Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Sydkaukasus og navnlig sin beslutning til Rådet af 26. februar 2004 med Europa-Parlamentets henstilling om EU's politik over for Sydkaukasus(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om sortehavssynergien - nyt initiativ til regionalt samarbejde (KOM(2007)0160),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726),

-   der henviser til de handlingsplaner, der er udarbejdet inden for EU's naboskabspolitik (ENP) sammen med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien,

-   der henviser til det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), der er tæt forbundet med gennemførelsen af de fælles vedtagne handlingsplaner, der erstatter den tekniske bistand, som TACIS og MEDA hidtil har ydet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

-   der henviser til Kommissionens konference om den europæiske naboskabspolitik, der blev afholdt den 3. september 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om styrkelse af EU's naboskabspolitik(2),

-   der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings henstilling 1771 (2006) og beslutning 1525 (2006)om en stabilitetspagt for Sydkaukasus,

-   der henviser til sin beslutning af 26. september 2007 om en fælles europæisk ekstern energipolitik(3),

-   der henviser til sin beslutning af 17. januar 2008 om et regionalpolitisk initiativ for Sortehavsområdet(4),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006 og den 21.-22. juni 2007 og til det tyske formandskabs statusrapport af 15. juni 2007 om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik,

-   der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet om sikkerhed og udvikling af 19.-20. november 2007 og EU's forpligtelse til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed,

-   der henviser til de partnerskabs- og samarbejdsaftaler, der er indgået med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien,

-   der henviser til sluterklæringen og konklusionerne fra det niende møde i det parlamentariske samarbejdsudvalg EU-Armenien den 30. januar 2007,

-   der henviser til sluterklæringen og konklusionerne fra det ottende møde i det parlamentariske samarbejdsudvalg EU-Aserbajdsjan den 12. september 2007,

-   der henviser til sluterklæringen og konklusionerne fra det niende møde i det parlamentariske samarbejdsudvalg EU-Georgien den 26. juni 2007,

-   der henviser til de seneste parlamentsvalg i Armenien og Aserbajdsjan og til OSCE/ODIHR's overvågningsrapporter,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1781 (2007) af 15. oktober 2007 om Georgien-Abkhasien-konflikten og forlængelse af mandatet for FN's observatører i Georgien,

-   der henviser til Rådets formandskabserklæringer 14818/07 om den nuværende situation i Georgien og 14809/07 om domfældelsen af Eynulla Fatullayev i Adserbajdan,

-   der henviser til Baku-initiativet om udvikling af energisamarbejdet og aftalememorandummet om et strategisk partnerskab på energiområdet, der blev undertegnet af EU og Aserbajdsjan den 7. november 2006 i Bruxelles,

-   der henviser til EU's forpligtelse til at fremme gennemførelsen af FN's millenniumudviklingsmål og til den europæiske konsensus om udvikling(5),

-   der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi om et sikkert Europa i en bedre verden, der blev godkendt af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

-   der henviser til valgobservatørernes beretning til Europarådets parlamentariske Forsamling,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6-0516/2007),

A.   der henviser til, at Rådet (Almindelige Anliggender) på sit møde den 26. februar 2001 erklærede, at det var villigt til at spille en mere aktiv rolle i Sydkaukasus, undersøge, hvordan det kunne understøtte bestræbelserne på at forebygge og løse konflikter i området og deltage i genopbygningen efter konflikter,

B.   der henviser til, at færdiggørelsen af Baku-Tblisi-Kars-jernbanen vil skabe en ny kobling mellem Sydkaukasus-regionen, Tyrkiet og Vesteuropa, men også forstærke Armeniens isolering, hvilket strider mod ENP-målene men at henstillingerne fra gruppen på højt plan om transport skal gennemføres alligevel, og at transportkorridoren Europa-Kaukasus-Asien (Traceca) forbliver den vigtigste transnationale akse for Kaukasus, eftersom den forbinder alle landene i regionen,

C.   der henviser til, at udvidelsen af naboskabspolitikken til at omfatte Armenien, Aserbajdsjan og Georgien udgør et vigtigt skridt fremad i EU's samarbejde med regionen med henblik på etablering af de nødvendige betingelser for en proaktiv inddragelse af EU i Sydkaukasus og en mulighed for disse lande for at et tættere samarbejde med EU, og at der er brug for flere incitamenter for at motivere Armenien, Aserbajdsjan og Georgien til at gøre fremskridt ad reformvejen,

D.   der henviser til, at naboskabspolitikken bygger på fælles værdier og en effektiv gennemførelse af politiske, økonomiske og institutionelle reformer med det formål at etablere et område med venligtsindede nabolande med stærke demokratier, der bygger på funktionelle markedsøkonomier og retsstatsprincippet,

E.   der henviser til, at der er behov for at videreudvikle naboskabspolitikken for at formulere en bedre og mere effektiv EU-politik over for regionen og for at udnytte de muligheder, der er for at lade EU spille en rolle inden for sikkerhedspolitik og skabelse af stabilitet; der henviser til, at EU bør udvikle en klar profil og styrke sin tilstedeværelse i regionen,

