Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse - Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet (KOM(2006)0545),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument (SEK(2006)1173) vedføjet Kommissionens ovennævnte meddelelse,

-   der henviser til vurderingen af virkningerne af handlingsplanen (SEK(2006)1174) og sammenfatningen (SEK(2006)1175),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8. og 9. marts 2007 vedrørende Rådets tilslutning til "Det Europæiske Råds handlingsplan (2007-2009) - En Energipolitik for Europa" (7224/07),

-   der henviser til Rådets direktiv 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger(1),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne(2),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked(3),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter(4),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester(5),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2006/1005/EF af 18. december 2006 om indgåelse af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr(6) og til teksten af den ovennævnte aftale(7),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (KOM(2006)0576),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)(8) og især dens afsnit II, kapitel III, om programmet "Intelligent Energi - Europa",

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(9),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)(10),

-   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre grønbog(11),

-   der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - grønbog(12),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A6-0003/2008),

A.   der henviser til, at der vil blive tale om en kaotisk klimaændring, hvis de globale temperaturer stiger med mere end to grader celsius over niveauet fra før industrialiseringen, som det bl.a. anføres i rapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer fra maj 2007; der henviser til, at drastiske nedskæringer af kulstofemissionerne inden 2015 er nødvendige, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under to grader celsius; der henviser til, at mere effektivt energiforbrug er den hurtigste og mest omkostningseffektive metode til nedbringelse af kulstofemissionerne;

B.   der henviser til, at energieffektiviteten ved at kompensere for den fremtidige mangel på energikilder og ved at begrænse virkningen af energiprischok spiller en afgørende rolle for mindskelsen af Den Europæiske Unions afhængighed af energiimport;

C.   der henviser til, at der ved konsekvensanalysen af handlingsplanen for energieffektivitet erkendtes en mangel på gennemførelseskapacitet på alle niveauer i den politiske proces i Kommissionen, og at det ville være nødvendigt at ansætte yderligere 20 personer, hvis handlingsplanen skulle lykkes;

D.   der henviser til, at direktiv 2002/91/EF kun er blevet korrekt gennemført i fem medlemsstater;

E.   der henviser til, at direktiv 2006/32/EF kræver, at medlemsstaterne senest den 30. juni 2007 forelægger Kommissionen en handlingsplan for energieffektivitet; der henviser til, at Kommissionen den 1. september 2007 kun havde modtaget ni handlingsplaner for energieffektivitet og den 10. januar 2008 stadig kun 17 handlingsplaner;

F.   der henviser til, at medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2004/8/EF kommer for sent og langt fra er perfekt,

G.   der henviser til, at Den Europæiske Union er en af de rigeste og teknologisk mest avancerede regioner i verden, at den siden 1990 har øget sin produktion med næsten 40 % og den gennemsnitlige indkomst pr. capita med en tredjedel, samt at efterspørgslen efter energi- og kraftressourcer i samme periode kun er steget 11 %;

H.   der henviser til, at informations- og kommunikationsteknologierne - hvis der sendes de rigtige politiske signaler - vil kunne sikre en produktivitetsvækst på over de 20 %, der er EU's mål, og til, at visse teknologier inden for intelligente net, intelligente managementsystemer og punktuelle computerteknologier derfor aktivt bør anbefales fra politisk hold;

1.   hilser ovennævnte 2006 handlingsplan for energieffektivitet velkommen og bifalder dens mål og anvendelsesområde;

2.   mener, at det teknisk og økonomisk er fuldt ud muligt at nå målet om en forbedring af energieffektiviteten med over 20 % inden 2020 ud over eventuelle forbedringer som følge af uafhængige strukturelle virkninger eller priseffekter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at dette mål og målene med sigte på klimaændringerne opfyldes;

3.   konstaterer med stor bekymring, at medlemsstaternes implementering af den eksisterende lovgivning er ufuldstændig og forsinket i forhold til tidsplanen;

4.   understreger, at det er nødvendigt at gennemføre en politik for energieffektivitet på alle regeringsniveauer;

