende strategisk partnerskab for at leve op til globale udfordringer samt i en yderligere udvikling af forholdet mellem EU og Kina og et tættere samarbejde med henblik på at behandle en lang række spørgsmål;

2.   beklager, at Rådet og Kommissionen endnu en gang har undladt at tage en beslutsom drøftelse om menneskerettighedsspørgsmål på topmødet mellem EU og Kina med henblik på at give menneskerettighedsspørgsmål større politisk vægt, og at EU ikke benyttede de forestående Olympiske Lege som anledning til at drøfte den alvorlige bekymring over menneskerettighedssituationen i Kina;

3.   opfordrer Kina og EU til at sikre en mere afbalanceret handel og et mere afbalanceret økonomisk partnerskab, der bør føre til bæredygtig vækst og social udvikling, navnlig på områder vedrørende klimaændringer, miljø og energi;

4.   mener, at kinesiske industrivirksomheders piratkopiering og forfalskning af europæiske produkter og varemærker udgør en alvorlig krænkelse af de internationale handelsregler; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at forbedre beskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder;

5.   efterlyser samtidig større sammenhæng og konsekvens mellem menneskerettigheder på den ene side og handel og sikkerhed på den anden side; opfordrer derfor indtrængende EU til at sikre, at en forbedring af handelsforbindelserne med Kina gøres betinget af menneskerettighedsreformer, og opfordrer i den forbindelse Rådet til at foretage en omfattende evaluering af menneskerettighedssituationen, inden der træffes endelig afgørelse om nogen form for ny partnerskabs- og samarbejdsrammeaftale (PCFA);

6.   glæder sig derfor over, at der er indledt forhandlinger om en PCFA, som vil dække hele spektret af de bilaterale forbindelser mellem EU og Kina, herunder også en effektiv og brugbar menneskerettighedsklausul, samt et styrket og udvidet samarbejde om politiske spørgsmål; gentager sit krav om, at Europa-Parlamentet inddrages i alle fremtidige bilaterale forbindelser mellem parterne, idet der tages hensyn til, at der uden Parlamentets formelle samstemmende udtalelse ikke kan indgås en PCFA;

7.   insisterer på, at EU's våbenembargo mod Kina efter begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads skal forblive i kraft, indtil der gøres betydelige fremskridt på menneskerettighedsområdet; erindrer EU's medlemsstater om, at et af kriterierne i EU's adfærdskodeks for våbeneksport er respekt for menneskerettighederne i det endelige bestemmelsesland for sådan eksport;

8.   er bekymret over, at den kinesiske regering endnu ikke har ratificeret den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), selv om den gentagne gange har givet udtryk for sin hensigt om at gøre det, henstiller derfor indtrængende til Kina at ratificere og gennemføre denne konvention uden yderligere forsinkelse;

Menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina

9.   beklager, at Kinas indsats på menneskerettighedsområdet fortsat giver anledning til stor bekymring; understreger derfor behovet for en væsentlig styrkelse og forbedring af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina; opfordrer Rådet til at give Parlamentet en mere detaljeret orientering; finder det vigtigt fortsat at afholde det juridiske seminar om menneskerettigheder for EU og Kina, som normalt afholdes forud for dialogen, med deltagelse af akademikere og repræsentanter for civilsamfundet, og glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af et menneskerettighedspolitisk netværk i EU/Kina-regi under mål 3 i det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Parlamentet at sikre, at dette netværk fungerer effektivt;

10.   mener, at de anliggender, der blev drøftet under de forskellige runder af dialogen med Kina, såsom ratificering af ICCPR, reform af de strafferetlige systemer, herunder dødsstraffen og systemet med genopdragelse gennem arbejde, ytringsfrihed, navnlig på internettet, pressefrihed, frihed til at få adgang til information, tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, situationen for mindretal i Tibet, løsladelse af fanger efter begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads, samt arbejdstagerrettigheder og andre rettigheder bør tages op igen og igen i forbindelse med dialogen, navnlig med henblik på at følge de henstillinger, som begge parter er blevet enige om under tidligere dialoger, og som er blevet vedtaget på juridiske seminarer; anmoder i denne forbindelse Rådet om at overveje at forlænge dialogens varighed og om at give mere tid til drøftelse af de emner, der er blevet taget op; opfordrer endvidere Rådet og Kommissionen til at være særlig opmærksom på overholdelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner, navnlig hvad angår uafhængige fagforeninger og børnearbejde;

11.   bemærker Kinas tilsagn om at hjælpe FN's Menneskerettighedsråd med at udføre dets funktioner med henblik på at håndtere menneskerettighedsanliggender på en troværdig, objektiv og ikke-selektiv måde, og opfordrer til en styrkelse af samarbejdet i FN-systemet og med FN's menneskerettighedsmekanismer og de internationale menneskerettighedsstandarder, der indgår i relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter, herunder mindretalsrettigheder;

12.   henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt, at Kina tillader ytringsfrihed samt religions- og tankefrihed; bekræfter, at der især på baggrund af drøftelserne blandt kinesiske embedsmænd om definitionen på "religion" og navnlig "lovlig religion" er behov for en omfattende lovgivning om religion, som opfylder internationale standarder og sikrer virkelig religionsfrihed; beklager modsætningsforholdet mellem den i den kinesiske forfatnings artikel 36 nedfældede trosfrihed og statens vedvarende indgreb i religiøse samfunds anliggender, især med hensyn til uddannelse, udvælgelse, udnævnelse og politisk indoktrinering af præster;

13.   beklager, at den sjette kinesisk-tibetanske forhandlingsrunde ikke har ført til noget resultat; opfordrer parterne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at fortsætte dialogen, og opfordrer den kinesiske regering til at indgå i reelle forhandlinger ved at tage passende hensyn til Dalai Lamas krav om selvstyre for Tibet; opfordrer Kina til at afstå fra at udøve pres på stater, der har et venskabeligt forhold til Dalai Lama;

14.   gentager sin bekymring over beretningerne om fortsatte menneskerettighedskrænkelser i Tibet og i andre provinser, hvor der bor tibetanere, og som bl.a. omfatter tortur, vilkårlige arrestationer og tilbageholdelser, undertrykkelse af religionsfrihed, vilkårlige begrænsninger i den frie bevægelighed og resocialisering i arbejdslejre; beklager, at den såkaldte kampagne for patriotisk uddannelse i Tibets munke- og nonneklostre er blevet intensiveret siden oktober 2005 og har tvunget tibetanere til at underskrive erklæringer, der kritiserer Dalai Lama som en farlig separatist; opfordrer Kina til at give et uafhængigt organ adgang til Gedhun Choekyi Nyima, Tibets Panchen Lama, og hans forældre, sådan som FN´s udvalg om barnets rettigheder har anmodet om;

15.   opfordrer Kina som medlem af FN's Menneskerettighedsråd til at gennemføre henstillingerne fra FN's særlige rapportør om tortur og til at give FN-eksperter adgang til landet til hver en tid;

16.   mener, at der bør sættes langt større fokus på menneskerettighedssituationen i tiden frem til De Olympiske Lege i Beiing; fastholder, at de universelle, grundlæggende etiske principper skal respekteres, og at et fredeligt samfund, der går ind for at bevare den menneskelige værdighed som forankret i de grundlæggende principper 1 og 2 i det olympiske charter, skal fremmes;

17.   anmoder Den Internationale Olympiske Komité om at offentliggøre sin egen vurdering af Kinas opfyldelse af de løfter, der blev afgivet i 2001, inden Beijing fik tildelt De Olympiske Lege; understreger, at EU har ansvaret for at tage hensyn til en sådan vurdering og til at arbejde med sit olympiske netværk om at skabe grundlag for ansvarlig adfærd under forberedelsen af, under og efter De Olympiske Lege;

18.   er dybt foruroliget over den seneste tids stigning i OL-relaterede politiske forfølgelser af menneskerettighedsforkæmpere, journalister, advokater, andragere, civilsamfundsaktivister, etniske grupper såsom uighurer samt tilhængere af alle religiøse trosretninger, navnlig Falun Gong-udøvere; opfordrer de kinesiske myndigheder til straks at løslade disse personer og bringe disse menneskerettighedskrænkelser til ophør samt til at standse nedrivningen af et omfattende antal huse uden erstatning for at give plads til OL-infrastruktur;

19.   er ligeledes bekymret over overvågningen af og censuren på informationer på internettet og opfordrer de kinesiske myndigheder til at standse blokeringen af tusindvis af websider, herunder europæisk mediewebsider; opfordrer de kinesiske myndigheder til at løslade forfatteren Yang Maodong og de andre 50 cyber-dissidenter og internetbrugere, som er fængslet i Kina;

20.   opfordrer Kina til at tage konkrete skridt til at indføre ytringsfrihed og respektere pressefriheden for både kinesiske og udenlandske journalister; er navnlig bekymret over den manglende gennemførelse af den nye forordning om internationale journalister, der arbejder i Kina, og opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til straks at standse censurering og blokering - især med multinationale firmaers bistand - af tusindvis af udenlandske websider med nyheder og oplysninger; kræver løsladelse af alle de journalister, internetbrugere og cyber-dissidenter, der tilbageholdes i Kina for at have udøvet deres ret til at blive informeret; gentager sin opfordring til de kinesiske myndigheder til at indføre et moratorium for henrettelser under De Olympiske Lege 2008 og til at trække listen over 42 forbudte personkategorier tilbage;

21.   gør opmærksom på konklusionerne fra den 17. nationale partikongres i Kinas kommunistiske parti, afholdt i midten af oktober 2007, hvor man behandlede forskellige perspektiver og forskellige grader af åbenhed over for gennemførelse af mere omfattende internationale menneskerettighedsbenchmarks i Kina;

22.   opfordrer indtrængende Kina til at standse sin nuværende støtte til regimet i Myanmar og situationen i Darfur;

o
o   o

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Folkerepublikken Kinas regering, den kinesiske nationale folkekongres, FN's generalsekretær og bestyrelsen for Den Internationale Olympiske Komité.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0381. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0055. (3) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 219.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om bekæmpelse af den stigende ekstremisme i Europa

P6_TA(2007)0623 RC-B6-0512/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om racisme, fremmedhad og ekstremisme, navnlig beslutningen af 20. februar 1997 om racisme, fremmedhad og den yderste højrefløj(1) og beslutningen af 15. juni 2006 om stigende racistisk og homofobisk vold i Europa(2) og sin holdning af 29. november 2007 om forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(3),

-   der henviser til sin beslutning af 27. januar 2005 om bevarelse af erindringen om holocaust og om antisemitisme og racisme(4),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 6, 7 og 29 og til EF-traktatens artikel 13, der forpligter EU og medlemsstaterne til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og som giver EU midler til at bekæmpe racisme, fremmedhad og forskelsbehandling, og til Den Europæiske Unions om grundlæggende rettigheder (Chartret om grundlæggende rettigheder) og Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder(5) (Agenturet for Grundlæggende Rettigheder),

-   der henviser til de internationale menneskerettighedsinstrumenter, der forbyder forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, og navnlig den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og den europæiske konvention om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som begge er undertegnet af alle medlemsstaterne og en lang række tredjelande,

-   der henviser til Den Europæiske Unions aktiviteter til bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og homofobi, navnlig de to antidiskriminationsdirektiver 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(6) og direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(7), samt til forslaget til ovennævnte rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad,

-   der henviser til resolution 1344 af 29. september 2003 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om truslen mod demokratiet fra ekstremistiske partier og bevægelser i Europa,

-   der henviser til beretningen om racisme og fremmedhad i EU's medlemsstater, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder har offentliggjort i 2007,

-   der henviser til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE) dokument fra oktober 2006 om "Challenges and responses to hate-motivated incidents in the OSCE region",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der er stærkt foruroliget over, at ekstremistiske bevægelser, paramilitære grupper og partier, hvoraf nogle endog har regeringsansvar, og som basererderes ideologi og politiske retorik, praksis og adfærd på forskelsbehandling, herunder racisme, intolerance, tilskyndelse til religiøst had, udstødelse, fremmedhad, antisemitisme, romafjendtlige handlinger, homofobi, kvindehad og ekstrem nationalisme, igen vinder frem i Europa, og over, at adskillige europæiske lande for nylig har været udsat for had, voldshandlinger og drab,

B.   der er stærkt foruroliget over den muslimske fundamentalistiske rekruttering af tilhængere og den voldsomme propagandakampagne med terrorangreb i Den Europæiske Union, der bygger på had til de europæiske værdier og på antisemitisme;

C.   der henviser til, at disse yderligtgående ideologier er uforenelige med principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i EU-traktatens artikel 6, som afspejler værdierne mangfoldighed og lighed, der danner grundlag for Den Europæiske Union,

D.   der henviser til, at ingen medlemsstater er upåvirkelige over for de reelle trusler, som ekstremisme udgør for demokratiet, og at bekæmpelsen af fremmedfjendtlige holdninger og yderligtgående politiske bevægelser derfor er en udfordring på europæisk plan, som kræver en fælles og samordnet strategi,

E.   der henviser til, at et antal politiske partier og bevægelser, hvoraf nogle p.t. er regeringspartier i en række lande eller repræsenteret på lokalt, nationalt eller europæisk plan, bevidst har sat intolerance og/eller vold, der er baseret på racistisk, etnisk, national, religiøs og seksuel orientering, øverst på deres dagsorden,

F.   der henviser til, at nynazister samt paramilitære og andre ekstremister begår voldelige overgreb på et bredt udsnit af sårbare grupper, blandt andet migranter, romaer, homoseksuelle, antiracistiske aktivister og hjemløse,

G.   der henviser til, at de offentlige og let tilgængelige websider, som tilskynder til had, giver anledning til alvorlige bekymringer med hensyn til, hvorledes dette problem kan bekæmpes, uden at ytringsfriheden krænkes,

1.   fordømmer alle racistiske og hadfyldte overgreb på det kraftigste og opfordrer alle myndigheder til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at straffe de ansvarlige; udtrykker sin solidaritet med alle ofre for sådanne overgreb og med deres familier;

2.   påpeger, at bekæmpelse af ekstremisme ikke må få negativ indflydelse på den ufravigelige forpligtelse til at respektere de grundlæggende rettigheder og de grundlæggende retsprincipper, herunder ytrings- og foreningsfriheden, der er nedfældet i EU-traktatens artikel 6;

3.   beklager, at nogle af de vigtigste partier har anset det for formålstjenligt at lade yderligtgående partier fremstå som troværdige og acceptable ved at lade dem deltage i koalitionsregeringer og dermed har ofret deres moralske uangribelighed for at opnå en kortsigtet politisk gevinst og udbytte;

4.   bemærker, at det stigende antal yderligtgående organisationer, som ofte omfatter nyfascistiske elementer, kan øge angsten i samfundet betydeligt, hvilket kan komme til udtryk i racisme inden for en lang række områder, herunder beskæftigelse, boligforhold, uddannelse, sundhed, politi, adgang til varer og tjenesteydelser og medier;

5.   opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at gå i spidsen, når det gælder om at finde frem til hensigtsmæssige politiske og juridiske modforanstaltninger, især på det forebyggende stadium, herunder navnlig undervisning mod totalitarisme og udbredelse af de principper, der ligger til grund for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, med henblik på at bevare kendskabet til Europas historie; anmoder medlemsstaterne om at udforme politikker for oplæring i et demokratisk borgerskab baseret på borgernes rettigheder og ansvar;

6.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at overvåge den fulde gennemførelse af den eksisterende lovgivning, der har til formål at forbyde tilskyndelse til politisk og religiøs vold, racisme og fremmedhad; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge den stringente gennemførelse og konstante forbedring af antiracistiske love, oplysnings- og bevidstgørelseskampagner i medierne og på læreanstalter;

7.   henstiller til alle demokratiske kræfter, uanset deres ideologi, at undlade at støtte yderligtgående racistiske eller fremmedfjendske partier, hverken direkte eller indirekte, og hermed også at undgå enhver form for samarbejde med deres valgte repræsentanter;

8.   advarer forud for valget til Europa-Parlamentet i 2009 mod, at yderligtgående partier opnår repræsentation i Europa-Parlamentet, og opfordrer de politiske grupper til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre, at en demokratisk institution anvendes som platform for finansiering og formidling af antidemokratiske budskaber;

9.   opfordrer EU-institutionerne til at give et klart mandat til Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder til undersøgelse af de yderligtgående gruppers opbygning med henblik på at vurdere, om disse grupper samordner deres arbejde på tværs af Den Europæiske Union eller på regionalt plan;

10.   bekræfter sin opfattelse af, at offentlige personer bør afholde sig fra at fremsætte udtalelser, der opfordrer eller tilskynder til had til eller stigmatisering af befolkningsgrupper på grundlag af race, etnisk oprindelse, religion, handicap, seksuel orientering eller nationalitet; mener, at såfremt fremstående personer tilskynder til had, skal den omstændighed, at de er kendte i offentligheden, betragtes som en skærpende omstændighed; fordømmer navnlig den foruroligende udbredte antisemitisme;

11.   opfordrer medierne til at informere offentligheden om farerne ved hadefuld tale og at bidrage til fremme af principper og værdier som demokrati, lighed og tolerance;

12.   opfordrer alle medlemsstater til i det mindste at åbne mulighed for - efter en retskendelse - at tilbageholde offentlig støtte til politiske partier, der ikke tager afstand fra vold og terrorisme og ikke respekterer menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet og retsstatsprincippet i henhold til den europæiske konvention om menneskerettigheder og chartret om grundlæggende rettigheder, og opfordrer de medlemsstater, der allerede har denne mulighed, til omgående at gøre brug af den; opfordrer endvidere Kommissionen til at sørge for, at der ikke stilles EU-midler til rådighed for medier, der anvendes som platform for udbredelse i stor målestok af racistiske, fremmedfjendtlige og homofobiske idéer;

13.   opfordrer Kommissionen til at støtte ngo'er og organisationer i civilsamfundet, der arbejder på at fremme demokratiske værdier, menneskeværdighed, solidaritet, social integration, en tværkulturel dialog og social bevidsthed om farerne ved radikalisering og voldelig ekstremisme, og som kæmper imod enhver form for forskelsbehandling;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og Europarådet.