F.   der henviser til, at inddragelsen af Sydkaukasus i den europæiske naboskabspolitik også indebærer et større ansvar og flere forpligtelser for de pågældende landes vedkommende, og at gode naboskabsforbindelser og et stærkt regionalt samarbejde er grundlæggende elementer i den europæiske naboskabspolitik,

G.   der henviser til, at en fredelig løsning på konflikten vedrørende Nagorno-Karabakh - en konflikt, som forværrer forholdet mellem Armenien og Aserbajdsjan - og på Georgiens interne konflikter i Abkhasien og Sydossetien er af afgørende betydning for stabilitet i EU's nabolag og for den økonomiske og sociale udvikling i Sydkaukasus,

H.   der henviser til, at spørgsmålet om yderligere internationalisering af de uløste post-sovjetkonflikter bør være et af de vigtigste punkter i forbindelserne mellem EU og Rusland med henblik på at løse problemerne i de fælles nabolande på mere effektiv vis,

I.   der henviser til, at EU's interesse i et positivt samarbejde ikke blot skyldes regionens geografiske placering, som gør det til et transitområde for energiforsyningerne fra Centralasien til Europa, men også bygger på en gensidig interesse hos alle berørte parter i udviklingen af regionen med henblik på at styrke demokratiet, velfærden og retsstaten og således skabe en hensigtsmæssig ramme for udvikling og samarbejde på regionalt og interregionalt plan i Sydkaukasus,

J.   der henviser til, at regionen er blevet skueplads for konkurrence mellem en række store geopolitiske aktørers strategiske interesser, og at de individuelle partnerskabshandlingsplaner, som alle tre lande har aftalt med NATO gør alliancen til en ny spiller i regionen,

K.   der henviser til, at dialog og samordning mellem EU, Rusland og USA kan bidrage til at fremme demokrati, øge energisikkerheden og til at styrke den regionale sikkerhed i Sydkaukasus,

L.   der henviser til, at Georgien og Armenien har oplevet en stærk økonomisk vækst i de seneste år, og til, at Aserbajdsjan hører til blandt verdens hurtigst voksende økonomier med en stigning i BNP på 34,5 % i 2006, hovedsageligt takket være landets gas- og oliereserver, og at samfundene i de tre lande til trods for disse vækstrater er præget af en fattigdom og en arbejdsløshed, der stadig er meget høj, af begrænset adgang til grundlæggende sociale ydelser, lave indkomster og en ulige fordeling af denne indkomst,

M.   der henviser til, at der i Sydkaukasus er ved at opstå et destabiliserende våbenkapløb, som er præget af en opbygning af militære arsenaler i et tempo, som er uden fortilfælde,

Armenien, Aserbajdsjan og Georgien in inden for rammerne af ENP

1.   glæder sig over Armeniens, Aserbajdsjans og Georgiens inddragelse i naboskabspolitikken og godkendelsen af de bilaterale ENP-handlingsplaner i de relevante samarbejdsråd den 14. november 2006; giver udtryk for sin støtte til de igangværende bestræbelser på gennemførelsen af disse planer, hvilket bør ske med deltagelse af alle interesserede parter i processen;

2.   understreger, at der i forbindelse med udformningen af politikken over for de tre lande i Sydkaukasus ikke må ses bort fra de tre landes særegenheder; støtter den indbyggede differentiering i gennemførelsen af ENP-politikken over for de pågældende lande og understreger behovet for at styrke EU's forbindelser med disse lande i overensstemmelse med, hvor gode de er til at gennemføre deres respektive ENP-handlingsplaner;

3.   fremhæver den geopolitiske situation i Armenien, Georgien og Aserbajdsjan i forhold til Rusland, Iran og Tyrkiet, og andre økonomiske magters stigende interesse, som f.eks. Ruslands, USA's og Kinas for dette område; mener derfor, at det er af afgørende betydning, at samarbejdet med Sydkaukasus gives højeste prioritet ikke mindst i energirelevante spørgsmål;

4.   bekræfter, at EU's primære mål i regionen er at fremme udviklingen af de sydkaukasiske lande hen imod åbne, fredelige, sikre og stabile stater, der er i stand til at bidrage til gode naboskabsforbindelser i regionen og til regional stabilitet, og som er klar til at dele europæiske værdier og udvikle institutionel og retlig interoperabilitet blandt landene selv og i forhold til EU; opfordrer EU til med henblik på at gennemføre disse mål at udvikle en regionalpolitik for Sydkaukasus, der kan gennemføres i fællesskab med landene i regionen, og som kan suppleres af individuelle bilaterale politikker;

5.   understreger, at naboskabspolitikken blev udformet for at undgå kløfter i Europa gennem en gradvis udvidelse af området med demokrati, velstand og sikkerhed; opfordrer EU og landene i Sydkaukasus til gennem parvist samarbejde, udveksling af embedsmænd og andre eksisterende bistandsprogrammer at drage fordel af den omfattende viden og de omfattende erfaringer, som de nye medlemsstater har opnået i forbindelse med reformeringen af deres samfund og økonomi under integrationsprocessen i EU, navnlig for så vidt angår styrkelse af grænsekontrollen og toldvæsenet og udviklingen af et indbydes regionalt samarbejde;

