Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig beslutningerne om atomspørgsmålet og om menneskerettigheder, og i særdeleshed beslutningerne af 13. oktober 2005(1) og 17. november 2005(2), sin beslutning af 15. februar 2006 om Irans konfrontation med det internationale samfund(3) og sin beslutning af 25. oktober 2007 om Iran(4),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd om Iran, navnlig konklusionerne af 14. december 2007,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1696 (2006), 1737 (2006) og 1747 (2007) om Irans atomprogram,

-   der henviser til IAEA's arbejdsplan for Iran af 21. august 2007, som Iran og Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) er blevet enige om, og hvis sigte er at skabe klarhed om spørgsmål vedrørende Irans atomprogram (indeholdt i bilag INFCIRC/711 til IAEA's styrelsesråds rapport (GOV/2007/48 af 30. august 2007) med titlen "Gennemførelse af kontrolaftalen om ikke-spredningstraktaten (NPT) i Den Islamiske Republik Iran"),

-   der henviser til beretningerne fra IAEA's styrelsesråd, især beretningen (GOV/2007/58) af 15. november 2007 om gennemførelsen af NPT-kontrolaftalen og de relevante bestemmelser i Sikkerhedsrådets resolution 1737 (2006) og 1747 (2007) i Den Islamiske Republik Iran,

-   der henviser til rapporten fra De Forenede Staters National Intelligence Estimate (US NIE) om Irans nukleare hensigter og kapaciteter, der blev offentliggjort den 3. december 2007, og til den erklæring, som IAEA's generaldirektør, Dr. Mohamed ElBaradei, har fremsat om dette spørgsmål (pressemeddelelse 2007/22),

-   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 61/176 af 19. december 2006 og navnlig til Generalforsamlingens resolution 62/168 af 18. december 2007 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

-   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007 om et moratorium for dødsstraf,

-   der henviser til det andet interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og Den Islamiske Republik Irans parlament (Majlis) i Teheran den 8.-9. december 2007,

-   der henviser til Rådets formandskabs erklæring af 25. januar 2008 på vegne af Den Europæiske Union om afsigelser af dødsstraf i Iran,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at det i artikel IV i NPT fastslås, at intet i traktaten må fortolkes på en sådan måde, at det berører samtlige kontraherende parters umistelige ret til forskning, produktion og anvendelse af nuklear energi til fredelige formål uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med artikel I og II i denne traktat,

B.   der henviser til, at Iran ikke endnu har indstillet alle sine aktiviteter i forbindelse med berigelse og oparbejdning, ligesom landet ikke har gennemført NPT-tillægsprotokollerne som krævet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1696(2006), 1737(2006) og 1747(2007) for at genskabe tilliden til, at Irans atomprogram kun har fredelige formål,

C.   der henviser til, at Dr. ElBaradei i ovennævnte rapport af 15. november 2007 konstaterede, at der er gjort fremskridt med gennemførelsen af IAEA's kontrol i Iran, og at landet har forelagt flere informationer om tidligere aspekter af sit atomprogram; der dog henviser til generaldirektørens understregning af, at der er behov for mere samarbejde for at skabe klarhed om de nuværende aktiviteter, herunder de spor af højt beriget uran, som inspektørerne har konstateret i nukleare anlæg, og til, at han indtrængende har opfordret Iran til hurtigst muligt at gennemføre tillægsprotokollen,

D.   der henviser til, at de iranske ledere i samtaler med Dr. ElBaradei i Teheran den 12. januar 2008 accepterede at svare på alle udestående spørgsmål om landets tidligere nukleare aktiviteter i løbet af fire uger,

E.   der henviser til, at US NIE på trods af bekymring om uranberigelsen og dens mulige fremtidige anvendelse til kernevåben, fastslog, at Iran efter at have indstillet sit atomvåbenprogram i 2003 ikke havde genoptaget det ved midten af 2007; der henviser til, at forebyggende militære aktioner over for Iran efter offentliggørelsen af denne rapport fra US NIE ikke længere er en mulighed inden udgangen af præsident Bush" embedsperiode,

F.   der henviser til, at lederne fra G8-landene på deres årlige topmøde den 6.-8. juni 2007 i Heiligendamm, understregede vigtigheden af at tilvejebringe og gennemføre en ordning for en multilateral strategi for det nukleare brændselskredsløb som et muligt alternativ til nationale berigelses- og oparbejdningsprocesser,

Menneskerettighederne

G.   der henviser til, at situationen i Den Islamiske Republik Iran med hensyn til udøvelse af de borgerlige rettigheder og politiske friheder er blevet forringet i løbet af de seneste to år, navnlig efter præsidentvalget i juni 2005, til trods for at Iran har givet løfte om at fremme og beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til de forskellige internationale instrumenter på dette område,