(1) EFT C 85 af 17.3.1997, s. 150. (2) EUT C 300 E af 9.12.2006, s. 491. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0552. (4) EUT C 253 E af 13.10.2005, s. 37. (5) EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1. (6) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (7) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Montenegro på den anden side

P6_TA(2007)0624 B6-0494/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets afgørelse af 3. oktober 2005 om at indlede forhandlinger med Serbien og Montenegro om indgåelse af en stabiliserings- og associeringsaftale,

-   der henviser til, at Rådet den 24. juli 2006 vedtog nye specifikke forhandlingsdirektiver for Montenegro, efter at det montenegrinske parlament havde erklæret landet for uafhængigt,

-   der henviser til, at forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftalen blev afsluttet den 1. december 2006 og aftalen paraferet den 15. marts 2007,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Republikken Montenegro (KOM(2007)0350),

-   der henviser til forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (KOM(2007)0350),

-   der henviser til, at EU og Montenegro den 18. september 2007 undertegnede en aftale om forenkling af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold samt en tilbagetagelsesaftale(1),

-   der henviser til Kommissionens rapport for 2007 om Montenegros fremskridt hen imod tiltrædelse (SEK(2007)1434),

-   der henviser til det vejledende flerårige finansielle program for Montenegro inden for rammerne af førtiltrædelsesinstrumentet (2007-2009),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der anfører, at Montenegro er medunderskriver af energifællesskabstraktaten,

B.   der konstaterer, at Montenegro har bekræftet, at det den 23. oktober 2006 ratificerede Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol,

C.   der fastslår, at Montenegros fremtid ligger i EU,

D.   der bemærker, at Montenegro har undertegnet den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA); der bemærker, at Montenegro formentlig optages i WTO i 2008,

E.   der minder om, at Det Europæiske Råd på mødet den 19. og 20. juni 2003 i Thessaloniki anerkendte, at Montenegros fremtid ligger i Europa, og tilføjer, at dette er blevet bekræftet af Rådet og af Parlamentet ved flere lejligheder,

F.   der fremhæver rækkevidden af stabiliserings- og associeringsaftalen, hvormed der indføres aftalebestemmelser mellem De Europæiske Fællesskaber og Montenegro på vigtige områder af landets institutionelle, sociale og økonomiske liv,

G.   der gør opmærksom på betydningen af miljødimensionen i Montenegros økonomi og samfundsliv, hvilket er anerkendt i landets forfatning, hvori det hedder, at Montenegro er en økologisk stat; der samtidig pointerer, at det er nødvendigt, at sådanne hensigtserklæringer ledsages af konkrete foranstaltninger og effektive strukturer,

H.   der understreger, at et uafhængigt, kompetent og ansvarligt retsvæsen, som er fri for korruption, spiller en afgørende rolle for et lands demokratiske liv,

I.   der påpeger, at fællesskabsbistand til Montenegro nødvendigvis skal være i overensstemmelse med de forpligtelser, der er et resultat af stabiliserings- og associeringsaftalen,

J.   der minder om, at det montenegrinske parlament den 19. oktober 2007 efter en aftale mellem den regerende koalition og vigtige dele af oppositionen vedtog en ny forfatning for Montenegro med det krævede to tredjedeles flertal,

K.   der konstaterer, at den montenegrinske økonomi i 2007 oplever en stærk vækst (næsten 8 %) og en stigning i udenlandske direkte investeringer (707 000 000 EUR); der ligeledes noterer sig, at ledighedsprocenten på nuværende tidspunkt er lav og for første gang er faldet til under 12 %; der dog også bemærker, at underskuddet på betalingsbalancens løbende poster stadig giver anledning til bekymring,

L.   der fastslår, at korruption fortsat er et alvorligt problem i Montenegro, og at Montenegro på Transparency Internationals 2007-indeks for iagttaget korruption har et gennemsnitsresultat på 3,3 (på en skala fra 0 "stærkt korrupt" til 10 "helt ren"),

1.   lykønsker Montenegros regering med den hurtige afslutning af forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale og med undertegnelsen af dette vigtige dokument for nylig;

2.   mener, at stabiliserings- og associeringsaftalen udgør et første, men vigtigt skridt for Montenegro på vejen mod medlemskab af Den Europæiske Union, og at aftalen er endnu et eksempel på de positive ændringer i landene i det vestlige Balkan, som udsigten til EU-medlemskab kan skabe; gør imidlertid de montenegrinske myndigheder opmærksom på, at udsigten til medlemskab skal vurderes på en realistisk måde, dvs. ikke blot på grundlag af gennemførelsen i national ret af Fællesskabets bestemmelser og normer, men også ud fra landets reelle kapacitet inden for forvaltning og retsvæsen og tildelingen af tilstrækkelige ressourcer hertil, hvilket er af afgørende betydning for udviklingen af en sund lovgivningsramme i Montenegro og en effektiv gennemførelse heraf og udgør en grundlæggende forudsætning for landets demokratiske og økonomiske udvikling;

3.   henstiller til Kommissionen, at den udnytter de enestående erfaringer, som de medlemsstater, der er tiltrådt EU i det 21. århundrede, har gjort med reformarbejdet i overgangsfasen, til at bygge videre på de nyindførte mekanismer, der kunne blive til gavn for Montenegro;

4.   henstiller, at Montenegros Parlaments rolle som nøglefigur i et parlamentarisk demokrati styrkes, og anfører, at det således specielt bør optræde som kontrolorgan, f.eks. når det gælder offentlige finanser;

5.   opfordrer det montenegrinske parlament til at bidrage aktivt til tilnærmelsesprocessen til EU i overensstemmelse med parlamentets opfattelse af sin egen rolle; minder regeringen om, at den bør inddrage det montenegrinske parlament aktivt i opinionsdannende processer;

6.   opfordrer Montenegros regering og parlament til i praksis at gennemføre de mål, der er fastsat i stabiliserings- og associeringsaftalens artikel 80, ved at indføre de love og bestemmelser, som er nødvendige for at sikre retsvæsenets fulde uafhængighed og ansvarlighed; finder i denne forbindelse, at de nye forfatningsbestemmelser om ansvaret for udnævnelse af dommerne reducerer det montenegrinske parlaments skønsbeføjelser og øger domstolenes uafhængighed; minder om, at det er afgørende, at der etableres et uafhængigt, effektivt og korruptionsfrit retsvæsen, som kan styre den fulde og uafvendelige gennemførelse af retsstatsprincippet;

7.   opfordrer kraftigt den montenegrinske regering og retsmyndighederne til at yde det italienske retsvæsen al nødvendig hjælp og fuldt ud samarbejde med de italienske myndigheder i bestræbelserne på at afslutte efterforskningen af organiseret kriminalitet og cigaretsmugling, hvori fremtrædende montenegrinske politikere er involveret, og som kunne ende med en international arrestordre;

8.   noterer sig med glæde, at Montenegro fortsat samarbejder med Det Internationale Tribunal til Pådømmelse af Krigsforbrydelser i det Tidligere Jugoslavien (ICTY), og understreger, at dette samarbejde er tæt forbundet med Montenegros fremskridt i retning af EU-medlemskab; tilskynder de montenegrinske myndigheder til at afslutte efterforskningsarbejdet i sagen om Sreten Glendza, chefpolitiinspektør i Ulcinj politikreds, og fem andre tidligere politibetjente, der er anklaget for at have begået krigsforbrydelser i 1992; finder det glædeligt, at der den 6. december 2007 blev undertegnet en aftale med ICTY om ydelse af teknisk bistand, og at de montenegrinske myndigheder har truffet andre forholdsregler forholdsregler i lyset af, at 2008 er sat som frist for afslutning af alle sager ved ICTY;

9.   glæder sig over, at det tidligere i 2007 lykkedes at anholde Vlastimir Đorđević, der var eftersøgt for krigsforbrydelser, og anmoder de montenegrinske myndigheder om at samarbejde yderligere med Serbien og andre nabolande i bestræbelserne på at finde frem til og anholde de øvrige mistænkte for krigsforbrydelser, især Ratko Mladic og Radovan Karadzic;

10.   tilskynder de montenegrinske myndigheder til at vedtage og gennemføre proaktive foranstaltninger imod korruption for at forbedre den offentlige forvaltnings effektivitet, styrke kampen mod organiseret kriminalitet og fremme bekæmpelsen af menneskehandel, våbensmugling og ulovlig handel med cigaretter og narkotika, eftersom tiltag i den retning er en afgørende forudsætning for yderligere integration i Den Europæiske Union; gentager, at det er vigtigt, at der skabes et klima af sikkerhed for de montenegrinske borgere, turisterne og de udenlandske investorer, og kræver i den forbindelse, at de uafhængige organer, der overvåger korruption, styrkes;

11.   glæder sig over undertegnelsen af visum- og tilbagetagelsesaftalerne med Montenegro den 18. september 2007 som et første skridt mod en helt "visumfri" ordning og anmoder Rådet og Kommissionen om at opstille en konkret køreplan med henblik herpå og vedtage foranstaltninger, der tjener til at forbedre rejsemulighederne for et større udsnit af befolkningen, specielt unge og studerende;

12.   finder det i den forbindelse glædeligt, at EU har åbnet et fælles visumansøgningscenter i Podgorica for at lette procedurerne for udstedelse af visa til kortvarige ophold, og anmoder medlemsstaterne om at deltage i dette fælles visum-ansøgningscenter, således at borgerne i Montenegro får fuldt udbytte af den undertegnede aftale herom;

13.   anmoder de montenegrinske myndigheder om at benytte undertegnelsen af aftalen som en lejlighed til målrettet at gennemføre reformer på områder som retsstatslighed, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, styrkelse af grænsekontrollen og udbygning af landets administrative kapacitet;

14.   betoner vigtigheden af stabiliserings- og associeringsaftalens artikel 114, i henhold til hvilken det skal sikres, "at der opbygges en effektiv og ansvarlig offentlig forvaltning i Montenegro"; opfordrer regeringen til at vedtage de nødvendige bestemmelser for at opnå, at ansættelsesprocedurerne og karriereforvaltningen i den offentlige administration baseres på åbenhed, og til med støtte fra Kommissionen at gøre uindskrænket brug af Fællesskabets bistands- og partnerskabsinstrumenter til gavn for de offentlige institutioner;

15.   beklager, at der er undertegnet en aftale mellem USA og Montenegro, ifølge hvilken montenegrinerne forpligter sig til ikke at udlevere amerikansk personel til Den Internationale Straffedomstol (ICC), og USA til gengæld lover at yde militær støtte til Montenegro (den såkaldte "artikel 98-aftale"); erindrer om, at EU er modstander af sådanne aftaler, da de undergraver ICC's autoritet; forventer, at Montenegro tager hensyn til EU's holdning i dette spørgsmål og vedtager passende foranstaltninger;

16.   betoner, at udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig turisme er af afgørende betydning for Montenegros økonomiske fremtid; understreger, at det er nødvendigt, at der vedtages en sammenhængende lovgivningsmæssig ramme på miljøområdet og en overordnet kystbeskyttelsesplan, og opfordrer kraftigt regeringen til at sørge for, at de uafhængige institutioner, der er ansvarlige for beskyttelsen af den skrøbelige økologiske balance, især i kystområderne, men også i nationalparkerne i det indre af landet, er funktionsdygtige, og beklager, at aftalens artikel 96 ikke indeholder klare forpligtelser på dette felt;

17.   beklager den igangværende spekulation i jord og fast ejendom og dens negative følger for landets bæredygtige udvikling, hovedsagelig som følge af de statslige og lokale myndigheders svage eller utilstrækkelige kontrol;

18.   konstaterer, at Montenegro anvender euroen som officiel valuta i praksis; pointerer, at den nuværende anvendelse af euroen, som de montenegrinske myndigheder har besluttet under ekstraordinære omstændigheder, helt adskiller sig fra medlemskab af eurozonen; erindrer om, at det er en forudsætning for, at et land kan indtræde i eurozonen, at alle kriterier, der er fastsat i traktaten, er opfyldt, og tilføjer, at disse kriterier omfatter opnåelse af en høj grad af vedvarende konvergens;

19.   tilskynder Montenegros regering og parlament til så hurtigt som muligt at gennemføre den nationale plan for landskabsbevarelse - især i kystområderne - og for beskyttelse af vandressourcerne og havmiljøet og at udarbejde overordnede planer for integreret affaldsforvaltning og behandling af spildevand, med særlig vægt på differentieret indsamling af affald i turistområderne ved kysten og opførelse af varmegenvindingsanlæg; henleder navnlig opmærksomheden på den skrøbelige økologiske balance i Kotor-bugten og understreger, at det haster med at gøre en sammenhængende indsats for at bevare dette område af usædvanlig landskabelig og arkitektonisk skønhed;

20.   henstiller til de montenegrinske myndigheder i praksis at gennemføre de målsætninger, der er opstillet i stabiliserings- og associeringsaftalens artikel 109, ved snarest muligt at opføre anlæg til udnyttelse af vedvarende energikilder; anmoder Kommissionen om at bistå Montenegros regering med at finde de offentlige eller offentlig-private finansieringskilder, der er nødvendige for at opføre sådanne anlæg; gør opmærksom på, at oplægget til Montenegros energistrategi 2025 er en lejlighed til at gøre Montenegros energisektor mere miljøvenlig og understreger betydningen heraf for landets udvikling;

21.   fastslår, at udenlandske direkte investeringer i Montenegro er domineret af investeringer i fast ejendom; finder det glædeligt, at Montenegros regering har vedtaget en national plan for fysisk planlægning, og ønsker, at den gennemføres fuldt ud for at undgå, at hele kystområdet bebygges; bemærker samtidig, at byggetilsyn spiller en vigtig rolle til modvirkning heraf, og at det bør overvejes at indføre midlertidigt byggestop i følsomme områder;

22.   er bekymret over den manglende gennemskuelighed og monopolkulturen i både de politiske og de økonomiske strukturer og gør opmærksom på, at dette udgør en hindring for Montenegros udvikling som et demokratisk frit markedssamfund;

23.   mener, at det er afgørende for en vellykket gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen, at der udarbejdes og gennemføres en omfattende langsigtet plan for den økonomiske udvikling, og at problemet med Montenegros betydelige "skyggeøkonomi" løses; opfordrer derfor de montenegrinske myndigheder til at gøre en større indsats på beskæftigelsesområdet, der udgør et af de alvorligste økonomiske og sociale problemer for det montenegrinske samfund, og at udforme en økonomisk politik, der har til formål at skabe et åbent konkurrencebaseret og gennemskueligt erhvervsklima;

24.   understreger, at det er vigtigt at skabe et intermodalt transportnet, som ikke udelukkende bygger på landevejstrafik; mener, at dette mål kan nås gennem partnerskaber med den private sektor og udstedelse af statsobligationer; anbefaler, at moderniseringen af jernbanerne fortsættes, og at de delvis nedlagte strækninger fra Podgorica til byen Nikšić og til den albanske grænseby Shkoder genetableres;

