Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2187(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0005/2008

Indgivne tekster :

A6-0005/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 31/01/2008 - 8.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0029

Vedtagne tekster
PDF 59kWORD 74k
Torsdag den 31. januar 2008 - Bruxelles
Det europæiske forskningsrum: Nye perspektiver
P6_TA(2008)0029A6-0005/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 31. januar 2008 om nye perspektiver på det europæiske forskningsrum (2007/2187(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens grønbog af 4. april 2007 om nye perspektiver på det europæiske forskningsrum (KOM(2007)0161),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument SEK(2007)0412, som er vedhæftet ovennævnte grønbog fra Kommissionen,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(1) (FP7),

-   der henviser til Rådets beslutning 2006/973/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Mennesker til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(2),

-   der henviser til sin beslutning af 24. maj 2007 om viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Regionaludviklingsudvalget (A6-0005/2008),

A.   der henviser til, at Det Europæiske Råd på mødet den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon tilsluttede sig forslaget om at skabe et europæisk forskningsrum (EFR),

B.   der henviser til, at Det Europæiske Råd på mødet den 15. og 16. marts 2002 i Barcelona enedes om at fastsætte målet for forhøjelsen af de samlede udgifter til FoU til 3 % af EU's BNP senest i 2010 (hvoraf 2/3 skulle komme fra den private sektor),

C.   der henviser til, at FP7 har til formål at understøtte skabelsen af EFR,

D.   der henviser til, at skabelsen af EFR bør ledsages af opbygningen af et europæiske rum for videregående uddannelse og et europæiske rum for innovation, som tilsammen udgør de tre sider i den såkaldte videntrekant,

E.   der henviser til, at EFR omfatter tre hovedaspekter: et indre marked for forskning, hvor forskere, teknologi og viden kan bevæge sig frit, en effektiv koordinering af nationale og regionale forskningsaktiviteter, programmer og politikker på europæisk plan og initiativer, der gennemføres og finansieres på europæisk plan,

F.   der henviser til, at en større indsats, især med hensyn til koordinering, er nødvendig inden for alle områder af EU-forskning: mennesker, infrastruktur, organisationer, finansiering, videndeling og globalt samarbejde med henblik på at overvinde forskningens fragmentering i EU og realisere EU's potentiale inden for forskning,

G.   der henviser til, at beskæftigelsesmulighederne og arbejdsvilkårene ikke tilskynder unge mænd og kvinder til at gå ind i forskningssektoren, og at meget værdifulde menneskelige ressourcer derved går tabt,

H.   der henviser til, at FoU-finansieringen stadig ligger betydeligt under Lissabon-målet om 3 % af BNP,

I.   der henviser til, at der er behov for en bredere tilgang til skabelsen af EFR med inddragelse af alle relevante aktører,

J.   der henviser til, at kvinder fortsat er underrepræsenterede inden for de fleste videnskabelige områder og ingeniørfag samt i ledende stillinger,

K.   der henviser til, at den private sektors bidrag til FoU i EU halter bagud i sammenligning med vores direkte konkurrenter,

Skabelse af et indre marked for forskere

1.   tilslutter sig forslaget om en fælles definition af forskerkarrierer og oprettelsen af et informationssystem om forskeres beskæftigelse og forskningspraksis over hele Europa og mener, at det vil gøre det muligt for EU at højne forskningsniveauet betragteligt;

2.   tilskynder medlemsstaterne og regionerne til at udarbejde strategier til udvikling af materielle og menneskelige ressourcer inden for forskning og innovation, der f.eks. omfatter opgradering og sikring af forskningsinfrastrukturer, øget mobilitet for forskere ved hjælp af øget økonomisk støtte, lokale initiativer, der kan tiltrække forskere, fjernelse af retlige, administrative og sproglige barrierer, personaleudveksling og sikring af adgang for alle, navnlig kvindelige og unge forskere;

3.   støtter på det kraftigste det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere som et middel til at gøre EFR mere attraktivt for forskere; opfordrer Kommissionen til at redegøre for, i hvilken udstrækning charteret og kodeksen er gennemført i medlemsstaterne;