H.   der henviser til, at antallet af henrettelser i Iran, herunder henrettelser af mindreårige og ofte ved offentlig hængning, er steget dramatisk i de seneste år, navnlig i de seneste få måneder,

I.   der henviser til, at der har været bekræftede tilfælde af henrettelser ved hængning eller stening, som i mange tilfælde har fundet sted offentligt, tortur og mishandling af fanger, systematisk og vilkårlig anvendelse af langvarig isolationsfængsling, hemmelig tilbageholdelse, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf, herunder prygl og amputationer og straffrihed for menneskerettighedskrænkelser,

J.   der henviser til, at den voldelige undertrykkelse af politiske modstandere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister, webloggere, lærere, intellektuelle, kvinder, studerende, fagforeningsledere og personer tilhørende religiøse, etniske, sproglige eller andre former for mindretal er taget til,

K.   der henviser til, at mindretal bestående af bl.a. azerier, sufier og sunnier i stigende grad udsættes for forskelsbehandling og chikaneres på grund af deres religiøse eller etniske tilhørsforhold, ligesom deres kulturelle og borgerlige rettigheder undertrykkes; der henviser til, at medlemmer af visse mindretal som ahwazier, kurdere og baluchier endog udsættes for tortur og henrettelse,

L.   der henviser til, at medlemmerne af det religiøse baha'i-samfund ikke kan udøve deres religion, at de er udsat for alvorlig forfølgelse og er berøvet praktisk taget samtlige borgerlige rettigheder (såsom ejendomsretten og adgang til højere uddannelse), ligesom de steder, hvor de udøver deres religion, udsættes for hærværk,

M.   der henviser til, at adskillige aktivister fra bevægelser, der forsvarer kvinders rettigheder, retsforfølges for deltagelse i "Én million underskrifter"-kampagnen, hvis sigte er at opnå en ophævelse af diskriminatorisk lovgivning rettet mod kvinder og at forelægge disse underskrifter for Irans parlament (Majlis); der henviser til, at Iran stadig ikke er kontraherende part i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

N.   der henviser til at flere hundrede professorer er blevet fjernet fra deres stillinger, idet de anklages for at være for verdslige, og at adskillige studerende er blevet arresteret efter protestdemonstrationer, f.eks. de studerende, der deltog i demonstrationerne i forbindelse med de studerendes dag ved det nationale universitet den 7. december 2007,

O.   der henviser til, at registreringen af kandidater til valget til Majlis i marts 2008 sluttede den 10. januar 2008, at indenrigsministeriet vil offentliggøre resultaterne efter den 22. januar 2008, og at Vogternes Råd, der fører tilsyn med valgets gyldighed i henhold til forfatningen, har ret til at udelukke kandidater,

Forbindelserne mellem EU og Iran

P.   der henviser til, at den omfattende dialog mellem EU og Iran blev suspenderet af Iran i december 2003, og at der ikke har været afholdt møder som led i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran siden juni 2004,

Q.   der henviser til, at EU's forbindelser med Iran i de senere år har bygget på en trestrenget strategi, der er karakteriseret ved forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale, en politisk dialog og en menneskerettighedsdialog, og at disse tre aspekter ikke kan adskilles,

Det nukleare spørgsmål

1.   understreger endnu en gang, at spredningsrisikoen i forbindelse med det iranske atomprogram fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i EU og det internationale samfund, hvilket meget klart kommer til udtryk i FN's Sikkerhedsråds resolution 1696 (2006), 1737 (2006) og 1747 (2007); beklager derfor, at Iran stadig ikke har opfyldt sine internationale forpligtelser til at indstille alle berigelses- og oparbejdningsaktiviteter;

2.   støtter EU's bestræbelser på at nå frem til en langsigtet forhandlingsløsning på det nukleare spørgsmål sammen med Iran og understreger, at IAEA i denne forbindelse bør spille en afgørende rolle;

3.   tager de fremskridt til efterretning, der er gjort med IAEA's arbejdsplan for Iran, og opfordrer på ny Iran til igen at gøre landets atomprogram gennemskueligt ved at give IAEA fuldstændige, klare og troværdige svar, til at løse alle udestående spørgsmål og fjerne usikkerheden i forbindelse med programmet, herunder emner af eventuel militær betydning, til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i den omfattende kontrolaftale, inklusive dens subsidiære aftaler, og til at ratificere og gennemføre tillægsprotokollen;

4.   bekræfter på ny sin fulde støtte til FN's Sikkerhedsråds resolution, der er vedtaget i henhold til FN-pagtens kapitel VII, artikel 41; tilslutter sig Det Europæiske Råds ovennævnte konklusioner af 14. december 2007; glæder sig over den enighed, der blev opnået mellem udenrigsministrene fra de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og fra Tyskland samt af EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) på mødet i Berlin den 22. januar 2008 om et nyt udkast til en resolution om Iran, ifølge hvilken der skal træffes yderligere foranstaltninger, og over det forhold, at det internationale samfund følger en fælles strategi i dette spørgsmål;