6.   understreger, at ENP-redegørelser og -finansiering bør anvendes til at fremme institutionsopbygning, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, demokratisering og regionalt samarbejde; bekræfter behovet for, at EU træffer yderligere foranstaltninger for at opfordre til reelt regionalt samarbejde og integration; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport om fremskridtene i den regionale samarbejdsproces og til at tilpasse sine politikker og instrumenter i overensstemmelse hermed; ser frem til, at der bliver udviklet mere konstruktive forbindelser mellem EU og de forskellige aktører, navnlig det civile samfund, i partnerlandene med henblik på at gøre ENP-processen mere dynamisk og gennemsigtig;

7.   bemærker, at Aserbajdsjan som følge af væksten i dets BNP er blevet en bistandsyder, og at internationale bistandsydere mærkbart har nedtrappet deres aktiviteter i landet; mener, at bør EU koncentrere sig om overførsel af viden og bedste praksis inden for rammerne af Twinning, TAIEX og Sigma-programmerne (under ENPI);

8.   mener, at handelspolitikken er et centralt element, når der skal sikres politisk stabilitet og økonomisk udvikling med henblik på mindskelse af fattigdommen i Sydkaukasus, og at den er afgørende for yderligere integration mellem EU og Sydkaukasus; understreger, at der skal tages hensyn til den sociale dimension i handelspolitikken;

9.   støtter Kommissionens initiativ til at foretage en forundersøgelse for at evaluere mulighederne for en frihandelsaftale med Georgien og Armenien; er af den opfattelse, at en sådan aftale ville komme alle parter til gode; opfordrer Kommissionen og Rådet til i mellemtiden at gennemføre foranstaltninger til sikring af, at Armenien, Georgien og Aserbajdsjan får så store fordele som muligt ud af den generelle præferenceordning; understreger, at det er vigtigt, at Aserbajdsjan bliver medlem af WTO med henblik på at udvide de bilaterale handelsforbindelser; opfordrer Aserbajdsjan til at fjerne de sidste hindringer for landets optagelse i WTO som f.eks. høje toldsatser, manglende åbenhed, utilstrækkelig håndhævelse af handelslovgivningen, korruption og manglende respekt for ophavsrettigheder og opfordrer Kommissionen til at yde mere støtte Aserbajdsjan i WTO-tiltrædelsesprocessen;

10.   bemærker, at Georgien har været under stort pres som følge af Ruslands økonomiske embargo, der blev indført for over et år siden, og som lukkede de traditionelle markeder for georgiske produkter og således berøvede et antal borgere deres levebrød; understreger, at det også er vigtigt hurtigst muligt at indgå en frihandelsaftale med Georgien for at styrke forholdet mellem EU og Georgien og begrænse konsekvenserne af den russiske embargo;

11.   understreger, at alle tre stater fortsat bør yde en indsats for at begrænse fattigdom og overholde princippet om bæredygtig udvikling; foreslår, at der vedtages effektive politikker for at reducere den sociale polarisering og sikre fuld adgang til socialsikringsordninger; anmoder Kommissionen om at hjælpe de tre lande med at styrke deres evne til på nationalt plan at forbedre og gennemføre fattigdomsbekæmpelsespolitik;

12.   mener, at ENP udgør en fortrinlig ramme for regionalt og subregionalt samarbejde med henblik på at skabe et egentligt område med sikkerhed, demokrati og stabilitet både i Sydkaukasus og Sortehavsregionen; mener dog, at en differentieret bilateral strategi over for de tre lande i Sydkaukasus skal omfatte en global multilateral dimension, der indebærer udvikling af det regionale samarbejde;

Demokrati, menneskerettigheder og retsstatsforhold

13.   roser de interne politiske og institutionelle reformer, som Armenien har gennemført efter forfatningsreformen og i forbindelse med gennemførelsen af ENP-handlingsplanen; opfordrer de armenske myndigheder til at fortsætte denne udvikling og til at gøre yderlige fremskridt med henblik på at styrke de demokratiske strukturer, retsstatsprincippet og beskyttelsen af menneskerettighederne; opfordrer navnlig til, at der fortsat ydes en indsats for at etablere uafhængige domstole, fremme reformer af politiet, de offentlige myndigheder og de lokale forvaltninger, bekæmpe korruption og skabe et velfungerende civilt samfund; henviser til erklæringen fra den internationale valgobservationsmission om, at parlamentsvalget i maj 2007 i det store og hele foregik i overensstemmelse med de internationale forpligtelser; stoler på, at de armenske myndigheder vil arbejde tæt sammen med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet om at tage de resterende problemer op med henblik på at forbedre de allerede opnåede standarder yderligere og fuldt ud garantere, at præsidentvalget, der vil blive afholdt den 19. februar 2008, forløber som et frit og retfærdigt valg; opfordrer generelt til, at der etableres en konstruktiv dialog mellem regeringen og oppositionen med henblik på at styrke pluralismen, som er det vigtigste element i demokrati; opfordrer endvidere de armenske myndigheder til at efterforske påstandene om vold og dårlig behandling i politiets varetægtsfængsling og andre fængselsinstitutioner og korruption og krænkelser af ytringsfriheden;