5.   beklager, at medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2004/8/EF er ufuldstændig og halter langt efter tidsplanen;

6.   finder det kritisabelt, at Kommissionen ikke har fået ansat det antal tjenestemænd, der er nødvendigt for at sikre, at såvel handlingsplanen som den energieffektivitetslovgivning, den bygger på, gennemføres fuldt ud og omgående;

7.   beklager, at kun tre ud af de 21 aktioner, som ifølge Kommissionens handlingsplan skulle gennemføres i løbet af 2007, var gennemført fuldt ud pr. 1. september 2007, idet det dog bemærkes, at 16 ud af de 21 aktioner, ifølge Kommissionen var "godt på vej" pr. 30. oktober 2007; beklager det alvorlige skred i forhold til tidsplanen for vedtagelse af mindstestandarder for energieffektivitet for prioriterede produktgrupper; 

8.   kritiserer, at mange af medlemsstaternes regeringer ikke prioriterer fuldstændig og omgående gennemførelse og overholdelse af lovgivningen om energieffektivitet til trods for den megen snak om at bekæmpe klimaændringen og reducere EU's energiimport;

9.   tilskynder Kommissionen til en mere smidig proces for udarbejdelse af det kommende aftalememorandum i samarbejde med Rådet af Europæiske Energiregulatorer (CEER), så det kommer til at indeholde retningslinjer og en fælles adfærdskodeks med henblik på at effektivisere den endelige anvendelse af energien i samtlige sektorer;

10.   efterlyser en hurtig og klar vurdering i Kommissionen og i de enkelte medlemsstater af manglerne med hensyn til kapacitet og andre hindringer, der hidtil har ført til utilstrækkelig gennemførelse af energieffektivitetslovgivningen, og af, hvordan det vil være muligt at afhjælpe disse mangler og overvinde hindringerne;

11.   konstaterer især den udbredte mangel på let og hurtig information og organisatorisk støtte til energieffektivitet, når der er behov for det, idet sådanne behov kan opstå pludseligt (f.eks. når en husholdningsmaskine eller andet udstyr bryder sammen) eller være forbundet med særlige hændelser (f.eks. flytning til en anden bolig); mener, at manglende opmærksomhed på borgernes praktiske behov undergraver mange planer for energieffektivitet, og understreger derfor betydningen af praktisk hjælp og forskudsfinansiering;

12.   understreger, at informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) bør fremmes som et afgørende element i fremskyndelsen af energibesparelser inden for forskellige sektorer som transport, byggeri, energi og produktion; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens undersøgelse med henblik på at evaluere de mulige bidrag fra forskellige førende ikt-baserede teknologier til forbedring af energieffektiviteten i EU's økonomi og reduktion af udledningen af drivhusgasser inden 2020; opfordrer Kommissionen til i denne undersøgelse at inddrage intelligente styresystemer i almindelighed og teknologier vedrørende intelligente net og kombinerede systemer i særdeleshed;

Udstyr og apparatur

13.   glæder sig over strategien med at vedtage mindstestandarder for energieffektivitet og opfordrer Kommissionen til at tage dem i anvendelse inden 2008 for luftkonditionering og alle former for tv-set-top-boxe; opfordrer indtrængende til, at dette sker i forbindelse med en dynamisk revision af mærkningen; bemærker desuden, at CE-mærkning kan fremme håndhævelsen af mindstestandarderne for energieffektivitet; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte flere midler til markedsovervågning;

14.   er tilfreds med, at belysning i hjemmet er blevet føjet til listen over prioriterede produktgrupper, og understreger vigtigheden af, at Kommissionen holder fast ved tidsplanen for fjernelse af de mest ineffektive elektriske pærer fra markedet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2007;

15.   henviser til de seneste fremskridt inden for lysdiodeteknologien; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at forske i lysdiodelamper og for at øge anvendelsen af dem;

16.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge tidsplaner for fjernelse fra markedet af de mindst energieffektive produkter, apparater og andre energidrevne produkter som f.eks. udendørs varmeapparater;