25.   opfordrer den montenegrinske regering til at finde langsigtede løsninger vedrørende indkvarteringen af flygtninge fra det tilgrænsende Kosovo og disses nationalitet på basis af den europæiske konvention fra 1997 om statsborgerret og Europarådets nyligt vedtagne konvention om undgåelse af statsløshed i forbindelse med statssuccession;

26.   henstiller til de montenegrinske myndigheder at sikre en endnu mere effektiv samordning af Montenegros deltagelse i fællesskabsprogrammerne, især på uddannelsesområdet; betoner, at disse programmer kan udgøre et effektivt middel til at forbedre kvaliteten af uddannelsestilbuddet og tilbyde nye studiemuligheder for unge mennesker i Montenegro, herunder muligheden for udlandsophold; anser det for hensigtsmæssigt sammen med Kommissionen at undersøge mulighederne for at fremme partnerskabsordninger mellem montenegrinske institutioner og tilsvarende institutioner i EU's medlemsstater; mener, at visumliberaliseringen vil gøre det lettere at inddrage montenegrinerne i fællesskabsprogrammerne;

27.   opfordrer den montenegrinske regering til at gennemføre reformer i medielovgivningen, navnlig loven om åbenhed på medieområdet og forebyggelse af mediekoncentration, for at skabe større åbenhed og forebygge mediemonopoler inden for både de trykte og de elektroniske medier; opfordrer Montenegros parlament til at sikre, at det montenegrinske radio- og fjernsynsselskabs bestyrelse (RTCG) er baseret på uafhængighed, herunder reel repræsentation af alle dele af samfundet, og dermed fremme RTCG's fulde omdannelse til en professionel offentlig radio- og tv-spredningsvirksomhed;

28.   anfører, at det er vigtigt at styrke og opretholde uafhængige medier med en balanceret nyhedsformidling;

29.   beklager stærkt, at der ikke er sket nogen opklaring af mordet på journalisten Duško Jovanović, der på mordtidspunktet var i færd med at offentliggøre en række artikler om cigaretsmugling og andre former for organiseret kriminalitet i Montenegro;

30.   opfordrer kraftigt den montenegrinske regering til at garantere pressefriheden og tilskynder myndighederne til at efterforske overfaldet den 1. september 2007 i Podgorica på Željko Ivanović, der udgiver den uafhængige avis "Vijesti";

31.   fremhæver den vigtige rolle, som civilsamfundet kan spille for udviklingen af demokratiet og retsstaten ved at gøre opmærksom på sociale problemer og følsomme politiske spørgsmål; ønsker i den forbindelse, at civilsamfundets aktører opnår større beskyttelse og bedre vilkår;

32.   noterer sig, at den montenegrinske regering har forpligtet sig til at fremme det kulturelle samarbejde, og slår til lyd for, at civilsamfundet i højere grad inddrages i kultursektoren, bl.a. gennem foranstaltninger, der tilskynder til forskellige former for foreningsliv og fremmer kontakten blandt folk;

33.   bifalder initiativerne til at sikre montenegrinske studerende studiemuligheder i EU-landene; opfordrer EU's medlemsstater til at søge nye veje for samspil med det montenegrinske folk;

34.   beklager forsinkelserne i åbningen af Kommissionens delegationskontor i Montenegro; understreger betydningen af, at EU er synligt i Montenegro, navnlig i lyset af stabiliserings- og associeringsaftalens ikrafttrædelse; finder det glædeligt, at Kommissionen har indledt proceduren til ansættelse af personalet på delegationskontoret i Podgorica, og har tiltro til, at ansættelsesproceduren vil blive afsluttet så hurtigt som muligt;

35.   glæder sig over indvielsen af den nye grænseovergang i Šćepan Polje den 1. oktober 2007 og i samme forbindelse over meddelelsen om etablering af flere nye grænseovergange; finder det i den sammenhæng også glædeligt, at naboforbindelserne er præget af en positiv udvikling;

36.   gør opmærksom på, at en permanent kroatisk-montenegrinsk grænseaftale vil skulle erstatte den midlertidige aftale, som blev indgået mellem Kroatien og Serbien og Montenegros daværende statsunion; mener, at den nuværende midlertidige ordning, som er indført vedrørende Prevlaka-halvøen, har vist sig at udgøre et glimrende grundlag for den nye permanente aftale;

37.   glæder sig over det montenegrinske parlaments vedtagelse af en ny forfatningstekst; mener, at den nye forfatning skaber en klarere adskillelse af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt og indfører tilstrækkelige garantier for de nationale mindretal;

38.   er af den opfattelse, at den nye forfatningstekst er et skridt i den rigtige retning og endnu et vidnesbyrd om Montenegros vilje til at integrere sig fuldt ud i EU; mener imidlertid også, at der - efter at der er truffet passende forholdsregler til at øge dommernes ansvarlighed og udrydde den lokale korruption, som vanhelliger det montenegrinske retsvæsens image - bør ske en forbedring af bestemmelserne om udnævnelse og afskedigelse af de retslige myndigheder for bedre at sikre domstolenes uafhængighed;

39.   mener, at det regionale samarbejde mellem landene i det vestlige Balkan kan udgøre et effektivt instrument til løsning af deres politiske, økonomiske og sociale problemer; glæder sig over Montenegros tiltrædelse af CEFTA-aftalen, som i væsentlig grad vil bidrage til landets økonomiske udvikling; henstiller kraftigt til Kommissionen at bistå de montenegrinske myndigheder med at styrke samarbejdet med nabolandene på energi-, miljø- og transportområdet; fremhæver det regionale samarbejdes betydning for Montenegros integration i EU;

40.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Montenegros regering.

(1) Se Parlamentets holdninger af 24. oktober 2007 vedrørende disse aftaler (Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0451 og P6_TA(2007)0452.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om skibsforlisene i Kertj-strædet i Sortehavet

P6_TA(2007)0625 B6-0503/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om søfartssikkerhed, navnlig beslutningen af 21. november 2002 om katastrofen forårsaget af tankskibet Prestiges forlis ud for Galiciens kyst(1) og beslutningen af 23. september 2003 om skærpelse af sikkerheden til søs efter olietankeren Prestiges forlis(2),

-   der henviser til den første og anden søfartssikkerhedspakke "Erika I og II",

-   der henviser til de syv forslag til retsakter om søfartssikkerhed (den tredje søfartssikkerhedspakke), som Kommissionen forelagde for Parlamentet i november 2005 (KOM(2005)0586 - 0593),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandlingen den 29. marts 2007(3) og 25. april 2007(4) om den tredje søfartssikkerhedspakke,

-   der henviser til den række af prioriterede foranstaltninger, der i 2005 blev fastlagt af gruppen på højt plan (transport), hvori der blev fokuseret på fem vigtige transnationale akser, der forbinder EU med nabolandene i Nord, Øst og Sydøst samt i Middelhavs- og Sortehavsområdet,

-   der henviser til den seneste skibskatastrofe i Kertj-strædet i Sortehavet den 11. november 2007,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 71, 80 og 251,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at 10 fartøjer (tankere og lastfartøjer) sank eller løb på grund i Kertj-strædet og i den nordlige del af Sortehavet under en hård storm, heriblandt Volganeft-139, der ikke var bygget til at modstå hårdt vejr til søs,

B.   der henviser til, at de foreløbige oplysninger går ud på, at seks søfolk er omkommet og over 2000 ton brændselsolie og svovl blev udledt i havet og forårsagede en miljøkatastrofe og dræbte over 15 000 fugle,

C.   der henviser til, at voldsomme storme har spredt den forurenende olie, hvilket har påvirket samfundene i området og miljøet, og til, at olie- og svovlforureningen, ud over at have krævet dødsofre, også direkte har påvirket fauna og flora, hvilket muligvis kan få langvarige virkninger for den økologiske kvalitet i de naturlige habitater, der er berørt,

D.   der henviser til, at Sortehavet er ved at blive en af hovedruterne for den voksende olieeksport i regionen,

E.   der henviser til, at dette tab af menneskeliv og den økologiske katastrofe i Sortehavet understreger nødvendigheden af at fremskynde drøftelserne i Rådet om de resterende retsakter i den tredje søfartssikkerhedspakke;

F.   der henviser til, at EU med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse er blevet en væsentlig aktør i Sortehavsområdet, hvilket har geostrategisk betydning, for så vidt angår energisikkerhed og spredning af EU's energiforsyningsforbindelser, som følge af nærheden til Det Kaspiske Hav, Mellemøsten og Centralasien,

1.   udtrykker sin solidaritet med og sin fortsatte støtte til ofrene for denne katastrofe;

2.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at følge situationen i Sortehavet nøje og til at træffe konkrete foranstaltninger til at bidrage til at reducere katastrofens økologiske konsekvenser,

3.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre streng anvendelse af Fællesskabets gældende lovgivning om skibsstandarder, for eksempel om havnestatskontrol;

4.   konstaterer, at de russiske myndigheder har truffet adskillige foranstaltninger, som f.eks. et midlertidigt forbud mod anvendelse af feederskibe til søs, som følge af den seneste serie af forlis i Kertj-strædet og understreger, at disse foranstaltninger først bør ophæves, når der er foretaget grundige undersøgelser og gennemført en evaluering af situationen;

5.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme principperne om en integreret EU-havpolitik i Sortehavsområdet, således som foreslået i Kommissionens meddelelse herom (KOM(2007)0575);

6.   konstaterer, at streng overholdelse af de maritime navigationsregler er en afgørende del af sikkerheden til søs, og opfordrer medlemsstaterne og EU's nabolande til at sikre, at skibsbesætninger og søfartsforvaltninger ikke under nogen omstændigheder ignorerer alarmer eller stormvarsler;

7.   understreger, at katastrofen i Sortehavet bør henlede opmærksomheden i EU's nabostater - primært i Rusland, der har annonceret planer om en mangedobling af landets omladning af olie og af eksportkapaciteten ved Sortehavskysten - på spørgsmålet om modernisering af skibsflåden og et forbud mod forældede enkeltskrogede tankere;

8.   anerkender den aktive rolle, Kommissionen allerede i november 2005 påtog sig, da den forelagde den tredje søfartssikkerhedspakke med henblik på at styrke EU-lovgivningen om søfartssikkerhed, uden at afvente yderligere ulykker til søs, og for at hindre yderligere miljøkatastrofer og forurening af havet;

9.   understreger, at det afsluttede sin førstebehandling af de syv forslag i den tredje søfartssikkerhedspakke i april 2007 og finder, at de syv forslag til retsakter hænger snævert sammen og derfor bør vedtages som en pakke;

10.   understreger, at ulykker som den i Sortehavsområdet bør fremskynde Rådets drøftelser, og opfordrer Rådet til straks at vedtage fælles holdninger om alle syv forslag til retsakter;

11.   understreger vigtigheden af Paris-memorandummet og Sortehavs-memorandummet, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere samarbejdet med kyststater, der ikke er medlemmer af EU, om at gennemføre foranstaltninger med sigte på at mindske truslen om miljøforurening som følge af skibsulykker, herunder foranstaltninger truffet inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation og Paris-memorandummet;

12.   understreger den nøglerolle, de regionale organisationer, navnlig organisationen for økonomisk samarbejde omkring Sortehavet (BSEC), kan spille for at sikre bedre forvaltning af og samarbejde om sejladsen på Sortehavet;

13.   understreger, at miljøforurening, som den, de seneste olieudslip har forårsaget, er et voksende problem i Sortehavs-området, som kun kan løses gennem en fælles indsats fra alle stater i regionen; opfordrer derfor staterne i regionen til at fremme de eksisterende samarbejdsmodeller og til at etablere nye samarbejdsmekanismer, som f.eks. samarbejde om oprydning efter hændelser som det seneste olieudslip;

14.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende det nye europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) optimalt som et redskab til at løse miljøproblemerne i forbindelse med Sortehavet og til at anvende det nye instrument for førtiltrædelsesbistand (IPA) til at håndtere miljøspørgsmål i landene i Sortehavsregionen;

15.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 415. (2) EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 76. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0093-0094. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0146-0150.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om indskudsgarantiordninger (2007/2199(INI))

P6_TA(2007)0626 A6-0448/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om revision af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger (KOM(2006)0729),

-   der henviser til Kommissionens henstilling 87/63/EØF af 22. december 1986 om indførelse af indskudsgarantiordninger i Fællesskabet(1),

-   der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om indskudsgarantiordninger af 22. september 1992(2),

-   der henviser til sine holdninger af henholdsvis 10. marts 1993 ved førstebehandling(3) og af 9. marts 1994 ved andenbehandling(4) af Kommissionens forslag til Rådets direktiv om indskudsgarantiordninger,

-   der henviser til Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger(5),

-   der henviser til Kommissionens beretning om anvendelsen af klausulen om udførselsforbud i artikel 4, stk. 1, i direktivet om indskudsgarantiordninger (94/19/EF) (KOM(1999)0722),

-   der henviser til Kommissionens beretning om anvendelsen af "topping up"-bestemmelserne, artikel 4, stk. 2-5, i direktivet om indskudsgarantiordninger (94/19/EF) (KOM(2001)0595),

-   der henviser til Det Europæiske Banktilsynsudvalgs rapport "Technical advice on a review of aspects related to deposit guarantee schemes" af 30. september 2005 (CEBS/05/81),

-   der henviser til rapporten fra Det Fælles Forskningscenter (JRC) i Ispra om "Scenario Analysis: Estimating the effects of changing the funding mechanisms of Deposit Guarantee Schemes" fra februar 2007,

-   der henviser til Kommissionens beretning om minimumsgarantien i direktivet om indskudsgarantiordninger (94/19/EC),

-   der henviser til Kommissionens hvidbog om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010 (KOM(2005)0629) og Parlamentets beslutning af 11. juli 2007 herom(6),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0448/2007),

A.   der henviser til, at indskudsgarantiordninger er et vigtigt led i sikkerhedsnettet,

B.   der henviser til, at indskudsgarantiordningerne skal sikre individuel beskyttelse og funktionsbeskyttelse samt fair konkurrencevilkår,

C.   der henviser til, at den nuværende situation inden for banksektoren som følge af lånekrisen i USA og dens følger for finansmarkederne har vist, at spørgsmålet om indskudsgarantiordninger er relevant,

D.   der henviser til, at de forskellige nationale udformninger af indskudsgarantiordningerne skyldes forskellige institutionelle forudsætninger i de enkelte medlemsstater,

E.   der henviser til, at tilliden til, at der sikres stabilitet på finansmarkederne og fair konkurrencevilkår, er et vigtigt fundament for det indre marked som helhed,

F.   der henviser til, at de seneste undersøgelser viser, at et voksende antal EU-borgere overvejer at købe finansielle produkter i udlandet,

G.   der henviser til, at kreditinstitutternes voksende grænseoverskridende aktiviteter og ændringer i det europæiske banktilsyns struktur rejser nye spørgsmål om samarbejde, koordinering og byrdefordeling mellem hjemland og værtsland i krisetilfælde,

H.   der henviser til, at sikkerhedsnettet på grund af det i stadig højere grad integrerede finansmarked skal kunne opfylde sit formål i en grænseoverskridende krisesituation,

1.   erkender indskudsgarantiordningernes betydning og fordelene ved direktiv 94/19/EF for forbrugerne og for stabiliteten på finansmarkederne; understreger samtidigt, at det er vigtigt at fjerne eventuelle markedsforvridninger, hvis disse fastslås ved analyser;

2.   er enig med Kommissionen i, at der først bør foretages lovgivningsmæssige ændringer af direktiv 94/19/EF, når der foreligger yderligere undersøgelsesresultater, navnlig for så vidt angår grænseoverskridende risiko- og krisestyring; mener, at det er vigtigt at håndtere alvorlige konkurrenceforvridninger, hvis disse fastslås ved analyser;

3.   finder, at den fastsatte minimumsdækning bør harmoniseres på højere niveau, men at enhver forhøjelse bør kædes nøje sammen med en tilsvarende økonomisk udvikling, da nogle lande på grund af deres makroøkonomiske forhold stadig ikke har nået den i direktiv 94/19/EF fastsatte minimumsdækning; understreger imidlertid i denne forbindelse, at en yderligere inflationsbetinget nedsættelse af garantiniveauet senest bør ophøre ved den næste ændring af direktivet;