4.   understreger, at det er nødvendigt at fastlægge og indføre et fælles europæisk karriereforløb på forskningsområdet samt indføre et integreret informationssystem vedrørende ledige stillinger og forskningskontrakter i Europa; mener, at dette har stor betydning for etableringen af et fælles arbejdsmarked for forskere;

5.   understreger, at det er vigtigt at sikre fuldstændigt åbne og gennemskuelige udvælgelses- og forfremmelsesprocedurer for forskere; anmoder medlemsstaterne om at sørge for en bedre ligevægt mellem mænd og kvinder i ansættelses- og forfremmelsesorganerne;

6.   beklager at nettoudstrømningen af FoU-investeringer til Nordamerika fortsat vokser; understreger vigtigheden af at bremse udstrømningen af kvalificerede forskere fra EU; opfordrer til vedtagelse af tiltag, der kan holde forskerne i EU og bringe dem tilbage til EU, især ved at sikre gode karrieremuligheder og attraktive arbejdsforhold for både mænd og kvinder;

7.   støtter planen om at øge forskernes geografiske mobilitet samt deres mobilitet mellem de enkelte sektorer (dvs. mellem universiteter og forskningsorganisationer og mellem den akademiske verden og det private erhvervsliv) som et middel til at opnå videndeling og overførsel af teknologi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at berige læseplanerne for studier på ph.d- og doktoratniveau ved at fremme fælles forskningssupervision i forskellige lande og til at overveje at indføre europæiske postdoktorale stipendier og uddannelsesprogrammer med udgangspunkt i det yderst succesrige Erasmus-program;

8.   understreger, at et velfungerende indre marked er vigtigt for en vellykket udvikling af EFR, og at forskernes fri bevægelighed i særdeleshed er afgørende; beklager, at forskere stadig møder forhindringer, der hæmmer deres mobilitet inden for EU; henstiller, at der tages initiativer, som kan øge forskernes mobilitet, og at man bl.a. ophæver alle bestående, midlertidige begrænsninger af den frie bevægelighed for arbejdstagere og forbedrer EU's infrastrukturer på forskningsområdet; støtter oprettelsen af et europæisk institut for innovation og teknologi (EIT);

9.   mener, at forskeres adgang til EU ikke bør hindres af bestående nationale hindringer såsom utilstrækkelig anerkendelse af eller mulighed for at overføre erhvervede sociale rettigheder, ugunstige beskatningsforhold og vanskeligheder i forbindelse med flytning af familier; opfordrer medlemsstaterne til at udforme deres nationale lovgivning vedrørende offentligretlige ansættelsesforhold således, at forskere fra medlemsstater og tredjelande får ensartede arbejdsvilkår og ikke hindres i at påtage sig forskningsarbejde;

10.   erindrer om, at et middel til at forbedre forskernes mobilitet kunne være et forskningsklippekort, som forskerne kunne bruge i andre medlemsstater og værtinstitutioner og -universiteter, idet de ved hjælp af klippekortet kunne tilvejebringe supplerende finansielle midler til den konkrete forskning, der tiltrækker udenlandske forskere; mener, at dette ikke blot vil gøre det mere interessant for forskningsinstitutionerne og universiteterne at tage imod forskere fra andre medlemsstater og tiltrække de mest talentfulde forskere, men også bidrage til udviklingen af ekspertisecentre ved at gøre det muligt for de mest attraktive forskningsprogrammer og -institutioner at appellere til flere forskere og forbedre deres finansielle situation; mener, at denne øgede støtte til større mobilitet blandt forskere bør supplere de nuværende støtteordninger til fordel for mobilitet, og at finansieringen kan ske via FP7's særprogrammer for samarbejde og kapacitetsopbygning;

11.   påpeger, at det er nødvendigt især at yde støtte til unge forskere, således at man sikrer, at de fortsat kan modtage stipendier, når de skifter arbejdsplads inden for EU;