14.   gentager sin dybe bekymring over forværringen i menneskerettighedssituationen og den stigende trussel mod pressefriheden i Aserbajdsjan; opfordrer Aserbajdsjans myndigheder til at sikre mediefriheden; glæder sig i denne forbindelse over præsidentens benådning af 28. december 2007, som medførte at seks journalister blev løsladt fra fængsel, og opfordrer myndighederne i Aserbajdsjan til øjeblikkeligt at løslade samtlige fængslede journalister, til at standse chikane mod journalister, navnlig fejlagtig anvendelse af de kriminelle injuriebestemmelser og til at dekretere en suspendering af anvendelsen af de kriminelle injuriebestemmelser som et første tegn på, at de bakker op om ytringsfriheden; forventer, at Aserbajdsjans myndigheder følger Europarådets og dets Venedig-kommissions anbefalinger med henblik på at sikre respekt for forsamlingsfriheden, og at de afstår fra at indføre begrænsninger i de politiske partiers aktiviteter forud for valget til næste år, og at de sikrer, at OSCE's standarder overholdes fuldt ud; opfordrer ligeledes Aserbajdsjans myndigheder til at forhindre politivold og til at efterforske samtlige påstande om dårlige behandling under varetægtsfængsling; gentager, at EU er parat til at hjælpe Aserbajdsjan med at gennemføre reformer, hvad angår respekt for menneskerettigheder og demokrati;

15.   henviser til de vidtrækkende reformer, som Georgiens regering har gennemført efter rosenrevolutionen; opfordrer til yderligere fremskridt i retning af en pluralistisk regeringsførelse og en dialog mellem regeringen og oppositionen, retsstatslige forhold og respekt for menneskerettighedsforpligtelserne, herunder navnlig domstolenes uafhængighed, nul-tolerance af politivold, reform af strafferetten og forbedringer af vilkårene for varetægtsfængslede; opfordrer Georgiens myndigheder til at respektere ejendomsretten, forsamlingsfriheden, ytringsfriheden, mindretals rettigheder i overensstemmelse med rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og pressefriheden; forventer, at Georgien opfylder målsætningerne i ENP-handlingsplanen og henstillingerne fra Europarådet med henblik på den demokratiske regeringsførelses bæredygtighed på lang sigt, navnlig hvad angår respekt for pluralisme og oppositionen, indbyggede kontrol- og tilsynsmekanismer og institutionel reform;

16.   gentager sin fortsatte støtte til Georgiens indsats for at indføre politiske og økonomiske reformer og styrke landets demokratiske institutioner, herunder reformen af valgloven, og således skabe et fredeligt og fremgangsrigt land, der kan bidrage til stabilitet både internt i regionen og i resten af Europa; giver udtryk for dyb bekymring over den politiske udvikling i Georgien i november 2007, der gik så vidt, at politiet slog hårdt ned på fredelige demonstrationer, uafhængige medier var nødt til at lukke og landet blev erklæret i undtagelsestilstand; udtrykker tilfredshed med, at den internationale valgovervågningsmissions generelle vurdering af præsidentvalget den 5. januar 2008 var, at valget i det væsentlige var i overensstemmelse med OSCE's og Europarådets normer og standarder for demokratiske valg; er af den opfattelse, at dette valg, selv om der blev afsløret betydelige problemer, som kræver en omgående løsning, var det første ægte frie præsidentvalg, som gjorde det muligt for det georgiske folk at udtrykke sit politiske valg; opfordrer alle de politiske kræfter i Georgien til at forsøge at skabe et demokratisk politisk miljø, hvor politiske modstandere respekteres, og hvor der føres en konstruktiv dialog for at støtte og styrke Georgiens skrøbelige demokratiske institutioner; opfordrer de georgiske myndigheder til at afhjælpe de utilfredsstillende forhold, der er fastslået i den indledende beretning fra den internationale valgovervågningsmission før parlamentsvalget i foråret 2008;

17.   glæder sig over den fredelige afvikling af præsidentvalget den 5. januar 2008 og betragter dette som endnu et skridt på vejen til yderligere demokratisering af det georgiske samfund og opbygning og styrkelse af demokratiske institutioner i Georgien; forventer, at den nyvalgte præsident tager de nødvendige skridt til en konstruktiv dialog med oppositionen herom; udtrykker dog også bekymring over den måde, som valgkampagnen forløb på generelt, eftersom det skete i en stærkt polariseret atmosfære, der var præget af manglende tillid og udbredte beskyldninger om voldsanvendelse, og hvor den tidligere præsidents officielle embedsvirksomhed og hans valgkampagne helt bevidst overlappede hinanden, hvilket bidrog til at skabe ulige kampagnevilkår; opfordrer de georgiske myndigheder til at behandle alle klager over valgprocessen behørigt og øjeblikkeligt; tilskynder de georgiske myndigheder til at tage passende hensyn til de internationale observatørers bemærkninger for at løse alle påviste problemer og til at træffe fyldestgørende og grundige forberedelser til det kommende parlamentsvalg; opfordrer oppositionen til at handle ansvarligt ved at respektere valgresultaterne og til at deltage konstruktivt i den politiske debat i Georgiens demokratiske institutioner;