4.   er enig med Kommissionen i, at indskudsgarantiordningernes funktion kan forbedres gennem selvregulerende foranstaltninger, navnlig hvis disse er grænseoverskridende;

5.   glæder sig i denne forbindelse over det samarbejde, Kommissionen har indledt med European Forum of Deposit Insurers (EFDI) og med JRC samt over Kommissionens bredt anlagte dialog, der tager sigte på gennemførelse af selvregulerende foranstaltninger; anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet om sin tidsplan og om de opnåede resultaterne i denne forbindelse;

6.   mener, at der bør gives mere information til kunderne, således at disse kan foretage informerede valg med hensyn til de formidlere, der skal tage sig af deres opsparing, og at der til stadighed skal stræbes efter at forbedre formidlernes muligheder for at arbejde grænseoverskridende og efter at fremme markedsintegrering; mener, at selvregulering og navnlig det potentielle bidrag fra EFDI kan spille en vigtig rolle i denne forbindelse;

7.   mener, at de forskellige eksisterende finansieringsordninger for indskudsgarantiordninger bør undersøges for mulig konkurrenceforvridning, herunder ligebehandling af kunder, og deraf følgende omkostninger, og navnlig også for konsekvenserne af deres funktion i en grænseoverskridende krisesituation;

8.   understreger, at ex-post indskudsgarantiordninger bør sikre forbrugerne en lige så høj sikkerhed som ex-ante indskudsgarantiordningerne;

9.   mener, at en adskillelse af tilsyn og indskudsgarantiordninger mellem landene skaber lovgivningsmæssige problemer; anmoder Kommissionen om at analysere de mulige negative følger af en sådan situation;

10.   finder, at indskydernes ventetid i forbindelse med tilbagebetaling i en krisesituation kunne forkortes betydeligt på grund af den omfattende udvikling inden for kommunikationsteknologierne siden vedtagelsen af direktiv 94/19/EF; mener, at forbedringer primært bør opnås ved ikke-lovgivningsmæssige midler, såsom gennem aftaler, best practice, en forbedring af datakvaliteten samt en klar kompetencefordeling med hensyn til databehandlingen og forpligtelser fra bankernes side;

11.   anser det i en situation, hvor der sker tilbagebetaling fra to indskudsgarantiordninger, for nødvendigt, at indskydernes ventetid i forbindelse med tilbagebetalingen ikke må være længere for ordninger i hjemlandet end for ordninger i værtslandet;

12.   går ind for den strategi, hvor afgørelsen om en eventuel tilbagebetaling eller overførsel af bidrag, som et kreditinstitut har ydet til en indskudsgarantiordning, træffes af medlemsstaterne, når et medlem udtræder af indskudsgarantiordningen;

13.   er enig med Kommissionens vurdering af, at nye regler om overførsel eller tilbagebetaling af bidrag til garantiordninger hverken må svække ordningerne på en måde, der kan bringe deres funktion i fare, eller føre til en uønsket akkumulering af risici;

14.   mener, at spørgsmålet om en harmonisering af indskudsgarantiordninger for så vidt angår finansieringen heraf og tilsynsmyndighedernes beføjelser og rolle i det lange løb skal tages op som led i en fælles målrettet strategi, hvis de påkrævede analyser viser konkurrenceforvridninger, forskelsbehandling af kunder eller negative følger for den grænseoverskridende risikostyring;

15.   glæder sig over, at der nedsættes arbejdsgrupper fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og fra Komitéen for Finansielle Tjenesteydelser til at undersøge og udvikle EU-foranstaltninger med sigte på stabilitet på finansmarkederne og regulering af tilsyn;

16.   understreger, at tendensen i banksektoren til at erstatte datterselskaber med filialstrukturer også stiller nye krav til samarbejdet mellem myndighederne i de berørte medlemsstater i krisesituationer;

17.   finder det nødvendigt, at Kommissionen sammen med medlemsstaternes finansministre, centralbankerne og EFDI analyserer de mulige fordele og ulemper ved en byrdefordeling før og efter eventuelle krisesituationer og forelægger Europa-Parlamentet resultaterne heraf;

18.   finder det nødvendigt, at procedurerne og samarbejdet mellem alle berørte parter i en eventuel grænseoverskridende krisesituation fastlægges på forhånd, og at Kommissionen sammen med repræsentanter for medlemsstaterne, centralbankerne og EFDI planlægger og fastlægger procedurer og samarbejde og giver Parlamentet meddelelse herom;

19.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde standarder for tidligere identifikation af risici via indskudsgarantiordninger; ser en mulighed for at benytte systemet til tidlig identifikation til at fastlægge risikobaserede bidrag;

20.   mener, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en mere omfattende undersøgelse for dermed at kunne fastlægge en fælles metode for risikovurdering;

21.   understreger, at det primære ansvar for at begrænse risiciene ligger hos bankerne;

22.   anser det for nødvendigt at udforme principper for en grænseoverskridende risiko- og krisestyring med henblik på at mindske free rider-problemet og de moralske risici;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) EFT L 33 af 4.2.1987, s. 16. (2) EFT C 332 af 16.12.1992, s. 13. (3) EFT C 115 af 26.4.1993, s. 91. (4) EFT C 91 af 28.3.1994, s. 85. (5) EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0338.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om Kapitalforvaltning II (2007/2200 (INI))

P6_TA(2007)0627 A6-0460/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens hvidbog om forbedring af det indre markeds rammer for investeringsfonde (KOM(2006)0686),

-   der henviser til direktiv 2001/107/EF(1) og 2001/108/EF(2) begge om ændring af direktiv 85/611/EØF(3) om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) henholdsvis med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter (UCITS) og med hensyn til investeringsinstitutters investeringer (UCITS III),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(4) (MiFID),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed(5) (pensionsfondsdirektivet),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling(6) (forsikringsformidlingsdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring(7),

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004 om fremtiden for "hedge funds" og derivater(8),

-   der henviser til rapport fra ekspertgruppen i kapitalforvaltning af 7. maj 2004, rapporter af juli 2006 fra ekspertgruppen og til sin beslutning af 27. april 2006 om kapitalforvaltning(9),

-   der henviser til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs (CESR) vejledning til Kommissionen af 26. januar 2006 vedrørende afklaring af definitionerne af aktiver, der kan indgå i UCITS (CESR/06-005),

-   der henviser til Den Internationale Valutafonds rapport fra april 2007 om global finansiel stabilitet: markedsudvikling og markedsspørgsmål,

-   der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 2006, kapital IV: Finansiel stabilitet og integration,

-   der henviser til Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv(10) (MiFID-gennemførelsesdirektivet),

-   der henviser til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs niveau 3-henstillinger om incitamenter under MiFID (CESR/07-228b) af 29. maj 2007,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(11) (prospektdirektivet),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (KOM(2007)0361) (Solvens II-direktivet),

-   der henviser til Rådets (Økofin) konklusioner af 8. maj 2007,

-   der henviser til Kommissionens grønbog om en forbedring af EU-rammerne for investeringsfonde (KOM(2005)0314)

-   der henviser til Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater(12) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar(13),

-   der henviser til den opdaterede rapport fra Forummet for Finansiel Stabilitet om stærkt lånefinansierede institutioner af 19. maj 2007,

-   der henviser til rapporten fra OECD's styringsgruppe "Den private kapitalbeholdnings rolle i virksomhedsledelse: om de private aktiefondes og "aktivist" hedgefondes rolle fra maj 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0460/2007),

A.   der henviser til, at hensigten med denne beslutning ikke er at behandle de fem lovgivningsforanstaltninger i UCITS III-revisionspakken, nemlig fremme af indberetningsproceduren, udarbejdelse af et administrationsselskabspas, revision af det forenklede prospekt og udarbejdelse af en ramme for fondsfusioner og en ramme for pooling, eller at drøfte ændringer til samarbejdet om tilsyn på disse fem områder,

B.   der henviser til, at Parlamentet agter at spille en stor rolle i udformningen af et mere integreret europæisk marked for investeringsfonde, der går videre end den kommende begrænsede revision af UCITS III,

C.   der henviser til, at åbne fonde, der investerer i fast ejendom, og fonde af hedgefonde såvel som andre ikke-harmoniserede detailfonde for øjeblikket ligger uden for UCITS-rammerne og dermed ikke har gavn af et europæisk pas, der begrænser diversiteten af de investeringsprodukter, der er tilgængelige for detailinvestorer, og UCITS's investeringsstrategi,

D.   der henviser til, at de forskellige nationale private investeringsordninger og investeringspraksis udgør en hindring for grænseoverskridende investeringsprodukter til professionelle investorer,

E.   der henviser til, at forskellige oplysningskrav til UCITS og andre konkurrerende investeringsprodukter, forskellige nationale beskatningsregler for grænseoverskridende fondsfusioner, hindringer for fondsbehandling og forskelligt ansvar for depositarer udgør en hindring for ensartede spilleregler, øget konkurrencedygtighed og konsolidering af det europæiske marked for investeringsfonde,

F.   der henviser til, at der har været mange misforståelser omkring forskellige alternative investeringsinstrumenter, og som henviser til, at instrumenter såsom hedgefonde og aktiefonde er forskellige med hensyn til tilvejebringelse af midler, investeringspolitiske mål og ledelseskontrol,

Ikke harmoniserede detailfonde

1.   glæder sig over oprettelsen af en ekspertgruppe om åbne fonde, der investerer i fast ejendom, men beklager, at Kommissionen ikke har prioriteret spørgsmålet om fonde af hedgefonde; imødeser modtagelsen af både ekspertgruppens rapport om åbne fonde, der investerer i fast ejendom, og resultaterne af Kommissionens undersøgelse om ikke-harmoniserede detailfonde, der har til formål at etablere et indre marked for disse produkter;

2.   opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for en yderligere udvidelse af anvendelsesområdet for artikel 19, stk. 1, i UCITS III til at omfatte åbne fonde, der investerer i fast ejendom, og fonde af hedgefonde, navnlig da hedgefondsindekser allerede er gjort belånbare; understreger behovet for en fuldstændig konsekvensanalyse af risici og fordele ved denne ændring og dermed tage særlig hensyn til beskyttelse af UCITS-betegnelsen; understreger, at dette ikke bør afbryde den igangværende revision af UCITS III;

3.   mener, at det under hensyntagen til konklusionerne i ovennævnte ekspertgruppes rapport og Kommissionens undersøgelse om ikke-harmoniserede fonde bør overvejes at etablere en indre markedsramme for åbne fonde, der investerer i fast ejendom, og fonde af hedgefonde og andre ikke-harmoniserede detailfonde som regulerede produkter på EU-plan på grundlag af en konsekvensanalyse og fuld inddragelse af spørgsmål vedrørende diversifikation, likviditet og vurdering; understreger, at sådanne overvejelser ikke må afbryde den igangværende UCITS III-revision;

Ordning for private investeringer

4.   kræver, at der indføres harmoniserede rammer for private investeringer på EU-plan for at fremme det indre markeds integration, som bygger på en omfattende konsekvensanalyse; understreger, at en sådan ordning skal indeholde den nødvendige retssikkerhed for ordningens aktører, men at den ikke bør medføre overregulering og dermed for store byrder for private investeringsaktiviteter mellem professionelle og velinformede aktører i form af for detaljerede og for strenge krav; gentager, at det ikke bør være muligt at indføre national overregulering;

5.   mener, at en ordning for private investeringer skal gælde for alle åbne investeringsfonde, herunder fonde, som reguleres i EU, på nationalt plan såvel som fonde, der reguleres i tredjelande; er ikke desto mindre overbevist om, at det er afgørende at gøre fremskridt i spørgsmålet om gensidig markedsadgang, hvor det måtte være relevant; opfordrer derfor Kommissionen til at forhandle om disse aftaler med tredjelande, navnlig med De Forenede Stater, og anmoder Kommissionen om at tage fat på dette spørgsmål i det transatlantiske økonomiske råd;

6.   er overbevist om, at en definition af, hvem der er berettiget til at investere, er vigtig; foreslår, at eksisterende kategorier af investorer i MiFID og prospektdirektivet bør tages i betragtning; støtter en bred definition af professionel investor; understreger imidlertid, at der til trods for den eksisterende lovgivning er flere spørgsmål, der stadig bør tages op, herunder f.eks. kriteriet om årsindkomst samt behovet for at fastsætte overførselsrestriktioner, der forbyder professionelle investorer, som er berettiget til at investere under en sådan privat investeringsordning, at sælge produktet til detailinvestorer direkte eller indirekte, f.eks. i tilknytning til andre detailprodukter;

7.   foreslår, at der i første omgang indføres en fritagelse for indberetningsprocessen for UCITS i den reviderede UCITS III, idet denne fritagelse begrænses til et lille antal meget professionelle investorer såsom professionelle kunder ifølge MiFID;

8.   mener, at ordningen for private investeringer i anden omgang bør udvides til andre produkter, til en mere bredt defineret type af professionelle investorer og bør indeholde en generel fritagelse for lokale markedsføringsbestemmelser; opfordrer Kommissionen til inden sommeren 2008 at beslutte, om der er behov for lovgivningsforanstaltninger, eller om en vejledning fra Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) er tilstrækkelig;

9.   er overbevist om, at en europæisk ramme for ordningen for private investeringer kun bør finde anvendelse på grænseoverskridende private investeringer og i dette tilfælde tilsidesætte de eksisterende nationale bestemmelser, men at den ikke bør erstatte nationale bestemmelser, der finder anvendelse på indenlandske private investeringer; er som et første skridt tilhænger af en ordning, som bygger på vejledning fra CESR, men understreger, at man bør undersøge behovet for europæiske lovgivningsforanstaltninger for at opnå mere retssikkerhed;

10.   opfordrer Kommissionen til at undersøge og reducere de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer i disse produkter;

Distribution, oplysning og finansielle færdigheder

11.   mener, at anvendelsen af kommissioner er en acceptabel aflønningsmetode; påpeger samtidig, at oplysninger til investorer, herunder oplysning om gebyrer og spread, er meget vigtig for at gøre det muligt for investorerne at træffe mere informerede beslutninger og for at øge konkurrencen; glæder sig over MiFID-bestemmelserne om oplysning om gebyrer, men minder om, at MiFID ikke finder anvendelse på alle konkurrerende investeringsprodukter;

Konkurrerende produkter

12.   mener, at kravene om oplysning af omkostninger og gebyrer på salgsstedet samt krav om løbende information om risici og resultater ikke kun bør gælde UCITS, men også alle konkurrerende produkter (dvs. certifikater, veksler, livsforsikring tilknyttet investeringsfonde); erkender dog, at det ikke er muligt at fastsætte regler for fuldstændig sammenlignelighed mellem forskellige typer af investeringsprodukter;

13.   anmoder i denne forbindelse om en gennemgang af lovgivningsrammerne for markedsføring, reklame og salg af alle detailinvesteringsprodukter senest inden udgangen af 2008, navnlig af det kommende solvens II-direktiv, forsikringsformidlingsdirektivet og UCITS III for at nå frem til ensartede spilleregler og en sammenhængende fremgangsmåde i forbindelse med beskyttelse af investorer; opfordrer Kommissionen til at anmode niveau 3-udvalgene om teknisk bistand på dette område samtidigt med, at der tages hensyn til mangfoldigheden af produkter og distributionskanaler;

14.   anmoder Kommissionen om at undersøge, om en sektorudarbejdet adfærdskodeks kan bidrage til at øge gebyrernes transparens ved at tage hensyn til de positive og negative følger af adfærdskodeksen i sektoren for afsluttede handler;

15.   glæder sig over henstillingen fra CESR om, at en betaling eller et ikke-monetært gode, der ydes til eller af en juridisk enhed inden for den samme koncern, der kun udbyder sine egne produkter (interne fonde), bør behandles på nøjagtig samme måde som en betaling eller et gode, der ydes af en anden juridisk enhed i forbindelse med en åben virksomhedsarkitektur (tredjepartsfonde);

16.   bemærker, at artikel 26 i MiFID-gennemførelsesdirektivet gælder for betalinger eller ikke-monetære goder ydet mellem to separate juridiske personer, mens produkter, som produceres og sælges af samme juridiske person, ikke er omfattet af artikel 26; opfordrer Kommissionen til at undersøge den praktiske indvirkning af artikel 26 på salget af konkurrerende produkter og dermed på den åbne arkitektur;

17.   erkender, at sporing af kommissioner, især retrocessionsgebyrer, er en tidskrævende og omkostningsfuld proces, som forventes at blive intensiveret med den tiltagende åbne arkitektur; opfordrer derfor sektoren til at undersøge, om fælles standarder i hele EU for en passende bevarelse af positioner er nødvendig, såsom standarder for at identificere distributører eller fremskaffe data, såsom datafilformater, datatransmissionsprotokoller og rapporteringsfrekvens;