12.   mener, at Fællesskabets regelsæt om fri bevægelighed for forskere inden for EFR bør styrkes, således at man letter udstedelsen af visa og arbejdstilladelser til tredjelandsstatsborgere;

13.   anser det for nødvendigt at indføre specifikke foranstaltninger, der kan fremme en øget deltagelse af kvinder inden for alle forskningsaktiviteter, med det formål væsentligt at øge andelen af kvinder, der forfølger en forskerkarriere;

14.   mener, at de yngre generationers begrænsede interesse for forskning og teknologiske uddannelser i vid udstrækning skyldes manglende samarbejde mellem den private sektor og akademiske kredse; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres bestræbelser på at skabe bedre rammer for samarbejdet mellem disse to sektorer;

15.   opfordrer til udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne med henblik på udvikling af en sammenhængende strategi, der tager sigte på at fremme handicappedes deltagelse i fællesskabsfinansieret forskning og øge andelen af handicappede, der indleder og forfølger en forskningskarriere;

16.   mener, at de offentlige myndigheder, forskningsinstitutionerne og virksomhederne bør træffe foranstaltninger, som gør det lettere at forene arbejds- og familieliv;

17.   opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan undervisning i videnskabelige fag i EU kan forbedres på alle niveauer; beklager manglen på menneskelige ressourcer inden for FoU i mange medlemsstater, som måske kan tilskrives faldende interesse hos den yngre generation for at følge videnskabelige uddannelsesforløb og indlede en videnskabelig karriere; foreslår derfor, at der iværksættes initiativer, som kan gøre folkeskoleelever mere fortrolige med forskning på laboratorier og i marken; foreslår desuden, at man fremmer aktive og undersøgende undervisningsmetoder med bl.a. iagttagelse og forsøg, opretter udvekslingsprogrammer for undervisere og forskere og støtter lokale og regionale myndigheder, der anvender innovative uddannelsesmetoder; mener, at den hurtige videnskabelige udvikling indebærer en risiko for, at der skabes en kløft mellem den almindelige borger og den videnskabelige og teknologiske forskning; mener, at det er nødvendigt at fremme og støtte dialogen mellem forskerne og samfundet som helhed, og følgelig at forskerne bør gøre deres forskningsresultater forståelige og tilgængelige for alle;

18.   henviser til, at de sociale forhold for forskere bør forbedres gennem tilbud til deres ægtefæller om ansættelse og støtte i forbindelse med søgning efter pasningsmuligheder og skoler til deres børn;

Udvikling af forskningsinfrastrukturer i verdensklasse

19.   bifalder det fremskridt, der er sket med hensyn til udvikling af forskningsinfrastrukturer med vedtagelsen af køreplanen for Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI); mener ikke desto mindre, at der bør indføjes en bestemmelse om optagelse af nye faciliteter og infrastrukturer, som for øjeblikket udvikles af medlemsstaterne ved siden af de infrastrukturer, der er identificeret af ESFRI;

20.   henstiller, at man kun fremmer nye paneuropæiske forskningsinfrastrukturer, såfremt der ikke findes nationale infrastrukturer af samme værdi, som giver forskere fra andre medlemsstater tilsvarende adgangsmuligheder;

21.   understreger, at forskningsorganisationerne sammen med universiteterne og forskningsfinansieringsagenturerne er af stor betydning for og spiller en vigtig rolle i det europæiske forskningslandskab; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de regionale myndigheder at etablere et vist mål af samarbejde med nationale agenturer, universiteter og forskningsorganisationer i Europa, inden der vedtages en fælles politik og gennemførelsesplan;

22.   opfordrer Kommissionen til at foreslå en retlig ramme for at lette skabelsen og udnyttelsen af store forskningsorganisationer og infrastrukturer og til at overveje at inddrage de eksisterende europæiske institutioner og aftaler såsom Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi (EFDA), idet mellemstatslige traktater til gennemførelse af sådanne organisationer dog bør undgås;

