Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 533/2004 om etablering af partnerskaber inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen (KOM(2007)0662 - C6-0471/2007 - 2007/0239(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til forslag til Rådets forordning (KOM(2007)0662),
- der henviser til EF-traktatens artikel 181a, stk. 2, første punktum, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0471/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,
- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0517/2007),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.