18.   opfordrer CESR til at indberette virkningerne af artikel 26 i MiFID-gennemførelsesdirektivet om nuværende "softing"- og "bundling"-ordninger i 2008 og til at undersøge, under hensyntagen til allerede eksisterende såvel som mulige kommende selvregulerende initiativer fra sektoren, om en fælles tilsynsmetode i hele EU vil være til fordel for investorerne;

19.   tilslutter sig den bekymring, som Kommissionen har givet udtryk for i grønbogen om en forbedring af EU-rammerne for investeringsfonde, med hensyn til garanterede fonde, som fejlagtigt bliver defineret som sådanne, når de ikke er dækket af kravene til kapitalgrundlag; opfordrer derfor Kommissionen til at komme med et forslag til passende bestemmelser om, hvordan f.eks. kravene til kapitalgrundlag på EU-plan kan opfyldes for disse fonde for at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse; bemærker i denne forbindelse, at tilsynskrav skal være sammenhængende og lige strenge både kvalitativt med hensyn til standarder for risikostyring og kvantitativt med hensyn til de deraf resulterende kapitalkrav;

Samspil mellem UCITS og MiFID

20.   glæder sig over Kommissionens hensigt om at løse eventuelle konflikter mellem bestemmelserne i UCITS III og MiFID om distribution, incitamenter og bestemmelser om forretningsskik i sit vademecum; beklager imidlertid, at Kommissionen ikke har offentliggjort denne vejledning inden medlemsstaternes gennemførelse af MiFID; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til medlemsstatens gennemførelseslovgivning og -regler og præcisere vademecummets juridiske status og dets forhold til CESR niveau 3-foranstaltninger og til Kommissionens spørgsmål og svar vedrørende MiFID;

Finansielle færdigheder

21.   påpeger, at tilsvarende krav om oplysning om konkurrerende produkter på salgsstedet vedrørende omkostninger, risici og resultater kun hjælper investor med at træffe en informeret beslutning, hvis han har et fornuftigt kendskab til og en grundlæggende forståelse af den måde, forskellige investeringsprodukter fungerer på; fremhæver derfor behovet for finansielle færdigheder;

Beskatning af grænseoverskridende fondsfusioner

22.   beklager, at grænseoverskridende fusioner i mange retssystemer fortsat er underlagt beskatning, mens indenlandske fusioner ikke udløser beskatning; mener, at grænseoverskridende og indenlandske fusioner bør være afgiftsneutrale, eftersom investorerne ikke kan påvirke sådanne begivenheder og bør behandles ens;

23.   opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til direktiv om beskatning af fondsfusioner i 2008 i forlængelse af princippet om afgiftsneutralitet fastsat i direktiv 90/434/EØF og 2005/56/EF; understreger, at målet ikke er at harmonisere beskatningen, men at fastslå, at indenlandske og grænseoverskridende fusioner skal være afgiftsneutrale, hvis investoren bevarer sin investering i fonden før og efter fusionen eller trækker sin investering tilbage som følge af den forventede fusion, inden den finder sted;

24.   mener, at afgiftsneutralitet af praktiske årsager i første omgang kun skal anvendes på UCITS-fusioner og senere på alle andre fonde;

25.   understreger, at det er yderst vigtigt at have et samordnet tilsyn med UCITS og ikke-UCITS-produkter, og opfordrer til fortsatte bestræbelser på at udveksle information og på praktisk samarbejde blandt de finansielle myndigheder;

Investeringspolitik og risikostyring

26.   beklager, at den nuværende udformning af investeringspolitikkerne har resulteret i, at aktiver som f.eks. fonde af hedgefonde og åbne fonde, der investerer i fast ejendom, ligger uden for anvendelsesområdet for belånbare aktiver i UCITS III, mens ret flygtige og mindre transparente aktiver såsom hedgefondsindekser anses for belånbare af CESR;

27.   mener at en definition af belånbare aktiver og fastsættelse af investeringsgrænser ikke sikrer kvaliteten af investeringsforvaltningen og endog kan give detailinvestorer en falsk følelse af sikkerhed; foreslår derfor, at det på mellemlang sigt overvejes at gå fra en fremgangsmåde baseret på forskrifter til en principstyret fremgangsmåde baseret på porteføljestyring som en mere avanceret form for risikospredning; understreger, at revisionen af UCITS III ikke bør forsinkes af, at der på nuværende tidspunkt indledes grundlæggende drøftelser af en sådan ændring; understreger behovet for nøje at undersøge følgerne af en sådan ændring for resultaterne af UCITS og UCITS-betegnelsen;

28.   mener, at indførelsen af principstyrede bestemmelser om risikostyringssystemer på niveau 1 vil bidrage til at sikre den finansielle stabilitet og konvergensen i tilsynspraksis; forventer, at Kommissionen derfor, når lovgivningsarbejdet med revisionen af UCITS III er afsluttet, udarbejder en oversigt med principbaserede kriterier for anvendelse af risikostyringssystemer under hensyntagen til, at disse systemer bør svare til den individuelle risikoprofil for den enkelte fond; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om administrationsselskaber bør være forpligtet til at begrunde et bestemt systems egnethed, og om der er behov for et generelt krav om forhåndsgodkendelse af risikostyringssystemer hos tilsynsmyndigheden eller en klarere rolle for depositaren i overvågningen af investeringsaktiviteten; opfordrer CESR til at afslutte sit arbejde med at harmonisere risikostyringssystemer og til at begynde at se på likviditetsstyring;

29.   anser det for at styrke investorernes tillid for nødvendigt, at alle administrationsselskaber, der er organiseret som kapitalselskaber, og alle børsnoterede distributionsselskaber er underlagt de nationale corporate governance-regler, der gælder i deres hjemland, og fællesskabsrettens corporate governance-regler;

Fondsbehandling

30.   glæder sig over initiativer som f.eks. standardiseringsgruppen for fondsbehandling under European Fund and Asset Management Association og Eurofi samt andre initiativer på nationalt plan for at øge fondsbehandlingens effektivitet; bemærker dog, at de hidtidige fremskridt er utilfredsstillende; mener, at Kommissionen bør gribe ind, hvis sektoren ikke gør betydeligt større fremskridt med hensyn til en mere omfattende anvendelse af elektronisk og standardiseret fondsbehandling inden udgangen af 2009;

31.   henleder opmærksomheden på de problemer, som små og mellemstore distributører og distributører med begrænset grænseoverskridende aktivitet støder på, når de går over til automatiserede og standardiserede løsninger;

32.   bemærker, at standardiserede opgørelsesfrister kunne være et incitament til større automatisering og forenkle og præcisere ordrebehandlingen og reducere fejlraten;

33.   har noteret sig tanken om at etablere en standardiseret proces for at lette adgangen til pålidelige og standardiserede data om grænseoverskridende fonde, f.eks., hvis det er relevant, med støtte fra en referencedatabase over europæiske fonde med statiske data som prospekter og databehandling; fremhæver behovet for overvågning for at sikre, at data er ajourført og pålidelige;

Depositar

34.   beklager, at ikke alle medlemsstater tillader afdelinger af EU's kreditinstitutioner at fungere som depositar, selv om de er reguleret på EU-plan i overensstemmelse med EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser; opfordrer derfor Kommissionen til at tage de nødvendige lovgivningsmæssige skridt i forbindelse med revisionen af UCITS III til at tillade sådanne kreditinstitutioner at fungere som depositar og til at fastsætte retningslinjer for et effektivt samarbejde om tilsyn;

35.   mener, at en harmonisering af definitionen af depositarfunktioner vil kunne bidrage til en bedre forståelse og et bedre samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og sikre et konsekvent investorbeskyttelsesniveau i Europa; erkender imidlertid problemet med at overvinde nationale forskelle, navnlig med hensyn til ejendomslovgivning, bestemmelser om ansvar og regler om beskyttelse mod insolvens; kræver en yderligere undersøgelse af de retlige hindringer, som skal fjernes for at opnå en harmonisering af depositarfunktioner ved at tage hensyn til den eksisterende forskning i depositarens forskellige roller og ansvar i medlemsstaterne;

36.   understreger, at et depositarpas kun bør indføres, efter en fuldstændig harmonisering af depositarens rolle og ansvar; understreger, at samspillet mellem et depositarpas, administrationsselskabspas, fonden og tilsynsmyndighederne bør undersøges nøje, inden der træffes beslutning herom;

37.   opfordrer Kommissionen til at undersøge de virkninger, som en omfattende brug af yderst komplekse produkter (f.eks. derivater, herunder kreditderivater og indekser, inklusive hedgefondsindekser) har på effektiviteten af depositarens tilsynsfunktion;

Lamfalussy

38.   understreger betydningen af at sikre udvalget af gennemførelsesinstrumenter på grundlag af indhold og mål i den grundlæggende niveau 1-lovgivning; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til et retsgrundlag på niveau 1 for brug af såvel gennemførelsesdirektiver som gennemførelsesforordninger på niveau 2; påpeger, at den nye forskriftsprocedure med kontrol skal anvendes på alle niveau 2-foranstaltninger;

Hedgefonde

39.   henviser til beviserne for, at alternative investeringer som f.eks. hedgefondsaktiviteter, selv om de stadig på uhensigtsmæssig vis vurderes ud fra deres potentielle systemiske virkninger, ofte resulterer i større likviditet på markedet, spredning af risikoen, navnlig for traditionelle porteføljer og øget konkurrence mellem prisstillere og mæglere samt gavnlig hensigtsmæssig forskning, der resulterer i øget information og en mere effektiv prisfastsættelse;

40.   anser gennemsigtighed og oplysninger til investorer og tilsynsførende for at være af afgørende betydning og forventer, at de kommende forslag fra Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) skaber mere klarhed i denne sammenhæng; opfordrer i denne henseende indtrængende sektoren til at nå til enighed om en adfærdskodeks om porteføljevurdering, risikostyringssystemer, gennemsigtigheden af gebyrstrukturer og øget indblik i investeringsstrategier; opfordrer Kommissionen til at spille en mere aktiv rolle i disse drøftelser (f.eks. i G8);

41.   er overbevist om, at detailinvestorers adgang til hedgefonde ikke bør forbydes som sådan; påpeger dog, at detailinvestorernes adgang bør ske under strenge betingelser i lyset af den ofte lempelige regulering af hedgefonde og deres aktiviteter; understreger, at det er nødvendigt med klare kriterier for, hvilke investorer der er omfattet, og med en regulering af modparternes eksponering; understreger samtidig, at enheder, som reguleres i henhold til MiFID, er omfattet af test for egnethed og hensigtsmæssighed til distribution som forebyggelse af uhensigtsmæssigt salg;

42.   mener, at spørgsmål om finansiel stabilitet skal behandles på globalt plan gennem et øget samarbejde mellem tilsynsmyndighederne og centralbankerne i internationale organer såsom IOSCO samt via en regelmæssig dialog mellem regeringer og lovgiver; opfordrer indtrængende Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og CESR til at spille en aktiv rolle for at fremme denne dialog og om nødvendigt foreslå passende foranstaltninger;

43.   mener, at hedgefonde kan bidrage til at styrke corporate governance praksis gennem en forøgelse af antallet af investorer, der gør aktiv og kvalificeret brug af deres aktierettigheder; er dog bekymret over, at nogle hedgefonde kunne tænkes at øge deres stemmeindflydelse billigt via mange forskellige mekanismer som f.eks. udlån og lån af værdipapirer; erkender, at dette ikke kun gøres af hedgefonde; foreslår, at Kommissionen undersøger det hensigtsmæssige i og gennemførligheden af en bestemmelse om, at når værdipapirer opbevares på investorers regning, skal en aftale om lån af værdipapirer indeholde en ret for udlåneren til omgående at tilbagekalde sine værdipapirer og at, hvis der ikke finder nogen tilbagekaldelse sted, låneren kun bør have tilladelse til at gøre brug af stemmerettigheder i overensstemmelse med udlånerens anvisninger;

Aktiefonde

44.   anser aktiefonde for at være en vigtig kilde til start-, vækst- og omstruktureringskapital, ikke blot for store børsnoterede selskaber, men også for små og mellemstore virksomheder; er imidlertid også klar over de tilfælde, hvor en øget gældssætning har medført betydeligere risici for virksomhederne og deres ansatte, når deres ledelse ikke længere var i stand til at opfylde tilbagebetalingsforpligtelserne;

45.   understreger betydningen af gennemskuelighed over for investorerne og over for tilsynsmyndighederne vedrørende gebyrer og tilvejebringelse af kapital, navnlig når resultatet er en forbedring af de private virksomheders finansielle stilling samt af deres mål for forvaltningen, navnlig i forbindelse med omstrukturering af store virksomheder;

46.   mener, at regulering af modparternes eksponering og klare kriterier for, hvilke investorer der er omfattet for at begrænse detailinvestorernes eksponering for aktiefonde, er af afgørende betydning;

47.   erkender, at det offentlige ofte fokuserer på beskæftigelsesvirkningerne; bemærker, at tilgængelige data modsiger hinanden med hensyn til aktiefondenes samlede virkning på det generelle beskæftigelsesniveau; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en bedre undersøgelse;

48.   er overbevist om, at der er behov for en mere indgående undersøgelse for at forstå virkningerne af alternative investeringer, som f.eks. hedgefonde og aktiefonde, for den finansielle stabilitet, corporate governance, forbrugervalg og -beskyttelse og beskæftigelsen; ser frem til at undersøge disse virkninger i sine kommende betænkninger om hedgefonde og aktiefonde, som vil være baseret på de undersøgelser, som blev bestilt i august 2007; foreslår, at disse betænkninger bl.a. bør behandle følgende spørgsmål:

-   om en sektorbaseret adfærdskodeks er tilstrækkelig til at fremme finansiel stabilitet og investorbeskyttelse, eller om der er behov for en større indsats fra lovgivernes og tilsynsmyndighedernes side med hensyn til oplysningskrav via minimumsstandarder for rapportering og regulering af relevante aktører;

-   om der er interesse for eller endog behov for et europæisk mærke for alternative investeringsinstrumenter og i givet fald, hvilket kriterium kunne anvendes til at skelne mellem de forskellige aktivklasser, som vil være omfattet af en sådan EU-ramme;

-   om hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at detailinvestorer kan få adgang til disse aktivklasser;

o
o   o

49.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 20. (2) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 35. (3) EFT L 375, 31.12.1985, s. 3). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9). (4) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1). (5) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10. (6) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3. (7) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. (8) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 407. (9) EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 257. (10) EUT L 241 af 2.9.2006, s. 26. (11) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64. (12) EFT L 225 af 20.8.1990, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/98/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 129). (13) EUT L 310 af 25.11.2005, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om fremtidsperspektiverne for EU's tekstilsektor efter 2007

P6_TA(2007)0628 RC-B6-0495/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til det aftalememorandum mellem Europa-Kommissionen og Folkerepublikken Kinas handelsministerium om eksport af visse kinesiske tekstilvarer og beklædningsgenstande til den Europæiske Union, der blev undertegnet den 10. juni 2005,

-   der henviser til Kommissionens og den kinesiske regerings beslutning fra oktober 2007 om at indføre et system med fælles overvågning af importen,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om dette emne, særlig beslutningen af 6. september 2005 om tekstil og beklædning efter 2005(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at ophævelsen af kvoterne i tekstil- og beklædningssektoren har haft alvorlige sociale konsekvenser, der navnlig rammer de regioner, hvor de fleste virksomheder og arbejdstagere inden for sektoren findes, hvoraf de fleste er kvinder, og hvor lønniveauet fortsat er lavt,

B.   der henviser til, at Kina er verdens førende producent og største eksportør af tekstil og beklædning til Den Europæiske Union,

C.   der henviser til, at efter udløbet af multifiberaftalen den 1. januar 2005 undertegnede Kommissionen og Kina ovennævnte aftalememorandum, som indførte begrænsninger i importen fra Kina af visse tekstilkategorier i en overgangsperiode, som udløber den 1. januar 2008,

D.   der henviser til, at EU's og Kinas regering er blevet enige om at indføre en ordning med fælles overvågning af importen i 2008,

E.   der henviser til, at 70 % af alle de forfalskede varer, der indføres på det europæiske marked, stammer fra Kina, og at halvdelen af alle europæiske toldprocedurer mod varemærkeforfalskning vedrører tekstiler og beklædning,