18.   understreger, at en klar opbakning fra Armeniens, Aserbajdsjans og Georgiens side om respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er af afgørende betydning for fastlæggelsen af landenes fremtidige forhold til EU; forventer, at disse lande opfylder målsætningerne i ENP-handlingsplanen og henstillingerne fra Europarådet i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at forhandle om nedsættelsen af et underudvalg om menneskerettigheder for disse tre lande;

19.   forventer, at myndighederne i Armenien, Aserbajdsjan og Georgien sikrer ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og pressefriheden forud for de respektive valg i 2008; understreger, at landenes evne til at sikre en retfærdig og afbalanceret adgang til både offentlige og private medier og til at afholde valg i overensstemmelse med internationale standarder er af afgørende betydning for en yderligere styrkelse af deres forbindelser med EU;

20.   glæder sig over beslutningen om at udnævne Polen til på EU's vegne at mægle mellem regerings- og oppositionsmedierne i Georgien forud for valget i januar 2008; mener, at det er af stor betydning, at nye medlemsstater, der har snævre kulturelle og historiske bånd til denne region, engagerer sig;

21.   understreger betydningen af at støtte det civile samfund og give det beføjelser og udvikle menneskelige kontakter for at fremme demokratiet og retsstaten; opfordrer Kommissionen til i fuld udstrækning at udnytte mulighederne i det europæiske instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder til bl.a. at føre tilsyn med gennemførelsen af ENP; understreger, at ENP-processen og navnlig kontrollen med gennemførelsen heraf bør være åben for samarbejde med og høring af det civile samfund; henstiller til Kommissionen at sætte et eksempel ved at indføre konkrete mekanismer for høring af civilsamfundet; understreger betydningen af at sikre, at midlerne fordeles retfærdigt uden politisk motiverede indgreb fra statsmagtens side; opfordrer endvidere Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for de lokale og regionale myndigheder vedrørende deres særlige rolle i forbindelse med gennemførelsen af ENP's handlingsplaner;

22.   understreger betydningen af et samarbejde om fri bevægelighed på tværs af grænserne mellem EU og dets naboer; opfordrer Kommissionen og Rådet til snarest muligt at lade underudvalget om retfærdighed, frihed og sikkerhed for EU og Georgien blive aktivt og til at indlede forhandlinger mellem EU og Georgien om tilbagetagelses- og visumlettelsesaftaler og om undertegnelse af en aftale om mobilitetspartnerskab med EU, men til samtidig at understrege de negative følger af en forsinkelse af afslutningen af den interne konflikt i Georgien; bemærker, at de russiske myndigheders beslutning om at give befolkningen i Abkhasien og Sydossetien russiske pas har forårsaget vanskeligheder; støtter indledningen af forhandlinger om aftaler med Armenien og Aserbajdsjan; henstiller til medlemsstaterne at fremme samarbejdet for at forbedre de konsulære tjenesters effektivitet i landene i Sydkaukasus og fremskynde etableringen af fælles centre for visumansøgning; støtter udnyttelsen af supplerende initiativer inden for udviklingen af en global tilgang til indvandring i Øst- og Sydøsteuropa;

23.   opfordrer Kommissionen til også ud fra en økonomisk synsvinkel at fremme tilstedeværelsen af europæiske ngo'er i Armenien, Aserbajdsjan og Georgien med henblik på udveksling af viden og erfaringer vedrørende etablering af et organiseret civilt samfund;

24.   opfordrer Kommissionen til at samle ngo'er og repræsentanter for det civile samfund i de tre lande i Sydkaukasus med henblik på at fremme dialog, skabe gensidig forståelse og sikre, at regionens problemer håndteres på hensigtsmæssig vis; opfordrer myndighederne i de relevante lande til ikke at hindre sådanne initiativer;

25.   understreger, at en lettelse af den fri bevægelighed for personer forudsætter, at der er sikre grænser, og glæder sig over Kommissionen initiativ til at fremme det regionale samarbejde i Sydkaukasus om en integreret grænsekontrol; understreger nødvendigheden af effektivt at lempe visumkravene for den lokale grænsetrafik; erkender, at god vilje på begge sider er en forudsætning for samarbejde langs hele Georgiens grænse til Rusland; understreger, at det er nødvendigt, at der sikres åbenhed omkring statens indtægter og udgifter for at sikre, at udgifterne er underlagt regeringsansvarlighed i forhold til de almindelige borgere;

26.   opfordrer alle tre lande til at øge deres indsats i kampen mod korruption og etableringen af et gunstigt investerings- og erhvervsklima; understreger betydningen af, at der sikres åbenhed omkring statens indtægter og udgifter for at sikre, at udgifterne er underlagt regeringsansvarlighed; understreger at en konsolidering af bestemmelserne om ejendomsret er afgørende for fremvæksten af små og mellemstore virksomheder og for en bæredygtig økonomisk udvikling; tilskynder til fremme af reformer af markedsøkonomien med henblik på at øge konkurrenceevnen og konsolidere den private sektor; støtter harmoniseringen og en yderligere intensivering af liberaliseringsforanstaltningerne i overensstemmelse med WTO-principperne; understreger betydningen af, at de økonomiske reformer ledsages af passende sociale foranstaltninger;