23.   anbefaler samtidig, at organisationer fra lande med mindre dynamiske forskningssektorer, men med et passende forskningspotentiale, inddrages fuldt ud i processen for opbygning af den paneuropæiske forskningsinfrastruktur;

24.   mener, at godkendelsesprocesserne for store forskningsinfrastrukturer bør omfatte FoU, IT og operationel finansiering for at sikre langsigtede aktiviteter og vedvarende fremskridt;

25.   anerkender, at EIT vil blive en vigtig faktor til styrkelse af EU's forskningsinfrastruktur;

26.   opfordrer Kommissionen til at støtte forskningsorganisationerne, universiteterne og forskningsfinansieringsagenturerne, således at de kan blive stærkere og samle deres ressourcer i forbindelse med opbygningen af EFR, idet målet er at blive ledende på verdensplan inden for de væsentligste videnskabelige områder;

Styrkelse af forskningsinstitutionerne

27.   beklager at opgørelser over udgifter til FoU viser, at EU i gennemsnit kun bruger 1,84 % af BNP mod 2,68 % i USA og 3,18 % i Japan, samt at disse udgifter varierer fra 0, 39 % i Rumænien og 0, 4 % på Cypern til 3,86 % i Sverige; understreger betydningen af at hæve gennemsnittet af midler til forskning såvel som af at forøge udgifterne til forskning i visse medlemsstater; understreger, hvor vigtigt det er, at de forskellige forsknings- og udviklingstiltag bliver mere målrettede overalt i EU, således at man i særdeleshed kan lette overgangen til digital økonomi; mener, at det er af afgørende betydning for at skabe de rette betingelser for en videnbaseret økonomi, som omhandlet i Lissabon-strategien;

28.   anerkender, at EFR har en betydelig regional dimension og mener, at udviklingen af regionale klynger er et vigtigt middel til at nå en kritisk masse, samle universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervslivet og skabe europæiske ekspertisecentre; mener, at "forskningspotentialeprogrammet" og "videnregionprogrammet" samt strukturfondene, der styrker forskningskapaciteten i Europa og fremmer regionernes forsknings- og innovationspotentiale, bør ses som et nøgleelement i forhold til gennemførelsen af målene i FP7;

29.   understreger, at de nationale og regionale kontaktpunkter i væsentlig grad fremmer rammeprogrammernes indvirkning, og henstiller, at deres samarbejde uddybes;

30.   opfordrer Kommissionen til at oprette et europæisk forum med højtstående nationale repræsentanter, herunder nationale forskningsråd, som skal have til opgave at identificere, udvikle og støtte større paneuropæiske forskningsinitiativer, såvel som et fælles system af videnskabelig og teknisk evaluering og således sikre en bedre udnyttelse af resultaterne af de europæiske programmer; mener, at det ville være gavnligt at indføre et pålideligt system for validering af viden og metoder til analyse, kontrol og certificering og etablere et netværk mellem førende forskningscentre i EU;

31.   anmoder Kommissionen om at sikre fuld komplementaritet mellem ekspertisenet og online-forskningsfællesskaber ved nøje at specificere disses mål, driftsregler og finansiering;

32.   opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme offentlige indkøb med det formål at understøtte FoU på EU-plan ved at gøre mere konsekvent brug af de offentlige instrumenter og ressourcer;

33.   glæder sig over forslaget om et europæisk charter for håndtering af immaterielle rettigheder fra offentlige forskningsinstitutioner og universiteter, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig på sit møde i Bruxelles den 21. og 22. juni 2007, forudsat at det fører til et anvendeligt regelsæt, der især tager hensyn til behovet for udvikling og overførsel af videnskabelig viden;

34.   henleder opmærksomheden på de små og mellemstore virksomheders (SMV'er) rolle som forskningsorganer; finder det nødvendigt at styrke deres deltagelse i FoU-projekter på EU-plan i overensstemmelse med målet om at afsætte mindst 15 % af FP7-budgettet til SMV'er;