F.   der henviser til, at efter Kinas tiltrædelse af WTO kan organisationens medlemmer indføre særlige beskyttelsesforanstaltninger i form af mængdemæssige begrænsninger af eksporten fra Kina indtil udgangen af 2008, hvis der forekommer forvridninger på markedet,

G.   der henviser til, at Den Europæiske Union er verdens næststørste eksportør af tekstil- og beklædningsprodukter,

H.   der henviser til, at tekstil- og beklædningssektoren i Den Europæiske Union først og fremmest består af små og mellemstore virksomheder (SMV)'er, og at dele af sektoren er koncentreret i regioner, som er stærkt berørt af økonomisk omstrukturering,

1.   erkender, at ophævelsen af kvotasystemet er resultatet af en retligt bindende aftale, der blev indgået ved Kinas tiltrædelse af WTO, men minder om, at Protokollen for Kinas tiltrædelse af WTO henviser til, at alle WTO-medlemmerne, inklusive Det Europæiske Fællesskab kan indføre beskyttelsesforanstaltninger over for import fra Kina indtil udgangen af 2008, såfremt det er påkrævet;

2.   bemærker, at det såkaldte system med dobbeltkontrol kun er hensigtsmæssigt, hvis det sikres, at situationen i 2005 med eksponentiel vækst i importen til EU ikke gentager sig, og betoner, at det er påkrævet at tage nye beskyttelsesforanstaltninger i brug, bl.a. inden for kategorier, der skal udpeges af medlemsstaterne, for at opretholde og øge beskæftigelsen og aktiviteterne i denne sektor i EU;

EU's tekstilsektors eksterne konkurrenceevne

3.   er bekymret over de høje toldsatser og ikke-toldmæssige hindringer i mange tredjelande; understreger, at Kommissionen i sine bilaterale, regionale og multilaterale aftaler med tredjelande bør sikre, at der skabes bedre vilkår for markedsadgang til sådanne lande, da dette er afgørende for EU's tekstil- og beklædningsindustris og især SMV'ernes fremtid;

4.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandlingerne om handelsaftaler at benytte lejligheden til fremme og styrke miljømæssige og sociale standarder som f.eks. meningsfuldt arbejde i tredjelande med henblik på at sikre en fair konkurrence;

5.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme moderniseringen af EU's tekstilindustri ved at støtte teknologisk innovation, forskning og udvikling gennem det syvende rammeprogram samt erhvervsuddannelse, særlig for SMV; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at foretage en effektiv og omfattende undersøgelse af dette meget vigtige spørgsmål;

6.   er af den opfattelse, at de bindende bestemmelser om angivelse af oprindelsen af tekstiler fra tredjelande bør gennemføres, og opfordrer derfor Rådet til at vedtage det foreliggende forslag til forordning om oprindelsesbetegnelser; finder, at forordningen vil bidrage til en bedre beskyttelse af forbrugerne og udgøre en støtte for den europæiske industri, der bygger på forskning, innovation og kvalitet;

EU's tekstilindustri og tekstilarbejdere

7.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at en væsentlig del af Globaliseringsfonden vil blive brugt til omstrukturering og omskoling i tekstilsektoren, især i for SMV'er, der i høj grad berøres af markedsliberaliseringen;

8.   gentager sit forslag om at udarbejde et fællesskabsprogram for tekstil- og beklædningssektoren, med passende midler, især til fordel for de mest ugunstigt stillede områder, der er afhængige af denne sektor, om støtte til forskning, innovation og erhvervsuddannelse og støtte til de små og mellemstore virksomheder samt et fællesskabsprogram til fremme af skabelsen af varemærker og ekstern salgsfremme af sektorens produkter, navnlig på internationale handelsmesser;

9.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til bistå arbejdstagerne i tekstil- og beklædningssektoren med sociale foranstaltninger og planer for virksomheder, der står over for en omstrukturering;

Illoyal handelspraksis og varemærkeforfalskning

10.   erindrer om, at handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger (antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger) er grundlæggende reguleringsmekanismer og legitime redskaber til proaktivt at imødegå både lovlig og ulovlig import fra tredjelande, især i tekstil- og beklædningssektoren, der nu er et åbent marked uden kvotebeskyttelse;

11.   opfordrer Kommissionen til at tilskynde de kinesiske myndigheder til at tilpasse den kinesiske valutakurs og tage Kinas euro/dollar-valutaposition op til revision, der på nuværende tidspunkt fremmer det massive omfang af importen af kinesiske tekstil- og beklædningsprodukter;

12.   udtrykker sin bekymring over de systematiske overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at imødegå disse overtrædelser, især varemærkeforfalskning, på multilateralt, regionalt og bilateralt plan, herunder enhver form for illoyal handelspraksis;

Overvågning af importen

13.   bifalder et system med fælles overvågning af importen, som vil sikre en dobbeltkontrol af kinesisk eksport til EU af otte tekstil- og beklædningsprodukter; er stærkt bekymret over, hvordan den fælles overvågningsordning vil blive udformet; anmoder Kommissionen om at sikre en korrekt gennemførelse af denne dobbeltkontrol og om at vurdere dens effektivitet for at sikre en gnidningsløs overgang til fri handel med tekstiler;

14.   fremhæver, at der ikke kun kan indføres et system med dobbeltkontrol i 2008, og at der bør sikres en effektiv overvågningsordning for en længere periode;

15.   mener, at gruppen på højt plan bør følge op på systemet for overvågning af importen af tekstil- og beklædningsprodukter til Den Europæiske Union;

16.   opfordrer Kommissionen og USA til at indlede konsultationer om spørgsmålet om tekstilimporten fra Kina;

17.   opfordrer Kommissionen til at indføre et overvågningssystem og evaluere resultaterne inden udgangen af første kvartal af 2008 med henblik på at sikre, at der tages hurtigt og behørigt hensyn til de ødelæggende virkninger af en kraftig stigning i tekstilimporten, og anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om dens konklusioner;

Sikkerhed og forbrugerbeskyttelse

18.   anmoder indtrængende Kommissionen om at benytte sine beføjelser til at forbyde farlige produkter på markedet i EU, også når det gælder tekstil- og beklædningssektoren;

19.   anmoder Kommissionen om at sikre, at importerede tekstilprodukter, der indføres på EU-markedet navnlig dem importeret fra Kina, omfattes af de samme sikkerhedskrav og krav om forbrugerbeskyttelse som de tekstilprodukter, der fremstilles i EU;

20.   anmoder Kommissionen om at foretage en egentlig vurdering og undersøgelse af spørgsmålet om den påståede overførsel af prisnedsættelser til EU-forbrugerne;

Udviklingslandene og EU's partnere i Middelhavsområdet

21.   anmoder Kommissionen om at støtte etableringen af et Euro-Middelhavs-produktionsområde for tekstilsektoren, hvor man udnytter det forhold, at EU's partnere i Middelhavslandenes markeder geografisk ligger så tæt på hinanden med henblik på at skabe et internationalt konkurrencedygtigt område, der kan sikre, at de nuværende niveauer i industriproduktionen og -beskæftigelsen kan opretholdes;

22.   fremhæver, at ophøret af importbegrænsningerne for tekstiler ikke alene vil indebære gennemgribende ændringer af importmønsteret på markedet i EU, men desuden risikerer at påvirke tekstil- og beklædningssektorerne i udviklingslandene, herunder EU's partnere i Middelhavsområdet;

23.   opfordrer Kommissionen til at undersøge de virkninger, som en fuldstændig liberalisering af tekstil- og beklædningssektoren vil få for de mindst udviklede lande; er især foruroliget over den tilsidesættelse af de grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, som finder sted i nogle af de mindst udviklede lande for at forblive konkurrencedygtige; opfordrer Kommissionen til at evaluere, hvordan Aid for Trade og tilsvarende programmer kan hjælpe de mindst udviklede lande med at iværksætte socialt og miljømæssigt bæredygtige sektorprogrammer;

24.   opfordrer Kommissionen til at evaluere nytten for beklædningssektoren af forvaltningsværktøjer på udbudssiden med henblik på at skabe mere ensartede konkurrencevilkår på internationalt plan og forhindre, at sociale standarder og miljøstandarder baseres på den laveste fællesnævner;

Orientering af Europa-Parlamentet

25.   anmoder Kommissionen om at orientere Parlamentet om enhver væsentlig udvikling inden for den internationale handel med tekstilprodukter;

o
o   o

26.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne.

(1) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 110.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea (2007/2186(INI))

P6_TA(2007)0629 A6-0463/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til rammeaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side(1),

-   der henviser til undersøgelsen "Economic Impact of a Potential Free Trade Agreement Between the European Union and South Korea" af Copenhagen Economics & Prof. J. F. François,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Det globale Europa - I konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (KOM(2006)0567),

-   der henviser til sine beslutninger af 13. oktober 2005 om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina(2) og af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien(3),

-   der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik,

-   der henviser til OECD's beskæftigelsesstatistikker for 2007,

-   der henviser til erklæringen om udviklingen i forbindelserne mellem Syd- og Nordkorea og om fred og fremgang, som vedtoges den 4. oktober 2007 af Republikken Korea (herefter benævnt "Korea") og Den Demokratiske Folkerepublik Korea (herefter benævnt "Nordkorea),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0463/2007),

A.   der henviser til, at det regelbaserede multilaterale handelssystem, der er etableret via Verdenshandelsorganisationen (WTO), fortsat udgør den mest hensigtsmæssige ramme for regulering af handel og for fremme af loyal og retfærdig handel gennem udvikling af hensigtsmæssige regler og sikring af reglernes overholdelse,

B.   der henviser til, at EU fortsat bør prioritere opnåelsen af et afbalanceret resultat af Doha-udviklingsdagsordenen (DDA), som kan være med til at sikre udviklingslandenes fulde deltagelse i det internationale handelssystem,

C.   der henviser til, at bilaterale og interregionale handelsaftaler ikke desto mindre kan supplere WTO's regelsæt ved at dække områder, såsom sociale og miljømæssige normer, hvor det i øjeblikket er vanskeligt at nå til enighed på multilateralt plan,

D.   der henviser til, at aftalen med Korea også kan omfatte spørgsmål om investeringer og handel med tjenesteydelser, men bør gøre det på en måde, som sikrer, at markedsåbningen hverken har negativ indflydelse på EU's eller Koreas regler om beskyttelse af offentlige tjenesteydelser og kulturel mangfoldighed eller på det politiske råderum, der er nødvendigt for unilateralt at iværksætte bæredygtige sociale, økonomiske og miljømæssige politikker i EU såvel som i Korea,

E.   der henviser til, at Korea er en af verdens førende økonomier med en indkomst pr. indbygger, der svarer til en gennemsnitlig EU-medlemsstat,

F.   der henviser til, at fattigdom fortsat er et uløst og voksende problem i Korea, som ifølge OECD's statistikker hører til blandt de tre OECD-medlemsstater, som har både den største og den hurtigst voksende indkomstkløft; der yderligere henviser til, at Korea er det lavest placerede OECD-land, der anvender mindre end 5 % af de offentlige udgifter til social sikring sammenlignet med et OECD-gennemsnit på 43 %,

G.   der henviser til, at Korea er EU's fjerdestørste handelspartner uden for Europa, og at EU var den største udenlandske investor i Korea i 2006,

H.   der henviser til, at Korea har underskrevet frihandelsaftaler med USA og en række andre af de største handelspartnere, og at yderligere aftaler er under forhandling,

I.   der henviser til, at markedsadgangen i stigende grad hindres af forskellige former for ikke-toldmæssige hindringer, herunder manglende vedtagelse af internationale normer og standarder, som til dels er skyld i EU's strukturelle underskud i de bilaterale handelsforbindelser,

J.   der henviser til, at undersøgelser viser, at en aftale mellem EU og Korea kunne sikre begge parter betydelige økonomiske fordele, men at Korea i alle de undersøgte scenarier ville opnå to tredjedele af fordelene,

Generelt

1.   mener, at et positivt resultat af Doha-udviklingsdagsordenen fortsat er EU's handelsmæssige prioritet, og ville blive bekymret, hvis bilaterale forhandlinger med Korea eller andre partnere skulle fjerne fokus fra opnåelsen af dette mål;

2.   mener, at bilaterale forhandlinger med større handelspartnere eller regioner kan være et nyttigt supplement til det multilaterale regelsæt, såfremt der er tale om ambitiøse aftaler af høj kvalitet, som rækker langt ud over toldnedsættelser;

3.   mener, at den koreanske økonomis størrelse og hurtige vækst gør den til en egnet kandidat til en sådan aftale men henleder opmærksomheden på de store problemer - herunder betydelige ikke-toldmæssige hindringer - som nødvendigvis skal løses, hvis der skal opnås en tilfredsstillende aftale;

4.   mener, at en aftale, der er begrænset til toldnedsættelser, kun vil medføre fordele på kort sigt, og kræver derfor, at de ikke-toldmæssige hindringer fjernes, og at tjenesteydelsessektorerne i Korea åbnes;

5.   er af den opfattelse, at enhver frihandelsaftale med Korea skal tage hensyn til de fire såkaldte Singapore-temaer (handel og investeringer, handel og konkurrencepolitik, åbenhed omkring offentlige indkøb og handelslempelser);

6.   konkluderer, at det er langt vigtigere, at aftalen er til gensidig nytte, end at en hurtig tidsplan overholdes, og ville derfor blive bekymret, hvis kunstige tidsfrister ville føre til en aftale, som ikke var vidtrækkende, ambitiøs og velafbalanceret;

Bæredygtig udvikling

7.   mener, at tolden på miljøvenlige produkter bør nedsættes hurtigere og mere effektivt i forhold til tolden på andre varer; opfordrer Kommissionen og de koreanske forhandlere til at udarbejde en klar definition af sådanne produkter; henstiller stærkt, at der ved en sådan definition tages behørigt hensyn til de miljømæssige forhold, som varer produceres under;

8.   beklager, at der ikke er blevet foretaget en bæredygtighedsvurdering (SIA) på et tidligere tidspunkt i betragtning af tidsplanen for forhandlingerne; mener, at det er af allerstørste betydning, at resultaterne af bæredygtighedsvurderingen offentliggøres i god tid forud for aftalens undertegnelse, og at der afsættes tilstrækkelig tid til gennemførelse af en fuldstændig offentlig høring om bæredygtighedsvurderingen, således at resultaterne heraf kan få indflydelse på forhandlingsresultater; opfordrer Kommissionen til at høre Parlamentet, Rådet og civilsamfundet, hvis der i bæredygtighedsvurderingen fremsættes krav om justeringer og forhandlinger om den endelige frihandelsaftale i overensstemmelse hermed;

9.   mener, at Kommissionens ambitionsniveau med hensyn til øget markedsadgang bør opvejes af en lige så ambitiøs tilgang til bæredygtig udvikling; kræver samtidig, at der ikke må gøres undtagelser fra reglen om, at adgangen til det europæiske indre marked er betinget af, at miljøbeskyttelsesnormerne overholdes;

10.   bifalder indførslen af strengere sociale og miljømæssige klausuler i den nyligt indgåede frihandelsaftale mellem USA og Korea, hvilket skete efter pres fra den amerikanske kongres;

11.   mener, at EU's forhandlere skal se dette som et grundlag for yderligere fremskridt, navnlig med hensyn til ratificering og håndhævelse af grundlæggende ILO-standarder, Koreas engagement i en aftale efter 2012 om bekæmpelse af klimaændringer og anerkendelse af de eksisterende EU-miljønormer og lovgivning;

12.   kræver medtagelse af bindende sociale og miljømæssige klausuler i alle handelsaftaler med Korea;

13.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til under de bilaterale forhandlinger med Korea at støtte og fremme OECD's principper om corporate governance og virksomhedernes sociale ansvar, både hvad angår de koreanske virksomheder, der driver virksomhed i Europa, og de europæiske virksomheder med sæde i Korea;

14.   mener, at et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling bør være en væsentlig del af enhver aftale, men minder om, at det endelige mål er håndhævelsen af vedtagne standarder; er af den opfattelse, at dette kræver, at kapitlet underlægges den almindelige tvistbilæggelsesordning;

15.   mener, at et forum for handel og bæredygtig udvikling bestående af repræsentanter fra arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og ngo'er kunne spille en vigtig rolle ved at sikre, at en øget markedsåbning ledsages af strengere miljømæssige og sociale standarder;