27.   opfordrer myndighederne i alle tre lande til at sikre, at de foranstaltninger, der træffes i kampen mod korruption ikke anvendes i politisk øjemed, og at efterforskninger, sigtelser og retssager gennemføres på retfærdig og gennemsigtig vis;

28.   bemærker, at de uløste post-sovjetkonflikter og den deraf følgende usikkerhed har været afgørende for stigningen i militærudgifter i landene i denne region, hvilket har haft negative konsekvenser for deres økonomiske og sociale udvikling; opfordrer derfor landene i regionen til at bremse stigningen i deres militærudgifter;

Fredelig konfliktløsning

29.   mener, at fredelige løsninger på de uløste post-sovjetkonflikter er nøglen til at opnå politisk stabilitet og økonomisk udvikling i Sydkaukasus samt i en bredere regional sammenhæng; understreger, at EU har en vigtig rolle at spille i udviklingen af et klima præget af dialog og forståelse i regionen og sikringen af gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000); går ind for grænseoverskridende programmer og en grænseoverskridende dialog mellem de forskellige civilsamfund som et middel til at løse op for konflikterne og skabe tillid på tværs af de eksisterende skillelinjer; glæder sig navnlig over Kommissionen bestræbelser på at give bistand og information til Abkhasien og Sydossetien; støtter det initiativ, som EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus, Peter Semneby, har taget ved at åbne informationskontorer i begge regioner; anmoder Kommissionen og Peter Semneby om at yde samme bistand og information til Nagorno-Karabakh;

30.   afviser alle forsøg fra fremmede magters side på at etablere eksklusive interessezoner; opfordrer til et konstruktivt samarbejde med alle lande i det fælles nabolag og opfordrer Rusland at undlade at sætte sig imod et EU-engagement i konfliktstyring og fredsbevarende foranstaltninger i Sydkaukasus;

31.   bemærker, at modsætningen mellem princippet om selvbestemmelse og territorial integritet bidrager til en fortsættelse af de uløste post-sovjetkonflikter i Sydkaukasus. mener, at dette problem kun kan løses gennem forhandlinger på grundlag af principperne i FN-Chartret og slutakten fra Helsinki og inden for rammerne af regional integration; bemærker, at denne proces ikke kan finde sted uden støtte fra det internationale samfund, og opfordrer EU til at tage initiativ til sådanne foranstaltninger; mener endvidere, at forbedringer i de interetniske forhold på grundlag af europæiske normer, og en forbedring af mindretallenes rettigheder på en måde, der styrker borgernes samhørighed i Sydkaukasus er af afgørende betydning for en forhandlingsløsning på konflikterne i denne region;

32.   gentager sin ubetingede opbakning om Georgiens territoriale integritet og de internationalt anerkendte grænsers ukrænkelighed og støtter de georgiske myndigheders fortsatte bestræbelser på at finde frem til en løsning på de interne konflikter i Abkhasien og Sydossetien; beklager imidlertid det forsatte aggressive ordvalg fra begge parter i konflikten og støtter opfordringen fra FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, om at fordoble bestræbelserne på at undgå handlinger, som kunne føre til nye fjendtligheder i Abkhasien; tilskynder parterne til i fuldt omfang at udnytte dialogen og forhandlingerne for at finde en endelig løsning på konflikten i Sydossetien; opfordrer de faktiske myndigheder til at skabe sikre forhold, så de internt fordrevne personer kan vende tilbage, og til at respektere, at ejendomsrettighederne i konfliktzonerne er umistelige i overensstemmelse med den ovennævnte resolution fra FN's Sikkerhedsråd; understreger, at en tilfredsstillende løsning på grundlæggende menneskerettighedsspørgsmål som f.eks. fordrevne menneskers tilbagevenden og ejendomsrettighederne samt en fuldgyldig efterforskning fra alle sider af krigsforbrydelser og sager med forsvundne personer vil spille en nøglerolle til opnåelsen af en varig løsning; opfordrer alle parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet og glæder sig over det første møde på højt plan mellem embedsmænd fra Georgien og Abkhasien, der fandt sted for nylig efter lang pause;

33.   bemærker, at yderligere forsinkelser i løsningen af denne konflikt ikke gavner nogen af de berørte parter, men true den regionale stabilitet og bremser det regionale, politiske og økonomiske fremskridt; gentager sin respekt for og støtte til Aserbajdsjans territoriale integritet og dets internationalt anerkendte grænser samt til retten til selvbestemmelse i overensstemmelse med FN-charteret og Helsingfors-slutakten; opfordrer Armenien og Aserbajdsjan til at gribe enhver mulighed for at finde frem til en fredelig løsning på Nagorno-Karabakh-konflikten; bekræfter sin stærke støtte til Minsk-gruppen under OSCE, men beklager manglen på substantielle fremskridt i forhandlingerne; opfordrer parterne til at lade de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd finde anvendelse, og navnlig give alle flygtninge og internt fordrevne personer ret til at vende hjem i sikkerhed og værdighed; advarer mod enhver form for militaristisk eller provokerende sprogbrug, som muligvis kan undergrave forhandlingsprocessen;

