Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedskrænkelser i Den Demokratiske Republik Congo,

-   der henviser til beslutningen af 22. november 2007 fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

-   der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, som blev vedtaget i 1998, særlig artikel 7 og 8, hvori voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet og tvungen sterilisation samt enhver anden form for seksuel vold defineres som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser og ligestilles med en form for tortur og alvorlige krigsforbrydelser, uanset om disse forbrydelser begås systematisk eller ej i internationale eller interne konflikter,

-   der henviser til den 24. rapport fra FN's generelsekretær om De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo, som blev udsendt den 14. november 2007,

-   der henviser til erklæringen af 27. juli 2007 fra De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC),

-   der henviser til publikationen fra Human Rights Watch fra oktober 2007 med titlen "Renewed Crisis in North Kivu",

-   der henviser til publikationen fra Human Rights Watch fra marts 2005 med titlen "Seeking Justice - The Prosecution of Sexual Violence in the Congo War",

-   der henviser til Amnesty Internationals rapport fra 2007,

-   der henviser til den FN-støttede handlingsplan for 2008 for den humanitære indsats i Den Demokratiske Republik Congo, som blev udsendt den 11. december 2007,

-   der henviser til publikationen "Humanitarian News and Analysis" af 13. december 2007 fra FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at krigen og urolighederne i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo har resulteret i en foruroligende stor udbredelse af seksuel vold mod kvinder begået af væbnede oprørsgrupper samt af regerings-, militær- og politistyrker,

B.   der henviser til, at der i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo begås systematiske overgreb på kvinder i et hidtil uset omfang, og at den seksuelle vold ifølge De Forenede Nationers vicegeneralsekretær for humanitære anliggender er værre i Den Demokratiske Republik Congo end alle andre steder i verden,

C.   der henviser til, at der også begås voldtægt i lejrene for fordrevne, hvor mange civile har søgt beskyttelse mod de kampe, der alene i 2007 fordrev over 400 000 mennesker fra deres hjem og landsbyer,

D.   der henviser til, at grusomhederne mod kvinder ifølge FN's særlige repræsentant i Den Demokratiske Republik er centreret om voldtægt, gruppevoldtægt, seksuelt slaveri og mord, som har vidtrækkende konsekvenser i form af bl.a. fysisk og psykisk nedbrydelse af kvinderne,

E.   der henviser til, at der ifølge handlingsplanen for 2008 for den humanitære indsats i Den Demokratiske Republik Congo blev anmeldt 32 353 tilfælde af voldtægt i 2007, hvilket sandsynligvis kun er en brøkdel af det samlede antal,

F.   der henviser til, at det i Sikkerhedsrådets resolution 1325 (2000) understreges, at alle stater har et ansvar for at sætte en stopper for straffriheden og retsforfølge dem, der er ansvarlige for forbrydelser imod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder forbrydelser af seksuel art og andre former for vold mod kvinder og piger,

G.   der henviser til, at voldtægt tilsyneladende anvendes som et middel til at ydmyge kvinder over for deres familier og de samfund, de lever i, og på den måde nedbryde disse samfunds integritet, moral og sammenhængskraft,

H.   der er foruroliget over, at kvinder og piger, der har været ofre for voldtægt, udsættes for udbredt social diskrimination og udstødelse i deres familier og de samfund, de lever i, mens gerningsmændene går fri, hvilket er en medvirkende grund til, at kun en brøkdel af voldtægterne anmeldes af ofrene,

I.   der er dybt foruroliget over de utilstrækkelige bestræbelser, der gøres for at undersøge sådanne forbrydelser til bunds, de ikke-eksisterende foranstaltninger til beskyttelse af vidner, ofre og familier til ofre, den manglende information om forbrydelserne og manglen på den nødvendige lægehjælp til ofrene,

J.   der henviser til, at den nye lov om seksuel vold, som Den Demokratiske Republik Congos parlament vedtog i 2006 med formål at fremskynde retsforfølgelsen i voldtægtssager og skærpe straffene, hidtil kun har haft begrænset virkning,

K.   der henviser til, at Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo den 10. december 2007 i Nairobi undertegnede en fælles erklæring om en samlet løsning på problemet med tilstedeværelsen af væbnede grupper i Kivu, som er ansvarlige for seksuel vold og andre menneskerettighedskrænkelser,