5.   gentager, at det efter Parlamentets opfattelse er muligt at finde en løsning på den aktuelle optrapning af det nukleare spørgsmål, og at en militær aktion ikke bør overvejes; udtaler sin støtte Dr. ElBaradeis bestræbelser på at finde en løsning på alle udestående spørgsmål i forholdet til Iran senest i marts 2008; opfordrer De Forenede Staters regering og alle andre berørte aktører til at afholde sig fra enhver udtalelse om mulige militære interventioner mod Iran og tiltag til ændring af styret i Iran;

6.   noterer sig de oplysninger, der for nylig blev offentliggjort i US NIE vedrørende Irans militære og civile nukleare program; mener, at disse oplysninger understøtter EU's tostrengede bestræbelser på ad diplomatisk vej at overtale Iran til fuldt ud at efterkomme IAEA's krav om at opgive en potentiel militær forbindelse til de civile programmer på en troværdig og kontrollerbar måde;

7.   opfordrer derfor indtrængende Iran til ufortøvet at indgå i en ny forhandlingsrunde om de fremtidige retningslinjer for landets nukleare program og indstille alle berigelsesrelaterede aktiviteter; opfordrer De Forenede Stater til i fortsættelse af den diplomatiske succes i forhandlingerne med Nordkorea at tage direkte del i forhandlingerne med Iran sammen med EU, eftersom De Forenede Stater er i stand til at stille yderligere sikkerhedsgarantier, især i en multilateral ramme under opsyn af IAEA i Wien;

8.   opfordrer til, at der træffes troværdige multilaterale skridt til atomnedrustning gennem en styrkelse af NPT, og opfordrer EU til at gå forrest i bestræbelserne på at bringe forhandlingerne om nuklear nedrustning ud af den nuværende blindgyde;

9.   understreger betydningen af at samarbejde med USA, Rusland, Kina og alliancefrie lande om alternative muligheder for at nå en omfattende aftale med Iran om landets nukleare installationer og anvendelsen heraf, som tager hensyn til Irans sikkerhedsmæssige overvejelser;

10.   mener, at en sådan omfattende aftale kan bidrage til indførelsen af et holdbart regional sikkerhedssystem omfattende Indien, Pakistan og andre atommagter, og mener, at Iran bør leve op til sit ansvar som regional aktør;

11.   opfordrer det internationale samfund til seriøst at overveje og snarest at tage skridt til at opstille en ny multilateral ramme for anvendelsen nuklear energi, der sikrer leverancer af nukleart brændstof og samtidig minimerer spredningsrisikoen i overensstemmelse med IAEA's forslag;

Menneskerettighederne

12.   er alvorligt bekymret over forringelsen af menneskerettighedssituationen i Iran i de seneste år; appellerer til de iranske myndigheder om at overholde deres forpligtelser i henhold til de internationale menneskerettighedsstandarder og -instrumenter, som Iran har ratificeret, ved at fremme de universelle værdier og give alle borgere ret til at udøve deres borgerlige rettigheder og politiske frihedsrettigheder, og henviser til sin ovennævnte beslutning om dette spørgsmål af 25. oktober 2007;

13.   fordømmer på det kraftigste dødsdommene over og henrettelserne af især unge og mindreårige lovovertrædere i Iran, og opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at overholde de internationalt anerkendte garantier for mindreårige, f.eks. FN-konventionen om barnets rettigheder;

14.   er alvorligt bekymret over den dramatiske vækst i undertrykkelsen af bevægelserne i civilsamfundet i Iran i løbet af det seneste år; opfordrer de iranske myndigheder til at indstille den alvorlige undertrykkelse af forsvarere af kvinders rettigheder, aktivister fra "Én million underskrifter"-kampagnen, studenterbevægelser, forsvarere for mindretallenes rettigheder, intellektuelle, lærere, journalister, webloggere og fagforeningsfolk, især Mansour Osanloo og Mahmoud Salehi, og kræver, at alle, der er blevet fængslet, efter at de på fredelig vis har givet udtryk for deres overbevisning, løslades;

15.   protesterer stærkt over henrettelser i Iran den 30. januar 2008 kl. 04:00 lokal tid af Ahwazi-aktivisten Zamal Bawi, den 19.ende Ahwazi-aktivist, der er blevet henrettet i de forløbne 12 måneder, og opfordrer den iranske regering til ikke at henrette den hollandske statsborger og menneskerettighedsaktivist Faleh al-Mansouri og de af FN's registrerede flygtninge Rasoul Ali Mazrea og Said Saki, hvis genbosættelse i Norge er sikret, samt at tillade, at de rejser til deres statsborgerskabsland eller asylland; kræver desuden, at de kurdiske journalister Abdolvahed "Hiwa" Butimar og Adnan Hassanpour, der er blevet dødsdømt, løslades;

16.   opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til i lovgivning og praksis at afskaffe al form for tortur, herunder ekstremt umenneskelige henrettelser, og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling, til at sikre retfærdig sagsbehandling og til at sætte en stopper for straffrihed for overtrædelser af menneskerettighederne; opfordrer de iranske myndigheder til snarest at ændre landets strafferetlige bestemmelser og gøre moratoriet for stening til et definitivt forbud;

17.   glæder sig over De Forenede Nationers Generalforsamlings ovennævnte resolution 62/149 om et globalt moratorium for henrettelser som et skridt hen imod afskaffelse af dødsstraffen; opfordrer Iran til at håndhæve den resolution om et moratorium for henrettelser, som netop er blevet vedtaget;

18.   opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at respektere de internationalt anerkendte retsgarantier, for så vidt angår personer, som tilhører religiøse, etniske, sproglige eller andre mindretal, uanset om de er officielt anerkendt; tager på det kraftigste afstand fra den manglende respekt for mindretallenes rettigheder og kræver, at mindretal skal have mulighed for at udøve alle de rettigheder, som gælder i henhold til den iranske forfatning og folkeretten; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at handle forfatningsmæssigt og til i lovgivning og praksis at afskaffe enhver form for diskrimination og andre former for menneskerettighedskrænkelser af personer, som tilhører religiøse, etniske, sproglige eller andre mindretal, herunder arabere, azerier, baluchier. kurdere, baha'ier, kristne, jøder, sufier og sunnimuslimer; anmoder navnlig om, at de facto-forbuddet mod udøvelse af baha'i-troen ophæves;

19.   fordømmer undertrykkelsen af politiske modstandere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister, webloggere, lærere, intellektuelle, kvinder, studerende, fagforeningsledere og personer tilhørende religiøse, etniske, sproglige eller andre mindretal; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at sætte en stopper for chikanen og intimideringen og forfølgelsen af disse borgere og betingelsesløst at løslade alle samvittighedsfanger;

20.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres undersøgelse af menneskerettighedssituationen i Iran og i første halvdel af 2008 at forelægge Parlamentet en omfattende rapport om sagen med forslag til projekter, der kan finansieres inden for rammerne af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder;

21.   støtter alle demokratiske politiske kræfter og civilsamfundet, især sammenslutninger af kvinder og studerende, der fører en ikke-voldelig kampagne i Iran til fordel for demokrati og menneskerettigheder trods den voksende undertrykkelse;

22.   forventer, at de iranske myndigheder udviser ansvarlighed i forbindelse med kontrollen med kandidaterne til de kommende landsdækkende valg, så det sikres, at bliver frie og retfærdige;

Forbindelserne mellem EU og Iran

23.   understreger, at indgåelsen af en eventuel fremtidig samarbejds- og handelsaftale mellem Iran og EU forudsætter betragtelige forbedringer af menneskerettighedssituationen i Iran og uindskrænket samarbejde fra iransk side med IAEA samt objektive garantier for den fredelige karakter af Irans atomprogram;

24.   tager den afgørelse til efterretning, som det britiske Proscribed Organisations Appeal Commission (klagenævn vedrørende forbudte organisationer) den 30. november 2007 traf om at opfordre den britiske indenrigsminister til omgående at fjerne PMOI fra listen over forbudte organisationer;

25.   tager den afgørelse til efterretning, som De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans traf den 12. december 2006(5);

26.   anmoder Kommissionen om at forelægge en meddelelse om forbindelserne mellem EU og Iran og perspektiverne herfor, og opfordrer indtrængende begge parter til at overveje mulighederne for at genoptage menneskerettighedsdialogen sideløbende med forhandlingerne om en samarbejds- og handelsaftale, som vil kunne indgås, hvis Iran gør afgørende fremskridt på menneskerettighedsområdet og i det nukleare spørgsmål;

27.   opfordrer Kommissionen til at oprette en delegation i Iran for at fremme dialogen med myndighederne og med civilsamfundet og at intensivere kontakterne, især om bistand til flygtninge og bekæmpelse af narkotikasmugling;

o
o   o

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående FUSP-repræsentant, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, formændene for FN's Sikkerhedsråd, FN's Generalforsamling, FN's Menneskerettighedskommission, generaldirektøren for IAEA, lederen af Irans højesteret og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.

(1) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 111. (2) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 468. (3) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 145. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0488. (5) Sag T-228/02, Sml. 2006, s. II-4665.