34.   beklager, at bestræbelser på at bringe de tre lande i regionen tættere sammen hindres af de vedvarende uløste post-sovjetkonflikter som følge af territoriale krav og separatisme; understreger, at konfliktområder ofte udnyttes som frizoner for den organiserede kriminalitet, hvidvaskning af penge, narkotikahandel og våbensmugling;

35.   minder de berørte myndigheder om, at flygtninge og fordrevne ikke må anvendes som brikker i konflikten; opfordrer til, at der gøres en energisk indsats for at forbedre de fordrevnes leveforhold og social situation, inden de får lov til at vende hjem;

36.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at yde økonomisk støtte til Armeniens, Aserbajdsjans og Georgiens bestræbelser på at klare flygtninges og fordrevnes situation, ved at hjælpe med at renovere bygninger og bygge veje, vand- og elforsyning, hospitaler, skoler, så disse samfund kan integreres mere effektivt, og samtidig fremme udviklingen af de regioner, de bor i, uden at glemme den lokale befolkning, der ofte i lige så høj grad lever under fattigdomsgrænsen; understreger, hvor vigtigt det er at løse problemet med de mange landminer som følge af Nagorno-Karabakh-konflikten, der stadig kvæster og til tider dræber mennesker;

37.   opfordrer nøgleaktørerne i regionen til at spille en konstruktiv rolle i forsøget på at løse regionens uløste post-sovjetkonflikter og indlede en normaliseringsproces med deres naboer; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at yde en alvorlig og intensiv indsats for at løse de uløste konflikter med landets naboer i overensstemmelse med FN-charteret, de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og andre relevante internationale konventioner, herunder en ærlig og åben drøftelse om tidligere begivenheder; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at indlede en forsoningsproces for både nutiden og fortiden; opfordrer Kommissionen til at lette denne proces og udnytte det regionale samarbejde, der er iværksat inden for ENP og Sortehavssynergipolitikken; opfordrer Kommissionen og Rådet til at drøfte genåbningen af den tyrkiske grænse til Armenien med myndighederne i disse to lande;

38.   foreslår, at der oprettes en 3+3 konference om sikkerhed og samarbejde i Sydkaukasus omfattende på den ene side de tre lande i Sydkaukasus og på den anden side EU, De Forenede Stater og Rusland med henblik på at drøfte spørgsmålet om sikkerhed og regionalt samarbejde i Sydkaukasus med fokus på etableringen af passende rammer for en opblødning af regionens uløste post-sovjetkonflikter;

Energi- og transportsamarbejde

39.   tillægger det stor betydning, at man har åbnet Baku-Tbilisi-Erzurum-gasrørledningen og Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen, og understreger vigtigheden af åbningen af den transkaspiske energikorridor, som vil bidrage til den økonomiske og handelsmæssige udvikling i regionen og øge sikkerheden og diversificeringen omkring energiforsyningerne og transitsystemerne fra Aserbajdsjan og området omkring Det Kaspiske Hav til EU-markeder; opfordrer dog kraftigt de berørte lande og Kommissionen til at inddrage Armenien som aktør i Baku-Tbilisi-Erzerum-gasrørledningen og i det transkaspiske enerigkorridorprojekt i overensstemmelse med ENP's mål om regionalt samarbejde;

40.   understreger betydningen af at uddybe energipartnerskabet mellem EU og Aserbajdsjan, således som det fremgår af ovennævnte aftalememorandum af 7. november 2006, og glæder sig over at regeringerne i Aserbajdsjan og Georgien er indstillet på at spille en aktiv rolle for at fremme markedsbaseret energiforsyning og transitdiversificering i regionen og på den måde yde et væsentligt bidrag til den europæiske energisikkerhed;

41.   bifalder beretningen fra ovennævnte gruppe på højt plan om transport med titlen "Netværk for fred og udvikling'og meddelelse fra Kommissionen med titlen "Udvidelse af de store transeuropæiske transportakser til nabolandene" (KOM(2007)0032); gentager sin støtte til oprettelsen af ny infrastruktur og bæredygtige transportkorridorer både for forskellige leverandører og forskellige ruter, f.eks. energikorridoren mellem Det Kaspiske Hav, Sortehavet og Nabucco-rørledningen samt projekterne Inogate og Traceca, der forbinder Sortehavet med Det Kaspiske Hav;

42.   noterer sig, at der er opstået en ny situation, hvor klimaændringer og forsyningssikkerhed er elementer af afgørende betydning; anerkender, at det er afgørende betydning, at der skabes en differentiering af udbuddet, hvilket kun kan opnås gennem øget samarbejde mellem nabolande, navnlig mellem lande i Sydkaukasus og Centralasien, og opfordrer til regional og interregional udvikling; mener, at gennemførelsen af energidiversificeringsprojekterne bør være et af de prioriterede områder i den styrkede ENP, og opfordrer til øget støtte inden for energisektoren i producentens land og i transitlandet til forbedring af investeringsklimaet og de lovgivningsmæssige rammer på grundlag af principperne i energichartertraktaten;

43.   bemærker, at Aserbajdsjans gas- og oliereserver skønnes at kunne udnyttes i de næste femten til tyve år; bemærker, at oliefelterne under Det kaspiske Hav indeholder ca. 14 mia. tønder olie, og at gasressourcerne svarer til mellem 850 og 1 370 mia. m³; erkender, at der må gøres en indsats, for at undgå at landet falder i fælden med "ressourceforbandelsen"; understreger derfor betydningen af bæredygtige alternativer både fra en politisk og en økonomisk synsvinkel; opfordrer Aserbajdsjans regering til at tage de nødvendige skridt for at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative rammer for at sikre, at EU-bistanden til vedvarende energi og energieffektivitet kan udnyttes optimalt;

44.   glæder sig over Kommissionens forslag om at gennemføre en gennemførlighedsundersøgelse om en eventuel "naboskabsaftale om energi", og opfordrer i den forbindelse ENP-partnerlandene til at overholde folkeretten og de forpligtelser, der er indgået på verdensmarkederne;

45.   støtter den armenske regerings bestræbelser på at nedlukke den aktuelle enhed i Madzamor-atomkraftværket før tiden og på at finde frem til bæredygtige alternative løsninger på landets energiforsyning, således som EU har anmodet om, men er foruroliget over regerings beslutning om at oprette en ny enhed i det samme kraftværk, der befinder sig i en seismisk zone og opfordrer de armenske myndigheder til at finde frem til alternative løsninger på landets energiforsyning;

46.   mener, at energisamarbejdet også bør tage hensyn til landenes egne energibehov og -fordele, navnlig hvad angår adgang til energi; anmoder Kommissionen om at sikre, at energiprojekter, der finansieres med støtte fra den statslige udviklingsbistand under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, har en direkte indvirkning på fattigdomsbekæmpelse, og at de er til gavn for lokalbefolkningen; opfordrer Kommissionen til at styrke sin støtte til de tre landes indsats for at bekæmpe klimaændringer og undersøge konkrete løsningsmuligheder, der hindrer ineffektiv energiproduktion og ineffektive energiforbrugsmønstre, blandt andet gennem teknologioverførsel;

47.   bemærker interregionale initiativer såsom Baku-Tbilisi-Kars-jernbaneprojektet; mener, at dette initiativ baner vejen for en forbedring af den økonomiske og politiske integration af den del af verden i den europæiske og den internationale økonomi, og at det vil bidrage til regionens økonomiske og handelsmæssige udvikling; understreger dog, at projektet ser bort fra eksisterende og fuldt operative jernbaneforbindelser til Armenien; opfordrer Sydkaukasus og Tyrkiet til reelt at vedtage politikker vedrørende regional økonomisk integration og til at afstå fra at igangsætte kortsigtede og politisk motiverede regionale energi- og transportprojekter, der er i modstrid med ENP's principper om bæredygtig udvikling;

Andre bemærkninger

48.   gentager sit krav om, at de regelmæssige beretninger fra EU's særlige udsending for Sydkaukasus, herunder den endelige fuldstændige beretning, der blev fremsat ved afslutningen af hans mandat, stilles til rådighed for Parlamentet;

49.   glæder sig over Kommissionens beslutning af 10. maj 2007 om at opnormere sin repræsentation i Yerevan og om at åbne en delegation i Baku ved udgangen af 2007; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse delegationer kommer i drift hurtigst muligt;

50.   mener, at det er yderst vigtigt at gøre EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus mere synlig for at sikre mere information om EU's tilgang til de respektive lande og deres borgere; mener, at det er yderst vigtigt aktivt at inddrage det civile samfund i denne henseende;

51.   opfordrer Kommissionen og Rådet til på grundlag af de enkelte landes resultater at overveje nye udvidede aftaler med de pågældende lande;

52.   opfordrer parlamenterne i de pågældende lande til at øge den parlamentariske oppositions repræsentation i delegationerne til samarbejdsrådene og støtter en udbygning af det regionale parlamentariske samarbejde, herunder den parlamentariske forsamling under Det Økonomiske Samarbejde i Sortehavsområdet og det parlamentariske initiativ for Sydkaukasus;

53.   understreger behovet for at udnytte eksisterende multilaterale organisationer til at styrke samspillet mellem EU og landene i Sydkaukasus;

54.   bekræfter behovet for, at EU-institutionerne foretager en samordning med andre bilaterale og multilaterale aktører med henblik på at sikre overensstemmelse mellem handlingsplanerne og de forpligtelser, der er indgået over for Europarådet, OSCE, NATO og FN;

55.   understreger Sydkaukasus-regionens betydning for EU og betydningen af, at gennemførelsen af de forskellige ENP-handlingsplaner gøres til genstand for nøje tilsyn fra Parlamentets side;

o
o   o

56.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, til regeringerne i Tyrkiet, De Forenede Stater og Den Russiske Føderation og til FN's generalsekretær.

(1) EUT C 98 E, 23.4.2004, p. 193. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0538. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0413. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0017. (5) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.