17.   glæder sig over, at der lægges vægt på reduktion af tab ved stand-by og på den øgede tilgængelighed af produkter og teknologier, som sikrer, at energiforbrugende varer og apparater kun bruger energi, når det rent faktisk er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at foreslå et "énwattskrav" ved stand-by-funktioner og en analyse af de potentielle energibesparelser, der kan opnås ved både at minimere og afskaffe unødvendigt stand-by-forbrug, især passivt stand-by;

18.   glæder sig over undertegnelsen af en ny Energy Star-aftale med USA, der indfører fælles standarder for energieffektivitet for kontorudstyr, og især indføjelsen i gennemførelsesbestemmelserne af en bestemmelse om obligatoriske offentlige indkøb; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede forhandlinger om at udvide Energy Star-samarbejdet mellem EU og USA til andre produkter i tråd med de forpligtelser, der blev indgået på topmødet mellem EU og USA den 30. april 2007;

19.   glæder sig over forslaget om inden 2010 at oprette mindstestandarder for energieffektivitet for alle andre apparater eller alt andet udstyr med et betydeligt energiforbrug; opfordrer Kommissionen til at starte med de mindst energieffektive produkter på markedet;

20.   støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at fastlægge kriterier for miljømærkning af varme- og køleteknologier, som navnlig omfatter anvendelse af primær energi, med henblik på at sikre, at brugerne garanteres pålidelige oplysninger om de mest effektive og miljøvenlige produkter, der kan fås på markedet for varme- og kølesystemer til bygninger;

21.   opfordrer indtrængende til, at kravene fra 2006 om installation af intelligente målere gennemføres konsekvent for at øge forbrugernes bevidsthed om elektricitetsforbrug, for at hjælpe elektricitetsleverandørerne til at klare efterspørgselen mere effektivt og for at bidrage til at forbedre kravene til statistiske data om energieffektivitet;

22.   opfordrer til udarbejdelse af en standard for intelligente varmemålere, der kan anvendes i centralvarmeanlæg og fjernvarmenet, således at der skabes incitamenter til en mere ansvarlig adfærd hos slutbrugerne ("betal for det, du bruger"), og man kommer af med fastprissystemer, der har den modsatte virkning;

23.   mener, at de industrielle teknologier bør sikre, at der anvendes mindre energi under produktionsprocessen; mener, at der kan opnås betragtelige energibesparelser ved at mindske vægten af vejkøretøjer og andre transportmidler;

Krav til bygningers energimæssige ydeevne

24.   opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedure mod de medlemsstater, der ikke har omsat eller kun delvist har gennemført direktiv 2002/91/EF;

25.   konstaterer på baggrund af bygningers lange levetid, at det er overordentligt vigtigt at sikre, at nye bygninger konstrueres efter de højeste standarder for energieffektivitet, og at eksisterende bygninger opgraderes til moderne standard; mener, at nedrivning af energimæssigt ineffektive bygninger kombineret med opførelse af nye energieffektive bygninger undertiden kan fremmes som et alternativ til renovering;

26.   opfordrer Kommissionen til at revidere direktiv 2002/91/EF, så alle bygninger, der kræver opvarmning eller afkøling, bliver omfattet af artikel 6 fra 2009 og derefter uanset størrelse;

27.   opfordrer Kommissionen til ved evalueringen af varmekedlers effektivitet at tage hensyn til, at kraftvarmekedler (mikrokraftvarmeproduktion) er langt de mest effektive, og til at fastlægge minimumskravene til kedler i overensstemmelse hermed;

28.   glæder sig over forslaget om at indføre mindstekrav til ydeevne for nye og renoverede bygninger og byggeelementer såsom vinduer og vinduesfolie;

29.   opfordrer Kommissionen til at foreslå et bindende krav om, at alle nye bygninger, der kræver opvarmning og/eller afkøling, fra 2011 og derefter bygges efter standarderne for "passive huse" eller tilsvarende bygninger, der ikke er beregnet til beboelse, og et krav om at anvende passiv opvarmnings- og afkølingsteknologi fra 2008;