16.   foreslår, at der oprettes et instrument, gennem hvilket anerkendte arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer i EU og Korea vil kunne forelægge anmodninger om aktioner, som ville blive behandlet inden for en nærmere fastlagt tidsfrist, og som kunne resultere i en fortsat opfølgning og genbehandling af forskrifter, således at presset på dem, der krænker arbejdstagernes rettigheder fastholdes;

Sektorspecifikke spørgsmål

17.   kræver, at der indgås en frihandelsaftale med Korea, der omfatter handel med varer og tjenesteydelser, og som gør videnskabeligt og teknisk samarbejde og intellektuel ejendomsret til en væsentlig del af de bilaterale aftaler, fremmer samarbejdet om energieffektivitet, søger at bekæmpe klimaændringer og indeholder bestemmelser om andre eksterne aspekter ved energipolitik, atomenergi og vedvarende energikilder samt Galileo-programmet;

18.   mener, at Koreas afvigelse fra internationale normer og mærkningskrav udgør betydelige ikke-toldmæssige hindringer, som er særligt problematiske for bil-, medicinal-, kosmetik- og elektronikindustrien; opfordrer den koreanske regering til at forelægge en tilfredsstillende redegørelse for sådanne afvigelser eller under frihandelsaftalerne på anden måde forpligte sig til at ophæve dem;

19.   støtter Kommissionens mål om bistand til EU-eksportører af lægemiddelprodukter og medicinsk udstyr ved at sikre større gennemsigtighed inden for det koreanske sundhedssystem, men kræver, at aftalen ikke skaber juridiske eller praktiske hindringer for de koreanske firmaer, som benytter de fleksible bestemmelser, der er fastlagt i punkt 4 og 5 i erklæringen om TRIPs-aftalen og folkesundhed, som vedtoges af WTO-ministerkonferencen den 14. november 2001 i Doha, med henblik på at øge adgangen til lægemidler i udviklingslandene;

20.   understreger, at en aftale om gensidig anerkendelse (MRA) bør indarbejdes i handelsaftalen mellem EU og Korea for yderligere at fjerne de handelshindringer, som skyldes unødvendige overlappende procedurer fra de koreanske myndigheders side, der stiller hindringer i vejen for EU-virksomheder inden for forskellige industrier, som ønsker at sælge deres produkter til Korea;

21.   finder det beklageligt, at Koreas manglende overholdelse af internationale normer fører til, at dyr udsættes for unødvendige dobbelttest; mener, at formålet med aftalen bør være at sikre, at de videnskabeligt validerede alternativer til dyreforsøg, som er blevet godkendt af den ene part, formodes at være acceptable for den anden part;

22.   er bekymret over, at frihandelsaftalen mellem EU og Korea kunne få alvorlige negative følger for den europæiske automobilindustri; kræver derfor, at Kommissionen overvejer en strategi, hvor EU's importafgifter med beskyttelsesforanstaltninger afvikles gradvist; henstiller, at denne gradvise afvikling kædes sammen med ophævelsen af omfattende ikke-toldmæssige hindringer fra Koreas side;

23.   bemærker med hensyn til automobilindustrien, at Korea har underskrevet og ratificeret aftalen fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, og således har forpligtet sig til at gennemføre standardforskrifterne; opfordrer Kommissionen til at insistere på en hurtig gennemførelse heraf; opfordrer samtidig Kommissionen til at kræve, at biler fra EU, der opfylder UN ECE-normerne, kan importeres til Korea uden test eller godkendelse; går imod bestemmelser om, at koreanske biler skal fritages fra emissionsnormerne i forbindelse med miljøbeskyttelse;

24.   mener, at der på grund af de uheldige erfaringer, som EU har gjort med dumpingpriserne inden for den koreanske skibsbygningsindustri, bør lægges særlig vægt på denne sektor under forhandlingerne;

25.   mener, at Kommissionen under forhandlingerne ligeledes bør tage hensyn til landbrugssektorens bekymringer både i Korea og i EU, især hvad angår de eventuelle negative følger af frihandelsaftalen for de pågældende følsomme produkter;

26.   mener, at de særligt høje toldsatser og overdrevne mærkningskrav, som spiritusindustrien står over for, skal prioriteres under forhandlingerne; anmoder om, at der øjeblikkeligt træffes foranstaltninger til afvikling af de ikke-toldmæssige hindringer, som finder anvendelse for frugt og grønsager, og af de overdrevne toldsatser, som anvendes for dåsefrugt; mener, at det er af allerstørste betydning, at der opnås et tilfredsstillende resultat med hensyn til geografiske betegnelser;

27.   er bekymret over de vanskeligheder, som udenlandske firmaer har med at få adgang til det koreanske marked for tjenesteydelser, herunder bankrådgivning, forsikringsrådgivning og juridisk rådgivning;

28.   prioriterer en effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder højt, bl.a. gennem indførelse af passende sanktioner for forfalskning og piratkopiering; mener, at der bør medtages særlige mekanismer i form af hurtige og effektive tvistbilæggelsesordninger inden for rammerne af de eksisterende WTO-regler, således at disse og andre former for urimelig handelspraksis kan håndteres på hensigtsmæssig vis; anfører, at de nuværende forhandlinger med Korea om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke bør undergrave de legitime politiske mål, såsom adgang til lægemidler, idet man går videre end TRIPs-aftalens forpligtelser, men at den i stedet bør tilskynde til anvendelse af TRIPs-aftalens fleksible bestemmelser;

29.   opfordrer indtrængende Sydkorea til at indføre offentlige opførselsrettigheder for producenter af lydoptagelser i overensstemmelse med den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Rom-konventionen) af 1961, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsrets (WIPO) traktat om fremførelser og fonogrammer (WPPT) fra 1996 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret(4);

30.   opfordrer Sydkorea til i fuld udstrækning at overholde WIPO-internettraktaterne (WIPO's traktat om ophavsret (WCT) af 1996 og WPPT), der omfatter fuld retsbeskyttelse af teknologiske beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes af ophavsrettighedsindehavere, herunder et forbud mod omgåelse, tildeling af eksklusivrettigheder til producenter af lydoptagelser for alle former for spredning via internet, fastlæggelse af en effektiv procedure for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold ("notice and take down"-procedure), anerkendelse af beskyttelse af foreløbige kopier og indskrænkning af undtagelsesreglen for privat kopiering på det digitale område;

31.   opfordrer indtrængende Sydkorea til at øge bekæmpelsen af piratkopiering via internet ved at forbedre incitamenterne til samarbejde mellem netværkstjenesteydere i forbindelse med bekæmpelsen af piratkopiering, tilskynde centret for beskyttelse af ophavsretten til at sikre at udenlandske rettighedsindehaveres arbejder beskyttes mod piratkopiering via internettet og undersøge og retsforfølge enheder, der er involveret i illegale internetsider, servere, oplagringstjenester og databørser;

32.   understreger, at enhver frihandelsaftale med Korea bør omfatte følgende punkter:

Nordkorea og Kaesong

33.   anerkender det bidrag, som Kaesong Industrial Complex yder til den regionale fred og sikkerhed; er alligevel af den opfattelse, at det rejser alvorlige juridiske og tekniske problemer at medtage varer fra Kaesong Industrial Complex i en frihandelsaftale;

34.   henstiller, at Kommissionen seriøst undersøger, hvorvidt handelsforbindelserne mellem Nordkorea og Sydkorea kunne styrkes gennem en frihandelsaftale med EU;

35.   understreger, at enhver aftale bør omfatte en forpligtelse til ikke at sænke arbejdsnormerne for at tiltrække udenlandske investeringer til et hvilket som helst område på parternes territorium, herunder eksportforarbejdningszonerne;

Andre spørgsmål

36.   mener, at Korea, hvis det skal vise et vedvarende engagement i multilaterale forhandlinger, bør være rede til at tilbyde told- og kvotefri adgang for de mindst udviklede lande og følge eksemplet med EU's "alt-undtagen-våben-initiativ" og under fuld overholdelse af tilsvarende arbejds- og miljønormer;

Parlamentets rolle

37.   mener, at legitimiteten og den offentlige accept af en aftale kræver, at Parlamentet i høj grad inddrages på hvert trin i forhandlingerne og får mulighed for at give udtryk for sin holdning til, hvorvidt den forhandlede tekst er acceptabel; forventer, at Kommissionen og Rådet søger at forelægge aftalen i en form, som ville kræve Parlamentets samstemmende udtalelse i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit;

o
o   o

38.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Republikken Koreas regering og parlament.

(1) EFT L 90 af 30.3.2001, s. 46. (2) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 103. (3) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 400. (4) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om det østlige Tchad

P6_TA(2007)0630 RC-B6-0527/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighederne i Tchad,

-   der henviser til sin beslutning af 27. september 2007 om ESFP-operationen i Tchad og Den Centralafrikanske Republik(1),

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1778 (2007) af 25. september 2007, som indeholder bestemmelser om udstationering af en flerdimensional international styrke i det østlige Tchad og i den nordøstlige del af Den Centralafrikanske Republik, herunder ESFP-missionen EUFOR TCHAD/RCA,

-   der henviser til Rådets fælles aktion 2007/677/FUSP af 15. oktober 2007 om Den Europæiske Unions militæroperation i Republikken Tchad og Den Centralafrikanske Republik(2) (EUFOR TCHAD/RCA),

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1769 (2007) af 31. juli 2007 om indsættelse af en hybridstyrke fra Den Afrikanske Union/De Forenede Nationer (AU/FN) i Darfur (UNAMID), indledningsvis for en periode på 12 måneder,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115,

A.   der minder om, at i hundredvis af tchadiske oprørere den 26. november 2007 blev dræbt af den tchadiske hær ved Tchads østlige grænse, og at den tchadiske hær den 3. december 2007 indledte en ny offensiv mod de tchadiske oprørsstyrker,

B.   der konstaterer, at der igen er udbrudt væbnet kamp mellem den tchadiske hær og oprørere fra De Forenede Styrker for Demokrati og Udvikling (UFDD) og Sammenslutningen af Styrker for Forandring (RFC), efter at der var opnået en skrøbelig fredsaftale i slutningen af november 2007; der tilføjer, at oprørsgrupper, regeringsembedsmænd og udenlandske observatører alle bekræfter, at de kampe, der har fundet sted siden den 26. november 2007, har været de hårdeste i Tchad, siden præsident Idriss Deby Itno overtog magten i december 1990,

C.   der fastslår, at der lever omkring 238 000 flygtninge fra Sudan, 44 600 flygtninge fra Den Centralafrikanske Republik og 170 000 internt fordrevne i tolv lejre langs Tchads østgrænse til Sudan,

D.   der henviser til, at De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) den 4. december 2007 udsendte en advarsel om, at de tiltagende kampe i det østlige Tchad mellem regeringsstyrker og oprørere i de seneste ti dage havde begrænset FN's adgang til de lejre, der huser hundredtusinder af flygtninge og internt fordrevne, og øget spændingerne i området,

E.   der henviser til, at kamphandlingerne skader Verdensfødevareprogrammets aktioner i det østlige Tchad med det resultat, at programmet hindres i at få adgang til en række flygtningelejre, og distributionen af fødevarer til andre lejre forsinkes; der gør opmærksom på, at kampene nær Farchana, hvor der ligger tre flygtningelejre, har gjort de humanitære aktioner særlig vanskelige; der tilføjer, at en af Verdensfødevareprogrammets lastbiler læsset med fødevarer fra programmet i mindst et tilfælde er blevet angrebet af bevæbnede banditter,

F.   der konstaterer, at kamphandlingerne navnlig har været koncentreret i Farchana-, Iriba-, Biltine- og Guereda-områderne nord og øst for Abeché, en større by som er hovedudgangspunktet for hjælpeaktionerne til mindst tolv flygtningelejre; der tilføjer, at områderne nær flygtningelejrene syd for Abeché, f.eks. Goz Beida, også er blevet mindre sikre,

G.   der pointerer, at de humanitære hjælpeaktioner ifølge Den Internationale Røde Kors Komité trues for det meste af røveriske overfald og banditvæsen i området, og at den militære offensiv forværrer kriminaliteten; der påpeger, at det tiltagende banditvæsen i det østlige Tchad tvinger de humanitære kontorer til at reducere personalet og operationerne i nøglebyerne, således at deres mulighed for at tilvejebringe den hårdt tiltrængte humanitære bistand begrænses yderligere,

H.   der bemærker, at Tchads præsident for ganske nylig afsatte lederen af Den Forenede Front for Forandring, Mahamat Nour Abdelkerim, som forsvarsminister, hvilket vidner om spændinger og uro på regeringsplan,

I.   der minder om, at Rådet den 15. oktober 2007 vedtog ovennævnte fælles aktion EUFOR TCHAD/RCA, der har til opgave at bidrage til at beskytte civile i fare, især flygtninge og fordrevne, gøre det lettere at uddele humanitær bistand og samtidig øge det humanitære personales bevægelsesfrihed ved at hjælpe til med at forbedre sikkerheden i indsatsområdet, bidrage til at beskytte FN's personale, faciliteter, installationer og udstyr og øge sikkerheden og bevægelsesfriheden for de FN-ansatte og det tilknyttede personale,

J.   der fastslår, at udsendelsen af EUFOR TCHAD/RCA-missionen, der skulle være sket inden udgangen af november 2007, udsættes løbende; der fremhæver, at det var blevet bebudet, at oprørsgrupperne igen ville blive mere mobile og aktive i området, når først regntiden ophørte i slutningen af oktober; der påpeger, at lederen af Tchads efterretningsvæsen har anklaget Sudan for at bevæbne oprørerne,

K.   der konstaterer, at den interne ustabilitet i Tchad - sammen med den ustabile situation i grænseområdet i det østlige Tchad, i Darfur og i Den Centralafrikanske Republik - også vil få negative virkninger for EUFOR TCHAD/RCA-styrken, når den er indsat,

L.   der bemærker, at de internationale bekymringer over konflikten er øget, siden UFDD truede med at angribe den franske styrke eller enhver anden udenlandsk styrke, der indgår i EUFOR TCHAD/RCA-missionen,

M.   der fastslår, at krigsforbrydelser i form af seksuelle overgreb, herunder voldtægt som et krigsredskab, er almindelig udbredt i flygtningelejrene og andre steder i konfliktområdet med kvinder og piger som de mest udsatte for overgrebene,

1.   understreger, at de seneste tilfælde af vold og uro i Tchad tydeligt viser, at EUFOR TCHAD/RCA-styrken må indsættes uden yderligere forsinkelse; pointerer, at EU-medlemsstaterne og FN har et "ansvar for at beskytte" flygtningene og de internt fordrevne i regionen; betoner, at disse styrker skal råde over og anvende alle nødvendige midler til beskyttelse af truede civile i fuld overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsbestemmelser og den humanitære folkeret;

2.   beklager imidlertid, at denne mission fortsat mangler det udstyr, der er nødvendigt for, at tropperne kan udføre deres opgaver, såsom helikoptere og medicinske forsyninger;

3.   anmoder EU-institutionerne og medlemsstaterne om at følge den politiske afgørelse op og tildele missionen flere tropper og passende finansiel, logistisk og luftbåren støtte, herunder det nødvendige antal helikoptere så hurtigt som muligt; understreger, at EU's troværdighed på det udenrigspolitiske område på den internationale scene står på spil, hvis EU ikke kan skaffe tilstrækkelige tropper og nødvendigt udstyr til at gøre denne mission operationel;

4.   anmoder Rådet og Kommissionen om at holde det løbende underrettet om igangværende initiativer (f.eks. inden for Det Europæiske Forsvarsagentur), afhjælpe ressourcemangler i nøgleområder, specielt når det gælder helikoptere og medicinske forsyninger, og fremsætte fælles forslag til kort- og langsigtede løsninger, der garanterer adgangen til sådanne ressourcer til både humanitære formål og ESFP-formål;

5.   fremhæver Darfur-krisens regionale dimension og det presserende behov for at afhjælpe dens destabiliserende virkninger for den humanitære situation og sikkerhedssituationen i nabolandene og gentager, at der er vilje til at gennemføre den militære EU-brobygningsoperation til støtte for en flerdimensional FN-tilstedeværelse;

6.   minder om sin ovennævnte beslutning af 27. september 2007, hvorved Parlamentet godkendte en ESFP-operation i det østlige Tchad og i den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik, og tilskynder Rådet og Kommissionen til at fremskynde beslutningsprocessen om igangsætning af denne mission for at sikre, at den første udsendelse af soldater sker inden udgangen af 2007, og at missionen når sin fulde styrke i februar eller først i marts 2008;