35.   mener, at stærk forskning bør være nært forbundet med innovation, og mener derfor, at man bør imødese konkrete skridt i retning af et fuldt integreret europæisk område for forskning og innovation;

Videndeling

36.   mener, at investeringer i infrastruktur, funktionalitet og elektroniske krydsreferenceinitiativer har muliggjort væsentlige forbedringer af udbredelsen og brugen af videnskabelig information, og at Berlin-erklæringen om fri adgang til viden inden for naturvidenskab og humaniora er et eksempel på, hvordan internettet har skabt muligheder for forsøg med nye modeller; understreger, hvor vigtigt det er at respektere ophavsmandens valgfrihed og intellektuelle ejendomsret (IPR) og sikre fortsat peer-evaluering og forsvarlig sikring af det evaluerede materiale, og opfordrer aktørerne til at indgå i et samarbejde i form af pilotprojekter, der giver mulighed for at evaluere indvirkning og anvendelighed af alternative modeller såsom udvikling af fri adgang;

37.   er enig i det koncept med åben innovation, som Kommissionen slår til lyd for, ifølge hvilket den offentlige og den private sektor går ind i et fuldstændigt partnerskab og deler deres viden, forudsat at man sikrer en rimelig og retfærdig balance mellem fri adgang til videnskabelige resultater og den private sektors anvendelse af sådanne resultater (retfærdig videndeling); mener, at en rimelig og retfærdig modydelse for erhvervslivets anvendelse af offentlig viden bør anerkendes officielt;

38.   er af den faste overbevisning, at den manglende retssikkerhed og de omfattende udgifter, der i dag præger IPR-området, medvirer til at opsplitte forskningsindsatsen i EU; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af de forskellige lovgivningsinstrumenter, der kan bringes i anvendelse for at mindske de nuværende hindringer for overførsel af viden inden for EFR; fastslår, at korrekt registrerede opfindelser kan blive en værdifuld kilde til viden, og at lovgivning om IPR-beskyttelse, herunder EU-patentlovgivning, ikke må lægge hindringer i vejen for videndeling; fremhæver, at det er af afgørende betydning at indføre et EF-patent og et velfungerende, omkostningseffektivt og innovationsfremmende retssystem for europæiske patenter henhørende under EF-Domstolens kompetence; tager Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedringer af patentsystemet i Europa (KOM(2007)0165) til efterretning; bemærker, at sådanne retlige rammer vil give det private erhvervsliv øget tilskyndelse til at engagere sig i forskning og vil styrke EU-baserede forskeres position på verdensplan;

39.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at etablere et europæisk forum til samordning af civilsamfundets inddragelse på europæisk og nationalt plan i drøftelser vedrørende videnskab, forskning og teknologi;

40.   mener, at de fælles forskningscentres kapacitet i forbindelse med EFR bør udnyttes som uafhængige, neutrale, videnskabelige og tekniske strukturer på højt niveau, der stiller fælles ekspertise til rådighed for EU-institutionerne og understøtter beslutningsprocesserne om vigtige emner (f.eks. livskvalitet, fødevaresikkerhed, miljø og forbrugerbeskyttelse);

41.   mener, at de fælles forskningscentre med en fornyet mission, der har til formål at støtte og fremme deres aktiviteter og fokuserer på en optimering af de fordele, der ligger i deres strukturer, også kunne fremme egentlige europæiske muligheder, hvad angår de unge forskeres uddannelse og mobilitet;

Optimering af forskningsprogrammer og prioriteter

42.   finder, at det er passende at implementere princippet om gensidig åbning af nationale programmer for deltagere fra andre medlemsstater, eftersom dette ville være et skridt i retning af udveksling af information om eksisterende nationale programmer og en tilskyndelse til internationale panelers evaluering af nationale forskningsaktiviteter;

43.   bemærker, at mange medlemsstater - især stater med mindre udviklede FoU-strukturer - frygter hjerneflugt inden for EU; opfordrer til, at dette forhindres ved at gøre medlemsstaternes nationale forskningspolitik gensidigt supplerende snarere end konkurrerende, især med henblik på at fremme koordineringen af midler og forhindre dobbeltarbejde og spredning;