30.   opfordrer Kommissionen til at overveje gradvis indførelse af fjernvarme- og fjernkølingsnet for alle bygninger for at mindske anvendelsen af fossilt brændsel til opvarmning og køling gennem udnyttelse af det tab, der opstår under energitransformationen;

31.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med overvejelserne om fiskale og andre foranstaltninger til fremme af energieffektiviteten at inddrage arkitektoniske løsninger med henblik på passiv opvarmning og afkøling, som f.eks. bygningsstrukturer med gode termiske egenskaber;

32.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme fjernvarme baseret på vedvarende energikilder som et effektivt alternativ til dækning af den voksende efterspørgsel efter komfortkøling i bygninger;

33.   opfordrer Kommissionen til at opbygge en databank, der er gennemskuelig og tilgængelig for EU's borgere, og som indeholder oplysninger om nationale, regionale og lokale foranstaltninger til fremme af bygningers energieffektivitet, navnlig finansieringsforanstaltninger, med sigte på udveksling af bedste praksis i EU og på information og oplysning af offentligheden;

Energiproduktion og -distribution

34.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres nationale handlingsplaner for energieffektivitet at øge kraftvarmeproduktion af høj effektivitet, at gå over til helhedsplanlægning og fremme af elforsyning, opvarmning og afkøling og opfordrer Kommissionen til at forholde sig afvisende til nationale handlingsplaner for energieffektivitet, der ikke tager højde for dette; opfordrer mere generelt medlemsstaterne til at støtte fremmende foranstaltninger og foranstaltninger til fjernelse af administrative hindringer for kraftvarmeproduktion i lille målestok og i mikroformat;

35.   påpeger, at transport og distribution er blandt kilderne til energitab og årsagerne til strømafbrydelser, og understreger den rolle, som mikroproduktion og decentraliseret og diversificeret produktion kan spille, når det drejer sig om at garantere forsyningssikkerheden og nedbringe tab; mener, at der bør skabes incitamenter, der sigter mod at forbedre infrastrukturen med det formål at nedbringe tab ved transmission og distribution;

36.   opfordrer Kommissionen til at rette større opmærksomhed mod markedet for varme, da varme står for den største del af energiforbruget, og mod instrumenter (byplanlægning, varmekortlægning, investeringsincitamenter), der muliggør genvinding af overskudsvarme fra vedvarende energikilder gennem udbygning af fjernvarme- og køleinfrastrukturer;

37.   opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af direktiv 2004/8/EF og til at evaluere, om støtteordningerne kan bidrage til udnyttelse af det nationale potentiale til højeffektiv kraftvarmeproduktion;

38.   henleder Kommissionens opmærksomhed på nødvendigheden af, at der etableres lokale kølesystemer som et effektivt alternativt svar på den voksende efterspørgsel efter komfortkølesystemer, og også på nødvendigheden af en kraftig reduktion af den CO2-udledning, der sker i denne forbindelse;

39.   opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for eksisterende økonomiske incitamenter til projekter, der gør det muligt at kanalisere energi frembragt på grundlag af vedvarende energikilder over på eksisterende net til energi fra fossile brændstoffer; mener, at en forbedring af de eksisterende net vil øge effektiviteten af energiproduktionen fra vedvarende energikilder betydeligt på kort sigt og til lavere omkostninger, samtidig med at det vil bidrage til at øge forsyningssikkerheden som følge af sådanne rettidige forbedringer;

Transport

40.   opfordrer Kommissionen til at fastsætte minimumskrav om energieffektivitet for alle transportmåder, herunder offentlig transport; understreger behovet for en energieffektiv offentlig transportpolitik, der prioriterer offentlig transport, cykling og gang i byområder; glæder sig over grønbogen om transport i byerne og opfordrer Kommissionen til at iværksætte et initiativ, der specifikt vedrører transport i byerne og spørgsmålet om integrering af beskyttelsen af klimaet, energibesparelser og offentlig sundhed i en bæredygtig mobilitetspolitik for byer; opfordrer bymyndighederne i EU til at overveje foranstaltninger til at reducere CO2-emissionerne fra biler og passagertrafik, f.eks. i form af trængselsafgifter; henviser til, at bindende grænser på årsbasis for bilers emissioner i forbindelse med salg af alle nye personbiler bidrager til, at EU kan nå sine bindende CO2-mål;

41.   opfordrer til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler(13) skal give mulighed for at mærke biler efter et tydeligt klassificeringssystem med flere klasser i lighed med det, der bruges til mærkning af elektriske apparater (på nuværende tidspunkt skalaen A til G med syv klasser); foreslår, at mindst 20 % af den plads, der bruges til reklamer og markedsføring af nye biler, skal bruges til at give oplysninger om brændstofeffektivitet og emissioner;

42.   beklager også, at forslaget til direktiv om afgifter på personbiler, der har til formål at reducere CO2-emissioner i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen, endnu ikke er blevet vedtaget af Rådet, og opfordrer indtrængende til, at det vedtages og gennemføres hurtigt;

43.   opfordrer Kommissionen til at udforme en rammestrategi med sigte på at gøre det lettere at gennemføre store forbedringer af effektiviteten af den offentlige transport i byer og byområder, hvilket kræver, at operatører af transportsystemer i byer og byområder gennemfører undersøgelser og gennemførlighedsundersøgelser, der fokuserer på systemrelateret effektivitet og service, idet denne strategi rettes mod at tilpasse etableringen af horisontale støtteordninger med henblik på udvikling af offentlige transportsystemer på en sådan måde, at disse systemer opfylder strengere krav til effektivitet og kontinuitet;

44.   glæder sig over fællesforetagendet "Clean Sky", der sigter mod at producere grønnere, mere miljømæssigt bæredygtige og mere energieffektive fly;

Finansieringsordninger og regionalpolitik

45.   understreger betydningen af adgang til strukturfondsmidler til finansiering af energieffektivitet gennem organer som Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og gennem private bankordninger;

46.   opfordrer Kommissionen til at øge andelen af finansiering fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, der bør bruges til at forbedre energieffektiviteten af de eksisterende boliger fra 3 % til mindst 5 %, og forlange, at medlemsstaterne udnytter disse muligheder fuldt ud;

47.   beklager, at en stor del af EU's finansiering af energieffektiviteten er meget kompliceret til trods for indførelsen af Jeremie-initiativet (fælles europæiske midler til virksomheder i mikro- til mellemstørrelse); konstaterer, at manglen på enkel og tilgængelig finansiering udgør en enorm hindring for små virksomheder og især mikrovirksomheder, der ikke har den kapacitet, der er nødvendig for at få adgang til komplicerede programmer;

48.   noterer sig den afgørende betydning, som forskning og udvikling og innovation har i forbindelse med energieffektivitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne, regionale myndigheder, lokale myndigheder og ngo'er til at drage fordel af den finansiering, der står til rådighed under det syvende rammeprogram, strukturfondene og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation/"Intelligent Energi - Europa", som skal stimulere forskning i energieffektivitet og fremme vedvarende energiteknologier og udviklingen af nye metoder til energitransport og oplagring med henblik på at reducere energitabene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at svare generøst på anmodninger om finansiering af forskning i energieffektivitet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at energieffektivitet prioriteres højt i de stadige bestræbelser for at maksimere anvendelsen af EU-udviklingsprogrammer inden for forskning og teknologi;

49.   opfordrer til, at man behandler mikrovirksomheder som husholdninger og giver dem meget enkel finansiering til forbedring af energieffektiviteten, f.eks. forskudsydelser;

50.   opfordrer Kommissionen til at støtte statsstøttebestemmelser, der er mere favorable ud fra et energieffektivitetsperspektiv (f.eks. økoinnovation og produktivitetsforbedringer); mener, at sådanne bestemmelser bør være enkle, praktiske og gennemskuelige og fjerne hindringer for effektiv gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger;

51.   henstiller til Kommissionen hurtigst muligt at forelægge specifikke forslag for at sikre en bedre energieffektivitet i regionerne i den yderste periferi, der skal være tilpasset de særlige vilkår, som skyldes de permanente begrænsninger i disse regioner;

52.   understreger de lokale og regionale energimyndigheders rolle, for så vidt angår en effektiv gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger; opfordrer til, at alle energimyndigheder (på europæisk, nationalt og lokalt plan) inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsplaner med sigte på energieffektivitet;

Beskatning

53.   opfordrer Rådet til at opmuntre medlemsstaterne til at anvende en reduceret momssats i forbindelse med arbejde, materialer og komponenter, der forbedrer energieffektiviteten i bygninger; opfordrer Rådet til at sikre, at beskatningssystemet som helhed på en sammenhængende måde afspejler målet om at forbedre energieffektiviteten i bygninger;

54.   opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at anvende muligheden for reduceret momssats i forbindelse med renovering og reparation af private boliger for at forbedre energieffektiviteten; glæder sig over Kommissionens afgørelse om at evaluere effektiviteten af skattelettelser både til forbrugere, der køber det mest energieffektive apparatur, og til virksomheder, der producerer og fremmer den slags udstyr;

55.   konstaterer, at beskatning henhører under medlemsstaternes beføjelser; konstaterer, at beskatningsforanstaltninger, som medlemsstaterne vælger, kan indgå i alle nationale handlingsplaner for energieffektivitet; går ind for internalisering af miljøomkostninger;

56.   opfordrer samtlige medlemsstater til at indføre særlige incitamenter for at tilskynde husholdninger, mikrovirksomheder og private udlejere til at træffe foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og til at købe energieffektive produkter;

57.   mener, at der i visse tilfælde bør skabes skatteincitamenter til nedrivning af energiineffektive bygninger, når dette kombineres med opførelse af nye, energieffektive bygninger;

Ændring af vaner

58.   henviser til, at den offentlige sektor skal spille en vigtig rolle for fremme af energieffektive løsninger;

59.   er enigt i, at uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer om energieffektivitet har en vigtig rolle at spille, navnlig for små og mellemstore virksomheder; konstaterer, at energiundervisningen bør indledes tidligst muligt gennem integration af kurser i undervisningsplanerne i skolerne overalt i EU; konstaterer, at det vil kræve et stort antal mennesker med de rette kvalifikationer at udvikle innovative teknologier inden for byggeri og energiforvaltning; er bekymret over, at medlemsstaterne endnu ikke har skabt passende uddannelsesprogrammer med sigte på energieffektivitet; opfordrer til, at krav med hensyn til menneskelige ressourcer anses som et væsentligt element i de nationale handlingsplaner for energieffektivitet;

60.   opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at udvikle nære partnerskaber med regionale energiagenturer for at forbedre uddannelsesfaciliteterne for energiteknikere og branchefolk, der arbejder inden for beslægtede sektorer; understreger behovet for bedre koordinerede net af lokale aktører med henblik på at formidle bedste praksis inden for energieffektivitet til mindre udviklede regioner;

61.   understreger den rolle, som offentlige indkøb samt tjenesteydelser som f.eks. energisyn kan spille med hensyn til nedbringelse af affald og fremme af en bedre udnyttelse af de enkelte bygningers energipotentiale; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og deres regionale, lokale og andre offentlige myndigheder til at være de første til at foregå med et godt eksempel, ikke blot i administrationsbygninger, men også i andre offentlige bygninger som skoler, universiteter og hospitaler og i enheder inden for vand-, energi-, transport- og postvæsnerne;

62.   opfordrer Kommissionen til at intensivere forskningen i adfærdsøkonomi og beslutningstagning, således at man kan skræddersy fremtidige energieffektivitetskampagner (som f.eks. kampagnen for bæredygtig energi i Europa), og dermed maksimere udbyttet af dem;

63.   er enigt i, at energieffektivitet starter i hjemmet; opfordrer Kommissionen, Rådet og dets egne afdelinger til at vise et godt eksempel og kræve, at der fastsættes standarder for energimæssig ydeevne for alle EU-institutionernes bygninger som en del af en bredere gennemgang af institutionernes energiforbrug, der skal omfatte arbejds- og rejseordninger, incitamenter og placering samt udstyr og indkøb;

64.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hvert år at organisere en europæisk dag for energieffektivitet;

65.   konstaterer, at den højteknologiske sektor kan spille en afgørende rolle i forbindelse med at øge forbrugernes opmærksomhed og vilje til at bidrage til energieffektiviteten ved at tilbyde produkter, der både er energieffektive og af bedre standard;

66.   mener, at energitjenestekontrakter mellem energileverandører og forbrugere er et effektivt middel til at øge effektiviteten i forbindelse med varme- og køleinstallationer; opfordrer Kommissionen til at fjerne administrative og juridiske hindringer for indgåelse af sådanne kontrakter;

Byer

67.   anerkender betydningen af udveksling og fremme af bedste praksis for energieffektivitet i byerne; mener, at det eksisterende "Eurocities"-forum med fordel vil kunne anvendes i dette øjemed;

68.   opfordrer indtrængende Kommissionen og de øvrige EU-institutioner til at samarbejde med de store byer i EU og støtte budgetter for venskabsbyer og udveksling af bedste praksis mellem de største byer;

69.   glæder sig over "borgmesteraftalen", som samler borgmestrene i 20 til 30 af de største og mest innovative byer i Europa i et permanent netværk, og ønsker flere detaljer om oprettelsen af netværket; betoner dog, at "borgmesteraftalen" skal være et supplement til de aktiviteter, som udføres af tilsvarende eksisterende netværk;

Den globale dimension

70.   støtter Kommissionens forslag om oprettelse af en platform for internationalt samarbejde om energieffektivitet; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge det internationale samarbejde på området energieffektivitet for at sikre, at nye bestemmelser og standarder ikke opsplitter det globale marked; kræver, at disse internationale - bi- og multilaterale - aftaler ikke kun omfatter en fælles forpligtelse til at følge minimumstandarderne for ydeevne på energiområdet, men også krav om udveksling af teknologi på energieffektivitetsområdet; noterer sig den strategiske nødvendighed af udbredelse af teknologi, hvilket kræver, at intellektuelle ejendomsrettigheder anskues ud fra hensynet til de almene interesser;

71.   anerkender det arbejde, der foregår på teknisk plan med at fastsætte fælles standarder for energieffektivitet, især med Kina; frygter, at dette arbejde undergraves af manglen på koordination mellem medlemsstaterne, hvilket giver anledning til forvirring i tredjelande; slår til lyd for en integreret strategi i forbindelse med standarder;

72.   konstaterer den udbredte frygt for, at Rusland ikke vil være i stand til at efterkomme sin nationale og kontraktlige efterspørgsel efter gas, og opfordrer indtrængende Kommissionen til af hensyn til energisikkerheden at afsætte flere ressourcer til energieffektivitetsdialogen mellem EU og Rusland, idet opmærksomheden især rettes mod opgradering af Ruslands fjernvarmenet og brug af den gas, der p.t. brændes af på oliefelterne;

73.   glæder sig over Rådets initiativ til et energipartnerskab mellem Afrika og EU og opfordrer til, at dette partnerskab prioriterer energieffektiv og bæredygtig vækst i Afrika;

o
o   o

74.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 297 af 13.10.1992, s. 16. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (2) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65. (3) EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50. (4) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29. (5) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64. (6) EUT L 381 af 28.12.2006, s. 24. (7) EUT L 381 af 28.12.2006, s. 26. (8) EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15. (9) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1. (10) 6 EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1. Senst ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1). (11) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 273. (12) EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 876. (13) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16.