7.   finder det glædeligt, at Kommissionen har bevilget over 50 mio. EUR til missionen, herunder 10 mio. EUR fra stabilitetsinstrumentet til den fredsbevarende missions FN-politiuddannelsesenhed; bemærker, at dette er et vidnesbyrd om en sammenhængende interinstitutionel EU-tilgang til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik;

8.   beklager, at Sudans præsident insisterer på, at UNAMID-styrken, som EUFOR TCHAD/RCA-missionen skal støtte, skal være rent afrikansk i modstrid med den relevante resolution fra FN's Sikkerhedsråd; understreger, at det er nødvendigt at fremskynde deployeringen af den FN-AU fredsbevarende styrke i Darfur; opfordrer kraftigt Sudans regering til at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol og foreslår, at der i hybridstyrkens mandat medtages beføjelser til at opspore og anholde de personer, som ICC har udstedt arrestordre for;

9.   konstaterer, at Janjaweed-militsen fra Sudan har øget sine bevidste og målrettede angreb på civilbefolkningen ind over grænsen, og at det samme er tilfældet med den lokale tchadisk-arabiske gruppe og en række ikke-arabiske grupper; bemærker omfanget af den kønsbaserede vold, sexchikane, intimidering og voldtægt, der helt ustraffet foregår i denne region; opfordrer de tchadiske myndigheder til at undersøge beretninger om voldtægt og andre alvorlige krænkelser af og overgreb på menneskerettighederne og at retsforfølge gerningsmændene;

10.   gør opmærksom på det særlige problem med seksuel udnyttelse i denne konfliktregion og understreger, at det er vigtigt, at de medlemsstater, der bidrager med styrker til UNAMID og EUFOR TCHAD/RCA, ved besked om disse overgreb og anvender en tilgang, der inddrager kønsaspektet, i enhver reaktion på seksuel vold under konflikter, herunder instruktion i at tage hensyn til ofrenes særlige behov; understreger, at de lande, der bidrager med tropper og politi til fredsbevarende operationer, har et ansvar for, at der indføres strenge adfærdskodekser og korrekt instruktion, og at de skyldige stilles til regnskab for seksuel vold; bemærker, at en forøgelse af antallet af kvinder, der deltager i fredsbevarende missioner, har vist sig at bidrage til ikke blot at forbedre forholdet til værtssamfundene, men også at opnå, at deltagerne i missionerne opfører sig bedre;

11.   er stærkt foruroliget over beretninger fra hjælpearbejdere om, at både oprørere og regeringen har besøgt flygtningelejre for at rekruttere børn til deres styrker;

12.   opfordrer kraftigt EU til at arbejde for en storstilet fredsproces med brug af pressionsmidler og incitamenter for at tilskynde alle parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet og til at udvirke, at der indledes forhandlinger til løsning af alle eksisterende konfliktspørgsmål i Tchad, herunder spændingerne mellem regeringen og oprørerne og den interetniske konflikt;

13.   opfordrer kraftigt Tchad til i samarbejde med Sudan og Libyen at skabe de nødvendige forudsætninger for en varig politisk løsning til gennemførelse af Sirte-fredsaftalen og anmoder indtrængende regeringerne i Sudan og Tchad om at opfylde deres forpligtelser i henhold til Tripoli- og Sirte-aftalerne;

14.   giver udtryk for sin bekymring over det stigende salg og smugleri af våben, især ulovlige håndvåben og lette våben;

15.   betoner, at ingen fredsmission i det østlige Tchad og den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik kan føre til positive resultater uden en egentlig politisk forsoningsproces;

16.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den afrikanske Union, FN's generalsekretær og medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU samt præsidenterne, regeringerne og parlamenterne i henholdsvis Tchad, Den Centralafrikanske Republik og Sudan.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0419. (2) EUT L 279 af 23.10.2007, s. 21.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om kvinders rettigheder i Saudi-Arabien

P6_TA(2007)0631 RC-B6-0526/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til, at Saudi-Arabien den 7. september 2000 ratificerede FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

-   der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Saudi-Arabien ratificerede den 23. september 1997,

-   der henviser til, at Saudi-Arabien siden den 26. januar 1996 har været kontraherende stat i konventionen om barnets rettigheder,

-   der henviser til, at Saudi-Arabien i maj 2006 indvalgtes i FN's nye Menneskerettighedsråd,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger af 18. januar 1996(1) og 10. marts 2005(2) om Saudi-Arabien,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at kvinder i Saudi-Arabien fortsat udsættes for mange former for diskrimination i privatlivet og det offentlige liv, hyppigt er ofre for seksuelle overgreb og ofte stilles over for enorme forhindringer i det strafferetlige system,

B.   der henviser til, at en 19-årig kvinde, kendt som "pigen fra Qatif", i oktober 2006 idømtes 90 piskeslag efter en tildragelse, hvor hun var alene i en bil sammen med en mand, som ikke var en nær slægtning, og som hun førte en samtale med, da hun blev angrebet og udsat for gruppevoldtægt,

C.   der er dybt bekymret over, at den almindelige ret i Qatif (Saudi-Arabien) tog dommen op til fornyet overvejelse i november 2007 og idømte kvinden seks måneders fængsel og 200 piskeslag,

D.   der henviser til, at en embedsmand ved den almindelige ret i Qatif har udtalt, at retten skærpede kvindens dom efter ordre fra domstolenes øverste råd som følge af hendes forsøg på at fremstille sagen forkert og påvirke domstolene gennem medierne,

E.   der henviser til, at ofrets advokat, Abdul Rahman Al-Lahem, har fået forbud mod at møde op i retssalen og mod på noget tidspunkt fremover at repræsentere sin klient, efter at han forsøgte at indlede retssag mod Justitsministeriet som følge af dettes undladelse af at forsyne ham med et eksemplar af dommen mod hans klient, således at han kunne forberede en appelsag; der henviser til, at Justitsministeriet nu overvejer en disciplinærsag mod Al-Lahem, og at sanktionerne mod ham kan omfatte suspendering i tre år og fratagelse af hans advokatbestalling;

F.   der henviser til, at Al-Lahem også var forsvarer i sagen mod parret Fatimeh og Mansour Al-Taimani, som er forældre til to børn og efter anmodning fra kvindens bror blev tvangsskilt i juli 2007 med den begrundelse, at Fatimeh nedstammede fra en finere stamme end hendes mand; der henviser til, at de begge var fængslet i dagevis, sågar månedsvis, sammen med deres børn, fordi de nægtede at acceptere skilsmissen, og at Fatimeh siden har været tvunget til at opholde sig på et særligt tilflugtssted, fordi hun nægter at vende tilbage til sin familie;

G.   der navnlig er bekymret over, at Saudi-Arabiens kriminalisering af enhver form for nær kontakt mellem ugifte personer af modsat køn lægger alvorlige hindringer i vejen for voldtægtsofres mulighed for at få deres sag behandlet retfærdigt ved en domstol, og at en domstol kan betragte en kvindes beskyldning om voldtægt som en indrømmelse af, at hun haft et seksuelt forhold uden for ægteskab, medmindre hun kan forelægge nøjagtige beviser for, at den pågældende kontakt skete mod hendes vilje,

H.   der henviser til, at omkring to millioner kvindelige migrantarbejdstagere er beskæftigede som hushjælpere i Saudi-Arabien, og at disse kvinder ofte udsættes for overgreb fra de statslige myndigheders og private arbejdsgiveres side, herunder fysisk og psykologisk mishandling, manglende udbetaling af lønninger, tilbageholdelse uden anklage eller retssag og endog dødsstraf efter uretfærdige retssager,

I.   der navnlig henleder opmærksomheden på sagerne vedrørende Rizana Nafeek, en srilankansk hushjælp, der i juni 2007 idømtes dødsstraf, efter at et spædbarn, som hun passede, da hun var 17 år gammel, døde, og vedrørende de indonesiske hushjælpere Siti Tarwiyah Slamet og Susmiyati Abdul Fulan, som blev pryglet til døde af deres arbejdsgiverfamilier i august 2007, mens to andre blev alvorligt såret,

J.   der konstaterer, at stater, der er kontrahenter i internationale menneskerettighedskonventioner (f.eks. CEDAW), er forpligtede til at sikre lige rettigheder for mænd og kvinder,

1.   kræver, at den saudiarabiske regering træffer yderligere foranstaltninger med henblik på at løfte restriktionerne for kvinders rettigheder, herunder for deres frie bevægelighed, for deres ret til at føre bil, for deres beskæftigelsesmuligheder, for deres status som juridiske personer og for deres repræsentation i retssager, afskaffer enhver form for diskrimination af kvinder i privatlivet og det offentlige liv og fremmer deres deltagelse i det økonomiske, sociale og politiske liv;

2.   beklager, at den almindelige ret i Qatif har truffet beslutning om at straffe voldtægtsofret, og opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at omstøde dommen og frafalde alle anklager mod voldtægtsofret;

3.   tager til efterretning, at kong Abdullah den 3. oktober 2007 bekendtgjorde en retsreform og lovede at etablere nye specialiserede domstole og at forbedre dommeres og advokaters uddannelse; erindrer om, at det i maj 2007 forlød, at kong Abdullah havde givet ordre til etablering af en ny domstol med speciale i sager vedrørende vold i hjemmet;

4.   mener, at en bevidstgørelseskampagne om vold mod kvinder i Saudi-Arabien, navnlig vold i hjemmet, vil være et højst velkomment initiativ, som bør tages snarest muligt;

5.   opfordrer indtrængende myndighederne til at revidere og håndhæve national arbejdsret for at sikre, at hushjælpere kommer til at nyde samme beskyttelse som arbejdstagere i andre sektorer, og at arbejdsgivere, der gør sig skyldige i seksuelle eller fysiske overgreb og krænkelser af arbejdstagerrettigheder, som er i strid med gældende nationale love, retsforfølges;

6.   opfordrer den saudiarabiske regering til at tage alle sager vedrørende personer, der har gjort sig skyldige i forbrydelser mod børn, og som er blevet idømt dødsstraf, op til fornyet prøvelse, til at suspendere dødsstraffen for personer, der gør sig skyldige i forbrydelser mod børn, og til at indføre et moratorium for dødsstraf;

7.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at rejse disse spørgsmål på det næste fælles råds- og minstermøde mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, den saudiarabiske regering, Den Islamiske Konferences generalsekretær og Golfstaternes Samarbejdsråds generalsekretær.

(1) EFT C 32 af 5.2.1996, s. 98. (2) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 281.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2007 om retfærdighed for de såkaldte "trøstekvinder" (sexslaver i Asien før og under anden verdenskrig)

P6_TA(2007)0632 RC-B6-0525/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til, at 2007 markerede 200-året for slavehandelens afskaffelse,

-   der henviser til den internationale konvention om bekæmpelse af handel med kvinder og børn (1921), som Japan har undertegnet,

-   der henviser til konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930), som Japan har ratificeret,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed,

-   der henviser til rapport af Gay McDougall, FN's særlige ordfører om systematisk voldtægt, sexslaveri og slavelignende metoder i forbindelse med væbnet konflikt (22. juni 1998),

-   der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra den 38. samling i FN's Komité mod Tortur (9.-10. maj 2007),

-   der henviser til rapporten om en undersøgelse af nederlandske regeringsdokumenter om tvangsprostitution af nederlandske kvinder i det nederlandske Østindien under den japanske besættelse (Haag, 2004),

-   der henviser til USA's kongres' resolution af 30. juli 2007 om trøstekvinder og det canadiske parlaments resolution af 29. november 2007 om trøstekvinder,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at den japanske regering under sin koloni- og krigstidsbesættelse af Asien og Stillehavsøerne fra 1930'erne og indtil slutningen af anden verdenskrig officielt beordrede køb af unge kvinder, der af verden blev kendt som ianfu eller trøstekvinder, med det ene formål at tvinge dem til at stille deres seksuelle ydelser til rådighed for de kejserlige væbnede styrker,

B.   der henviser til, at systemet med trøstekvinder omfattede gruppevoldtægt, tvungne aborter, ydmygelse og seksuelle overgreb, der førte til lemlæstelse, død eller eventuelt selvmord i en af de største menneskehandelssager i det 20. århundrede,

C.   der henviser til, at i snesevis af sager vedrørende trøstekvinder anlagt ved japanske domstole alle er endt med afvisninger af sagsøgernes erstatningskrav til trods for, at der er afsagt domme, der har anerkendt de kejserlige væbnede styrkers direkte og indirekte indblanding og statens ansvar,

D.   der henviser til, at de fleste ofre for systemet med trøstekvinder er afgået ved døden, og at de overlevende, der er tilbage, nu er mindst 80 år gamle,

E.   der henviser til, at utallige højtstående medlemmer af og embedsmænd i den japanske regering i de forgangne år har udtalt sig undskyldende om systemet med trøstekvinder, men at en række japanske embedsmænd for nylig har givet udtryk for et beklageligt ønske om at udvande eller tilbagekalde disse udtalelser,

F.   der henviser til at den japanske regering aldrig helt har afsløret det fulde omfang af systemet med sexslaveri, og at en række nye obligatoriske tekster i japanske skoler prøver at minimere tragedien med trøstekvinder og andre japanske krigsforbrydelser under anden verdenskrig,

G.   der henviser til, at det mandat, der var tildelt Asian Women's Fund, som var en privat stiftelse oprettet ved et regeringsinitiativ, og som havde til formål at gennemføre programmer og projekter som kompensation for de overgreb og lidelser, som trøstekvinderne havde været udsat for, udløb den 31. marts 2007,

1.   glæder sig over det fortrinlige forhold mellem Den Europæiske Union og Japan, som er baseret på de fælles værdier flerpartidemokrati, retsstatsforhold og respekt for menneskerettighederne;

2.   giver udtryk for sin solidaritet med de kvinder, der var ofre for systemet med trøstekvinder under anden verdenskrig;

3.   glæder sig over udtalelserne om trøstekvinder fra direktøren for den japanske ministerpræsidents kabinet, Yohei Kono, i 1993 og fra daværende premierminister Tomiichi Murayama i 1995 og over det japanske parlaments (Diet) beslutninger fra 1995 og 2005, hvori det gav krigstidsofre, herunder ofre for systemet med trøstekvinder, en undskyldning;

4.   glæder sig over, at den japanske regering i 1995 tog initiativ til at oprette den nu opløste Asian Women's Fund, som var en i hovedsagen statsligt finansieret stiftelse, der udbetalte "bodspenge" til flere hundrede trøstekvinder, men mener ikke - således som det også anføres i ovennævnte rapport fra 1998 fra FN's særlige ordfører, Gay McDougall - at dette humanitære initiativ kan opfylde ofrenes krav om juridisk anerkendelse og erstatning i henhold til folkeretten;

5.   opfordrer den japanske regering til formelt at anerkende, undskylde og på klar og utvetydig vis acceptere det historiske og juridiske ansvar for, at Japans kejserlige væbnede styrker tvang unge kvinder til sexslaveri, af verden kendt som trøstekvinder, under landets koloni- og krigstidsbesættelse af Asien og Stillehavsøerne fra 1930'erne og indtil slutningen af anden verdenskrig;

6.   opfordrer den japanske regering til at iværksætte effektive administrative mekanismer for udbetaling af erstatning til alle overlevende ofre for systemet med trøstekvinder og til de afdøde ofres familier;

7.   opfordrer det japanske parlament til at træffe retlige foranstaltninger til fjernelse af de eksisterende forhindringer for, at der kan opnås erstatning ved japanske domstole; navnlig bør enkeltpersoners ret til at gøre erstatningskrav gældende mod regeringen udtrykkeligt anerkendes i national lov, og sager vedrørende erstatning til overlevende ofre for sexslaveri, som er en forbrydelse i henhold til folkeretten, bør prioriteres under hensyn til de overlevendes alder;

8.   opfordrer den japanske regering til offentligt at gendrive enhver påstand om, at undertvingelse og slavebinding af trøstekvinder aldrig har fundet sted;

9.   opfordrer det japanske folk og den japanske regering til at tage yderligere skridt til at anerkende deres lands fulde historie, således som det er alle landes moralske pligt og til at fremme japanernes bevidsthed om deres lands handlinger i 1930'erne og 1940'erne, herunder i relation til trøstekvinder; opfordrer den japanske regering til at sørge for, at de nuværende og fremtidige generationer får kendskab til disse begivenheder;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den japanske regering og det japanske parlament, FN's Menneskerettighedsråd, ASEAN-landenes regeringer, regeringerne i Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Republikken Korea, Folkerepublikken Kina, Taiwan og Timor-Leste.