44.   finder det værd at undersøge de muligheder, der ligger i mekanismen med den "variable geometri", som en passende metode til at udvikle passende fleksibilitet i realiseringen af tematiske programmer;

45.   understreger, at det er nødvendigt at skabe øget komplementaritet mellem EU-støtte og national støtte til forskning;

46.   mener, at finansieringen af åbningen af nationale forskningsprogrammer for alle forskere i medlemsstaterne frem for alt bør starte på området for grundforskning eller såkaldt "frontlinjeforskning";

47.   bemærker, at lokale og regionale myndigheder bør medvirke til at skabe forskningsvenlige rammer, og at de bør yde et væsentligt bidrag til virkeliggørelsen af EFR, og at dette vil kunne ske gennem Fællesskabets finansieringsprogrammer såsom FP7, men at der også vil kunne gøres betragtelige fremskridt ved hjælp af de fælles programmer finansieret via strukturfondene; mener især, at de videnskabeligt svagere regioners FoU-potentiale snarest bør fremmes gennem kombineret brug at strukturfondene og FP7 såvel som nationale og regionale investeringer for bl.a. effektivt at tilgodese lokale behov inden for samfundsinitieret forskning;

48.   bemærker, at Lissabon-strategiens mål ikke kan opfyldes uden et stærkt øget engagement fra den private sektor i forskningsaktiviteter; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, som kan øge den private sektors tilskyndelse til at investere og deltage i forskning; støtter det synspunkt, at det er nødvendigt at opnå europæisk føring på de teknologiintensive markeder og understøtte dette med et effektivt regelsæt til beskyttelse af IPR; er af den opfattelse, at det til dette formål er vigtigt at udbygge offentligt-private partnerskaber på de velfungerende markeder;

49.   tilskynder medlemsstaterne til at sikre optimal finansiering af de nationale og regionale forskningsaktiviteter, der er fastlagt i de operationelle programmer, og sikre en effektiv udveksling af god praksis og et effektivt samarbejde mellem regionerne; konstaterer, at eksempler på god praksis, der fungerer i en region, ikke nødvendigvis kan overføres til en anden region uden ændringer; understreger derfor, at der skal foretages en specifik evaluering på regionalt plan på grundlag af pålidelige, gennemskuelige og alment anerkendte indikatorer;

50.   understreger betydningen af at frigive forskningspotentialet i alle EU's regioner og derved forbedre den europæiske forsknings konkurrencedygtighed;

51.   mener, at der bør træffes foranstaltninger med henblik på at opdatere de anvendte samarbejdsformer og -instrumenter og tilpasse dem til EFR-målene; anbefaler, at initiativer såsom det europæiske samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning (Cost) og det paneuropæiske netværk for markedsorienteret industriel FoU (Eureka) udvikles yderligere;

52.   anerkender, at ekspertisenettene spiller en vigtig rolle i forbindelse med skabelsen af EFR, idet de sikrer en holdbar integration, der kan forhindre en opsplitning af forskningsindsatsen, og opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte succesrige net for at nå dette mål;

53.   understreger, at et målrettet FoU-samarbejde vil kunne skabe betydelige internationale muligheder for europæisk ledet FoU; tilskynder derfor til, at nationale og regionale forskningssystemer forbindes med netværk både i og uden for Europa, alt imens der sikres sammenhæng i nationale og regionale forskningsprogrammer og prioriterede områder af europæisk interesse, som f.eks. EIT; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til under særlig hensyntagen til 2013-programmet for observationscenteret for EU's fysiske og funktionelle udvikling at anerkende betydningen af fysisk planlægning og regionaludvikling for den territoriale samhørighed; mener, at regionalt samarbejde bør udvikles som en metode til at opnå kritisk masse og ruste sig til internationalisering; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fjerne grænseoverskridende administrative barrierer, der er til hinder for samarbejdet mellem videninstitutioner; anbefaler, at den åbne koordinationsmetode anvendes til at sammenligne bedste nationale praksis på dette område;