L.   der henviser til, at de mange års væbnede konflikt har haft 4 millioner direkte og indirekte ofre og har resulteret i, at mindst 1,5 millioner mennesker, fortrinsvis kvinder og børn, er blevet fordrevet, samt at den socioøkonomiske infrastruktur i Den Demokratiske Republik Congo er blevet ødelagt,

1.   fordømmer på det kraftigste anvendelsen af voldtægt som krigsvåben og gør opmærksom på, at sådanne handlinger hører under Den Internationale Straffedomstols og Den Demokratiske Republik Congos jurisdiktion;

2.   opfordrer især kraftigt til, at de, der har begået seksuel vold mod kvinder, anmeldes, identificeres, retsforfølges og straffes efter reglerne i national og international strafferet;

3.   opfordrer Den Demokratiske Republik Congos regering til at sætte en stopper for straffriheden og gennemføre den nye lov, som landets parlament har vedtaget, og som kriminaliserer seksuel vold og fastsætter strengere straffe for dem, der gør sig skyldige i denne vold,

4.   opfordrer indtrængende det internationale samfund til at træffe nødvendige foranstaltninger for at hjælpe de ansvarlige nationale myndigheder med at undersøge disse sager og retsforfølge de ansvarlige;

5.   opfordrer EU til at afsætte betydelige bevillinger til tilvejebringelse af medicinsk, juridisk og social bistand til ofre for seksuel udnyttelse og myndiggørelse af kvinder og piger som middel til at forebygge yderligere seksuel udnyttelse;

6.   opfordrer alle de styrker, der er involveret i konflikter i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, til at respektere menneskerettighederne og den humanitære folkeret, indstille alle overgreb på kvinder og andre civile og give humanitære hjælpeorganisationer mulighed for at komme ofrene til undsætning;

7.   opfordrer EU og FN til formelt at anerkende voldtægt, påtvungen graviditet, seksuelt slaveri og alle andre former for seksuel vold som forbrydelser mod menneskeheden, alvorlige krigsforbrydelser og en form for tortur, uanset om disse forbrydelser begås systematisk eller ej;

8.   opfordrer alle de FN-medlemslande, der har sendt personel til MONUC, til at følge op på alle påstande om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, navnlig hvis de pågældende handlinger berører mindreårige, og til så hurtigt som muligt at stille de personer, der har gjort sig skyldige i seksuelt misbrug, for en domstol; anmoder på baggrund heraf om, at MONUC's mandat til at beskytte civile mod seksuel vold styrkes;

9.   opfordrer FN, Den Afrikanske Union, EU og Den Demokratiske Republik Congos øvrige partnere om at gøre alt, hvad der er muligt, for at etablere en effektiv kontrol- og dokumentationsmekanisme vedrørende seksuel vold i Den Demokratiske Republik Congo og yde effektiv og egnet hjælp og beskyttelse til kvinder, især i den østlige del af landet;

10.   finder det stærkt foruroligende, at seksuel vold resulterer i en voldsom afvandring fra landdistrikterne, og understreger, at systematisk seksuel vold og en generel "seksuel voldskultur" ødelægger alle sociale netværk og udgør en reel national trussel;

11.   glæder sig over åbningen af konferencen om fred, sikkerhed og udvikling i Goma (i det nordlige Kivu) og håber, at indstillingen af fjendtlighederne under konferencen er det første skridt hen imod opbygning af tilliden mellem de krigsførende parter; opfordrer deltagerne til at tage spørgsmålet om seksuel vold mod kvinder og piger op og forpligte sig til at få gerningsmændene stillet for en domstol;

12.   opfordrer Kommissionen til, også ved hjælp af økonomisk bistand, at støtte afholdelsen af en fredskonference i Kivu med henblik på at give befolkningen mulighed for at deltage i bestræbelserne på at finde varige løsninger;

13.   opfordrer Den Demokratiske Republik Congos regering og MONUC til at garantere et acceptabelt sikkerhedsniveau for de humanitære hjælpeorganisationers medarbejdere;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, regeringerne i Den Demokratiske Republik Congo og landene i De Store Søers Område, Den Afrikanske Unions institutioner og FN's generalsekretær.