54.   mener, at det er nødvendigt med en bredere tilgang til opstillingen af prioriteringer for strategiske afgørelser om offentlig finansiering, og at man vil kunne gavne bl.a. de europæiske teknologiplatforme og de fælles teknologiinitiativer ved i højere grad at inddrage offentlige og private organisationer, såsom universiteter, forskningsorganisationer og SMV'er i udviklingen af langsigtede strategier;

55.   understreger behovet for at øge FoU-investeringer og sætte skub i innovationen i Europa; henviser i denne forbindelse til en kombination af den europæiske territoriale dagsorden og Lissabon-målene i de strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken, der begge er forudsætninger for at sikre konkurrenceevnen; understreger nødvendigheden af at kombinere EFR's top down-tilgang med regionalpolitikkens bottom up-tilgang; understreger behovet for at forbedre koordineringen af forskningsaktiviteter og -programmer, som f.eks. de europæiske teknologiplatforme og EFR-Net-programmet;

56.   mener, at skøn og strategiske dagsordner udarbejdet af forskerverdenen bør tages i betragtning under udarbejdelsen af programmer og indkaldelser af forslag som led i FP7;

Åbning mod verden: internationalt samarbejde inden for videnskab og teknologi

57.   mener, at et FoU-samarbejde kan bidrage til gennemførelsen af specifikke årtusindudviklingsmål, og er derfor overbevist om, at det er vigtigt at bringe EU's videnskabelige samarbejdspolitikker i overensstemmelse med EU's udenrigspolitik og programmer for udviklingsbistand;

58.   opfordrer Kommissionen til at styrke forskningssamarbejdet for at fremme dialog, fred, sikkerhed og økonomisk og social udvikling; mener, at et sådant samarbejde ydermere vil gøre EU i stand til at klare yderst relevante spørgsmål såsom sikring af en bæredygtig regionaludvikling, sundhed, fødevaresikkerhed og klimaændringer;

59.   opfordrer Kommissionen til at indlede, implementere og støtte foranstaltninger, der kan fremme yderligere inddragelse af forskere fra udviklingslande i internationalt videnskabeligt samarbejde og FoU-projekter og fremme adgangen til den eksisterende intellektuelle ejendom globalt; understreger, at det er overordentligt vigtigt at tiltrække forskere til EU fra tredjelande, især fra EU's nabolande, ved bl.a. at sikre en hurtigere gennemførelse af Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning(4), og sikre omfattende hensyntagen til forskernes behov; støtter Kommissionens forslag om indførelse af en blåt-kort-ordning, som kan blive meget værdifuld, hvad angår de menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi, som ikke er omfattet af direktivet;

60.   ønsker, at EFR som led i åbningen mod verden prioriterer regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier for i højere grad at udnytte de fordele og rigdomme, som disse europæiske regioner og regioner tilknyttet EU giver, ved konsekvent at integrere dem i det videnskabelige og teknologiske samarbejde, der finder sted inden for rammerne af forskellige ekspertisenetværk;

61.   mener, at EU's nabolande og lande, der ligger mere på linje med EU's geopolitiske prioriteringer, herunder landene i Middelhavsområdet, Østeuropa, Afrika og Latinamerika, bør tilskyndes til at deltage i EFR gennem yderligere udvikling af videnskabelige og teknologiske samarbejdsaftaler;

62.   mener, at lande, der ligger mere på linje med EU's geopolitiske prioriteringer, såsom landene i Middelhavsområdet, bør tilskyndes til at deltage i et bredere europæisk forskningsrum, der gradvist kan udvide sine samordningsprogrammer, principper om videndeling og forskermobilitet ud over grænserne for selve EU og EU's associeringslande;

o
o   o

63.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
(2) EUT L 400 af 30.12.2006, s. 270. Berigtiget i EUT L 54 af 22.2.2007, s. 91.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0212.
(4) EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik